This page intentionally left blank

Transkript

1

2 Politik i praksis

3 This page intentionally left blank

4 Aage Frandsen Politik i praksis Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006

5 Politik i praksis 1. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2006 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Morten Højmark Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damm s Forlagsbogbinderi, Randers Printed in Denmark 2006 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Kapitel 1. Politik i teori og praksis Hvad er politik? De politiske partiers politik Politiske dagsordener Magtens tredeling Magtens og indflydelsens udøvere Regeringen Folketinget Lovgivningen Embedsmændene Interesseorganisationer og virksomheder De kommunale interesseorganisationer Eksterne eksperter Pressen Landspolitik mellem kommunalpolitik og EU Udefra kommende institutioner og begivenheder Politik i praksis på flere måder Kapitel 2. Hvordan politiske sager finder deres afgørelse Finanslovsaftaler Hvorfor finanslovsforhandlingerne? Finanslovsaftalers stigende betydning Finansloven for 1995 aftale om en arbejdsmarkedsreform Finansloven for 1996 VK-oppositionen splittes Finansloven for 1997 Rushdie-sagen gav venstrefløjen muligheder Finansloven for 1998 Haugaard som tungen på vægtskålen Finansloven for 1999 en reform af efterlønnen aftales Finansloven for 2000 et omfattende kludetæppe Finansloven for 2001 aftale med venstrefløjen

7 Indholdsfortegnelse Finansloven for 2002 Thor P. og Thulesen Dahl tager over Finansloven for 2003 DF kommer med egne krav Finansloven for 2004 hensyn til DF over andre hensyn Finansloven for 2005 hensyn til DF og chikane af S Finansloven for 2006 sammenblanding af politik og forskning Finanslovsforhandlingerne afspejler den parlamentariske situation Kommuneaftalerne som mellemstation Hvorfor forhandlingerne om den kommunale økonomi? Spillet om folkeoplysningsloven Fra seniorjob til servicejob Folketinget måtte ikke flytte et komma Folketinget afgør selv udmøntningen Oplæg til en folkeskolereform Betydningen af de kommunale forhandlinger Strukturreformen Hvorfor strukturreformen? Kommunalreformen i Nedsættelse af Strukturkommissionen Regeringen og partierne positionerer sig Forhandlingsfasen Derfor blev det et smalt forlig Folkeskolen Hvorfor aftaler om folkeskolen? De brede forlig om folkeskolen Respekten for forlig Hvad kan et forligsparti tillade sig? Betydningen af regeringsskiftet Nye i forhandlerkredsen Regeringens forligsbrud Foghs nye udlægning Regeringen og KL enige Forhandlinger om en aftale Tørnæs fortsatte besværligheder Et folkeskoleforlig rykker nærmere Regeringen nåede endelig til enighed Hvorfor bliver der forlig? Ønsket om et mere bredt forlig Forhandlingsforløbet var specielt Kampen om folkeskolen fortsætter Folkeskolen et mønster for forlig klasse Hvorfor aftalen om 10. klasse? Ny minister om 10. klasse klasse som en del af en finanslovsaftale? Baglandet rører på sig Den radikale Vestager træder i karakter

8 Indholdsfortegnelse Ville Haarder respektere forliget? Thor P. respekterer forliget Friskolelovgivning Hvorfor stemmeaftalen om friskoleloven? Hensynet til en festtale Hensynet til regeringens stramninger De gymnasiale uddannelser Hvorfor gymnasiereformen? Før 2004-reformen Der lægges op til en reform Forskellige interesser under forhandlingerne De afsluttende forhandlinger Et bredt gymnasieforlig Implementeringen af lovgivningen Betydningen af, hvem der er minister Mediepolitikken Hvorfor medieaftalerne? Fra licensaftale til medieaftale Medieaftalen i Medieaftalen i Medieaftalen i Medieaftalen i Ministerens vilje og evne Teleforliget fra 1995 holder stadig Hvorfor teleforlig? Tilfældigheder spiller ind i politik Samklang om brede forlig Teleområdet et særligt område Regler for embedsmænd, herunder særlige rådgivere Hvorfor aftaler om embedsmændenes status? Det danske embedsmandssystem Alliance mellem SF og V Spindoktorernes indtog under Fogh Fogh vil nu godt se på nye regler Foghs særlige stil og retorik En minister skal behandle pressen lige Regler for spindoktorer Folketinget presser på for fornuftige regler Regeringerne ligner hinanden Et lille partis muligheder Farum-komissionen flertal uden om regeringen Hvorfor Farum-kommissionen? Farum-skandalen ruller Flertal uden om regeringen Fra skarp modpart til medspiller

9 Indholdsfortegnelse Undtagelsen, der bekræfter reglen Hvordan folketingsmedlemmer skal vælges Hvorfor valgkredsreformen? Hvem skal have initiativretten? Valgkredsreformen i Parlamentarisk arbejdsgruppe får initiativretten Arbejdsgruppens arbejde Organisationsbaglandet rører på sig Varetagelse af almene og fælles interesser Betydning for enkelte folketingsmedlemmer Behandlingen i Folketinget Folketingsmedlemmers utilfredshed Parlamentarisk arbejdsgruppe frem for en kommission Kapitel 3. Politisk-parlamentariske fænomener Relationerne mellem regering og Folketing Regeringens parlamentariske grundlag Mindretalsparlamentarisme Principper og politik Regeringen og dens hierarki Indflydelse bestemmende for rækkefølgen Nogle ministre er på vej op andre ned Ministre med en særlig position Statsministeren bestemmer i sidste ende Folketinget og dets hierarki Betydningen af en hierarkisk struktur Indflydelsen i folketingsgrupperne Lovgivningsprocessen Sådan behandles lovforslag Den reelle lovgivningsproces Lovforslagenes forskellighed Muligheder for en de facto flertalsregering Udvalgenes formelle og reelle betydning Politiske aftaler og forlig Forskellige typer af aftaler Regelgrundlaget for forlig Hidtidigt regelgrundlag udfordres Regeringens interesse i forlig Oppositionens interesse i forlig Strategiske overvejelser Forhandlingskulturen Krav til forhandlerne En aftale er en aftale Ændringer i forhandlingskulturen

10 Indholdsfortegnelse Folketingets kontrolinstanser spørgsmål Spørgsmål i folketingsudvalg Ministre i samråd Forespørgsel Høring Undersøgelseskommissioner Statsrevisorerne Parlamentet, parlamentarikerne og parlamentarisk skik Formen for Folketingets debatter Ændrede debatformer Parlamentet og den parlamentariske debat Brug og misbrug af debatform Parlamentarikerens liv Omgangs- og samværsformer Forholdet mellem nærtstående partier Folketingsmedlemmerne og medarbejderne Regeringsrollen og oppositionsrollen Skaber tiden nye politikertyper? Ministrene og deres embedsmænd Finansministeriet Embedsmændenes mange kvaliteter Embedsmændene er normalt fredede Embedsmændene og folketingsmedlemmerne Ministeren som privatperson og partipolitiker Politikerne og eksperterne Smagsdommere og eksperttyranni Regeringer bruger eksperter Beslutningsprocessen og interesseorganisationerne Vigtigt med de rigtige kontakter Folketingsmedlemmer og interesseorganisationer De kommunale interesseorganisationer Første Kammeret og Marienborg-demokratiet De kommunale organisationer mister indflydelse Politikerne og pressen Store ændringer siden 1970 erne Folketingsmedlemmers hurtige svar Pressen sætter dagsordener Når ministre ikke vil sige noget Gentagelsens kunst Pressen taber terræn over for spindoktorerne Grænser for Folketinget men hvad med folketingsmedlemmer? Opgaver er flyttet væk fra Folketinget Kommunale sager bliver til landspolitiske Folketingsmedlemmerne og domstolene

11 Indholdsfortegnelse Kapitel 4. Magten og folkestyret Politisk magt og indflydelse Folketingets muligheder Regeringen styrket ved de facto flertalsregering Hvordan kan magten og indflydelsen analyseres? Folketingsmedlemmers og ministres indflydelse Embedsmænd, eksperter, interesseorganisationer, presse Kampen om værdier og/eller magten Folkestyrets tilstand Kvalificeret folkestyre Parlamentarisk ordentlighed hos støttepartiet Parlamentarisk ordentlighed omkring aftaler Ministeriel ordentlighed Selvstændig forvaltning og uafhængige domstole Kontraktpolitikken Folkestemninger kontra viden Den politiske debat Fremtidens politikere Folkestyrets fremtid Litteratur Politiske udtryk og begreber Navneregister Stikordsregister

12 Forord Forord Som folketingsmedlem oplevede jeg, når gymnasieklasser, journaliststuderende m.v. var på besøg i Folketinget, at de havde en meget mangelfuld og undertiden en helt forkert opfattelse af, hvordan politik fungerer i praksis. Tilsvarende, når jeg var ude at holde oplæg på højskoler, universiteter, Journalisthøjskolen m.v. Men måske var det ikke så overraskende, for hvor skulle de vide fra, hvordan det foregik i virkeligheden. Derfor besluttede jeg, at når jeg forlod Folketinget, kunne det være en udmærket opgave for mig at skrive om, hvordan politik fungerer i praksis. Det har betydet, at jeg gennem årene har gemt mere materiale, end man ellers normalt vil gemme. Det kunne være, at jeg en gang fik brug for det. Derfor kunne det ikke være bedre, da Jurist- og Økonomforbundets Forlag henvendte sig til mig med henblik på, om jeg ville skrive den bog om politik i praksis, som jeg havde lyst til at skrive. Jeg har efterfølgende haft et glimrende samarbejde med forlaget. Specielt vil jeg gerne takke professor Jens Peter Christensen, som på forlagets vegne har fungeret som sparringspartner for mig, for gode råd og ideer. Folketingets Lovafdeling og udvalgssekretariat vil jeg også gerne takke for at have stillet materiale til rådighed, som endnu ikke er offentligt tilgængeligt. Også hjælp fra nogle folketingsmedlemmer har været vigtig for mig, så jeg har kunnet føre bogen frem til 2006, så det, der er sket, efter at jeg forlod Folketinget i februar 2005, også har kunnet beskrives med sikkerhed. Jeg har også al mulig grund til at takke min familie, som alle har taget del i processen. Særlig er der grund til at takke Søren Frandsen, Tove Frandsen og Rasmus Højbjerg Jacobsen, fordi de har bidraget med gennemlæsning, gode råd og ideer. September 2006 Aage Frandsen 11

13 This page intentionally left blank

14 Indledning Indledning Hvordan foregår politik i praksis? Hvordan foregår politiske forhandlinger? Hvordan kan et forhandlingsforløb forme sig? Hvordan indgås et politisk forlig? Hvorfor er nogle partier med i et forlig, mens andre ikke er? Hvilke mønstre og hvilke traditioner har der udviklet sig i det parlamentariske arbejde? Hvordan er forholdet mellem regering og Folketing? Hvordan foregår lovgivningsprocessen reelt? Hvad ligger der i parlamentarisk skik og sædvane? Hvad betyder personspørgsmål i det politiske arbejde, f.eks. i et forhandlingsforløb? Hvilken rolle spiller embedsmændene? Hvad med interesseorganisationerne? Hvordan har politikere og journalister det med hinanden? Hvilken rolle spiller pressen? Hvem har politisk magt og indflydelse? I hvilken tilstand er folkestyret? Alle disse spørgsmål vil jeg søge at besvare i denne bog om politik i praksis. Politik er på den ene side det billede, der kommer til udtryk gennem medierne, og som er en del af virkeligheden, men langtfra hele virkeligheden. Politik opfattes ofte som de politiske konflikter og slagsmål, de italesættelser og det spinneri, der kommer til udtryk i medierne. En konflikt, der kan personificeres, er langt lettere at sætte på billeder end komplicerede forhandlingsforløb om komplicerede emner. Det betyder, at der er sager, der kommer lettere i medierne søgelys, mens der er vigtige spørgsmål, som kun behandles i begrænset omfang, overfladisk eller slet ikke, fordi de er for vanskelige at belyse i en forholdsvis kort form og på en lettilgængelig måde. På den anden side foregår der politiske forhandlinger, og der træffes politiske beslutninger. Her udøves et politisk håndværk, og her indgås politiske aftaler. Hvis man vil analysere det politiske arbejde, som foregår dagligt, og som fører til indgåelse af politiske aftaler og til lovgivning, skal man bag det umiddelbare billede, som medierne ofte nøjes med give. Til at beskrive dette har jeg gjort brug af den viden, som jeg har som tidligere deltager i politiske forhandlinger og som tidligere politisk be- 13

15 Indledning slutningstager. Dette har jeg bl.a. søgt at belyse gennem en række politiske sager, som er udvalgt ud fra, at jeg kender de pågældende sager godt, og fordi jeg på en eller anden måde har været deltager i den politiske beslutningsproces herom, hvilket giver mig mulighed for at komme ind bag ved det kendte overfladebillede. De politiske sager er også valgt ud fra sagernes vigtighed, idet de fleste sager, som jeg beskriver, har haft forholdsvis stor betydning, f.eks. finanslovsforhandlingerne, som berører stort set alle politiske sagsområder. Der er også medtaget sager, der måske ikke umiddelbart vil blive opfattet som vigtige. Men de er medtaget, fordi det hermed er muligt at få en vis bredde med hensyn til emneområder og forhandlingsforløb. Derved skulle den kompleksitet, som den politiske virkelighed rummer, kunne komme til udtryk, ligesom jeg bl.a. på den baggrund også mener at kunne generalisere med hensyn til forhandlingsforløb, beslutningsprocesser, parlamentarisk skik og sædvane, politisk magt og indflydelse m.v. Ikke sådan at jeg hermed har sikret, at de udvalgte politiske sager samlet nødvendigvis er repræsentative for alle typer af forhandlingsforløb m.v. Noget sådant kan man ikke vide på forhånd. Ved enhver udvælgelse af politiske sager, er der en vis subjektivitet. Det er der også ved min udvælgelse. Dertil kommer, at min opfattelse af, hvad der er foregået, ikke nødvendigvis svarer til, hvordan andre politiske aktører ville udlægge det. Når det drejer sig om andre politikeres holdninger og synspunkter, har jeg søgt at understøtte dokumentationen med deres udtalelser i form af citater hentet fra pressen, ligesom jeg har understøttet min fremstilling med forskellige former for dokumenter, oplæg og materiale, som jeg havde til rådighed under de politiske forhandlinger. Bogen består af fire dele: Kapitel 1,»Politik i teori og praksis«, er et kort indledende kapitel, hvor det omtales, hvad der forstås ved politik, og hvad der ligger til grund for politikken, dvs. partiernes politik og politiske dagsordener. Derefter omtales centrale politiske begreber og politiske aktører: magtens tredeling og magtens og indflydelsens udøvere, regeringen, Folketinget, lovgivningen, embedsmændene, interesseorganisationer og virksomheder, de kommunale interesseorganisationer, eksterne eksperter og pressen. Derefter nævnes det, hvordan landspolitikken placerer sig mellem kommunalpolitikken og EU. Endelig nævnes, at politikken kan være påvirket af udefra kommende institutioner og begivenheder. 14