Film i Glostrup Bio Medlemsblad for Sofarækken

Transkript

1 Film i Glostrup Bio Medlemsblad for Sofarækken Nr februar 2011 Lene Maria Christensen Ny storfilm: En familie

2 Se bladet i farver på Film i Glostrup Bio Medlemsblad for Biografforeningen Sofarækken Ansvarshavende: Henning Richard Jensen Redaktør: Holger Pedersen redaktionen@glostrupbio.dk Tryk: Foreningsbureauet, Glostrup Fritidscenter. Oplag: 490 Formandens klumme / generalforsamling Gratis film for medlemmer Kommende film Lene Maria Christensen En familie - og Ditte 9 Drømmene, skolen - og så på turné 13 Gennembruddet som Konstanza Mozart 14 Derefter en masse tv og film 15 Ingerlise i Frygtelig Lykkelig 17 Yvonne! 19 Jeg er ikke en showpige 20 Digitalisering Hovedpunkter i Filmaftale Biografforeningen Sofarækken Formand : Henning Richard Jensen, Brandsbjergvej 36, 2600 Glostrup / formand@glostrupbio.dk Glostrup Bio Bryggergårdsvej Glostrup Billetter: og Biografleder Lotte Warming / glostrupbio@glostrupbio.dk Støt vores samarbejdspartnere 2

3 Formandens klumme Biografens og foreningens forankring i lokalsamfundet og hos medlemmerne er meget vigtig for os. Derfor håber jeg, du kommer til Sofarækkens generalforsamling søndag den 13. marts kl Der er fri film bagefter (se næste side). Vi kan se tilbage på et ganske godt år for biografen, selv om der har været tale om en forudset stagnation i billetsalget i forhold til sidste år. Dels har der ikke været helt så mange gode film som året før, dels er filmene blevet sværere at skaffe som 35 mm kopier. Digitaliseringen er jo over os, så filmudlejerne sender simpelthen ikke så mange kopier ud i det gamle format mere. Se Lotte Warmings oversigtsartikel om digitalisering på side 21. Vi håber og tror, at vi inden næste generalforsamling er blevet digitaliseret. Glostrup Kommune har vist stor imødekommenhed i disse for såvel kommunen som biografen økonomisk trængte tider. Med det begrænsede udbud af 35 mm kopier er det en imponerende buket af film, vores biografleder har fundet til os til de kommende måneder. Heraf flere danmarkspremierer. Som det fremgår af smagsprøverne på de næste sider, er der rigtig mange gode film på vej til Glostrup. En af dem, vi forventer os meget af, er En Familie, som vi med dette nummers interview har sat særlig meget fokus på. Hele to gratis film for dig, der er medlem af Sofarækken Se næste side 3 Henning Richard Jensen

4 FRI FILM FOR MEDLEMMER I forbindelse med generalforsamlingen søndag den 13. marts vises filmen: Io Sono L Amore (I Am Love). Italiensk familiedrama i de bedste kredse. Familiedynastiets overhoved overrasker alle ved at overlade kontrollen over dynastiet til sønnen og barnebarnet. Samtidigt er mamma ved at rode sig ind i en kærlighedsaffære med en ung mand. Alt sammen meget italiensk. Filmen er gratis for Sofaklubbens medlemmer. FRI FILM FOR MEDLEMMER Kongens store tale Kongen er død, og den nye abdicerer. Pludseligt er den stammende og forsagte Bertie kronet som kong Edward VI i Filmen er nomineret til hele 12 Oscars, der uddeles 27. februar. Der er forpremiere i Glostrup Bio 20. februar kl. 20. Du får en gratis billet, når du viser dit medlemskort. 4

5 Kommende film Biografens repertoireplan ligger endnu ikke helt fast for perioden, men vi forventer, at filmene herunder vises i perioden 1. marts til 1. juni. Der henvises til hjemmeside og annoncer, ligesom der kan hentes en ny folder i biografen fra tid til anden. Vi vil særligt anbefale vores ugentlige nyhedsbreve, der kan bestilles som mail. Det er helt uforpligtende. Fair Game Baseret på den sande historie om den hemmelige CIA-agent Valerie Plame (Naomi Watts). Hendes mand Joe Wilson (Sean Penn) finder beviser for, at Irak ikke har atomvåben, og dermed har Bush-regeringen ingen reel grund til at gå i krig med Irak. Det gør de - som bekendt. Joe Wilson offentliggør sine fund og skaber en voldsom politisk krise for regeringen. Og så sker der noget katastrofalt for Valerie Plame hendes identitet afsløres. Er det mon en hævn fra en person i regeringen? 28. februar til 2. marts. Another Year Mike Leigh s nye film. Tom og Gerri er et lykkeligt, ældre ægtepar. Mary er Gerris ensomme kollega, sidst i fyrrerne, og til en middag med Tom og Gerri drikker hun sig meget fuld, tydeligvis plaget af sit ikke-eksisterende kærlighedsliv. Da Mary senere besøger Tom og Gerri igen, bliver hun overbevist om, at deres søn, den 30-årige ugifte Joe, er en potentiel mage marts. 5

6 Mircacle Film Superclásico 40-årige Christian (Anders W. Bertelsen) er ved at gå ned med sin vinforretning, og hans kone (Paprika Steen) er skredet efter at have mødt en flot fodboldstjerne fra Argentina. 17. marts - 5. april. Danmarkspremiere. En Familie Winters Bone Den stærke historie om den 17-årige Ree, hvis far er forsvunden, og hvis mor er syg. Hun er ene om at tage sig af sine små søskende, og forhindre, at deres hjem tages fra dem. Dette bringer hende på kant med de mørke sider af det lille isolerede amerikanske samfund, hvor håbløshed, råhed og lovløshed råder. Den frygtelige sandhed må ikke komme frem. Filmen har fået flere priser og fantastiske anmeldelser overalt marts Pernille Fischer Christensens moderne familiedrama om valget mellem frihed, og ansvar. Ditte (Lene Maria Christensen) spiller datteren, der skal træffe de svære valg, da faderen (Jesper Christensen) bliver syg. Læs mere i bladet. Shazia Khan Rolf Konow april 6

7 Simon Jeppesen Max Pinlig 2 Fortsættelse af Lottes Svendsens grinagtige og tankevækkende film om Max, der så gerne vil være lidt mere som de andre. Herligt gensyn med Mette Horn april. Danmarkspremiere. Maos Sidste Danser En fantastisk smuk film baseret på Li Cunxins selvbiografi fra Hovedpersonen blev som 11- årig håndplukket af en delegation udsendt af Madame Mao for at fremme kulturen i Kina. Efter hårde år i det kommunistiske Kina bliver han som den første kinesiske balletdanser nogensinde sendt på balletskole i USA. En ny verden åbner sig for ham, og han bliver forelsket i en amerikansk pige. Tidsplan foreligger ikke endnu. True Grit 14-årige Mattie vil have retfærdighed, og hyrer den skydegale Rooster Cogburn. Den klassiske John Wayne western genindspilles af ingen ringere end brødrene Joel og Ethan Coen. Denne gang er det bl.a. Jeff Bridges og Matt Damon, der skal vise, at de har det, der skal til: true grit. Tidsplan foreligger ikke endnu. 7

8 Lene Maria Christensen Tirsdag den 4. januar var der en af de sjældne solformørkelser om formiddagen. Solen var denne dag ikke rigtig rund. Fænomenet kunne dog ikke ses fra Glostrup, fordi der var overskyet. Pludseligt kom der alligevel ligesom lidt mere sol ind i den gamle biograf, da Lene Maria Christensen dukkede op. Præcis til den aftalte tid. Og hun var modsat solen dejlig rund. Dog kun om livet. Det skyldes, at hendes lille datter skal have en lillebror eller en lillesøster til marts. Hvad det bliver, ved hun og hendes mand godt. Men det skal ikke ud i ugebladene. Og heller ikke i et medlemsblad. En journalist har skrevet om Lene Maria Christensen, at alle kender hendes ansigt, men mange kan ikke rigtig huske hvorfra. Derfor får hun ofte henvendelse på gaden fra folk, der gætter på, hvor det dog er, de har mødt hende før. Hun er bemærkelsesværdig, men samtidigt en ganske almindelig moderne kvinde uden nykker af nogen art. Og så er hun en af Danmarks bedste yngre skuespillere! Politiken skrev i anledning af hendes rolle i filmen Frygtelig Lykkelig, at hun viser sig som en tiltrængt fornyelse på spindesiden i dansk film. Det var der mange andre, der mente, for hun inkasserede både en Robert- og en Bodilpris for årets bedste kvindelige hovedrolle i Nu er hun aktuel igen med en markant hovedrolle, nemlig i filmen En Familie, der snart kommer til Glostrup Bio. Lene Maria fik en rundvisning i biografen, og var ægte interesseret både i biografens nostalgiske sider, de mange frivillige og de kommende tekniske udfordringer. Undervejs fik hun også en hyggelig sludder med biografleder Lotte. 8

9 En Familie og Ditte Og så satte vi os i caféen for at få en snak. Anledningen var den nye film, men hensigten var også at skrive historien om lidt af alt det, hun har nået siden sin debut i Men først: En Familie. Rolf Konow Du havde dit første teatergennembrud som Constanze Mozart på Østre Gasværk og fik et filmisk gennembrud som Ingerlise i Frygtelig Lykkelig. Allerede inden den danske premiere gættes der på, at du står til et nyt filmisk gennembrud som Ditte i En Familie. Ditte er jo en ganske anden type end Ingerlise, må man vist sige. Ditte har et kunstgalleri og har succes. Hendes kæreste er kunstner, og da hun får tilbudt et drømmejob i New York, beslutter de at rejse derover. Før hun når at komme af sted, bliver hendes elskede og karismatiske far, bagermesteren og hofleverandøren Rikard Rheinwald, alvorligt syg. Rikard kræver, at hun overtager hans livsværk, bageriet. Pludseligt skal Ditte vælge mellem drømmen og pligten. Vi ved jo ikke endnu, om vi kan betragte rollen som et nyt gennembrud! Men det er rigtigt, at Constanze på teatret og Ingerlise på film er de to væsentligste roller, jeg har spillet før denne. Den fine rolle som Constanze kom tidligt i min teaterkarriere. Ud over tv-serier har jeg på film spillet en række mindre roller, inden jeg fik lov at lave Ingerlise i Frygtelig Lykkelig. Er rollen som Ditte en drømmerolle for dig netop nu i karrieren? Måske også fordi den er meget forskellig fra rollen som Ingerlise? Ind imellem de to roller har jeg jo f.eks. lavet Lulu & Leo på tv. Den serie har jeg skam også været glad for at lave. Den gik jo først på TV3 og blev derefter flyttet over på DR1. Nå, du har ikke set den? Jeg blev da vældig glad for tilbuddet om at være med i En Familie, og rollen som Ditte ville jeg rigtig, rigtig gerne have lov til at spille. Jeg ville meget gerne arbejde med Pernille (instruktøren Pernille Fischer Christensen). Jeg kendte hende ellers kun fra hendes to hidtidige film, En Soap og Dansen. Og så ville jeg selvfølgelig rigtig gerne arbejde sammen med Jesper (Christensen). 9

10 Jeg var meget, meget glad for at få lov til igen at spille en rolle, hvor det ikke er komedien, der er det bærende. Hvor det ikke er humoren, der er omdrejningspunktet, men selve den dramatiske fortælling. Jeg kan godt lide at få lov at lave flere udtryk, og ikke bare sætte mig selv ét sted. I én bås. Rollen var en stor udfordring, som jeg rigtigt gerne ville have, og jeg håber da at få flere af den slags roller. Hvor meget af dig selv tager du med over i sådan en rolle? Hvor meget er instruktion, og hvor meget har du selv budt ind med? Det er svært at sige hvor meget, der er det ene og det andet. På en måde er det jo alt sammen mig. Rollen skabes i tæt, tæt, tæt samarbejde med Pernille. Man kan naturligvis sige, at nogle farver, beslutninger og scener er mere hendes hånd end min, men så er den næste scene måske mere mig igen. Det er et samarbejde, der kører helt tæt og hele optagelsesperioden igennem. Jeg har lært mange nye ting ved at arbejde sammen med Pernille. Jesper Christensen havde først sagt nej til rollen, men da han alligevel endte med at tage den, smed han en masse kilo for at kunne agere kræftsyg. Han er meget konsekvent. Er en så intens skuespiller ikke meget sårbar at arbejde sammen med? Seriøs og målrettet En henvendelse til instruktøren Pernille Fischer Christensen resulterede i denne karakteristik. Zentropa Da jeg begyndte at se mig om efter skuespillerinder, der kunne fylde rollen som Ditte i min film, En Familie, var Lene Maria mit første bud. Vi kender jo mest Lene Maria som den sjove komedienne, men jeg syntes der lå en kæmpe udfordring for os begge i at lade hende prøve at arbejde med en "rigtig" karakterrolle. Jeg troede jo, jeg ville få en komiker på optagelserne, som jeg virkelig skulle arbejde med for undgå, at hun lavede fis og ballade hele tiden. Men det viste sig, at Lene Maria er en meget seriøs og målrettet skuespillerinde, som har en fantastisk evne til at balancere humor og alvor. Hun er bare dejlig. Det er vi jo alle sammen! Men Jesper er ikke særlig speciel på den måde, tror jeg. Og det ville jo være urealistisk at spille et kræftsygt menneske, hvis man har godt med sul på kroppen. Denne hans realisme er med til at give en rigtig god filmisk virkning. Vi andre kunne nærmest se og mærke, hvordan han havde det. 10

11 Det var fantastisk og lærerigt at spille overfor en stor skuespiller som Jesper Christensen. Men det var altså også dejligt og sjovt. Vi havde det rigtigt skønt, da vi lavede den film, og Jesper er utrolig dejlig at arbejde sammen med. Nu bliver det spændende, hvordan En Familie kommer til at gå i Danmark. Jeg tør godt spå om, at der er en eller flere Christensen er i denne film, der løber med Bodil- og Robert-priser. Filmen har allerede fået priser i Los Angeles og Berlin. Betyder sådanne priser meget? Vi drillede Pilou Asbæk, min kæreste i filmen, med, at han var nødt til at tage navneforandring til Christensen, ellers kunne han ikke være en del af familien. Det betyder altid noget for os alle sammen at få anerkendelse. Sådan er det jo. Det er bestemt ikke sådan, at man er ligeglad med priser og siger: Ok, så tager jeg den da med hjem. Man er da simpelthen så lykkelig, når det sker. Og dagen før prisuddelingen! Altså! Man er jo simpelthen ved at gå op i limningen! Det er så spændende: Hvem af de nominerede skal have trofæet med hjem? Når man så har været nomineret nogle gange, er det simpelthen så fedt endelig at få statuetten med hjem. Man er stolt og glad, og kan alligevel ikke helt rumme det. Og så på et tidspunkt er det jo bare dengang, og det var dejligt. Der er stadigvæk en dag i morgen, hvor man skal gøre sit bedste. Der er ikke noget med at hvile på laurbærrene. Det er hårdt arbejde, uanset om du får priser eller ej. Som skuespiller kan man sagtens være arbejdsløs i lang tid bagefter. En pris siger noget lige om den enkelte præstation, og det er jo fedt. Ud over såvel en Bodil som en Robert for hovedrollen i Frygtelig Lykkelig har Lene Maria Christensen været nomineret for hovedroller i Fidibus og Store Planer. Disse film er omtalt senere i dette interview. Jeg tror ikke, at de priser, jeg har fået, har bragt mig andet end sig selv. 11

12 En Familie fik hovedprisen ved Los Angeles Film Festival, og var med i hovedkonkurrencen ved dette års Berlin Film Festival. Filmen vandt desværre ikke en af bjørnene i Berlin, men den fik Kritikerprisen. Jeg var med i Berlin, da vi fik prisen. Det var sjovt og interessant at være til sådan en stor festival, og vi snakkede med hele verden i de dage, vi var der. Det viste sig jo, at filmen åbenbart rammer mange forskellige mennesker, der både er forskellige i alder, køn og nationalitet. Vi var alle ret involverede i interviews, og det var jo med journalister og filmfolk fra hele verden. Det var en rar oplevelse at mærke, at der er noget meget almenmenneskeligt i denne film, som mange mennesker forholder sig til og bliver berørt af. Vi var så fine i tøjet og gik op ad den røde løber. 12 Vi skulle ind foran de her fotografer. Jeg var i forvejen nervøs og kørt op i en spids over al denne virak. Åh, hvordan gjorde man nu alle de her ting? Først stod vi fire på række: Pilou, Pernille, mig og Jesper. Jeg syntes, det var så sindssygt spændende og så meget ud i verden, som noget overhovedet kunne være. Så ville fotograferne have os enkeltvis, og de andre gik til side, da jeg skulle fotograferes. Der stod jeg så helt alene. De tog billeder og jeg smilede. Jeg skulle kigge her, kigge der og kigge hele vejen rundt. Så tænkte jeg nu er det nu, så på vej ud lavede jeg sådan et åndssvagt lille spjæt med benet. Bare for skæg! Og de knipsede løs. Jesper sagde bag efter det gør du aldrig igen, det der!. Han havde måske selv prøvet noget lignende og regnede med, at billederne ville blive brugt meget bagefter. Men jeg så nu aldrig lige de billeder blive brugt. Det er en speciel situation at stå i, og man skal virkelig styre sig for at stå der og bare smile.

13 Diskret duft af bagerbrød En henvendelse til Henning Sprogøe resulterede i dette dejlige øjebliksbillede: Lene Maria stod, hver gang hun kom til Vanløse for at læse med mig, i døren og smilede over hele kroppen. Så kom hun ind, hængte tøjet og en diskret duft af bagerbrød ramte mig. Jeg håbede at hun havde kagerester med fra Croissant en ved Kultorvet. Dér tjente hun sine penge, og sammen nød vi både timerne og basserne. Drømmene, skolen og så på turné Lad os tage et tilbageblik på de år, du har været uddannet skuespiller. Du er vokset op i Hillerød og blev student. Jeg har læst i et andet interview, at du hele tiden var klar over, at du ville være skuespiller. Hvad var det, der trak så meget? Det er svært at nævne en enkelt ting, der fik mig til at vælge den vej. Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide at fortælle historier og høre historier. Og at se film. Jeg kunne godt lide at leve mig ind i andre personer og andre omstændigheder. Og jeg elskede at få folk til at grine og til at lytte eller når andre kunne få mig til at lytte. Det var det med fantasien og det dramatiske, der tiltrak mig. Så prøvede jeg det jo af, ligesom andre gør med det, de nu synes er interessant. Jeg prøvede også mange andre ting i årene efter gymnasiet, men jeg blev ved med at synes, at skuespilleriet var det mest spændende. Jeg begyndte så at læse hos forskellige skuespillere, bl.a. Henning Sprogøe. Da jeg var et par og tyve kom jeg på Statens Teaterskole, hvor jeg gik Skolen var en ret voldsom oplevelse for mig. Der var mange gode timer, hvor de lærte os rigtig meget. Men jeg synes også, det var en krævende og småprovokerende uddannelse. Vi kom meget tæt på hinanden, og der blev måske også afdækket ting, vi ikke havde lyst til at vide om hinanden. Det er meget voldsomt i virkeligheden med de forskellige mennesker, man omgås der. 13

14 Da jeg kom ud af teaterskolen, var jeg dybest set stadig i tvivl om, hvordan man egentligt gjorde, altså det der med at spille skuespil. Jeg syntes, at vi havde brugt rigtig meget tid på alle mulige andre ting på teaterskolen. På en eller anden måde tror jeg også, det er typisk, at man skal ud og finde ud af det selv. Derude på den rigtige måde og sammen med de mennesker, som har levet i det i flere år end os. Dem skal man ud at lære noget af. Jeg var glad for at blive færdig på teaterskolen, fordi jeg skulle ud og bringe mig selv et stykke videre og at blive mig selv. Jeg skrev et brev til en lærer, vi havde på skolen: Vibeke Wrede. Hun var nok den lærer, jeg bedst kunne forstå. Det resulterede i, at jeg kom med i en lille forestilling og kom på turné med Det Danske Teater. Det var rollen som den unge pige i Skærmydsler, hvor de to tanter blev spillet af Rita Angela og Isa Holm. Det var rart at komme så hurtigt i gang. Rollen som Ellen var en blød start som skuespiller. På den anden side turnerede vi i to måneder, så på den måde var det jo ikke nogen blød start. Det var benhårdt og derud af. Vi skulle omstille os meget efter forholdene og prøve at spille i mange forskellige rum. Vi spillede i teatersale, gymnastiksale, aulaer og forsamlingshuse. Vi kunne måske nogle gange være dødtrætte af det, og skulle så ind og lave noget, selv om der var helt stille dernede i salen, og ingen tilsyneladende rigtig gad se teater (griner). Men folk kom jo for at se teater, og det var i virkeligheden den fedeste oplevelse. Altså at mærke den der ydmyghed i én selv: At du skal gøre det så godt, du kan. Og så er det fuldstændig underordnet, hvor du står henne. Gennembruddet som Constanze Mozart Dit store teatergennembrud kom i 2001, da du spillede Constanze Mozart i Amadeus på Østre Gasværk. Det var vist stort? Det var fantastisk! Kæmpe kjoler, stort teater, musikere og meget dygtige medspillere som Henning Jensen og Ulrich Thomsen. Lars Kaalund og Solbjørg Højfeldt instruerede, og det var jo alt sammen større teatermæssigt end alt, hvad jeg før havde lavet. Jeg var rigtig glad for rollen, der passede mig godt. Constanze er en ung pige, der bliver forelsket og gift med et menneske, som det er enormt svært at have styr på. Og hun mister jo sit livs kærlighed. 14

15 Derefter en masse tv og film Du fik herefter løbende gode roller på forskellige teatre, mens filmen især bød på mange, men små roller. Du var også allerede fra 2000 med i tv-serien Hotellet, og siden har du lavet en masse tv, herunder Forsvar, Jul i Valhal, Langt fra Las Vegas og senest Lulu & Leo. Allerede i Hotellet sagde du dog nej tak til at fortsætte i det uendelige i samme rolle. Det med Hotellet var på et tidspunkt, hvor vi allerede havde lavet 29 afsnit (ud af 60). Lulu & Leo TV 3 På dette tidspunkt skulle vi tage stilling til, om vi ville fortsætte eller ej. Jeg havde jo spillet rollen så mange gange, at jeg mente, det var på tide at komme videre, inden jeg blev for træt af det eller for tung i det. Det spillede også ind, at jeg samtidigt havde fået mulighed for at komme ud og lave teater. Det ville jeg rigtig gerne. Det var på Dr. Dante, og det var faktisk i den sidste forestilling, de lavede i det gamle Aveny (Teaterkoncerten Lillerød). Min søsters børn (2001), Halalabad Blues (2002), Se til Venstre, der er en svensker (2003), Møgunger (2003), Brødre (2004), Store planer (2005), Nynne (2005), Offscreen (2006), Filibus (2006), Guldhornene (2007), Frygtelig lykkelig (2008), En Familie (2011) plus et par kortfilm. Det var ellers ikke så lidt! I Min Søsters Børn havde jeg verdens mindste rolle. Jeg figurerer kun i et tilbageblik til 1970 erne, hvor jeg spiller en pige med cykel og bøjler på tænderne. I Møgunger var jeg såmænd postbud. Der kom i det hele taget en stribe meget små filmroller i starten. F.eks. var jeg med i Susanne Biers alvorlige film Brødre (2004), men igen i en meget lille birolle. Så jeg var ikke med i den store historie i denne film. Jeg var der en halv dag, og det var det. Først i Store Planer (2005), hvor jeg spillede sammen med Thomas Bo Larsen, begyndte jeg at få nogle rigtige scener. I Nynne (2005) havde jeg også en rigtig rolle, men rollen i Christoffer Boes Offscreen (2006) betød nok mere for mig. Det var jo en meget eksperimenterende og speciel film, der var rigtig spændende at lave. Det var noget ganske andet end alt, hvad jeg tidligere havde arbejdet med på film. Det var udfordrende og spændende, at alt ikke var givet på forhånd. Jeg kender Nicolas (Bro), og det var rigtig fint at arbejde sammen med ham. Det var en voldsom film at se bagefter. Undervejs vidste jeg slet ikke, hvor voldsom filmen ville ende med at blive. 15

16 Fra Hella Joofs film Fidibus Thomas Marott Hella Joof sagde i forbindelse med din rolle som naiv blondine i filmen Fidibus (2006), at det første ord, hun kom til at tænke på i forbindelse med dig er ordet intelligent. Der skal nemlig intelligens til at få noget ud af en rolle som dum blondine. Det sagde Hella jo nok for at trække lidt i den anden retning, fordi pigen i filmen er så utrolig dum. Hun viser sig jo ikke desto mindre til sidst at være en pige, der kan lægge to og to sammen. Og det forventer man jo ikke af en pige af hendes kaliber. Man skal som skuespiller kunne gennemskue også disse piger, og så skal man lade være med at være for forfængelig, for så har man jo nok ikke lyst til at spille så dum. Det er da dejligt, hvis man kan komme til at give også sådanne blondineroller en lille twist og demonstrere, at pigerne alligevel kan noget. At de måske ikke bare er dumme og naive, men også kan have fine kvaliteter. At de f.eks. kan finde ud af at give noget kærlighed og varme. Og måske at få folk til at grine. Jeg ville gerne forsvare disse roller, men på et tidspunkt blev det alligevel for massivt for mig. Jeg blev hele tiden mødt med de samme forventninger til mig det der med det naive. Nogle havde lidt svært ved at se ud over det. De ting, jeg havde lavet på teatret, blev ikke rigtigt regnet med i historien om, hvem jeg var. Jeg fik mere og mere lyst til at lave mere nuancerede og forskelligartede ting. Oplevede du det sådan, at du på film kun fik de lettere roller, mens du skulle på teatret for at få lov at spille mere karakter? Jeg synes ikke, det var lette roller på film. De der blondiner er ikke specielt lette roller at lave, selv om pigerne måske har lettere karakterer. De er meget svære at spille. Der er ikke nogen roller, der bare er piece of cake, og der er ikke nogen genrer, der som udgangspunkt er meget lettere end andre. 16

17 På teatret har jeg sideløbende f.eks. spillet en selvmordskandidat på Husets Teater og en stakkels ramt kvinde på Caféteatret. En grum historie om hende og hendes mand, der havde mistet deres barn og nu kørte videre i et mærkeligt parforhold, hvor de ikke behandlede sig selv og deres parforhold ordentligt. Teatret har givet mig alle mulige andre og meget mere dramatiske roller. I forhold til blondinerollerne på film havde jeg bare behov for, at billedet af mig kunne få lov at blive et andet. Eller bare kunne blive lidt mere nuanceret. Jeg ser nu engang ud, som jeg gør men der måtte da være andre muligheder! Så kom rollen som Ingerlise heldigvis. Ingerlise i Frygtelig Lykkelig En anmelder skrev: Lene Maria Christensen spiller med næsten psykopatisk erotisk tvetydighed. Erotisk og udspekuleret men samtidigt forsvarsløs. Jeg gætter på, at dette var al den modcasting, du havde drømt om? Ingerlise er nok den mest tvetydige og farlige pige, jeg har spillet. Jeg kan rigtig godt lide, at det ligger sådan et sted og vipper. Hvor man ikke rigtig ved, hvor man har karakteren, og alligevel bliver interesseret. Og så bliver man skubbet væk. Det er jo vildt interessant og meget nuanceret at få lov til at arbejde på den måde. Det kan da godt være, nogle mennesker efter denne rolle tillægger mig dette tvetydige felt, men jeg ser ikke mig selv sådan. Jeg tænker bredere, og vil gerne prøve mange forskellige ting. Det er jo en pessimistisk film, men det var en god oplevelse at være med og en skøn proces at lave den. 17

18 Karin Alsbæk Det var fantastisk at arbejde sammen med Genz (instruktøren Henrik Ruben Genz) og Jakob (Cedergren). Det var dem, jeg havde mest med at gøre, mens jeg faktisk kun havde én lille bitte scene med Kim Bodnia, min mand i filmen. Ingerlise startede med at være en lille gåde for mig selv. Jeg havde også lidt opklaringsarbejde undervejs om, hvad det var, hun ville, og hvordan hun ville det. Hvad er hun egentlig for én? Men hun var jo bare en kvinde, der ville reddes. Og så havde hun sine metoder. Kunne du finde noget i dig selv til rollen som Ingelise. Alt for godt (griner). Men som sagt tog det lidt tid, og hun var lidt en gåde også for mig. Hun er ikke mig og jeg er ikke hende og jeg lever bestemt ikke mit liv, som hun gør det. Men jeg kunne godt forstå hende. Min indgangsvinkel var jo ikke, at hun var sygelig. Hvis jeg havde haft den opfattelse, ville jeg ikke også have gjort hende sympatisk. Jeg tænkte mere: Hvad er det hun vil opnå? Dette er et godt spørgsmål at stille ved alle karakterer, man skal fremstille. Ingerlise vil jo opnå noget handling, noget action noget gang i den. Hun røvkeder sig ærligt talt i det lille samfund, hun bor i. Hun kan ikke finde ud af selv at tage ansvaret og se at komme væk. Man kender jo nok folk, der har det sådan, at de gerne vil have, der bare sker noget. Men de kan ikke selv finde ud af at tage det store skridt. Det er jo også en del af fortællingen om hende, at hver gang, der kommer en ny mand til byen, skal hun lige forsøge sig. Hun ved jo, at der sker en hel masse i byen, når hun begynder at sætte kløerne i de her mænd udefra. 18

19 I historiefortælling skal der helst altid være noget, som er en gåde undervejs. Hvis der er et lille spørgsmålstegn tilbage, så er det stadigvæk interessant. Hvis det hele er klart fra start, skal der meget til i historien, for at man bliver ved med at være fanget. Så skal der være mange eksplosioner pr sekund (griner). Der må gerne blive ved med at være nogle små pandoraæsker, der lukker sig op efterhånden. Så er det i hvert fald rigtig sjovt at arbejde med. Der var både Bodil og Robert for denne rolle. Billedbladet Martin Høien Yvonne! Olsen Banden bliver jo brugt til meget, også til en Musical i Olsen Banden og den Russiske Juvel. Der havde du rollen som den hurtigsnakkende Yvonne, der på mange måder holder sammen på trekløveret. Var du ikke nervøs for at pille ved dette nationalklenodie? Den rolle var det jo helt umuligt at sige nej til! Det er fantastisk at få lov at lave en karakter, som på den ene side er en karikatur, men som samtidigt giver noget at arbejde med. Det ville jo ikke være nok for mig bare at karikere hende, så jeg prøvede at lægge så meget i rollen som muligt. Jeg var da meget nervøs for, hvordan det skulle gå. Hver dag, før jeg skulle ind at spille, sad jeg og kiggede på dvd erne med filmene. På dem er der noget ekstramateriale med Yvonnes skideballer. Jeg blev ved og ved at se og høre disse scener for at fange hendes tone. 19 Politiken

20 Jeg tror nok, jeg er lidt af en sprognørd, så jeg prøver at tilegne mig de sproglige nuancer så præcist som muligt. Jeg ville også gerne yde Kirsten Walther den respekt, at jeg prøvede at ramme hendes sprog så godt som overhovedet muligt. Billedbladet Henrik Nielsen Lene Maria Christensen fik i 2008 Ove Sprogøe Prisen. Prisen er oprettet som en hyldest til en af Danmarks mest folkekære skuespillere og tildeles en dansk skuespiller eller skuespillerinde for en usædvanlig indsats på tv, teatret eller på film. Prisen blev overrakt af sønnen Henning Sprogøe, hendes gamle lærer. 20 Jeg er ikke en show-pige Som Yvonne og også i andre sammenhænge har du også skullet synge, danse en smule og optræde mere showagtigt. Kan man forestille sig dig ude i Cirkusrevyen en skønne dag? Det tror jeg ikke! (griner). Men jeg vil da heller ikke udelukke det. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at synge noget mere, men det der med show er ikke lige det, jeg har mest lyst til. Jeg er ikke en show-pige! Men jeg vil ellers gerne rundt i det hele med teater, film og tv. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få lov til at være med til at lave nogle flere af de der rigtig store filmproduktioner. Jeg synes, det er så sindssygt lærerigt, og jeg er sikker på, at jeg har så meget at lære endnu. Jeg vil være ked af det, hvis den type roller skulle gå min næse forbi. Jeg kunne også godt tænke mig at lave nogle klassiske roller på teatret i det lidt tungere repertoire. Nu er det svært at forestille sig, men vil du være villig til at sminke dig grim og spille uklædelige roller? Ja da selvfølgelig! Selvfølgelllllig! Man vil jo altid gerne være lækker og smart i nogle flotte, flotte outfits og sådan noget. Men jeg har da lige spillet en gammel dame på over 90 i Evig Ung på Nørrebros Teater.

21 Jeg har indtryk af, at du gerne optræder med de store kjoler på diverse røde løbere, når det er det, der skal til. Men at du holder dit privatliv for dig selv? Ja! Jo mere jeg kan have det private for mig selv, jo mere slipper jeg for at føle mig begloet. Det er jo mit lille privatliv, og det vil jeg ikke involvere folk i, hvis jeg ikke kender dem. De giver jo heller ikke mig noget af deres, så det ville jo være en dårlig byttehandel for mig. Jeg ved heller ikke, hvor interessant mit privatliv er, men det er interessant for mig. Jeg gider heller ikke misbruge mig selv på tv-quiz eller på reklamer. Jeg er blevet spurgt om at medvirke ved forskellige opgaver af den slags, men min blufærdighed byder mig at lade være. Blufærdigheden er med til at passe på mig. Nu lyder det, som om jeg kritiserer andre. Det er ikke sådan ment. Det er bare for min egen del, det er sådan. Hvis jeg giver alt fra mit privatliv til alle sider, tror jeg ikke, jeg i det lange løb har noget at komme med i mit fag. Jeg vil rigtig gerne bare have lov at arbejde med mit fag. 21

22 Løst og fast om digitalisering af Glostrup Bio Af Lotte Warming Alle biografer i Danmark står over for den udfordring, at de skal digitaliseres, hvis de fortsat skal kunne vise film. At digitalisere en biograf betyder en overgang fra analoge 35 mm filmrulle fremvisere til digitale projektorer og digitale mediehåndteringssystemer. Hvor der nu er en begrænsning på de film og det indhold, man kan få på 35 mm film, er der med digitalt fremvisningsudstyr potentielt ingen grænser for det indhold, man kan projicere op på lærredet, i en uovertruffen kvalitet. Systemet bag den digitale biograf består af en avanceret digital projektor og en filmserver, som tilsammen erstatter filmrulle, spolebord og kinomaskine. Selve filmen er en speciel variant af Mpeg2, som ikke må forveksles med den Mpeg2-komprimering, der bruges til DVD og internet. Det Mpeg2-format, der bruges til digitale biograffilm, fylder mellem 40 og 70 GB. Sammenlignet med en DVD indeholder biografformatet altså gange mere information. En opspolet film vejer mellem 20 og 30 kg., mens en digital kopi vejer under 1 kg. En digital projektor koster ca kr., og hvis den skal kunne vise 3D film, kommer der yderligere ca kr. oven i prisen. Glostrup Bio og Sofarækken har ikke selv midlerne til at kunne gennemføre en digitalisering. Derfor forhandles der med kommunen om en lånemulighed. I den nye Filmaftale for har regeringen afsat 7 mio. kr. til hjælp til digitalisering af de danske biografer, det er kr. pr. biografadresse. Der er endnu ikke etableret en støtteordning gennem DFI (Det Danske Filminstitut) for støtte til digitaliseringen af de danske biografer. Det eneste vi ved, er at biograferne under forskellige, endnu ikke klart definerede kriterier, kan søge støtte på kr. i samme øjeblik DFI har etableret støtteordningen formelt. Som tingens tilstand er p.t., forventes det at DFI vil være klar til april I fremtiden (og nu) bliver der udsendt det mindst mulige antal 35 mm. kopier, 22

23 så vi kan tydeligt mærke presset fra filmudlejernes side. Det er blevet markant sværere at få de film til Glostrup, som vi gerne vil vise. Dette skyldes, at mange film enten kun findes i digitalt format eller at antallet af 35 mm kopier er så lille, at filmene har svært ved at nå rundt, mens de stadig er aktuelle. Blandt vores omegnskollegaer er følgende digitaliserede: Gladsaxe, Kastrup, Park Bio, Værløse, Albertslund, Gentofte og Rødovre. Følgende afventer pt. digitalisering: Ishøj, Ballerup, Herlev, Holte, Dragør - og altså Glostrup. De centrale punkter i filmaftalen Over 2 mia. kr. til film over de næste fire år Den økonomiske ramme for filmstøtten fastholdes, og der overføres yderligere 100 mio. kr. til Det Danske Filminstitut fra licensmidlerne. Derved bliver den samlede filmstøtte i alt godt og vel 2,1 mia. kr. i aftaleperioden. En større fleksibilitet i støttesystemet Efter ønske fra en samlet filmbranche indføres en ny fleksibilitet mellem støtteordningerne, der vil gøre det muligt for Filminstituttet at støtte nye initiativer i takt med f.eks. den digitale udvikling og markedsudviklingen. Den såkaldte 60/40-ordning erstattes af en markedsordning til film med et betydeligt publikumspotentiale. Større tilgængelighed for dokumentarfilm Det Danske Filminstitut skal arbejde for større tilgængelighed for dokumentarfilm og støtte udvikling og produktion af dokumentarfilm for et bredere og yngre publikum. Støtte til digitalisering af alle landets biografer De mindre biografer og art cinemas vil kunne modtage engangsstøtte på kr. pr. biograf eller modtage en digital distributionsstøtte ved fremvisning af danske film, som alle øvrige biografer vil kunne modtage. Flere penge til udvikling af computerspil Kulturministeriets støtte til udvikling af computerspil til børn og unge løftes fra 12 mio. kr. til 20 mio. kr. Kulturministeriet vil i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet undersøge, hvordan man kan tiltrække mere kapital til og optimere afsætningsmulighederne for spilproduktion. Kilde: Det Danske Filminstitut 23

24 24