Beskæftigelsesplan 2017 Sorø Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2017 Sorø Kommune

2 Indholdsfortegnelse Oversigt over mål... 2 Indledning... 3 Reformer indenfor beskæftigelsesområdet... 3 Opfølgning på beskæftigelsesplanen... 5 Beskæftigelsespolitiske mål for Kort om arbejdsmarkedet Sorø Kommune... 7 Mål og strategi #1- Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft... 9 Mål og strategi - #2 - Flere unge skal have en uddannelse Mål og strategi #3- Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Mål og strategi #4 - Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

3 Oversigt over mål Beskrivelse af Mål Hvordan måles der Frekvens Antallet af unge på uddannelseshjælp skal ligge lavere i 2017 end i Det samlede måltal for unge mod (pt) 201 unge. (Målingen er et gennemsnits antal pr. måned). Den gennemsnitlige varighed pr. forløb skal reduceres fra 2016 til Varigheden måles på følgende målgrupper: - Kontanthjælp (samlet) - Uddannelseshjælp (samlet) - A-dagpenge - Sygedagpenge Målingen foretages med ultimo månedstal fra FASIT for begge målgrupper (uddannelses- og aktivitetsparat). Der beregnes et gennemsnit, ligeledes månedsvis. Målingen foretages på jobindsats rullende år. Målingen er et kvartal bagudrettet. Kontanthjælp: Fra en reduktion på 3,1 pct., svarende til at fald fra 36,6 uger (juni 2016) til 35,5 uger (ultimo 2017). Uddannelseshjælp: Fra en reduktion på 4,1 pct., svarende til at fald fra 27,1 uger (juni 2016) til 26 uger (ultimo 2017). A-dagpenge: Fra en reduktion på 6,25 pct., svarende til at fald fra 15,0 uger (juni 2016) til 14 uger (ultimo 2017). Sygedagpenge: Fra en reduktion på 6,25 pct., svarende til at fald fra 9,6 uger (juni 2016) til 9,0 uger (ultimo 2017). Månedsvis kvartalsvis Øge andelen af virksomheder, som Sorø Kommune samarbejder med. Samarbejdsgraden skal ved udgangen af 2017 være øget med minimum 3 procentpoint til en samarbejdsgrad på 29%. Målingen af samarbejdsgraden opgør andel af virksomheder i Sorø Kommune, som har et samarbejde med Jobcenteret, samt jobcentre uden for kommunen. Samarbejdet omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne vedrørende: Målingen er fra Jobindsats Månedsvis - løntilskud - virksomhedspraktik - jobrotationsvikarer - skånejob - fleksjob - mentor - nyttejob Flere flygtninge skal overgå til selvforsørgelse. 10% af flygtninge og familiesammenførte er i selvforsørgelse 1 år efter modtagelsen, 25% er i selvforsørgelse 2 år efter modtagelsen og 50% er i selvforsørgelse 3 år efter modtagelsen. Der måles på afslutningsårsag i FASIT. Månedsvis 2

4 Indledning Med henblik på at sætte fokus på de områder, hvor der er behov for en styrket indsats i kommunerne, udmelder beskæftigelsesministeren hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år, som skal danne udgangspunkt for kommunernes beskæftigelsesplaner. Kommunerne har mulighed for at adressere andre lokale udfordringer, samt arbejde med målene på den måde, som er mest relevant for det enkelte jobcenter. De lokale indsatsområder er bl.a. udvalgt på baggrund af prioriteringer af Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget, de seneste års reformer og Sorø Kommunes resultater på beskæftigelsesområdet. Indsatsområderne flugter de vejledende udmeldte ministermål samt de indsatser, som center for Arbejdsmarked og Borgerservice har arbejdet målrettet med gennem De primære indsatsområder for 2017 er: En styrket indsats for de unge med fokus på at få dem gjort interesseret i erhvervsuddannelserne. Samtidig ønskes et fortsat styrket samarbejde mellem Arbejdsmarkedsområdet og Børn- og ungeområdet, således at færre unge starter på offentlig forsørgelse som 18 årig. En målrettet indsats med henblik på at omskole de ufaglærte voksne til områder med behov for arbejdskraft. Skærpet fokus på den særligt oprettede pulje til at uddanne ufaglærte arbejdsløse til faglærte i deres dagpengeperiode. Fortsat fokus på de andre uddannelsesinitiativer fra beskæftigelsesreformen. Flygtninge og familiesammenførte skal i job. Fokus på en tidlig og effektfuld indsats med fokus på at bringe borgerne i job eller uddannelse hurtigst muligt varighed på ydelsen er eneste betydende parameter for kommunernes refusion på overførselsindkomsterne. Beskæftigelsesplanen for 2017 skal godkendes af Kommunalbestyrelsen senest 31. december Reformer indenfor beskæftigelsesområdet De seneste år har reformerne indenfor sygedagpenge, førtidspension og flexjob, kontanthjælp, refusion og beskæftigelsesreformen været styrende for kommunens indsats. For 2016 har det især været reformen af refusionssystemet, Carsten Koch 2 rapporten og Regeringens integrationsudspil, der har været i fokus. Ser vi frem mod 2017, vil Jobreform fase 1, to- og trepartsaftalerne, ændring af dagpengereglerne samt udvidelse af personkredsen for modtagere af integrationsydelse have et særligt fokus. Fælles for dem alle er og i tråd med de forrige -, at de alle peger hen i mod en mere virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper. Jobreform fase 1 3

5 I november 2015 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde Jobreform fase 1. Aftalen er senere udmøntet i Lovforslag nr. L113, der blev vedtaget den 17. marts Baggrunden for jobreformen er, at antallet af personer i kontanthjælpssystemet har været stigende siden 2009, samt at der er kommet flere ægtepar på kontanthjælp. Formålet med lovændringerne er at øge det økonomiske incitament til at komme i arbejde. Aftalen om et kontanthjælpssystem, hvor det bedre kan betale sig at arbejde, består af tre ændringer på kontanthjælpsområdet: 1. Nyt kontanthjælpsloft, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Loftet fastsættes med udgangspunkt i, at der skal være en større forskel i den disponible indkomst mellem at modtage kontanthjælp suppleret med andre offentlige ydelser og være i beskæftigelse timers regel, der skal skærpe rådighedskravet. Kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere 225 timers ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år på kontanthjælp for fortsat at kunne modtage fuld ydelse. 3. Ret til fire ugers ferie i stedet for fem for kontanthjælpsmodtagere, der har været 12 sammenhængende måneder i kontanthjælpssystemet. To- og trepartsaftalerne Den første to og trepartsaftale er en række initiativer, som har til formål at sikre, at kommunerne får den fornødne fleksibilitet i rammerne for deres integrationsindsats tiltag og initiativer, som er nødvendige i lyset af den nuværende situation. initiativerne vedrører: Der skal ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer, der blandt andet kan bidrage til en bedre overgivelse af information fra asylcenter til kommune. Screeningen skal blandt andet indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring. Brugen af de eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering af flygtninge og familiesammenførte med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal så vidt muligt anvendes allerede inden overgangen til kommunen med henblik på at bringe den enkeltes kompetencer hurtigt i spil på det danske arbejdsmarked. Når den enkelte flygtning skal boligplaceres, skal mulighederne for beskæftigelse være et helt centralt hensyn blandt de forskellige hensyn, der lægges til grund. Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger. Der skal ske en bedre overgivelse af oplysninger om den enkelte flygtnings kompetencer fx sprog, uddannelse, erhvervserfaring mv. fra asylcentret til kommunen med henblik 4

6 på, at kommunen, herunder ved eventuel inddragelse af anden aktør, kan forberede indsatsen, allerede når kommunen får besked om, at en asylansøger får asyl. Der skal ske en ensretning af danskundervisningen i overgangsfasen fra asylcenter til kommune, så der sikres en ensartet kvalitet og volumen i undervisningen i denne periode. Anden trepartsaftale fra efteråret 2016, fokuserer på tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft som en væsentlig forudsætning for vækst, jobskabelse og velstand i fremtiden. Aftalen skal forebygge rekrutteringsudfordringer, sikre at flere unge tager en erhvervsfaglig uddannelse, øge antallet af faglærte, og forbedre lønmodtagernes muligheder for voksen- og efteruddannelse. Aftalen indeholder en fælles målsætning om, at arbejdsgiverne årligt skaber flere praktikpladser stigende mod mindst flere praktikpladser årligt end i dag (2025) så flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse i brancher med behov for faglært arbejdskraft. De mange praktikpladser skal realiseres gennem en række initiativer på praktikpladsområdet, der blandt andet skærper virksomhedernes økonomiske incitament til at oprette praktikpladser. I de brancher, der i særlig grad oplever vækst og behov for faglært arbejdskraft, oprettes særligt favorable fordelsuddannelser, hvor elever sikres bedre adgang til virksomhedspraktik. Der er lagt vægt på, at beskæftigelsessystemet understøtter, at ledige får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Udgangspunktet er, at uddannelse skal være målrettet konkrete job eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Nye dagpengeregler Folketinget har vedtaget en dagpengereform, der byder på nye regler og muligheder for medlemmer af en a-kasse. Det væsentligste er, at der fra årsskiftet 2017 løbende indføres et nyt dagpengesystem. Udgangspunktet for det nye dagpengesystem er en toårig dagpengeperiode med mulighed for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden med op til et år. Udvidelse af personkredsen for modtagere af integrationsydelse Fra 1. september 2015 har det været en betingelse for at få ret til uddannelses- og kontanthjælp, at man har opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Er opholdskravet ikke opfyldt udbetales i stedet en lavere integrationsydelse, på niveau med SU. Formålet med udvidelsen af personkredsen er at styrke målgruppens incitament til at komme i arbejde og blive selvforsørgende. Målgruppen omfatter både udlændinge og danske statsborgere. Opfølgning på beskæftigelsesplanen Under hvert af de udmeldte beskæftigelsesmål for 2017, vil Center for Arbejdsmarked og Borgerservice kort beskrive de væsentligste indsatser samt hvilke mål der skal arbejdes hen i mod. Målene 5

7 vil være baseret på udviklingen på arbejdsmarkedet i Sorø Kommune og tillige tage udgangspunkt i budgetforudsætningerne for Efter godkendelse af beskæftigelsesplanen i Byrådet inden årsskiftet 2016, udarbejdes en udviklingsaftale med Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget, der fungerer som opfølgning på de fastsatte mål for Opfølgningen på mål sker kvartalsvis, og resultaterne kan ligeledes følges i ledelsesinformationen, der udsendes til alle i Center for Arbejdsmarked og Borgerservice. Beskæftigelsespolitiske mål for 2017 De udmeldte ministermål for 2017 bygger i høj grad videre på målene for 2016 dog med en præcisering af indsatsen overfor flygtninge. Der vil derfor som tidligere nævnt - ikke være et voldsomt skift i indsatser. Center for Arbejdsmarked og Borgerservices overordnede kerneopgave består fortsat i at støtte borgeren i at finde den kortes mulige vej til selvforsørgelse det vil sige at understøtte borgeren i at komme hurtigt i job eller uddannelse, og sikre borgerens ejerskab og involvering. Center for Arbejdsmarked og Borgerservice skal også være en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne ved at afhjælpe arbejdskraftbehov, og påvirke mulighederne for et mere rummeligt arbejdsmarked. I den forbindelse handler det for Jobcenter Sorø om at sikre og matche arbejdskraftudbuddet med efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Dermed modvirkes det, at der opstår mangelsituationer eksempelvis gennem opkvalificering af de ledige målrettet mod områder, hvor der er jobåbninger. De udmeldte og vejledende mål for 2017 er: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Center for Arbejdsmarked og Borgerservice samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 2. Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring 6

8 gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. Kort om arbejdsmarkedet Sorø Kommune Ledigheden har været faldende gennem længere tid, og er nu på 4,3 procent af arbejdsstyrken på landsplan. Gennemsnittet for RAR Sjælland er 4,3% mens ledigheden i Sorø Kommune er på 3,5% 7

9 og således ligger lavere end tallet på både lands- og regionalt plan. Ledigheden var i december måned 2013 på 5,2% i Sorø Kommune og er således faldet med 1,7 pct. point frem til medio Ledighedsprocent medio Bruttoledighedspct. Medio 2016 RAR Sjælland 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 5,2% 4,0% 3,5% 2,6% 2,0% 1,0% 0,0% Som det ses af nedenstående tabel, har der gennem 2016 været en positiv udvikling indenfor de forskellige målgrupper, som jobcenteret arbejder med. På overførselsindkomsterne er det specielt dagpenge og kontant- og uddannelseshjælp som har vist positive tendenser. Dette har også haft en god indvirkning på langtidsledigheden, som er faldet 30% indenfor det seneste år. Der er således grobund for optimisme på arbejdsmarkedet og et endnu større behov for en målrettet opkvalificering af de ledige, så vækstbetingelserne udnyttes optimalt. Udvikling indenfor udvalgte målgrupper i Sorø Kommune Juni 2015 til juni 2016 Ydelser Antal aug Antal aug Udvikling i % Uddannelseshjælp ,04 Kontanthjælp ,65 Dagpenge ,35 Sygedagpenge ,70 Ressourceforløb ,75 Jobafklaringsforløb ,4 Førtidspension ,95 Fleksjob ,80 Integrationsborgere ,90 Langtidsledighed Antal juni 2015 Antal juni 2016 Udvikling i % 8

10 Dagpenge ,25 Kontanthjælp ,35 samlet ,90 Mål og strategi #1- Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Det overordnede mål for den virksomhedsrettede indsats er at imødekomme virksomhedernes aktuelle behov for kvalificeret arbejdskraft. Omvendt har jobcenteret ligeledes brug for virksomhederne med henblik på etablering af virksomhedspraktikker, løntilskud, fleksjob m.m. grundet de nye reformer på arbejdsmarkedet, som alle peger på en mere virksomhedsrettet indsats overfor den enkelte borger. Skabelsen af et gensidigt samarbejde er derfor nødvendigt. Vejen til et sådan samarbejde sker gennem de virksomhedsrettede aktiviteter, som jobcenteret arbejder med. To væsentlige elementer, som netop tager udgangspunkt i samarbejdsvinklen mellem kommunen og virksomhederne er: Virksomhederne er en kunde, der aftager jobcentrerets service og borgere: Den gode virksomhedsservice tager afsæt i en forståelse af, at virksomhederne er en kunde, der aftager jobcenterets services og produkter. Det betyder, at jobcenterets services til virksomhederne skal være synlige og skabe værdi for virksomhederne. Det er afgørende, at servicen til virksomhederne differentieres og målrettes efter de konkrete servicebehov og samarbejdsønsker for at skabe værdi for kunden. Jobcenteret skal have de services og produkter, som virksomhederne efterspørger: Hvis jobcentrene skal have efterspørgsel på sine services og produkter, er der behov for en tæt dialog om serviceefterspørgslen og en medinddragelse af virksomhederne i udviklingen af virksomhedsservicen. Mange virksomheder efterspørger i dag nye serviceprodukter, f.eks. screening af ledige, fra jobcentrene og flere valgmuligheder i virksomhedsservicen. Dialogen med virksomhederne er et afgørende omdrejningspunkt for udviklingen og afstemningen af niveau og indhold i virksomhedsservicen. Samarbejdsgraden med kommunens virksomheder ligger på niveau med gennemsnittet på landsplan. Målingen er primært fokuseret på borgere, som er udplaceret af jobcenteret på kommunens virksomheder. Det er derfor målet at øge samarbejdsgraden yderligere i 2017 og dermed styrke den andel af virksomheder, som har et samarbejde med kommunen omhandlende offentlig eller privat løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor eller nyttejob. Ne- 9

11 denstående figur er fra Jonindsats og viser, at Sorø Kommune samarbejder med 26% af kommunens virksomheder. I 2016 fik Sorø Kommune en fornem placering i DI s Erhvervsklimaundersøgelse. Sorø er placeret som nr. 10 i Lokalt Erhvervsklima Det er en fremgang på 12 pladser i forhold til 2015, hvor kommunen var nr. 22. Det er kommunens hidtil bedste placering. Sorø Kommune er gået frem i syv ud af 11 kategorier i undersøgelsen. I ni kategorier er kommunen blandt den bedste tredjedel. De bedste placeringer er i kategorierne Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed og Information og dialog med kommunen, hvor Sorø Kommune begge steder er nr. 1. Sorø Kommune deltager i en række tværkommunale samarbejder. Samarbejdet skal forebygge, at virksomhederne render spidsrod mellem forskellige jobcentre, når de ønsker at rekruttere arbejdskraft. Eksempler på samarbejder er: Jobservice Danmark - Jobservice Danmark er en hotline, der fungerer som én indgang for virksomheder, der har behov for hjælp til rekruttering, opkvalificering eller fastholdelse af medarbejdere. Work in Denmark Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS) Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland skal fremme center for Arbejdsmarked og Borgerservice samarbejde om at rekruttere ledige til virksomheder på tværs af kommunegrænserne. I dagligdagen er dette det vigtigste samarbejde. I Indsatsen skal bl.a. resultere i: Opnå større viden om det lokale/oplandets arbejdsmarked. Herunder overblik over tilgængelige data samt virksomhedernes kompetencekrav. Målrette virksomhedsservice ift. de enkelte virksomheders behov samt sikre at den faglige viden om virksomhedernes behov udbredes i organisationen. 10

12 Udbygge den koordinerende virksomhedsindsats, både ift. den erhvervspolitiske og undervisningspolitiske indsats i kommunen samt på tværs af kommunegrænsen. Sikre den nødvendige viden ude i virksomhederne om bl.a. håndtering af medarbejdere med psykiske problemer herunder fastholdelse af sygemeldte medarbejdere og opkvalificering. At indgå partnerskabsaftaler med udvalgte virksomheder. Sikre et bedre samspil mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulenten. Øge antallet af private virksomheder, der ansætter fleksjobbere, ansætter seniorjobbere eller ansætter førtidspensionister. Øge antallet af pladser på private virksomheder til fleksjobbere, seniorjobbere, førtidspensionister, ledige i løntilskudsjob samt aktivitetsparate ledige og sygemeldte i virksomhedspraktik Opfølgningen på indsatsen sker bl.a. med baggrund i følgende: Øge andelen af virksomheder, som Sorø Kommune samarbejder med. Samarbejdsgraden skal ved udgangen af 2017 være øget med minimum 3 procentpoint til en samarbejdsgrad på 29%. Mål og strategi - #2 - Flere unge skal have en uddannelse Ungeindsatsen har i mange år været et højt prioriteret indsatsområde. Det gælder både i Sorø Kommune og nationalt i den landsdækkende beskæftigelses-, social- og uddannelsespolitik. Denne prioritering udspringer i en grundlæggende erkendelse af, at udsatte unge meget ofte også ender med at blive udsatte voksne. Gode resultater i ungeindsatsen hvor alle unge hjælpes videre i uddannelse og job - har ikke alene stor betydning for de unges egen livsudfoldelse og livskvalitet, men har samtidig også stor betydning for den enkelte kommunes økonomi og fremtidige skatteunderlag og udvikling. Det er således afgørende, at de unge, som vokser op i Sorø Kommune, får en god start på deres voksenliv, påbegynder og gennemfører en uddannelse og opnår det bedst mulige grundlag for et videre liv som selvforsørgende. Fokus vil ligeledes være på praktik og beskæftigelse for de unge, der ikke skal uddannelsesvejen. Der er udarbejdet en sammenhængende og helhedsorienteret ungestrategi, der bygger bro i overgangen fra barn til ung/voksen, og som derfor kommer hele vejen rundt i de indsatser, der bliver prioriteret på børn- og ungeområdet. Målgruppen er de 0-29 årige. Indsatsen understøttes endvidere af en fælles udviklingsaftale mellem Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget og Børn og Undervisningsudvalget. 11

13 Indsatsen skal bl.a. resultere i: At den enkelte unge mødes med en empowerment-tilgang, hvor der i højere grad arbejdes med at inddrage og motivere den unge ift. egne mål og strategier ud fra en egentlig individuel tilgang i indsatsen. Styrkelse af indsatsen i relation til ændret organisering. Snusepraktikker. Samarbejde med TUT (Tværfagligt UngeTeam). Samarbejdsmodel, gældende for alle unge tværgående initiativer. Styrket samarbejdet med familieafdelingen. Styrket samarbejdet i relation til borgere med misbrugsproblematikker. Tværfaglighed bygge videre på kerneopgaveprojektet. Koordinerende sagsbehandler. Oprettelse af en funktion med en specialiseret uddannelsesmentor (ungementor), der udstationeres eller samarbejder tæt med de vigtigste uddannelsesinstitutioner. Fortsættelse af en fastholdelsesstrategi, som skal sikre mindre frafald. Mere brug af frivillige organisationer i kommunen. UU fortsætte med at UU har faste dage, hvor de er tilstede i ABC og samarbejder om indsatsen. Brug af den koordinerende ungdomsuddannelse (KUU). Brobygningsforløb samt ordinær uddannelse med mentorstøtte. Fortsat samarbejde med Produktionsskolen i Ringsted. Opfølgningen på indsatsen bl.a. sker med baggrund i følgende: Antallet af unge på uddannelseshjælp skal ligge lavere i 2017 end i Det samlede måltal for 2017 er 185 unge mod 201 unge, målt juni måned (Målingen er et gennemsnits antal pr. måned). Mål og strategi #3- Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Figuren nedenfor viser andel borgere på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb over ½ år, i forløb på sygedagpenge over 1 år eller i forløb på kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år ud af befolkningen (16-66 år). Sorø Kommune ligger på en 49. plads ud af alle landets kommuner og har en større andel af ovenstående grupper end landsgennemsnittet samt de 10 bedste kommuner. Historisk har kommunen haft en større andel af borgere på førtidspension en målgruppe som er vanskelig at nedbringe via indsatser. 12

14 Der arbejdes derfor målrettet med borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Der har gennem 2015 og 2016 været en forventet tilgang til begge ordninger, men der har stort set ikke været nogen form for afgang på specielt ressourceforløbene. Indsatsen for begge områder skal intensiveres for at sikre, at flere får et målrettet aktiveringstilbud, at tilbuddene medfører progression for den enkelte og således bringer borgeren tættere på målet. Et af nøgleordene er systematisk opfølgning og et tilbudskatalog, der tilgodeser borgernes behov. En vigtig indsats i 2017 bliver at understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Indsatsen skal også ses i lyset af indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen i efteråret Behovet for at finde jobs på få timer ugentligt til denne målgruppe er vokset. Det er derfor vigtigt, i dialogen med virksomherderne, at have fokus på mulighederne for job på deltid eller job med et lavt timetal, som kan tilgodese de borgere som er et stykke væk fra arbejdsmarkedet eller bliver omfattet af kontanthjælpsloftet og/eller 225 timers reglen. Sorø Kommune har sammen med Ringsted Kommune fået bevilliget puljemidler til projekt Job- First. JobFirst er et kontrolleret forsøg med særligt tilrettelagte virksomhedsforløb, hvor borgeren fra dag et skal i gang med at møde og snuse til forskellige virksomheder og arbejdsopgaver for at finde det rette jobmatch. Projektet løber 2 år, med start januar projektet finansieres med puljemidler Målgrupperne for JobFirst er følgende: 1. Borgere, som er fyldt 30 år, som modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med et ressourceforløb. Dvs. personer, der tilhører målgruppen i 2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er fyldt 30 år. 13

15 2. Borgere, som er fyldt 30 år, som er aktivitetsparate og modtager kontanthjælp eller integrationsydelse og har modtaget offentlig forsørgelse i mindst et år, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Dvs. personer, som tilhører målgruppen i 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er fyldt 30 år og har modtaget offentlig forsørgelse i mere end et år. Center for Arbejdsmarked og Borgerservice vil ligeledes i 2017 som tilfældet har været gennem styrke indsatsen overfor borgere med lange ydelsesforløb bag sig i første omgang har indsatsen været målrettet borgere på dagpenge. Center for Arbejdsmarked og Borgerservice har valgt at indgå en samarbejdsaftale med en ekstern partner, hvor langtidsledige borgere med mere end måneders ledighed samt borgere på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, der er omfattet af lovkravene om en intensiv indsats overgår til. Indsatsen er alene fokuseret på en virksomhedsrettet indsats. Indsatsen har resulteret i et fald i langtidsledigheden og de positive resultater medfører, at indsatsen skal videreføres i 2017 til andre målgrupper med lange ydelsesforløb bag sig primært kontanthjælps og uddannelseshjælpsmodtagere. Selvom langtidsledigheden er faldende, er det fortsat vigtigt at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at hjælpe de langtidsledige ind på arbejdsmarkedet samt at styrke den forebyggende indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derudover er det centralt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på rådgivning om nødvendigheden af faglig og geografisk mobilitet. Indsatsen skal bl.a. resultere i: Tidlig og målrettet indsats overfor de ny ledige, herunder sikre at Center for Arbejdsmarked og Borgerservices tilbudskatalog matcher de behov, borgerne har sikre aktiv deltagelse i valg af tilbud. Understøtte de lediges faglige og geografiske mobilitet i retning mod jobåbninger. Styrket fokus på den virksomhedsrettede del, eksempelvis via flere tilbud til borgerne om løntilskud og virksomhedspraktikker. Målrettet opkvalificering til der, hvor jobåbningerne er. Styrket brug af virksomhedsmentorer, som kan fastholde og hjælpe borgeren i forløbet. Sikre større kommunal tværfaglighed i opgaveløsningen. Blive mere målrettet i arbejdet med at få borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb tættere på arbejdsmarkedet bl.a. ved at stille skarpt på progression i den tværfaglige indsats. Opfølgningen på indsatsen sker bl.a. med baggrund i følgende: Den gennemsnitlige varighed pr. forløb skal reduceres fra 2016 til Varigheden måles på følgende målgrupper: - Kontanthjælp (samlet) - Uddannelseshjælp (samlet) 14

16 - A-dagpenge - Sygedagpenge Mål og strategi #4 - Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Indsatsen for integrationsområdet er beskrevet i en handleplan, som er politisk godkendt i efteråret Handleplanen for en styrket integrationsindsats, adresserer og giver forslag til håndtering af de hovedudfordringer vi står overfor: Tilknytning til arbejdsmarkedet og hurtig inklusion i dagligdagen; i daginstitutioner, skoler, boligområder og fritidsliv er afgørende for en vellykket integration. Fokus skal være på, at flygtninge og indvandrere får en tilknytning til arbejdsmarkedet (som de fleste også ønsker). Fokus skal primært være koncentreret om, at ny ankomne udlændinge får en aktiv start og så hurtigt som muligt kommer i arbejde primært via en kombination af danskundervisning og tilknytning til en arbejdsplads f.eks. ved job med løntilskud, virksomhedspraktik eller nyttejob. Hovedelementerne i integrationsprocessen danskuddannelse, tilbud om beskæftigelse og opkvalificering skal så tidligt som muligt i introduktionsperioden kombineres i intensive fuldtidsforløb. Fokus vil ligeledes være på samarbejdet med og inddragelse af frivillige i integrationsopgaven. Det samme gælder børn og unge. De skal så hurtigt som muligt udsluses fra modtagetilbud til almindelige undervisningstilbud i folkeskolen eventuelt med støtte med henblik på inklusion og integration i dagligdagen. Indsatsen skal bl.a. resultere i: Fokus på Integrationsuddannelsen (IGU) Særlig fokus på at få de unge under 30 år i uddannelse. Et styrket samarbejde med UU. Fokus på flere flygtninge i virksomhedsrettede tilbud, herunder kommunale virksomhedspraktikker som middel til at opnå integrationslovens krav om hurtig igangsætning af virksomhedsrettet aktivering. Styrke mentorindsatsen, hvor de arbejdsmarkedsrettede elementer vil være markant tydeligere. Samspil med frivillige sikre en god start og introduktion til det danske samfund og Sorø Kommune. Mulige aftaler med samarbejdspartnere, hvis det økonomiske incitament er til stede. Endvidere kan det frigive interne ressourcer til at styrke indsatsen yderligere. Opfølgning på handleplan for styrket integrationsindsats vil ske løbende mellem kommunens forvaltninger samt de politiske udvalg. Der afrapporteres kvartalsvis til udvalget. Boligplacering af både nuværende samt nyankomne flygtninge. 15

17 Opfølgningen på indsatsen sker bl.a. med baggrund i følgende: Flere flygtninge skal overgå til selvforsørgelse. 10% af flygtninge og familiesammenførte er i selvforsørgelse 1 år efter modtagelsen, 25% er i selvforsørgelse 2 år efter modtagelsen og 50% er i selvforsørgelse 3 år efter modtagelsen. 16