Landsbypolitik for Kerteminde Kommune
|
|
- Inger Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landsbypolitik for Kerteminde Kommune Landsbypolitik for Kerteminde Kommune er udarbejdet i et samarbejde mellem Kerteminde Byråd - Kerteminde Landsbyråd og borgere i Kerteminde Kommune
2 Kerteminde en Kommune med levende landsbyer 1. INDLEDNING FORORD VISION FORMÅL PROCES KARAKTERISTIK AF LANDSBYERNE LANDSBYERNE I KERTEMINDE KOMMUNE ERHVERV - TURISME Erhverv Turisme LANDSBYBORGERNE Bosætning Infrastruktur LANDSBYPOLITIK Fællesskabernes rammer Muligheder for at bo og leve i landsbyerne De forbundne fællesskaber Grønne og bæredygtige fællesskaber Adgang til natur og kultur FREMTIDSPERSPEKTIVER EVALUERINGS- OG HANDLEPLAN
3 1. Indledning 1.1 Forord Kerteminde Kommune er en landkommune idyllisk beliggende på Nordøstfyn. Med sine ha land og knapt indbyggere, spænder Kerteminde Kommune bredt over den varierede nordøstfynske natur - mellem fjord og bælt, over bakkede marker, store skove og idylliske landsbyer, fra Margueritruten til motorvejen - beliggende i et af Danmarks smukkeste naturområder. Kerteminde Kommunes vision natur og kulturarv - vækst og udvikling skal understøtte at landsbyerne og landområderne skal være levende og attraktive lokalmiljøer, hvor nærhed er nøgleord. Samt ønsket om at videreudvikle landsbyernes særegne karakteristika, så landsbyerne i fremtiden vil være attraktive steder at bo og leve i. Det er et ønske fra både Landsbyrådet og Byrådet om at have et tættere samarbejde der foranledigede, at Byrådet besluttede at igangsætte udarbejdelsen af en landsbypolitik. Denne politik skal sætte en politisk retning på udviklingen af landsbyerne, herunder at sætte ord på landsbyernes fremtidige position, og understøtte det frivillige arbejde og fællesskab der lægges i landsbyerne. Landsbyrådet ønsker at indgå et tættere samarbejde og dialog med Kerteminde Kommune om udvikling af landsbyerne, herunder landsbyrådets fremtidige arbejde. Landsbyrådet er en naturlig dialogpartner i udarbejdelse af en fælles landsbypolitik og i den efterfølgende implementering af denne. På baggrund af en proces, der har varet det meste af 2014, og som i høj grad har været præget af inddragende dialog med borgerne, den kommunale administration og Byrådet, med henblik på at indsamle og lytte til behov og ønsker fra alle aktører, har Kerteminde Kommune og Landsbyrådet udarbejdet dette forslag til vision, indsatser og selve landsbypolitikken. På vegne af Kerteminde Byråd Jørgen Schou Formand for Erhverv- og Vækstudvalget 2
4 1.2 Vision Kerteminde en kommune med levende landsbyer De levende landsbyer kendetegnes ved: Små fællesskaber i det store fællesskab Velfungerende miljøer, hvor det er attraktivt at bo for alle generationer - hele livet Stabile og kreative fundamenter for et aktivt arbejds- og fritidsliv Steder som giver adgang til gode natur- og kulturoplevelser Steder der værd at gæste - mere end én gang Steder der er værd at være en del af 1.3. Formål Formålet med en fælles landsbypolitik for de levende landsbyer i Kerteminde Kommune, er at skabe de bedst mulige rammer for velfungerende og attraktive landsbyer, hvor alle generationer kan bo og leve i grønne og bæredygtige miljøer. De levende landsbyer skal modvirke tilbagegang i antallet af beboere i landsbyerne og tiltrække nye beboere, erhverv og turister ved at sætte fokus på landsbyernes udviklingsmuligheder, herunder fællesskaber, levevilkår, infrastruktur og adgang til kultur- og naturoplevelser. Udviklingen og implementeringen af den fælles landsbypolitik skal ske i en tæt dialog mellem Kerteminde Kommune, Kerteminde Landsbyråd og beboerne i landsbyerne. Af kommissoriet for koordinationsgruppens arbejde fremgår det bl.a., at ved udarbejdelsen af en samlet landsbypolitik kan kommunen sætte politisk retning på udviklingen af landsbyerne understøtte det frivillige arbejde der lægges i landsbyerne sætte ord på landsbyernes fremtidige position i kommunen Endvidere at politikken skal indeholde: Vision og mål Indsatsområder og overordnede handleplaner Rammer for samarbejdet herunder rollefordeling og gensidig forventningsafstemning Beskrivelse af landsbyrådets involvering i implementering af landsbypolitikken Fremtidsperspektiver, herunder udvikling/etablering af landsbynetværk og samarbejdsrelationer Plan for evaluering og ajourføring af landsbypolitikken 1.4. Proces Landsbypolitikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Kerteminde Kommune (Erhverv- og Vækstudvalget) og Kerteminde Landsbyråd. En nedsat koordinationsgruppe med repræsentanter fra Kerteminde Byråd, den kommunale administration og Kerteminde Landsbyråd har været ansvarlig for processen. 3
5 Visionen for landsbypolitikken er blevet til på baggrund af input fra landsbyerne, der er repræsenteret i Kerteminde Landsbyråd. Efterfølgende har der været afholdt 3 dialogmøder med beboere i kommunens landsbyer 1 dialogmøde med kommunalt ansatte 1 temamøde med Byrådet samt 2 møder med unge fra 2 af kommunens landsbyskoler Desuden har processen været fulgt af Kerteminde Landsbyråd på flere møder På baggrund af dialogmøderne besluttede koordinationsudvalget 6 indsatsområder, som skønnedes at kunne dække de mange konkrete forslag til handlinger, der er indkommet fra deltagerne i dialogmøderne. De 6 indsatsområder er: 1. Fællesskabernes rammer 2. Mulighederne for at bo og leve i landsbyerne 3. Erhverv i landsbyerne og landområderne 4. De forbundne fællesskaber 5. Grønne og bæredygtige fællesskaber 6. Adgang til kultur og natur Koordinationsudvalget har herefter udformet et forslag til politikker og suppleret disse med handlinger med udgangspunkt i de forslag, der indkom på dialogmøderne. Processen afsluttedes med et borgermøde i november 2014, hvor interesserede borgere kommenterede det foreliggende forslag, som efter mødet blev finpudset og videresendt til behandling i de stående udvalg forud for endelig godkendelse i Kerteminde Byråd på byrådsmødet primo Oversigt over de 12 største landsbyer i Kerteminde Kommune. De 12 viste landsbyer udgør Kerteminde Landsbyråd, som er et koordinerende organ for landsbyerne i Kerteminde Kommune. I Kerteminde Landsbyråd arbejdes med en opdeling af landsbyerne: Nord: Stubberup, Dalby, Mesinge, Viby og Drigstrup. Midt: Dræby, Kølstrup, Revninge og Rynkeby Syd: Birkende, Marslev og Rønninge 4
6 2. Karakteristik af landsbyerne 2.1 Landsbyerne i Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune er en landkommune i Region Syddanmark med et samlet areal på ca HA og i alt indbyggere, hvoraf de ca er bosiddende i kommunens tre centerbyer dvs. de tre største byer, Kerteminde, Langeskov og Munkebo og er bosiddende i landsbyerne og i det åbne land. Der er 20 landsbyer samt et antal mindre bebyggelser i landområderne. Herunder er der sommerhusområder forskellige steder i kommunen. Der er alle muligheder for et godt liv i landsbyerne, både med hensyn kultur og fritidsliv og ikke mindst den skønne natur lige uden for døren, som giver en fantastisk mulighed for et rigt friluftsliv. Naturen, kunsten, kulturen og ikke mindst alle ildsjælene er nogle af de bærende værdier for bosætningen. Landsbyerne tilbyder forskellighed om man bor i nord på Hindsholm - omgivet af et fantastisk kystlandskab eller i syd - tæt på Odense og motorvejen eller i midten - tæt på Nor og Fjord. Et bærende element for det gode liv i landsbyerne, er de mange forskellige foreninger. De forskelligartede tilbud forsøger at fange beboernes og fællesskabets interesser - hvad enten det drejer sig om sport, sang, musik, skydning, ridning, spejder, dans, gymnastik eller teater m.m. Det rige foreningsliv giver fællesskabet gode betingelser og medvirker til at skabe udvikling, kvalitetsoplevelser, sammenhold og livskvalitet. I landsbyerne er der i alt 11 forsamlingshuse og sognegårde, som danner rammen om forskellige arrangementer og aktiviteter To af kommunens i alt fem idrætshaller er beliggende landsbyerne, nemlig Hindsholmhallen og Nymarkshallen og er i tilknytning til skolerne. Det samlede antal skoler og daginstitutioner i kommunen er godt repræsenteret i landsbyerne. Tre af Kerteminde Kommunes i alt seks kommunale skoler er beliggende i landsbyerne, nemlig Hindsholmskolen, Marslev Skole og Nymarksskolen. Herudover er der også en friskole i Rynkeby og i Revninge samt en efterskole i Drigstrup. Derudover er Østfyns Produktionsskole beliggende i Marslev. Tre af de i alt 9 kommunale daginstitutioner er beliggende i landsbyerne, Bøgebjerg Naturbørnehave, Marslev Børnehus og Børnehuset Nymarken. Pasning af 0-3 årige foregår primært ved dagplejepasningstilbud, hvoraf ca. 1/3 af dagplejetilbuddene ligger i landsbyerne. De primære indkøbsfaciliteter ligger i de tre centerbyer, men derud over er der i Rynkeby, Mesinge og Marslev købmandsforretninger. 5
7 2.2 Erhverv - turisme Erhverv Generelt er Kerteminde Kommune et dynamisk område for store og små erhvervsvirksomheder hvor en del er beliggende i landområderne. De tre centerbyer, Munkebo, Langeskov og Kerteminde har dog den største koncentration af virksomheder med hver sin udviklingsprofil - nemlig Munkebo med nærhed til havn og maritim-teknologisk udvikling, Langeskov med nærhed til motorvej, togstation og transport med industriproduktion samt Kerteminde med kulturarv og historisk turismetiltrækningskraft. Antallet af virksomheder i landområderne er stabilt og med udarbejdelsen af en erhvervspolitik og en dynamisk handleplan, er der fokus på at styrke væksten og muligheden for at etablere erhverv i landområder. Typiske erhverv i landområderne er enkeltmandsvirksomheder indenfor servicefag og kreative fag, landbrug/fødevarefremstilling samt håndværksvirksomheder. På figur ses antal registrerede virksomheder i landsbyerne for henholdsvis nord, syd og midt. (pr. 2013) Antal registrerede CVR virksomheder Nord Syd Midt Turisme Landsbyerne og landområderne i kommunen har mange attraktioner at byde på, både for beboerne og turister. Disse attraktioner har stor værdi for områdets identitet og et stedbundet potentiale, og kan stimulere udviklingen og skabe sammenhængskraft for bosætning og udøvelse af turismeerhverv. Turismen i Kerteminde Kommune er i stigning og erhverv relateret til helårsturisme understøtter væksten og styrker ligeledes borgernes aktiviteter og iværksætterlyst. Kerteminde Kommune har udarbejdet en turismepolitik som skal understøtte turismeerhvervs udvikling. 6
8 2.3 Landsbyborgerne Der findes borgere i stort set alle aldersgrupper i landsbyerne, dog er de markant største grupper de 0-19 årige og de årige, som er gruppen af børnefamilier samt familier hvor børnene er flyttet hjemmefra, og ældre som lige er gået på efterløn. Desuden er der en stigningen af +65 årige. Der sker en markant ændring i gruppen årige. De unge flytter til de større byer for at studere og bosætte sig fremfor at pendle. En udfordring for Kerteminde Kommune er at tiltrække og fastholde aldersgruppen årige. Det har betydning for børnefamilier, at der er god tilgængelighed til områder med gode betingelser for børn, dvs. pasningsmuligheder, skoler og adgang til natur og kultur. Ligeledes har bedsteforældrene en stor tiltrækningskraft og muligheden for at skabe sociale netværk. Herudover betyder det meget, at det er let at komme til de større byer for at fastholde karrieren, og at infrastrukturen virker således at pendlertiden ikke bliver for lang. Skift i flyttemønster Alderssammensætningen i landsbyerne i Kerteminde Kommune Overordnet kan man konkludere, at der i fremtiden forventes færre børnefamilier, færre i den erhvervsaktive alder og markant flere ældre. Den markante befolkningsvækst for gruppen 65+ afspejler, at der bliver færre i den erhvervsaktive alder. Generelt er der dog en stigning af borgere i Kerteminde Kommune, men de flytter fortrinsvis til områder ved de tre centerbyer- Langesjov, Munkebo og Kerteminde 7
9 2.3.1 Bosætning Befolkningsudviklingen i sognene i Kerteminde Kommune For kommunen som helhed er der blevet 0,6 pct. flere borgere i perioden For kommunen som helhed er der blevet 13,5 pct. færre børn i alderen 0-14 år. Det kunne indikere, at mange unge tager væk, får sig en videregående uddannelse og ikke vender tilbage. Fraflytningen bliver ikke erstattet af tilflyttere med tilsvarende uddannelsesniveau Infrastruktur Fysisk infrastruktur Infrastruktur og mobilitet er afgørende for at binde borgere og virksomheder sammen. For at tiltrække nye borgere og fastholde og udvide arbejdsstyrken, så skal tilgængeligheden til job, fritidsog servicetilbud være i orden. En god infrastruktur og en høj mobilitet er afgørende for borgernes livskvalitet og for virksomhedernes trivsel, udviklingsmuligheder og rekrutteringsgrundlag. Infrastrukturen udvikles løbende for at understøtte byernes udvikling og tilgængeligheden til natur og oplevelser. Kerteminde Kommunes korte afstand til Odense er en vigtig faktor og med Langeskovs attraktive placering tæt på motorvejen, samt togstation i Langeskov, er der fokus på at skabe bedre infrastruktur via attraktive busforbindelse for at tiltrække både virksomheder og nye familier til kommunen. Fynbus og teletaxi er tilgængelige transportmuligheder og dækker hele kommunen. Dog er der udfordringer ved de daglige afgange til og fra landsbyerne. 8
10 Digital infrastruktur Fyn skal være tilgængelig. Også digitalt. Uanset, hvor på Fyn en virksomhed ligger eller man som borger vælger at bosætte sig, skal der være adgang til en ordentlig mobildækning og til et tidssvarende bredbånd. Det er langt fra situationen alle steder i dag. Derfor har kommunerne bag Byregion Fyn igangsat et arbejde for at skaffe bedre dækning på begge områder. De fynske kommuner mener grundlæggende, at der er tale om områder af afgørende national betydning og at dækningen derfor burde være omfattet af forsyningspligten på samme måde som veje, el og vand er det. Men i erkendelse af, at der ikke i øjeblikket er landspolitisk vilje til at støtte det synspunkt, forsøger kommunerne at øge dækningen gennem en bred vifte af tiltag. Målet er, at Fyn i 2020 er dækket af et bredbåndsnet, der ikke alene dækker det aktuelle behov, men også er fremtidssikret i forhold til nye teknologiers krav. Derudover skal mobildækningen på Fyn være blandt landets absolut bedste. Erhvervsstyrelsen har i en opgørelse fra 2013 bekendtgjort at der er næsten 99 % dækning af mobilsignalet i Kerteminde Kommune. Typisk er der 3G dækning til datatransport tilgængeligt i stort set hele kommunen. Det er dog påvist at der er sorte huller i en del af landdistriktsområderne og især på Hindsholm og i den sydlige del af kommunen. En stor udfordring er ligeledes bredbånd, som kræves til internetadgang for borgerne i kommunen. Der er meget varieret tilgængelighed alt efter hvor bopælen er placeret. Dvs. i landsbyområder er der det stort set tilgængeligt, hvorimod det i landområderne er svært tilgængeligt. Der er såvel på kommunalt plan som i Region Syddanmark, stort fokus på bredbånds- og mobildækningsproblematikken, og der er tegn på, at udviklingen går den rigtige vej mod en forbedret infrastruktur for store dele af området. Den manglende digitale infrastruktur forhindrer mange typer virksomheder i at slå sig ned i landdistrikterne, ligesom fuld udnyttelse af digitale informationsstrømme er et stadig vigtigere parameter i familiers valg af bolig og borgernes kontakt til det offentlige. 9
11 3. Landsbypolitik Landsbypolitikken skal skabe de fornødne rammebetingelser og samarbejdsrelationer og tager udgangspunkt i følgende indsatsområder: 1. Fællesskabernes rammer 2. Mulighed for at bo og leve i landsbyerne 3. Erhverv i landsbyerne og landområderne 4. De forbundne fællesskaber 5. Grønne og bæredygtige fællesskaber 6. Adgang til kultur og natur 10
12 3.1 Fællesskabernes rammer Vi skal; Kerteminde Kommune skal sammen med Kerteminde Landsbyråd og befolkningerne i landsbyerne tage initiativer, som kan være med til at pleje og udvikle de nuværende fællesskaber i og mellem landsbyerne samt etablere nye fællesskaber med henblik på at skabe levende landsbyer Vi vil; Kerteminde Kommune og Kerteminde Landsbyråd udpeger som Landsbyfællesskabernes år, hvor der sættes fokus på at stimulere og pleje eksisterende og nye fællesskaber og frivilligheden i og på tværs af landsbyerne i Kerteminde Kommune Vi vil; Kerteminde Kommune og Kerteminde Landsbyråd udarbejder i første halvår 2015 en procedure til modtagelse af nye borgere i landsbyerne. Proceduren skal sættes i gang senest 1/ Vi vil; Kerteminde Kommune opretter fra 2015 en Landsbyudviklingspulje på min kr. årligt, som kan søges af landsbyfællesskaber til konkrete udviklingsinitiativer i de enkelte landsbyer. Kerteminde Landsbyråd skal inddrages i administrationen af puljen. Det gør Kerteminde Kommune også; Kultur- og fritidspolitik Folkeoplysningspolitik Græsrodspulje Velkomstmøde for nye borgere Turistpolitik 11
13 3.2. Muligheder for at bo og leve i landsbyerne Vi skal; Kerteminde Kommune skal sammen med Kerteminde Landsbyråd og befolkningerne i landsbyerne udarbejde udviklingsplaner for de enkelte landsbyer i kommunen, som kan medvirke til at fremhæve, bevare og udvikle landsbyernes særpræg og identitet og som kan medvirke til at gøre det attraktivt og muligt at bo og leve i landsbyerne for såvel nuværende som kommende beboere Vi vil; Med henblik på en mere detaljeret fremtidig politik for landsbyerne i Kerteminde Kommune, vil Kerteminde Kommune i samarbejde med Kerteminde Landsbyråd og borgerne i landsbyerne, udarbejde forslag til udviklingsplaner for de enkelte landsbyer. Udviklingsplanerne skal bl.a. indeholde: a) forslag til grønne bymiljøer b) forslag til fastholdelse og tiltrækning af beboere c) beskrivelse af bygningstilstande og vej- og stiforhold d) beskrivelse af sociale, kulturhistoriske og kulturelle forhold e) beskrivelse af naturen og det åbne land f) beskrivelse af og forslag til landsbyens udfordringer og muligheder g) beskrivelse af eksisterende virksomheder og forslag til fremtidige erhverv/virksomheder h) plan over mulige byggegrunde i landsbyen, herunder anvisning af grunde til evt. særlig bæredygtige bebyggelser i) forslag til områder/bygninger, som evt. kunne tildeles status som flexboliger Vi vil; Kerteminde Kommune vil i 2015 vedtage en plan, som i en given årrække sikrer børnepasningsmuligheder, daginstitutioner og skoler uden for Kerteminde, Munkebo og Langeskov. Det gør Kerteminde Kommune også; Børn og ungepolitik Voksenpolitik Work - live - stay Yde tilskud til bevaringsværdige bygninger Nedrivningspulje Kommuneplan og planstrategi Fyn Strategien 12
14 3.3 Erhverv i landsbyerne og landområderne Vi skal; Kerteminde Kommune skal sammen med Kerteminde Landsbyråd og befolkningerne i landsbyerne tage initiativer, som gør det muligt for interesserede at drive og/eller etablere mindre virksomheder i landsbyer og landområder med hensyntagen til gældende lovgivning og stedets særpræg Vi vil; Kerteminde Kommune vil i 2015 sætte fokus på mulighederne for at understøtte og etablere mindre virksomheder i landsbyerne og i landdistrikterne og derved gøre det lettere og mere interessant at drive og etablere mindre virksomheder/firmaer uden for Kerteminde, Munkebo og Langeskov. Det gør Kerteminde Kommune også; Nytårskur og innovationspris Erhvervskontakten Erhvervspolitik og erhvervspolitisk handleplan Turismepolitik Salg af erhvervsjord og henvisning af ledige erhvervslokaler LAG MANK (lokale aktionsgrupper Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde) Kommuneplan og planstrategi 13
15 3.4 De forbundne fællesskaber Vi skal; Kerteminde Kommune skal i dialog med Kerteminde Landsbyråd og beboerne i landsbyerne tage initiativer, som sikrer en brugervenlig og stabil offentlig trafik og adgang mellem byerne i kommunen og omkringliggende større byer. Kerteminde Kommune skal endvidere tage initiativer, som sikrer alle borgere i kommunen adgang til tidssvarende digitale netværk herunder bredbånd Vi vil; Kerteminde Kommune vil i samarbejde med Kerteminde Landsbyråd og andre relevante aktører senest i 2015 nedsætte en arbejdsgruppe, som skal analysere behovet for offentlig transport fra/til/mellem byerne i og uden for Kerteminde Kommune - og udarbejde forslag til initiativer, som giver muligheder for tilfredsstillede transport til/fra uddannelsessteder og arbejdspladser samt til/fra naturog kulturtilbud Vi vil; Kerteminde Kommune vil i samarbejde med relevante aktører udarbejde en oversigt over, hvordan landsbyerne og landområderne er dækket af mobile og digitale netværk samt arbejde på at få en tilfredsstillende dækning af hele kommunen. Det gør Kerteminde Kommune også; FynBus - lokale busordninger Teletaxiordning Kørselsordning for borgere med nedsat helbred Strategi Fyn fysisk og digital infrastruktur Jord til opsætning af mobilmaster 14
16 3.5 Grønne og bæredygtige fællesskaber Vi skal; Kerteminde Kommune skal sammen med Kerteminde Landsbyråd og befolkningerne i landsbyerne tage initiativer, som sikrer at al fremtidig udvikling sker med hensyntagen til et bæredygtigt og grønt miljø Vi vil; Kerteminde Kommune vil i udpege et område i nærheden af en af kommunens landsbyer, hvor interesserede på attraktive vilkår kan tilbydes mulighed for at købe grunde og opføre boliger med fokus på bæredygtighed Vi vil; Kerteminde Kommune vil i 2015 udarbejde en plan for, hvor i kommunen der kan opstilles vindmøller og solcelleanlæg. Det gør Kerteminde Kommune også; Oversigt over ledige byggegrunde i Kerteminde Kommune Oversigt over nuværende lokalplaner Kommuneplan og planstrategi 15
17 3.6 Adgang til natur og kultur Vi skal; Kerteminde Kommune skal sammen med Kerteminde Landsbyråd og befolkningerne i landsbyerne tage initiativer, som sikrer beboere og gæster adgang til natur- og kulturtilbud Vi vil; Kerteminde Kommune vil i samarbejde med Kerteminde Landsbyråd, beboere i landsbyerne og andre relevante aktører i 2015 udpege og beskrive et antal oplevelsesspots, som kan medvirke til at forbinde turisme og landsbyerne. Disse oplevelsesspots skal endvidere medvirke til at forbinde landsbyer, naturen og attraktioner og dermed styrke borgernes relationer til naturen og landsskabet. Det gør Kerteminde Kommune også; Turismepolitik Sundhedspolitik Kort over eksisterende cykel, vandrestier og vandreruter Fritids og kulturpolitik Event- og begivenhedsstrategi 16
18 4. Fremtidsperspektiver Politikken vil have et skarpt fokus på kommunens planstrategi, øvrige politikker samt samarbejdspartnere, som i fællesskab har til opgave på lang sigt at sikre udviklingen af landsbyerne. Desuden håber såvel Kerteminde Kommune som Kerteminde Landsbyråd, at der med den fælles politik for landsbyerne i Kerteminde Kommune er skabt et redskab, som i årene fremover kan være til at sætte retning for udviklingen af landsbyerne. Det er derfor vigtigt, at både Byråd, kommunal administration som Kerteminde Landsbyråd anvender politikken i den ånd, som det er udviklet - nemlig som et dynamisk redskab, som løbende evalueres, ajourføres og fornys. Det er intentionen at denne første udgave af politikken vil danne afsæt for nye og endnu mere konkrete politikker efterhånden som fællesskaberne i landsbyerne udvikles og der udarbejdes lokale udviklingsplaner for de enkelte landsbyer. Det forventes ligeledes, at borgerne i landsbyerne gennem fællesskaberne og udviklingsprocesserne gøres endnu mere involverede og motiverede for at medvirke til udviklingen af deres landsby. Det er således et håb, at landsbyernes borgere løbende vil kunne involveres i evalueringen, ajourføringen og udviklingen af kommende politikker og i implementeringen af disse. Endelig forventes det, at Byråd og den kommunale administration bliver mere bevidste om landsbyernes potentialer og mulighederne for at involvere borgerne endnu mere i spørgsmål, som vedrører de enkelte landsbyers dagligdag og fremtid 5. Evaluerings- og handleplan Politikken vedtages af Kerteminde Byråd og revideres mindst 1 gang i hver byrådsperiode. Politikken er forankret i Erhverv- og Vækstudvalget, og i samarbejde med den kommunale administration og Landsbyrådet for Kerteminde Kommune, udmøntes den i et praktisk partnerskab. Med henblik på at fastholde fokus på landsbyernes udvikling, udarbejdes en handleplan. Denne vil sikre at der ske en løbende opfølgning på og evaluering af effekter og resultater af de politiske prioriterede handlinger og indsatser. Dette vil ske på de 2 årlige møder mellem Erhverv- og Vækstudvalget og repræsentanter fra Kerteminde Landsbyråd. Handleplanen udarbejdes for en 3-årig periode. Billederne i Landsbypolitikken er venligst udlånt af Torben Laigaard og Steen Hjorth 17
Landsbypolitik Kerteminde Landsbyråd
Landsbypolitik 2019-2022 år senest 1/6) Lokalplaner De nuværende lokalplaner og ikke up-to-date og ikke flexible nok. Landbypolitik 2019-2022, Endeligt forslag, version 1 Status Bosætning handler om livskvalitet
Læs mereFællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen 10.11.14 - Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd
Fællesskab giver nærmiljøet værdi Steen Hjorth 60 år tilfreds efterlønner Bl.a formand for Mesinge Sogns Lokalråd og Kerteminde Landsbyråd Bor i Midskov på Hindsholm, Kerteminde Kommune Fællesskab giver
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereLanddistriktspolitik Randers Kommune
Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereLANDDISTRIKTS POLITIK
LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereProjektstøtte i Kerteminde kommune
Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereStrategi- og handleplan for landdistrikterne
Strategi- og handleplan for landdistrikterne 11. januar 2016 vedtog Byrådet en ny Landdistriktspolitik. Politikken omhandler følgende temaer: Strategi- og handleplanen er en opfølgning på den vedtagne
Læs mereOplevelser og erhverv som udviklingsmotor
Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Fredensborg Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik 2019-2023 Godkendt af Byrådet den xx Forord Vi er stolte over, at du nu sidder med Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereKULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE
KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Værdier 2 Overordnede Kulturpolitiske formål 3 FORMÅL FOR OMRÅDERNE 5 BIBLIOTEK 5 MUSEUMSOMRÅDET 5 MUSIK 6 TEATER 6 FILM OG BIOGRAF 7 LOKALRADIO
Læs mereVejdæmningen forbinder Helnæs med Fyn
Med vilje og hjerte Vejdæmningen forbinder Helnæs med Fyn Forord Med vilje og hjerte beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen borgere, virksomheder og kommune skaber udvikling og det gode liv.
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE
LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning
Læs mereLanddistriktspolitik for Lemvig Kommune
Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter
Læs mereAfdelingschef i Vesthimmerlands Kommune
Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereIntroduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereVejen Kommunes Boligpolitik
Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereBaggrund. Landsbyrådet består jf. vedtægterne af repræsentanter fra følgende landsbyer:
Landsbypolitik Byrådet vedtog den 31. marts 2009 Landsbypolitikken med den bemærkning, at der tillige er tale om visioner, der markerer en langsigtet udvikling for landsbyerne. Postadresse: Favrskov Kommune
Læs merekompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition
kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereLokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.
Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereFAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereForslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014
Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereIndhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning
Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereLanddistriktspolitik og handlingsplan Indledning
Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe
Læs mereStrategisk planlægning i landdistrikterne
INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op
Læs mereLandsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk
Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,
Læs mereVision Greve - hvor livet er grønt
Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereAfstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012
BILAG 6 Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af Bornholms udviklingsplan den 28. juni 2012 kom der afstemningstemaer fra SF, Venstre og
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereEt godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik
Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereNOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode
Læs mereUDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK
UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens
Læs mereHandlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning
Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken 2015-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING
STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING MOLS I UDVIKLING Mols i Udvikling er en landsbyklynge bestående af 24 landsbyer, der er skønt placeret på Mols og Helgenæs på Jyllands næse. I området bor der godt 3.800
Læs mereCafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land
Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du
Læs mereBefolkning 2015 i Nyborg Kommune
Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Økonomiafdelingen, 19. februar 2016 INDHOLD 1. Befolkningen i de fynske kommuner... 3 2. Befolkningen i Nyborg Kommune... 4 3. Årsagen til stigningen i Nyborg Kommune...
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereFLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.
ENERGI TIL MERE En af vores store forcer i Esbjerg Kommune er vores evne til at stå sammen om at løse udfordringer og få det optimale ud af de muligheder, der byder sig. Derfor er Vision 2025 en fælles
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereTurisme og event. Politik for Herning Kommune
Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mere