Referencearkitektur. Lokalisering og Emneidentifikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referencearkitektur. Lokalisering og Emneidentifikation"

Transkript

1 Referencearkitektur Lokalisering og Emneidentifikation April 2014

2 REVISIONER Dato Revision Kommentar Referencearkitektur for Lokalisering og Emneidentifikation. Oplæg til høring og beslutning i RSI Styregruppen 2

3 INDHOLD 1 Introduktion Formål Referencearkitektur som metode og produkt Proces for udarbejdelse Læsevejledning Afsnit 2 Vision og mål Afsnit 3 Rammer og principper Afsnit 4 Arkitektur Afsnit 5 Systemarkitektur Bilag og supplerende dokumenter Vedligehold og ændringer Ordliste Vision og mål Vision og målsætninger Kontekst Afgrænsning Eksempler som er dækket af Referencearkitekturen Eksempler som ikke er dækket af Referencearkitekturen Geografisk afgrænsning Rammer og GrundPrincipper Lovgivning og regler Afkobling Interoperabilitet GS EPCIS Sikkerhed Arkitektur Eksisterende arkitektur Målarkitektur En lagdelt arkitektur Generelle principper Separation af dataopsamling og anvendelsessystemer Mennesker i alle kritiske beslutninger Standarder Anvendelse af standarder mellem Lag 4 og Anvendelse af standarder mellem Lag 3 og Anvendelse af standarder mellem Lag 2 og Anvendelse af standarder mellem Lag 1 og Identitet Id er uden meningsbærende information EPC anvendes til PID Ansvarsfordeling Identitetsoversættelse foretages på Lag Tildeling af PID på Lag 4 eller under Forretningslogik på Lag Positionslogik på Lag

4 4.6.8 Udveksling af metadata med eksterne parter på Lag Historiske data på Lag Administration Administration vha. medfølgende værktøjer Snitflader til centraliseret monitorering Lokaliteter Identificering af steder på Lag Central lokalitetsdatabase og service Global Location Number Identificering af lokaliteter på Lag 3 eller Filtrering Eksplicit filtrering Filtrering decentralt Fejlhåndtering Korrektion af fejl i Integrationssystemet Fejl skal kunne korrigeres på Lag Hændelsesbaseret kommunikation Integritet Manipulation med kommunikation Logning Systemarkitektur Funktionalitet Delsystemer Afhængigheder og snitflader Anvendelsessystemer Lokaliseringsløsninger Information Identitet Snitflade til anvendelsessystemer Snitflade til lokaliseringsssystemer Snitflade til Lokalitetsdatabasen Snitflade til Identitetsdatabasen Bilag og supplerende dokumenter Teknologiske standarder og klassifikationer Anvendelsesscenarier Administrative metoder Referencer

5 Resumé Teknologier som RFID og Wi Fi giver mulighed for at identificere og positionsbestemme personer og fysiske genstande automatisk. Dette åbner for en række produktivitetsforbedrende og tilfredshedsskabende tiltag i sundhedsvæsenet, eksempelvis automatisk optælling af varelagre, eller søgning efter udstyr og personer. I dette dokument beskrives en referencearkitektur, som retter sig mod alle it systemer, relateret til lokalisering og emneidentifikation i sundhedsvæsenet i Danmark. Udgangspunktet for udarbejdelsen har været ønsket om kvalitetsforbedringer og optimering i forbindelse med igangværende og kommende hospitalsbyggerier. Formålet med Referencearkitekturen er at opstille mål og rammer for ovennævnte systemer, således at ressourcer udnyttes mere effektivt og der tages passende hensyn til de langsigtede og helhedsorienterede interesser. Det centrale element i Referencearkitekturen er en model for et integrationssystem, som modtager og udstiller lokaliseringsdata ved hjælp af etablerede standarder. Herved afkobles de systemer, som producerer lokaliseringsdata, fra de systemer, som anvender lokaliseringsdata. Resultatet er mere genbrug og færre integrationsproblemer. Referencearkitekturen bidrager således til at skabe et fælles og langtidsholdbart billede af muligheder for at indføre lokaliseringssystemer, sådan at sundhedsvæsenet kan få del i det store potentiale, som findes i moderne lokaliseringsløsninger. Et potentiale som udnyttes med stor succes i andre brancher. 5

6 1 INTRODUKTION 1.1 Formål De teknologiske muligheder for at følge personers og fysiske genstandes placering, udendørs såvel som indendørs, er efterhånden ved at være modne og bliver stadigt bedre. Dette åbner for et bredt spektrum af effektiviseringsmuligheder overalt i samfundet også inden for sundhedssektoren. Dette dokument beskriver en referencearkitektur for lokalisering og emneidentifikation, der skal fungere som pejlemærke og fælles ramme for projekter relateret til lokalisering og automatisk identifikation. Målet er at lette udveksling af lokaliseringsrelaterede informationer og udnytte investeringer i lokaliseringsrelaterede systemer mere effektivt. Referencearkitekturen fokus er at beskrive en generisk arkitektur målrettet sundhedsområdet. Anvendelsesscenarier og teknologiske perspektiver beskrives i relaterede dokumenter. Nogle eksempler på projekter som Referencearkitekturen kan anvendes i er: Opsætning af Wi Fi netværk, som kan anvendes til positionering Mærkning af apparatur med RFID brikker, således at deres position registreres Etablering af brugersystem, som giver en alarm, hvis udstyr forlader et hospital Implementering af system til søgning efter ledigt udstyr Anvendelse af en referencearkitektur for lokalisering og emneidentifikation (i det følgende kaldet Referencearkitekturen ) vil have en række fordele, herunder: Simplificere integrationen mellem disse systemer så de kan tale sammen Lette adgangen til og dermed værdien af lokaliseringsdata Danne grundlag for genbrug af metoder og software komponenter på tværs af systemer Levere en begrebsramme til at tale om lokalisering og emneidentifikation Give inspiration til nye systemer eller ændringer af eksisterende systemer, så de tilgængelige data udnyttes mest muligt Indgå i kravene ved indkøb af it løsninger 1.2 Referencearkitektur som metode og produkt En referencearkitektur beskriver de nødvendige fælles rammer for et antal it systemer indenfor et bestemt område, med udgangspunkt i velafprøvede løsninger. Problemerne med it systemer, der beskæftiger sig med samme eller overlappende informationer, men udvikles uden at kunne udveksle disse informationer, er velkendte. Hovedproblemet ligger ofte i manglende kendskab til, hvilke andre systemer, der skal udveksles informationer med i fremtiden. Nogle gange er det ikke muligt at forudsige disse integrationer, for eksempel ved sammenlægninger af organisationer. Ved integration af it systemer uden overordnet styring kompliceres opgaven væsentligt for hvert system der tilføjes. To systemer med hver deres definitioner og fortolkninger af virkeligheden kan være vanskelige at integrere med fem eller ti systemer bliver det mange gange sværere. Løsningen på disse udfordringer ligger i standardisering, dvs. anvendelse af fælles, præcise definitioner af begreber, arbejdsgange og hændelser, anvendelse af fælles tekniske protokoller til sammenkobling af systemerne, og fælles eller koordinerede arbejdsgange omkring vedligeholdelse og drift af systemerne. Denne standardisering er det centrale element i en referencearkitektur. 6

7 Et andet problem ved relaterede systemer, der udvikles uden overordnet koordinering, er funktionalitet som går igen i flere systemer. Denne redundans resulterer i spildte timer til udvikling og vedligehold af systemerne, giver unødvendigt komplicerede integrationer, og besværliggør forståelse, brug og administration af systemerne. En referencearkitektur udpeger de komponenter der bør genbruges på tværs af systemer. En referencearkitektur skal defineres bredt nok til at dække alle relevante fremtidige systemer. Referencearkitekturen suppleres af aktuelle brugsscenarier og de mere langsigtede visioner for løsningen. Brugsscenarier kan tilføjes som bilag i hele referencearkitekturens levetid. Det tilstræbes at brugsscenarierne har udgangspunkt i sundhedsvæsenet, men er ikke begrænset her til. En referencearkitektur skal defineres tilstrækkeligt detaljeret til at opnå de ønskede integrationsmuligheder, men uden at begrænse systemerne unødigt. Derfor er fokus på de beslutninger om standarder, snitflader, driftsprocesser osv., som er nødvendige at træffe for at opnå målene med Referencearkitekturen, og overlade alle øvrige beslutninger til de konkrete systemer. 1.3 Proces for udarbejdelse Dette dokument er produceret på baggrund af Reference arkitektur for Sporbarhed og Emneidentifikation i Region Midtjylland. De fem regioner har alle deltaget i udarbejdelsen af nærværende dokument med RSI som tovholder for selve processen for tilblivelsen af dokumentet. Denne Referencearkitektur for Lokalisering og Emneidentifikation er produceret på baggrund af de processer der beskrives RSI s forretningsorden for pejlemærker og projekter. 1.4 Læsevejledning Dokumentet er holdt i generelle termer og sigter mod at give et logisk billede af en arkitektur til håndtering af lokalisering og emneidentifikation. Nøglebegreberne for Referencearkitekturen er lokalisering og emneidentifikation, dvs. dels det at kunne identificere personer eller genstande og dels det at kunne lokalisere disse. I praksis vil lokalisering ofte dække begge dele lokalisering uden identifikation giver næppe mening. Dokumentet arbejder overordnet med principper (markeret med P) og anbefalinger(markeret med A). Principper skal overholdes i videst muligt omfang, da principperne er forudsætninger for integrationer på tværs af systemer og hos forskellige aktører. Anbefalinger kan med fordel overholdes, da de i store træk fokuserer på kvalitet, optimering og brug af velafprøvede standarder. Tekst markeret i kantede parenteser [ ] referer til en ekstern kilde. Referencen er beskrevet i detaljer i afsnit 0 Referencer, hvis der er tale om en reference der referer til elementer udenfor dokumentet. Her er en kort beskrivelse af indholdet af hvert hovedafsnit Afsnit 2 Vision og mål Vision og mål beskriver målene med referencearkitekturen og hvorledes arkitekturen er afgrænset i forhold til det samlede systemkompleks. Her beskrives den kontekst referencearkitekturen er tænkt i Afsnit 3 Rammer og principper Rammer og principper, beskriver afgrænsninger af referencearkitekturens, grundlæggende krav samt principperne og valgene der udgangspunkt for udarbejdelsen af arkitekturen. 7

8 1.4.3 Afsnit 4 Arkitektur Arkitektur beskriver de elementer der indgår i en løsning til håndtering af lokalisering og emneidentifikation. Afsnittet beskriver også principper for håndtering af løsningen Afsnit 5 Systemarkitektur Arkitektur beskriver de elementer der kan indgå i et system til håndtering af lokalisering og emneidentifikation, samt den funktion elementerne har. Afsnittet giver et overblik over metoder, systemer og standarder set med udgangspunkt i lokaliseringssystemets elementer og grænseflader Bilag og supplerende dokumenter Bilag og supplerende dokumenter er en beskrivelse af elementer, metoder og dokumenter til supplement af referencearkitekturen. Her findes beskrivelse af dokumenttyper, der anvendes til at håndtere definitioner og metoder, der enten er meget dynamiske eller som ikke egner sig til at være beskrevet i en overordnet logisk model. 1.5 Vedligehold og ændringer Dokumentet vedligeholdes efter den governance model, som er vedtaget af RSI Styregruppen. Dagligt vedligehold, redigering, tilføjelser og rettelser i dokumentet vil til enhver tid ske efter den aftalte model der er dokumenteret i [Governance Model] Ændringer i dokumentet registreres i revisionsoversigten først i dokumentet. 1.6 Ordliste I Referencearkitekturen for lokalisering og emneidentifikation optræder en række begreber og termer, som er centrale for at skabe klarhed og forståelse. Begreb Anvendelsessystem Central lokaliseringssinfrastruktur Emne Emneidentifikation EPC GID Hændelse Definition Et softwaresystem som anvender lokaliseringsdata. Et eksempel på et fremtidigt anvendelsessystem er EPJ. Et anvendelsessystem kan også tilhøre andre organisationer, f.eks. en leverandør. Integrationssystem til lokalisering og Identifikation samt de centrale services, databaser, hardware mv., der skal til for at køre dette system. Ethvert objekt, som med passende tilføjelse af metadata kan identificeres unikt. Et emne er i denne sammenhæng et objekt, som via en teknologi kan identificeres og lokaliseres. Eksempelvis en person, som bærer et navneskilt med indlejret RFID chip eller et medicoteknisk udstyr, som har en påklæbet RFID chip. Electronic Product Code. En standard for globalt unikke id er defineret af EPCGlobal. Genuine id. Det reelle id på det objekt som spores, eksempelvis en persons personnummer, i modsætning til PID, som er den id, der opbevares på personens id brik. Benyttes som synonym for Lokaliseringshændelse. 8

9 Begreb Id brik Integrationssystem til lokalisering og Identifikation Integrationssystemet ISSI Logistik (Klinisk logistik, Service Logistik). Lokalisering Lokaliseringsdata Lokaliseringshændelse Lokaliseringsløsning Lokaliseringsrelateret system Lokaliseringssystem Lokalitet Definition En elektronisk enhed eller et mærkat, hvorfra man kan aflæse et id, f.eks. ved hjælp af laser eller radiobølger. Eksempler på idbrikker er stregkoder, id kort med magnetstribe, RFID brikker, Wi Fi enheder som udsender id. Det softwaresystem som afkobler anvendelsessystemer og lokaliseringssystemer. Samme som Integrationssystem til lokalisering og Identifikation. Forkortelse for Integrationssystem til lokalisering og Identifikation. Den samlede logistik i sundhedsvæsenet kan opdeles i Klinisk Logistik og Servicelogistik. Klinisk Logistik henviser til logistikken vedrørende patientforløb for enkeltpatienter og grupper af patienter og for hele eller dele af forløb, forløbspakker m.v. Den kliniske logistik vedrører således patienter og pårørende såvel som relevant personale. Servicelogistik henviser til de logistiske funktioner og opgaver, som får sundhedssystemet (fx hospitalet) til at fungere. De to former for logistik er hinandens forudsætning og involverer undertiden de samme aktører og ressourcer. De lader sig derfor ikke skarpt afgrænse i forhold til hinanden men overlapper Begrebet lokalisering henviser til, at et emne kan henføres til en specifik lokation. En lokation kan være 1, 2 eller 3 dimensionel og kan endvidere være organisatorisk og/eller virtuel. I praksis er en lokation qua sin beskrivelse genkendelig og meningsfuld for de aktører, som har adgang til information om et emnes lokalisering. Eksempelvis: Læge Hansen befinder sig på stue 4, nærmeste infusionspumpe befinder sig på depotet. Lokalisering kan finde sted på basis af en positionering, som henføres til en lokalitet via en lokationsdatabase. Automatisk registrerede data af fysiske objekters identitet og placering. En samling af lokaliseringshændelser. En enkelt registrering af et antal fysiske objekters identitet og placering på et bestemt tidspunkt. Den hardware og software der tilsammen gør det muligt at opsamle lokaliseringsdata. Eksempelvis en Wi Fi installation der kan positionere Wi Fi enheder og udstille disse positioner til andre systemer. Et anvendelsessystem eller et lokaliseringssystem. Et softwaresystem som opsamler og videreformidler lokaliseringsdata. Dvs. software delen af en lokaliseringsløsning. Et sted som har relevans for lokalisering. Det kan være et sted på eller udenfor et hospital. Eksempler på lokaliteter er Afdeling Q, Indgangsdør 3, bygning 1, Operationslokale 512, Reol 31 i lagerrum 85, Hovedapoteket. 9

10 Begreb Læser Mærkat Organisationen PID Placering Positionering Realtid Definition Det stykke hardware som aflæser en id brik. Eksempler på læsere er stregkodeskannere, RFID antenner, Wi Fi adgangspunkter. Andet ord for id brik, især når denne kan klistres på et objekt. Den organisation som indfører Referencearkitekturen, eksempelvis Region Midtjylland. Pseudo id. Det id der opbevares på en id brik i modsætning til GID, som er personens eller tingens reelle id, f.eks. personnummer. Et emnes relation til et sted eller en koordinat. En information der gør det muligt at finde ud af hvor noget er. Begrebet positionering indebærer i denne sammenhæng, at der gives en position i form af et koordinat i universet samt at denne position typisk leveres af en positioneringsteknologi. Forskellige positioneringsteknologier giver koordinater med varierende opløsning og sikkerhed. Forskellige scenarier for applikationer, der anvender lokaliseringsinformationer til at levere en funktionalitet eller service, stiller forskellige krav til realtid for at kunne levere en relevant værdi til sundhedsvæsenet. Begrebet realtid henviser derfor i denne sammenhæng til den forsinkelse i lokaliseringsinformationer, som er acceptabel under hensyntagen til formål og ressourceforbrug. Referencearkitekturen Sporbarhed Tag Samme som Referencearkitektur for lokalisering og emneidentifikation. Sporbarhed er den egenskab, at man med udgangspunkt i opsamlede data om hændelser kan udlede hvor et emne har været og/eller hvilke roller emnet har spillet i en given proces. Sporbarhed må ikke forveksles med lokalisering og er kun med i denne ordliste af historiske hensyn. Dette dokument beskriver ikke, hvordan sporbarhed på baggrund af lokalisering kan opnås. De teknologier og metoder, der beskrives i dokumentet vil dog kunne anvendes i sporbarhedssammenhæng. Engelsk betegnelse for elektronisk id brik. 10

11 2 VISION OG MÅL Referencearkitekturen skal gøre det effektivt og langtidsholdbart at indføre applikationer, som anvender identifikation og lokationsbestemmelse, gennem en afkobling af applikationslaget og de anvendte teknologier 2.1 Vision og målsætninger At automatisk identificering og lokalisering af personer og genstande har store perspektiver for effektivisering af hospitalsdriften, hilket bekræftes af hospitaler, som allerede har indført dette (se [It understøttelse af logistik]). Perspektiverne inkluderer overordnede målsætninger som højere produktivitet, større sikkerhed, lavere omkostninger, kortere behandlingsforløb og øget patienttilfredshed. Indførelse af automatisk identificering og lokalisering kan bidrage til at opnå følgende målsætninger: Reduktion af tid brugt på at lede efter personer og genstande Øget patientsikkerhed ved automatisk alarmering i risikosituationer og validering af beslutninger Mindre spildtid gennem mere præcis koordinering af arbejdsgange og øget situationsbevidsthed Kontinuerlig optimering af arbejdsgange ved analyse af de faktiske arbejdsgange Hurtigere identificering af personer og genstande overfor it systemer Mindre omkostninger til udstyr gennem mere effektiv udnyttelse og mindre spild Oplevelse af øget serviceniveau blandt patienter og besøgende som følge af mere smidige processer og hjælp til at finde personer og steder Reduktion af decentral lagerkapacitet på grund at øget indsigt i aktuel lagerbeholdning Fuldautomatisering af visse arbejdsopgaver som for eksempel overvågning af lagerbeholdninger. Udover disse punkter forventes indførelse af automatisk identifikation og lokalisationsbestemmelse i det daglige arbejde at lede til en række nye ideer til andre anvendelser, som vil bidrage yderligere til at skabe mere sundhed for pengene og mere tilfredse patienter. 2.2 Kontekst Referencearkitekturen indgår og påvirkes af en lang række faktorer i en kompleks interaktion og binding imellem mennesker, arbejdsgange, it systemer og infrastruktur, som alle er under konstant udvikling. Disse bindinger er er skitseret i Figur 1. 11

12 Figur 1: Systemer og andre faktorer der påvirker Referencearkitekturen. Den omkringliggende infrastruktur, såsom bygninger, hardware og andre genstande, er af afgørende betydning for, hvor præcist genstande kan positioneres og hvilke processer, der skal etableres i relation til disse. Eksisterende love, regler, standarder, politikker og procedurer for behandling af data, kommunikation, sikkerhed osv. er ligeledes aspekter, som har betydning for Referencearkitekturen. Referencearkitekturen skal for det første bidrage til at opnå den beskrevne vision og de beskrevne målsætninger om effektivisering. For det andet skal referencearkitekturen være robust så det sikres, at den fremadrettet kan håndtere nye forretningskrav og forandringer i de ydre påvirkninger skitseret i figur 1. For at opnå dette gælder det om at benytte internationale godkendte standarder og at skabe så få bindinger imellem applikationer, teknologi og ydre faktorer. Referencearkitekturens skal sikre, at der sker en afkobling imellem applikationer og den underliggende teknologi og infrastruktur til lokation og emneidentifikation. Det betyder, at applikationer og underliggende teknologier kan udvikle sig uafhængigt af hinanden uden for store gensidige påvirkninger. 2.3 Afgrænsning Referencearkitekturen beskriver kun metoder og teknologier der anvendes når der er sammenhæng mellem position og identitet. Scenarier der anvender enten identitet eller position, kan i nogle tilfælde drage nytte af referencearkitekturens metoder, men det er kun undtagelsesvist. Mange af teknologierne til positionsbestemmelse kan i stigende grad også opsamle andre former for informationer. For eksempel findes der RFID brikker, som kan måle temperatur, bevægelse og fugtighed eller foretage egentlige biokemiske analyser. Der findes også idbrikker, der tilbyder simple brugerflader med knapper, feedback, osv. Problemet ved at lave en referencearkitektur, som dækker alt dette i detalje, er at det ikke er muligt at forudsige, hvilke typer data, der kan opsamles om blot få år. På den anden side er det også vigtigt, at opsamling af disse fremtidige data kan lade sig gøre uden at Referencearkitekturen skal ændres. For at illustrere betydningen af afgrænsningen er herunder en række eksempler på emner der er indeholdt og emner der ligger udenfor referencearkitekturen. 12

13 2.3.1 Eksempler som er dækket af Referencearkitekturen Lokalisering af senge: Alle senge kan f.eks. overvåges ved hjælp af Wi Fi brikker for at optimere processerne med transport, rengøring, opredning osv. Dette eksempel er dækket af Referencearkitekturen da sengens identitet og lokalisering kan opsamles automatisk. Modtagelse af varer: Varer kan fra leverandørens side være påhæftet RFID brikker for at kunne følge varernes bevægelse. Referencearkitekturen dækker dette eksempel da varernes identitet og lokalisering opsamles automatisk. Adgangskort til bygninger: En person kører sit id kort igennem en kortlæser ved indgangsdøren. Dette eksempel er dækket af Referencearkitekturen, da både personens identitet og dennes lokalisering registreres, sidstnævnte eventuelt implicit ved at kortlæserens lokalisering er kendt. Skanning af patient og medicin ved administration: I forbindelse med administration af medicin skannes både patienten og medicinbeholderen for at sikre, at den korrekte medicin udleveres. Selvom registrering af lokaliseringen ikke er det primære, registreres også implicit en sådan, eventuelt med en meget lav præcision. For eksempel registreres det at udleveringen er foretaget på et bestemt hospital. Derfor er eksemplet indenfor rammerne af Referencearkitekturen. Stress sensor i patientens armbånd: En stress sensor er monteret på patientens armbånd, således at dennes velbefindende kan overvåges. Patientens identitet registreres og det gør vedkommendes lokalisering også, direkte eller indirekte. Stressniveauet opsamles og videresendes ufortolket til et system, som kan fortolke informationen. Temperatur sensor på medicinbeholder: En temperatur måler er sat fast på en medicinbeholder for at sikre at denne opbevares korrekt. Beholderens identitet registreres sammen med dennes lokaliering. Temperaturen opsamles og videresendes ufortolket til et system, som kan fortolke informationen Eksempler som ikke er dækket af Referencearkitekturen Bevægelsesfølere i lokaler: En infrarød sensor registrerer personers bevægelse i et lokale. Disse sensorer registrerer ikke identiteten på den der bevæger sig og er derfor ikke dækket af Referencearkitekturen. Manuel indtastning af målinger: Personalet indtaster manuelt personens identitet samt målinger såsom temperatur eller stress niveau. Det kunne også være oplysninger om vedkommendes lokalisering. Dette er udenfor Referencearkitekturens ansvar, da oplysningerne ikke registreres automatisk. Temperatur sensor i lokale: En temperatursensor registrerer temperaturen i et lokale. Der registreres ikke informationer om et mobilt objekt, og eksemplet er derfor udenfor Referencearkitekturens ansvarsområde Geografisk afgrænsning 13

14 Hovedfokus for Referencearkitekturen er de anvendelsesscenarier som foregår på og omkring hospitaler, men dækker dog også de mest centrale behov for lokalisering af personer og genstande uden for disse, eksempelvis ved transport mellem hospitaler og i patientens hjem. 14

15 3 RAMMER OG GRUNDPRINCIPPER Dette afsnit beskriver de rammer og grundprincipper som Referencearkitekturen bygger på. I sammenknytning til Referencearkitekturen har kvalitetsmodellen ISO 9126 været anvendt som inspirationskilde (ISO 9126 er erstattet af ISO/IEC 25010:2011). ISO 9126 beskriver 33 forskellige aspekter af softwarekvalitet, eksempelvis sikkerhed, brugervenlighed og ressourceforbrug. De følgende afsnit beskriver de aspekter, der er relevante for Referencearkitekturen. 3.1 Lovgivning og regler Mange relevante scenarier indeholder registrering af personlige data for patienter og/eller personale. De er derfor omfattet af persondatalovens [Persondataloven] regler for behandling af personoplysninger. Alene det at man registrerer identiteten af personen er nok til at være omfattet af loven. Det er den dataansvarlige der, for hver enkelt anvendelse, har ansvaret for at anvendelsen er i overensstemmelse med loven. Det er anvendelsen af systemet der skal vurderes, ikke systemet i sig selv. I forbindelse med gennemførelse af projekter, der vedrører personoplysninger, skal man være opmærksom på at: Formålet skal være sagligt og proportionelt. Proportionelt betyder at man skal vælge den mindst indgribende løsning, der opfylder formålet. Man må f.eks. ikke spore alle personalegrupper hvis man kun har brug for at spore portører. Man har pligt til at oplyse den registrerede om, at der indsamles oplysninger, hvilke oplysninger der er tale om, og hvad de bruges til. For personale kan det være enkelt, men for anvendelser der berører patienter og/eller pårørende kan det være mere kompliceret at gennemføre. Den registrerede skal samtykke. For personale kan det være enkelt, men for anvendelser der berører patienter og/eller pårørende kan det være mere kompliceret at gennemføre. Den registrerede skal kunne få indsigt i det registrerede. Den registrerede har krav på at kunne få fejlagtige personlige data rettet/slettet. Der er særlige regler, hvis der er video overvågning involveret, ikke mindst fortolkning af, hvad samtykke betyder. Der kan være anmeldelsespligt for behandlinger af oplysninger, hvis der behandles fortrolige informationer i systemet. I de fleste situationer vil dette ikke være tilfældet for sporbarhedsanvendelser, men man bør vurdere hver situation individuelt, da sygdom generelt er en følsom personoplysning. 3.2 Afkobling Her beskrives et generelt princip om til afkobling P:Afkobling Applikationer som anvender lokaliseringsdata skal via et standardiseret integrationslag afkobles fra systemer som producerer lokaliseringsdata. Dette er det væsentligste formål med Referencearkitekturen; at undgå en fremtidig situation, hvor et antal anvendelsessystemer har implementeret egne integrationer til hvert lokaliseringssystem. 3.3 Interoperabilitet 15

16 Her beskrives principper for digital kommunikation med andre organisationer. P:spor-ud Det skal være muligt at afsende information om emners lokalisering til eksterne parter. Varers bevægelse og status på hospitalet kan være relevant for leverandøren, eksempelvis for at leverandøren kan modtage information om at en vare er modtaget eller opbrugt. P:spor-ind Det skal være muligt at modtage information fra eksterne parter om emners bevægelser. Varevognes bevægelser hos eksterne parter vil sandsynligvis være relevant information, eksempelvis til at følge status eller forudsige ankomst. P:metadata-ud Det skal være muligt at sende information til eksterne parter om emner. Hvis blodprodukter opmærkes med emner via eksempelvis id brikker af hospitalet og sendes til eksterne parter, vil disse sandsynligvis have behov for information om det pågældende blodprodukt udover hvad id brikken kan viderebringe. Varevogne som cirkulerer mellem hospitalet og eksterne service leverandører vil sandsynligvis blive udstyret med id brikker. Serviceleverandøren kan have behov for at aflæse disse brikker og identificere det aflæste id som værende en bestemt vogn. P:metadata-ind Det skal være muligt at modtage information om emner Når varer, som er mærket med stregkoder eller RFID brikker, modtages, er der behov for en oversættelse fra disse id er til en beskrivelse af varen. Hvis eksempelvis hospitalet modtager et præparat skal det være muligt at oversætte fra stregkoden til præparatets navn, leverandør, osv. 3.4 GS1 GS1 er en international, nonprofit organisation der udvikler standarder som understøtter udveksling af varer på tværs af landegrænser og sektorer. Sundhedssektoren er et af organisationens fokusområder og disse standarder benyttes af sundhedsorganisationer i en lang række lande. GS1 har en række standarder af relevans for sporbarhed og emneidentifikation i sundhedssektoren. P:GS1 identifikationsmetoder anvendes GS1 standarder for identifikation anvendes til identifikation af emner, der skal udveksles globalt. Lokale eller domænespecifikke identifikationsmetoder kan erstatte dette princip, f.eks. anvendelse af CPR til personidentifikation. 3.5 EPCIS Her beskrives et generelt princip om at EPCIS anvendes i grænseflader. 16

17 P:EPCIS grænseflader etableres Kommunikation mellem aktører i referencearkitekturen bør etableres via EPCIS grænseflader. 3.6 Sikkerhed Her beskrives principper der relaterer sig til beskyttelse af informationer mod adgang fra uvedkommende personer og systemer. Grundlaget for sikkerhedsprincipperne er ISO standarden. De anførte principper er en del af referencearkitekturen fordi de fortjener et særligt fokus, men ethvert system der udvikles med udgangspunkt i referencearkitekturen bør være i overensstemmelse med kravene i ISO P:uautoriseret-dataadgang Data om identificerbare objekter, personer eller grupper af disse må kun være tilgængelige for dertil autoriserede brugere. Personnummer kan misbruges og skal beskyttes mod at falde i uvedkommendes hænder. Måledata fra sensorer på patienter kan indeholde oplysninger som ikke må ikke ses af uvedkommende. Information om personers bevægelser må ikke ses af uvedkommende. Placeringen af medicin må ikke ses af uvedkommende. P:uautoriseret-tilslutning Det må ikke være muligt for uautoriserede personer at sende falske data ind i systemet. Det er afgørende for anvendelsen af og tilliden til systemet, at det rapporterede data er troværdigt, ikke mindst fordi en række sikkerhedssystemer kan være baseret på dette. For eksempel må det ikke være muligt at simulere id brikker for personale ved elektronisk at aflytte kommunikationen mellem brik og læser. Det må heller ikke være muligt at afsende falske sensordata fra en patient, der er forsynet med en brik, som sender måledata til systemet. P:uautoriseret-funktionsstop Det må ikke være muligt for uautoriserede personer at forhindre at systemet fungerer. En person kommer til at lukke ned for systemet ved en fejl. En ondsindet person afbryder systemet. En ondsindet person overbelaster systemet (denial of service attack). P:auditering Det skal være muligt at monitorere hvor data kommer fra og hvem der anvender data. Det skal være muligt at se, hvilke systemer der sender hvilke data ind i systemet, således at eventuelle fejl kan opdages. Det skal være muligt at se, hvilke typer data et anvendelsessystem benytter, således at der kan reageres, hvis data ikke var tiltænkt det pågældende system. 17

18 4 ARKITEKTUR Referencearkitekturen afkobler applikationer og lokaliseringssystemer ved at indskyde et integrationssystem imellem disse. Dette integrationssystem baseres på EPCIS standarden fra EPCGlobal. 4.1 Eksisterende arkitektur Sammenhængen mellem sporingsteknologier og anvendersystemer er ofte realiseret via en direkte integration mellem fysisk hardware og applikationer der anvender data. 4.2 Målarkitektur For at opnå mulighed for genanvendelse af identitets og lokaliseringshændelser i flere anvendersystemer, er målet at etablere en arkitektur, hvor de enkelte lokaliseringshændelser kan distribueres rettidigt uafhængigt af om afsender og modtager kender hinanden. 18

19 4.3 En lagdelt arkitektur Den samlede arkitektur for lokalisering og emneidentifikation kan opdeles i 5 logiske arkitekturlag som illustreret på Figur 2 Lag 5 : Anvendelsessystemer Applikationer som anvender lokaliseringsdata Lag 4 : Integrationssystem til Lokalisering og Identifikation Opsamling, berigelse og formidling af relevante lokaliseringsdata Lag 3 : Lokaliseringssysttemer Filtrering og udstilling af lokaliseringsdata Lag 2 : Læsere Fysisk registrering af bevægelser og hændelser Lag 1 : Mobile objekter Fysiske objekter med id -brikker eller sensorer Figur 2: Referencearkitekturen er en lagdelt arkitektur, hvor det primære dataflow går nedefra og op. På nederste lag findes personer, mobilt inventar, varer osv. som typisk er udstyret med idbrikker. Disse objekter spores på Lag 2 af en række hardwareenheder af forskellige typer, typisk via trådløs kommunikation. De aflæste id er, positioner og andre data renses for fejl, duplikater og lignende på Lag 3. Dette sker ofte decentralt af den software der styrer læserne, men det kan også ske centralt i forbindelse med overlevering af data til Lag 4. På Lag 4 har Integrationssystem til Lokalisering og Identifikation, herefter kaldet Integrationssystemet, ansvar for at opsamle, berige og videreformidle de relevante data til Lag 5, hvor anvendelsessystemer typisk præsenterer data for slutbrugere, samhandelspartnere eller lignende. I det følgende beskrives en række principielle valg, som tilsammen former Referencearkitekturen. I næste afsnit beskrives og uddybes de enkelte lag samt hvordan standarden benyttes i de enkelte lag. 19

20 4.4 Generelle principper Her beskrives en række valg af tværgående, generel karakter Separation af dataopsamling og anvendelsessystemer Et af de centrale krav til Referencearkitekturen er at der sker en afkobling af anvendelsessystemer og lokaliseringssystemer, jfr. [P:afkobling], således at afhængighed mellem de enkelte systemer kan undgås eller mindskes. Dette sker ved at indskyde et integrationssystem som et afkoblende lag imellem disse. En modsatrettet interesse er behovet for nemt og hurtigt at kunne tilkoble et simpelt system til automatisk dataregistrering, eksempelvis tilslutte en stregkodelæser til en PC for på den måde at undgå triviel indtastning af data. Ligeledes bør det være tilladt for anvendelsessystemer at trække direkte på data fra andre organisationer, også selvom det er lokaliseringsdata. Hvis flere systemer bruger de samme udefrakommende data, er det en god ide at udstille disse som en samlet service. Dette kan eventuelt ske ved at integrere disse data i Integrationssystemet. P:indirekte-adgang Alle anvendelsessystemer tilgår alene lokaliseringsdata via Integrationssystemet. Dette gælder dog ikke nødvendigvis udefrakommende lokaliseringsdata eller simple lokaliseringssystemer, hvor data kun er anvendelige i én bestemt sammenhæng. Minimal løsning som kan udvides Et centralt spørgsmål ved etablering af it systemer er, i hvor høj grad det fremtidige system skal skabes på en gang eller ved gradvis udvikling. I det ene ekstrem forsøger man at forudsige alle fremtidige behov og udvikle hele it systemet på en gang, med risiko for unødig kompleksitet. I det andet ekstrem udvikler man kun den del af systemet som der aktuelt er behov for, hvilket kræver løbende justering af designet. Referencearkitekturen er en balance mellem disse to yderpunkter: De overordnede rammer er designet og valideret i forhold til alle identificerede scenarier og typer af teknologier. Samtidigt inddrages kun de konkrete funktionaliteter og data, som der aktuelt er et sikkert behov for. Yderligere funktionalitet og data vil kunne tilføjes senere hvis behovet opstår. P:dynamisk Referencearkitekturen afstikker nogle overordnede rammer, mens detaljerne skal udvikles efterhånden som behovene opstår. Dette princip har bl.a. den konsekvens at visse funktionaliteter og snitflader defineres så minimalt som muligt, med mulighed for senere udvidelse. Det betyder også, at det skal være muligt at udvide Integrationssystemet med nye services. P:nye-services Integrationssystemet skal kunne udvides med nye services efterhånden som behovene udvikler sig. Nye services kan her være egentlig ny funktionalitet eller udstilling af eksisterende funktionalitet på nye måder Mennesker i alle kritiske beslutninger Mange processer kan drives af oplysninger om hvor de involverede enheder befinder sig. Der er dog en række grunde til at kritiske beslutninger stadig bør have en menneskelig vurdering med i beslutningsprocessen: 20

21 Positionering vil være behæftet med en vis usikkerhed uanset teknologi Det er vigtigt at dokumentere hvem der tager kritiske beslutninger Et it system kan ikke identificere undtagelsessituationer, som f.eks. patient der blot kigger ind i det forkerte lokale. Det er derfor et generelt princip, at det altid bør være mennesker, der træffer kritiske beslutninger: P:beslutninger Lokaliseringsløsninger skal gøre det let at træffe og dokumentere beslutninger, men skal generelt ikke selv træffe kritiske beslutninger. Eksempelvis bør systemet ikke beslutte at en patient er til opvågning bare fordi hans seng eller armbånd er i opvågningsrummet. Systemet skal kun støtte, at det er meget let for personalet at beslutte og dokumentere dette. 4.5 Standarder Snitflader baseret på standarder kan reducere udgifterne ved integration mellem systemer betragteligt. Selvom begge systemer anvender en standard vil der ofte være en væsentlig integrationsopgave; kun forholdsvis simple standarder kan betragtes som plug and play. Det skyldes at mange standarder tilbyder flere alternative muligheder for at udveksle de samme typer informationer og at de ofte undlader at specificere en række detaljer. Til kommunikation mellem forskellige organisationer kan det ofte være en fordel at benytte en standard frem for en proprietær snitflade. Værdien af at basere en snitflade på en standard vurderes individuelt i hvert enkelt tilfælde og sammenholdes med hvor udbredte og velegnede de relevante standarder er Anvendelse af standarder mellem Lag 4 og 5 Lag 5 vil bestå af almindelige anvendelsessystemer, som eksempelvis EPJ, og eksterne systemer der er afhængige af lokaliseringsdata, eksempelvis hos leverandører af varer. Især til sidstnævnte kan det blive et krav at udstille data via en relevant standard. For at holde arkitekturen så enkel som muligt benyttes den samme snitflade til alle anvendelsessystemer på lag 5. Dette har også den fordel at Integrationssystemet lettere kan udskiftes hvis det ønskes. Den relevante snitflade i EPCGlobal hedder EPCIS Query Interface. Bemærk at denne, på trods af navnet, både udstiller lokaliseringsdata ved hjælp af pull og push. P:snitflade-lag4 Den snitflade som Lag 4 udstiller til Lag 5 skal baseres på EPCIS Query Interface. Hvis bestemte data anvendes i mange anvendelsessystemer kan det blive relevant at udvikle en simplere, proprietær snitflade som supplement til denne standardbaserede snitflade. Denne skal dog stadig implementeres oven på den standardiserede snitflade, således at Integrationssystemet fortsat kan udskiftes hvis det ønskes Anvendelse af standarder mellem Lag 3 og 4 Det forventes at antallet af lokaliseringssystemer på sigt vil blive noget mindre end antallet af anvendelsessystemer. Dermed vil antallet af integrationer mellem Lag 3 og 4 være væsentligt mindre end mellem Lag 4 og 5. 21

22 Samtidigt er det kun stregkode og RFID systemer som forventes at stille en standardbaseret snitflade til rådighed. For andre teknologier, som eksempelvis Wi Fi positionering er der ikke etableret standarder på dette niveau. Hvis et lokaliseringssystem udstiller både standardbaserede og proprietære snitflader bør de standardbaserede anvendes, da dette vil lette indførelsen af fremtidige lokaliseringssystemer som anvender samme standard. P:snitflade-lag3 Der bør anvendes standardbaseret snitflader mellem Lag 3 og Lag 4. Proprietære kan anvendes, men dette bør kun gøres af foretningsmæssige hensyn eller performance hensyn Anvendelse af standarder mellem Lag 2 og 3 Læsere og tilhørende software indkøbes oftest som en samlet løsning og snitfladen er normalt proprietær. Referencearkitekturen udelukker ikke sådanne løsninger og stiller derfor ingen krav til denne snitflade. Det tilstræbes at der indenfor rammerne af RSI samarbejdet om referencearkitekturen beskrives standardiserede metoder til integration med udvalgte teknologier mellem lag 2 og 3. P:snitflade-lag2 Der kan anvendes proprietære snitflader mellem Lag 2 og Lag 3. Hvis der findes en standardbaseret snitflade anvendes denne frem for en proprietær snitflade Anvendelse af standarder mellem Lag 1 og 2 Protokollen mellem id brik og læser afgøres i nogle tilfælde af, hvilke id brikker der modtages udefra, eksempelvis stregkoder og RFID brikker monteret på varer. Der hvor disse varer skal registreres er det nødvendigt at understøtte de pågældende standarder. En udbredt løsning på dette er indkøb af læsere som understøtter flere protokoller (multiprotokollæsere). Mange stregkodelæsere understøtter f.eks. de mest udbredte stregkodestandarder. Det vil det være en fordel, hvis alle læsere, der benytter samme teknologi, kan læse alle organisationens egne id brikker, således at uforudsete fremtidige behov nemt kan understøttes. I det omfang der findes standarder bør disse benyttes, da fremtidige behov om håndtering af udefrakommende id brikker med større sandsynlighed vil kunne opfyldes. Hvilke konkrete protokoller, der skal anvendes, besluttes i forbindelse med indkøb og afprøvning af hvert lokaliseringssystem. A:snitflade-lag1 Organisationens egne id brikker bør anvende så få protokoller som muligt. En standardbaseret protokol bør vælges hvis en sådan findes. 4.6 Identitet Id er uden meningsbærende information Informationen på id brikker må ikke kunne aflæses eller forfalskes af uautoriserede personer. Det gælder især id brikker som bæres af personer, mens det i andre situationer er mindre væsentligt, eksempelvis ved mærkning af varer som tøj eller plastikhandsker. Hvor størst sikkerhed ønskes bør kommunikationen mellem id brik og læser sikres ved kryptering. Som en ekstra sikkerhed, og som eneste sikkerhed i de situationer hvor man ikke kan 22

23 eller ønsker at kryptere kommunikationen, må id en på id brikken ikke indeholde meningsbærende information som f.eks. personnummer eller navn. Det vil sige at der skelnes mellem objektets reelle id, eksempelvis personnummer og pseudoid, det id der gemmes på id brikken. Disse betegnes ofte henholdsvis GID (for genuine id) og PID (for pseudo id). Denne afkobling af brikkens id fra det fysiske objekts id giver yderligere mulighed for at producere brikkerne på forhånd inden de tilknyttes de fysiske objekter, og gør det nemmere at uddele erstatningsbrikker. P:surrogat-id PID må ikke kunne bruges af uautoriserede personer til udlede GID eller på anden måde identificere det objekt som bærer id brikken. Dvs. PID skal være et surrogat id EPC anvendes til PID I forbindelse med integration af data fra flere lokaliseringssystemer, inklusive data fra andre organisationer, er der behov for en globalt unik identifikation af alle objekter som skal spores. Aktører forventes at have et globalt unikt GS1 virksomhedspræfix og tilhørende governancemodel for anvendelse af præfix. En sådan id er et grundlæggende element i EPCGlobal standarderne, og kaldes EPC (Electronic Product Code). EPC er opbygget hierarkisk, eksempelvis EPC:ID: RM:wifi:1234 (lidt simplificeret), hvilket gør den globalt unik men samtidig nem at administrere decentralt. Systemer som ikke anvender EPC mappes til/fra EPC af Integrationssystemet. P:epc-pid EPC benyttes som eneste PID på Lag 4 og 5. Anvendes andre id er på Lag 3 og nedefter mappes disse til EPC er ved overførsel til Lag Ansvarsfordeling Dette afsnit beskriver hvilke ansvar de forskellige dele af løsningen har Identitetsoversættelse foretages på Lag 5 Lag 4 kan principielt udstille id er til Lag 5 som PID er, GID er eller begge dele. EPCISstandarden specificerer at disse udstilles som EPC er, dvs. PID er. Det vil sige at Lag 5 har ansvar for at oversætte fra PID til GID. For at simplificere oversættelsesprocessen etableres en Identitetsservice, som alle anvendelsessystemer kan anvende til at oversætte mellem PID og GID, forudsat at de nødvendige rettigheder besiddes. Der vil ofte blive etableret yderligere services på Lag 5 rettet mod specifikke formål, eksempelvis lokalisering af patienter. Det vil være naturligt at disse services indkapsler oversættelsen af id er for systemer som for eksempel EPJ. P:id-oversættelse Der etableres en generel service, Identitetsservice, til at oversætte mellem PID og GID på tværs af personer, udstyr, varer osv Tildeling af PID på Lag 4 eller under Lokaliseringsløsninger inkluderer oftest specialiseret software til skrivning af data på idbrikker, i nogle tilfælde kan de også generere PID. 23

24 Samme software kan bruges på tværs af et antal lokaliseringsløsninger, som anvender samme teknologi. Selve sammenkædningen af PID og GID bør ske med én governance på tværs af metoder og teknologi. P:pid-tildeling Generering nye PID er kan ske i det enkelte lokaliseringssystem eller uden for dette. Sammenkædning af PID og GID sker med et eller flere værktøjer til formålet Forretningslogik på Lag 5 Integrationssystemet er ikke en generel dataintegrationsplatform. Systemet rettet mod integration af lokaliseringsdata. Information udenfor dette scope er derfor et Lag 5 ansvar. P:forretningslogik Al forretningslogik, dvs. information om behandlinger, sygdomme, logistikprocesser, arbejdsgange osv. hører hjemme på Lag 5. Det samme gør information om fysiske objekter som patienter, personale, udstyr, varer, osv Positionslogik på Lag 4 Fortolkning af fysiske objekters aktuelle position og bevægelsesmønstre, herunder sammenholdning af informationer fra forskellige lokaliseringssystemer, er avanceret logik og bør kun implementeres et sted. Dermed sikres konsistens og det undgås at vedligeholde logikken flere gange. P:positionslogik Al logik om positioner, som for eksempel aktuel position, registrering af bevægelse, genkendelse af samme sted, hører hjemme på lag 4. Eneste information på Lag 4 om fysiske objekter som patienter, personale, udstyr, varer, osv. er disses type, identitet, fysiske position/bevægelse og evt. sensordata. Tilstandsskifte, sensordata, alarmer osv. videresendes ufortolket til Lag 5. Objekters type er nødvendig fordi der kan være forskellige rettigheder og forskellig logik tilknyttet forskellige objekttyper Udveksling af metadata med eksterne parter på Lag 5 Som konsekvens af [P:forretningslogik] er det ikke Integrationssystemets ansvar at udveksle data om varer, patienter, udstyr osv. med eksterne parter. Det ansvar ligger i stedet i det pågældende logistiksystem eller lignende. P:data-udveksling Data om objekter, eksempelvis varer, udveksles direkte mellem applikationer på Lag 5 og de eksterne parter. Data om lokationer, hændelsestyper og PID er udveksles med services på Lag Historiske data på Lag 5 Historiske lokaliseringsdata kan trækkes ud til af Integrationssystemet eksempelvis til analyseformål. Det er dog kun data som er automatisk registreret der opsamles i Integrationssystemet, manuelt indtastede data gør ikke. Det er desuden kun lokaliseringsdata, som opbevares i Integrationssystemet. Generelle data om objekterne, som ofte er relevante i analysesammenhæng, er ikke tilgængelige i integrationssystemet. Endelig vil Integrationssystemet være optimeret til et stort antal transaktioner (OLTP) og ikke til dataanalyse (OLAP). 24

25 Egentlig OLAP/warehouse funktionalitet hører derfor hjemme på Lag 5. Et sådant system kan eksempelvis periodisk udtrække de data fra Integrationssystemet som er relevante og kombinere disse med data fra andre systemer. Lokaliseringshændelser gemmes dog kortvarigt i Integrationssystemet, dels for at kunne understøtte polling, som er krævet af EPCIS, og dels for at sikre persistens i forbindelse med nedbrud. Hændelser kan også være gemt i log filer. Disse data skal slettes periodisk, enten manuelt eller automatisk. Hvor længe lokaliseringshændelser og logs opbevares afhænger af anvendelsessystemernes aktuelle behov. Her skal der også tages hensyn til Persondatalovens krav om sporede personers samtykke samt princippet om proportionalitet mellem mål og middel. Se Afsnit 3.1 Lovgivning og regler. P:historiske-data Business Intelligence hører hjemme på Lag 5. Lokaliseringshændelser og logs opbevares kortvarigt i Integrationssystemet. 4.7 Administration Administration vha. medfølgende værktøjer Lokaliseringsløsninger inkluderer oftest specialiseret software til administration og konfiguration af løsningen. Disse værktøjer vil derfor ofte være bedre end en generel løsning udviklet til en række forskellige positioneringsteknologier. Nogle softwareprodukter indeholder dog funktionalitet til administration og konfiguration af læsere og id brikker fra flere leverandører, men rettet mod en bestemt teknologi som eksempelvis RFID. En sådan funktionalitet bør overvejes i forbindelse med indkøb af konkrete produkter, men er ikke en del af arkitekturen. P:administrationsværktøjer Administration af lokaliseringsløsninger foregår ved hjælp af de medfølgende eller til formålet valgte værktøjer. Integrationssystemet tilbyder ikke centraliseret administration på tværs af positioneringsteknologier Snitflader til centraliseret monitorering Lokaliseringsløsninger inkluderer ofte værktøjer til monitorering af at læsere fungerer, idbrikkers batteristatus, at der ikke er overbelastning af dele af systemet og lignende. Sådanne data bør udstilles via snitflader, som gør det muligt at overvåge løsningen fra centraliserede overvågningsværktøjer som Tivoli, Orion, mv. Der kan dog være attraktive lokaliseringsløsninger som ikke gør dette. P:monitoreringsværktøjer Ikke trivielle lokaliseringsløsninger skal indeholde mulighed for monitorering af løsningens sundhed. Lokaliseringsløsninger bør udstille snitflader til monitorering. 4.8 Lokaliteter Identificering af steder på Lag 5 Navngivne lokaliteter er tilstrækkelige til at opfylde behovene med nogle få undtagelser. I særlige scenarier, eksempelvis hvor man har behov for at tegne detaljerede bevægelser på et kort, kan der være brug for at videreformidle koordinater til et eller flere anvendelsessystemer. 25

26 Der findes en række standarder for geografiske koordinater, men ingen er direkte understøttet af EPCIS. Behovet for koordinater kan derfor kun understøttes ved at udvide EPCISstandardens definitioner. P:steder Steder angives som udgangspunkt vha. navngivne lokaliteter. Hvis der er behov for geografiske koordinater udstilles disse af Integrationssystemet som supplement til de navngivne koordinater Central lokalitetsdatabase og service Det er vigtigt at alle lokaliseringsrelaterede systemer anvender de samme lokaliteter. For at sikre dette etableres en central lokalitetsdatabase således at disse data vedligeholdes ét sted. Der udstilles en service og brugerflade til at tilgå og vedligeholde data. Desuden etableres synkroniseringsmekanismer til at holde lokalitetsdatabasen opdateret i forhold til andre datakilder med information om steder. P:lokalitetsservice Der etableres en fælles database med alle lokaliteter som tilgås og vedligeholdes via en service, Lokalitetsservice Global Location Number Et GLN er en unik og entydig identifikation af fysiske, funktionelle og juridiske enheder, dvs. af afsender, modtager, køber, sælger, leverandør/producent, udsteder, leveringssted, betalingssted, butikker og interne afdelinger, osv. GLN udstedelsen koordineres af GS1 og er globalt unik. Lokaliliteter der refereres via GLN kan identificeres på tværs af aktører, virksomheder og systemer. A:Steder identificeres med GLN Det anbefales at alle lokaliteter får et unikt Global Location Number, så de kan anvendes på tværs af systemer Identificering af lokaliteter på Lag 3 eller 4 Ved brug af navngivne lokaliteter har nogle lokaliseringssystemer, typisk RTLS systemer, behov for at oversætte koordinater til lokaliteter. Denne opgave kan foretages på enten Lag 3 eller Lag 4. Det vigtige er at listen af lokaliteter ikke skal vedligeholdes flere steder. P:positionsoversættelse Positionering af fysiske objekter i et bestemt lokale, dvs. oversættelse fra koordinater til navngivne lokaliteter, kan gøres enten på Lag 3 eller 4. Gøres det på Lag 3, typisk fordi der allerede er funktionalitet til dette i lokaliseringssystemet, skal lokaliteterne automatisk trækkes ind i lokaliseringssystemet fra Lokalitetsservice. 4.9 Filtrering Eksplicit filtrering Mange positioneringsteknologier leverer hændelser medhøj frekvense. Det bliver til et meget stort antal hændelser, som kan give skaleringsudfordringer, belaster netværket og ikke er nødvendigt i alle brugsscenarier. For at undgå dette bør datamængden reduceres, og gerne decentralt, dvs. så tæt på læseren som muligt. Det kan dels ske ved at reducere frekvensen hvormed lokaliseringshændelser 26

27 udsendes og dels ved at filtrere hændelser fra som ikke har interesse. Eksempelvis er der ingen grund til at sende mange hændelser om at en person ikke har bevæget sig eller at antallet af varer i et lagerrum er uændret. Det er dog essentielt at anvendelsessystemer, så præcist som muligt, ved hvilke hændelser de kan forvente at modtage, da ændringer i dette mønster kan være komplicerede at håndtere i anvendelsessystemerne. P:eksplicit-filtrering Det er tilladt for både Integrationssystemet og lokaliseringssystemer at filtrere hændelser fra som ikke er relevante. Dog må hændelser defineret som kritiske af én aktør aldrig filtreres fra. Det skal være eksplicit dokumenteret, hvilke hændelser der leveres fra Integrationssystemet til anvendelsessystemerne, herunder hvilke hændelser der er kritiske, samt hvilke der filtreres fra enten i Integrationssystemet eller de underliggende lokaliseringssystemer Filtrering decentralt Præcist hvordan filtreringen skal foregå afhænger af hvilke brugsscenarier der aktuelt skal understøttes; filtreringen skal således være konfigurerbar. P:decentral-filtrering Lokaliseringssystemerne skal kunne konfigureres således at der kun udsendes lokaliseringshændelser periodisk eller når bestemte værdier registreres. Filtreringen bør kunne ske decentralt, dvs. tæt på læseren Fejlhåndtering Korrektion af fejl i Integrationssystemet Fejlregistreringer, eksempelvis upræcis positionering, kan have store konsekvenser i anvendelsessystemerne. Det er derfor vigtigt at disse er opmærksomme på fejlregistreringer. Nogle af disse fejl kan korrigeres på Lag 3 og nogle kan først korrigeres på Lag 4 hvor der er mere information til rådighed, eksempelvis om hvordan senge kan bevæge sig. De samme data kan derfor blive udstillet med flere kvaliteter og en vigtig del af snitfladen mellem Lag 4 og 5 er således en angivelse af kvaliteten af registreringerne. P:korrektion-infrastruktur Fejlkorrektion kan ske på Lag 3 og/eller Lag 4. Korrektheden af de resulterende lokaliseringsdata skal være klart specificeret således at anvendelsessystemer kan håndtere disse korrekt Fejl skal kunne korrigeres på Lag 5 Det kan ikke undgås at fejlregistreringer modtages på Lag 5. Det kan skyldes menneskelige fejl eller upræcise sensorer. Disse fejlhændelser kan afstedkomme en række konsekvenser i de berørte anvendelsessystemer; konsekvenser som kun kan korrigeres i de pågældende anvendelsessystemer. Det er således vigtigt at der findes funktionalitet til denne fejlkorrektion. Eksempelvis kan en sengs position medføre at den registreres som til vask. Hvis dette skyldes en fejlregistrering i positioneringssystemet, skal der være en måde at ændre sengens status tilbage. 27

28 P:korrektion-applikationer Hver applikation på Lag 5 skal implementere brugerflade eller automatik til at rette op på konsekvenserne af fejlbehæftede hændelser Hændelsesbaseret kommunikation Som en konsekvens af [P:forsinkelse]skal det være muligt at videresende hændelser til anvendelsessystemer umiddelbart efter at de er modtaget, dvs. uden at anvendelsessystemet eksplicit skal hente data (polling). P:forsinkelse Integrationssystemet skal kunne videresende indkommende hændelser med det samme, dvs. uden polling Integritet Manipulation med kommunikation De netværk der benyttes til kommunikation mellem delsystemerne, hvad enten de er kablede eller trådløse, yder oftest i sig selv en vis beskyttelse mod uautoriseret adgang til data. Det er dog ikke forventeligt at netværket i sig selv yder den fornødne beskyttelse. Da data kan være følsomme kan der derfor være nødvendigt med yderligere beskyttelse. P:integritet Overførsel af følsomme data skal kunne krypteres Logning Som angivet i [P:auditering] bør det være muligt at registrere hvilke lokaliseringssystemer der producerer data og hvilke anvendelsessystemer der konsumerer disse data. Periodisk review (evt. automatisk) af disse logninger kan medvirke til at opdage sikkerhedsproblemer, fejlagtig tildeling af rettigheder, mv. Registrering af hvilke systemer der producerer data kan registreres som en del af persisteringen af lokaliseringshændelser uden væsentligt overhead. Registrering af hvem der anvender de enkelte hændelser vil medføre et væsentligt større overhead. I stedet kan det registreres hvilke forespørgsler der udføres af anvendelsessystemerne. P:auditlogning Integrationssystemet skal logge hvilke systemer der producerer lokaliseringsdata samt hvilke systemer der stiller hvilke forespørgsler. 28

29 5 SYSTEMARKITEKTUR En lokaliseringsløsning består af anvendelsessystemer, lokaliseringssystemer og Integrationssystemet som afkobler disse, samt databaser til bl.a. lokaliteter, id er og hændelser. Imellem disse beskriver Referencearkitekturen klare servicesnitflader. Dette afsnit beskriver Referencearkitekturen fra en række forskellige synsvinkler, der til sammen udgør et mål for en systemarkitektur. Afsnittet kan anvendes som inspiration ved specificering af krav. Afsnittet skal ses i sammenhæng med afsnit 4 Arkitektur. Afsnit 5.1, Funktionalitet identificerer arkitekturens funktionelle komponenter, dvs. hvilke delsystemer der indgår i løsningen. Afsnit 5.2, Information beskriver snitfladerne mellem løsningens komponenter samt de datakilder som indgår i løsningen. 5.1 Funktionalitet Dette afsnit beskriver løsningens funktionelle komponenter, dvs. de væsentlige delsystemer der indgår, deres ansvar og interaktion. Snitfladerne mellem delsystemerne identificeres i dette afsnit, men beskrives først i Afsnit 5.2, Information Delsystemer I arkitekturen indgår de komponenter som er vist på Figur 3. Deres ansvar beskrives herunder. Figur 3:De vigtigste systemer og del systemer i Referencearkitekturen (bokse), samt de væsentligste afhængigheder mellem disse (linjer). Tre bokse oven på hinanden angiver en række af systemer. 29

30 Lokaliseringssystemer er de softwaresystemer der opsamler registrerede hændelser fra den fysiske hardware. Hver type system vil typisk høre til en bestemt teknologi, eksempelvis RFID, fra en bestemt leverandør. Lokaliseringssystemer har ansvar for at opsamle hændelser og videresende disse til Integrationssystemet. Fejlkorrektion og kvalitetssikring af hændelser kan være en del af lokaliseringssystemernes funktionalitet. Anvendelsessystemer er de systemer der aftager lokaliseringsdata. Disse data anvendes typisk af andre services som beriger data, eksempelvis med patienters navne, hvorefter data præsenteres i en brugerflade. Det er således anvendelsessystemets ansvar at fastholde viden om objekternes aktuelle tilstand og fortolke, hvordan lokaliseringsdata påvirker denne [P:forretningslogik]. Eksterne systemer er anvendelsessystemer som findes udenfor organisationen. Disse præsenterer nogle særskilte problematikker omkring sikkerhed og adgang til yderligere data om de sporede objekter, men agerer ellers som interne anvendelsessystemer. Integrationssystemet har ansvar for at opsamle lokaliseringsdata fra alle lokaliseringssystemer og videreformidle disse til anvendelsessystemerne. I denne proces indgår yderligere fejlkorrektion og en vis berigelse af informationen i form af fortolkning af lokaliseringshændelsers betydning. Integrationssystemet vedligeholder dog ikke tilstand for de sporede fysiske objekter og tilgår ikke forretningsdata fra eksempelvis EPJ, logistiksystemer eller økonomisystemer [P:positionslogik]. Hændelser fortolkes derfor alene baseret på objekternes type (f.eks. patient, seng, portør), lokaliseringssystem (registreret af RFID læser X fra Leverandør Y) og baggrundsviden om lokaliteter (f.eks. operationsstue, ingen adgang for patienter, sted til senge som skal vaskes ). Yderligere konklusioner omkring objekterne hører hjemme i anvendelsessystemerne. Dette gælder eksempelvis om en patient er under operation, som kræver mere information end blot hvor patienten aktuelt befinder sig. Det gælder også at en patient har bevæget sig fra en operationsstue til en opvågningsstue, som kræver viden om patientens tidligere tilstand (på operationsstuen). Identitetsdatabasen benyttes af anvendelsessystemer til at oversætte mellem et objekts faktiske identitet (GID) og elektroniske id på eksempelvis en id brik (PID). Integrationssystemet har ikke ansvar for denne oversættelse og det er således kun anvendelsessystemer, der tilgår disse data. Integrationssystemet anvender dog Identitetsdatabasen til validering af PID er. Lokalitetsdatabasen benyttes af Integrationssystemet til at angive positionen af objekter. Dvs. alle udsagn om hvor noget befinder sig fra Integrationssystemet til anvendelsessystemer refererer til lokaliteter i denne database. Yderligere information om lokaliteter som Integrationssystemet anvender findes også i denne database, dvs. Integrationssystemet bruger ikke andre datakilder med informationer om lokaliteter. Lokalitetsdatabasen definerer et unikt navn for alle lokaliteter som anvendes i organisationen, herunder relevante lokaliteter udenfor denne. Lokaliteter kan overlappe helt eller delvist. Disse data kan også anvendes til andre formål i organisationen, eksempelvis produktion af lokaleskilte. 30

31 Procesdatabasen benyttes af Integrationssystemet til at angive betydningen af hændelser. Dvs. alle udsagn om hvad et objekt har foretaget sig refererer til procestrin i denne database. Det kan for eksempel være har bevæget sig ind i eller befinder sig på samme lokalitet som. Procestrin som patient er til opvågning eller ordre er leveret hører ikke hjemme her, men i de relevante anvendelsessystemer. I praksis kan Procesdatabasen være en database, en XML fil eller andet. Hændelsesdatabasen kan indeholde alle registrerede lokaliseringshændelser og benyttes til at besvare historiske forespørgsler fra anvendelsessystemer til Integrationssystemet. Det kan for eksempel være Alle hændelser på en lokalitet mellem kl. 16 og 17 for objekter af typen Seng. Centrale værktøjer benyttes til administration og overvågning af Integrationssystemet og tilhørende databaser. Decentrale værktøjer benyttes til administration og overvågning af lokaliseringsløsninger. Funktionaliteten i disse decentrale værktøjer kan overlappe med nogle af de centrale værktøjer. Denne problematik beskrives yderligere i Afsnit Afhængigheder og snitflader Figur 4 viser Referencearkitekturens komponenter, deres afhængigheder og de snitflader som defineres af Referencearkitekturen. Lokalitetsadministration (GUI) Anvendelsessystemer Identitetsadministration (GUI) EPCIS QueryInterface SOAP/XML via HTTP/HTTPS Integrationssystem (ISSI) LocalityService XML via HTTP/HTTPS Service IdentityService XML via HTTPS Lokalitetsservice Hændelsesdatabase EPCIS CaptureInterface XML via HTTP/HTTPS Procesdatabase Identitetsservice Id-kilder (HR, EHR, CMDB) Lokalitets-database Identitetsdatabase Lokaliseringssystemer Lokalitetskilder EPJ, bygningstegninger, mv. Figur 4: Komponentdiagram (UML) der viser væsentlige komponenter i Referencearkitekturen og deres afhængigheder. Definerede snitflader er indikeret med navngivne interfacesymboler. Fire snitflader defineres af Referencearkitekturen: 1. Snitfladen som lokaliseringssystemer anvender til at aflevere lokaliseringshændelser til Integrationssystemet (EPCIS CaptureInterface). Denne snitflade er baseret på EPCIS 31

32 standarden, men der stilles ikke krav til at EPCIS snitfladen benyttes direkte af lokaliseringssystemet, jfr. afsnit Hvis lokaliseringssystemet ikke er EPCIS kompatibelt, indskydes en oversættelseskomponent. 2. Snitfladen som Integrationssystemet anvender til at aflevere lokaliseringshændelser videre til anvendelsessystemer (EPCIS QueryInterface). Denne er også baseret på EPCISstandarden. 3. Snitfladen som Integrationssystemet og andre anvender til at læse og skrive data i Lokalitetsdatabasen (LocalityService). Denne snitflade er proprietær. 4. Snitfladen som Integrationssystemet og andre anvender til at læse og skrive data i Identitetsdatabasen (IdentityService). Denne snitflade er også proprietær. Udover hovedkomponenterne præsenteret ovenfor, er her desuden vist de specifikke services som indkapsler databaserne (Identitetsservice og Lokalitetsservice), de datakilder som ejer de forskellige id er (eksempelvis EPJ som ejer patient id er) og de services som kører i Integrationssystemet. Sidstnævnte kan være standard services, defineret af EPCIS standarden, eller proprietære services udviklet til specifikke behov. Figur 5 viser hvordan disse snitflader bringes i anvendelse for tre centrale scenarier: Metadata: Et anvendelsessystem henter information om de lovlige dataværdier der kan indgå i en lokaliseringshændelse afsendt af Integrationssystemet. Dvs. vokabularie lister. Push scenarie: Anvendelsessystemet abonnerer på specifikke hændelser fra Integrationssystemet. Disse hændelser sendes løbende til anvendelsessystemet når en hændelse modtages af et lokaliseringssystem. Pull scenarie: I pull scenariet forespørger anvendelsessystemet på specifikke hændelser fra Integrationssystemet, som returnerer disse. Der sendes ikke løbende hændelser. Hver af disse snitflader defineres mere præcist i næste afsnit. 32

33 Identitetsservice Lokalitetsservice Anvendelsessystem Integrationssystem Lokaliseringssystem Metadata: Forespørgsel efter EPC er, Lokaliteter eller Procestrin Liste Læs fra relevant service/database Push-scenarie: Abonnement oprettes baseret på EPC er, Lokaliteter og/eller Procestrin Rapporter lokaliseringshændelse (EPC er, Koordinat eller Lokalitet, Tid) Valider EPC er EPC er OK Oversæt koordinat eller valider lokalitet Lokalitet Genkend Procestrin Kan være flere lokaliteter Gem i Hændelsesdatabasen Notificer om lokaliseringshændelse (EPC er, Lokalitet, Procestrin, Tid) Find modtagere Pull-scenarie: Forespørgsel baseret på EPC er, Lokaliteter, Procestrin og/eller Tid Hændelser Læs fra Hændelsesdatabasen Figur 5: Sekvensdiagram (UML), der viser hvordan snitfladerne bruges når anvendelsessystemer henter metadata, løbende modtager nye lokaliseringshændelser og henter gemte lokaliseringshændelser Anvendelsessystemer EPCIS snitfladen kan benyttes direkte af et anvendelsessystem, hvis ikke behovene er specielt komplicerede. Anvendelsessystemet kan dog have behov for snitflader, som er mere målrettede mod dets specifikke behov. Der kan også være tale om fælles behov som flere anvendelsessystemer deler og som man derfor ønsker at løse på en gang. Figur 6 viser tre forskellige strategier for integration af anvendelsessystemer. 33

34 Figur 6: Tre forskellige måder hvorpå anvendelsessystemer kan tilgå Integrationssystemet. I integration (1) udvides anvendelsessystemet med EPCIS specifik funktionalitet, der kalder de søgninger man har brug for. Dette er enkelt, men kræver at anvendelsessystemet forholder sig til EPCIS specifikke begreber. Anvendelsessystemet skal altså selv lave oversættelse mellem sine egne domæne begreber og EPCIS begreberne. Desuden er søgesproget ret begrænset, så det er grænser for hvor komplicerede søgninger man kan formulere. I integration (2) er Integrationssystemet udvidet med Service plug ins. Det er funktionalitet, der kan søge i Integrationssystemets databaser, og som returnerer data, der er kompatible med EPCIS snitfladen. EPCIS snitfladen giver mulighed for, at man kan anvende denne type udvidelser som en søgning på linje med almindelige søgninger. Dette giver mulighed for, at man kan lave vilkårligt komplekse søgninger. I integration (3) indskyder man en ekstra service (front end service) mellem anvendelsessystemet og Integrationssystemet. Det giver mulighed for at lave en anvendelsessystemspecifikt snitflade, som tager sig af de oversættelser der skal ske mellem begreberne i anvendelsessystemet og begreberne i Integrationssystemet. Det betyder, at der ikke skal laves så mange ændringer i selve anvendelsessystemet, og det giver også mulighed for at lave services, der opfylder behov som flere anvendelsessystemer har. Figur 7 viser integration (3) eksemplificeret i EPJ. 34

35 Figur 7: Eksempel på anvendelse af Integrationssystemet, hvor en EPJ service udstiller mere specifikke funktionaliteter til resten af EPJ samt andre systemer som ønsker at benytte disse funktionaliteter Lokaliseringsløsninger Lokaliseringsløsninger kommer i mange varianter. I dette afsnit beskrives hvordan denne variation håndteres. På Figur 8 er illustreret det simplest tænkelige lokaliseringssystem; en enkelt læser koblet til en PC. Formålet kan være at undgå indtastning i et tekstfelt ved at tilkoble en kortlæser eller stregkodelæser til PC en. Anvendelsessystem En enkelt applikation der som den eneste anvender sporingsdata fra den pågældende læser Integrationsystem (ISSI) Simpelt sporingssystem Sender hændelser fra en enkelt læser til en enkelt PC. Fx driver installeret på PC en. Eneste undtagelse er hvis hændelsen med sikkerhed ikke kan være relevant for andre systemer. Figur 8: Simple lokaliseringsløsninger skal også sende data til Integrationssystemet, dog med en enkelt undtagelse. 35

Lokalisering og emneidentifikation

Lokalisering og emneidentifikation Lokalisering og emneidentifikation Henrik Stilling It-arkitekt Service Logistik www.regionmidtjylland.dk Introduktion Henrik Stilling henrik.stilling@stab.rm.dk It-arkitekt i Region Midtjylland siden 2008

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

IT-referencearkitektur for Logistik & Sterilcentraler. Jan Stokkebro Hansen IT Arkitekt

IT-referencearkitektur for Logistik & Sterilcentraler. Jan Stokkebro Hansen IT Arkitekt IT-referencearkitektur for Logistik & Sterilcentraler Jan Stokkebro Hansen IT Arkitekt Center for It, Medico og Telefoni Jan Stokkebro Hansen Hvorfor en reference arkitektur Nye Sterilcentraler Nye Varemodtagelser

Læs mere

Platform for optimering af servicelogistik på hospitaler

Platform for optimering af servicelogistik på hospitaler page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Platform for optimering af servicelogistik på hospitaler Mikkel Harbo mikkel.harbo@systematic.com Disposition Baggrund Platformen Servicelogistik page 2 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ

Læs mere

Sporing er principielt registrering af id, sted og tid. Stregkoder og GPS er velkendte Trådløse netværk kan også sladre om position RFID fungerer

Sporing er principielt registrering af id, sted og tid. Stregkoder og GPS er velkendte Trådløse netværk kan også sladre om position RFID fungerer Sporing er principielt registrering af id, sted og tid. Stregkoder og GPS er velkendte Trådløse netværk kan også sladre om position RFID fungerer principielt som stregkoder - Det er bare radiobølger der

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR LOKALISERING OG EMNEIDENTIFIKATION. Høringsversion

REFERENCEARKITEKTUR FOR LOKALISERING OG EMNEIDENTIFIKATION. Høringsversion REFERENCEARKITEKTUR FOR LOKALISERING OG EMNEIDENTIFIKATION Høringsversion Sundhedsdatastyrelsen Maj 2016 Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S www.sundhedsdata.dk kontakt@sundhedsdata.dk

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Referencearkitektur for Sporbarhed og Emneidentifikation i Region Midtjylland

Referencearkitektur for Sporbarhed og Emneidentifikation i Region Midtjylland Referencearkitektur for Sporbarhed og Emneidentifikation i Region Midtjylland Version 2.1 18-02-2013 Region Midtjylland It -arkitektur 02/2013 Revisioner og godkendelser Dato Revision Kommentar Initialer

Læs mere

BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så

BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så optimal anvendelse hos personalet uden at overinformere?

Læs mere

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Use-Cases Syddjurs Kommune betragter den tværgående sundhedsplatform som en del af en større infrastruktur, hvor data flyder mellem forskellige elementer. Dette dokument

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER MedCom 28. Oktober 2013 Thor Schliemann OM REFERENCEARKITEKTURER (I) Tager udgangspunkt i forretningsmæssige målsætninger

Læs mere

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt Indhold 1 A5 Vision, mål og strategier... 2 1.1 Vision... 2 1.2 Mål... 3 1.3 Strategier... 4 1 Produkt Perspektiv Strategi Produkt A5 Vision, mål og strategier Dato 2016-09-27 Forfatter Version 0.9 Status

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR LOKALISERING OG EMNEIDENTIFIKATION

REFERENCEARKITEKTUR FOR LOKALISERING OG EMNEIDENTIFIKATION REFERENCEARKITEKTUR FOR LOKALISERING OG EMNEIDENTIFIKATION vedr. sundhedsområdet Sundhedsdatastyrelsen Oktober 2016 Version 1.0 Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Behandlingsrelationsservicen NSP Behandlingsrelationsservice REFHOST LPR Lokal Database Jævnlig opdatering Ydelser Sikrede NOTUS Sygesikringssystemet Side 1 af 9 Version Dato Ansvarlig

Læs mere

Smart cabinet med RFID teknologi

Smart cabinet med RFID teknologi Smart cabinet med RFID teknologi Hvad er et DYANE smartcabinet? Et DYANE smartcabinet er et skabssystem baseret på RFID teknologi, hvor adgangen er begrænset til håndtering af kostbare produkter eller

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review

Læs mere

IDENTITY SECURITY MANAGER INTEGRATION MELLEM MENNESKER OG SIKKERHED

IDENTITY SECURITY MANAGER INTEGRATION MELLEM MENNESKER OG SIKKERHED INTEGRATION MELLEM MENNESKER OG SIKKERHED SIDE 2/6 INTRODUKTION AVIOR Identity Security Manager (ISM) er en omfattende løsning og koncept til håndtering af identiteter og integration til eksisterende bruger-

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Referencearkitektur for Sporbarhed og Emneidentifikation på DNU

Referencearkitektur for Sporbarhed og Emneidentifikation på DNU Referencearkitektur for Sporbarhed og Emneidentifikation på DNU Version 1.7 01.06.2011 Det Nye Universitetshospital i Århus Projektafdelingen 06/2011 Revisioner og godkendelser Dato Revision Kommentar

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010.

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010. It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud Region Midtjylland 2010. 1 1 Indledning 1.1 Versionshistorie Version Dato Ansvarlig Status Beskrivelse 1.0 2010-05-04 HENSTI Lukket Definition

Læs mere

UniLock System 10. Manual til Integration med Salto adgangskontrol (RW Pro) Projekt PCS125-20 Version 1.0 Revision 140806

UniLock System 10. Manual til Integration med Salto adgangskontrol (RW Pro) Projekt PCS125-20 Version 1.0 Revision 140806 UniLock System 10 Manual til Integration med Salto adgangskontrol (RW Pro) Projekt PCS125-20 Version 1.0 Revision 140806 Med integration til Salto adgangskontrol kan UniLock administrere personers adgang

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

AGV koncept for Region Hovedstaden

AGV koncept for Region Hovedstaden Center for Økonomi Logistik & Forsyning AGV koncept for Region Hovedstaden Netværksdage om sygehusbyggeri 1-2 september 2015 Jimmy Düsterdich Parbst Senior logistikkonsulent HD SCM Hvordan implementeres

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

AFTALE OM DATASIKKERHED I FORBINDELSE MED GODKENDELSE AF PRIVATE LEVERANDØRER UNDER FRIT VALGS-ORDNINGEN

AFTALE OM DATASIKKERHED I FORBINDELSE MED GODKENDELSE AF PRIVATE LEVERANDØRER UNDER FRIT VALGS-ORDNINGEN AFTALE OM DATASIKKERHED I FORBINDELSE MED GODKENDELSE AF PRIVATE LEVERANDØRER UNDER FRIT VALGS-ORDNINGEN Mellem Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa (i det følgende benævnt Dataansvarlige ) og Leverandør

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK

UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK E-sundhedsobservatoriets årskonference Nyborg Strand d. 12.10.2010 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Ph.D-studerende

Læs mere

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt Indhold 1 A1 Målbillede af arkitekturen... 2 2 Målbilledet... 2 3 Kort om komponenterne... 4 3.1 Sikkerhed... 4 3.2 Opfølgning... 4 3.3 Service udstilling... 4 3.4 Logistik og bestilling... 4 3.5 Stamkort...

Læs mere

Få det maksimale ud af uniflow

Få det maksimale ud af uniflow Få det maksimale ud af uniflow Indgå et partnerskab med os Professionelle services Hardware Software Vi sætter os 100 % ind i jeres virksomheds krav og behov Vi leverer komplette løsninger, der opfylder

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil

Læs mere

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK UNDGÅ FLASKEHALSE OG ØG EFFEKTIVITETEN MED 25% Servicelogistikken på et hospital er bindeleddet mellem de forskellige

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Databehandleraftale vedrørende brug af. WinPLC og relaterede services. Version 1.0 d. 1. november Parterne. Kundenr.:

Databehandleraftale vedrørende brug af. WinPLC og relaterede services. Version 1.0 d. 1. november Parterne. Kundenr.: Databehandleraftale vedrørende brug af WinPLC og relaterede services Version 1.0 d. 1. november 2015 Parterne Kundenr.: Klinikkens navn og adresse (evt. stempel) (herefter den Dataansvarlige) og (herefter

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse - 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST6

It-sikkerhedstekst ST6 It-sikkerhedstekst ST6 Registrering af en fysisk person med henblik på udstedelse af faktorer til et personligt login Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST6 Version

Læs mere

Et visionært teknologidesign

Et visionært teknologidesign Christian Damsgaard Jensen DTU Informatik Danmarks Tekniske Universitet Christian.Jensen@imm.dtu.dk Opsamling af personlige data 2 DTU Informatik, Danmarks Tekniske Universitet Privatlivets fred er truet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Vedrørende behandling af flypassagerers biometriske oplysninger i form af template af fingeraftryk

Vedrørende behandling af flypassagerers biometriske oplysninger i form af template af fingeraftryk Brevdato: 23. maj 2006 Modtager: Scandinavian Airlines Danmark (SAS) J.nr. 2006-219-0370 Stikord: Fingeraftryk, personoplysninger, saglighed og proportionalitet, alternativ løsning, oplysningspligt, datasikkerhed.

Læs mere

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk.

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk. Vejledning om avanceret afhentning og sortering i Digital Post på Virk.dk. Denne vejledning beskriver, hvordan virksomheder, foreninger m.v. med et CVR-nummer kan modtage Digital Post, herunder hvordan

Læs mere

FarmOnline. klima for vækst

FarmOnline. klima for vækst FarmOnline klima for vækst Global vækst skaber stor efterspørgsel SKOV er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion og har mere end 40 års

Læs mere

Mdoc - dit fremtidige ESDH system

Mdoc - dit fremtidige ESDH system Mdoc - dit fremtidige ESDH system Dokumenthåndteringssystemet Mdoc samler alle organisationens dokumenter i ét system. Mdoc håndtere alle typer af dokumenter, e-mails, kontrakter, referater m.v. Samtidig

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Spar tid og penge med Sertica Maintenance

Spar tid og penge med Sertica Maintenance Tid til optimering Spar tid og penge med Sertica Maintenance D Frigør ressourcer i den tekniske afdeling, og forlæng levetiden på dit udstyr med Sertica - et fleksibelt softwaresystem, der administrerer,

Læs mere

Enkelt Nemt Effektivt Skalérbart

Enkelt Nemt Effektivt Skalérbart Enkelt Nemt Effektivt Skalérbart Overvåg hele din IT infrastruktur med ét værktøj Som IT ansvarlig er din infrastruktur lig med dit image over for interne som eksterne kunder. Din mulighed for at reagere

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

STS Designdokument. STS Designdokument

STS Designdokument. STS Designdokument STS Designdokument i STS Designdokument STS Designdokument ii REVISION HISTORY NUMBER DATE DESCRIPTION NAME 0.3 2013-01 N STS Designdokument iii Indhold 1 Introduktion 1 2 Arkitekturoverblik 1 2.1 Eksterne

Læs mere

Ruko SmartAir. Effektiv og enkel elektronisk adgangskontrol med Mifare teknologi Det er let, det er sikkert, og det er smart!

Ruko SmartAir. Effektiv og enkel elektronisk adgangskontrol med Mifare teknologi Det er let, det er sikkert, og det er smart! Ruko SmartAir OFF LINE Effektiv og enkel elektronisk adgangskontrol med Mifare teknologi Det er let, det er sikkert, og det er smart! ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions Fremtiden i

Læs mere

Dekontamineringsdagene 2015

Dekontamineringsdagene 2015 Dekontamineringsdagene 2015 Gert Jørgensen, Produktspecialist» Dansktalende SteriLean ApS / LJ Medical A/S SteriLean & I Track Kvalitets og dokumentations (sporings) system 5 Lokationer på hospitaler i

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Det Selvbetjente Bibliotek

Det Selvbetjente Bibliotek Det Selvbetjente Bibliotek Self Operated Library (SOL) Cordura A/S har udviklet en række software- og hardwareprodukter, der tilsammen gør det muligt for mindre biblioteksfilialer at have åbent uden fysisk

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Leverancebeskrivelse - Bilag 1

Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 17-07-2008 Kontor: Udviklingsenhed J.nr.: I4148 Sagsbeh.: CHS Fil-navn: Leverancebeskrivelse bilag

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE Access STAND ALONE OFF ON Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions Løsninger til ethvert behov Access indgår som toppen af kransekagen

Læs mere

Track and Trace System Beskrivelse af registreringssystem til frugtavl

Track and Trace System Beskrivelse af registreringssystem til frugtavl Track and Trace System Beskrivelse af registreringssystem til frugtavl I samarbejde med Magerholm Frugtplantage på Sydfyn, har Balluff ApS udviklet og leveret et nyt og simpelt Track and Trace system til

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

spørgsmål vedrørende privatlivets fred

spørgsmål vedrørende privatlivets fred Problemidentificerende spørgsmål vedrørende privatlivets fred Appendiks 4 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Brug af problemidentificerende spørgsmål... 3

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

ARX. Fremtidssikret online adgangskontrol. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

ARX. Fremtidssikret online adgangskontrol. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions ARX Fremtidssikret online adgangskontrol ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions 2 Ruko ARX åbner for nye muligheder Ruko ARX er designet til større virksomheder og institutioner, fordi

Læs mere

Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning.

Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning. idq MDM Edition Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning. Hvad er Master Data Management? Master Data

Læs mere

Risikolog for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering per marts 2015

Risikolog for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering per marts 2015 Risikolog for udbredelse af teleicinsk sårvurdering per marts 2015 Risiko beskrivelse Konsekvens Modforanstaltning Ejer/ansvarlig for modforanstaltning NY På baggrund af anbefalinger fra forskningsprojektet

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Opbevaring og administration af nøgler & værdigenstande

Opbevaring og administration af nøgler & værdigenstande Opbevaring og administration af nøgler & værdigenstande Kvalitet Sikkerhed Tryghed proxsafe løser dine nøgleproblemer Hvor er digital kameraet? Hvem har brugt firmabilen? Hvornår var teknikeren sidst i

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet It-sikkerhedspolitik Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285

Læs mere

Apps og smartphones HMI. mobil devices og produktions-it. Anders Rolann, evikali A/S

Apps og smartphones HMI. mobil devices og produktions-it. Anders Rolann, evikali A/S Apps og smartphones HMI mobil devices og produktions-it Anders Rolann, evikali A/S Agenda Kort om evikali A/S Mobil Teknologi Smartdevices Fordele og ulemper ved smart devices Vision Brug af Apps i automation

Læs mere

Notat BILAG 4. Kommunikationsflow via datahub i restancesager. Netselskab skal kende

Notat BILAG 4. Kommunikationsflow via datahub i restancesager. Netselskab skal kende Notat BILAG 4 Dok. ansvarlig: TMP Sekretær: Sagsnr.: s2013-683 Doknr: d2014-3752-3.0 21-03-2014 Kommunikationsflow via datahub i restancesager Netselskab skal kende årsag til, at leverandør beder om at

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation med DataHub'en i elmarkedet 31. januar 2012 HBK/LRP Energinet.dk skal i følge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20.

Læs mere

»10 bud på effektivitetsforbedringer. Michael Jensen Forretningsdirektør, Hospitaler

»10 bud på effektivitetsforbedringer. Michael Jensen Forretningsdirektør, Hospitaler »10 bud på effektivitetsforbedringer Michael Jensen Forretningsdirektør, Hospitaler »Hvordan får vi produktive og effektive hospitaler? Medicin 15% Lønninger 57% Varekøb mv 10% Serviceenheder 18% Kilde:

Læs mere

IT-sikkerhedspanelets anbefalinger vedrørende privacy

IT-sikkerhedspanelets anbefalinger vedrørende privacy Anbefalinger vedr. privacy IT-sikkerhedspanelet under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i løbet af de seneste møder drøftet nødvendigheden af at forbedre borgere og virksomheders privacy

Læs mere