Indholdsfortegnelse... 3 Formål for Efterskolen Østergård... 5 Elevgruppen... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Pædagogisk målsætning...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2015 2016... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Formål for Efterskolen Østergård... 5 Elevgruppen... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Pædagogisk målsætning..."

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse... 3 Formål for Efterskolen Østergård... 5 Elevgruppen... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Pædagogisk målsætning... 6 Undervisningen har til mål... 6 Kurset... 6 Indholdsplan for linjefagene... 8 Periode Billedkunst... 8 Bogligt - Tysk kultur, historie og litteratur:... 8 Film og effekter... 9 Kost og køkken Mad, kultur og Berlin? Natur - Genetik, avlsprogrammer og truede dyr Musik Design - Indretning af elevrum på Østergård Periode Billedkunst Design - Produktion til julemarked Bogligt - Hverdagsmatematik Film og effekter Kost og køkken periode 2 Hvad spiser man i efteråret, vinteren og julen? Natur Musik Periode Billedkunst Design - Upcykling Bogligt - på tværs af kulturer Film og effekter Kost og køkken vi arbejder med vinter retter Natur - Kroppens forunderlige verden Musik Periode Bogligt - Fokus på dansk, stavning & læsning Design - Sy på maskine Film og effekter Kost og køkken Hvad spiser man om foråret og sommeren? Natur - Friluftsliv, bål, insekthoteller, vejret Musik Billedkunst Valgfag Periode Kuffert-tysk... 27

4 Natur/teknik forsøg Ridning Fodbold Pedel Periode IT/Engelsk Kreativt Hækling Fremstilling af hudplejeprodukter Teater Pedel Se periode Periode Krop og sjæl Dansk i hverdagen Ridning Kreativt Hækling Flet Hockey Pedel Periode Fodbold Orangeri IT- Matematik Ridning Pedel Beskrivelse af Anden Undervisning Idræt, Svømme og Ridning Medborgerskab Morgentime - 1 time om ugen Morgensamling Fredagscafé Service (køkken) Emneuger Lejrskole: Musical teater (uge : ) Efterskoleliv Liv og Lær Botræning Kontaktlærerfunktion Fællestimer Klubaktiviteter Vejledning på Efterskolen Østergård:... 43

5 Skolens formål er ifølge vedtægterne vedtaget på generalforsamlingen 3. juni Institutionens formål er, inden for rammerne af gældende regler om frie kostskoler, at drive efterskole for unge med særligt undervisningsbehov, begrundet i boglige- og indlæringsmæssige vanskeligheder. Skolen, der bygger på den danske højskoletradition med dens forening af personlig udvikling og folkelig bevidstgørelse, henvender sig til folkeskolens elever. I undervisningen lægges der vægt på at bevidstgøre den enkelte elev om egne muligheder og forpligtelser i voksentilværelsen. Vægten lægges på praktiske, kreative og musiske fag, og det tilstræbes derigennem, såvel som i kraft af et trygt miljø, at give eleverne selvtillid, ansvarsfølelse og mod på livet som ligeværdige mennesker. Elevgruppen Efterskolen Østergård henvender sig til årige unge med et særligt undervisningsbehov begrundet i boglige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Enkelte elever kan dog være ældre, såfremt dette findes velmotiveret i forhold til deres udvikling, samt at det anbefales af enten UUvejleder eller PPR. Skolen har plads til 73 elever og er godkendt af Undervisningsministeriet som et samlet særligt specialundervisningstilbud. Det er en forudsætning for at blive optaget, at eleverne har særlige læringsbehov. Ligeledes forudsættes, at der foreligger en udtalelse fra PPR, der dokumenterer den enkelte elevs særlige behov. Det er derfor forventeligt, at de elever, der optages, tidligere har modtaget specialundervisning enten på specialskoler, i specialklasser, enkeltintegreret i normalklasser eller i anden form for specialpædagogik foranstaltning. Der vil være stor forskel på elevernes læringsmæssige vanskeligheder. Nogle elever vil have faglige specifikke vanskeligheder; andre vil have mere generelle. Mange vil have motoriske vanskeligheder, måske mindre fysiske handicaps, som f.eks. syns- eller hørenedsættelse. Nogle elever vil kunne beskrives som udviklingshæmmede. Andre elever vil have forskellige former for udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelser relateret til f.eks. autismespektret. Mange af skolens elever vil være præget af lavt selvværd med begrænset selvstændighed. De optagne elever forventes ved hjælp af skolens indsats at kunne få udviklet lyst og evne til et aktivt liv i fællesskab med andre. Elevens sociale kompetencer må derfor have en vis styrke. Skolens målgrupper er afgrænset ved udadreagerende unge. Unge der kæmper med rusmiddelproblemer samt svære behandlingskrævende socio-emotioneller vanskeligheder. Disse unge modtages således ikke på skolen. Skolen er godkendt til anbragte børn i følgende målgruppe. Børn og unge hvor forældrene i en periode kan have svært ved at have dem boende hjemme. Årsagerne dertil kan være manglende trivsel i skole eller hjem, som medfører at barnets udvikling er truet. Vision På Efterskolen Østergård skaber vi et trygt og struktureret læringsmiljø for vores elever. Vi bidrager til at eleverne udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer, og medvirker til at glæden,

6 trivslen og fællesskabet blomstrer. Vi bidrager til at eleverne udvikler brede evner som mennesker og medborgere i en foranderlig verden. Værdier På Efterskolen Østergård forpligter vi os hver især og sammen på værdierne respekt, tryghed, ansvar og ligeværd. Respekt: Vi agerer respektfuldt i enhver sammenhæng; elever, forældre, kolleger, samarbejdspartnere, fag og arbejdsplads. Tryghed: Vi skaber tryghed og yder omsorg. Den er forudsætningen for læring og høj grad af tillid. Ansvar: Vi tager ansvar for skolens omdømme, resultater, udvikling og professionelle niveau. Ligeværd: Vi ser alle som værdifulde og uundværlige. Pædagogisk målsætning Det er et væsentligt mål at skabe trygge rammer, hvor hver enkelt elev kan udvikle sin personlighed og identitet. En stor del af eleverne har tidligere haft en skolegang præget af nederlag og isolation. Derfor ydes en stor indsats for at skabe et ligeværdigt og anerkendende miljø, der netop giver eleverne muligheder for at få venner og succesfyldte oplevelser. Eleverne bliver præsenteret for et samvær med andre elever og medarbejdere, der viser interesse og hensynsfuldhed, men som også stiller krav til den enkeltes egen indsats og initiativ for at bidrage til fællesskabet. Forventningen om et positivt sprog og en hensynsfuld omgangsform er medvirkende til at skabe dette for eleverne konstruktive miljø. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og muligheder, den har et almendannende og personlighedsudviklende sigte. I arbejdet indgår også de erfaringer, som skolen har opsamlet i forbindelse med selvevalueringen. Undervisningen har til mål - at eleverne i et trygt og struktureret læringsmiljø vedligeholder erhvervet viden samt opbygger sig ny viden og erfaring. Den viden og erfaring skal give eleverne bedre mulighed for at indgå i et socialt liv - også uden for efterskolens rammer. - at udvikle større selvstændighed, selvværd og selvtillid, hvilket der grundlæggende arbejdes med i al undervisning, fritid og samvær med eleverne. - at eleverne viser ansvarlighed over for sig selv og andre, så de oplever en samhørighedsfølelse med omgivelserne. Eleverne hjælpes til at forstå, at man hver især er en del af en helhed, og at man selv har en del af ansvaret for, at forskellige former for samvær fungerer. Kontinuerligt gennem skoleforløbet opsættes i fællesskab med eleven individuelle målsætninger, som justeres løbende i takt med elevens udvikling. Målsætningerne omhandler såvel undervisningsmæssige som personlige forhold. Jf. senere. Kurset Efterskolens kursus er på 42 uger. Disse er fordelt på 12 emneuger, hvoraf den første ligger i starten af skoleåret som introuge, hvor eleverne får en generel introduktion til livet på skolen og der bruges megen tid på at lære de andre elever i deres kontaktgruppe at kende.

7 1 uge i uge 41 bruges til afvikling af lejrskole med 4 overnatninger, som i år afholdes som en samlet lejrskole for hele skolen og tager udgangspunkt i fællesskabet for at styrke sammenholdsfølelsen. 1 uge i uge 51 i forbindelse med julen. 5 uger i uge 1-5 med musicalteater som overskrift. 1 uge i uge 12 i forbindelse med Påsken 1 uge i uge 18 i forbindelse med Kristi Himmelfartsdagene. 1 uge i 23 med musikfestival Den sidste uge, uge 25 er afslutningsuge. Endvidere ligger der 30 liniefagsuger fordelt på fire perioder med henholdsvis 8, 7, 8 og 7 uger. En kursusuge har 7 dage. Selvom der ikke normalt er undervisning lørdag-søndag, opfordres eleverne kraftigt til at have weekendophold på skolen, hvor der altid foregår forskellige aktiviteter. Weekendprogrammet annonceres i god tid. Elevernes ugentlige undervisningstid fordeler sig som følger: Alle dage, mandag til fredag, fra kl Hver undervisningsdag indeholder en middagspause på 45 minutter og to mindre pauser. Tidspunkter for måltider: , og I forbindelse med det pædagogisk tilrettelagte samvær, er der i hverdagen både eftermiddags - og aften aktivitetstilbud af cirka en times varighed. Lærerens opgaver er undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrige opgaver. Alle lærere er tilknyttet en kontaktgruppe, som de er ansvarlig for. Som kontaktlærer har man ansvaret for sine elevers trivsel og udvikling. Holdtype Antal hold Hold størrelse Antal lærere Antal lektioner pr uge Morgenidræt Liniefag Valgfag Liv og lær Kontakt Musik Fællestime Botræning Svømning/idræt ridning Medborgerskab Idræt Eftermiddagsklub Aftenklub Fredagscafe

8 Formål: Med udgangspunkt i elevernes kompetenceniveau, vil undervisningen søge at skærpe elevernes evner til at skabe og opleve visuel kommunikation i både plan og rumlig form. Eleverne skal opnå øget evne i at sanse og glædes ved at udtrykke sig i en personlig udtryksform, der er flertydig og nuanceret. Målsætningen med undervisningen vil ligeledes være, at skærpe elevernes oplevelse og forståelse af begrebet Billedkunst. At kunne fortolke/opleve kunstneriske følelsesmæssige udtryk og relatere disse til egen oplevelse af at være (ungt) menneske i nære sociale kredse, samt større samfundsmæssig sammenhæng. Indretning af elevrum på Østergård. Det første forløb er tværfagligt mellem fagene billedkunst og design. I denne periode skal vi forsøge at indrette og istandsætte to lokaler (det gamle vejlederrum ved siden af billedkunst og det lille rum under trappen op til lærerværelset). Der skal laves plantegning over rummene og indretning, og vi skal tale om, hvad skal funktionen af rummene være, så de bliver udnyttet bedst muligt. Der skal sammen med eleverne findes navne til rummene og der skal købes materialer. Vi vil arbejde med tegning, maling, syning mm. Vi vil bestræbe os på, at købe brugte møbler, der skal istandsættes. Det boglige aspekt bliver tilgodeset ved opmåling af diverse møbler, stof og rum mm, og der bliver desuden indlagt minutter dagligt, hvor eleverne arbejder individuelt med dansk og matematikopgaver. Didaktiske overvejelser Vi vil i forløbet tale om begreber som bæredygtighed, genbrug, upcykling, økonomisk bevidsthed. Dette gøres for at forberede eleverne til fremtiden og øge deres bevidsthed om eget ansvar og rolle i forhold til det samfund de er en del af. Det er vigtigt at forsøge at skabe rammer, så eleverne føler ejerskab og dermed naturligt passer på tingene. Formålet med undervisningen med bogligt i denne periode er at fremme elevernes lyst og bevidsthed til at anvende sproget i samspil med andre, således at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende det. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med de valgte emner og problemstillinger. I samarbejde med den enkelte elev og holdet som helhed udarbejdes og tilrettelægges et undervisningsforløb med fokus på elevernes behov og ønsker. Med udgangspunkt i den forestående

9 lejrskole til Berlin i uge 41 vil eleverne få kendskab til sproget tysk, tysk kultur og historie samt være med til at arrangere og planlægge, hvad der skal ses og opleves i Berlin. Undervisningen tager sit udgangspunkt i elevens forståelse af tysk kultur og historiske samfundsforhold. En bred vifte af materialer anvendes til udforskning af emnet. Gennem iagttagelser, og undersøgelser skal undervisningen stimulere elevens lyst til og interesse for at fordybe sig i praktiske og teoretiske problemstillinger, der vedrører emnet Vi henviser til undervisningsministeriets trinmål for faget dansk og historie Formålet med undervisningen i Film og Effekter er, at eleverne skal opnå forudsætninger for at forstå og bruge levende billeder til at fortælle en historie Eleverne skal blive bevidste om de levende billeders særlig sprog og komme bag om filmmediets manipulerende muligheder. F.eks., at det, de ser på fjernsynet, kan være en redigeret virkelighed eller at det der opleves som fiktion, rent faktisk har fundet sted. Herved øges elevernes mulighed for selvstændig og kritisk stillingtagen. Det tilstræbes at eleverne får en oplevelse eller erkendelse af fiktion og fortælling som særlige menneskelige praksisformer. Arbejdet er ofte organiseret som et team, og herigennem tilstræbes det, at eleven øver sig i at forholde sig til relationen mellem den enkelte og de andre. Eleverne skal ideelt set opleve sig som uundværlige dele af et team. Gennem både teoretisk og praktisk arbejde med egen filmproduktion (ide, storyboard, film) skal eleverne arbejde med filmmediets muligheder for at afprøve forskellige filmeffekter såvel fysiske som computermanipulerede. Ligeledes skal eleverne arbejde med filmmediernes sprog, virkemidler, genrer, æstetik samt opnå færdigheder i at analysere og vurdere film. Undervisningen vil i denne periode centrere sig om fysiske effekter, gennem en større tekniske og genrebestemte øvelse. Samtidigt vil der ugentligt blive set og analyseret film. Vi arbejder med både fysisk og computermanipuleret fiktion. Undervisningen skulle gerne resultere i, at eleverne får udviklet deres filmfaglige og sociale kompetencer, samt får styrket deres indlevelse og udtryksfærdighed i filmmediet som led i deres personlige udvikling. Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. I denne periode vil arbejde med den gode historie. Eleverne skal tilegne sig kendskab til dramaturgi, personopbygning, spændingskurve mm. Undervisningen vil foregå både i storgruppe og i mindre produktionsgrupper. Derudover vil hver enkelt elev vælge sit eget job eller sin rolle i produktionen som henholdsvis skuespiller, runner, kameramand, instruktør, lysmand, lydmand eller klipper. Eleverne vil opdage, at alle jobs er lige vigtige i forbindelse med produktionen. Alle skal arbejde sammen, hvis filmen skal i kassen. For elever, der måtte have problemer med skuespildelen, og som kunne have glæde af en taktil tilgang til faget, tilbydes de stop-motion, hvor vi arbejder med fx modellervoks.

10 Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med mad historie og kultur fra Tyskland (Berlin) da der i perioden er indlagt lejrskole til Berlin. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. Ved teoretisk og praktisk opgaver med fremstilling af dagens måltider skal eleverne arbejde med råvarernes anvendelse, æstetik og opnå færdigheder i at lave mad. Eleverne undervises i skolens kostpolitik. Undervisningen vil i denne periode omfatte mad traditioner og historie fra vores naboland Tyskland. Der vil sideløbende være undervisning i fra jord til bord, hvor eleverne vil blive bekendt med hvor råvarerne kommer fra og hvad vi bruger dem til. Undervisnings Mit kokkeri vil indgå i undervisningen. Vi vil fremstille traditionelle retter og gennemgå teoretiske materialer om Tyskland (Berlin) omkring historie, kultur mm. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Vi vil introducere eleverne til økologi. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Indhold Arbejdet vil omhandle truet dyr i verden, avlsprogrammer i zoologiske haver og genetikken i avl. Vi har højt til loftet og god plads at være på. Vores krav til eleverne stilles både teoretisk og praktisk, hvilket betyder at flere vil have oplevelsen af at være god til det ene eller andet. Her er mulighed for at bruge både hoved og krop, samt en stimulering af flere forskellige sanser. Vi vil arbejde med betydningen af vigtigheden i at lytte til og forstå beskeder, således at eleven lære at omsætte beskeden til praksis. Vi vil arbejde med ansvar for sig selv og andre, og med omsorg for dyr og naturen omkring os. Teorien bliver meget håndgribelig og direkte brugbar når vi skal passe dyr og se vilde dyr i zoo. Vi skal lære om genetik, geografi, årsager til dyr bliver truet og hvordan dyrene passes og fodres. Vi skal lære om hvordan dyrene lever vildt og hvad der gør at de er truet. Eleverne skal styrke deres nysgerrighed for at søge viden om truet dyr og årsagen til at de er truet, samt få indsigt i hvad et avlsprogram er og hvad genetik er. Håndteringen af skolens dyr, vil stimulere elevernes taktile sanser. Perioden slutter med en tur til Berlin, hvor vi vil besøge Berlin zoo. Didaktiske overvejelser af bogligt i liniefaget Natur

11 Vi starter fælles op hver dag, hvor samtaleformen til være et centralt punkt i undervisningen. Vi arbejder hele tiden med at udvikle og vedligeholde elevernes ordforråd, begreber og faglige udtryk. Alle bliver en vigtig del af fællesskabet og undervisningen, og bidrager til at løse opgaverne, differenceret i forhold til elevernes kompetencer, således at det bliver en god oplevelse for eleven. Vi vil anvende IT i vores undervisning, hvor eleverne vil søge informationer om emnet. Eleverne har stor indflydelse på indholdet af det boglige arbejde, da elevernes nysgerrighed og spørgsmål altid vil kunne danne udgangspunkt for undervisningen. Eleverne kan frit vælge hvilket truet dyr de vil specialisere sig i, af udvalgte dyr i Berlin zoo, og udarbejde en lille rejseguide i lommeformat. Fagets Formål Formålet med undervisningen er at udvikle og stimulere elevernes musiske evner, fremme deres lyst til at spille musik sammen med andre og udvide deres kendskab til forskellige musiske udtryksformer. Gennem musikken gennemgår eleverne en personlig udvikling. De lærer at have væsentlig betydning for fællesskabet og får oplevelsen af at gå fra at kunne lidt eller intet musisk til, alene eller med lærerhjælp, at kunne så meget at de kan optræde for andre. Hermed øges selvværd, selvtillid og tro på egne evner. Undervisningens indhold Første periodes gennemgående tema er dansk 80 er pop og lejrskole i Berlin. 80ér pop er et velkendt univers af mange, og derfor en genvej til det første møde med musikundervisningen på Østergård. Vi vil lave et band, der efter lidt instrumentundervisning og med lærerstøtte kan spille og synge sangene sammen. Sammen med eleverne vil vi lave en plan for en lejrskole i Berlin. Lejrskolens indhold planlægges sammen med eleverne, men vi vil besøge de historiske og kultureller monumenter der er i Berlin; muren, bunkerne, DDR museet, Fernsehturm etc. Musikfagligt vil vi overvære en koncert med Berlinerphilharmonikaerne Der kan blive mulighed for at arbejde med elektronisk musik via pc er. Elever, der har brug for at øve sang, før de udfordres med at synge med orkester, kan synge karaoke via Youtube og andre platforme. I hver periode er der et integreret et bogligt element, således at elevernes kompetencer på især dansk og matematik til stadighed vedligeholdes og udvikles. Hver fredag arbejder eleverne med bøger i dansk og matematik, der svarer til deres boglige færdigheder. Desuden har vi mundtlig dansk hvor vi diskuterer nyheder, politik, etik og moral, samt gennemgår sangtekster. I 1. periode er der særligt udgangspunkt i planlægning af lejrskolen i Berlin. Didaktiske overvejelser Vi skaber en stemning, som giver eleverne tryghed og lyst til udfordringer. Vi lytter til 80ér pop og finde ud af dens sjæl. Vi laver øvelser for popmusikkens karakteristiske rytmer og lydbilleder. Vi præsenterer eleverne for enkle popnumre.

12 Som at lægge et puslespil, samler vi brikkerne i opbygning af de enkelte numre. I enerum får nogle instrumentundervisning samtidig med at andre øver sangen, og nogle tredje lærer rytmerne. Lidt efter lidt stykker vi brikkerne sammen med støtte fra en lærer der spiller trommer, keyboard og guitar. Fagets mål: Målet med undervisningen i design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer som tekstiler, læder, uld, træ, maling, perler og andet. Eleverne skal gennem eget håndværk blive i stand til at forstå sammenhængen mellem ide, tanke og handling frem til det færdigt produkt. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne gennem håndværk og design udvikler kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en betegnelse for det samfundsmæssige og kulturelle indhold, der omhandler ting og genstande. Disse kan karakteriseres ved 3 egenskaber: de har en form, de udfylder en funktion og de rummer en fortælling. I design skal den materielle kultur inddrages i undervisningen f. eks. I form af læren om miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, genbrug og re-design, inddragelse af lokalområdet. Design lægger op til samarbejde med skolens andre fag med sit indhold og arbejdsmetoder. Der lægges vægt på at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende. Undervisningens indhold Det første forløb er tværfagligt mellem fagene billedkunst og design. I denne periode skal vi forsøge at indrette og istandsætte to lokaler (det gamle vejlederrum ved siden af billedkunst og det lille rum under trappen op til lærerværelset). Der skal laves plantegning over rummene og indretning, og vi skal tale om, hvad skal funktionen af rummene være, så de bliver udnyttet bedst muligt. Der skal sammen med eleverne findes navne til rummene og der skal købes materialer. Vi vil arbejde med tegning, maling, syning mm. Vi vil bestræbe os på, at købe brugte møbler, der skal istandsættes. Det boglige aspekt bliver tilgodeset ved opmåling af diverse møbler, stof og rum mm, og der bliver desuden indlagt minutter dagligt, hvor eleverne arbejder individuelt med dansk og matematikopgaver. Didaktiske overvejelser Vi vil i forløbet tale om begreber som bæredygtighed, genbrug, upcykling, økonomisk bevidsthed. Dette gøres for at forberede eleverne til fremtiden og øge deres bevidsthed om eget ansvar og rolle i forhold til det samfund de er en del af. Det er vigtigt at forsøge at skabe rammer, så eleverne føler ejerskab og dermed naturligt passer på tingene.

13 Mål: som 1. periode I denne periode vil vi hovedsageligt fokusere på at producere ting til salg på skolens julemarked, blandt andet knyttede armbånd, læderarmbånd, julekort, ikoner, håndmalede perler mm. I perioden fremstiller vi også julepynt til ophængning i vores lokale. Vi vil lave Skolens Julekalender til at hænge op i spisesalen. Julekalenderen består af tegninger, der hver især symboliserer en julesang, og når en låge åbnes skal man forsøge at gætte sangen, som herefter synges fælles. Det boglige aspekt tilgodeses bl.a. ved at vi taler om priser til julemarkedet, vi skriver skilte og læser sange og juletekster. Didaktiske overvejelser Arbejdet med at lave Skolens Julekalender er med til at styrke elevernes fællesskabsfølelse og får billedkunst til at være en integreret del af hele skolens fagrække. Samtidig arbejdes der med at omdanne en tekst til et billede, hvilket er med til at udvikle elevernes forestillingsevne og billedskabende evner. Aktiviteterne omkring julemarkedet og hele aspektet med at sælge ting, som man selv har fremstillet, giver mulighed for at man gør sig ekstra umage med sine produkter, og det giver en god følelse af stolthed, når man oplever, at tingene bliver solgt på markedet. Fagets mål: Målet med undervisningen i design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer som tekstiler, læder, uld, træ, maling, perler og andet. Eleverne skal gennem eget håndværk blive i stand til at forstå sammenhængen mellem ide, tanke og handling frem til det færdigt produkt. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne gennem håndværk og design udvikler kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en betegnelse for det samfundsmæssige og kulturelle indhold, der omhandler ting og genstande. Disse kan karakteriseres ved 3 egenskaber: de har en form, de udfylder en funktion og de rummer en fortælling. I design skal den materielle kultur inddrages i undervisningen f. eks. I form af læren om miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, genbrug og re-design, inddragelse af lokalområdet. Design lægger op til samarbejde med skolens andre fag med sit indhold og arbejdsmetoder. Der lægges vægt på at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende. Undervisningens Indhold: Produktion til Julestue Fokus på produktion til julestue/forældredag

14 Eleverne kommer til at arbejde med forskellige materialer. Eleverne er med til at indkøbe materialer, tilegne sig en viden fra ide til færdig produkt. Vi laver julepynt af forskellig art, alt efter hvad eleverne bliver inspireret til. De færdige produkter vil blive solgt til forældre dagen. Vi vil i alle perioder arbejde med de boglige fag ca min. om dagen. Vi vil arbejde med forskellige dansk og matematikopgaver på ipads og i forskellige opgavehæfter. Der udover skal eleverne dokumentere deres arbejde i faget på vores blog, både med billeder og tekst. Ved at arbejde med de praktiske opgaver, som indeholder elementer af undersøgende og eksperimenterende art, får eleverne erfaring med formgivning af tekstile materialer, og de relevante arbejdsteknikker introduceres gradvis. Der lægges vægt på mange forskellige former for inspirationskilder, Det kan være inspiration fra kammerater, det omgivende samfund, besøg i butikker på museer, udstillinger, medier og fra andre fagområder Designholdet vil præsentere og formidle egne og fælles produkter ved morgensamling og/eller forældredage Formålet med emnet hverdagsmatematik skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, anvende faglige redskaber/beregningsmetoder til løsning af praktiske problemer samt se matematikkens muligheder. I samarbejde med den enkelte elev og holdet som helhed udarbejdes og tilrettelægges et undervisningsforløb med fokus på elevernes ønsker og behov. Undervisningen skal forankres i overskuelig forhold fra hverdagen og senere tage udgangspunkt i forhold der er knyttet til samfundet. Eleverne skal arbejde med dagligdagens økonomi, lommepenge, når jeg flytter hjemmefra, transport, lån, opsparing, miljø og ressourcer og tager udgag Undervisningen skal lede hen mod, at eleverne kender tallenes opbygning, hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Derudover skal de kende eksempler på praktiske problemstillinger, der kan løses ved hjælp af de fire regningsarter. Undervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes forståelse af hverdagsmatematik og en bred vifte af materialer anvendes til udforskning af emnet; penge, indkøb, rejse med offentlige, transportmidler, virksomhedsbesøg i et pengeinstitut, Ipad, regneark mm. Gennem iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulerer elevernes lyst og interesse for at fordybe sig i praktiske og teoretiske problemstillinger vedrørende emnet.

15 Vi henviser til undervisningsministeriets trinmål for faget matematik. Se fagets formål under periode 1. I denne periode skal vi arbejde med reklamer. Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. Vi ser på, hvordan reklamer er opbygget, hvilke virkemidler og æstetik, billedligt samt lydmæssigt, der benyttes. Vi vil da producere vores egne reklamer. Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med mad fra høst og efterårssæson og vintersæson samt julemad og jule traditioner. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. Se under periode 1. Vi skal fremstille retter med efterårets og vinterens sæsonvarer og retter i forhold til efterårets og julens traditioner. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Vi vil foretage mindst 1 ekskursioner til relevante steder. I natur vil vi arbejde med Danmarks vilde dyreliv. Mål: Eleverne skal fodre og passe skolens dyr. Vi vil arbejde med vilde dyr i Danmark, jagt i Danmark, skoven som habitatområde og eleverne skal i fællesskab udarbejde deres eget lille leksikon. Vi skal arbejde med fødekæder og vegetation. Vi vil arbejde kreativt med naturens egne materialer; træ og læder, hvoraf nogle af tingene vil være naturs del til julemarkedet. Vi skal på tur ud i skoven for at besøge en jæger, der giver eleverne en grundig indføring i jægerens måde at betragte skoven, skovens dyr og vildtpleje på. Der vil også blive lagt vægt på at vise den

16 samhørighed jægeren får med sin hund, og den opdragelse der ligger i at få skabt det tætte bånd mellem ejer og hund. Vi har højt til loftet og god plads at være på. Vores krav til eleverne stilles både teoretisk og praktisk, hvilket betyder at flere vil have oplevelsen af at være god til det ene eller andet. Her er mulighed for at bruge både hoved og krop, samt en stimulering af flere forskellige sanser. Vi vil arbejde med betydningen af vigtigheden i at lytte til og forstå beskeder, således at eleven lære at omsætte beskeden til praksis. Vi vil arbejde med ansvar for sig selv og andre, og med omsorg for dyr og naturen omkring os. Teorien bliver meget håndgribelig og direkte brugbar når vi skal passe dyr og i skoven. Vi skal lære om planter, træer og hvordan dyrene passes og fodres. Vi skal lære om hvordan dyrene klare sig i den fri natur, hvilke egenskaber det kræver. Eleverne skal styrke deres fantasi ved at bruge naturens materialer, samt lære at løse en bunden opgave i et givent materiale. De forskellige materialer, samt håndteringen af skolens dyr, vil stimulere elevernes taktile sanser. Om didaktiske overvejelser af bogligt i liniefaget Natur se periode 1. Fagets Formål Se under Periode 1. Undervisningens indhold Anden periodes tema, er en musikturné til andre efterskoler med et repertoire af jule-popsange, og liveoptræden for forældre og inviterede til skolens juleafslutning. Eleverne skal spille og synge julesange. Desuden vil vi snakke om traditioner i forbindelse med jul og dens sange, Elever, der har brug for at øve sang, før de udfordres med at synge med orkester, kan synge karaoke via internettet Youtube og andet. I hver periode er der et integreret et bogligt element, således at elevernes kompetencer på især dansk og matematik til stadighed vedligeholdes og udvikles. Hver fredag arbejder eleverne med bøger i dansk og matematik, der svarer til deres boglige færdigheder. Desuden har vi mundtlig dansk hvor vi diskuterer nyheder, politik, etik og moral, samt gennemgår sangtekster. Didaktiske overvejelser Vi skaber en stemning, som giver eleverne tryghed og lyst til udfordringer. Vi lytter til jule- pop og finde ud af dens sjæl. Vi laver øvelser for popmusikkens karakteristiske rytmer og lydbilleder. Vi præsenterer eleverne for enkle popnumre. Som at lægge et puslespil, samler vi brikkerne i opbygning af de enkelte numre. I enerum får nogle instrumentundervisning samtidig med at andre øver sangen, og nogle tredje lærer rytmerne. Lidt efter lidt stykker vi brikkerne sammen med støtte fra en lærer der spiller trommer, keyboard og guitar.

17 Indhold: Vi arbejder med samtidskunst. På KØS museet for kunst i det offentlige rum starter der i marts 2016 en udstilling med fire japanske kunstnere. En af kunstnerne får til opgave at male ti facademalerier med udgangspunkt i ti lokale borgeres liv. En anden inviterer 100 bedstemødre til at spise et japansk måltid på pladsen foran museet som en hyldest til hans egen bedstemor. Vi vil se udstillingen og tale om de forskellige værker. Vi kommer sikkert til at tale om, hvad kunst er, for udstillingen udfordrer den gængse opfattelse af kunst. Tilbage på skolen arbejder vi videre med egne værker i forskellige medier, og vi vil integrere det boglige i forløbet ved at arbejde med taknemmelighedsbreve, som er en del af udstillingen. Didaktiske overvejelser Arbejdet med samtidskunst styrker elevernes evne til at være kritiske og reflekterede over kunsten, som de kan opleve i byens rum. Vi vil opfordre eleverne til at udvide deres tanker om, hvad kunst er og i arbejdet med egne værker, vil vi forsøge at anvende nye metoder og tilgange til det praktiske arbejde. Når vi vælger at inddrage japanske kunstnere, der laver værker i Køge, er det for at åbne muligheder for, at eleverne ser, hvordan kunst kan rejse over landegrænser, men samtidig få et lokalt aspekt. Fagets mål: Målet med undervisningen i design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer som tekstiler, læder, uld, træ, maling, perler og andet. Eleverne skal gennem eget håndværk blive i stand til at forstå sammenhængen mellem ide, tanke og handling frem til det færdigt produkt. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne gennem håndværk og design udvikler kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en betegnelse for det samfundsmæssige og kulturelle indhold, der omhandler ting og genstande. Disse kan karakteriseres ved 3 egenskaber: de har en form, de udfylder en funktion og de rummer en fortælling. I design skal den materielle kultur inddrages i undervisningen f. eks. I form af læren om miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, genbrug og re-design, inddragelse af lokalområdet. Design lægger op til samarbejde med skolens andre fag med sit indhold og arbejdsmetoder. Der lægges vægt på at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende. Upcykling af gamle møbler Vi anskaffer os nogle gamle møbler som stole, Skamler, sengebord små ting i træ. Som eleverne skal Up cykle på deres egen personlige måde. De skal slibes og males, eleverne skal lave deres eget personlige møbel og de skal dokumentere hvor fra de har deres inspiration. Eleverne skal hver især dokumentere via tekst og billeder hvor de er i processen, dette skal ligges ud på vores blok.

18 Ved at arbejde med de praktiske opgaver, som indeholder elementer af undersøgende og eksperimenterende art, får eleverne erfaring med formgivning af tekstile materialer, og de relevante arbejdsteknikker introduceres gradvis. Der lægges vægt på mange forskellige former for inspirationskilder, Det kan være inspiration fra kammerater, det omgivende samfund, besøg i butikker på museer, udstillinger, medier og fra andre fagområder Designholdet vil præsentere og formidle egne og fælles produkter ved morgensamling og/eller forældredage Formålet med undervisningen i emnet På tværs af kulturer er, at eleverne opnår viden om forskellige folkeslag og kulturer, det drejer sig både bl.a. om den befolkningsmæssige sammensætning, ressourcer, sprog. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene Undervisningsindhold: Med udgangspunkt kontinenterne, vil eleverne udforske de enkelte kontinenternes særpræg. Alt fra indbyggertal, befolkningssammensætning, kultur, sprog, musik, seværdigheder, mad og andre relevante oplysninger vil blive benyttet i undervisningen. Projektarbejdsform vil være den primære arbejdsmetode. Eleverne skal igennem undervisningen gøres sig i stand til at kunne finde forskelle og ligheder mellem vores egen livstil og kultur kontra de respektive landes. Undervisningen skal stimulere elevernes lyst og interesse til at fordybe sig i praktiske og teoretiske problemstillinger vedrørende emnet. Eleverne skal lære at søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi Vi henviser til undervisningsministeriets trinmål for faget dansk og historie Se fagets formål under periode 1. Eleverne skal ideelt set opleve sig som uundværlige dele af et team. Gennem både teoretisk og praktisk arbejde med egen filmproduktion (ide, storyboard, film) skal eleverne arbejde med filmmediets muligheder for at afprøve forskellige filmeffekter såvel fysiske som computermanipulerede. Ligeledes skal eleverne arbejde med filmmediernes sprog, virkemidler, genrer, æstetik samt opnå færdigheder i at analysere og vurdere film. Undervisningen vil i denne periode centrere sig om fysiske effekter, gennem en større tekniske og genrebestemte øvelse.

19 Samtidigt vil der ugentligt blive set og analyseret film. Vi arbejder med både fysisk og computermanipuleret fiktion. Undervisningen skulle gerne resultere i, at eleverne får udviklet deres filmfaglige og sociale kompetencer, samt får styrket deres indlevelse og udtryksfærdighed i filmmediet som led i deres personlige udvikling. Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. I denne periode vil arbejde med den gode historie. Eleverne skal tilegne sig kendskab til dramaturgi, personopbygning, spændingskurve mm. Undervisningen vil foregå både i storgruppe og i mindre produktionsgrupper. Derudover vil hver enkelt elev vælge sit eget job eller sin rolle i produktionen som henholdsvis skuespiller, runner, kameramand, instruktør, lysmand, lydmand eller klipper. Eleverne vil opdage, at alle jobs er lige vigtige i forbindelse med produktionen. Alle skal arbejde sammen, hvis filmen skal i kassen. For elever, der måtte have problemer med skuespildelen, og som kunne have glæde af en taktil tilgang til faget, tilbydes de stop-motion, hvor vi arbejder med fx modellervoks. Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med vinter mad og traditionelle retter fra perioden. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. Se under periode 1. Vi skal fremstille retter med vinterens sæsonvarer og retter i forhold til fastelavn og påsken. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Vi vil arbejde med økologi. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Vi vil, hvis muligt, foretage ekskursioner til relevante steder. Indhold: Eleverne skal passe og fodre skolen dyr. Vi vil arbejde med kroppens opbygning, funktioner, sanser og byggesten. Undervisningen vil blive lagt an på at sammenligne og undersøge på forskellen mellem mennesker og udvalgte dyr. Der vil blive taget udgangspunkt i elevernes forhåndsviden og blive arbejdet videre derfra.

20 Undervisningen skal munde ud i, at eleverne laver et lille leksikon, over nogle udvalgte organer om eleverne selv ønsker at gå i dybden med. Dette leksikon skal indeholde både tekst, billeder og tegninger. Undervisningen vil tage udgangspunkt i gennemgang af menneskekroppen ud fra det plastiktorso, som står i klasselokalet. Der ud over vil der blive lavet mange praktiske øvelser, hvor eleverne selv skal på banen og være aktive for at få indblik i deres egen krop og dens funktioner. De praktiske øvelser vil bestå af forskellige små forsøg og øvelser, som fremmer forståelsen af de enkelte organer, og som kan synliggøre nye begreber og fagudtryk, som eleverne bliver præsenteret for. IT vil være en vigtig del af undervisningen, både for at finde oplysninger og for at kunne udforme det skriftlige materiale. Didaktiske overvejelser af bogligt i linjefaget Natur Eleverne skal udarbejde et eller flere blade til et samlet leksikon, som hver elev kan få med hjem, således at de har en lille oversigt over de ting, der er arbejdet med på klassen. Der skal tages udgangspunkt i den måde, som eleven er bedst til at udtrykke sig på. Dette kan enten være mundtligt, skriftligt eller via tegninger. Der ud over vil der være hjælp til den enkelte for at gøre projektet færdigt, således at der både er tekst, billeder og tegninger repræsenteret i det færdige materiale. Formål: Se under periode 1 Undervisningens indhold Tredje periodes tema er studieindspilning. Vi vil undervise i et lydstudies opbygning og gennemgå principper for indspilning og CD-produktion. Sammen med eleverne vælger vi et nummer som skal indspilles. Eleverne er på skift teknikere og udøvende kunstnere. Som supplement til studieindspilningen, skal eleverne arbejde med selv at lave sangtekster og evt. melodi til. Vi vil snakke om karakteristika for popsange og hvordan de er bygget op og derpå selv prøve at lave et hit. Andre igen kan få reel instrumentundervisning. I hver periode er der et integreret et bogligt element, således at elevernes kompetencer på især dansk og matematik til stadighed vedligeholdes og udvikles. Hver fredag arbejder eleverne med bøger i dansk og matematik, der svarer til deres boglige færdigheder. Desuden har vi mundtlig dansk hvor vi diskuterer nyheder, politik, etik og moral, samt gennemgår sangtekster. Didaktiske overvejelser Vi skaber en stemning, som giver eleverne tryghed og lyst til udfordringer. Vi lytter til popnumre og finder ud af deres sjæl. Vi laver øvelser for popmusikkens karakteristiske rytmer og lydbilleder. Vi præsenterer eleverne for enkle popnumre.

21 Som at lægge et puslespil, samler vi brikkerne i opbygning af de enkelte numre. I enerum får nogle instrumentundervisning samtidig med at andre øver sangen, og nogle tredje lærer rytmerne. Lidt efter lidt stykker vi brikkerne sammen med støtte fra en lærer der spiller trommer, keyboard og guitar, så eleverne bliver klar på at indspille i studiet.

22 Fagets formål Formålet med undervisningen i fokus på dansk, stavning og læsning, er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes lyst og bevidsthed omkring læsning, skrivning og stavning således at eleverne føler glæde ved at mestre disciplinerne på deres eget niveau. Undervisningens indhold. I samarbejde med den enkelte elev og holdet som helhed udarbejdes og tilrettelægges et undervisningsforløb med fokus på elevernes behov og ønsker. Elevene skal sammenholde læsning, skrivning og stavning af de samme ord i forskellige kontekster. Læseforståelsen vil blive forbedret, da elevene skal anvende teksterne efter endt læsning. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre, samt udvikle elevernes udtryks- og læseglæde. Didaktiske overvejelser. Undervisningen tager sit udgangspunkt i elevens forståelse af egne ønsker og behov for at blive bedre til at læse. En bred vifte af materialer anvendes til af emnet. Gennem eksperimenter, iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulere elevens lyst til og interesse for læsning. Vi henviser til undervisningsministeriets trinmål for faget dansk. Fagets mål: Målet med undervisningen i design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer som tekstiler, læder, uld, træ, maling, perler og andet. Eleverne skal gennem eget håndværk blive i stand til at forstå sammenhængen mellem ide, tanke og handling frem til det færdigt produkt. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne gennem håndværk og design udvikler kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en betegnelse for det samfundsmæssige og kulturelle indhold, der omhandler ting og genstande. Disse kan karakteriseres ved 3 egenskaber: de har en form, de udfylder en funktion og de rummer en fortælling. I design skal den materielle kultur inddrages i undervisningen f. eks. I form af læren om miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, genbrug og re-design, inddragelse af lokalområdet. Design lægger op til samarbejde med skolens andre fag med sit indhold og arbejdsmetoder. Der lægges vægt på at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende. Fra ide til færdigt produkt

23 Betjening af symaskine og syning på maskine og i hånden, måltagning, tilpasning af mønstre, stofberegning, indkøb af tekstiler og tilbehør. Ved at arbejde med forskellige materialer, og måder, at bearbejde disse på, får eleverne kendskab, færdigheder og inspiration til at arbejde eksperimenterende ud fra egne ideer. Eleverne starter med at finde noget inspiration til deres pude ved at kigge i blade og forskellige steder på nettet. Derefter skal de lave en skitse på papir hvor de beskriver materialevalg, farver, form osv. Eleverne skal selv med ud og købe stof og andet tilbehør til deres puder. Derefter skal der laves mønstre, der skal tegnes af på stoffet, og der skal klippes ud, før de kan gå i gang med at sy. Ved at arbejde med de praktiske opgaver, som indeholder elementer af undersøgende og eksperimenterende art, får eleverne erfaring med formgivning af tekstile materialer, og de relevante arbejdsteknikker introduceres gradvis. Der lægges vægt på mange forskellige former for inspirationskilder, Det kan være inspiration fra kammerater, det omgivende samfund, besøg i butikker på museer, udstillinger, medier og fra andre fagområder Designholdet vil præsentere og formidle egne og fælles produkter ved morgensamling og/eller forældredage. Se fagets formål under periode 1. Eleverne skal ideelt set opleve sig som uundværlige dele af et team. Gennem både teoretisk og praktisk arbejde med egen filmproduktion (ide, storyboard, film) skal eleverne arbejde med filmmediets muligheder for at afprøve forskellige filmeffekter såvel fysiske som computermanipulerede. Vi arbejder med både fysisk og computermanipuleret fiktion. Dette skulle munde ud i et trailer, som er kendetegnet ved hurtige klip, sigende udtryk, tæthed og effekter. Undervisningen skulle gerne resultere i, at eleverne får udviklet deres filmfaglige og sociale kompetencer, samt får styrket deres indlevelse og udtryksfærdighed i filmmediet som led i deres personlige udvikling. Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. Gennem en konkret opgave formidles forståelse for det enorme arbejde, der ligger bag skabelsen af et fiktivt univers. Eventuelt vil dele af holdet arbejde med filmiske øvelser, mens en anden del bygger dragt. Undervisningen vil foregå både i storgruppe og i mindre produktionsgrupper. Derudover vil hver enkelt elev vælge sit eget job eller sin rolle i produktionen som henholdsvis skuespiller, runner, kameramand, instruktør, lysmand, lydmand eller klipper. Eleverne vil opdage, at alle jobs er lige vigtige i forbindelse med produktionen. Alle skal arbejde sammen, hvis filmen skal i kassen.

24 Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med forårets mad og traditionelle retter fra perioden. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. Se under periode 1. Vi skal fremstille retter med forårets sæsonvarer og retter i forhold til pinse og Store Bededag. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Vi vil foretage ekskursioner til relevante steder. Indhold: Eleverne skal fodre og passe skolens dyr. Vi vil i denne periode flytte vores undervisning ud i skolen friluftsområde. Dette gøres for at skærpe eleverne sanser for den natur der omgiver dem, og for at det bliver synliggjort for eleverne hvilke områder inden for friluftslivet vi beskæftiger os med. Vi vil lave insekthoteller, hvor der vil bliver anvendt forskellige naturlige materialer, så som træ, ler, potteskår, uld osv. Vi vil præsentere eleverne for forskellige måder at bygge et bål op på. Samt så skal de lære de forholdsregler, der er ved at anvende åben ild i naturen. Eleverne vil kunne erhverve sig et bålbevis. Den daglige undervisning vil indeholde en gennemgang af dagens vejr og hvilke faktorer, der har indflydelse på de aktuelle vejrforhold, samt en forståelse af bl.a. verdenshjørner og vejrfænomener rundt om i verden. Perioden vil fortrinsvis byde på meget praktisk arbejde, i det friluftlivet i sig selv giver mulighed for dette. Der vil blive meget vedligeholdelse af vores friluftsplads, opbygning af insekthotel samt håndtering af bålopbygning. Eleverne bliver præsenteret for meget hands on undervisning, og dermed vil deres sanser blive særligt aktiveret i denne periode. For nogle af vores elever vil det også være et opbrud i hverdagen at al undervisning er udenfor og der ikke er et lokale med borde og stole at være i. De vil blive opfordret til mere aktiv deltagelse og fysisk aktivitet. Der vil blive øget fokus på at få eleverne til at fungere i et samarbejde.

Indholdsplan

Indholdsplan 2016 2017 Indholdsplan 2 Indholdsfortegnelse 2016 2017... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Formål for Efterskolen Østergård... 5 Elevgruppen... 5 Vision... 6 Værdier... 6 Pædagogisk målsætning... 6 Undervisningen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar.

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. At give børnene oplevelsen af årlige tilbagevendende traditioner At give barnet mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og derigennem

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Signe s Signe dagpleje

Signe s Signe dagpleje Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit s dagpleje Birgits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit Müller Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny s dagpleje Annys Dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny Schlünsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Kulturelle udtryksformer

Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.:

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: Lissi s dagpleje Lissis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: 51 28 99 05 Lissi Astrup Hansen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Håndværk, kunst og design

Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise s dagpleje Elises dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise Brøgger Petersen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

REGNBUEN Pædagogisk læreplan 2011

REGNBUEN Pædagogisk læreplan 2011 REGNBUEN Pædagogisk læreplan 2011 Værdier og menneskesyn: Vores overordnede målsætning er - at Regnbuen skal være et rart sted at være med respekt for alle børn, forældre og personaler. Derfor skal vi

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde: Venskaber

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere