Ofte stillede spørgsmål. Revideret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ofte stillede spørgsmål. Revideret 02-09-07"

Transkript

1 Ofte stillede spørgsmål Revideret

2 Ofte stillede spørgsmål og svar fra AA ere I mange skoler og undervisningsinstitutioner undervises der i samfundsforhold, hvor emnet alkoholisme ofte er på programmet, ikke mindst i form af projektemner. Det medfører ofte mange henvendelser til AA. Vi har samlet en række eksempler på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål og de personlige svar der er blevet givet. Vi håber, de må hjælpe til at forstå hvad alkoholisme, som Anonyme Alkoholikere opfatter det, er, og hvordan AA kan hjælpe personer, der har problemer med alkohol. Hvis du er bekymret på dine egne eller en andens vegne, anbefaler vi, at du retter skriftlig henvendelse til AA s vagt på adressen eller telefonisk til AA s Telefonvagt på (ml. 8 og 24) og får et personligt svar på dine spørgsmål. Anonyme Alkoholikere er, som det beskrives mange steder, et fællesskab af mænd og kvinder, der hjælper sig selv og andre til et liv i ædruelighed efter misbrug af alkohol. AA er ikke en organisation eller en forening, men blot en masse mennesker, der prøver at hjælpe andre, på samme måde som de selv er blevet hjulpet. AA ere er ganske almindelige mennesker fra alle samfundslag. Der er ingen øverste ledelse, præsident eller lignende, og en AA er er kun specialist i sin egen historie AA eksisterer i kraft af deltagernes frivillige indsats og bidrag, og hele det apparat, AA har fået opbygget til at udbrede kendskabet til Tolvtrinsprogrammet - der har hjulpet millioner af mennesker til et godt liv efter misbrug af alkohol - bygger på erfaringer fra vore forgængere og er holdt sammen af de såkaldte 12 Traditioner. Traditionerne sikrer, at AA kun beskæftiger sig med det eneste, vi har fælles: Alkoholisme. Traditionerne sikrer også, at når en AA er hjælper en anden person, der gerne vil have hjælp til at komme ud af sit misbrug, sker det på baggrund af AA erens egen historie og med de erfaringer, han/hun har gjort sig. Ingen AA er udtaler sig på AA s vegne. AA har opbygget forskellige funktioner, der står til rådighed for de, der ønsker hjælp eller oplysning. Telefonvagten er bemandet 16 timer i døgnet (ml. 8 og 24) med ædru alkoholikere, vagten besvarer skriftlige henvendelser indenfor 24 timer, og både regionalt og på landsplan står AA ere til rådighed i informationsudvalg, der informerer om AA på et bredere plan, f. eks. ved at holde foredrag. Fælles for alle tiltag er, at der kun oplyses om AA og hvordan man kan blive ædru efter AA s principper. Anonyme Alkoholikere blander sig ikke i politik eller andre samfundsspørgsmål. Derfor besvares spørgsmål af den karakter ikke. Til gengæld vil enhver AA er med glæde fortælle, hvordan det var at være aktiv alkoholiker, hvad der skete og hvordan tilværelsen er blevet, efter han/hun er blevet ædru. Derfor vil et svar ofte bære præg af de personlige erfaringer, den pågældende AA er har. I AA kaldes det at dele erfaring, styrke og håb

3 Indholdsfortegnelse Om Anonyme Alkoholikere 1. Hvorfor opstod AA og hvordan? 2. Hvor finder man AA henne? 3. AA i samfundet 3.1. Hvor mange alkoholikere har I registreret? 3.2. Hvor mange alkoholikere der er i hele Danmark 3.3. Samarbejder AA med andre organisationer? 3.4. Hvordan ser samfundet på alkoholikere? Om alkoholisme 4. AA s Definition af alkoholisme 5. Hvem der bliver alkoholikere: 5.1. Hvilken "type" mennesker er det normalt der henvender sig? 5.2. Er det flest mænd eller kvinder der bliver alkoholikere? 5.3. Er der også unge der bliver alkoholikere 6. Hvorfor: 6.1. Hvad gør, at man ender i sådan misbrug? 6.2. Er det de svage i samfundet der ender som misbruger? 6.3. Eller kan det være alle mennesker? 6.4. Hvordan blev du alkoholiker? 6.5. Hvornår fandt De ud af at de havde et misbrug? 6.6. Startede De med at drikke pga. problemer? 6.7. Er dem der havner ude i misbruget selv skyld i det? 7. Hvordan det var at være aktiv alkoholiker 7.1. Hvordan fungerede din hverdag under misbruget, fysisk og psykisk? 7.2. Kunne du passe dit arbejde mens du drak? 7.3. Drikker en alkoholiker hele tiden, skal man drikke om morgenen f.eks? 7.4. Drak du alene eller sammen med andre? 7.5. Hvad sagde din familie og dine venner? 8. Bivirkninger/lidelser 8.1. Kan misbruget føre til efterfølgende sygdomme? hvis ja, hvilke? 9. Omgivelserne - familien: 9.1. Ændrer det på forholdet til familie og venner? 9.2. Hvis ja, hvordan? 9.3. Ved din familie noget omkring det? Og hvad sagde de? 10. At stoppe med at drikke: Hvad gjorde du for at blive ædru? Hvornår/hvordan kom du ud af misbruget? Havde du noget familie/ nogen pårørende til at hjælpe dig Hvad kan man gøre som familie/ven? Hvornår kan man drikke igen? Er det svært at lade være med at drikke? Er der ikke noget med Gud i AA skal man tro på Gud for at komme der? - 3 -

4 Om Anonyme Alkoholikere 1. Hvorfor opstod AA og hvordan? Anonyme Alkoholikere daterer sin oprindelse til mødet mellem børsspekulanten Bill Wilson, kaldet Bill W., og kirurgen Robert Smith, kaldet Dr. Bob, i Akron, Ohio. Mødet er naturligvis beskrevet indgående i AA's litteratur, først og fremmest i bogen, der har lagt navn til fællesskabet, "Anonyme Alkoholikere", også kaldet Store Bog. Bill havde været ædru i 5 måneder og var på forretningsrejse, da han pludselig blev overmandet af pessimisme og en trang til at drikke sine sorger bort. Men Bill havde lært noget, og det var den lærdom, han tog i brug i stedet for at drikke: han gav sig til at lede efter en alkoholiker, han kunne hjælpe. Det havde han nemlig fundet ud af, havde kunnet hjælpe ham selv med at holde sig ædru, og det var derfor, han nu var ædru på 6. måned. Så i stedet for at begive sig ind til baren i sit hotel, gav han sig til at ringe. Ad skæbnens omveje kom han i kontakt med prædikanten Rev. Tunks, som satte ham i forbindelse med Anne Smith, der var gift med Dr. Bob. Dr. Bob var en håbløs alkoholiker, men lod sig modvilligt overtale af sin kone til at prøve at tale med Bill. Han havde afsat et kvarter, men der kom til at gå mange timer, før de skiltes. Begge indså at de havde et fælles grundlag, som de ville prøve på andre. Bill forblev ædru efter mødet mens dr. Bob tog endnu et tilbagefald d. 10. juni 1935, men efter den dag forblev han ædru, og det regnes som AA's "fødselsdag". Baggrunden for AA s opståen var, at på daværende tidspunkt fandtes der ikke metoder til at hjælpe alkoholikere. Man vidste ikke hvad alkoholisme var, hvorfor man heller ikke havde nogen midler til at hjælpe alkoholikerne. Der findes utallige historier og beskrivelse af alkoholisk adfærd i litteraturen, se f. eks. Holbergs Jeppe på Bjerget og langt de fleste havde den opfattelse, at det var noget, der kunne behandles væk, da det i overvejende grad blev betragtet som et moralsk problem. Derfor er der gennem tiden brugt adskillige mere eller mindre barbariske metoder til at afvænne alkoholikere, men der var ikke fundet en varig metode. Lægen dr. Silkwood, som havde Bill i behandling flere gange, hørte på et tidspunkt om nogle vellykkede eksempler på mennesker, der var kommet sig og forblev ædru, via åndelige metoder, og henviste Bill til at prøve de metoder. Bills gamle ven og drukkammerat, Ebby T., var blevet ædru efter disse principper og han hjalp Bill i gang. Da Bill og Bob mødtes fandt de ud af at de havde en masse fælles erfaringer, og erfaringer, de kunne give videre til hinanden, og de indså begge, at så længe de var beskæftiget med at hjælpe hinanden, holdt de sig ædru. De besluttede sig derfor til at prøve om de kunne bruge disse principper på at hjælpe endnu en alkoholiker, så de opsøgte det lokale hospital og fik lov til at prøve at arbejde med en indlagt alkoholiker, Bill D.. Han var modvillig i første omgang, men de kom igen og han blev den tredje, der blev ædru efter de samme principper. Da Bill D. var blevet udskrevet begyndte han sammen med de to andre, at opsøge tilsyneladende håbløse alkoholikere, og tilbyde dem hjælp. Langt de fleste holdt sig kun ædru ganske kort tid, men flere og flere kom til og drog ved lære af Bill og Bob: Det holder mig ædru, at hjælpe andre. På den måde opstod Anonyme Alkoholikere og spredte sig fra Akron, Ohio, til hele verden

5 2. Hvor finder man AA henne? I Danmark afholdes der over 400 møder om ugen over hele landet. På kan man downloade en liste over møder. I de større byer afholdes der flere møder om dagen, hver dag, året rundt Internationalt er AA udbredt til hele verden, og man kan finde utallige hjemmesider på Internettet, der fortæller om hvor man kan komme i kontakt med AA og hvordan, se f. eks. 3. AA i samfundet 3.1. Hvor mange alkoholikere har I registreret? AA fører ikke register over antallet af medlemmer. I vor litteratur fremhæves, at Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vore principper, så hvem der ses og hvad der høres [på et AA møde] forbliver her og i vore hjerter. Derfor er det præcise antal medlemmer ikke kendt, men hvis blot 10 personer deltager i et AA-møde, og der ikke er gengangere, vil der iflg. det ovenstående være mere end 4000 AA ere i Danmark. Men det er blot et løst tal, se næste punkt Hvor mange alkoholikere der er i hele Danmark Det anslås, at ca. 10% af befolkningen er alkoholikere Samarbejder AA med andre organisationer? Nej og ja! AA har kun til formål at hjælpe alkoholikere til at komme sig efter misbrug af alkohol, og AA beskæftiger sig kun med det. Derfor ligger det også i vores formålserklæring, at vi hverken støtter eller bekæmper nogen (uvedkommende) sag, men vi samarbejder med andre om at udbrede det budskab, at der findes en vej ud af alkoholisme. I AA har vi vores metode, der har vist sig at virke for utallige mennesker, men der findes også andre metoder, og vi erkender, at AA ikke kan hjælpe alle. Til gengæld kan vi måske hjælpe mennesker, der ikke har kunnet blive hjulpet af andre metoder, derfor er det vigtigt, at være med i et samarbejde, hvis det er i tråd med AA s Traditioner 3.4. Hvordan ser samfundet på alkoholikere? Grundet uvidenheden om hvad alkoholisme er, bliver der som regel set ned på alkoholikere. Der er ved at ske en holdningsændring i samfundet, idet det bliver mere og mere kendt, at alkoholisme er en sygdom og ikke blot et moralsk problem, men det er en langsom proces. Grundet denne proces opstår der som følge heraf flere og flere tiltag til at hjælpe alkoholikere og tilbud om behandling, når en alkoholiker har erkendt sit problem - 5 -

6 Om alkoholisme 4. AA s definition af alkoholisme Alkoholisme er en sygdom, der er kendetegnet ved to elementer: en fysisk overfølsomhed kombineret med en psykisk (sjælelig) ubalance, en slags besættelse. Populært sagt er en alkoholiker blevet allergisk overfor alkohol. I modsætning til andre allergiformer giver denne sygdom sig ikke udslag i udslæt og rindende øjne og næse. Overfølsomheden sig udslag i, at kroppen ikke længere kan omsætte alkohol normalt, men processen bevirker, at kroppen ophober stoffer, der gør, at kroppen kræver mere alkohol. Da den ekstra mængde alkohol heller ikke kan nedbrydes normalt, men medfører endnu større krav om alkohol, er det en ond cirkel, der først stopper, når alkoholikeren ikke længere kan drikke (d.v.s. er gået omkuld). Den psykiske side af alkoholismen, besættelsen, giver sig udslag i en unormal adfærd på en række områder. Præcis hvordan det giver sig udslag, afhænger af personen, men typisk kan det få alkoholikeren til blive overbevist om, at i dag kan han/hun tåle at drikke, selv om det gik galt i går, og bryde de løfter han/hun lige gav uanset konsekvensen. Alkoholikeren ved typisk ikke, at han/hun er blevet overfølsom. Til gengæld fylder tanken om alkohol (besættelsen) så meget, at det kan overskygge alt og give anledning til mange former for abnorm adfærd som typisk kommer til at gå ud på at få noget at drikke. Baggrunden er meget individuel, men en meget kort sammenfatning kan være, at alkoholens virkning er så attraktiv for den syge, at vedkommende konstant søger at opnå denne effekt uanset om det er for at opnå forøget velvære, lystfølelse, dulme sorg eller andet. 5. Hvem der bliver alkoholikere: 5.1. Hvilken "type" mennesker er det normalt der henvender sig? Der er ikke nogen specielle typer. Alkoholisme rammer bredt og har ingen fine følelser. Der er både rig og fattig, veluddannede og ikke uddannede. Der er folk i villaer og andre der har drukket sig fra hus og hjem og familie. Mænd og kvinder, unge, ældre og gamle den yngste jeg har mødt gik på gymnasiet og den ældste nykommer, jeg personligt har mødt, var Er det flest mænd eller kvinder der bliver alkoholikere? Der var vel engang, hvor der var flest mænd, og hvor kvinder drak på en anden måde, og måske skammede sig endnu mere, og havde sværere ved at bede om hjælp. I dag synes jeg, jeg møder rigtig mange kvinder i alle aldre, som har erkendt at alkohol har taget magten fra dem, og jeg oplever heller ikke længere, det er sværere at blive accepteret som kvindelig, ædru alkoholiker udenfor AA i det almindelige arbejdsliv og blandt venner. Det er som om, det er blevet meget mere accepteret, og at det giver respekt, at gøre noget ved sit problem Er der også unge der bliver alkoholikere Ja, det må jeg sige der er. Jeg tænker tit, at der bliver gået hårdere til alkohol blandt unge i dag end tidligere. Da jeg var ung havde vi ikke så mange penge, og det var ikke almindeligt accepteret at vi drak til fester. Og jeg husker da, at jeg ikke kunne købe noget, af frygt for at købmanden sladrede til mine forældre. Så jeg måtte nøjes med at stjæle sjatter fra deres barskab, og jeg var væsentlig ældre, før jeg rigtig kunne give den gas og miste kontrollen! - 6 -

7 6. Hvorfor bliver man alkoholiker: 6.1. Hvad gør, at man ender i sådan misbrug? Tja, det er ikke lige sådan at svare på. Måske er det arveligt i generne, måske er det tillærte mekanismer af at flygte fra virkeligheden, og ønske at se sig selv og livet i et mere spændende, interessant, overskudsagtigt lys, end virkeligheden er. Under alle omstændigheder har man på et eller andet tidspunkt overskredet grænsen mellem at drikke normalt, hvor mennesket styrer alkoholen, og drikke unormalt, hvor alkoholen styrer mennesket Er det de svage i samfundet der ender som misbruger? Nej! Det er i virkeligheden meget krævende, at leve som aktiv alkoholiker. Det kræver en masse planlægning af, hvordan man skal drikke uden nogen opdager det, hvordan man skal købe ind, uden der fattes mistanke, hvordan man kan skjule lugten osv. Det er faktisk et ret stort logistisk stykke arbejde der skal laves, hver eneste dag den aktive alkoholiker drikker. Hvis man med svag mener samfundets bund, så nej det står beskrevet længere oppe, hvordan alle slags mennesker kan rammes af alkoholisme Eller kan det være alle mennesker? Det kan det 6.4. Hvordan blev du alkoholiker? Jeg begyndte at drikke tidligt, og jeg kunne godt lide virkningen jeg blev lidt smartere og turde lidt mere. Senere fandt jeg ud af, at alkohol kunne gøre mig glad, når jeg var ked af det, såret, trist, bange for at blive forladt/ensom, bange for at andre fandt ud af, jeg ikke altid var sjov og videre i den dur. Så jeg begyndte at bruge alkohol som et vidundermiddel mod det, jeg i dag ved, er helt almindelige følelser. Til sidst tog det overhånd, og selvom jeg lod være med at drikke i mange måneder eller endda et par år, så endte jeg altid med at blive fuld, når jeg ikke rigtig kunne finde ud af livet, som det var. Og når jeg først begyndte, kunne jeg ikke stoppe igen - eller kun med besvær og til sidst måtte jeg have lægehjælp, fordi jeg endte med at få abstinenser, fordi jeg drak mere og mere når jeg drak sådan går det ofte Hvornår fandt du ud af at du havde et misbrug? Det gik allerede op for mig, da jeg var i begyndelsen af 20erne. Andre begynder først at drikke alkoholisk senere i livet og opdager det naturligt først senere. Jeg tror det gik op for mig, der var noget galt, da jeg begyndte at gå i panik, hvis ingen ville med i byen, og senere hvis jeg ikke havde penge og vågnede med utilpashed og higen efter at få det til at gå væk (læs: med alkohol). Det var heller ikke så let at forklare overfor mig selv, hvorfor jeg ikke kunne huske, hvor jeg havde været og med hvem, og hvorfor min pung var tom. For andre sker erkendelsen anderledes. Fælles for de fleste tror jeg er, at vi har rigtig mange gode undskyldninger overfor os selv og andre, fordi vi bare ikke har lyst til at se virkeligheden i øjnene og måske også er bange

8 6.6. Startede du med at drikke pga. problemer? Ja, hvis det er et problem ikke at føle sig smart, hurtig, dygtig, charmerende, populær osv. nok jeg drak på almindelige teenageproblemer. Senere drak jeg på problemer, som ikke sjældent var skabt af alkohol. Eller bare af livet Er dem der havner ude i misbruget selv skyld i det? Det synes jeg ikke. Havde det bare været sådan, at det var noget man valgte (men der er vist ingen der siger Jeg vælger at blive alkoholiker, når jeg bliver voksen ), så kunne man også vælge bare at holde op igen men så let går det desværre ikke, for de af os der udvikler alkoholisme. Måske - men kun måske for jeg ved det egentlig ikke - havde det set anderledes ud, hvis jeg tidligere havde indset, hvilket spor jeg var gået ind på, men så var det formentligt sprunget ud senere i mit liv jeg tror det bor i mig 7. Hvordan det var at være aktiv alkoholiker 7.1. Hvordan fungerede din hverdag under misbruget, fysisk og psykisk? Jeg har ikke drukket så min krop har taget skade, men jeg var ikke i stand til at gå på arbejde og sygemeldte mig med mere og mere fantasifulde, farlige sygdomme jeg sagde sågar engang jeg havde salmonellaforgiftning. Psykisk var det straks værre, for hvor alkohol engang var en følelsesdæmper, oplevede jeg det mere og mere som en følelsesforstærker, og jeg led meget under skyld og skam. Jeg isolerede mig, når jeg drak, og måtte bruge mange kræfter på de mest almindelige ting som at spise og gå i bad Jeg drak ikke i dagens løb. Jeg var ikke fysisk afhængig af alkohol. Til gengæld kunne jeg ikke kontrollere mit drikkeri, når jeg først gik i gang. Som jeg senere fandt ud af, var jeg blevet overfølsom overfor alkohol, og havde svært ved at holde op, når jeg først fik noget at drikke. Derfor begrænsede mit drikkeri sig mest til weekenden - og i hvert fald efter arbejdstid. Jeg var godt klar over, at der var noget galt, men ikke hvad. Derfor doserede jeg mit indtag, hvis jeg drak i ugens løb. Jeg vidste pr. erfaring hvornår, jeg ikke kunne stoppe. Jeg havde som regel nærvær nok til at stoppe, så jeg kunne gå på arbejde, men med tiden blev det sværere og sværere at stoppe, så om mandagen havde jeg ofte grimme tømmermænd, og ofte var jeg så fysisk medtaget, at der gik flere dage, før min krop føltes nogenlunde normal. Når det så var tilfældet, mente jeg at jeg godt kunne drikke lidt igen (= dosere), men naturligvis blev det værre med tiden. Jeg havde det ret skidt, både fysisk og psykisk Kunne du passe dit arbejde, mens du drak? Nej jeg kunne ikke, men jeg ved, der er flere som kan arbejde med det vi kalder en - 8 -

9 funktionspromille, altså at sørge for, man hele dagen har den mængde alkohol i blodet der gør, at man kan fungere. For meget, så går det helt galt, og for lidt, så går det også helt galt Det var meget vigtigt for mig, at passe mit arbejde, så det gjorde jeg, men der er ingen tvivl om, at der har været adskillige dage, hvor jeg lige så godt kunne være blevet i min seng. Senere har mine kolleger også fortalt, at de bemærkede, hvordan det blev værre og værre med mig, både på den ene og den anden måde, men da jeg var god til at komme med bortforklaringer og til at holde facaden, hvis jeg var kommet ud af kontrol i ugens løb 7.3. Drikker en alkoholiker hele tiden, skal man drikke om morgenen f.eks.? Når jeg drak, så drak jeg også om morgenen men drikkemønsteret kan variere fra person til person Jeg drak ikke om morgenen eller for at få en funktionspromille, men alkohol var hele tiden i mit liv på en eller anden måde. Jeg kunne lide rusen og de følelser, der var forbundet med den. Da jeg havde min familie omkring mig, kunne jeg ikke drikke i ugens løb, kun i weekenderne. Da jeg blev alene, kunne jeg også drikke i ugens løb, men da det var så vigtigt for mig, at holde facaden og beholde mit job, gjorde jeg mig store anstrengelser for at dosere, for på det tidspunkt var jeg kommet over den usynlige grænse, hvor alkoholen ikke længere blot gav den behagelige følelse, men blev den styrende faktor Drak du alene eller sammen med andre? Alene Som regel alene. Hvis jeg var sammen med andre, vidste jeg, at jeg var nødt til at dosere og så drikke igennem, nå jeg var alene Hvad sagde din familie og dine venner? Da de først fandt ud af hvordan det var fat, blev de meget kede af det, og jeg begyndte at holde afstand fordi jeg ikke ville høre på dem. Jeg brugte forskellige veninder og skiftede dem ud fra gang til gang I mit 2. ægteskab begyndte min kone at skælde ud, hver gang hun kunne lugte, jeg havde drukket. Jeg mente, hun var noget hysterisk. Der var jo ingen forskel på hendes reaktion, om jeg havde drukket 1 eller 10 genstande. Jeg var ikke klar over, at hun havde opdaget, at der var noget galt at jeg altid ville blive fuld, når jeg først havde drukket den første eller to. Hun fik mig overbevist om at jeg måtte gøre noget ved det, og fik mig til læge, hvor jeg fik Antabus, men da ingen vidste, det ikke ville holde, var det ingen varig løsning. Jeg ventede jo kun på at kuren var forbi, så - 9 -

10 kunne det være, jeg kunne drikke som andre. Da det ikke holdt, kom jeg også til både psykolog og psykiater, men de kunne heller ikke hjælpe i længden, fordi de ikke vidste, hvad alkoholisme i virkeligheden er. Til sidst blev jeg skilt, og det var først da min kone havde fundet AA og fik skaffet mig viden om alkoholisme, det gik op for mig, at jeg var blevet syg, og hvad der skulle til. Venner havde jeg ikke mange tilbage af, så de sagde ikke så meget, for enten var vi kun sammen, når der var en anledning til at drikke, eller også prøvede jeg at holde facaden. Da jeg erkendte mit problem, blev de glade på mine vegne og har støttet mig hele vejen. 8. Bivirkninger/lidelser 8.1. Kan misbruget føre til efterfølgende sygdomme? Hvis ja, hvilke? Dette spørgsmål ligger egentlig uden for AA s område, da det burde besvares af en læge, men ja, misbrug af alkohol kan medføre sygdomme, og hvis sygdommen ikke bremses, vil man dø af den. Beruselse er en form for forgiftning, og som i alle andre sammenhænge, reagerer kroppen på den kemiske påvirkning. Langvarigt misbrug medfører skader på de indre organer, og der opstår følgesygdomme. Det fører for vidt, at gå i detaljer her og der henvises til andre fora. 9. Omgivelserne - familien: 9.1. Ændrer det på forholdet til familie og venner? Alkoholisme kaldes en familiesygdom, fordi hele familien påvirkes af den og er involveret i den. Groft sagt er familien med til at tillade, at alkoholikeren kan fortsætte sit drikkeri. Og i starten er vennekredsen med i drikkeriet, men når en person udvikler alkoholisme, sker det ikke sjældent, at vennekredsen bliver mindre og mindre, fordi alkoholikeren ikke kan have et normalt socialt liv, som ikke er domineret af indtagelse af alkohol. Omvendt vil alkoholikeren ofte udskifte sin omgangskreds med personer, der har samme tilbøjeligheder, så omgangskredsen i overvejende grad består af alkoholikere Hvis ja, hvordan? Familien lider. Som regel er familien ikke klar over, hvordan samspillet mellem alkoholiker og familie er. I starten har alkoholikeren blot et stort forbrug. I reglen vil der være diverse skærmydsler, men ingen er klar over, hvordan det i virkeligheden forholder sig. Ægtefællen skælder måske ud og alkoholikeren lover bod og bedring, men kan ikke holde sine løfter. Børnene vil med tiden undlade at tage kammerater med hjem, for at de ikke skal opleve alkoholikerens adfærd, og det sker, at familiemedlemmer prøver at få stoppet alkoholikerens drikkeri ved at fjerne alkohol i hjemmet, afsløre alkoholikerens gemmesteder o. a. I det lange løb bliver alkoholikeren generelt set mere og mere isoleret. Mange familier bliver splittede, andre familier prøver at holde en pæn facade udad til, mens de kæmper en ulykkelig kamp indad til. Uanset hvad vil familien lide under alkoholismen indtil de finder ud af hvad der kan gøres ved det Ved din familie noget omkring det? Og hvad sagde de? Der er ingen familie, der ikke er klar over, at der er et problem, når de har en alkoholiker i familien, men de ved ikke hvilket problem. Personlig oplevede jeg to skilsmisser, før jeg blev klar

11 over, hvad der var galt. Det var min ex, der fik mig til at forstå, hvad problemet er efter vi var blevet skilt. Jeg fik en pakke med brochurer fra AA, der fik mig til at forstå, hvad der var galt og hvad der kunne gøres ved det. Men forud for det, var der gået mange år med alle mulige forsøg på at lære at drikke normalt og andre tiltag. 10. At stoppe med at drikke: Hvad gjorde du for at blive ædru? Min ex havde rekvireret materiale fra AA, som gjorde det klart for mig, at jeg var syg, og at AA kunne hjælpe mig. Da jeg samtidig havde fået at vide, at hvis jeg ikke gjorde noget ved mit problem, ville jeg miste kontakten til mine børn, var det oplagt, at opsøge et AA-møde. Konfrontationen var en fredag og om mandagen gik jeg til mit første møde. Jeg følte med det samme, at her mødte jeg mennesker, der forstod, hvad jeg sagde og jeg følte mig hjemme, så jeg blev ved med at gå til møde. I starten var jeg noget forvirret over det, der blev sagt på møderne, men da jeg først forstod, hvad AA s program gik ud på, og fik arbejdet med det, skete der store personlige fremskridt, og efterhånden som jeg kom igennem AAs 12 trin, forsvandt min drikketrang og jeg blev i stand til at leve livet, på livets betingelser Hvornår/hvordan kom du ud af misbruget? Jeg har ikke drukket siden 1. februar 1997, og jeg har beskrevet i grove træk, hvordan jeg kom ud af misbruget ovenfor Min arbejdsgiver blev for alvor træt af mine periodiske underlige sygemeldinger. De havde nærmet sig emnet flere gange, men jeg havde reddet stormen af ved at bilde dem ind, jeg havde helt styr på det og gik til noget forskelligt terapi og lignende Jeg drak jo ikke på job, så jeg synes ikke de skulle blande sig. Til sidst gav de mig valget: Behandling eller fyring. Jeg valgte gudskelov behandling. Det var også nødvendigt for mig, for jeg havde virkelig prøvet at holde op, uden at kunne. Der lærte jeg AA at kende, og jeg har siden gået i AA ca. 3 gange om ugen Havde du noget familie, nogen pårørende til at hjælpe dig Jeg har haft stor støtte fra både familie, kolleger og venner, men de fleste har ikke rigtig begreb om, hvad det i virkeligheden drejer sig om. Men ikke mindst de positive reaktioner på de forandringer, jeg har gennemgået, har været en stor støtte. Jeg havde familie og venner der gerne ville hjælpe mig, men som måtte give op. De kendte ikke til alkoholismens væsen og, jeg snød dem, fordi jeg heller ikke selv forstod omfanget af hvor skadeligt mit misbrug var. Det var nødvendigt for mig, at få hjælp af andre som selv var ædru alkoholikere, og som jeg derfor ikke kunne snyde

12 10.4. Hvad kan man gøre som familie/ven? Det er utrolig svært at være pårørende/ven til en alkoholiker. Først og fremmest er der to situationer. Den første er, at man som pårørende gerne vil have alkoholikeren til at stoppe. Det er det sværeste af alt. En alkoholiker ved som regel ikke, at han/hun er syg og har brug for hjælp eller ved ikke, hvad der skal gøres ved det. Derfor vil han som regel reagere meget voldsomt på angreb på hans drikkeri. Det er derfor meget svært, at håndtere. En alkoholiker, vil benægte sit problem til det sidste, og vil først tage imod i positiv ånd, når der ikke er flere flugtmuligheder. I AA kalder man det, at have nået sin bund. Den anden situation er, at alkoholikeren har erkendt sit problem. I den situation er han meget sårbar og forvirret. Han vil gennemgå store forandringer og det er ofte et svært for ham, at det kun er HAM, der gennemgår forandringerne, mens omverdenen forbliver uforandret. Derfor kan det skabe konflikter, hvis især de nære familiemedlemmer, ikke følger med, da alkoholisme i høj grad er en familiesygdom, d.v.s. en sygdom, der omhandler hele familien. Under alle omstændigheder vil der opstå behov for at snakke om det der er sket, og det der skal ske, og det vil være en stor hjælp for alle parter. Nogen gange har alkoholikeren svært ved at forstå, at andre ikke er lige så interesseret i at tale om alkoholisme som han selv, men det lærer han efterhånden. Tja, min familie og venner havde modet til at fortælle mig, de synes jeg drak for meget og ødelagde mit liv. Det var vigtigt for mig, for da jeg så fik sat stolen for døren på mit arbejde, havde jeg ikke flere steder at få medhold i, at jeg ikke havde noget problem. AA har et søsterfællesskab for pårørende og der kan venner og pårørende søge viden om hvad de kan gøre Hvornår kan man drikke igen? Når man er blevet alkoholiker, er man blevet overfølsom overfor alkohol og man kan derfor ikke drikke alkohol uden at kroppen reagerer på det. Det betyder, at man ikke længere kan drikke alkohol. Jeg prøvede gennem 11-12år, før jeg kom til AA, at lære at drikke socialt det gik altid galt. I dag har jeg ingen forestilling om, det kan lade sig gøre for mig min erfaring med mig selv fortæller mig, det er umuligt for mig. Jeg har ingen plan om at drikke igen og jeg håber heller ikke jeg får det for jeg ved hvor jeg ender igen Er det svært at lade være med at drikke? I starten er det svært. At drikke er næsten lige så naturligt for en alkoholiker, som at trække vejret, uanset de problemer, det medfører. Når en alkoholiker skal stoppe med at drikke, skal han lære at tackle livet uden at drikke, og det kræver en række personlige forandringer. Jo hurtigere alkoholikeren indstiller sig på disse forandringer, desto hurtigere bliver han i stand til at klare

13 livet uden at få drikketrang Nej, i dag synes jeg det ikke. I dag føler jeg ubehag ved tanken om den rus, jeg engang følte, var min ven. Jeg har simpelthen ikke lyst. Den viden jeg har i dag, om den skade jeg påførte mig selv og andre når jeg drak, afholder mig fra det - og i øvrigt er mit liv tusind gange bedre i dag. Det er en befrielse altid at kunne huske hvad jeg har lavet, at jeg kan regne med mig selv, og andre kan regne med mig. Jeg kan passe mine ting og være det menneske, den mor, den ven, den medarbejder osv., jeg ønsker at være Er der ikke noget med Gud i AA skal man tro på Gud for at komme der? Anonyme Alkoholikeres program til at komme ud af et alkoholmisbrug består af 12 trin. I de første tre trin lærer man at indse, at man er magtesløs overfor alkohol, og at livet er blevet uhåndterligt. Man lærer også at forstå, at hvis det blot kunne klares med intellektuel aktivitet, ville der ikke være noget problem. Alkoholikeren indser også, at der ikke er nogen menneskelig magt, der har kunnet hjælpe ham til at holde op med at drikke. AA s program har fra starten være baseret på, at den ene alkoholiker har givet sine erfaringer videre til den næste, d.v.s: dette virkede for mig, så hvorfor ikke prøve om det ikke skulle virke for dig? I det program foreslås det, at man søger hjælp hos en magt højere end en selv der har jo ikke været nogen menneskelig magt, der har kunnet stoppe drikkeriet. Derfor foreslås det, at man søger hjælp hos en højere magt, som man selv opfatter det, en Gud som man selv opfatter Gud. Det er helt op til den enkelte, hvordan man vil gøre det. Nogle har en religiøs opfattelse, som de kan bruge, andre er ateister og vælger andre løsninger. F. eks. vælger mange at have deres AA-gruppe som højere magt i starten. Det vigtigste er at de forstår, at de har brug for hjælp og at de ikke selv er Gud! Der er noget i AA med at tro på en magt større end en selv. For nogle bliver den Højere magt Gud, men der er ingen krav overhovedet om at man skal tro på Gud. AA er ikke religiøst, AA er åndeligt. Der findes et utal af højere magter til et AA møde, fordi hver enkelt medlem vælger sin egen opfattelse af en Højere Magt, men der er ikke krav om at man skal tro på noget som helst for at blive medlem at AA. For at blive medlem skal man bare have et ønske om at holde op med at drikke. For mig personligt har en Højere Magt fået den plads som min bedste ven, som alkohol havde engang og det gir mig mod når jeg er bange, tillid når jeg er forvirret, og tålmodighed, når jeg bare vil have og have et eller andet

14 ANONYME ALKOHOLIKERE Hovedservicekontoret Thorsgade 59, 3. tv DK-2200 København N

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Stræben efter ædruelighed

Stræben efter ædruelighed Under en debat om AAs program, AA eres rettigheder, ansvar og pligter i gruppen, kom der en henvisning til et engelsksproget skrift, skrevet af Cliff B., Primary Purpose Group, Dallas, Texas. Da jeg læste

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er Lina: Mit navn er Lina og jeg er barn af en alkoholiker. Havde du mødt mig for et par år siden, ville den sætning have været næsten umulig for mig at skrive, men sådan er det heldigvis ikke i dag. For

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N. Emne: Service i og for AA

Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N. Emne: Service i og for AA Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N Emne: Service i og for AA Hvorfor er jeg medlem af AA? Stol på Gud Gør hovedrent Hjælp andre

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet til en depression eller har fået stress. Alkolog Anna Marie Aggerholm.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FORORD TIL ANDEN UDGAVE

FORORD TIL ANDEN UDGAVE Forordet til anden udgave er en kort historie om de første 20 år efter dannelsen af Anonyme Alkoholikere. I dette forord fortæller Bill W., hvordan han igennem Dr. Silkworth og Oxford Gruppen fandt en

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Al-Anon - er det noget for dig? Pris: kr. 2,00 Vare nr. 01 Produktkode: S-17. Blot for i dag. Pris: kr. 3,00 Vare nr. 02 Produktkode: M-10

Al-Anon - er det noget for dig? Pris: kr. 2,00 Vare nr. 01 Produktkode: S-17. Blot for i dag. Pris: kr. 3,00 Vare nr. 02 Produktkode: M-10 Foldere på dansk Al-Anon - er det noget for dig? Tyve personlige spørgsmål, som kan hjælpe dig til at finde ud af, om du har brug for Al-Anon. For eksempel: er du såret eller bekymret over en andens drikkeri?

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Service. i og udenfor AA-gruppen

Service. i og udenfor AA-gruppen Service i og udenfor AA-gruppen Hvordan det var Hvad der skete Hvordan det er nu Min erfaring Selv om jeg har det elendigt efter mange års ædruelighed behøver jeg ikke at drikke. Jeg skal (blot) begynde

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Afhængighed er en sygdom. Afhængig. af alkohol eller medicin? STIEN en værdig løsning. Tørningvej 22 6500 Vojens

Afhængighed er en sygdom. Afhængig. af alkohol eller medicin? STIEN en værdig løsning. Tørningvej 22 6500 Vojens Afhængighed er en sygdom Afhængig af alkohol eller medicin? STIEN en værdig løsning Tørningvej 22 6500 Vojens Hvad er afhængighed? Afhængighed indrømmes ikke af alkoholikeren eller medicinmisbrugeren,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Første Tradition: Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA.

Første Tradition: Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA. Tjekliste omkring Traditionerne fra AA Grapevine (oversættelse ukendt) Disse spørgsmål blev udgivet første gang i AA Grapevine i forbindelse med en serie om de Tolv Traditioner, som startede i november

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere