Når træneren forgriber sig

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet April 2009 nr. 4 Når træneren forgriber sig side 6 Læs også : Pit stop i Løgumkloster Sproget i medierne Hvad gør os til mennesker Kræft rammer også familien

2 REKTORS NYVIDEN April 2009 nr. 4 HJØRNE Tænk på fremtiden På Syddansk Universitets hjemmeside kunne man for nylig læse en nyhed om, at interessen for universitetets efteruddannelser er blevet fordoblet siden sidste år. Her på SDU tolker vi det som et tydeligt tegn på, at netop finanskrisen giver folk en grund til at efteruddanne sig og åbner for, at virksomheder fremtidssikrer deres medarbejdere ved at efteruddanne dem. På samme måde håber jeg, at alle de Syddansk Universitet gør vi naturligvis alt, hvad vi kan for at gøre de unge opmærksom på vores uddannelser. Det gør vi, både fordi vi synes, vi har nogle rigtig gode og relevante uddannelser og tilbud til de unge og som sagt fordi, uddannelse er vigtigt. For at gøre de unge interesseret i SDU har vi valgt at møde dem i de medier, de bruger: På Facebook, i annoncer på net-aviserne og på Messenger. Desuden har samfundet på det seneste unge, som bliver studenter i år eller allerede har taget en adgangsgivende eksamen, vælger at bruge den opbremsning, som finanskrisen giver, til at sikre deres fremtid ved at vælge en uddannelse. Mange af disse unge har sikkert oplevet, at venner og større søskende de seneste år har fravalgt uddannelser og i stedet har ladet sig friste af, at samfundets tørst efter arbejdskraft gav masser af muligheder for ufaglært Jeg håber, at de unge bruger den opbremsning, som finanskrisen giver, til at sikre deres fremtid ved at vælge en uddannelse. ydet historisk mange penge til forsk- ning og uddannelse, hvilket giver os her på SDU den bedste mulighed nogensinde for at tage os godt af vores studerende: Vi har pladsen, studiemiljøet, underviserne og forskerne. Desuden tør jeg godt love de unge, at udsigterne tegner lysere for dem, når de er færdige med deres uddannelse, end de konjunkturer, vi ser i dag. arbejde og dermed også for rigtige indkomster. Det er jo cool at give drinks til de studerende venner, som måske kun kan finde penge til en enkelt fadøl i det sparsomme SU-budget. Men både for de unge selv og for det danske samfund kan hurtige gevinster ved ufaglært arbejde vise sig at være en kortsigtet gevinst. Lige nu, hvor finanskrisen raser af sted, er tiden altså inde til at planlægge sin fremtid og udfylde et ansøgningsskema, og så glæder vi os her på SDU til at møde alle de nye studerende, når sommeren går på hæld. Af Jens Oddershede, jod@sdu.dk Det er i disse måneder, valget skal træffes, og ansøgningen skal laves, hvis man vil søge om at blive optaget på en uddannelse. På 2 2REKTORS HJØRNE

3 nr. 4 april 2009 NYVIDEN Indhold Pit stop i Løgumkloster side 4 Når træneren forgriber sig side 6 Og så skal vi til Syddansk Universitet side 10 Hvad gør os til mennesker side 16 Kræft rammer også familien side 20 Ord på tv Nyhedsværterne bruger sproget til at rykke tæt på os Side 10 Tid til tænkepause Videnskabsteater Livet med kræft Når træneren forgriber sig SDU i nyt samarbejde med Hvad er forskellen på Hvordan støttes patienter og Seksuelle overgreb i sportsklubber højskole mennesker og robotter? pårørende? side 6 side 4 side 16 side 20 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 12 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , nyviden@nyviden.dk Dan Hansen (journalist, ansvh.), tlf , dan@sdu.dk, Kent Kristensen (journalist), tlf , kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf , bda@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , mav@sdu.dk. Forsidefoto: Colourbox. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 5, 2009: 7. april kl. 12. Udkommer: 24. april ISSN

4 NYVIDEN April 2009 nr. 4 Foto: Scanpix. Pit stop i Løgumkloster Højskole tilbyder fire ugers aktiv tænkepause til universitetsstuderende, der er kørt fast Pit stop tank ny energi gennem et højskoleophold. Sådan lyder et nyt tilbud til universitetsstuderende, der er kørt fast og måske også tvivler på, at de befinder sig på den rette vej. Her i april-maj holder Løgumkloster Højskole sit første fire ugers forløb for studerende, som har brug for at komme lidt væk fra universitetsmiljøet for at tænke over deres situation. En af initiativtagerne til projekt Pit stop er institutleder Johs. Nørregaard Frandsen fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, og han håber, at et midlertidigt miljøskifte kan være med til at skabe afklaring hos SDU-studerende, som er ved at miste studielysten. Den kontakt, vi har med de studerende, drejer sig om faglighed, men manglende studielyst og overvejelser om at stoppe studierne udspringer jo ikke nødvendig- vis af faglige problemer. Det kan lige så vel være ensomhed, lavt selvværd eller eksistentielle overvejelser, der bringer studerende ud i personlige kriser, som kan ende med, at de falder fra studierne. Og de problemer er vi som undervisere ikke gearet til at tage os af, siger han. De fire ugers højskoleophold vil rumme forskellige kreative indslag, vejledningscafé og ikke mindst samvær med andre unge i samme livssituation. Kostskoleformen er god, fordi vi får mulighed for at kikke rundt om hinanden og se personligheden frem for fagligheden. Samtidig har vi på højskolerne en tradition for at beskæftige os med eksistentielle spørgsmål, og de erfaringer kan vi bruge i projektet, siger Vita Andreasen, der er forstander på Løgumkloster Højskole. Normalt kan et universitet ikke råde sine studerende til at tage på højskoleophold midt i studierne, men Pit stop er et pilotprojekt, som støttes af Undervisningsministeriet. Derfor vil der være særlige fordele for studerende på Humaniora på Syddansk Universitet. Hvis de aktivt gennemfører det fire ugers forløb, får de ret til 5 ECTS points, så opholdet på højskolen indregnes som en del af deres studium, og de mister heller ikke deres SU i de fire uger, de er på højskole. Der tales meget om frafaldet på universiteterne, og vi håber, at et højskoleophold kan være med til at motivere flere studerende til at fortsætte deres studier og de, der ikke vil fortsætte, kan forhåbentlig få inspiration til at foretage et valg, så de ikke spilder dyrebar tid på studier, som de alligevel aldrig bliver færdige med, siger Johs. Nørregaard Frandsen. Der holdes også et Pit stop i efterårssemestret fra 16. november til 13. december. Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk 4

5 Logo: CMYK 0/73/100/75 0/0/0/70 Bring Your Ideas to LIFE åbent hus, netværks- & KARRIEREDAG 24. APRIL Er du færdig med din bacheloruddannelse, eller bliver du det snart? Hvis du er interesseret i at erhvervsrette sidste del af din uddannelse eller netværke dig til et relevant studiejob, så er du velkommen, når LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet holder åbent hus, netværks- og karrieredag. Her kan du blive klogere på, hvordan din karriere kan udforme sig, hvis du tager en af LIFEs 17 kandidatuddannelser. Det foregår fredag d. 24. april på Frederiksberg Campus, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg fra Hele dagen vil der være fokus på at skabe netværk og på jobmuligheder under og efter dit studium. Du vil blandt andet kunne deltage i karriereworkshops og virksomhedsmesse. Program for dagen Mød din fremtidige arbejdsplads: tal med ansatte fra 20 internationale virksomheder og organisationer. Virksomhedsstandene er åbne til kl Karriereworkshops sådan netværker du dig til et studiejob, praktikophold eller dit første job Karriereworkshops fortsat Gratis frokost (hvis du er tilmeldt på forhånd) Sådan erhvervsretter du sidste del af din uddannelse Hør om den af de 17 kandidatuddannelser, du er interesseret i. Ved studieledere og studerende Hør hvordan færdige kandidater bruger deres uddannelse Hør om en anden af de 17 kandidatuddannelser Oplev A-vej fredagsbaren på LIFE Læs mere om åbent hus på Du er velkommen til at møde op på selve dagen uden at tilmelde dig. Men hvis du tilmelder dig, er du sikker på, at der er frokost til dig på dagen. Du kan tilmelde dig på DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET F O R FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØB ENHAVNS UNIVERSITET A4 størrelse A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler) 17 kandidatuddannelser inden for Life Sciences: Agricultural Development Agronomi Biologi-bioteknologi Fødevarevidenskab Gastronomi og sundhed Havebrugsvidenskab Human ernæring Jordbrugsøkonomi Klinisk ernæring Landskabsarkitektur Landskabsforvaltning Miljøkemi og sundhed Miljø- og naturressourceøkonomi Parasitologi Procesanalytisk teknologi Skovbrug Veterinærmedicin

6 NYVIDEN April 2009 nr. 4 Når træneren forgriber sig Vi gør for lidt for at sikre, at børn ikke bliver udsat for seksuelle krænkelser i sportsforeninger Omkring 4000 nuværende og tidligere idrætsudøvere skal om få måneder interviewes om deres ungdomsår i sportsklubberne. Målet er at finde ud af, hvordan børn trives i idrættens verden Aldersmæssigt spænder de 4000 deltagere mellem 18 og 40 år, hvoraf en del fortsat er aktive sportsudøvere. Der vil både være repræsentanter fra elite- samt bredde-idrætten. herunder også at sætte fokus på nogle af de lidt mørkere sider i miljøet, nemlig seksuelle krænkelser og mobning. Det er adjunkt, ph.d. Jan Toftegaard Støckel fra Center for Bevægelse, Idræt og Samfund Baseret på min egen forskning Typiske træk Jan Toftegaard Støckel er en af de eneste forskere herhjemme, som beskæftiger sig med pædofili i sportens verden. samt udenlandske undersø- på Syddansk Universitet, der skal stå for Han har blandt andet analyseret alle pilot-projektet. seksuelle krænkelser, som var registreret Det er bestemt ikke, fordi jeg ønsker at gelser vil jeg skønne, at mellem på Sjælland inden for en 4-årig stille spørgsmålstegn ved, om børn kan få en periode. Han har undersøgt 8000 telefonopkald til Børns Vilkår for at finde to og fem procent af børn og masse gode oplevelser i en idrætsklub. Men omvendt har vi tradition for at sidestille sport med noget rent og sundt, og dermed har det været vanskeligt at få en nuanceret debat om de skyggesider, der også er. Især er seksuelle krænkelser mod børn tabubelagt, siger Jan Toftegaard Støckel. Han har valgt udelukkende at interviewe unge i idrætten har været udsat for grove seksuelle krænkelser. Jan Toftegaard Støckel, idrætsforsker ud af, hvor mange af henvendelserne der drejede sig om, at børn enten havde været ude for overgreb eller seksuel chikane i deres idrætsklub. Og han står bag en spørgeskemaundersøgelse, hvor 2000 sportsklubber blev spurgt til deres erfaringer og holdninger voksne, der så skal se tilbage på deres ungdomsår. Det giver et mere troværdigt resultat at tale med unge og voksne. Børn vil have vanskeligere ved at svare, forklarer SDU-forskeren. og hvordan de forsøger at undgå, at pædofili finder sted. Som led i sin ph.d.-afhandling interviewede han desuden 63 sportsudøvere, der tidligere havde været udsat for krænkelser, og han har lavet en database over alle kendte tilfælde i Danmark. 6

7 nr. 4 april 2009 NYVIDEN En træner har masser af tid til at opbygge et tillidsforhold og flytte grænser over for barnet. Overgreb foregår inden for al slags idræt, men er mest udbredt i individuelle sportsgrene. Foto: Scanpix. Ud fra dette materiale fremhæver han en række træk, der er typiske, når børn bliver udsat for seksuelle krænkelser i sportsklubber. Næsten tre ud af fire sager sker i individuelle sportsgrene. Specielt inden for kampsport og ridning er der forholdsmæssigt mange tilfælde. Det kan muligvis forklares med, at det er miljøer med et meget autoritært forhold mellem træneren og udøveren, og det kan den voksne udnytte. Ofte foregår det seksuelle i trænerens hjem eller i hvert fald uden for klubben. Ofret er i gennemsnit 12 år drengene en smule under, og pigerne lidt ældre. Selv om der også er børn fra socialt velstillede hjem blandt de krænkede, er der alligevel overvægt af børn med omsorgssvigt. Og misbrugene står typisk på i længere tid end overgreb i SFO, spejderklubber og andre miljøer. Halvdelen varede således i over et halvt år, mens 13 procent af alle sager stod på i mere end fire år. Krænkerens rolle Når det gælder træneren, som krænker, deler Jan Toftegaard Støckel vedkommende ind i to overordnede grupper. Der er den pædofile mand, som er tiltrukket af drenge. Han udnytter, at han kan bygge sin relation op over lang tid. Man skal huske, at træneren ofte får en forældrerolle, og at børnene oplever vedkommende som en, der sætter regler op, og som hen ad vejen flytter grænser for dem. Derfor kan den kyniske træner langsomt finde ud af, hvem der adlyder ham og derefter blive mere og mere intim, forklarer Jan Toftegaard Støckel. Den anden type er interesseret i kønsmodne piger på år, og selv om der er stor aldersspredning blandt krænkerne, kan SDUforskeren godt tegne et typisk billede. Det er ofte en ung fyr først i tyverne, som selv er aktiv i klubben. Han bliver bedt om at være træner og siger ja, selv om han slet ikke har nogen erfaring. Han starter med et pigehold, og også 7

8 NYVIDEN April 2009 nr. 4 her gælder det, at de stoler på deres træner, og de ser måske også lidt op til ham, fordi han selv er god til sport. Hvis de vinder, kan de finde på at give ham et knus, men han lægger noget andet i det. Han udvælger en og begynder langsomt at udnytte sin position. Han ved godt, at det er forkert, men bilder sig ind, at hun er meget mere moden end sine jævnaldrende. Mangelfuld lovgivning I mange tilfælde skammer barnet sig og siger ikke noget til sine forældre. Ofte appellerer træneren til barnets loyalitet ved at understrege, at han måske vil komme i fængsel, hvis barnet ikke holder tæt. Derfor er det også meget vanskeligt at vurdere, hvor mange seksuelle krænkelser der i virkeligheden finder sted. Men baseret på min egen forskning samt udenlandske undersøgelser vil jeg skønne, at mellem to og fem procent af børn og unge i idrætten har været udsat for grove seksuelle krænkelser, siger Jan Toftegaard Støckel. Han tilføjer, at der imidlertid er en stor gråzone med blødere tilfælde, som vi ofte glemmer, fordi vi typisk kun fokuserer på, om en sag kan føre til domsafsigelse. Men hvad med den træner, der selv giver pigerne massage, og som synes, at det er sjovt at nappe dem på bryster og baller? I det hele taget efterlyser SDU-forskeren, at klubber og idrætsforeninger tager klarere stilling til, hvor deres grænser går. Klubberne skal aftale med trænerne, hvordan omgangstonen og normerne er. Der skal være et moral-kodeks. Nu har lederne en selvforståelse, der bygger på en forestilling om, at alle kender alle i klubben. Desuden er de ofte afhængige af mange frivillige i foreningen. Det er ifølge Jan Toftegaard Støckel også en væsentlig del af forklaringen på, at mange sportsklubber bryder loven og undlader at indhente børneattester, når de ansætter trænere, der skal arbejde med unge under 15 år. Desværre er der ikke klarhed over, om det er politiet eller idrætsforbundene, der skal kontrollere, om klubberne lever op til reglerne. Derfor er der heller ingen sanktioner, og det er et problem, påpeger han. Han vurderer desuden, at straffeloven ikke i tilstrækkelig grad beskytter de årige sportsudøvere. På den forebyggende side henviser han til lande som Australien og Storbritannien, hvor alle ungdomsforeninger skal have en børnebeskyttelses-politik for at få offentlig støtte. I USA, Canada og Australien stiller forsikringsbranchen faktisk krav om, at foreningerne er i stand til at dokumentere, at de aktivt forebygger seksuelle krænkelser, fortæller han. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk fakta Jan Toftegaard Støckel Jan Toftegaard Støckel er en af de eneste forskere herhjemme, som beskæftiger sig med seksuelle krænkelser i idræt. Derudover forsker han generelt i børns fysiske aktivitet og trivsel. Han arbejder desuden med forebyggelsesprogrammer samt med evaluering af idrætsprojekter. 8

9 mouret.dk [Born global] PreParing for a globalized world Du tænker stort. Du har ambitionerne. Dine ideer rækker ud over Danmarks grænser. Du ønsker en international karriere og uddannelse. from local to global Syddansk Universitet er dit valg, når det gælder et nært studiemiljø i et internationalt netværk af studerende, forskere og erhvervsfolk. Et ungt universitet, der tænker nyt og krydser faglige og kulturelle grænser. more than 100 study Programmes På Syddansk Universitet skaber du dit eget globale liv med mere end 100 grænseoverskridende uddannelser.

10 NYVIDEN April 2009 nr. 4 10

11 nr. 4 april 2009 NYVIDEN Og så skal vi til Syddansk Universitet og medieforsker Jonas Blom. Velkommen til dig, Jonas Blom, kan vi danskere forstå det, der bliver sagt i nyhederne? Ja, sætningerne er blevet kortere og mere mundtlige, men der er andre faldgruber. Stilen er ikke til at tage fejl af. Der er dømt nyheder på tv eller i radioen, og dem har Jonas Blom et særlig godt øre til. Han har i to år været ph.d.-studerende på Center for Journalistik, og her har han nærlyttet og analyseret sproget i nyhedsudsendelser fra DR og TV 2 for at finde ud af, om seerne og lytterne kan forstå det, der bliver sagt. Vi kan ikke bladre tilbage i radioavisen eller bede om at få en sætning fra tv-nyhederne gentaget, hvis vi ikke fanger meningen i første omgang. Derfor er der særlige krav til de sætninger, som journalisterne formulerer til tv og radio. De skal skrives for øret og ikke for øjet, siger Jonas Blom. Det bliver de også i dag, hvor sætningerne lægger sig tæt op ad det almindelig talesprog, og nyhedsværterne er blevet gode til at putte små ord som jamen, ja, sikkert, vist, også, her og der ind i deres oplæsning. På den måde kommer teksten til at lyde mere naturlig og spontan. Det er en helt bevidst sprogstrategi, for nyhedsværterne rykker tættere på os, når de anvender de ord og vendinger, vi selv bruger, når vi snakker med hinanden. Fra at være blot en neutral stemme har nyhedsoplæseren udviklet sig til en person og til tider en personlighed, siger Jonas Blom. Nyhedsværterne er blevet gode til at putte små ord som jamen, ja, sikkert, vist, også, her og der ind i deres oplæsning. På den måde kommer teksten til at lyde mere naturlig og spontan. Foto: Polfoto. Vi er på fornavn Vi-formen vi er nået til vejrudsigten eller vi danskere er et andet sprogligt greb, som værterne gerne benytter for at skabe nærhed og fornemmelsen af fællesskab. Og omgangstonen kan blive helt jovial, når nyhedsværten henvender sig direkte til en udsendt medarbejder, en kollega på sportsredaktionen eller den, der skal fortælle om vejret. For de kommer meget hurtigt på fornavn med hinanden. Der opstår en sproglig intimzone, hvor grænsen mellem den saglige, objektive formidler og privatpersonen bliver flydende. Og spørgsmålet er, om nyhedsværterne er kommet så tæt på seerne, at det går ud over deres troværdighed, siger Jonas Blom. Han peger på, at flere nyhedsværter i dag har en celeber stjernestatus, der kan være udløst af, at kommunikationen med seerne er blevet mere personlig. Men public service-stationerne forstår også fakta Jonas Blom Jonas Blom forsvarede i marts sin ph.d.-afhandling Mediesyntaks Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2 på Syddansk Universitet. Den er en del af forskningsprojektet Mediesproget Nu, som ledes af professor Peder Skyum-Nielsen fra Center for Journalistik. Hensigten med projektet er at levere en samlet analyse af public service-stationernes sprogbrug på et udvalgt tidspunkt i Analysen skal komme rundt om den totale sprogbrug. Men den analytiske vægt lægges på de udviklingstræk, som kan formodes at have størst betydning for den videre udvikling af moderne dansk talesprog, også uden for radio og tv. 11

12 NYVIDEN April 2009 nr. 4 på en meget direkte facon at udnytte og dyrke denne status. Og den 15. november havde TV Avisen et indslag, der tydeligt Seerne kan ofte møde nyhedsværter i helt andre tv-sammenhænge, hvor man bevidst spiller på, at de er mediestjerner, for oplæser og engageret formidler. illustrerer nyhedsværternes dobbeltrolle mellem objektiv nyheds- eksempel i underholdningsudsendelser som Den store klassefest og i de var nyhedsvært på TV Avisen, indgik For Torsten Jansen, som på det tidspunkt som såkaldte infomercials, hvor tv formidler oplysninger til seerne. De sendes mellem programmerne, ofte adskillige gange i døgnet, og bruger samme teknik som reklamen, siger Jonas Blom. Seerne skal således være i stand til at pendle mellem nyhedsværternes mange forskellige roller og dermed også deres sprogformidling. Og her kan det gå galt. Jansen og Ferrarien Jonas Blom har gransket alle de nyhedsudsendelser, som DR og TV 2 sendte på tv Det er en hel bevidst sprogstrategi, for nyhedsværterne rykker tættere på os, når de anvender de ord og vendinger, vi selv bruger, når vi snakker med hinanden. Jonas Blom, medieforsker en del af en reportage om det nye Ørestad-projekt. Han fremviste sammen med Reimer Bo Christensen DR s nye bygninger og sammenlignede DR Byen og Ørestaden i meget værdiladede vendinger: Der her, det er jo simpelthen at sætte sig ned, ligesom at sætte sig i en bil, hvor der ikke har siddet nogen andre. Det her, det er fuldstændig nyt. Det sådan dufter af det nye. Det er uberørt. Det er simpelthen: Kom nu bare i gang! Det er som at gå fra en Skoda Favorit til en Ferrari Reklametalentet fornægter sig ikke, og i radioen den 15. november 2006, og suppleret dem med ældre radioaviser for at få indtryk af udviklingen. og man kan spørge sig selv, om Torsten Jansen ikke var ude i et reklameærinde, da han beskrev Ørestad-projektet som en ny og uberørt Ferrari, siger Jonas Blom. Mindre end et år efter lavede Torsten Jansen i øvrigt et rigtigt tvreklameindslag for Realkredit Danmark. På det tidspunkt havde Jonas Bloms forskning viser også: han forladt TV Avisen. At P3 er den eneste kanal, der ofte siger du til sine Jeg synes alligevel, at springet til reklameskilt var problematisk, lyttere, og det er nok en af forklaringerne på, at P3 for reklamen udnyttede, at Torsten Jansen som tidligere ansat på Nyhederne opfattes som mere ungdommelige end en public service-station havde et brand som saglig, objektiv og Radioavisen. neutral formidler, og den slags reklamer kan derfor undergrave At journalister i visse tilfælde glemmer, at vi ikke kan nyhedsudsendelsernes troværdighed, siger Jonas Blom. høre citationstegn, så det kan være svært for seere Men selv om der er flere faldgruber i det sprog, som tv-stationerne og lyttere at opfatte, hvornår udtalelser skal tilskrives i dag serverer for seere og lyttere, er løsningen ifølge Jonas journalisten, og hvornår de kommer fra den, der Blom ikke at skrue tiden tilbage til den klassiske, neutrale nyhedsoplæser. citeres. At journalisterne er blevet gode til at udtrykke sig i Vi ville helt klart føle, at der manglede noget, at udsendelserne korte helsætninger. De skal dog være opmærksomme var for kedelige. Så det handler om at finde en sproglig balance, på, at sproget af samme grund kan komme til at lyde hvor nyhedsværten opfattes som både nærværende og saglig. monotont og staccato-agtigt. Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk At Reimer Bo er glad for det lille ord jamen. 12

13 Erhvervsnyheder og livsstil på højeste niveau Børsen hver dag kun 150 kr. pr. måned bestil nu borsen.dk/studerende Spar 50 % Tilbuddet gælder ved fremvisning af gyldigt studiekort eller uddannelsesbevis og ved tilmelding til PBS.

14 Smid studiebøgerne fra dig og tag til København for halv pris 5 Esbjerg - København fra 163 kr. 5 Odense - København fra 117 kr. 5 Sønderborg - København fra 163 kr. 5 Kolding - København fra 150 kr. Køb DSB WildCard på dsb.dk/wildcard Med et DSB WildCard til 180 kr. får du bl.a. op til 50% rabat på togrejser i Danmark, 25% rabat i togets salgsvogn samt adgang til en masse fede arrangementer rundt i Danmark

15 sagt & skrevet nr. 4 april 2009 NYVIDEN Forkert satsning Bioethanol, mener jeg, er en forfejlet vej at gå. Det kræver store mængder af energi at forarbejde halmen, og gæringen er ofte ineffektiv. Alt i alt ville man få meget mere ud af investeringer i andre teknologier. Henrik Wenzel, professor, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, i Berlingske Tidende X Factor til alle X Factor har fået den egenskab, at den danner en fælles referenceramme for utrolig mange mennesker, netop fordi så mange ser programmerne. Dermed bliver X Factor en social aktør, fordi alle har en mening om deltagerne og ikke mindst om dommerne, som jo bevidst spiller på at provokere. Henning Pryds, lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Fyens Stiftstidende Boligmarkedet Veluddannede singler med høje indkomster er en af de store grupper, der fremover vil efterspørge lejeboliger af høj kvalitet. Morten Skak, lektor, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, i Jyllands-Posten Flere ateister Ateisternes stigende aktivitet er en klar modreaktion på den stadig mere synlige rolle, religion har fået i gennem de senere år. Det har skabt en tendens til polarisering mellem troende og ikke-troende. Tim Jensen, lektor, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, i MetroXpress Krise rammer mænd Finanskrisen rammer i højere grad mænd end kvinder, og det sker primært, fordi der udelukkende bliver fyret i den private sektor, som har flere mænd end kvinder ansat. Professor Birgitte Sloth, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, i Fyens Stiftstidende Maraton De bedste mænd vil altid løbe hurtigere end de bedste kvinder. Og det handler først om fremmest om det maskuline kønshormon testosteron. Det giver større muskler, bedre iltoptagelse og reducerer fedtdepotet. Kvinderne, derimod, har østrogen, som giver dem større fedtdepoter. Morten Zacho, lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, til Politiken Ikea i 40 år Hjemmet er noget af det mest konservative i vores livsstil. Det er dyrt at skifte møbler og køkkener ud. Men Ikea giver os mulighed for hele tiden at lege og eksperimentere med vores identitet. Ikea sælger ikke bare møbler, de sælger livsstile. Mette Mechlenborg, ph.d-studerende ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, i Midtjyllands Avisr Flere 100-årige Det vil blive mere almindeligt at blive 100 år. I 1950 erne var kun personer af den samlede befolkning 100 år. I dag er det over 500 personer. Professor Kaare Christensen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, til 24timer Politikere rykker på Facebook Mange politikere vil bruge Facebook i deres valgkampagne frem mod kommunalvalget i november. De tør ikke lade være, hvis det nu virker. Lektor Ulrik Kjær, Institut for Statskundskab, til DR Mange selvbiografier Vi lever i et højhastighedssamfund, hvor mange har en fornemmelse af, at de er ved at miste historien, den nære historie, og derfor har de behov for at gøre noget ved det, for eksempel ved at skrive deres erindringer. Hvis de ikke gør det, forsvinder historien, og det kan de ikke bære. Johannes Nørregaard Frandsen, leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Berlingske Tidende Selv om der kun er godt 11 minutter mellem de to køns verdensrekorder i maratonløb, vil kvinderne aldrig nå forbi mændene. Foto: Scanpix 15

16 NYVIDEN April 2009 nr. 4 Hvad gør os til mennesker? Ny teaterforestilling blander drama og forskningsformidling og vil have os til at tænke over, hvem og hvad vi er Hvad tænker en programmeret hjerne? Hvad er det første, du husker? Hvorfor synes du, det er en god idé at skabe menneskelignende robotter? Spørgsmålene fra videnskabsmanden Bartholin hagler ned over menneskerobotten Ekko, der med humane øjne og mekaniske bevægelser svarer det bedste, han har lært: Robotter får os til at tænke på, hvad helvede det vil sige at være menneske. Selv om vi befinder os i en kulisse-løs hal og overværer løsrevne scener fra de første prøver til teaterforestillingen Robottens Anatomi, er det svært ikke at føle med Ekko, der lidende forsvarer sine tanker og emotioner. Men kan man føle med en robot? Og kan man have følelser for den? Et af forestillingens omdrejningspunkter er mødet mellem det såkaldt kunstige og det naturlige. Hvad er liv, og hvad er det, der gør os til mennesker?, siger Bent Nørgaard. Han er leder af Syddansk Universitets Center for Kunst og Videnskab og i færd med at instruere sin femte forestilling i blandingsgenren videnskabsteater. Grænsen mellem det naturlige og kunstige er et helt oplagt tema i en tid, hvor robotterne rykker ind i hjemmeplejen, og hvor der bliver skabt robotter, som ligner mennesker til forveksling, siger Bent Nørgaard. Hvor går grænsen På scenen vil de tre professionelle skuespillere Baard Owe, Morten Steensgaard og Jeanette Lindbæk Larsen blandt andet få selskab af den vamsede robot-sæl Paro, som kendes fra ældreplejen, hvor den giver demente beskyttertrang og gnist i øjet, når den reagerer på deres snak og berøringer. Desuden vil border-collien Sif som er fundet ved en audition i bedste X Factor-stil optræde i en utraditionel, intim scene med en robotarm, der vil ae den og vise, at robotter måske er hundens bedste ven. Forestillingen piller ved eksistentielle spørgsmål: er mennesket ved at blive overflødiggjort, og udnytter vi overhovedet den frihed, der gør, at vi ikke bare selv bliver en slags robotter, siger Bent Nørgaard. Det er ikke en forestilling, der stiller moralske spørgsmål til teknologien. For den er der og er kommet for at blive. Menneskerobotter og robotdyr er blot nogle af ingredienserne i forestillingen. Her ses Baard Owe med robotsælen Paro under prøverne. Foto: Carsten Andreasen 16

17 nr. 4 april 2009 NYVIDEN Grænsen mellem det naturlige og kunstige er et helt oplagt tema i en tid, hvor robotterne rykker ind i hjemmeplejen, og hvor der bliver skabt robotter, som ligner mennesker til forveksling. Bent Nørgaard, instruktør og centerleder 17

18 NYVIDEN April 2009 nr. 4 Forestillingen piller ved eksistentielle spørgsmål: er mennesket ved at blive overflødiggjort og udnytter vi overhovedet den frihed, der gør at vi ikke bare selv bliver en slags robotter. Bent Nørgaard, instruktør og centerleder Det interessante er, hvor langt robottens grænse går for at nærme sig det menneskelige, forklarer han. Hvad tænker en programmeret hjerne? Morten Steensgaard spiller robotten Ekko, her i selskab med sin skaber, som spilles af Jeanette Lindbæk Larsen. Foto: Carsten Andreasen fakta Robottens Anatomi Robottens Anatomi er støttet økonomisk af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation samt Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Stykket er Center for Kunst og Videnskabs femte videnskabsteater-forestilling. Det er første gang, professionelle skuespillere optræder side om side med forskerne fra Syddansk Universitet. Forestillingen spiller seks gange i april måned og tolv gange i september i Teaterhuset i Odense. Første gang er den 18. april. Stykket henvender sig blandt andet til gymnasieelever og alle, der er interesserede i aktuel forskning og moderne teater. Manuskript er skrevet af Michael Valeur efter idé af Bent Nørgaard, der instruerer stykket. Scenografien står Catia Hauberg Engel for, mens den prisbelønnede komponist Hans Sydow har skabt det musikalske landskab. Dissekerer forskning og følelser Mens skuespillere og dyr er nye ingredienser på Bent Nørgaards scene, er der som sædvanlig plads i rampelyset til en række af universitetets forskere. Ind i mellem den fiktive historie vil publikum således blive bombarderet med faktuelle vinkler på forestillingens tema fra virkelighedens univers. Forskningsformidlingen bliver denne gang leveret af professor i kemi, Steen Rasmussen, der fortæller om sin forskning i at skabe kunstigt liv helt fra grunden, professor i filosofi, Søren Harnow Klausen, der tager etiske og eksistentielle briller på, når han beskriver grænsefladen mellem rigtigt og kunstigt liv samt lektor i robotteknologi, Kasper Støy, der vil fortælle om den seneste udvikling i skabelsen af robotter. Forestillingen dissekerer forskning og følelser, og den menneskelige eksistens spejles i den nyeste viden om robotteknologi og kunstigt liv. Det er helt unikt og nyt, at forskere og skuespillere på den måde på grænsen mellem fiktion og virkelighed arbejder sammen om at skabe formidling med følelser, kant og aktualitet, siger Bent Nørgaard. Stykket henvender sig til blandt andre gymnasieelever og alle, som er interesserede i forskning. Men hvor der i de fire første videnskabs-forestillinger har været fokus på den fornyende form for forskningsformidling, tror instruktøren, at der denne gang også vil komme et stort fokus på det kunstneriske aspekt. Det er klassisk teaterdramaturgi kombineret med klassiske, populære forelæsninger. Jeg kender sgutte til andre tilfælde af videnskabelig og kunstnerisk performance, der på den måde blandes sammen. Derfor tror og håber jeg også, at både folk med interesse for teater og folk med interesse for videnskab vil give sig selv chancen for at stifte bekendtskab med stykket, siger han. Af Dan Hansen, dan@sdu.dk 18

19 nr. 4 april 2009 NYVIDEN Master i offentlig ledelse Som leder i den offentlige sektor står du over for store strategiske udfordringer. Strukturreformen, politireformen, kvalitetsreformen osv. medfører høje forventninger til professionel ledelse, effektiv kommunikation, udvikling af medarbejdere, smidige organisationer og strategisk tænkning. Masteruddannelsen sætter fokus på den offentlige sektors særlige forhold og spilleregler samt forventninger til offentlige ledere. Du lærer nyt om ledelse og strategi og får plads til at reflektere over din organisation, din karriere og din personlige lederstil. Uddannelsen foregår i København, Odense og Århus. Uddannelsen varer to år på deltid, men er fleksibelt opbygget, så du kan strække den over seks år. Søg nu og senest 1. maj. Uddannelsen starter 1. september. Kontakt os på tlf , masteroffentligledelse@sam.sdu.dk eller gå ind på JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN, PROFESSOR I OFFENTLIG FORVALTNING Holdet bag uddannelsen består af Jørgen Grønnegaard Christensen, AU, Hans Jeppe Jeppesen AU og Kurt Klaudi Klausen, SDU. Master i offentlig ledelse giver dig et sikkert kompas i en kompliceret verden. Offentlige ledere skal kunne navigere sikkert i en sektor, hvor politikerne bestemmer vilkårene. Offentlig ledelse handler i høj grad om samarbejde med andre. Derfor har vi fokus på ledelses- og organisationspsykologiske fag. Du får analytiske redskaber, der sætter dig i stand til at tackle de udfordringer, som du møder. En god offentlig leder smækker ikke bare hælene sammen. En god leder falder ikke på halen for den nyeste management-teori. En god leder tænker selv og står på egne ben. 19

20 NYVIDEN April 2009 nr. 4 Støttende samtaler kan styrke samspillet mellem patient og deres nærmeste og ruste dem bedre til at leve livet med de konsekvenser, som sygdommen kan få for deres hverdag og deres følelsesliv, siger professor Helle Ploug Hansen. Foto: Scanpix. Kræft rammer også familien Nyt forskningsprojekt vil undersøge, om kræftpatienter og deres pårørende får bedre livskvalitet, hvis de før, under og efter behandlingen får støtte til at håndtere svære spørgsmål om sygdom og fremtid fakta Livet med kræft Inddragelse af patienter og pårørende i kræftforløbet med særligt henblik på rehabilitering og livet med kræft er et nyt tre-årigt forskningsprojekt, støttet af Komité til Opfølgning på Kræftpatientens Verden, Kræftens Bekæmpelse. Projektet er udarbejdet af Helle Ploug Hansen i samarbejde med professor og forskningsleder Jakob Kragstrup fra Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU, professor og overlæge Ole Mogensen fra Odense Universitetshospital samt Erik Jakobsen, der er leder af Dansk Lunge Cancer Register og overlæge på Odense Universitetshospital. Der følger ofte svære problemstillinger i sporet på en kræftdiagnose. Men det er langt fra sikkert, at patienten og de pårørende får talt med andre om dem eller får støtte til at håndtere dem. Måske er det for svært at formulere bekymring og angst for de forandringer, som en kræftsygdom kan medføre. Måske tier man af misforståede hensyn. Et nyt forskningsprojekt i Odense vil prøve at skabe rum til de eksistentielle spørgsmål, der kommer i fokus, når man selv eller en nærtstående rammes af en kræftsygdom. Vores hypotese er, at støttende samtaler kan styrke samspillet mellem patient og deres nærmeste og ruste dem bedre til at leve livet med de konsekvenser, som sygdommen kan få for deres hverdag og deres følelsesliv, siger professor Helle Ploug Hansen fra Forskningsenheden Helbred-Menneske-Samfund på Syddansk Universitet. 20

21 nr. 4 april 2009 NYVIDEN Hun vil derfor sammen med Odense Universitetshospital og Rehabiliteringscenter Dallund afprøve en række forløb, hvor patient og pårørende i højere grad inddrages i sygdomsforløbet. Rejse i ukendt land Vi ser kræftforløbet som en rejse ind i et ofte ukendt land for patient og pårørende. Rejsen begynder med, at patienten får en diagnose og derefter gennemgår en række prøvelser f. eks. undersøgelser, ventetider, behandlinger, bivirkninger, eksistentielle overvejelser, senfølger for så til sidst at vende tilbage til et hverdagsliv, siger Helle Ploug Hansen. På denne rejse har patienten brug for støtte, både før, under og efter behandlingen. Men det er også vigtigt at støtte de pårørende, som ofte bliver glemt. Det er jo også familier og sociale netværk, der rammes, når en person får konstateret en alvorlig kræftsygdom, siger hun. Støtten vil blive indrettet efter, hvor langt patient og pårørende er nået på deres rejse. Og den første støtte sættes ind, når patienten har fået diagnosen og gør sig mange bekymringer om selve behandlingen. Patient og pårørende kommer til en lang samtale på hospitalet hos en sygeplejerske, der er oplært i at gennemføre forløb, som inddrager patienten og pårørende, og i at vurdere deres behov for psykosocial støtte, siger Helle Ploug Hansen. Den næste samtale finder sted under indlæggelsen og er en coachende samtale kun med den pårørende, og endelig er der en tredje samtale for både patient og pårørende en måned efter, at patienten er udskrevet fra hospitalet. Samvær med ligestillede Senere under rehabiliteringen, hvor der er fokus på, at patienten skal tilbage og leve en hverdag, som kan være meget forandret på grund af kræftsygdommen, lægges der vægt på, at både patienter og pårørende møder andre, der er i lignende situationer. Derfor tilbydes patienterne kreative aktiviteter sammen med andre patienter. Tidligere resultater har vist, at kreative aktiviteter kan fremme livskvaliteten hos personer med kræft, og vi tror, at det sociale samvær kombineret med kreative aktiviteter som maling, bevægelse og digtning kan styrke patientens ressourcer til at drage omsorg for sig selv og håndtere et liv med kræft, siger Helle Ploug Hansen. Også de pårørende tilbydes et forløb sammen med andre, der er i familie med eller tæt på et menneske, der har gennemgået behandling for kræft. Det vil bestå af samvær med oplæg fra fagfolk, gruppearbejde, individuelle samtaler, kreative aktiviteter samt erfaringsudveksling og gensidig støtte. Når vi har gennemført disse forløb, interviewet deltagerne og gjort resultaterne op, skulle vi gerne lave et udkast til en generel støttemodel, som hospitaler og rehabiliteringscentre kan anvende. For der er ingen tvivl om, at der vil komme stadig større fokus på, hvordan patienter og familier kan leve videre med kræftsygdom og de psykosociale problemer, der kan opstå som følge af sygdommen, siger hun. Projektet starter på Odense Universitetshospital til efteråret, og deltagerne vil være patienter, der får diagnosen lungekræft eller underlivskræft, samt en pårørende til hver patient. Lungekræft og underlivskræft har mange bivirkninger og senfølger til fælles med andre kræftsygdomme. Men de er begge omgærdet af stigmatisering og tabuisering, som kan betyde, at det bliver endnu vanskeligere at tale med andre om sygdommen og dens konsekvenser. Det er f.eks. ikke usædvanligt, at patienter med lungekræft konfronteres med den holdning, at de selv er skyld i sygdommen, fordi de er eller har været rygere. Og kvinder, der har haft underlivskræft, kan have problemer med at få kropsforandringer, sex og identitet til at hænge sammen, siger Helle Ploug Hansen. Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk fakta Humanistisk kræftforskning Helle Ploug Hansen er leder af Miljø for Humanistisk Kræftforskning, som er et tværdisciplinært dansk forskningsmiljø, der har kræftpatienters eksistentielle spørgsmål og problemer som sit primære omdrejningspunkt. Miljøet er det første af sin art i verden, og forskerne arbejder overvejende med kvalitative metoder. Det blev dannet i november 2007 på en bevilling fra Det Psykosociale Forskningsudvalg, Kræftens Bekæmpelse, og miljøet har sin egen hjemmeside Helle Ploug Hansen er professor i forskningsenheden Helbred Menneske Samfund på Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Hun har siden 2000 arbejdet med et større kvalitativt forskningsprojekt om, hvordan kvinder med kræft oplever behandling og rehabilitering. 21

22 STORT & SMÅT Intelligens påvirker helbredet Højere intelligens er forbundet med lavere dødelighed og sygelighed, viser ny forskning, som Statens Institut for Folkesundhed på SDU har deltaget i. Intelligens er evnen til at løse problemer, ræsonnere og tænke abstrakt. Resultater af intelligenstests udtrykkes typisk som en intelligenskvotient (IQ) på en skala, hvor gennemsnittet er 100, og hvor normalområdet er Selv en relativt lille fordel i IQ, for eksempel 15 point, er forbundet med lavere dødelighed og sygelighed. Der er tale om et internationalt forskningsprojekt, som har fulgt en gruppe af amerikanske mænd fra de var i slutningen af 30-erne, indtil de kom op i 50-erne. Resultaterne viser, at højere IQ er forbundet med en lavere dødelighed af hjertekarsygdom, cancer og ulykker. Højere IQ er også forbundet med en lavere risiko for depression, generaliseret angst, post-traumatisk stress syndrom, alkoholisme og diabetes. Højere intelligens er forbundet med lavere dødelighed og sygelighed, viser ny forskning. Foto: Polfoto. Har vi brug for spioner? Dr. Helmut Müller-Enbergs, der er HCA-gæsteforsker ved Center for Koldkrigsstudier på SDU, holdt den 24. marts en forelæsning, der bød på et Tiende Nordiske Sommerskole i Cancerepidemiologi - kursus og forskningsprojekter for studerende Kurset er fokuseret på udnyttelse af de særlig gunstige forskningsmuligheder vha.de nordiske registre. Fase 1: august 2009, to ugers internatkursus Introduction to Cancer Epidemiology, København. Fase 2: Sommer-efterår Projektarbejde under vejledning svarende til to måneder. Gerne udført sideløbende med studie. Fase 3: Jan/feb dages internatkursus, præsentation af projekter, Finland. Deltagere: 25 studerende i medicin, biologi, statistik, sociologi og lignende fag fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Undervisningssprog: Engelsk. Pris: Udgifter til kursus, rejse og logi under internatkurserne dækkes af Nordisk Cancer Union. Ansøgning: Yderligere oplysninger og ansøgningsskema: eller kontakt Mette Bo, Kræftens Bekæmpelse, tlf.: Ansøgningsfrist: 14. april sjældent indblik i DDR s tidligere statshemmeligheder. Med mere end 15 år som forsker ved Stasi-arkiverne har Müller-Enbergs et unikt kendskab til fordele og ulemper ved at lade staten overvåge og kontrollere. Med eksempler fra arkiverne tog han tilhørerne med på en rejse gennem tiden for at besvare sit eget retoriske spørgsmål Hvorfor spionage?, som også var foredragets titel. Bog belyser den sorte død SDU-historiker Lars Bisgaard er sammen med kollegaen Leif Søndergaard ophavsmand til bogen Living with The Black Death, som netop er udkommet på Syddansk Universitetsforlag. Bogen er bygget op om et symposium, der tidligere er blevet holdt på Syddansk Universitet, og der er således indlæg fra en lang række eksperter. Den sorte død hærgede i Sydeuropa fra 1347 og spredtes herefter med stor hast op gennem Europa. Man formoder, at den første bølge dræbte mellem en tredjedel og halvdelen af befolkningen. Epidemien fortsatte ind i det 18. århundrede. SDU i nyt parløb med Kiel Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet i Esbjerg har netop indgået en samarbejdsaftale med Økonomisk Institut på Christian Albrechts universitetet i Kiel. Aftalen indeholder samarbejde om både forskning, uddannelse og studenterudveksling. Blandt andet bliver det muligt for ph.d.-studerende at få forskningsophold på samarbejdsuniversitetet, ligesom der hvert år skal afholdes et seminar for samtlige kandidatstuderende. Desuden vil der være udveksling af forskningsprojekter kr. til scleroseforskning SDU s forskning i sclerose styrkes. Professor Trevor Owens fra Medicinsk Bioteknologisk Center på Syddansk Universitet har for sin indsats inden for scleroseforskning modtaget den såkaldte RoselivPris og en medfølgende donation på kr fra den amerikanske medicinalvirksomhed Biogen Idec A/S. Udvælgelsen er foretaget af en komite der i år bestod af overlæger og professorer fra Rigshospitalet, Århus Sygehus og Århus Universitet på baggrund af indstillinger fra 34 sygehuse og forskningsinstitutioner i Danmark. 22

23 nr. 4 april 2009 NYVIDEN Ambitiøs plan for studiestart Studiestart er ikke bare to dage med fest og hornmusik, inden det går løs i undervisningslokalerne. Syddansk Universitet vil være kendt for at gøre noget særligt for sine nye studerende og har netop fremlagt en plan for, hvordan de studerende får den allerbedste start på studielivet. Et års udviklingsarbejde er samlet i en ny håndbog, der skal give de mange personer på universitetet, der er involverede i studiestarten, et fælles redskab til at sikre, at nystartede SDU ere får det bedst tænkelige introforløb. Publikationen er baseret på såkaldt best practise, hvor de bedste erfaringer er samlet sammen på baggrund af interviews med studerende, tutorer, undervisere og eksempler fra udlandet. Haarder roser nye mastere Syddansk Universitet har udklækket sine første 15 mastere i naturfagsundervisning. Da holdet i midten af marts holdt dimission, var det i selskab med undervisningsminister Bertel Haarder. Han havde store roser med til uddannelsen og en appel til de nye mastere om at hjælpe med at genoprette naturvidenskabens ry. Vi skal have gjort naturvidenskab til almen dannelse igen. Og vi skal have ændret den misforståelse, at det ikke er lige så kreativt som andre fag. Derfor er det vigtigt, at vi får flere ildsjæle og eksperter, der kan formidle naturvidenskab på en inspirerende måde, og her spiller den nye masteruddannelse på Syddansk Universitet en stor rolle. Tak til det første kuld studerende, undervisere, universitetet og øvrige samarbejdspartnere for jeres indsats. Vi skal have gjort naturvidenskab til almen dannelse igen, sagde undervisningsminister Bertel Haarder ved dimissionen for de nye mastere i naturfagsundervisning. Foto: Martin Vikkelsø. Hvor digital er du? IT-UNIVERSITETET I KBH IT-UNIVERSITETET TILBYDER 4 KANDIDATUDDANNELSER FRA SPIL OG KOMMUNIKATION TIL BUSINESS OG SOFTWARE itu.dk/kandidat IT-Universitetet i København Rued Langgaards Vej København S Dedikeret den digitale verden 23

24 Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup Magasinpost UMM ID-Nr El-forbrug kan halveres SDU-virksomhed modtager klimapris for nyudviklet teknologi Forskning fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet danner grundlag for en nyudviklet teknologi, der betyder, at gartnerier kan spare over halvdelen af deres kolossale strømforbrug. Ved at indføre såkaldt LED-lys i stedet for traditionelle natriumlamper, kan drivhusene underlægges en egentlig styring, så dioder automatisk skruer ned for lysstyrken, så snart solen viser sig på himlen. LED-lyset bruger langt mindre strøm end natriumlamperne, ligesom teknikken sørger for, at planterne kun tilføres det lys, som er optimalt for fotosyntesen. Teknologien er udsprunget fra virksomheden Fionia Lighting, en såkaldt spin-out virksomhed fra Syddansk Universitet, og er det første resultat af Energi Invest Fyn A/S, som er skabt i et samarbejde mellem SDU og Energi Fyn for at kommercialisere energi-teknologier. Virksomheden er blevet tildelt Simon Spies Fondens Klimapris på kroner for sin bæredygtige teknologi og de muligheder, den giver danske gartnere for øget konkurrenceevne. Til stor glæde for Per Overgaard Nielsen, der er universitetsdirektør på SDU og næstformand i Energi Invest Fyns bestyrelse. Det er et mønstereksempel på forskning, der bliver forvandlet til en kommerciel succes. Oven i købet en succes som både virksomheder, samfundet og miljøet får glæde af. Jeg er meget glad for prisen og den anerkendelse, der ligger i den, siger han. Af Dan Hansen, dan@sdu.dk 24 Colourbox.