Kvinder i ledelse ; et case studie af Nyborg Kommune; Hvorfor kvinder ikke er repræsenteret i topledelsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder i ledelse ; et case studie af Nyborg Kommune; Hvorfor kvinder ikke er repræsenteret i topledelsen."

Transkript

1 Kvinder i ledelse ; ; Hvorfor kvinder ikke er repræsenteret i topledelsen. Women in Management ; a case study of district Nyborg. Why women aren t represented in Top Management. Kiran Liaqat Cand. Soc. Human Resource Management Vejleder: Liza Castro Christiansen eksternt fra Erhvervsakademiet i Århus Bi-vejleder: Per Darmer lektor ved Institut for Organisation Antal satsenheder: 1

2 Abstract This study has purposed to investigate why women aren t represented in the district of Nyborg s top management; it consisted of 17 female managers from the district, who completed an interview about the barriers that prevent them of being top managers. Methodology design for thesis was a case study of district of Nyborg, where its purpose was to investigate the phenomena from statistics there can be stated that it lacks equality in top management. It was in my thesis intended to identify women's own explanations for why they are a part of top management. If we compare Denmark to comparative with other Nordic countries it is obvious that the country lags behind, despite the fact that women are educated at same level as than men. The results of my analysis indicate that female managers aren t exited about becoming top managers because of different reasons. It s caused by the female gender role in the household, because they often they care of the chores; furthermore they are afraid of distancing themselves from their professional competences. Lately it is the masculine culture of top management that is repelling towards women as they are unable to keep the work-life-balance. It is especially the working hours that scare them away. The literature review has played a significant role by giving an indication of the way this topic has been researched. It has given me insight in how my chosen theories operate; as the empirical data was collected by qualitative research. I chose to analyze the collected data based on Kvale & Brinkmann s (2009) and Giorgi s (1975) theory based on meaning condensation. This analysis resulted in seven superior themes, which were made subject of the analysis. These themes were incorporated in the fore research question, of which the interviewed persons statements were analyzed with the chosen theories. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Afgræsning Problemfelt Problemformulering Litteraturgennemgang Sekundære empiriske undersøgelser Teorier på meso- niveau Topledelses maskuline kultur Class ceiling (glasloftet) Teorier på mikro niveau Køns- rolleteori Feminin ledelsesstil Tilpasningsstrategier mellem familie og arbejdsliv Konklusion af teorierne Kritik af teorierne Metodologi Social-konstruktivismen Valg af dataindsamling Interviewguide Pilottest Indsamling af data Udvælgelse af informanter Etiske overvejelser Transskribering Præstation af case studium: Nyborg Kommune

4 5. Analysen Fremgangsmåde i analysen Meningskondensering Meningskondensering fund Hvordan karakteriserer kvinderne sig selv som leder? Årsag/er til at de er ledere i dag Deres leder dyder Hvilke forestillinger har kvindelige mellem ledere af topledelsen? Topledelsesforestilling (Hvordan) ser kvindernes sig selv i rollen som topleder? Succeskriterier i karrieren Identifikation af barrierer Fremtidige karrierevalg Hvordan kan kvinder og topleder job forenes? Strategier for at kvinder kan kombinere toplederjobs Konklusion af analysen Diskussion Selvkritik Kritik af respondent udvælgelsen Kritik af dataindsamling metode Reliabiliteten Validiteten Validiteten af de valgte teorier Kritik af teorierne Konklusion

5 9. litteraturliste Internet - Hjemmesider Bilagsliste

6 1. Indledning Dette indledende afsnit skal fungere som en guide for læseren der skal føres ind til det område som kandidat handler om, samt hvad overordnet formål med specialet er. Kandidatafhandlings overordnede tema er kvinder i topledelse, med fokus på hvorfor kvinder ikke i lige så høj grad er repræsenteret i topledelsen som mænd. Hvis vi sammenligner Danmark komparativt med andre nordiske lande, kan der konstateres at ligestilling på topledelsen mellem kønnene halter langt bag ud, og dette er på trods af at kvinder i samme grad som mænd får en længerevarende uddannelse (se bilag 1). Der er et paradoks at kvinder ikke er i topledelsen i samme omfang som mænd, når kvinder både kvalifikations og kompetencemæssige har indhentet mændene. Hvad er det så der holder kvinderne tilbage med at indtage en topledelsesstilling? Er det de samfundsmæssige normer, der gør det svært for kvinder at indtage en topledelsespost, eller er det organisationens interne maskuline kultur, der fravælger eller hindrer kvinder i at erobrere topledelsesstillinger. Der er dog blevet sat tiltag i værk fra ligestillingsministeriet for at kunne motivere offentlige og private arbejdspladser til at rekruttere flere kvinder til topledelsen. Dette gøres ved at danske arbejdspladser underskriver charter for flere kvinder i ledelse fra ligestillingsministeriet 1, dette er en frivilligordning som danske arbejdspladser kan tilslutte sig. Men der kan konstateres, at det går langsomt i det danske erhvervsliv om, at få kvinder til at konkurrere med mænd om toplederstillingerne 2. Det er mænd, der næsten har monopol på topleder jobs, også i de erhverv hvor kvinder udgør flertal af menigmedarbejderne (Hansen:2010). Det er en udfordring for det danske erhvervsliv at rekruttere kvinder i topledelsen, hvad er det der gør at kvinder ikke er at finde i topledelsen? Er det fordi vi i Danmark ikke er interesseret i at have kvinderne på chefgangene, og dermed ikke debattere tydeligt nok, hvor problemet og udfordringerne ligger i? Eller er det kvindernes eget personlige valg der gør, at de ikke føler sig lokket til at søge toplederstillinger, samt mangler vi at belyse, hvordan der i det dansk erhvervsliv kan rettes op på denne ubalance mellem køn, der er at finde på chefgangene i det danske erhvervsliv?

7 I kandidatafhandlingen skal der tages udgangspunkt i eksisterende litteratur, der omhandler kvinder i ledelsesstillinger på et globalt og et nationalt plan. Jeg vil i min kandidatafhandling arbejde med Nyborg Kommune som casestudie, her vil jeg have mulighed for at undersøge hvorfor kvinder ikke er repræsenteret i kommunens topledelse. Der vil i afhandlingen blive gennemgået sekundær empiri, der skal være med til at give læseren et indblik i, hvordan der arbejdes med emnet kvinder i ledelse, på både nationalt og på globalt plan. Litteraturgennemgangen vil blive fundamentet for afhandlingen, eksisterende litteratur og de behandlede teoretiske begreber skal være kernen for undersøgelsen. Empirien for analyseenheden vil blive indsamlet gennem kvalitative interviews. Indsamlet empiri i afhandling vil blive analyseret med udgangspunkt i Kvale &Brinkmann (2009) og Giorgi (1975) s, analyseredskab; meningskondensering. Der skal gennem analysen og det valgte teoretiske apparat findes frem til en konklusion om hvorfor kvinder ikke repræsenteres i topledelsen i Nyborg Kommune. De fremkommende resultater vil blive diskuterede med afsæt af interviews med professoren Nina Smith og lektoren Yvonne Due Billing, begge har gennem deres karriere beskæftiget sig med emnet kvinder og ledelse, og dermed vil de kunne bidrage med deres viden til analysens fund, der vil blive gjort undervejes i afhandlingen. 1.1 Formål Kønsligestilling på ledelsesposterne i offentlige organisationer har traditionelt været domineret af mænd, og dette mønster gælder også i dag. Det er på trods af, at majoriteten af ansatte i den kommunale sektor er kvinder, hvor hovedparten af topcheferne stadig primært er mænd (Hansen: 2010). En topledelsesstilling omfatter i højere grad personaleansvar, så er der tendens til, at disse stillinger oftest vil blive besat af mandlige topledere. Det fremgår i rapporten (SFI:2010), at mænd kun udgør 24 % af de samlede medarbejdere i det offentlige sektor, hvor kvinder udgør hele 76 %. I topledelsesstillinger er 64 % mænd i modsætning til kvinder, der kun udgør 24 % af toplederstillinger. De bløde værdier, som f.eks. personalepleje og omsorg, hvor kvinderne udgør størstedelen som medarbejdere, så er topledelsesstillinger på trods af det oftest besat af mænd (Helle Bach & Peter Sidelmann:2003). Der kan argumenteres for at denne skæve fordeling af køn på topledelsesstillingen, som ikke burde være det scenario vi kender (SFI:2008), hvis man tager 7

8 udgangspunkt i de studerende på de længerevarende uddannelser. For siden 1980 erne har kvinderne fået en længerevarende uddannelse i samme grad som mænd (SFI:2008). Den skæve udvikling på toplederstillingen er med til at give substans til eftertanke, fordi kvinder og mænd ikke er ligeligt repræsenteret i toplederstillinger. Kvinderne på længerevarende uddannelser udgøres halvdelen af de studerende(se bilag 1), hvorfra der kan argumenteres for, at der burde være ligeså mange kvinder i topledelsen som mænd. Men på trods af de generelle længerevarende uddannelsens kvalifikationer, så halter det stadigvæk for kvinderne at opnå topledelsesstillinger. Ifølge (SFI:2010) er det stadigvæk mænd der er tydeligt overrepræsenteret på toplederstillingerne i kommunerne, hvilket kan virke mærkeligt i det, der er flest kvindelige medarbejdere i den offentlige sektor kontra mænd, men hvis alle samfundets gruppers kompetencer ikke tages i brug, så risikerer samfundet at gå glip af enkelte gruppers unikke kompetencer, hermed tænkes der på mangel af kvinder i toplederstillinger. Manglen af kvinder i topledelsen vil også have en negativ påvirkning på arbejdspladsens effektivitet, og arbejdspladsen kan risikere at gå glip af innovation og effektiviseringsgevinster, idet der kan argumenteres for at kvinder ikke er homogeniseret ligesom mænd og kan bidrage med deres positiv potentiale. Overnævnte tanker bygger på princippet om, at mangfoldighed er med til at udfordre vores sædvanlige adfærd samt talemønstre. Hvis den offentlige sektor bevidst udelukker kompetente kvinder fra topledelsen er der risiko for, at væsentlige effektivitetsgevinster ikke bliver udnyttet fuldt ud (Hansen:2010). De medtagne forhold har dannet udgangspunkt for at undersøge emnet kvinder i topledelsen i kommunerne. Formålet er at afklare og undersøge, hvorfor kvinder ikke er repræsentation i topledelsen i Nyborg kommunerne. Jeg har valgt kun at arbejde med Nyborg kommune som casestudie, hvor disse ville blive undersøgt. 1.2 Afgræsning I denne kandidatafhandling skal der ses, på hvorfor kvinder ikke er repræsenteret i toplederstilling i Nyborg Kommune. Jeg vil forsøge på at begrænse emnets omfang ved udelukkende kun at se på forholdene fra kvinders eget synsvinkel. Formålet med kandidatafhandlingen er at undersøge, hvilke forestillinger, kvindelige mellemledere gør sig omkring lederrollen og rollen som topleder, og hvordan disse forestillinger har en effekt på kvinders fremtidige muligheder for at blive topledere, og dels hvorvidt de selv ønsker at søge en toplederstilling. 8

9 Der tages forbehold for, at der ikke findes et endegyldigt svar på min problemstilling, men der vil alligevel blive stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor kvinder ikke er repræsentative i topledelsen i Nyborg Kommune. Jeg har i min kandidatafhandling afgrænset mig fra at inddrage direktionen i Nyborg Kommune. Inddragelsen af direktionen ville have været med til at give deres syn på, hvorfor der ikke er kvinder i topledelsen, samt hvorvidt måden de rekrutterer kvinder på også kan være med til at forklare mangelen af kvinder i topledelsen. Forklaringerne skal alene findes ved at inddrage de kvindelige mellemledere, der er ansat i Nyborg kommune. Ved udelukkende at inddrage kvinder i undersøgelsen, vil jeg have mulighed for at kunne gå i dybden med hovedpersonernes egne forklaringer samt de forestillinger, kvindelige ledere gøre sig omkring, det at være topleder. For at kunne beskæftige sig med kandidatafhandlingens emne havde det været optimalt at undersøge forholdende i flere forskellige kommuner og derved sammenligne resultaterne i de pågældende kommuner for at kunne få større indblik i hvilke generelle forestillinger kvinder gøre sig i kommunerne omkring topledelsen. Jeg har også bevidst fravalgt at inddrage mandlige leder fra Nyborg Kommune i min kandidatafhandling. I opgaven skal der ikke ses på, hvilke forestillinger mænd har omkring topledelse, og hvorvidt der er en sammenhæng mellem de udsagn begge køn giver. Ved at inddrage mandlige leder i Nyborg Kommune ville jeg have haft mulighed for at sammenligne kvinder og mænds svar og dermed konkludere, hvorvidt der vil være forskel mellem kvinder og mænds motivation for at blive ledere, samt hvilke kritiske og positive forhold begge køn ville have givet udtryk for. I min kandidatafhandling har jeg fravalgt pga. opgavens omfang, at se på hvilke tiltag Nyborg Kommune gør for at rekruttere kvinder til topledelsen. Ligeledes har jeg afgrænset mig fra at inddrage de strukturelle faktorer, der ville have bidraget til at afklare manglen på kvinder i topledelsen i Nyborg Kommune. Dette ville have medført større indsigt og dermed også mulighed for at sammenligne kvinders udsagn med de udsagn, som topledelsen ville have givet udtryk for, og dermed finde frem til kernen for problematikken. 1.3 Problemfelt Antal af kvindelige kommunaldirektører ligger alt for lavt, og denne store omvæltning af kommunalreform har ikke været med til at fremme kvindernes sag. Det bemærkelsesværdige er, at 8 ud af 10 kommunale medarbejdere er kvinder, men kvindelige top-cheferer er for få i kommunerne. 9

10 Ligestillingsminister Lykke Friss (V) udtaler sig skeptisk overfor denne kedelige udvikling således: I modsætning til andre sektorer har kommunerne faktiske gode kvindekort på hånden, fordi der er mange kvinder ansat. Fødekæden fejler ikke noget, så der er ikke rigtig nogen god undskyldning (JP 29.okt. 2010). Der kan diskuteres for, hvad hovedårsagen er til, at arbejdsmarkedet stadig er kønsopdelt? Kunne det tænkes at de samfundsmæssige traditionelle forventninger også spiller en rolle for at vedligeholde opdeling af arbejdsmarkedet mellem kønnene? Og hvordan bærer kvinder sig ad med de traditionelle forventninger, der bliver pålagt dem fra privatliv og fra arbejdspladsens side. Har disse normer en afgørende betydning for ligestilling på ledelsesposterne? Kan det tænkes, at årsagen til det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked horisontalt og vertikalt skyldes de personlige valg, og det ses at kvinderne er primært ansat inden for kontor og omsorg (SFI: 2006). En stærk kønsopdeling på arbejdsmarkedet, burde forårsage at den vertikale kønsopdeling ville være halveret. Sådan tegner virkeligheden sig ikke, selv i de brancher hvor kvinderne udgør flertallet har mændene en oversandsynlighed for at blive ledere, som oftest ses børneomsorg og hjemmepleje (SFI:2006). Der skal i mit speciale ses på, hvorfor kvinderne ikke er repræsenteret i topledelsen i Nyborg Kommune. I Nyborg Kommune er der en overrepræsentation af de kvindelige mellemledere, men der ikke er nogen kvindelige topledere i Nyborg Kommune (se jfr. Bilag 10 Organisations diagrammer & case afsnit) Problemformulering Med udgangspunkt i de valgte teorier har jeg valgt at fokusere på, hvorfor kvinder ikke er repræsenteret i topledelsen i Nyborg Kommune? For at kunne komme til den optimale besvarelse har jeg opstillet fire underspørgsmål, hvor der foretages en redegørelse for, hvordan de kvindelige mellemledere fortolker emnet kvinder i ledelse. De underordnede spørgsmål er følgende: Hvordan karakteriserer kvinderne sig selv som leder? Hvilke forestillinger har de kvindelige mellemledere af topledelsen? (Hvordan) ser kvindernes sig selv i rollen som topleder? Hvordan kan kvinder og topleder job forenes (ifølge respondenterne)? 10

11 2. Litteraturgennemgang Efter at have læst den eksisterende litteratur meget nært omkring (Women in management), har jeg gjort denne antagelse, at dette emne er meget fragmenteret, og hermed har jeg også gjort denne antagelse at emnet kvinder i ledelse, kan behandles ude fra mange teoretiske perspektiver og vinkler. I litteraturen spiller køn en central betydning for lederens orientering mod aktørens karriere, som tidligere empiriske undersøgelser påpeger, er køn oftest en forklaringsvariabel, når der tales om kvinders karriere som (top)ledere. Litteraturen giver forskellige forklaringer på, hvorfor kvinder ikke i samme omfang som mænd bliver ledere. Der nævnes f.eks. at de substantielle biologiske modeller, hvor der menes, at det er de primære kausale mekanismer, der generer forskelle mellem kvinder og mænd, motivation og adfærd, dvs. køn er medfødte med disse egenskaber. Denne forklaring skal der i min kandidatafhandling ses bort fra. Idet jeg har valgt det social konstruktivistiske tilgang, så forudsætter det, at der arbejdes ud fra en rationel kulturel fortolkning, hvor den primære kausale mekanisme, der genererer forskelle i motivation og adfærd er de sociale konstruerede betydninger og praksisformer knyttet til kategorierne mand og kvinde i en given kulturkreds(berger& Luckman:1967; Bourdieu:2001). Dermed argumenterer jeg for, at jeg pga. kandidatafhandlingens omfang ikke har mulighed for at inddrage mange forskellige artede videnskabsteoretisk forklaringer og vinkler på, hvorfor kvinder ikke er repræsenteret som mænd i topledelsstillingerne, og der arbejdes og analyseres ud fra en rationel kulturel fortolkning i kandidatafhandlingen. Generelt er forskning i relationerne mellem køn og ledelsesoreintering nået frem til blandede resultater, og i det efterfølgende vil der blive præsenteret nogle empiriske undersøgelser omkring emnet kvinder i ledelse (Women in Management), der er blevet foretaget på global samt på national plan, med det argument at det kan være med til at illustrere, hvordan området forskes i samt hvor relevant det er, hvilket skal give inspiration til at udforme min undersøgelse og samtidigt med at det er vigtigt, at min undersøgelse skal kunne bidrage med den viden, som ikke på forhånd er blevet forsket meget i Der skal endvidere i det teoretiske afsnit bl.a. inddrages teorier der skal være med til at illustrere den sociale konstruktion af køn som har en betydning for kvinders motivation og adfærd mod ledelsesoreintering. Teoriafsnittet inddeles i to overordnede dele, dvs. de meso-niveau forklaringer og de mikro- niveau teoretiske forklaringer. På meso-niveau skal der arbejdes med 11

12 forklaringer omkring topledelsens (maskuline) kultur, glasloftet, og samfunds struktureringer herunder med henblik på socialisering af køn. Og mikro-niveau skal der ses på teorier der kan forklare individets handlingsmønstre, præferencer og muligheder, der anses for at være socialkonstruerede (kønsrolleteori), kvinders ledelsesstil og tilpasningsstrategier mellem arbejdsliv og privatliv. I det efterfølgende afsnit gives der et kort oprids af nogle udvalgte forklaringer, der dominere den eksisterende litteratur samt nogle af de relevante undersøgelser, der er blevet foretaget omkring emnet kvinder i ledelse, dvs. at teori og sekundær empiri følger i tæt forlængelse af hinanden Sekundære empiriske undersøgelser Medtagne sekundære undersøgelser giver et indblik i, hvordan køn og ledelse(gender and Management) behandles i litteraturen. Efterfølgende undersøgelser viser, at køn og ledelse er blevet undersøgt på forskellige måder, samt hvor fragmenteret emnet er med udgangspunkt i forskellige teorier. Den første undersøgelse der skal ses på er foretaget af DR. Debra Easterly (2008). Hun har i sin case studie women s way of collaboration analyseret forhold, der kan forklare, hvordan kvindelige leder samarbejder i ledelsen og på tværs, og hvilken ledelsesstil kvinderne anvender i et mandsdomineret område. Casen for denne undersøgelse var Idaho State University (ISU) i USA. Resultaterne viste, at kvinderne havde en anden tilgang til at lede og samarbejde på end mænd. Kvinderne var mere demokratiske anlagt og inkluderede deres medarbejdere i højere grad, end mænd gjorde. Mænd viste sig at have en autoritær tilgang til ledelse. I forlængelse af hendes resultater påpeger hun, at for at kvinderne skulle integreres i topledelsen, skulle fra virksomheden side have mere accept af kvinders måde at lede på og de kvindelige værdier i deres ledelsesstil. Dermed var det nødvendigt at skabe et klima og miljø på arbejdspladsen, hvor kvinder fik mulighed for at udfolde sig og præstere. Anden undersøgelse, der er medtaget i min kandidatafhandling er foretaget af Louise Kloot (2004) Women and leadership in universities: a case study of women academic managers. Hun havde i sin undersøgelse til formåls at afdække, hvorfor tre kvindelige ledere, der blev valgt ind til topposter på universitetets fakulteter i Souht Western Universitet i Australien, valgt at fratræde deres stillinger inden for et år. Undersøgelsen der havde til formål at give en forklaring på samt en 12

13 bedre forståelse af kontekst og faktorer der kan give en indikation til hvorfor kvinderne fratrådte deres stillinger. Kloot argumenterer for, at kvinderne agerede i et mandsdomineret området, og undersøgelsen forklarede også forhold omkring køn og ledelse. Resultaterne viste, at kvinderne valgte at fratræde topstillingerne dels pga. topledelsens maskuline karakter, der gjorde det svært for dem at opretholde deres positioner, de havde samtidige svært ved at blive integreret i den maskuline kultur, fordi de udskilte sig fra majoriteten. Anden faktor som resultaterne viste, var at deres feminine ledelsesstil ikke passede i den maskuline topledelseskultur. Kloot konkluderer, at køns spørgsmålet stadig gør sig gældende, selv om det var lykkedes kvinder at komme ind på et mandsdomineret område. De tre kvinder mente, at så længe de havde mellemleder poster, så var deres (feminine) ledelsesstil ikke et problem, idet de udgjorde flertal, men det forhold ændrede sig i takt med at de fik topstillinger, der gjorde at kvinders måde at være leder på blev mere synlige. Konsekvensen blev, at kvinder ikke fik lov til at ændre meget ved kulturen i topledelsen. Endvidere blev der lagt vægt på, at de ikke fik de muligheder som deres mandlige kollegaer gjorde. Disse var medvikerende årsager til, at kvinderne valgte at fratræde deres topposter. Kloot konkluderer, at kvinderne ikke fik mulighed for at være forandringsagenter, der kunne have været med til at fremme ligestilling på topposterne. Den tredje undersøgelse der er medtaget er foretaget af Ryan et al.;(2007) Reactions to the glass cliff; Gender difference in the explanations of the precariousness of women s leadership positions. De har i deres undersøgelse afdækket forhold omkring eksistensen af fænomenet glasloftet og, hvordan kvinder og mænd hver især opfatter det. Undersøgelsen var en kvalitativ analyse af deltagernes spontane udsagn om fænomenet glasloftet. Resultaterne viste at kvinder og mænd havde hver deres opfattelse af glasloftet. Kvinderne anerkendte eksistensen af glasloftet, der har været til hindring og barriere for at kvinderne gør sig en karriere, hvorimod mænd stillede spørgsmålstegn ved om glasloftet overhovedet fandtes. Derfor mener, Ryan & Company at der er behov for at undersøge området yderligere. De fandt frem til at der skal i fremtidig forskning ses på effekten af glasloftet, og hvordan det er med til at påvirke kvinder og mænds karrieremuligheder, samt om de vil være med til at give et billede af hvorvidt glasloftet eksisterer. Den fjerde undersøgelse er foretaget af Trinidad & Normore (2005) Leadership and gender: a dangerous liaison?. De har lavet en empirisk undersøgelse af eksisterende akademiske og professional litteratur. De havde til formål at undersøge hvordan kvinders ledelses muligheder er i erhvervsorganisationer og i uddannelsernessektor. Resultaterne viste at kvinders måde at lede var 13

14 mere demokratiske og samarbejdende ledelsesstil, men deres analyse viste samtidig at der var behov for forbedringer, så kvinderne fik muligheder til at udvikle sig som ledere. De fandt frem til at kvinders ledelsesstil var ét produkt af deres socialisering. Samfundets kultur og ikke mindst kultur i organisationerne var også socialt skabt. De konkluderede ud fra deres ressourcer, at ledelses teorierne havde i stort omfang forsømt kønsperspektiv, og dermed mangler der viden i litteraturen omkring, hvordan kvinder er som ledere og måden, de udøver deres ledelsesstil på. De påpegede, at denne mangel på viden, gør det svært for kvinder at erobrere topledelsesstillinger, hvad end det er det private sektor eller uddannelsessektoren. Dermed er der behov for yderligere viden samt accept af kvinders måde at lede på. Den femte undersøgelse der skal ses på er foretaget af Holt et al (2004) DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer; Nye kilder til stress? De har i deres undersøgelse adspurgt Djøf erne, om de oplevede belastninger i arbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at mere end hver fjerde DJØFer vurderede, at han eller hun var generet af stress. Særligt kvinderne og i særdeleshed kvindelige chefer og kvinder med en lang arbejdsuge var hårdt ramt. Hendes analyse pegede på, at de udstrakte muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt i tid og sted indebar, at DJØFerne arbejdede mere end de ellers ville have gjort, og at dette for mange resulterede i en generende stressoplevelse. Samtidig med at samme fleksibilitet betragtes som en forudsætning for at minimere rollekonflikten mellem arbejdsliv og privatliv. Hendes undersøgelse viste også, hvordan kvindelige og mandelige mellemledere prioriterede karriere. Og som figuren viser, er der 36 % af kvinderne der mener, at de prioriterer deres karriere i modsætning til mænd. Her var tallet næsten det dobbelte nemlig 63% af mænd i deres parforhold prioriterer deres karriere. Det er kun 5 % for mænds vedkommende, hvor deres partner prioriterer karriere, mens for kvindernes, hvor det er deres partner, der gør sig karriere er det tredobbelte nemlig 21%. Hvad der angår ligestilling mellem karrierevalg, mener 44 % af kvinderne at de i deres parforhold vægter karrieren lige, hvorimod for mænd er det kun 32 %. Der kan rettes kritik mod den kilde, idet antallet af mænd er højere end kvinder i undersøgelsen, hvilket kan være med til 14

15 at give en skæv fordeling af svarprocenten. Men det er vigtigt at hæfte sig ved, at ud af 136 mænd er det kun 7, der mener, at det er deres partner der gør karriere i deres parforhold. Hermed er det påvist gennem dette analyse element, og der kan generaliseres, at de traditionelle kønsroller i vidt udtrækning gør sig gældende i det danske samfund. Dvs. at normen er stadig gældende, hvor der er mænd der gør karriere, mens kvinder primært er hovedansvarlige for de huslige og familiemæssige pligter. Den sjette undersøgelse, der skal ses nærmere på, er foretaget af Helle & Sidelmann (2003). De har i deres undersøgelse set på, hvorfor kvinder ikke bliver ledere i samme omfang som mænd? Skyldes det, at de har de forkerte job i de forkerte steder i organisationen? Skyldes det særlige problemer med at forene arbejdsliv og familieliv? Eller er det fordi de bliver diskrimineret på arbejdspladsen? Undersøgelsen blev foretaget i 15 danske departementer. Resultaterne viste, at der var færre indre og ydre barrierer for mænd med hensyn til at opnå en lederstilling. På det ydre plan handlede de kønsspecifikke barrierer om, at det var lettere for mænd at leve op til de uformelle forventninger om at arbejde meget og ofte på uplanlagte tidspunkter, fordi deres ægtefæller varetog de hjemlige forpligtelser. Manglen på tid til selvprofilering eller opfyldelse af de uformelle forventninger til arbejdsindsatsen var således i nogen grad en kønsspecifik barriere for kvindernes adgang til ledelsesposterne. På det indre plan synes den vigtigste kønsspecifikke barriere at handle om, at kvinderne havde større problemer med at nedprioritere familieforpligtigelserne eller med at arbejde så mange timer om ugen, som det uformelt forventes, hvis man vil gøre sig håb om at blive leder. Tilsammen kan de kønsspecifikke barrierer sammenfattes til to overordnede barrierer, hvoraf den første relaterer sig til efterspørgselssiden og lyder, at de formelle og uformelle krav, som arbejdspladserne stiller til arbejdsindsatsen, hvis man vil være leder, favoriserer mændene, fordi kravene er af en sådan karakter, at mænd givet den familiemæssige arbejdsdeling, typisk har lettere ved at imødekomme dem. Den anden barriere relaterer sig derimod til udbuddet af ledere og lyder, at kvinderne ikke i samme grad som mændene er villige/i stand til at nedprioritere børnenes behov, ligesom de, på grund af den familiemæssige arbejdsdeling, ofte ikke har mulighed for at tilbringe så mange timer på arbejdspladsen, som mændene har, eller for at udvise samme grad af fleksibilitet i forhold til uplanlagte opgaver. Den sidste undersøgelse, der er medtaget i specialet er foretaget af Helle Holt (1997) Tilpasning mellem arbejdsliv og familieliv i Danmark ; Hun har i sin undersøgelse set på, hvilken måde kønsarbejdsdelingen i familierne afspejler sig på arbejdspladsen, og hvorvidt kønsarbejdsdeling i familierne er med til at fastholde kønsarbejdsdelingen på arbejdsmarkedet. I sin 15

16 undersøgelse koncentrerede hun sig omkring tre virksomheder der var et case studie, og hun foretog 52 interviews, der skulle belyse om kønsroller i familien afspejlede sig rummet for tilpasning på den enkelte arbejdsplads. Resultaterne viste, at adfærd og de synlige konflikter og udfordringer, som den enkelte stod med, kunne spores tilbage til kønsroller i familierne. Dermed kunne hun i sin forskning konkludere, at der var en klar interdependens mellem kønsarbejdsdeling på arbejdsliv og på privatliv. Og ligeledes fandt hun også frem til, at ændringer på arbejdsfordeling på arbejdsliv vil have en direkte effekt på arbejdsfordeling på privatlivet og omvendt. De medtagne undersøgelser har på hver deres måde afdækket området women in mangement og kønsspørgsmål der oftest er relevante af forskningshensyn omkring emnet kvinder i ledelse. Undersøgelserne har været med til at give et overordnet billedet af kvinder i ledelse og de forhold der gøre sig gældende. Men det er også vigtigt at hæfte sig ved, at der lige nu ikke findes et entydige svar på, hvordan kvinder og ledelsen kan kombineres på mest effektive måde. Der kan konstateres, at der er behov for yderligere forskning på det område (hvilket i litteraturen også fremhæves), de medtagne undersøgelser har været med til at give inspiration til min kandidatafhandlings undersøgelse. Samtidige har eksisterende litteratur givet et billede af, hvor afgørende det er at undersøge området yderligere. Der skal i min undersøgelse prøves at kombinere mange af de (fremkommende) faktorer i sekunder undersøgelser til at finde ud af hvorvidt, dette billedet også er gældende i det danske sammenhæng. Dvs. om hvorvidt kvinders måde at lede på, organisationen indre barriere (glasloftet), topledelses (maskuline) kultur samt traditionelle fordelinger er med til at spille en rolle for kvinders fremtidige karriere. Med udgangspunkt i de forskellige forhold der er fremkommet i litteraturen skal tilsammen de såkaldte meso- og mikro forklaringer omsættes til undersøgelsens fundament. Der har til formål at forklare kvinders underrepræsentation i topleder stillinger. 2.2 Teorier på meso-niveau Eksisterende litteratur har været med til at fremhæve de forklaringer meso-niveauet, bl.a. findes der dels de strukturelle forklaringer som bl.a er formuleret af Kanter (1977) Calas & Smircich: (1992) og andre forskere, der har undersøgt de forhold. Der ses også på nogle af de lidt nyere kulturteorier, som blandt Yvonne Due Billing har været med til at udvikle i dansk sammenhæng. Endelig findes teorier om kønsdominansen på en arbejdsplads, og her skal der inddrages topledelsens maskuline kultur, Glasloftet. Disse hyppige kommende udredninger 16

17 omkring kvinder i ledelse samt de hyppige kommende teoretiske forklaringer vil i det efterfølgende blive gennemgået Topledelses maskuline kultur Historically and even today manager and leadership have conventionally been constructed in masculine terms. A masculine ethic was part of the early image (Alvesson & Billing:2000). Masculinity is an implicit construct in the perception of leadership, and what women do is rarely defined as leadership. Societal norms define the expected roles of behaviors of men and women, and managerial characteristics are often assigned to men (Marongiu & Ekehammer:1999). Der kan argumenteres for, at samfundsmæssige normer har været med til at konstruere topledelsesstillingerne. Denne udvikling er kommet gradvis, da pre-industrialiserings periode medførte, at kvindernes rolle blev konstrueret til at være dem der tog sig af familien og de huslige pligter, mens normen var at mænd gjorde karriere (Billing: 2005). Managerial and organizations literature has mainly been written by men, for men about men, despite the fact that women have been occupied in organizations from the beginning of industrialization (Calas & Smircich:1996). Som Smircich (1996) også argumenter for så er mange teorier omkring ledelsen blevet udarbejdede efter at have observerede mandlige ledere, og efter deres evner og behov (Powell: 1988). Andre forfattere argumenterer for, at de klassiske ledelsesteorier og organisationslitteratur, som for eksempel Scientific Management og Human relations, underminerer kønsperspektivet (Lindstead: 2000). Disse er med til at argumentere for at topledelse ikke er kønsneutral, og det savnes i kvinders måde at være leder på. Det er ikke kun teorier omkring ledelse og organisation, som bærer præg af den maskuline dominans, for selv erhvervsuddannelserne på universitet og forventninger til ledelsesadfærd i organisationerne er konstrueret efter de mandlige værdier (Billing & Alvesson; 1994, Mills: 1988, MacLellan & Dobson: 1997). Den ledelsesstil som mænd udøver, anses stadig for at være anerkendt, mens kvindelige lederes kompetencer og kvalifikationer stadig undermineres. Og i litteraturen har kvinders måde at lede heller ikke opnået en enestående status; Although the study of women managers has been a subject of interest from 1960s, not much has changed in women- in- management literature since then (Calas & Smircich:1996). Rutherford (2001) har i sin forskning undersøgt, hvad det vil sige for kvinder at gøre indtog på et område der var mandsdomineret. Forskning viste at kvindelige ledere blive udsat for dårlig evaluering, selvom de opførte sig som mænd og optog de samme ledelsesegenskaber, som mænd 17

18 typisk anses for at besidde. Egenskaber som at være opgaveorienteret, autokratisk, direktiv, men når kvinderne efterlignede de mandlige lederes adfærd blev de udsat for kritik, fordi de var maskuline. Kanter (1977) argues that managerial positions are characterized as male, and this has consequence for different, that is feminine, women. They tend to end up in positions with small scope for career advancement, simply because such positions are regarded as suitable for feminine women. Som Kanter udtrykker det, så er det, det feminine i kvinden, der afgør om kvinder kan tildeles en topleder post eller ej. For at kvinder kan blive en del af topledelsen og dermed blive succesfuld, så forventes det af kvinderne at opføre sig som mænd, de skal tage mænds adfærd til sig for at kunne integrerer sig. Kvinders succes afmåles i måden de efterligner mænd på you need to be a man for at kunne tilpasse sig i topledelsens kultur. De kvinder, der kan transformerer sig og blive homogen som mænd, har et garanti på, at de kan blive en del af topledelsen(höpfl& Matilal:2007). Marshall (1984) har formuleret, hvorfor kvinder ikke et at find i topledelsen: Women are traditionally excluded from management jobs because they are judged less serious, less highly motivated than male employees.. they are supposed to demonstrate low organizational commitment because they do not assign their jobs precedence over all other life areas, may leave to have children, and demonstrate less company loyalty than do male colleagues.. Disse forhold gør at kvinder bliver opfattet som en trussel mod organisationsstabilitet, kvinders måde at være på er i strid med den kultur, der er at finde i topledelsen. For at kunne opføre sig som en topleder skal der udøves autoritet, der forudsætter at præsterer med omhu og omstændighed, samt man skal turde og prioritere anderledes, end det normen ligger op til, samtidig med skal kvinderne indstille sig på at ligge familiepligter fra sig. Höpfl og Matilal (2007) konkludere også, at kvinder har svært ved at blive integreret i topledelsens kultur, og forklaring hvorpå er at kulturen i topledelsen er mandsdomineret, samt måden køn (kvinder) er social konstrueret på: Women are subject to competing demands, must adopt competing standpoints and move between them as circumstances require playing a range of roles. This is particularly true where women have domestic or other social responsibilities but the social construction of gendered situations means that even for women who are exclusively committed to their careers there is a disjunction between imagery and expectations. Given this, it is extremely difficult for women to exercise authority. At overlade magten til mænd i form af toplederstilling bliver mere og mere legalt med det argument, at mænd bedre vil kunne præstere og varetage opgaven som den effektive leder kontra kvinder: This is why women may only be allowed to participate to the extent that they have a supporting role. Leadership can only be entrusted to those who will maintain the thrusting projections of the organization: men (Höpfl& Matilal:2007). 18

19 What if women adopt male-stereotypical behavior to achieve power in organizations? In many ways women cannot win, they are criticized for adopting masculine models, but equally criticized for being overtly feminine (Meehan:1999). Som Meehan udtrykker det, så er det svært for kvinder at tilpasse sig rollen som topleder, kvinder vil møde kritik for at være kvinder (det feminine), som ikke er eksisterende i topledelsen, men hvis kvinder prøver at efterlignede mænd, vil de blive udsat for kritik om at være maskuline og uoprigtig Glass Ceiling (glasloftet) Fænomenet glasloftet bevirker at kvinderne i høj grad kan blive bremset i deres ledelseskarrierer, og det er de såkaldte, glasloft, der hindrer kvinderne i at komme længere op i hierarkiet (Kanter: 1977, Morrison et al: 1987, Williams: (2005). Inman(1998); udtrykker omkring fænomenet glasloftet således: The glass ceiling is an invisible barrier that prevents women from moving beyond middle management into positions of senior executive status. The term itself was coined in 1986 as a result of a three-year study, supported by the Center for Creative Leadership, that looked at seventy-six female executives and their male associates at America s top companies (Morrison, White, Van Velsor, and the Center for Creative Leadership, 1987). Forklaringerne er, at der oftest i mandsdominerede job hersker en typisk maskulin struktur; maskulin organisationskultur (Acker, 1990: Marshall: 1994, Miller:1998), som såkaldte manddominerede jobs er oprindeligt designet til mænd. Kvaliteter der er nødvendige for at være en god leder vil være autoritet, rationalitet og selvkontrol. Oftest associeres gode ledere med mænd, som ikke er følelsesmæssige svage og som er intelligente og retfærdige. Mandlig topleder er karakteriserede som mentalt aggressive, rationelle, autoritære, relevante kompetencer og tilknytning til deres arbejde i form af lange arbejdstider. Glasloftet er en usynlig barriere, der forhindrer kvinder i at bevæge sig fra mellemledere poster til topledelse. Udtrykket blev opfundet i 1986 som et resultat af et tre-års studie, som støttes af Center for Creative Leadership, hvor de studerede 76 kvindelige ledere og deres mandlige kollegaer på USA's førende virksomheder (Morrison, White, VanVelsor, og Center for Creative Leadership, 1987). Undersøgelsen konkluderede, at glasloftet fungerede som en væsentlig barriere for kvinders promotion. En af konklusionerne var, at visse former for adfærd der var acceptabel for mænd, blev betragtet som uacceptabelt for kvinder. For eksempel var politisk handling tolereret hos mænd, mens kvinder blev klandret for at benytte lignende taktik. Denne dobbelte moral blev stort set ignoreret i organisationssammenhænge, og konsekvensen blev, at mange kvinder valgte at 19

20 forlade selskaber snarere end at opholde sig der og prøve at aflive denne forestilling(williams:2005). The glass ceiling in academia is well documented. Women are more likely than men to end up in non-tenuretrack positions. One-half of the glass ceiling involves scenarios that cause women to feel they have to try twice as hard to achieve half as much The other half of the glass ceiling involves scenarios in which highpowered women are penalized for doing their jobs too well (Williams:2005). Kvinder der har gjort indtog på mandsdominerede områder betvivles ofte af andre medarbejdere for overhovedet at have kvaliteterne til at kunne varetage de såkaldte mandefag. For at kvinder skal kunne få succes, så skal kvinderne yde mere indsats end mænd for at kunne blive anerkendt, hævder de forskellige forfattere. The same behavior in men and women is judged differently.. women academics are evaluated at a lower level than men even though their performance outcome and qualifications are identical. Women thus need to surmount extra hurdle to be considered as leaders, and have different experiences of organizations from those of their male peer (Deem;2003). Kvinderne skal udøve de såkaldte mandskarakteristika som autoritære og konkurrerende, men på den anden side så forventes det også af kvinder, at de skal være feminine, og det kan være svært for kvinder, hvis de opfører sig feminine i mandsdominerede fag, fordi de vil blive opfattet som inkompetente (Roht: 2004). Kvindelige ledere oplever stadig eksistensen af fænomenet glasloftet på trods af, at det efterhånden er lykkedes kvinder at gøre indtog på arbejdsmarkedet, så er det stadig svært for kvinderne at bryde igennem glasloftet for at kunne besidde en toppost (Tina C. Elacqua et al:2009). Women are judged on their accomplishments, men on their potential. Women s mistakes are remembered long after men s are forgotten (Willams:2005). Palmer (1983) argumenterer for, at fundamentet for enhver kultur ligger i den måde den besvarer spørgsmålet på: " Where do reality and power reside? Han foreslår, at succes for kvinder ikke ligger i tilpasning der oftest bliver foreslået i tidligere strategier for at bryde glasloftet. Michelle K. et al: (2007) har i deres undersøgelse fundet frem til, at der var forskel på kvinder og mænds opfattelse af glasloftet. Kvinder gav oftest udtryk for den fare, der er forbundet med dette fænomen, og kvinderne er derved opmærksomme på den modstand, som de kan komme ud for i form af glasloftet, mens mænd stiller spørgsmålstegn ved eksistensen af glasloftet. Undersøgelsen af Ryan & Haslam (2005) viser, at kvinderne i forhold til mænd ofte står overfor yderligere og usynlige barrierer udover glasloftet. Ligeledes viser deres undersøgelse, at kvinderne har tilbøjelighed til at finde sig selv på glasloftet, idet de oplever, at deres ledelsesposter 20

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Værktøjer til dialog og forandring. Det Udviklende Arbejde

Værktøjer til dialog og forandring. Det Udviklende Arbejde Værktøjer til dialog og forandring Det Udviklende Arbejde Hvad vil fagbevægelsen? Medlemmerne af fagbevægelsen skal have et godt arbejdsliv. Produkter og service skal være af høj kvalitet. Og arbejdspladserne

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

ÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015

ÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015 Tiny Maerschalk Head of International Community v/erhverv Aarhus Flyttet til Danmark i August 1997 Uddannelse: Cand.ling.merc (Belgien) Socialrådgiver (Danmark) Erfaring: Event Coordinator ved International

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire.

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. Dear holiday-maker We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. The information and answers you provide

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student)

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer

Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer Ved du hvad dine medarbejdere tænker om deres job? Kender du deres indre arbejdsliv? Hvad de faktisk føler hver dag på jobbet? Hvad der gør dem glade og hvad

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

Kollektiv intelligens

Kollektiv intelligens Kollektiv intelligens Few people think more than two or three times a year. I have made an international reputation for myself by thinking once or twice a week George Bernard Shaw Det individuelle gruppearbejde

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus International Community er Netværket for udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familier i Østjylland Serviceportalen

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Trivselsmåling. Trivselsmåling for. Syddansk Universitet. Denne rapport sammenligner resultatet af trivselsmålingen for følgende respondentgrupper:

Trivselsmåling. Trivselsmåling for. Syddansk Universitet. Denne rapport sammenligner resultatet af trivselsmålingen for følgende respondentgrupper: Trivselsmåling Trivselsmåling for Syddansk Universitet Denne rapport sammenligner resultatet af trivselsmålingen for følgende respondentgrupper: Campus Esbjerg Kolding København Odense Slagelse Sønderborg

Læs mere

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Arbejde med eksamensopgaven; problemformulering, præsenta=on, li>eratur 23/04/14 1 Introduk2on af begreberne Retorisk medborgerskab

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Valg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011

Valg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011 Valg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011 Michael Bo Nielsen Chefkonsulent, cand.scient.pol Udviklingskonsulenterne A/S mbn@u-k.dk, 40 46 48 66 Stikke af eller

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Nordic Study Abroad Conference

Nordic Study Abroad Conference Nordic Study Abroad Conference En introduktion og beskrivelse Hvem er vi? + En non-profit organisation Nordic Study Abroad Conference (NSAC) er et non-profit studenternetværk, som sigter efter at hjælpe

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL

NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL RAMBOLL GROUP Leading engineering, design and consultancy company Founded in Denmark in 1945 13,000 experts 300 offices in

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere