Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag"

Transkript

1 Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Juli 2012 Side 1

2 Tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper og bedømmelsesformer. Indholdsfortegnelse Sådan bruger du eksamenskataloget... 3 Formålet med uddannelser på akademiniveau... 3 Uddannelsernes formål... 3 Uddannelsernes varighed... 3 Kvalifikationsrammen for Akademiuddannelserne... 4 Om prøver og bedømmelse... 4 Prøver med ekstern censur... 4 Alle moduler afsluttes med en bedømmelse... 5 Prøveformerne er gældende med mindre andet er aftalt med det profilansvarlige Erhvervsakademi/UC... 5 Alle prøver bedømmes efter 7 skalaen... 5 Formelle krav til opgaver... 6 Mulige prøve og bedømmelsesformer Mundtlige prøveformer... 6 Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis:... 7 Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt... 8 Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt... 9 Mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og disposition... 9 Mundtlig prøve der tager udgangspunkt i den skriftlige afrapportering af det gennemførte praktiske arbejde i laboratoriet eller pilot Mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en skriftlig opgave Mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase Mundtlig prøve med baggrund i temapapir og portfolio Mundtlig prøve på baggrund af en læringslogbog Mulige prøveformer velegnede til 5 ECTS points fag Skriftlige prøveformer velegnede til 5 ECTS points fag Skriftlige prøveformer timers skriftlig prøve på baggrund af en opgave udarbejdet af den til faget hørende opgavekommission timers skriftlig prøve på baggrund af et langt gruppeprojekt timers skriftlig prøve på baggrund af et langt individuelt projekt timers intern skriftlig prøve på baggrund af en case Afgangsprojektet Bekendtgørelsesmæssige rammer Klager Juli 2012 Side 2

3 Sådan bruger du eksamenskataloget Eksamenskataloget skal du bruge, når du udarbejder en studievejledning for et modul. Kataloget indeholder udvalgte tekster med rammer omkring, som du skal bruge i studievejledningerne. På den måde modtager de studerende en ensartet vejledning om de formelle krav til uddannelsen. Formålet med uddannelser på akademiniveau Akademiuddannelserne er erhvervsrettede videregående uddannelser udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfVloven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelserne er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område. Studieordningernes fællesdel er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af ministeriet til udbud af disse uddannelser, og ændringer i studieordningerne kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Akademiuddannelser Copenhagen Business Academi Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Midtvest Erhvervsakademi Sjælland www. easj.dk Erhvervsakademi Sydvest Københavns Erhvervsakademi UCN act2learn, Professionshøjskolen University College Nordjylland Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningerne og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningerne har virkning fra Uddannelsernes formål Formålet med Akademiuddannelserne (AU) er at kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist og mellemlederniveau. Endvidere skal uddannelserne bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed og samarbejdsevne. Formålet ligger inden for formålet, som fastsat i bekendtgørelse Erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelses (videreuddannelsessystemet) for voksne. Uddannelsernes varighed Uddannelserne er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS point (European Credit Transfer System). Juli 2012 Side 3

4 Hver uddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en erhvervsakademiuddannelse. ECTS point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et fagmodul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. Kvalifikationsrammen for Akademiuddannelserne Uddannelsernes mål for læringsudbytte: Målene for læringsudbyttet på akademiuddannelserne (AU) beskrives ud fra Kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser således:(kilde: den 10/ , Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, ) Viden Skal have viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for et erhvervs eller fagområde. Skal have forståelse af praksis og/eller de vigtigste anvendte teorier og metoder og kunne forstå erhvervets anvendelse af disse. Færdigheder Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt færdigheder, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsnings muligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/ eller tværfaglige arbejdsprocesser Skal kunne varetage afgrænsede ledelses og planlægningsfunktioner i relation til erhvervs og fagområdets praksis Skal kunne identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer Om prøver og bedømmelse I løbet af uddannelsen skal den studerende stifte bekendtskab med flere forskellige former for bedømmelse. Omdrejningspunkt er at bringe den anvendte teori i spil med den virkelighed, den studerende er en del af for at fastholde fokus på udviklingen af den personlige handlekompetence. Eksamensform og bedømmelse skal afspejle den tilstræbte kompetenceudvikling i de enkelte moduler. Hvert modul afsluttes med en bedømmelse, der fastsættes i den enkelte udbyders studievejledning. Afgangsprojektet afsluttes med en mundtlig prøve med ekstern censur. For eksamen gælder: 1) Bekendtgørelse om prøver og eksamener i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr af 24/08/2010 (eksamensbekendtgørelsen) 2) Undervisningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007. Prøver med ekstern censur På de forskellige uddannelser er det de profilansvarlige, der sammen med faglederen bestemmer/udpeger, hvilke af uddannelsens obligatoriske moduler der er med ekstern censur. Minimum 20 ECTS skal være med ekstern censur. Beslutningen er landsdækkende. Afgangsprojektet er altid med ekstern censur. Det fremgår af fagmodulplanen for det enkelte fagmodul om det er med ekstern censur. Juli 2012 Side 4

5 De resterende moduler kan være med intern bedømmelse. Alle moduler afsluttes med en bedømmelse Hvert modul afsluttes med en bedømmelse, jf. 2, stk. 4, i lov om åben uddannelse, hvor der ved bedømmelsen gives selvstændige karakterer for modulet. Efter en henvendelse fra ministeriet i efteråret 2011 kan de udbydende institutioner ikke arbejde med sameksamen ved flere sammenhængende moduler. Hvert modul skal afsluttes for sig med en eksamen. Det er vigtigt, at der vælges en eksamensform, der korresponderer med modulets og fagets logik og rationale, så bedømmelsen afspejler den tilstræbte kompetenceudvikling i de enkelte moduler. Dette katalog er en oversigt over de forskellige prøveformer der kan bruges i de enkelte fagmoduler på akademiuddannelserne: Prøveformerne er gældende med mindre andet er aftalt med det profilansvarlige Erhvervsakademi/UC Prøveformerne er fastlagt, fordi de studerende i løbet af hele uddannelsen skal stifte bekendtskab med mange forskellige former for prøver og derigennem komme til at arbejde med mange former for metoder bl.a. til empiriindsamling og dokumentation. De forskellige former har alle som centralt omdrejningspunkt at bringe den anvendte teori i spil med den studerendes praksis, for at optimere udviklingen af den personlige handlekompetence. Derfor koordineres prøveformerne mellem grundmodulerne og valgmodulerne, så der opnås en stor variation hen over et samlet akademiforløb. Udviklerne af de enkelte moduler har valgt, hvordan det enkelte modul kobles med en prøveform, således at form og modul passer bedst muligt sammen set i en helhedsbetragtning for uddannelserne. Alle prøver bedømmes efter 7 skalaen (kilde: UVM) Karakter Betegnelse Beskrivelse dansk ECTSskala 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. A B Beskrivelse engelsk is awarded for an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only a few minor weaknesses. is awarded for a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material, with only minor weaknesses. 7 Den gode præstation gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C is awarded for a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses. 4 Den jævne præstation gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D is awarded for a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses. 02 Den tilstrækkelige præstation gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets E is awarded for a performance meeting only the minimum requirements for acceptance Juli 2012 Side 5

6 mål. 00 Den utilstrækkelige præstation gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx is awarded for a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance. 3 Den ringe præstation gives for den helt uacceptable præstation. F is awarded for a performance which is unacceptable in all respects. Formelle krav til opgaver I alle studievejledninger under afsnittet om eksamen skal nedenstående tekst i boksen med. Formelle krav til opgavers forside Til alle opgaver skal benyttes et standard titelblad, som skal indeholde følgende oplysninger: 1. Retning og fagets navn 2. Titel og evt. undertitel 3. Den studerendes fulde navn 4. Vejleders navn 5. Uddannelsesinstitutionens navn 6. Måned og år 7. Eventuel påtegning hvis materialet skal håndteres fortroligt 8. Antal tegn inklusivt mellemrum (figurer tæller for ét tegn). Opgaver skal have en læsevenlig struktur og skrevet på korrekt dansk. Kan dog i særlige tilfælde, ifølge aftale med vejleder/uddannelsesinstitution skrives på engelsk. Aflevering af skriftlige opgaver Opgaver skal afleveres efter aftale med studiestedet. Mulige prøve og bedømmelsesformer I alle studievejledninger under afsnittet om eksamen skal vælges en af nedenstående prøveformer. Det, der skal kopieres over i studievejledningen, er den tekst, der er indrammet i tekstboksen. 1. Mundtlige prøveformer Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i den tredelte dialog, hvor opgaven behandles som en helhed. Det vil sige ét eksperiment i egen praksis, der dokumenteres i tre forskellige former: skriftligt materiale, mundtligt oplæg og diskussion. Det er de samme elementer, som indgår i en almindelig skriftlig opgave, men i denne eksamensform er nogle af delene fra den almindelige skriftlige opgave trukket ud og placeret i det mundtlige oplæg og diskussionen. Juli 2012 Side 6

7 Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis: Prøveformen er en mundtlig eksamen på baggrund af en synopsis, hvor den studerende får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination. Prøveformen adskiller sig fra den traditionelle mundtlige prøve ved: at den studerende selv formulerer prøvespørgsmålet gennem sin problemformulering eller hypotese at den studerende selv vælger metodemæssige overvejelser, herunder både teori og datagrundlaget for eksaminationen og præsenterer eksaminator og censor for det i en synopsis. Synopsen skal indeholde følgende elementer: Indledning Hovedemne, problemstilling, problemformulering samt evt. afgrænsning Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde forandring i praksis Hvilke empiriske data skal indsamles og hvordan Hvordan skal de analyseres og hvilke kritiske overvejelser bør indgå Litteraturliste Fremgangsmåden i forbindelse med en synopsis kan skitseres ud fra følgende spørgsmål: 1. Det er et problem at (udgangspunktet, undren ) 2. Det er især et problem for (hvem angår det?) 3. Det skal kunne bruges af.. til at.. (hvem skal kunne bruge det til hvad i hvilke situationer) 4. Problemet skyldes (mulige årsager) 5. Vi vil derfor.. (jeres hensigt, forklaring på, fortolke, analysere, anvende, diskutere og så videre) 6. Vi vil undersøge problemet på denne måde (metode) 7. Vi har tænkt os at forstå problemet ud fra... (teorier) 8. Nogle vigtige ord og begreber er (begrebsdefinitioner) 9. Vi vil kun beskæftige os med fordi (afgrænsning) 10. Foreløbig forestiller vi os disse afsnit i denne rækkefølge (indhold og disposition) Disse spørgsmål kan endvidere danne grundlag for en diskussion og fortolkning til eksamen, samt hvilken læring det har givet. I en synopsis kan der eventuelt indgå andet materiale f.eks. billedmateriale, avisartikel, statistik og undersøgelse etc. Synopsen skal være på 4 sider og må maksimalt have et omfang af 4 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Synopsen skal forholde sig kritisk og refleksivt til genstandsfelt samt metode og teori. Synopsen er problematiserende og perspektiverende, således at synopsen lægger op til at diskutere, hvorfor det er relevant / fornuftigt at stille netop de spørgsmål synopsen stiller inden for den givne afgrænsning. Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt med følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Juli 2012 Side 7

8 Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt Det er en mundtlig prøve, hvor den studerende får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination. Det korte projekt er et obligatorisk oplæg til og udgangspunkt for den mundtlige prøve. Det er karakteriseret af: at den studerende selv formulerer prøvespørgsmålet ved at lave en problemformulering eller hypotese. at den studerende selv vælger teorigrundlaget for det korte projekt. at det skriftlige materiale præsenterer eksaminator og censor for teori og empirivalg i forbindelse med én eller anden form for tematiseret fremstilling, der kan være nærmere beskrevet. Det korte projekt skal minimum indeholde følgende elementer: Problemstilling Problemformulering/hypotese Empiriske data Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde indsatsen i praksis. I det korte projekt kan indgå materiale f.eks. i form af videooptagelser, radioprogrammer, interviewoptagelser, nyhedsbreve etc. som bilag. Det korte projekt må samlet set være på maksimum 8 normalsider svarende til 8 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori det korte projekt indgår som en del af bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Juli 2012 Side 8

9 Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Det er en mundtlig prøve, hvor den studerende får en karakter på baggrund af projektet og den mundtlige eksamination. Det lange projekt er et obligatorisk oplæg til og udgangspunkt for den mundtlige prøve. Det er karakteriseret af: at den studerende selv formulerer prøvespørgsmålet ved at lave en problemformulering eller hypotese. at den studerende selv vælger teorigrundlaget for det lange projekt. at det skriftlige materiale præsenterer eksaminator og censor for teori og empirivalg i forbindelse med én eller anden form for tematiseret fremstilling, der kan være nærmere beskrevet. Det lange projekt skal minimum indeholde følgende elementer: Problemstilling indeholdende: Problemformulering/hypotese, afgrænsning, eventuelt tolkning Metode indeholdende hvilke teorier du vil gøre brug af og indsamlingen af empiriske data Analyse indeholdende eventuelle mulige handlingsrum Konklusion I det lange projekt kan indgå materiale f.eks. i form af videooptagelser, radioprogrammer, interviewoptagelser, nyhedsbreve etc. som bilag. Det lange projekt må samlet set være på maksimum 15 normalsider svarende til 15 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori det lange projekt indgår med en helhedsvurdering som en del af bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og disposition Det er en mundtlig prøve, hvor den studerende får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination og heri også det praktiske produkt. Dispositionen er et obligatorisk oplæg til og udgangspunkt for den mundtlige prøve. En disposition er max én A4 side, der ved hjælp af stikord indkredser det teoretiske grundlag for det praktiske produkt. Dispositionen afleveres sammen med en litteraturliste. Et praktisk produkt defineres som fx en opførelse, en udstilling, en praktisk øvelse, videosekvens, powerpoint eller lignende. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori det praktiske produkt indgår som en del af bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Juli 2012 Side 9

10 Mundtlig prøve der tager udgangspunkt i den skriftlige afrapportering af det gennemførte praktiske arbejde i laboratoriet eller pilot. Ved skriftlig afrapportering forstås en forsøgsrapport. Forsøgsrapporten er et obligatorisk oplæg til og udgangspunkt for den mundtlige prøve. Forsøgsrapporten er dokumentation for gennemført praktisk arbejde i laboratoriet eller pilot. Der er ikke tale om en teknisk rapport i traditionel forstand. Det kan være data, rådata, figurer, tabeller, grafer mv. Forsøgsrapporten medbringes ved eksaminationen. Under eksamen vurderes bl.a. om deltagerene Kan redegøre for den proces, der skal føre til det praktiske produkt. Det praktiske produkt er oftest et tal med enheder (Eksempler: hvor mange mg protein er oprenset (bioteknologi), kimtallet er x/100 ml (mikrobiologi og hygiejne), koncentrationen er x mg/l (Analytisk kemi)). Selve tallet er ikke vigtigt. Det væsentlige er, om de ved, hvad de har foretaget sig og hvorfor. Kan fortolke og vurdere data. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt. Forsøgsrapporten indgår ikke i bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en skriftlig opgave Det er en mundtlig prøve, hvor den studerende får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination. Den godkendt skriftlige opgave er sammen med den praktiske opgave oplæg til og udgangspunkt for den mundtlige prøve. En skriftlig opgave må samlet set være på maksimum 6 normalsider svarende til 6 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Et praktisk produkt defineres som fx en opførelse, en udstilling, en praktisk øvelse, videosekvens, powerpoint, forhandlingssituation eller lignende. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori både det praktiske produkt og den skriftlige opgave indgår som en del af bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling og der oplyses ikke delkarakterer: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Juli 2012 Side 10

11 Mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase Det er en mundtlig prøve, hvor den studerende får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination og heri også erhvervscasen. Ved den mundtlige prøve kommenterer og uddyber den studerende sin erhvervscase og viser gennem anvendelse af relevante teorier og undersøgelser sin evne til at analysere praksis. Der perspektiveres i forhold til handlemuligheder i praksis. Caseoplægget er enten en kort beskrivelse af et scenarie max 2 A4 sider, eller eksempelvis et kort videooplæg, powerpoint eller lignende, der skildrer en relevant, virkelighedsnær situation fra egen praksis. Caseoplægget afleveres sammen med en litteraturliste. En erhvervscase defineres som et kort oplæg til et virkelighedsnært scenarie, fx opstart af egen virksomhed, en salgssituation mv. I erhvervscasen kan der arbejdes med konkrete problemstillinger set i lyset af det berørte fags stof, metoder og modeller. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori erhvervscase oplægget indgår som oplæg til bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Juli 2012 Side 11

12 Mundtlig prøve med baggrund i temapapir og portfolio I modulet udarbejder den studerende en portfolio ud fra et selvvalgt tema. Portfolioen er en udvalgt samling af arbejdspapirer, som den studerende har valgt ud fra sit tema. Der er vide rammer for, hvilke papirer der indgår i portfolioen, når de blot er relevante i relation til det valgte tema og den studerendes praksis. Tema Den studerende vælger et tema eller en faglig synsvinkel som det begrebsmæssige udgangspunkt, dvs. den teoretisk/faglige vinkel som arbejdspapirerne skal indgå i. Temaets funktion er at skabe en synsvinkel på arbejdspapirerne, en teoretisk optik, og dermed skabe en kobling mellem den praksis papirerne beskriver og relevant teori, for derved at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Eksempler på temaer kan være: Min udfordring som rollemodel i vores forandringsproces Evaluering som kommunikation og som afsæt for læring og udvikling Projektorganisationens potentiale i vores organisation Temapapiret skal indeholde: Tema med kort begrundelse for valg af tema og en kort redegørelse for portfolioens tilblivelse Kort præsentation af centrale og anvendte teoretiske begreber Analyse og vurdering af sammenhæng mellem teori og praksis Kort sammenfatning af arbejdet. Temapapiret skal være på 1 2 normalsider, og der vælges 2 3 arbejdspapirer á max. 1 2 A4 sider. Samlet skal der være ca. 5 normalsider svarende max. 5 x 2400 tegn inkl. mellemrum i portefolioen. Om portfoliometoden Metoden blev oprindelig udviklet som et professionsudviklingsværktøj, men anvendes nu i stigende grad også som læringsværktøj i mange uddannelsessammenhænge. Portfolio i sig selv er ingenting: en tom beholder eller mappe. Det er det, som lægges ind i den, som har betydning. Dette betyder altså også, at en grundlæggende aktivitet i portfolioarbejde er at samle og lægge ind i portfolioen. Portfolio og læreprocessen Læringsredskabet, den studerende bruger, har betydning for, hvilke læreprocesser der finder sted. Det er nærliggende at sammenligne portfolio med det problemorienterede/baserede projektarbejde. Den portfoliostøttede læring drives af ønsket om at tilegne sig en bestemt faglighed samt af den lærendes egen faglige interesse. Portfolioen opbygges derfor af elementer fra en på forhånd defineret faglig ramme, som den sættes af et kursus, en bestemt fagdisciplin eller et samlet uddannelsesforløb. Portfoliolæreprocessen starter med og styres af: den faglige ramme (som er defineret af uddannelsesinstitutionen, underviserne og i sidste ende forskere/teoretikere, som beskæftiger sig med denne disciplin) den studerendes lyst/interesse og oplevelse af relevans i forhold til bestemte emner. Portfolioens force er, at den sætter fokus på den lærendes relation til denne faglige ramme ved at tematisere: Hvor langt er jeg som lærende kommet i forhold til at tilegne mig dette stofområde? Hvad kan jeg bruge dette til (f.eks. i mit job)? Juli 2012 Side 12

13 Hvilke emner inden for stofområdet interesserer jeg mig i særlig grad for? Når portfolioen bruges systematisk, er den også et redskab til at styrke den studerendes personlige kontrol over studieforløbet og læreprocessen, fordi den hjælper til løbende at strukturere stofmængderne i relation til den enkelte studerendes faglige interesser og særlige fokusområder. Portfolio Inden for portfoliometoden bevæger man sig ud i verden i en kombineret studerende/praktikerrolle. Derfor kan datamaterialet til den private portfolio udmærket bestå i personrelaterede erfaringer, dagbogsoptegnelser, iagttagelser m.v. Der stilles ikke videnskabelige krav til det indsamlede datamateriale (i hvert fald ikke krav om reliabilitet), det vil ofte være udvalgt efter subjektive kriterier og være bundet til en konkret kontekst. Den indsamlede viden er primært viden, som er værdifuld for dig og din(e) samarbejdspartner(e). Ved portfolioeksamen prøves den studerende i: 1) faglighed ift. tilegnelse af stofområdet 2) evne til at tilegne sig viden inden for den faglige ramme (dvs. læringsevne) og evne til at gøre stofområdet til viden som er værdifuld for mig. Portfolio og vejlederens rolle Portfolio anvendes ofte ved bedømmelse af personers faglige kvalifikationer inden for uddannelsessammenhæng og i professionssammenhæng. Inden for lærer videreuddannelse på universiteterne er portfolio blevet brugt til at skabe en øget synlighed af pædagogiske kvalifikationer. Forskningen foreligger dokumenteret i publiceret form, det gør undervisningskompetencen normalt ikke. Både i professionelle og uddannelses /læringsmæssige sammenhænge anvendes ofte en redigeret portfolio i forbindelse med bedømmelse. Dvs. at portfolioejeren sammensætter en præsentationsportfolio med et særligt formål, f.eks. at dokumentere udvikling eller progression over en tidsperiode eller kvalifikationer inden for et bestemt område eksempelvis uddannelsesudvikling eller fjernundervisning. Selve bedømmelsen bygger på en redigeret portfolio, kaldet en eksamensportfolio. Dette svarer til, at du i professionelle sammenhænge sammensætter en præsentationsportfolio til et ganske bestemt formål. Den redigerede portfolio fremstår i sin slutform som et tekstdokument, som er konstrueret ved at klippe fra de tekster, optegnelser, refleksioner osv., der er produceret undervejs. Denne eksamensportfolio skal sammensættes med henblik på at vise, at den studerende: har et dybtgående teoribaseret kendskab til et udvalgt emne inden for fagområdet behersker det i en sådan grad, at han/hun i sin (eller evt. andres) praksis kan finde eksempler, som illustrerer (eller evt. problematiserer) de teoretiske hovedtanker har et fagligt overblik over stofområdet som helhed, som sætter ham/hende i stand til meningsfuldt at udvælge et studiemæssigt og personligt relevant emne har en forståelse af sin læreproces og faglige udvikling i den periode, hvor portfolioen er blevet anvendt. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori eksamensportfolien indgår som oplæg til bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Juli 2012 Side 13

14 Mundtlig prøve på baggrund af en læringslogbog Læringslogbogen skrives undervejs i forløbet. Som studerende skal du skrive, hvad der er aktuelt for dig: Det du ved, undrer dig over, forstyrrer dig m.m. Det er dine erfaringer og din udvikling, der er interessant. Læringen skal perspektiveres gennem de af modulets teorier og metoder, der har inspireret dig, og som har kvalificeret din praksis. For at synliggøre din læring både undervejs og efterfølgende, tages der fra det første modul udgangspunkt i en aktuel udfordring eller opgave i praksis, som relaterer sig til modulets temaer. Logbogen skal fungere som en notesbog, du udfylder undervejs med refleksioner og læringspointer. Derudover skal den støtte din refleksion og åbne dit mulighedsrum for at handle. Læringslogbogen indeholder to dele: Logbogen består af dine refleksioner op til og efter hver undervisnings og studiegruppedage i relation til din aktuelle udfordring eller praksisopgave, i alt max 5 sider svarende til maksimum 5 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Der ud over består den også af dine refleksioner over, hvad du har lært undervejs i forløbet. Disse må max fylde 2 sider svarende til maksimum 2 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Forslag til logbogens opbygning: Før undervisningsdagen 1. Læringsopgave: Hvad skal litteraturen og undervisningen hjælpe mig med at udvikle? Hvilke teorier finder jeg interessant? Hvorfor? 2. Praksisbeskrivelse: Hvordan kommer tilvalgsmodulets faglige optik til udtryk i den organisatoriske praksis. Hvilke metoder finder jeg interessant? Hvorfor? 3. Teoretisk kobling: Hvordan skal teori og litteratur hjælpe mig? Hvad er mit fokus rettet mod? Hvad er jeg nysgerrig på? Hvorfor? Efter undervisningsdagen 4. Analyse: Hvordan forstår jeg modulets faglige indhold i min egen praksis gennem kobling af praksis og teori? Hvorfor? 5. Evaluering: Hvad fik jeg ud af læringen i relation til min praksis? Hvorfor? 6. Perspektivering: Hvordan vil jeg ændre min praksis? Hvorfor? Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori logbogen indgår som oplæg til bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Juli 2012 Side 14

15 Mulige prøveformer velegnede til 5 ECTS points fag Projektorienteret eksamen et projekt udarbejdet i samarbejde med en virksomhed eller organisation, der afsluttes med en mundtlig eksamen. Omfanget af projektet kan svinge mellem min. 10 A4 sider og max 20 A4 sider. Projektet kan med fordel laves i grupper. Eksamen er dog ALTID individuel. Intern prøve med intern bedømmelse, 7 trinsskala. (hvis der bruges intern censur er det 20 min. Pr. studerende og bruges der ekstern censur er det 30 min. Pr. studerende) Fagets vægt: 5 ECTS point Særligt ved denne eksamensform: Det processuelle aspekt i løsningen af den konkrete problemstilling for en samarbejdspartner styrker den studerendes projektledelseskompetencer og samarbejdskompetencer. Den studerende oplever at sætte sine akademiske kompetencer i spil og får dermed en oplevelse af at kunne bruges til noget konkret i det samfund der omgiver studiestedet. Det er en eksamensform, der understøtter netværksdannelse. Kombinerer den akademiske praksis med eksterne partnere. Den studerende bruger sine faglige kompetencer i en ny sammenhæng. Udvikler projektledelseskompetencer og strategiske kompetencer. Netværksopbyggende. Mundtlig eksamen med materiale og forberedelse Mundtlig eksamen baseret på forsvar af mindre antal afleverede opgaver undervejs i forløbet. Bedømmelse efter 7 trinsskala. (hvis der bruges intern bedømmelse er det 20 min. Pr. studerende og bruges der ekstern censur er det 30 min. Pr. studerende) Fagets vægt: 5 ECTS point Særligt ved denne eksamensform: Den er kort og klar bedømmelse og feed back falder øjeblikkeligt (pædagogisk fornuftigt). Den udprøver (demonstrerer) den studerendes overblik, forståelse og mundtlige formidlingsevne. Udprøver færdigheder i mundtlig formidling. Afdækker den studerendes forståelse af stoffet og faglige almenviden (samt evne til at udnytte denne). Den er samtidig god i den bundne form til at få de studerende til hurtigt at forholde sig til en konkret problemstilling. Er god til bundne opgaver, da den studerende kan få forelagt en specifik problemformulering som vedkommende kan bruge forberedelsestiden til at få overblik over. Mundtlig eksamen med materiale og uden forberedelse Mundtlig prøve uden forberedelse. Eksamen tager udgangspunkt i godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver, der er afleveret under forløbet. Bedømmelse efter 7 trinsskala. (hvis der bruges intern bedømmelse er det 20 min. Pr. studerende og bruges der ekstern censur er det 30 min. Pr. studerende) Fagets Vægt: 5 ECTS point Særligt ved denne eksamensform: Den er hurtigt overstået for den studerende, og giver umiddelbar feedback. Giver mulighed for at udprøve mundtlige formidlingsevner og er samtidig god til diskussion og til at evaluere egenproduceret materiale. Den er godt til frie opgaver, hvor den studerende selv skal finde emnet for eksaminationen. Kan i sammenhæng med egenproduceret materiale være godt som procesevalueringsværktøj. Mundtlig eksamen med dialog uden forberedelse Eksamen er en dialog mellem eksaminator og eksaminand på baggrund af eksamensspørgsmålet/ene. Det er et KRAV at den studerende vil indgå i dialogen. Bedømmelse efter 7 trinsskala. (hvis der bruges intern bedømmelse er det 20 min. Pr. studerende og bruges der ekstern censur er det 30 min. Pr. studerende) Fagets Vægt: 5 ECTS point Særligt ved denne eksamensform: Den er kort og klar bedømmelse og feed back falder øjeblikkeligt (pædagogisk fornuftigt). Den udprøver (demonstrerer) i enestående grad den studerendes overblik og forståelse. Afdækker i enestående grad den studerendes forståelse af stoffet og faglige almenviden (samt evne til at udnytte denne på stående fod). Skriftlige prøveformer velegnede til 5 ECTS points fag Skriftlig i form af en bunden hjemmeopgave, intern prøve med intern bedømmelse. Bedømmelse: bestået/ikke bestået. Fagets vægt: 5 ECTS point Særligt ved denne eksamensform: Den kan udprøve alle læringsudbytter, stiller krav til den studeren Juli 2012 Side 15

16 des evne til at strukturere sit arbejde inden for et givet område og tidsrum. Velegnet til elektronisk afvikling Skriftlig i form af en fri skriftlig hjemmeopgave, intern prøve med intern bedømmelse. Bedømmelse: bestået/ikke bestået. Fagets vægt: 5 ECTS point. Særligt ved denne eksamensform: Den kan udprøve alle læringsudbytter afhængig af kravene i studieordningen, og den stiller krav til den studerendes selvstændighed. Den kræver selvdisciplin og er særlig god til at udprøve alle de personlige læringsudbytter 2. Skriftlige prøveformer De skriftlige prøver er selvbærende og bedømmes selvstændigt. Skriftlige produkter skrives ud fra retningslinjerne, som er beskrevet nedenfor. 4 timers skriftlig prøve på baggrund af en opgave udarbejdet af den til faget hørende opgavekommission Prøveformen er en skriftlig prøve, hvor den studerende skal vise en selvstændig behandling af nogle faglige emneområder i opgaven. Opgaven udarbejdes af en landsdækkende nedsat opgavekommission og udsendes til skolerne umiddelbart før prøvens afholdelse. Prøven kombinerer væsentlige områder af undervisningen i fagets fagområder. Prøven skal udformes således, at fagets mål tilgodeses. Prøvens indhold og form skal således afspejle fagenes indhold og arbejdsformer. For samtlige opgaver gælder, at alle hjælpemidler anvendt i undervisningen må benyttes, og opgaverne skal dække pensum bredt. Den skriftlige prøve er individuel og med ekstern censur. Den endelige bedømmelse sker ud fra en helhedsvurdering af besvarelsen. Der gives en samlet karakter. Delkarakterer oplyses ikke. Juli 2012 Side 16

17 4 timers skriftlig prøve på baggrund af et langt gruppeprojekt. Prøveformen er en skriftlig prøve, hvor den studerende skal vise en selvstændig behandling af nogle faglige emneområder i opgaven. Opgaven udarbejdes af en landsdækkende nedsat opgavekommission og udsendes til skolerne umiddelbart før prøvens afholdelse. Prøven kombinerer væsentlige områder af undervisningen i fagets fagområder. Prøven skal udformes således, at fagets mål tilgodeses. Prøvens indhold og form skal således afspejle fagenes indhold og arbejdsformer. Det lange projekt må samlet set være på maksimum 15 normalsider svarende til 15 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Gruppeprojektet er nærmere specificeret i studievejledningen Formålet med projektarbejdet er) at sikre en dybere indlæring og en praksisnær undervisning ved at træne de studerende i systematisk problemformulering og problembehandling indsamling og bearbejdning af et foreliggende eller nyt kildemateriale systematisk skriftlig og mundtlig fremstilling På uddannelsen er det et krav, at gruppeprojektet er godkendt for at den studerende kan indstilles til eksamen. For samtlige opgaver gælder, at alle hjælpemidler anvendt i undervisningen må benyttes, og opgaverne skal dække pensum bredt. Den skriftlige prøve er individuel og med ekstern censur. Den endelige bedømmelse sker ud fra en helhedsvurdering af besvarelsen. Der gives en samlet karakter. Delkarakterer oplyses ikke. Juli 2012 Side 17

18 4 timers skriftlig prøve på baggrund af et langt individuelt projekt. Prøveformen er en skriftlig prøve, hvor den studerende skal vise en selvstændig behandling af nogle faglige emneområder i opgaven. Opgaven udarbejdes af en landsdækkende nedsat opgavekommission og udsendes til skolerne umiddelbart før prøvens afholdelse. Prøven kombinerer væsentlige områder af undervisningen i fagets fagområder. Prøven skal udformes således, at fagets mål tilgodeses. Prøvens indhold og form skal således afspejle fagenes indhold og arbejdsformer. Det lange projekt må samlet set være på maksimum 15 normalsider svarende til 15 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Det lange individuelle projekt er nærmere specificeret i studievejledningen. Herunder også om emnet for projektet er åben eller bunden. Formålet med projektarbejdet er) at sikre en dybere indlæring og en praksisnær undervisning ved at træne de studerende i systematisk problemformulering og problembehandling indsamling og bearbejdning af et foreliggende eller nyt kildemateriale systematisk skriftlig og mundtlig fremstilling På uddannelsen er det et krav, at det individuelle projekt er godkendt for at den studerende kan indstilles til eksamen. For samtlige opgaver gælder, at alle hjælpemidler anvendt i undervisningen må benyttes, og opgaverne skal dække pensum bredt. Den skriftlige prøve er individuel og med ekstern censur. Den endelige bedømmelse sker ud fra en helhedsvurdering af besvarelsen. Der gives en samlet karakter. Delkarakterer oplyses ikke. Juli 2012 Side 18

19 48 timers intern skriftlig prøve på baggrund af en case Prøveformen er en skriftlig prøve, hvor du som studerende skal vise en selvstændig behandling af nogle afgrænsede faglige emneområder i opgaven. Det skriftlige materiale følger den samme disposition som ved andre skriftlige opgaver. Det vil sige, at opgaven skal indeholde følgende elementer: Forside Problemfelt/case der begrunder og motiverer valget af problemformuleringen og placerer den ind i modulets faglige kontekst Problemformulering der formulerer det spørgsmål, opgaven søger at besvare Metode der redegører for, hvordan besvarelsen gribes an og hvilken teori og metode, du anvender Analyse der belyser problemformuleringen Konklusion der svarer på problemformuleringen Perspektivering der knytter sig til din læring i forbindelse med opgaven Litteraturliste der redegører for anvendt litteratur, heraf som minimum modulets litteratur. Her ses en vejledende struktur på det skriftlige materiale, der afleveres til bedømmelse: Forside med angivelse af den skriftlige opgaves titel, modulets navn, den studerendes navn, vejleders navn, dato og årstal og eventuelt påtegning, hvis opgaven skal håndteres fortroligt. Indholdsfortegnelse Indledning der redegører for problemfeltet/caseen, og som begrunder og motiverer den studerendes valg af fokus for opgaven og problemformuleringen. Metode der redegører for, hvordan den studerende griber sin besvarelse an: hvilken teori og metode/empiri, der anvendes. Analyse ud fra problemformuleringen, hvor det bagvedliggende teorivalg er tydelig, ligesom der kobles til den konkrete ledelsesmæssige praksis. Handlingsorienteret konklusion Perspektivering der knytter an til den studerendes læring i forbindelse med opgaven. Litteraturliste der redegører for minimum den obligatoriske litteratur på modulet. Bilag (max 3 sider) 1 side (tæller ikke med i de 8 sider) 1 side (tæller ikke med i de 8 sider) 1 side 3 sider 2 ¾ sider 1 side ¼ side (tæller ikke med i de 8 sider) (tæller ikke med i de 8 sider) Opgaven må maksimum fylde 8 sider med max 8 x anslag inkl. mellemrum, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Censor og underviser giver kun karakter for den afleverede opgave. Ved bedømmelsen lægges der vægt på den studerendes evner til at bringe sin rolle i spil og overveje professionelle handlemuligheder gennem såvel teoretiske som praksisrelatererede refleksioner. Den skriftlige prøve er individuel og med ekstern censur. Den endelige bedømmelse sker ud fra en helhedsvurdering af besvarelsen. Der gives en samlet karakter. Delkarakterer oplyses ikke Juli 2012 Side 19

20 Afgangsprojektet Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere den studerende til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig, praksisorienteret problemstilling og angive løsninger og handlemuligheder ved at anvende teorier, strategier og metoder. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge indenfor uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for uddannelsens faglige område, inddrages. Det skriftlige produkt Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Det skriftlige produkt har et omfang på maksimum 25 normalsider (25 x 2400 tegn inkl. mellemrum), dog eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og bilag og kan udvides progressivt med max. 10 normalsider (10 x 2400 tegn inkl. mellemrum) pr. studerende. Eksaminationen er med individuel bedømmelse. Det skriftlige produkt skal indeholde følgende elementer: Indledning Problemstilling og problemformulering Begrundet teori, empiri og metodevalg Case en tværfaglig, praksisorienteret udfordring Analyse, hvor pointerne i særlig grad reflekterer møder mellem teori og praksis, og hvor disse kan bringe hinanden dynamisk i spil og gensidigt perspektivere Konklusion, der gerne indeholder fremadrettede elementer til konkret handling Eventuelt bilag i begrænset omfang Krav til det skriftlige produkt, hvis der skrives i gruppe Det fremgår af prøve og eksamensbekendtgørelsens 37, stk. 1, at grundlaget for bedømmelsen er den individuelle præstation. Det betyder, at det alene er det individuelt præsterede/fremstillede, der kan gøres til genstand for den individuelle bedømmelse. Derfor er det alene den studerendes egen udarbejdet del af produktet, der kan bedømmes. Det vil sige, at når et gruppefremstillet produkt indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en mundtlig prøve, skal det fremgå, hvilke dele de enkelte gruppemedlemmer selv har udarbejdet. De dele af opgaven, som den studerende har udarbejdet, danner grundlag for bedømmelse af den samlede præstation. Der kan med fordel skrives den enkeltes udarbejdelse ind i opgavens indholdsfortegnelse. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve er individuel og med ekstern censur. Den har form af et mundtligt forsvar med udgangspunkt i dit projekt. Til eksaminationen er afsat i alt 40 minutter pr. studerende (oplæg samt eksamination og votering). Eksaminationen forløber efter den studerendes oplæg som en dialog. Den studerende skal derfor ikke forberede at tale hele tiden, men tværtimod være åben overfor de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang samt sikre, at den studerende får præsenteret sine hovedbudskaber. I eksaminationssamtalen indgår projektets perspektivering og den studerendes læring. Overordnet er den mundtlige prøve tredelt som følger: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale Juli 2012 Side 20

Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Juli 2012 Side 1 Tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold PORTFOLIO-GUIDE Indhold Portfoliometoden. Portfolio og læreprocessen. Praksisrelation og videnskabelighed Portfolio og vejlederens rolle Den private portfolio Det fælles vejledningsrum Eksamensportfolioen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Studievejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

Studievejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Studievejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Januar 2012 1. INDLEDNING Studievejledningen angiver retningslinjer og rammer for Diplomuddannelsen i uddannelses,

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og medarbejdere: Ledelse

Læs mere

01-08-2013 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013

01-08-2013 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013 for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013 Studieordningen er gældende fra 1. august 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2014 juli 2015 3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Grundlaget for eksamen... 5 Overblik over eksamensformerne... 6 De obligatoriske moduler... 6

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse

Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse Denne studievejledning er udarbejdet af University College Syddanmark og IBA Erhvervsakademi Kolding 1 i henhold til Bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og Organisation 1: Organisation

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Coaching i organisationer

Coaching i organisationer 2015 Coaching i organisationer Med fokus på mangfoldighed. Et kompetencegivende forløb med eksamen. Fagmodulet er på 60 lektioner/10 ECTS point og er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. FIU-Ligestilling

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen. Notat Modtager(e): Kopi: Fra 13 skalaen til en 20. februar 2014 Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse indførtes i 2005 7- trinsskalaen. Som konsekvens heraf foregik optagelse til de videregående

Læs mere

BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING

BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING Af Annie Aarup Jensen (AAU), Kirsten Jæger (AAU) Lone Ambjørn (HHÅ) En beskrivelse af den portfolio-metode, der anvendes på uddannelsen Master i It, Sprog

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Modulvejledning Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2014

Modulvejledning Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2014 Modulvejledning Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2014 1 Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold...

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere