Indholdsfortegnelse... 3 Formål for Efterskolen Østergård... 5 Elevgruppen... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Pædagogisk målsætning...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2015 2016... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Formål for Efterskolen Østergård... 5 Elevgruppen... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Pædagogisk målsætning..."

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse... 3 Formål for Efterskolen Østergård... 5 Elevgruppen... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Pædagogisk målsætning... 6 Undervisningen har til mål... 6 Kurset... 6 Indholdsplan for linjefagene... 8 Periode Billedkunst... 8 Bogligt - Tysk kultur, historie og litteratur:... 8 Film og effekter... 9 Kost og køkken Mad, kultur og Berlin? Natur - Genetik, avlsprogrammer og truede dyr Musik Design - Indretning af elevrum på Østergård Periode Billedkunst Design - Produktion til julemarked Bogligt - Hverdagsmatematik Film og effekter Kost og køkken periode 2 Hvad spiser man i efteråret, vinteren og julen? Natur Musik Periode Billedkunst Design - Upcykling Bogligt - på tværs af kulturer Film og effekter Kost og køkken vi arbejder med vinter retter Natur - Kroppens forunderlige verden Musik Periode Bogligt - Fokus på dansk, stavning & læsning Design - Sy på maskine Film og effekter Kost og køkken Hvad spiser man om foråret og sommeren? Natur - Friluftsliv, bål, insekthoteller, vejret Musik Billedkunst Valgfag Periode Kuffert-tysk... 27

4 Natur/teknik forsøg Ridning Fodbold Pedel Periode IT/Engelsk Kreativt Hækling Fremstilling af hudplejeprodukter Teater Pedel Se periode Periode Krop og sjæl Dansk i hverdagen Ridning Kreativt Hækling Flet Hockey Pedel Periode Fodbold Orangeri IT- Matematik Ridning Pedel Beskrivelse af Anden Undervisning Idræt, Svømme og Ridning Medborgerskab Morgentime - 1 time om ugen Morgensamling Fredagscafé Service (køkken) Emneuger Lejrskole: Musical teater (uge : ) Efterskoleliv Liv og Lær Botræning Kontaktlærerfunktion Fællestimer Klubaktiviteter Vejledning på Efterskolen Østergård:... 43

5 Skolens formål er ifølge vedtægterne vedtaget på generalforsamlingen 3. juni Institutionens formål er, inden for rammerne af gældende regler om frie kostskoler, at drive efterskole for unge med særligt undervisningsbehov, begrundet i boglige- og indlæringsmæssige vanskeligheder. Skolen, der bygger på den danske højskoletradition med dens forening af personlig udvikling og folkelig bevidstgørelse, henvender sig til folkeskolens elever. I undervisningen lægges der vægt på at bevidstgøre den enkelte elev om egne muligheder og forpligtelser i voksentilværelsen. Vægten lægges på praktiske, kreative og musiske fag, og det tilstræbes derigennem, såvel som i kraft af et trygt miljø, at give eleverne selvtillid, ansvarsfølelse og mod på livet som ligeværdige mennesker. Elevgruppen Efterskolen Østergård henvender sig til årige unge med et særligt undervisningsbehov begrundet i boglige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Enkelte elever kan dog være ældre, såfremt dette findes velmotiveret i forhold til deres udvikling, samt at det anbefales af enten UUvejleder eller PPR. Skolen har plads til 73 elever og er godkendt af Undervisningsministeriet som et samlet særligt specialundervisningstilbud. Det er en forudsætning for at blive optaget, at eleverne har særlige læringsbehov. Ligeledes forudsættes, at der foreligger en udtalelse fra PPR, der dokumenterer den enkelte elevs særlige behov. Det er derfor forventeligt, at de elever, der optages, tidligere har modtaget specialundervisning enten på specialskoler, i specialklasser, enkeltintegreret i normalklasser eller i anden form for specialpædagogik foranstaltning. Der vil være stor forskel på elevernes læringsmæssige vanskeligheder. Nogle elever vil have faglige specifikke vanskeligheder; andre vil have mere generelle. Mange vil have motoriske vanskeligheder, måske mindre fysiske handicaps, som f.eks. syns- eller hørenedsættelse. Nogle elever vil kunne beskrives som udviklingshæmmede. Andre elever vil have forskellige former for udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelser relateret til f.eks. autismespektret. Mange af skolens elever vil være præget af lavt selvværd med begrænset selvstændighed. De optagne elever forventes ved hjælp af skolens indsats at kunne få udviklet lyst og evne til et aktivt liv i fællesskab med andre. Elevens sociale kompetencer må derfor have en vis styrke. Skolens målgrupper er afgrænset ved udadreagerende unge. Unge der kæmper med rusmiddelproblemer samt svære behandlingskrævende socio-emotioneller vanskeligheder. Disse unge modtages således ikke på skolen. Skolen er godkendt til anbragte børn i følgende målgruppe. Børn og unge hvor forældrene i en periode kan have svært ved at have dem boende hjemme. Årsagerne dertil kan være manglende trivsel i skole eller hjem, som medfører at barnets udvikling er truet. Vision På Efterskolen Østergård skaber vi et trygt og struktureret læringsmiljø for vores elever. Vi bidrager til at eleverne udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer, og medvirker til at glæden,

6 trivslen og fællesskabet blomstrer. Vi bidrager til at eleverne udvikler brede evner som mennesker og medborgere i en foranderlig verden. Værdier På Efterskolen Østergård forpligter vi os hver især og sammen på værdierne respekt, tryghed, ansvar og ligeværd. Respekt: Vi agerer respektfuldt i enhver sammenhæng; elever, forældre, kolleger, samarbejdspartnere, fag og arbejdsplads. Tryghed: Vi skaber tryghed og yder omsorg. Den er forudsætningen for læring og høj grad af tillid. Ansvar: Vi tager ansvar for skolens omdømme, resultater, udvikling og professionelle niveau. Ligeværd: Vi ser alle som værdifulde og uundværlige. Pædagogisk målsætning Det er et væsentligt mål at skabe trygge rammer, hvor hver enkelt elev kan udvikle sin personlighed og identitet. En stor del af eleverne har tidligere haft en skolegang præget af nederlag og isolation. Derfor ydes en stor indsats for at skabe et ligeværdigt og anerkendende miljø, der netop giver eleverne muligheder for at få venner og succesfyldte oplevelser. Eleverne bliver præsenteret for et samvær med andre elever og medarbejdere, der viser interesse og hensynsfuldhed, men som også stiller krav til den enkeltes egen indsats og initiativ for at bidrage til fællesskabet. Forventningen om et positivt sprog og en hensynsfuld omgangsform er medvirkende til at skabe dette for eleverne konstruktive miljø. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og muligheder, den har et almendannende og personlighedsudviklende sigte. I arbejdet indgår også de erfaringer, som skolen har opsamlet i forbindelse med selvevalueringen. Undervisningen har til mål - at eleverne i et trygt og struktureret læringsmiljø vedligeholder erhvervet viden samt opbygger sig ny viden og erfaring. Den viden og erfaring skal give eleverne bedre mulighed for at indgå i et socialt liv - også uden for efterskolens rammer. - at udvikle større selvstændighed, selvværd og selvtillid, hvilket der grundlæggende arbejdes med i al undervisning, fritid og samvær med eleverne. - at eleverne viser ansvarlighed over for sig selv og andre, så de oplever en samhørighedsfølelse med omgivelserne. Eleverne hjælpes til at forstå, at man hver især er en del af en helhed, og at man selv har en del af ansvaret for, at forskellige former for samvær fungerer. Kontinuerligt gennem skoleforløbet opsættes i fællesskab med eleven individuelle målsætninger, som justeres løbende i takt med elevens udvikling. Målsætningerne omhandler såvel undervisningsmæssige som personlige forhold. Jf. senere. Kurset Efterskolens kursus er på 42 uger. Disse er fordelt på 12 emneuger, hvoraf den første ligger i starten af skoleåret som introuge, hvor eleverne får en generel introduktion til livet på skolen og der bruges megen tid på at lære de andre elever i deres kontaktgruppe at kende.

7 1 uge i uge 41 bruges til afvikling af lejrskole med 4 overnatninger, som i år afholdes som en samlet lejrskole for hele skolen og tager udgangspunkt i fællesskabet for at styrke sammenholdsfølelsen. 1 uge i uge 51 i forbindelse med julen. 5 uger i uge 1-5 med musicalteater som overskrift. 1 uge i uge 12 i forbindelse med Påsken 1 uge i uge 18 i forbindelse med Kristi Himmelfartsdagene. 1 uge i 23 med musikfestival Den sidste uge, uge 25 er afslutningsuge. Endvidere ligger der 30 liniefagsuger fordelt på fire perioder med henholdsvis 8, 7, 8 og 7 uger. En kursusuge har 7 dage. Selvom der ikke normalt er undervisning lørdag-søndag, opfordres eleverne kraftigt til at have weekendophold på skolen, hvor der altid foregår forskellige aktiviteter. Weekendprogrammet annonceres i god tid. Elevernes ugentlige undervisningstid fordeler sig som følger: Alle dage, mandag til fredag, fra kl Hver undervisningsdag indeholder en middagspause på 45 minutter og to mindre pauser. Tidspunkter for måltider: , og I forbindelse med det pædagogisk tilrettelagte samvær, er der i hverdagen både eftermiddags - og aften aktivitetstilbud af cirka en times varighed. Lærerens opgaver er undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrige opgaver. Alle lærere er tilknyttet en kontaktgruppe, som de er ansvarlig for. Som kontaktlærer har man ansvaret for sine elevers trivsel og udvikling. Holdtype Antal hold Hold størrelse Antal lærere Antal lektioner pr uge Morgenidræt Liniefag Valgfag Liv og lær Kontakt Musik Fællestime Botræning Svømning/idræt ridning Medborgerskab Idræt Eftermiddagsklub Aftenklub Fredagscafe

8 Formål: Med udgangspunkt i elevernes kompetenceniveau, vil undervisningen søge at skærpe elevernes evner til at skabe og opleve visuel kommunikation i både plan og rumlig form. Eleverne skal opnå øget evne i at sanse og glædes ved at udtrykke sig i en personlig udtryksform, der er flertydig og nuanceret. Målsætningen med undervisningen vil ligeledes være, at skærpe elevernes oplevelse og forståelse af begrebet Billedkunst. At kunne fortolke/opleve kunstneriske følelsesmæssige udtryk og relatere disse til egen oplevelse af at være (ungt) menneske i nære sociale kredse, samt større samfundsmæssig sammenhæng. Indretning af elevrum på Østergård. Det første forløb er tværfagligt mellem fagene billedkunst og design. I denne periode skal vi forsøge at indrette og istandsætte to lokaler (det gamle vejlederrum ved siden af billedkunst og det lille rum under trappen op til lærerværelset). Der skal laves plantegning over rummene og indretning, og vi skal tale om, hvad skal funktionen af rummene være, så de bliver udnyttet bedst muligt. Der skal sammen med eleverne findes navne til rummene og der skal købes materialer. Vi vil arbejde med tegning, maling, syning mm. Vi vil bestræbe os på, at købe brugte møbler, der skal istandsættes. Det boglige aspekt bliver tilgodeset ved opmåling af diverse møbler, stof og rum mm, og der bliver desuden indlagt minutter dagligt, hvor eleverne arbejder individuelt med dansk og matematikopgaver. Didaktiske overvejelser Vi vil i forløbet tale om begreber som bæredygtighed, genbrug, upcykling, økonomisk bevidsthed. Dette gøres for at forberede eleverne til fremtiden og øge deres bevidsthed om eget ansvar og rolle i forhold til det samfund de er en del af. Det er vigtigt at forsøge at skabe rammer, så eleverne føler ejerskab og dermed naturligt passer på tingene. Formålet med undervisningen med bogligt i denne periode er at fremme elevernes lyst og bevidsthed til at anvende sproget i samspil med andre, således at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende det. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med de valgte emner og problemstillinger. I samarbejde med den enkelte elev og holdet som helhed udarbejdes og tilrettelægges et undervisningsforløb med fokus på elevernes behov og ønsker. Med udgangspunkt i den forestående

9 lejrskole til Berlin i uge 41 vil eleverne få kendskab til sproget tysk, tysk kultur og historie samt være med til at arrangere og planlægge, hvad der skal ses og opleves i Berlin. Undervisningen tager sit udgangspunkt i elevens forståelse af tysk kultur og historiske samfundsforhold. En bred vifte af materialer anvendes til udforskning af emnet. Gennem iagttagelser, og undersøgelser skal undervisningen stimulere elevens lyst til og interesse for at fordybe sig i praktiske og teoretiske problemstillinger, der vedrører emnet Vi henviser til undervisningsministeriets trinmål for faget dansk og historie Formålet med undervisningen i Film og Effekter er, at eleverne skal opnå forudsætninger for at forstå og bruge levende billeder til at fortælle en historie Eleverne skal blive bevidste om de levende billeders særlig sprog og komme bag om filmmediets manipulerende muligheder. F.eks., at det, de ser på fjernsynet, kan være en redigeret virkelighed eller at det der opleves som fiktion, rent faktisk har fundet sted. Herved øges elevernes mulighed for selvstændig og kritisk stillingtagen. Det tilstræbes at eleverne får en oplevelse eller erkendelse af fiktion og fortælling som særlige menneskelige praksisformer. Arbejdet er ofte organiseret som et team, og herigennem tilstræbes det, at eleven øver sig i at forholde sig til relationen mellem den enkelte og de andre. Eleverne skal ideelt set opleve sig som uundværlige dele af et team. Gennem både teoretisk og praktisk arbejde med egen filmproduktion (ide, storyboard, film) skal eleverne arbejde med filmmediets muligheder for at afprøve forskellige filmeffekter såvel fysiske som computermanipulerede. Ligeledes skal eleverne arbejde med filmmediernes sprog, virkemidler, genrer, æstetik samt opnå færdigheder i at analysere og vurdere film. Undervisningen vil i denne periode centrere sig om fysiske effekter, gennem en større tekniske og genrebestemte øvelse. Samtidigt vil der ugentligt blive set og analyseret film. Vi arbejder med både fysisk og computermanipuleret fiktion. Undervisningen skulle gerne resultere i, at eleverne får udviklet deres filmfaglige og sociale kompetencer, samt får styrket deres indlevelse og udtryksfærdighed i filmmediet som led i deres personlige udvikling. Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. I denne periode vil arbejde med den gode historie. Eleverne skal tilegne sig kendskab til dramaturgi, personopbygning, spændingskurve mm. Undervisningen vil foregå både i storgruppe og i mindre produktionsgrupper. Derudover vil hver enkelt elev vælge sit eget job eller sin rolle i produktionen som henholdsvis skuespiller, runner, kameramand, instruktør, lysmand, lydmand eller klipper. Eleverne vil opdage, at alle jobs er lige vigtige i forbindelse med produktionen. Alle skal arbejde sammen, hvis filmen skal i kassen. For elever, der måtte have problemer med skuespildelen, og som kunne have glæde af en taktil tilgang til faget, tilbydes de stop-motion, hvor vi arbejder med fx modellervoks.

10 Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med mad historie og kultur fra Tyskland (Berlin) da der i perioden er indlagt lejrskole til Berlin. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. Ved teoretisk og praktisk opgaver med fremstilling af dagens måltider skal eleverne arbejde med råvarernes anvendelse, æstetik og opnå færdigheder i at lave mad. Eleverne undervises i skolens kostpolitik. Undervisningen vil i denne periode omfatte mad traditioner og historie fra vores naboland Tyskland. Der vil sideløbende være undervisning i fra jord til bord, hvor eleverne vil blive bekendt med hvor råvarerne kommer fra og hvad vi bruger dem til. Undervisnings Mit kokkeri vil indgå i undervisningen. Vi vil fremstille traditionelle retter og gennemgå teoretiske materialer om Tyskland (Berlin) omkring historie, kultur mm. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Vi vil introducere eleverne til økologi. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Indhold Arbejdet vil omhandle truet dyr i verden, avlsprogrammer i zoologiske haver og genetikken i avl. Vi har højt til loftet og god plads at være på. Vores krav til eleverne stilles både teoretisk og praktisk, hvilket betyder at flere vil have oplevelsen af at være god til det ene eller andet. Her er mulighed for at bruge både hoved og krop, samt en stimulering af flere forskellige sanser. Vi vil arbejde med betydningen af vigtigheden i at lytte til og forstå beskeder, således at eleven lære at omsætte beskeden til praksis. Vi vil arbejde med ansvar for sig selv og andre, og med omsorg for dyr og naturen omkring os. Teorien bliver meget håndgribelig og direkte brugbar når vi skal passe dyr og se vilde dyr i zoo. Vi skal lære om genetik, geografi, årsager til dyr bliver truet og hvordan dyrene passes og fodres. Vi skal lære om hvordan dyrene lever vildt og hvad der gør at de er truet. Eleverne skal styrke deres nysgerrighed for at søge viden om truet dyr og årsagen til at de er truet, samt få indsigt i hvad et avlsprogram er og hvad genetik er. Håndteringen af skolens dyr, vil stimulere elevernes taktile sanser. Perioden slutter med en tur til Berlin, hvor vi vil besøge Berlin zoo. Didaktiske overvejelser af bogligt i liniefaget Natur

11 Vi starter fælles op hver dag, hvor samtaleformen til være et centralt punkt i undervisningen. Vi arbejder hele tiden med at udvikle og vedligeholde elevernes ordforråd, begreber og faglige udtryk. Alle bliver en vigtig del af fællesskabet og undervisningen, og bidrager til at løse opgaverne, differenceret i forhold til elevernes kompetencer, således at det bliver en god oplevelse for eleven. Vi vil anvende IT i vores undervisning, hvor eleverne vil søge informationer om emnet. Eleverne har stor indflydelse på indholdet af det boglige arbejde, da elevernes nysgerrighed og spørgsmål altid vil kunne danne udgangspunkt for undervisningen. Eleverne kan frit vælge hvilket truet dyr de vil specialisere sig i, af udvalgte dyr i Berlin zoo, og udarbejde en lille rejseguide i lommeformat. Fagets Formål Formålet med undervisningen er at udvikle og stimulere elevernes musiske evner, fremme deres lyst til at spille musik sammen med andre og udvide deres kendskab til forskellige musiske udtryksformer. Gennem musikken gennemgår eleverne en personlig udvikling. De lærer at have væsentlig betydning for fællesskabet og får oplevelsen af at gå fra at kunne lidt eller intet musisk til, alene eller med lærerhjælp, at kunne så meget at de kan optræde for andre. Hermed øges selvværd, selvtillid og tro på egne evner. Undervisningens indhold Første periodes gennemgående tema er dansk 80 er pop og lejrskole i Berlin. 80ér pop er et velkendt univers af mange, og derfor en genvej til det første møde med musikundervisningen på Østergård. Vi vil lave et band, der efter lidt instrumentundervisning og med lærerstøtte kan spille og synge sangene sammen. Sammen med eleverne vil vi lave en plan for en lejrskole i Berlin. Lejrskolens indhold planlægges sammen med eleverne, men vi vil besøge de historiske og kultureller monumenter der er i Berlin; muren, bunkerne, DDR museet, Fernsehturm etc. Musikfagligt vil vi overvære en koncert med Berlinerphilharmonikaerne Der kan blive mulighed for at arbejde med elektronisk musik via pc er. Elever, der har brug for at øve sang, før de udfordres med at synge med orkester, kan synge karaoke via Youtube og andre platforme. I hver periode er der et integreret et bogligt element, således at elevernes kompetencer på især dansk og matematik til stadighed vedligeholdes og udvikles. Hver fredag arbejder eleverne med bøger i dansk og matematik, der svarer til deres boglige færdigheder. Desuden har vi mundtlig dansk hvor vi diskuterer nyheder, politik, etik og moral, samt gennemgår sangtekster. I 1. periode er der særligt udgangspunkt i planlægning af lejrskolen i Berlin. Didaktiske overvejelser Vi skaber en stemning, som giver eleverne tryghed og lyst til udfordringer. Vi lytter til 80ér pop og finde ud af dens sjæl. Vi laver øvelser for popmusikkens karakteristiske rytmer og lydbilleder. Vi præsenterer eleverne for enkle popnumre.

12 Som at lægge et puslespil, samler vi brikkerne i opbygning af de enkelte numre. I enerum får nogle instrumentundervisning samtidig med at andre øver sangen, og nogle tredje lærer rytmerne. Lidt efter lidt stykker vi brikkerne sammen med støtte fra en lærer der spiller trommer, keyboard og guitar. Fagets mål: Målet med undervisningen i design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer som tekstiler, læder, uld, træ, maling, perler og andet. Eleverne skal gennem eget håndværk blive i stand til at forstå sammenhængen mellem ide, tanke og handling frem til det færdigt produkt. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne gennem håndværk og design udvikler kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en betegnelse for det samfundsmæssige og kulturelle indhold, der omhandler ting og genstande. Disse kan karakteriseres ved 3 egenskaber: de har en form, de udfylder en funktion og de rummer en fortælling. I design skal den materielle kultur inddrages i undervisningen f. eks. I form af læren om miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, genbrug og re-design, inddragelse af lokalområdet. Design lægger op til samarbejde med skolens andre fag med sit indhold og arbejdsmetoder. Der lægges vægt på at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende. Undervisningens indhold Det første forløb er tværfagligt mellem fagene billedkunst og design. I denne periode skal vi forsøge at indrette og istandsætte to lokaler (det gamle vejlederrum ved siden af billedkunst og det lille rum under trappen op til lærerværelset). Der skal laves plantegning over rummene og indretning, og vi skal tale om, hvad skal funktionen af rummene være, så de bliver udnyttet bedst muligt. Der skal sammen med eleverne findes navne til rummene og der skal købes materialer. Vi vil arbejde med tegning, maling, syning mm. Vi vil bestræbe os på, at købe brugte møbler, der skal istandsættes. Det boglige aspekt bliver tilgodeset ved opmåling af diverse møbler, stof og rum mm, og der bliver desuden indlagt minutter dagligt, hvor eleverne arbejder individuelt med dansk og matematikopgaver. Didaktiske overvejelser Vi vil i forløbet tale om begreber som bæredygtighed, genbrug, upcykling, økonomisk bevidsthed. Dette gøres for at forberede eleverne til fremtiden og øge deres bevidsthed om eget ansvar og rolle i forhold til det samfund de er en del af. Det er vigtigt at forsøge at skabe rammer, så eleverne føler ejerskab og dermed naturligt passer på tingene.

13 Mål: som 1. periode I denne periode vil vi hovedsageligt fokusere på at producere ting til salg på skolens julemarked, blandt andet knyttede armbånd, læderarmbånd, julekort, ikoner, håndmalede perler mm. I perioden fremstiller vi også julepynt til ophængning i vores lokale. Vi vil lave Skolens Julekalender til at hænge op i spisesalen. Julekalenderen består af tegninger, der hver især symboliserer en julesang, og når en låge åbnes skal man forsøge at gætte sangen, som herefter synges fælles. Det boglige aspekt tilgodeses bl.a. ved at vi taler om priser til julemarkedet, vi skriver skilte og læser sange og juletekster. Didaktiske overvejelser Arbejdet med at lave Skolens Julekalender er med til at styrke elevernes fællesskabsfølelse og får billedkunst til at være en integreret del af hele skolens fagrække. Samtidig arbejdes der med at omdanne en tekst til et billede, hvilket er med til at udvikle elevernes forestillingsevne og billedskabende evner. Aktiviteterne omkring julemarkedet og hele aspektet med at sælge ting, som man selv har fremstillet, giver mulighed for at man gør sig ekstra umage med sine produkter, og det giver en god følelse af stolthed, når man oplever, at tingene bliver solgt på markedet. Fagets mål: Målet med undervisningen i design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer som tekstiler, læder, uld, træ, maling, perler og andet. Eleverne skal gennem eget håndværk blive i stand til at forstå sammenhængen mellem ide, tanke og handling frem til det færdigt produkt. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne gennem håndværk og design udvikler kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en betegnelse for det samfundsmæssige og kulturelle indhold, der omhandler ting og genstande. Disse kan karakteriseres ved 3 egenskaber: de har en form, de udfylder en funktion og de rummer en fortælling. I design skal den materielle kultur inddrages i undervisningen f. eks. I form af læren om miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, genbrug og re-design, inddragelse af lokalområdet. Design lægger op til samarbejde med skolens andre fag med sit indhold og arbejdsmetoder. Der lægges vægt på at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende. Undervisningens Indhold: Produktion til Julestue Fokus på produktion til julestue/forældredag

14 Eleverne kommer til at arbejde med forskellige materialer. Eleverne er med til at indkøbe materialer, tilegne sig en viden fra ide til færdig produkt. Vi laver julepynt af forskellig art, alt efter hvad eleverne bliver inspireret til. De færdige produkter vil blive solgt til forældre dagen. Vi vil i alle perioder arbejde med de boglige fag ca min. om dagen. Vi vil arbejde med forskellige dansk og matematikopgaver på ipads og i forskellige opgavehæfter. Der udover skal eleverne dokumentere deres arbejde i faget på vores blog, både med billeder og tekst. Ved at arbejde med de praktiske opgaver, som indeholder elementer af undersøgende og eksperimenterende art, får eleverne erfaring med formgivning af tekstile materialer, og de relevante arbejdsteknikker introduceres gradvis. Der lægges vægt på mange forskellige former for inspirationskilder, Det kan være inspiration fra kammerater, det omgivende samfund, besøg i butikker på museer, udstillinger, medier og fra andre fagområder Designholdet vil præsentere og formidle egne og fælles produkter ved morgensamling og/eller forældredage Formålet med emnet hverdagsmatematik skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, anvende faglige redskaber/beregningsmetoder til løsning af praktiske problemer samt se matematikkens muligheder. I samarbejde med den enkelte elev og holdet som helhed udarbejdes og tilrettelægges et undervisningsforløb med fokus på elevernes ønsker og behov. Undervisningen skal forankres i overskuelig forhold fra hverdagen og senere tage udgangspunkt i forhold der er knyttet til samfundet. Eleverne skal arbejde med dagligdagens økonomi, lommepenge, når jeg flytter hjemmefra, transport, lån, opsparing, miljø og ressourcer og tager udgag Undervisningen skal lede hen mod, at eleverne kender tallenes opbygning, hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Derudover skal de kende eksempler på praktiske problemstillinger, der kan løses ved hjælp af de fire regningsarter. Undervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes forståelse af hverdagsmatematik og en bred vifte af materialer anvendes til udforskning af emnet; penge, indkøb, rejse med offentlige, transportmidler, virksomhedsbesøg i et pengeinstitut, Ipad, regneark mm. Gennem iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulerer elevernes lyst og interesse for at fordybe sig i praktiske og teoretiske problemstillinger vedrørende emnet.

15 Vi henviser til undervisningsministeriets trinmål for faget matematik. Se fagets formål under periode 1. I denne periode skal vi arbejde med reklamer. Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. Vi ser på, hvordan reklamer er opbygget, hvilke virkemidler og æstetik, billedligt samt lydmæssigt, der benyttes. Vi vil da producere vores egne reklamer. Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med mad fra høst og efterårssæson og vintersæson samt julemad og jule traditioner. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. Se under periode 1. Vi skal fremstille retter med efterårets og vinterens sæsonvarer og retter i forhold til efterårets og julens traditioner. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Vi vil foretage mindst 1 ekskursioner til relevante steder. I natur vil vi arbejde med Danmarks vilde dyreliv. Mål: Eleverne skal fodre og passe skolens dyr. Vi vil arbejde med vilde dyr i Danmark, jagt i Danmark, skoven som habitatområde og eleverne skal i fællesskab udarbejde deres eget lille leksikon. Vi skal arbejde med fødekæder og vegetation. Vi vil arbejde kreativt med naturens egne materialer; træ og læder, hvoraf nogle af tingene vil være naturs del til julemarkedet. Vi skal på tur ud i skoven for at besøge en jæger, der giver eleverne en grundig indføring i jægerens måde at betragte skoven, skovens dyr og vildtpleje på. Der vil også blive lagt vægt på at vise den

16 samhørighed jægeren får med sin hund, og den opdragelse der ligger i at få skabt det tætte bånd mellem ejer og hund. Vi har højt til loftet og god plads at være på. Vores krav til eleverne stilles både teoretisk og praktisk, hvilket betyder at flere vil have oplevelsen af at være god til det ene eller andet. Her er mulighed for at bruge både hoved og krop, samt en stimulering af flere forskellige sanser. Vi vil arbejde med betydningen af vigtigheden i at lytte til og forstå beskeder, således at eleven lære at omsætte beskeden til praksis. Vi vil arbejde med ansvar for sig selv og andre, og med omsorg for dyr og naturen omkring os. Teorien bliver meget håndgribelig og direkte brugbar når vi skal passe dyr og i skoven. Vi skal lære om planter, træer og hvordan dyrene passes og fodres. Vi skal lære om hvordan dyrene klare sig i den fri natur, hvilke egenskaber det kræver. Eleverne skal styrke deres fantasi ved at bruge naturens materialer, samt lære at løse en bunden opgave i et givent materiale. De forskellige materialer, samt håndteringen af skolens dyr, vil stimulere elevernes taktile sanser. Om didaktiske overvejelser af bogligt i liniefaget Natur se periode 1. Fagets Formål Se under Periode 1. Undervisningens indhold Anden periodes tema, er en musikturné til andre efterskoler med et repertoire af jule-popsange, og liveoptræden for forældre og inviterede til skolens juleafslutning. Eleverne skal spille og synge julesange. Desuden vil vi snakke om traditioner i forbindelse med jul og dens sange, Elever, der har brug for at øve sang, før de udfordres med at synge med orkester, kan synge karaoke via internettet Youtube og andet. I hver periode er der et integreret et bogligt element, således at elevernes kompetencer på især dansk og matematik til stadighed vedligeholdes og udvikles. Hver fredag arbejder eleverne med bøger i dansk og matematik, der svarer til deres boglige færdigheder. Desuden har vi mundtlig dansk hvor vi diskuterer nyheder, politik, etik og moral, samt gennemgår sangtekster. Didaktiske overvejelser Vi skaber en stemning, som giver eleverne tryghed og lyst til udfordringer. Vi lytter til jule- pop og finde ud af dens sjæl. Vi laver øvelser for popmusikkens karakteristiske rytmer og lydbilleder. Vi præsenterer eleverne for enkle popnumre. Som at lægge et puslespil, samler vi brikkerne i opbygning af de enkelte numre. I enerum får nogle instrumentundervisning samtidig med at andre øver sangen, og nogle tredje lærer rytmerne. Lidt efter lidt stykker vi brikkerne sammen med støtte fra en lærer der spiller trommer, keyboard og guitar.

17 Indhold: Vi arbejder med samtidskunst. På KØS museet for kunst i det offentlige rum starter der i marts 2016 en udstilling med fire japanske kunstnere. En af kunstnerne får til opgave at male ti facademalerier med udgangspunkt i ti lokale borgeres liv. En anden inviterer 100 bedstemødre til at spise et japansk måltid på pladsen foran museet som en hyldest til hans egen bedstemor. Vi vil se udstillingen og tale om de forskellige værker. Vi kommer sikkert til at tale om, hvad kunst er, for udstillingen udfordrer den gængse opfattelse af kunst. Tilbage på skolen arbejder vi videre med egne værker i forskellige medier, og vi vil integrere det boglige i forløbet ved at arbejde med taknemmelighedsbreve, som er en del af udstillingen. Didaktiske overvejelser Arbejdet med samtidskunst styrker elevernes evne til at være kritiske og reflekterede over kunsten, som de kan opleve i byens rum. Vi vil opfordre eleverne til at udvide deres tanker om, hvad kunst er og i arbejdet med egne værker, vil vi forsøge at anvende nye metoder og tilgange til det praktiske arbejde. Når vi vælger at inddrage japanske kunstnere, der laver værker i Køge, er det for at åbne muligheder for, at eleverne ser, hvordan kunst kan rejse over landegrænser, men samtidig få et lokalt aspekt. Fagets mål: Målet med undervisningen i design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer som tekstiler, læder, uld, træ, maling, perler og andet. Eleverne skal gennem eget håndværk blive i stand til at forstå sammenhængen mellem ide, tanke og handling frem til det færdigt produkt. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne gennem håndværk og design udvikler kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en betegnelse for det samfundsmæssige og kulturelle indhold, der omhandler ting og genstande. Disse kan karakteriseres ved 3 egenskaber: de har en form, de udfylder en funktion og de rummer en fortælling. I design skal den materielle kultur inddrages i undervisningen f. eks. I form af læren om miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, genbrug og re-design, inddragelse af lokalområdet. Design lægger op til samarbejde med skolens andre fag med sit indhold og arbejdsmetoder. Der lægges vægt på at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende. Upcykling af gamle møbler Vi anskaffer os nogle gamle møbler som stole, Skamler, sengebord små ting i træ. Som eleverne skal Up cykle på deres egen personlige måde. De skal slibes og males, eleverne skal lave deres eget personlige møbel og de skal dokumentere hvor fra de har deres inspiration. Eleverne skal hver især dokumentere via tekst og billeder hvor de er i processen, dette skal ligges ud på vores blok.

18 Ved at arbejde med de praktiske opgaver, som indeholder elementer af undersøgende og eksperimenterende art, får eleverne erfaring med formgivning af tekstile materialer, og de relevante arbejdsteknikker introduceres gradvis. Der lægges vægt på mange forskellige former for inspirationskilder, Det kan være inspiration fra kammerater, det omgivende samfund, besøg i butikker på museer, udstillinger, medier og fra andre fagområder Designholdet vil præsentere og formidle egne og fælles produkter ved morgensamling og/eller forældredage Formålet med undervisningen i emnet På tværs af kulturer er, at eleverne opnår viden om forskellige folkeslag og kulturer, det drejer sig både bl.a. om den befolkningsmæssige sammensætning, ressourcer, sprog. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene Undervisningsindhold: Med udgangspunkt kontinenterne, vil eleverne udforske de enkelte kontinenternes særpræg. Alt fra indbyggertal, befolkningssammensætning, kultur, sprog, musik, seværdigheder, mad og andre relevante oplysninger vil blive benyttet i undervisningen. Projektarbejdsform vil være den primære arbejdsmetode. Eleverne skal igennem undervisningen gøres sig i stand til at kunne finde forskelle og ligheder mellem vores egen livstil og kultur kontra de respektive landes. Undervisningen skal stimulere elevernes lyst og interesse til at fordybe sig i praktiske og teoretiske problemstillinger vedrørende emnet. Eleverne skal lære at søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi Vi henviser til undervisningsministeriets trinmål for faget dansk og historie Se fagets formål under periode 1. Eleverne skal ideelt set opleve sig som uundværlige dele af et team. Gennem både teoretisk og praktisk arbejde med egen filmproduktion (ide, storyboard, film) skal eleverne arbejde med filmmediets muligheder for at afprøve forskellige filmeffekter såvel fysiske som computermanipulerede. Ligeledes skal eleverne arbejde med filmmediernes sprog, virkemidler, genrer, æstetik samt opnå færdigheder i at analysere og vurdere film. Undervisningen vil i denne periode centrere sig om fysiske effekter, gennem en større tekniske og genrebestemte øvelse.

19 Samtidigt vil der ugentligt blive set og analyseret film. Vi arbejder med både fysisk og computermanipuleret fiktion. Undervisningen skulle gerne resultere i, at eleverne får udviklet deres filmfaglige og sociale kompetencer, samt får styrket deres indlevelse og udtryksfærdighed i filmmediet som led i deres personlige udvikling. Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. I denne periode vil arbejde med den gode historie. Eleverne skal tilegne sig kendskab til dramaturgi, personopbygning, spændingskurve mm. Undervisningen vil foregå både i storgruppe og i mindre produktionsgrupper. Derudover vil hver enkelt elev vælge sit eget job eller sin rolle i produktionen som henholdsvis skuespiller, runner, kameramand, instruktør, lysmand, lydmand eller klipper. Eleverne vil opdage, at alle jobs er lige vigtige i forbindelse med produktionen. Alle skal arbejde sammen, hvis filmen skal i kassen. For elever, der måtte have problemer med skuespildelen, og som kunne have glæde af en taktil tilgang til faget, tilbydes de stop-motion, hvor vi arbejder med fx modellervoks. Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med vinter mad og traditionelle retter fra perioden. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. Se under periode 1. Vi skal fremstille retter med vinterens sæsonvarer og retter i forhold til fastelavn og påsken. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Vi vil arbejde med økologi. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Vi vil, hvis muligt, foretage ekskursioner til relevante steder. Indhold: Eleverne skal passe og fodre skolen dyr. Vi vil arbejde med kroppens opbygning, funktioner, sanser og byggesten. Undervisningen vil blive lagt an på at sammenligne og undersøge på forskellen mellem mennesker og udvalgte dyr. Der vil blive taget udgangspunkt i elevernes forhåndsviden og blive arbejdet videre derfra.

20 Undervisningen skal munde ud i, at eleverne laver et lille leksikon, over nogle udvalgte organer om eleverne selv ønsker at gå i dybden med. Dette leksikon skal indeholde både tekst, billeder og tegninger. Undervisningen vil tage udgangspunkt i gennemgang af menneskekroppen ud fra det plastiktorso, som står i klasselokalet. Der ud over vil der blive lavet mange praktiske øvelser, hvor eleverne selv skal på banen og være aktive for at få indblik i deres egen krop og dens funktioner. De praktiske øvelser vil bestå af forskellige små forsøg og øvelser, som fremmer forståelsen af de enkelte organer, og som kan synliggøre nye begreber og fagudtryk, som eleverne bliver præsenteret for. IT vil være en vigtig del af undervisningen, både for at finde oplysninger og for at kunne udforme det skriftlige materiale. Didaktiske overvejelser af bogligt i linjefaget Natur Eleverne skal udarbejde et eller flere blade til et samlet leksikon, som hver elev kan få med hjem, således at de har en lille oversigt over de ting, der er arbejdet med på klassen. Der skal tages udgangspunkt i den måde, som eleven er bedst til at udtrykke sig på. Dette kan enten være mundtligt, skriftligt eller via tegninger. Der ud over vil der være hjælp til den enkelte for at gøre projektet færdigt, således at der både er tekst, billeder og tegninger repræsenteret i det færdige materiale. Formål: Se under periode 1 Undervisningens indhold Tredje periodes tema er studieindspilning. Vi vil undervise i et lydstudies opbygning og gennemgå principper for indspilning og CD-produktion. Sammen med eleverne vælger vi et nummer som skal indspilles. Eleverne er på skift teknikere og udøvende kunstnere. Som supplement til studieindspilningen, skal eleverne arbejde med selv at lave sangtekster og evt. melodi til. Vi vil snakke om karakteristika for popsange og hvordan de er bygget op og derpå selv prøve at lave et hit. Andre igen kan få reel instrumentundervisning. I hver periode er der et integreret et bogligt element, således at elevernes kompetencer på især dansk og matematik til stadighed vedligeholdes og udvikles. Hver fredag arbejder eleverne med bøger i dansk og matematik, der svarer til deres boglige færdigheder. Desuden har vi mundtlig dansk hvor vi diskuterer nyheder, politik, etik og moral, samt gennemgår sangtekster. Didaktiske overvejelser Vi skaber en stemning, som giver eleverne tryghed og lyst til udfordringer. Vi lytter til popnumre og finder ud af deres sjæl. Vi laver øvelser for popmusikkens karakteristiske rytmer og lydbilleder. Vi præsenterer eleverne for enkle popnumre.

21 Som at lægge et puslespil, samler vi brikkerne i opbygning af de enkelte numre. I enerum får nogle instrumentundervisning samtidig med at andre øver sangen, og nogle tredje lærer rytmerne. Lidt efter lidt stykker vi brikkerne sammen med støtte fra en lærer der spiller trommer, keyboard og guitar, så eleverne bliver klar på at indspille i studiet.

22 Fagets formål Formålet med undervisningen i fokus på dansk, stavning og læsning, er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes lyst og bevidsthed omkring læsning, skrivning og stavning således at eleverne føler glæde ved at mestre disciplinerne på deres eget niveau. Undervisningens indhold. I samarbejde med den enkelte elev og holdet som helhed udarbejdes og tilrettelægges et undervisningsforløb med fokus på elevernes behov og ønsker. Elevene skal sammenholde læsning, skrivning og stavning af de samme ord i forskellige kontekster. Læseforståelsen vil blive forbedret, da elevene skal anvende teksterne efter endt læsning. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre, samt udvikle elevernes udtryks- og læseglæde. Didaktiske overvejelser. Undervisningen tager sit udgangspunkt i elevens forståelse af egne ønsker og behov for at blive bedre til at læse. En bred vifte af materialer anvendes til af emnet. Gennem eksperimenter, iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulere elevens lyst til og interesse for læsning. Vi henviser til undervisningsministeriets trinmål for faget dansk. Fagets mål: Målet med undervisningen i design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer som tekstiler, læder, uld, træ, maling, perler og andet. Eleverne skal gennem eget håndværk blive i stand til at forstå sammenhængen mellem ide, tanke og handling frem til det færdigt produkt. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne gennem håndværk og design udvikler kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en betegnelse for det samfundsmæssige og kulturelle indhold, der omhandler ting og genstande. Disse kan karakteriseres ved 3 egenskaber: de har en form, de udfylder en funktion og de rummer en fortælling. I design skal den materielle kultur inddrages i undervisningen f. eks. I form af læren om miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, genbrug og re-design, inddragelse af lokalområdet. Design lægger op til samarbejde med skolens andre fag med sit indhold og arbejdsmetoder. Der lægges vægt på at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende. Fra ide til færdigt produkt

23 Betjening af symaskine og syning på maskine og i hånden, måltagning, tilpasning af mønstre, stofberegning, indkøb af tekstiler og tilbehør. Ved at arbejde med forskellige materialer, og måder, at bearbejde disse på, får eleverne kendskab, færdigheder og inspiration til at arbejde eksperimenterende ud fra egne ideer. Eleverne starter med at finde noget inspiration til deres pude ved at kigge i blade og forskellige steder på nettet. Derefter skal de lave en skitse på papir hvor de beskriver materialevalg, farver, form osv. Eleverne skal selv med ud og købe stof og andet tilbehør til deres puder. Derefter skal der laves mønstre, der skal tegnes af på stoffet, og der skal klippes ud, før de kan gå i gang med at sy. Ved at arbejde med de praktiske opgaver, som indeholder elementer af undersøgende og eksperimenterende art, får eleverne erfaring med formgivning af tekstile materialer, og de relevante arbejdsteknikker introduceres gradvis. Der lægges vægt på mange forskellige former for inspirationskilder, Det kan være inspiration fra kammerater, det omgivende samfund, besøg i butikker på museer, udstillinger, medier og fra andre fagområder Designholdet vil præsentere og formidle egne og fælles produkter ved morgensamling og/eller forældredage. Se fagets formål under periode 1. Eleverne skal ideelt set opleve sig som uundværlige dele af et team. Gennem både teoretisk og praktisk arbejde med egen filmproduktion (ide, storyboard, film) skal eleverne arbejde med filmmediets muligheder for at afprøve forskellige filmeffekter såvel fysiske som computermanipulerede. Vi arbejder med både fysisk og computermanipuleret fiktion. Dette skulle munde ud i et trailer, som er kendetegnet ved hurtige klip, sigende udtryk, tæthed og effekter. Undervisningen skulle gerne resultere i, at eleverne får udviklet deres filmfaglige og sociale kompetencer, samt får styrket deres indlevelse og udtryksfærdighed i filmmediet som led i deres personlige udvikling. Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. Gennem en konkret opgave formidles forståelse for det enorme arbejde, der ligger bag skabelsen af et fiktivt univers. Eventuelt vil dele af holdet arbejde med filmiske øvelser, mens en anden del bygger dragt. Undervisningen vil foregå både i storgruppe og i mindre produktionsgrupper. Derudover vil hver enkelt elev vælge sit eget job eller sin rolle i produktionen som henholdsvis skuespiller, runner, kameramand, instruktør, lysmand, lydmand eller klipper. Eleverne vil opdage, at alle jobs er lige vigtige i forbindelse med produktionen. Alle skal arbejde sammen, hvis filmen skal i kassen.

24 Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med forårets mad og traditionelle retter fra perioden. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. Se under periode 1. Vi skal fremstille retter med forårets sæsonvarer og retter i forhold til pinse og Store Bededag. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Vi vil foretage ekskursioner til relevante steder. Indhold: Eleverne skal fodre og passe skolens dyr. Vi vil i denne periode flytte vores undervisning ud i skolen friluftsområde. Dette gøres for at skærpe eleverne sanser for den natur der omgiver dem, og for at det bliver synliggjort for eleverne hvilke områder inden for friluftslivet vi beskæftiger os med. Vi vil lave insekthoteller, hvor der vil bliver anvendt forskellige naturlige materialer, så som træ, ler, potteskår, uld osv. Vi vil præsentere eleverne for forskellige måder at bygge et bål op på. Samt så skal de lære de forholdsregler, der er ved at anvende åben ild i naturen. Eleverne vil kunne erhverve sig et bålbevis. Den daglige undervisning vil indeholde en gennemgang af dagens vejr og hvilke faktorer, der har indflydelse på de aktuelle vejrforhold, samt en forståelse af bl.a. verdenshjørner og vejrfænomener rundt om i verden. Perioden vil fortrinsvis byde på meget praktisk arbejde, i det friluftlivet i sig selv giver mulighed for dette. Der vil blive meget vedligeholdelse af vores friluftsplads, opbygning af insekthotel samt håndtering af bålopbygning. Eleverne bliver præsenteret for meget hands on undervisning, og dermed vil deres sanser blive særligt aktiveret i denne periode. For nogle af vores elever vil det også være et opbrud i hverdagen at al undervisning er udenfor og der ikke er et lokale med borde og stole at være i. De vil blive opfordret til mere aktiv deltagelse og fysisk aktivitet. Der vil blive øget fokus på at få eleverne til at fungere i et samarbejde.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsplan for Musik, teater og designlinjen Side 2 af 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsplan for Musik, teater og designlinjen Side 2 af 9 INDHOLDSPLAN Musik, teater og design linjen 2014/2015 Lærere: Karin Bang-Møller, Bettina Beamson, Frits Bay og Jørgen Olsen Indholdsplan for Musik, teater og designlinjen Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc VALGAVIS 7., 8., 9. årgang på Virring Skole Til elever i 6., 7. eller 8. klasse og deres forældre. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt, at eleverne allerede nu vælger valg- og tilbudsfag for

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere