Glædelig jul og godt nytår

Transkript

1 Årsskt 2

2 Forord Kristian Matthiesen Endnu et skoleår går på hæld her på rlev Idrætsefterskole og det er derfor, traditionen tro, tid til få samlet op på alle de fantastiske oplevser vi har haft sammen. Dette årsskt skal med ord og billeder give jer et indblik i hverdagen, såv som særlige begivenheder på GIE. Hovedparten af årssktets indhold er derfor udarbejdet af everne sv, som åbenhjertigt fortæller om personlige, fælles, fi nurlige, morsomme og store oplevser de har haft i løbet af dette skoleår. rådgivere, håndværkere og håndværksmestre samt alle rlev Idrætsefterskoles, hdigvis rigtig mange andre venner med et stort tak for den støtte og de mange positive tilkendegivser vi får i dagligdagen. Rigtig god fornøjse Årssktudvalg: Steffen Christensen, Kristian Matthiesen og Tomas Terp Årssktet er også en julehilsen til støttekreds, forældrekreds, tidligere, nuværende og kommende ever, tidligere ansatte, naboskoler, forretningsbetingser herunder Glædig jul og godt nytår ønskes læserne af Bestyrsen, medarbejderne, evforeningen rlev Idrætsefterskole 2 Forord

3 Indholdsfortegnse Forord 2 Indholdsfortegnse 3 Ved årsskiftet 4 25 års jubilæumstale 7 Musiklinjedage 10 Springlinjedage 11 Volleylinjedage 12 Håndboldlinjedage 13 Foredrag med Thomas Uhrskov 15 Til Sverige på skilejrskole 16 SM indendørsfodbold 20 Første weekend i gymnastikkens tegn 21 DM rytme 23 Elevindlæg 24 Drama 25 Friluftstur til Sverige 26 Skoligafi nale 28 Viceforstander 32 Høvestævnet 33 Reersø triatlon 2 34 Galla 35 Forældreindlæg 36 Introugen 38 Elevbestyrsens indlæg års jubilæum 41 Adventure-race 42 Høstfest på Rødkildegård 44 Håndboldkamp mod gamm evårgang 46 Find-sv-hjem-tur 47 Fodboldlinjen på tur til Klintsøgård 49 Fodboldlinjens emnedage 50 Friluftslinjens emnedage 51 Rytminjens emnedage 53 Emneuge i badminton 54 Årets første håndboldtur 55 Shterprojekt 56 Åbenhus dag 57 Elevhold 58 Lærere 61 Personale 62 rlev Idrætsefterskole, Årsskt 2 3

4 Ved årsskiftet Henning Dyreborg, formand Jubilæumstale ved rlev Idrætsefterskoles 25 års jubilæum Der var engang langt ude på Vestsjælland, der hvor roerne gror og hvor Thorkild Gravlund og Thomas Kingo færdes i fordomsdage. Der gik nogle mennesker i Høng og tumlede med nogle tanker om at lave en skole for idrætsinteresserede unge mlem år. De havde ideen og navnet, nemlig Løve Herred Idrætsefterskole, men de kørte fast. Året 20 er ved at rinde ud, og traditionen tro udgiver bestyrsen i samarbejde med vores medarbejdere igen i år vores årsskt. Året 2 har været et meget travlt år på rlev Idrætsefterskole med et meget højt aktivitets-niveau, og i efteråret afholdt skolen sit 25 års jubilæum. Jeg vil i beskedenhed, tillade mig af bringe min jubilæums tale, som er en fortælling fra skolens stiftende generalforsamling den , og frem til i dag. Tiden var midt i 80`ne der var krig i Europa, store fl ygtninge strømme kom til Danmark. På samme tid var daværende rlev Kommune ved at lægge sin ældre politik om, man havde netop indviet det nye plejehjem på Rørmosen, og dermed var denne bygning jo til overs. Da de iderige folk fra Høng hørte dette med den tomme bygning i rlev, tog man strakt kontakt, da man så en mulighed der. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra diverse foreninger i det der dengang hed rlev kommune. Der blev derefter indkaldt til stiftende generalforsamling den i rlev hallen, et vbesøgt møde. Man oprettede en støttekreds, og af denne kreds blev den første bestyrse dannet, syv bestyrses medlemmer og tre suppleanter, og suppanterne arbejde med på lige fod som de øvrige, og gør det for øvrigt stadig. 4 Ved årsskiftet

5 Der blev indledt forhandlinger med rlev kommunes kommunalbestyrse om overtagse af det gamle alderdomshjem på Kirkevangen 13. En bygning der var i en rimig stand, men man havde ikke et godkendt varmt køkken, så det betød af vi skulle ud i byen og købe den varme mad. Der manglede også klassokaler, så der skulle vi bygge en undervisningsfl øj. Så var der jo også dette med en idrætshal, det måtte vi også have styr på. Vi havde tænkt os en skole med klasses ever. Mens alle disse praktiske ting skulle på plads, skulle vi også arbejde med den økonomiske side af sagen og diverse ansøgninger om godkendse af skolen, -en ikke ht uvæsentlig ting. Der til kom så ansættse af personale. Forstander skulle ansættes lang tid før andre, det lå i faste rammer fra undervisningsministeriet. Så kom det praktiske og det pædagogiske personale, et yderst interessant stykke arbejde, det gjaldt om at få de rigtige mennesker på de rigtige poster, og vi var yderst hdige. Hvordan fi k vi disse opgaver løst? Det var et kæmpe arbejde med bestyrsesmøder op til 4 gange om ugen, men alle gik til arbejde med stor entusiasme. Alle havde set lyset og mange møder og arbejdsdage på stedet blev afsluttet med noget at spise og et glas vin. Man kunne godt tale om at der herskede en pioner ånd. På en d af disse arbejdsdage havde vi stor hjælp af vores støttekreds. Byggeriet af undervisningsfl øjen gik i gang, og var næsten færdig til indvisen, om end med nogle snurrende affugter i baggrunden. Det manglende varme køkken, var jo også en opgave vi skulle løse, vi henvendte os til fl ere som vi mente, at kunne klare opgaven. Løsningen blev at vi indgik en aftale med rlev kommune, de havde jo netop indviet, det store nye køkken på Rørmosen. En ordning der fungerede fi nt, men det er jo én ting at lave mad til ældre og så til unge mennesker, og da kommune så satte prisen væsentlig op, blev der pludsig økonomi i, at vi kunne går i gang med at lave et nyt køkken, til skolen. Det var den første køkkenudvidse, der kom fl ere til. Så var der jo også dette med en idrætsefterskole uden en idrætshal og boldbaner, det ville jo blive svært at forklare. Her blev vi igen reddet at rlev kommune. Vi lejede os ind i rlev hallen med tilhørende boldbaner, -også her blev vi godt modtaget. Problemet angående den manglende idrætshal blev kick startet på forunderlig vis, sidst i fi rserne blev vi kontaktet af en lokal fond, de ville gerne tale med os. Det var sådan, at i Kirke Hsinge havde der eksisteret et børnehjem, som var blevet nedlagt og solgt, midlerne fra dette var lagt i en fond, og i fondens vedtægter stod der, at midlerne skulle bruges på børn og unge. Disse fornuftige mennesker der bestyrede denne fond, havde fået øje på rlev Idrætsefterskole og børnehaven i Kirker Hsinge, og man havde besluttet at de bøbet, rlev Idrætsefterskole, Årsskt 2 5

6 mlem de to svejede insutioner. En beslutning vi i bestyrsen kunne slutte ht op om. Dette var så grundlaget for opførsen af vores hal, som vi så kunne indvie først i halvfemserne. En hal som bliver udnyttet fuld ud af os sv svfølgigt, men den bliver også lejet ud til Kalundborg kommune, og til andet kursus virksomhed. Skolen er blevet udvidet fl ere gange, så vi i dag har plads til 113 ever, og det har betydet at vi har måttet nedlægge de to lejligheder der var på stedet. Det har jo så betydet, at vi har købt en medarbejderbolig længere henne ad Kirkevangen, samt at vi byggede en forstanderbolig, på en grund som vi havde i forvejen. I sidste halvd af halvfemserne blev det meddt at rlev sukkerfabrik ville lukke. En dårlig nyhed for he Vestsjælland. Med lukningen af sukkerfabrikken, kunne vi ser store muligheder for udvidse af arealet omkring skolen. Så vi skrev straks til Danisco om et evt. køb af dette areal, der nu er blevet til vores boldbaner. Og dermed havde vi som skole fået endnu et ønske opfyldt. åen. En tilladse der var nødvendig, da åen går igennem fuglebeskyttses områder, -og vi fi k den. Endnu et ønske var blevet opfyldet. Sådan har det gået slag i slag, vi har været hdige og vi har forstået at bringe os i en position, så vi kunne gribe hdet når det var der. Afslutningsvis vil jeg sige tak til alle som har villet skolen godt i de første 25 år. Dette var mine ord ved vores jubilæum arrangement, som vi afholdte lørdag i vores idrætshal. Vi afsluttede en rigtig god dag med en festmiddag om aftenen for vores medarbejdere. Med disse ord vil jeg ønske alle på rlev Idrætsefterskolesamt skolens venner, samarbejdepartnere og gamle ever En God jul og et Godt Nytår Vi havde siden skolens start haft en friluftslinje, som i lang tid ikke havde noget tilholdssted. De måtte fragte kanoer/kajakker og andet udstyr frem og tilbage til skolen. Pludsig viste der sig en mulighed. Der var et gammt sommerhus med dobbt grund sat til salg, som lå ht ned til Halleby å. Det var sat til en pris som vi mente var rimig, så vi slog til og købte det. Vi ansøgte straks om det der dengang hed Vestsjællands amt om sejlads på 6 Ved årsskiftet

7 25 års jubilæumstale Åsmund Kaldrastøyl, forstander En tale på en festdag, som et 25 års jubilæum er, skal hylde ideen, projektet og dem der gjorde det. For at få en ide der kan blive til et vlykket projekt skal man være fremsynet og visionær, man skal involvere sig og have et brændende ønske om at gøre noget for unge mennesker. Ideen blev undfanget i Høng og bragt videre til rlev af Bent Sund og Carsten Vig. Det er i dag god grund til at mindes og ære Bent Sund som desværre døde et år efter skolen startede, og hylde Carsten Vig som dtager i festen i aften. Tak for ideen og initiativet som gjorde det he muligt. Projektet handler overordnet om dannse, evnen til at handle ud fra en forestilling om hvordan andre har det. Det er menneskets ypperste sjælsegenskab. På en sen nattevagt blev der indbragt en narkoman til skadestuen. Umiddbart var han ikke noget kønt syn. Hans fremtoning var præget af et hårdt liv på gaden uden det store overskud til at forkæle sig sv. Han var meget beskidt, han lugtede, tøjet hang i laser, og så var han bevidstløs. Det så alvorligt ud, men rent behandlingsmæssigt var det en rativt banal sag. Narkomanen havde taget for meget heroin. Han fi k modgift, og i løbet af ganske kort tid kom han til sig sv. Faren var drevet over, patienten var hbredt, og her kunne historien så være endt, hvis ikke det havde været fordi den nu vågne, men stadig meget beskidte narkoman, på en meget behagig og intens måde havde takket for behandlingen. Først forklarede han, grundet omstændigheder der lå uden for hans kontrol var kommet til at tage en overdosis. Han undskyldte meget for Så er efterskolerne på ny under pres fra politikerne. Denne gang er det sparekniven, der skal svinges over efterskolerne i en sådan grad, at rigtig mange efterskoler vil lukke. Det er især de store besparser, der er bebudet i statstilskuddet til forældre betalingen, der vil gøre det af med det frie skolevalg i Danmark. Det kan undre, at det er politikere fra det liberale parti Venstre, der fører an i ønsket om at nedlægge så mange frie skoler som mulig. I min tankegang burde et liberalt parti stå vagt om det frie valg. Jubilæumstale 7

8 den ulejlighed hans uhd havde medført, og han takkede for behandlingen. Han havde nærvær nok til at henvende sig til den sygeplejerske, der havde haft en af hovedrollerne i behandlingsforløbet. bet. Han gjorde alle i bedre humør. Narkomanen var narkoman, med alt hvad dertil hører, men han var også et dannet menneske og det i ordets bedste betydning. Han kunne læse situationen, han bemærkede hvad der foregik omkring ham, og han var i stand til på afgørende vis at bidrage til det fælles vbehag. Han var godt sskab, og for personalet reddede han den nattevagt og fl ere til. Dannse skaber sammenholdskraft og uden den vil vi stå alene og isolerede på vindblæste stepper. På den måde er dannse og fællesskab to ord der beskriver det samme. Når vi her på stedet med tanke på det Grundtvig har talt om livets skole så er det med fællesskabet som baggrund. På mange måder har fællesskabet for vore ever været et fi losofi sk omdrejningspunkt. Eleverne skal have følsen af at være sammen om noget, men de skal også sv være med til at defi nere og udvikle det som de skal være sammen om. Men der er ikke frit valg fra alle hylder. Der er rammer som everne skal være med til at give et indhold. Det kræver, at de udviser social ansvarlighed og lærer om rettigheder og pligter. Udfordringen har hvert år været at skabe det rum der kan rumme alle, ht fra hulkende Hulda over Buster Oregon Mortensen til Emil fra Lønneberg der kysser lærerinden og fi nder sin egen vej igennem livet. Fællesskabets magi er at se verden i farver, nyde og favne de mange nuancer inklusive de grumsede, skæve og fi nurlige. Magien opstår når vi er nærværende og opmærksomme, når vi er fuldt til stede i nuet, når vi bemærker blomsternes dufte og lærer at indsnuse dem. Det har været et mål at vise everne at et liv i svingninger mlem bølgedale og bølgetoppe er et rigt liv, og hvis vi lever et rigt liv kan det ikke undgås at vi ind imlem slår en lille skæv. Det er en d af livet. Livet handler ikke kun om at fi nde det perfekte svar, den hurtige ler rette løsning på alt, men også at lade det ukendte og uperfekte få plads. Fællesskabet på en fri skole som vores er frihedens og kærlighedens fællesskab. De stærkeste kræfter i et menneskes liv. Vi kan ikke leve uden mod, tro, håb, lyst, kærlighed og frihed. Derfor er det hjertesproget der er fællesskabets sprog, hvor vi kan udtrykke vores følser og behov uden at dømme modparten, tolke på dennes handlinger og uden brug af kritik og analyse. Fællesskabet fremmer også fagligheden. Det er ingen unge som lærer noget for deres egen skyld. Børn og unge lærer først og fremmest i kraft af følsen af samhørighed og ration. Man skal kunne noget sammen med andre før man kan noget sv. Oplevsen af fæl- 8 Jubilæumstale

9 lesskab styrker hukommsen og koncentrationsevnen og er en betingse for motivation. Ens hjerne udvikles og modnes i fællesskaber. Derfor er dannse og fællesskab det projekt som vi har skabt, udviklet og værnet om. Et efterskoleophold på rlev er et væksthus hvor vore ever henover året lærer at forstå, at hænder i arbejde for fællesskabet er bedre end læber i ensom bøn for egne behov. Det er en succeshistorie og succesen er skabt af jer der gjorde det, nuværende og tidligere medarbejdere, nuværende og tidligere bestyrsesmedlemmer. I lærte hurtig i starten, at det ikke kan nytte noget at tfortælle hinanden begrænsende historier. I gjorde stædig hinanden opmærksomme på, at alt er mulig og skabte dermed en atmosfære hvor det umulige fl ere gange viste sig at være mulig, på tros af tvivl og stort besvær. I gjorde jer umage og bevarede evnen til at ville gøre jeres bedste. I oplevede øjeblikke hvor livet var magisk. Den gang havde vi friheden til at skabe en fri skole og lidt frit oversat så stod det i vore vedtægter at vort formål var at skabe en fri skole. Slut. Vi ville være grundtvig/koldske, men ingen af os vidste v rigtig hvad det var for noget, og måske er det først når man sidder som pensionist, at man får en ide om hvad det kunne være. Vi lever nu i en tid hvor det grundtvig / koldske er kommet mere under kontrol, evaluering og styring fra statens side. Når bestyrse og medarbejdere i dag bliver tvunget til at skrive trosbekændser om skolens værdigrundlag, så kan det kun være fordi magten vil ht ind i klassokalet og bestemme hvad der skal ske der. Hvor værdigrundlaget før hen aldrig var indsnævret til døde bogstaver, men altid levende historisk poetiske ord, så bliver vi i dag i højere og højere grad befamlet af statens ønske om kontrol, styring og evaluering. Men I lader jer stadigvæk gribe, i en grad så grebethed er blevet en tilstand. Det er fl ot at bevare et overblik og samtidig at have evnen til at kære sig om detaljen som betyder så meget for den enkte. I jeres samarbejde har I set, at der er fl ere tusinde stjerner på himmen, men lige meget hvor smukke de er hver for sig, så er de altid smukkest sammen. På den måde er projektet en d af jeres livsfi losofi og det har været afgørende for den succes som er skabt her igennem 25 år. Tak for jeres indstilling, tak for jeres indsats, tillykke med dagen til os alle og nyd nu øjeblikket. rlev Idrætsefterskole, Årsskt 2 9

10 Musiklinjedage Catrine Reinbak Vi startede tirsdagen med et besøg fra to professionle musikere. De fortalte en masse om sig sv, og lærte os meget om musik. De havde lavet et lille sammenspil som de lærte os, det var meget sjovt. Vi skulle spille vores to numre Satisfaction og Midt om natten for dem, så de kunne komme med nogle råd til os når vi skulle indspille dem. Det var en sjov og spænende dag, med to fantastiske mennesker. Så gik turen til Kristians fars gård. Vi skulle indspille vores to sange, vi var alle meget spændte, og måske også lidt nervøse. Da vi ankom ventede en producer ved navn Tros, som spiller i et band der hedder Nordstrøm. Vi gik hurtigt i gang med at spille musik, vi brugte he onsdagen på at indspille Satisfaction. Man var højst inde en time sammenlagt, det meste af tiden gik med at klippe i det he. Så ind imlem spillede vi kort, sov lidt, og så havde vi det bare hyggigt. Torsdag skulle vi indspille den sidste sang Midt om natten. Det var noget ht andet, for vi skulle indspille det på den nye måde. Det betød at hvert enkt instrument skulle indspilles separat og først til sidst sammensatte Tros det he. Det gav et rigtig godt resultat. Samarbejdet med Tros var vildt fedt. Det var en kæmpe oplevse, og noget vi ht sikkert ikke glemmer. De bedste tre dage med musiklinjen. 10 Musiklinjedage

11 Springlinjedage Laura Tea Dyring Efter en lang juleferie startede vi ud med spring linjedagene. Programmet var langt for de tre dage, der skulle ikke startes stille op, det skulle nemlig være vildt og sindssygt ifølge Steffen og Sune. Vi var alle spændte og opsatte på de tre kommende dage, ikke mindst fordi he linjen skulle være samlet, men også fordi vi skulle dyrke den aktivitet vi alle holder af. Tirsdag morgen blev startet ud med en intensiv opvarmning, hvorefter vi skulle i salto-city og give den gas. Senere på dagen stod den på teori omkring DM i spring/rytme og mere springgymnastik. Det var en super god dag, og vi kom alle godt i gang efter ferien. Det blev onsdag, dagen vi alle havde ventet spændt på. Vi skulle til øen, mere vidste vi ikke. Det viste sig, at vi skulle til Vejstrup Gymnastikefterskole, hvilket vi alle var meget begejstrede for. Dagen gik hurtigt med en masse spring på stortrampolin, fastrack og resten af deres fantastiske springfaciliteter. Energien var høj i hallen, og man kunne godt mærke det smittede af på lærerne. Alle var fi friske på at tlære noget nyt og udfordre sig sv, så det endte med, at mange fi k kørt nogle nye spring. Det var en sjov og lærerig dag som resulterede i mange ømme kroppe dagen efter! Det blev den tredje og sidste dag med springlinjen. Der blev fremført rytmeserier og lers stod den på spring igen. De ømme kroppe kom i gang og der blev kørt derudaf på fuldt drøn med baglæns spring. Det har været nogle super fede dage med springlinjen hvor der er både blevet grint, udfordret og svedt. Tre dage vi vil kunne tænke tilbage på som en fed oplevse på GIE. Springlinjedage 11

12 Volleylinjedage Nicolai Houmann & Jane Stryander De talentfulde hårdtarbejdende lærere Line, Rohde og Kim startede volleydagene hårdt ud, med hjælp fra to praktikanter, Kate og Simon. Dagene startede hårdt ud med teori tirsdag morgen. Vi skulle både lære placeringer, nye angreb og forsvarspositioner. Det virkede indviklet, at skulle til at lære en mere avanceret form for volleyball, men det gav god mening da man kom over i hallen fi k det prøvet det på egen krop. Vi startede hårdt ud med en masse backerslag og forsvarstræning. Det var død hårdt, men man havde det godt bagefter. Derefter havde vi mere teori. Til sidst sluttede vi i hallen med at tage statistik på hinandens slag og modtagninger. Derved fandt vi ud af hvad vi var gode til, og hvad der skulle arbejdes mere på. Onsdag startede vi hårdt ud i hallen med en masse træning. Vi fi k øvet nogle nye slag (A-bolde) og arbejdet mere på vores smash. Nogle af pigerne fi k lov at træne med drengene, hvilket var rigtig sjovt og udfordrende. Vi øvede også nye opstillinger og modtagninger, så vores forsvar på banen kunne blive bedre. Efter frokost begav vi os over i salen. Nu skulle vi øve springtræning. Vi skulle hoppe over en masse skamler, plinte osv. Det var super hårdt og udfordrende, men i sidste ende gør det at man kan springe højere. Efter vi alle var meget trætte efter springtræning, skulle vi over og have mere teori. Det gik ud på at man skrev sine målsætninger ned for Volleyball. Så kunne Kim se hvad man havde af planer for volley, og hvor meget man gik op i spillet. Torsdag startede vi også hårdt ud i hallen. Vi knoklede på i to timer og fi k masser af sved på panden. Efter det gik vi i salen. Her fi k de fi re enkte hold (pige1, pige2, drenge1 og drenge2) hver deres privattræning med Kim, Line og Rohde. Det var rart at have en smule fri, mens de andre hold fi k privattræning i samarbejde og spil. Sidst på dagen holdt vi evaluering om hvordan dagene var gået. Hvad som var godt og hvad som var skidt. Vi var også så hdige at Kim og Rohde ville træne os endnu mere om aftenen den dag. Vi fi k lov at smashe en h d og træne sammenspil. Det var fedt at træne så meget, så vi kunne blive klar til pokalfestival i Odense nogle uger senere. Vi syntes at det har været nogle sjove, hårde og udfordrende dage. Og i sidste ende er alle blevet bedre og gladere for volleyball. 12 Volleylinjedage

13 Håndboldlinjedage Mads Hannibal & Frederik Hansen Tirsdag den startede linedagene på rlev Idrætsefterskole. Vi indledte ugen med et hårdt fysisk program i rlev Motionscenter. Alle var voplagte, friske og klar til nogle gode og udfordrende dage i sskab med sveste Thomas Terp Wilbek og Nis Pytlick. Vi blev ført op i vores samlings sal, hvor Nis og Terp fortalte og forklarede om træning og kondition. Det var spændende og vudført. Terp forklarede om kondition, hvori han gjorde meget ud af hvordan man beregner et kondital. Han fortalte også om ugens program. Nis supplerede med hvordan man skal træne for at styrke forsklige muskgrupper. I motionscenteret blev inddt i tre hold hvert hold skulle igennem et hårdt fysisk program fordt over tre forsklige poster. Den første post vores hold skulle testes på var spinning. 45 minutter med fuld knald på. Hdigvis for os unge håndbolddrenge havde vi en lidt ældre instruktør så ht vildt hårdt blev det dog aldrig. Til trods for dette lå pulsen alligev på omkring de tohundrede. Den næste post var træning med maskiner, hver person skulle igen- nem alle maskinerne inden den sidste post ventede. Der var svfølgig en række interne konkurrence mlem nogle af de store drenge. En af rekorderne blev sat på benpres-maskinen, hvor vores store back Kasper Sørensen formåede at udføre benpres på 200 kg. Onsdag fi k vi besøg af den garvede dommer Jimmy. Han fortalte og forklarede i fi re timer, hvordan man blev dommer og, hvad det krævede. Det var spændende at høre om, fordi vi fi k et godt indblik i hvordan en dommer skal agere og reagere på banen under vanskige forhold. Der blev også terpet en masse regler og love. Vi blev også sv testet i, vores egne evner som dommer. Det var udfordrende, fordi der er så mange regler at holde styr på. Der blev også uddt en h d kort, og der blev hler ikke sparet på henstillingerne. Der blæst godt i fl øjterne, som man siger. Vi fi k også en dommerprøve. Det var kun Kasper Østerskov og Frederik Hansen, som bestod prøven. Flot indsats af dem. Håndboldlinjedage 13

14 Den sidste post var med fokus på overkroppen og træningsøvser til den. Vi havde en rigtig fed, sjov og lærerig dag, som næppe vil blive glemt. Den allersidste dag skulle afsluttes med en kamp mod Høng Efterskole. rlev stillede med to forsklige hold. Et mikset hold og ét rent drengehold. Den første kamp stod mlem det miksede hold fra rlev mod det miksede hold fra Høng. Kampen endte vfortjent til rlev. Det var desuden en kamp, der bød på fl ere gode individule præstationer. Heriblandt var Trille en af rlevs ht store oplevser med intet mindre end fem scoringer. Vi var nået til kampen der skulle fuldende linjedagene og en rigtig god uge. Opgøret stod mlem rlev1 mod Høng Efterskole1. Efter blot 10 minutters spil førte rlev 2-4. Hvoraf El Créateur Morten Porsborg stod for to af scoringerne. 12 minutter inde i kampen sker det meget uhdige at Høngs fl øj pludsig kommer voldsomt til skade i en tackling. Dette viste sig, at være knæskallen, der var røget om på den anden side af benet. Hvilket betød at ambulancen omgående blev tilkaldt og at kampen ikke blev færdigspillet. Derfor vandt rlev kampen 2-4. For kort at evaluere, har ugen været spændende, lærerig, udfordrende - og ikke mindst rigtig sjov. På vegne af he håndboldlinjen, vil vi gerne takke Nis og Terp for nogle gode dage. 14 Linjedag håndbold

15 Foredrag med Thomas Uhrskov Nana Zaar Onsdag d. 5. januar sad alle 111 rlev ever og ventede spændte oppe i samlingssalen. Vi havde fået fortalt, at den danske ski entusiast, Thomas Uhrskov, ville komme og give os et foredrag om at stå på ski. Vi var lidt skeptiske omkring det, men tog imod ham med åbne sind. Thomas Uhrskov lagde fi nt ud med at fortælle lidt om sig sv, hvad han lavede. Han lagde ikke skjul på, at han var en kæmpe blærerøv. Efter han havde fortalt os en masse om hvad han lavede, sagde han til os, at nu skulle vi lære at stå på ski! Vi kiggede alle sammen underligt på hinanden og vidste ikke rigtig, om han mente det. Thomas Uhrskov bad os om at rejse os op og skiftevis lægge vægten fra det ene e ben til det andet, så vi vuggede fra side til side. Vi blev bedt om at lukke øjnene og mærke vores såler. Så der stod vi alle 111 ever med fod- lukkede øjne og rullede fra side til side. Vi grinede af det i omkring tre sekunder, men derefter gjorde vi nøjagtig, som han sagde. Efter øvsen snakkede Thomas Uhrskov videre om det, han havde oplevet som skiinstruktør. Han havde en masse gode historier, og han fortalte dem livligt. Han havde vores fulde opmærksomhed. Vi blev bedt om at udføre endnu en øvse. Vi skulle stadig stå og vugge fra side til side, men denne gang skulle vi have armene i siden og sige som en gorilla. Endnu engang stod der 111 ever og rullede fra side til side, imens der blev råbt underlige lyde. Det grinede vi meget af. Endnu en ting vi grinede rigtig meget af, var en lille fi lm som han havde med. En lille fi lm, hvori han, en anden skiinstruktør og en svensker, stop oppe på en alpintop og dansede, ht nøgne! Thomas Uhrskov sluttede he det forrygende foredrag af med at fortælle en om en nær-død-oplevse, han havde haft med speedskiing. Alt i alt var foredraget med Thomas Uhrskov super godt! Vi lærte både ham at kende, at stå på ski og hvordan livet som skiinstruktør i virkigheden er. Vi gik alle sammen ud af samlingssalen med et kæmpe smil på munden. Foredrag med Thomas Uhrskov 15

16 Til Sverige på skilejrskole Emil Cramer og Katrine Slott Det he startede naturligvis med et hav af infomøder, og deriblandt også et foredrag med sveste Thomas Uhrskov, Danmarks ukronede skikonge. Fredag d. 4. februar Og da det langt om længe blev fredag, var alle ht oppe og køre. Alle kufferter var linet op udenfor, og vi var klar på en lang bustur efterfuldt af et brag af en skilejrskole. Da bussen var en time forsinket blev der ikke sat en stopper for begejstringen, tværtimod ophobede det sig i os alle. Lørdag d. 5. februar Efter en laaaang bustur med enkte stop, og en færge med alt for lang kø til pige-toiletterne, nåede vi endig frem til Ramundberget. Eller det vil sige, Gadstrup (den store bus) gjorde. Smith (den lille bus), var ikke så hdig. Så efter at have ventet et lille stykke tid, kunne vi endig sammen gå op og spise morgenmad på Café Rudolf, Ramundbergets svar på D Angleterre sådan cirka. Ved halv leve-tiden fi k vi udleveret langrendsudstyr, så med en hurtig frokost i maverne, drog vi alle afsted på langrend med vores grupper. Og hold nu op en oplevse! 16 Skilejrskole

17 For os, som aldrig har stået på ski før, var det noget af en oplevse, både dét at stå på ski sv, men også at se andre. Og på mine egne vegne kan jeg fortælle, at jeg udførte dansker-bremsen til fulde. Den består simpthen af, at sætte sig på røven ler lade sig falde, når det går for hurtigt, ler når man bare ikke kan holde sig oprejst længere. Svom vi andre har stået på ski før, gjorde det ikke fornøjsen mindre tværtimod! Nybegynderne gjorde det næsten endnu sjovere. Styrtene blev der i hvert fald ikke sparet på, da udfordringen svfølgig var større hos de urutinerede end os andre men vi styrtede skam også! Endda lærerne Efter en lang og oplevsesrig dag kunne vi vende tilbage til vores hytter. I hytterne var vi alle trætte, og efter vi skiftevis havde været i bad, blev der set vaskeægte tøsefi lm ler spillet Fifa, mens nogle gik i gang med madlavningen. Klokken otte mødtes vi med alle på Café Rudolf, hvor der var underholdning fra forsk- lige hytter. Det var hylende morsomt! Og klokken ti kunne vi igen lukke os ind i vores hytter. Og senest klokken fjorten minutter i leve lå vi alle og sov tungt i vores senge. Søndag d. 6. februar Søndag stod vi op, spiste morgenmad, og mødtes med alle på Café Rudolf, som naturligvis bestod af endnu en omgang forrygende underholdning og praktisk info. Og mlem ti og halv leve drog vi afsted på langrend igen. Endnu en gang havde vi en ganske oplevsesrig dag. Vi tog alle grupper hver især en ny og længere rute med større udfordringer, nogle vildere end andre. Og det var vildt fedt! Sv de ever, som praktisk talt er født med alpin-ski på, kunne fi nde det udfordrende med de løse langrendsski. Eftermiddagen gik som dagen før; efter klokken fi re stod den på afslapning og socialisering i hytterne, efterfulgt af aftensmad, og møde på Café Rudolf, med endnu fl ere hylende grinagtige parodier og sketches. Mandag d. 7. februar Igen drog alle grupper ud på en lang og udfordrende tur, den sidste af slagsen. For mandag var nemlig også dagen, hvor vi skulle skifte langrendsskiene ud med slalomski. Humøret var højt, både på grund af de gode oplevser på langrendsski, trods alt for meget bøvl med skismørringen, men også på grund af tanken om de slalomski der var i vente. Så med gode minder i bagagen skiftede vi langrendsskiene ud med slalomski. rlev Idrætsefterskole, Årsskt 2 17

18 Om aftenen skulle vi ikke mødes på Café Rudolf, men ud på lysløjper for de øvede, og børnebakker for de mindre øvede. Det var en ligeså stor en udfordring at stå på slalomski, som at stå på langrendsski, og det var dobbt så udmattende! Men også utroligt sjovt. Gensynet med skiene var blandet godt og dårligt, for følsen skulle ht sikkert tilbage i benene! Men da den først var der, var det fantastisk at stå på ski igen, især når det er blandt venner! Tirsdag d. 8. februar Første dag på alpin, hvor de øvede ever stort set fi k frit slag, hvorimod nybegynderne ligesom aftenen før, måtte øve sig på børnebakken. Svom langrend var mere socialt, var alpin ikke mindre sjovt! Man udfordrede sig sv på det niveau man nu engang var, og forsøgte at forbedre sine skievner. Dagen gik hurtigt alt for hurtigt! Og før vi vidste af det, var vi igen i hytterne. Aftenen bestod ikke af møde på Café Rudolf, da lærerne var ude og spise, så vi hyggede os for os sv, indtil drømmand igen kaldte. Onsdag d. 9. februar Pisterne kaldte, og i dag måtte nybegynderne også bevæge sig over mod de rigtige pister, dog i grupper med lærere. Efter nogle omgange måtte man køre stille og roligt for sig sv, dog hovedsagigt på grønne og blå pister. De øvede ever kunne blive clearet til en sort 18 Skilejrskole

19 pist, hvis den pågældende lærer godkendte dem, og senere kunne nybegynderne med naturtalenter også blive clearet til de røde pister. Endnu engang gik dagen alt for hurtigt, og før vi vidste af det, havde vi både været på Café Rudolf, børstet tænder og puttet os, og glædede den kommende dag. Torsdag d. 10. februar I dag var sidste dag på skilejrskolen, men humøret var højt, og alle drønede rundt på pisterne. Mlem tre og halv fi re skulle vi afl evere ski-udstyr, så det gjaldt om at udnytte tiden bedst muligt, men uden at køre med hovedet under armen, som vi så ofte var blevet advaret om af lærerne. Og svom tredje-dagen er den mest udsatte dag, da folk ofte skal vise sig, og prøve grænser og udfordringer af, så kunne lærerne ånde lettet op, da vi ikke havde nogle tilskadekomne. Desværre gik tiden, og vi måtte vinke farv til skiudstyret, og drage ned og pakke sammen i hytterne, efterfulgt af rengøring, og et sidste måltid på Café Rudolf, hvor der blev indtaget pizza og sodavand i massevis, hvorefter vi kunne sætte os mætte og trætte ind i en bus, hjem mod rlev med et smil på læben over en fantastisk god skitur. rlev Idrætsefterskole, Årsskt 2 19

20 SM Indendørsfodbold Jason Det var lørdag morgen, både drenge og piger var opsatte på at vinde SM. Forventningerne var tårnhøje til os sv, og ingen var tilfredse med sølv, det var kun guld der talte. Da vi kom ned i hallen, kunne man godt mærke, at presset blev endnu større, for der var mange mennesker. Alle everne fra GIE, og de andre skoler forventede også, at vi ville vinde det he. Da kampene så gik i gang gik det rigtig godt for rlev. Vi vandt næsten alle kampe i gruppespillene og alle var kvalifi cerede til fi nalerunderne. Her begyndte det at blive alvor, og det kunne vi også mærke. Presset blev endnu højere da, rlev skulle til at spille kvartfi naler, og vi havde også fået en tromme, så man kunne høre rlev i he hallen. Alle hold gik videre fra kvart fi nalerne, og alle holdene vandt også semifi nalerne. Vi havde således et hold i alle fi nalerne ved stævnet, rigtig godt gået af alle rlev holdene. Her blev det til fi re meget intense fi naler. Hvor pigerne tabte deres, men lidt ufortjent, for begge hold var bedre end deres modstandere. Tværtimod gik det drengene godt som vandt begge deres fi naler. A- holdet vandt deres fi nale imod holdet fra Sjælsølund, i en meget medrivende fi nale. B-holdet som spillede imod HIS B-hold, vandt en lidt kedig fi nale, hvor der ikke blev scoret særlig mange mål. Stemningen i hallen var rigtig fed. Der var rigtig mange mennesker, og der blev spillet en masse god fodbold. Vinde-Hsinge efterskole gjorde sig særlig bemærket, de havde også mødt talstærkt op, og man kunne høre dem rigtig meget, indtil deres hold røg ud. Svfølgig gjorde vi os meget bemærket, især da vi fi k en tromme, da vi begyndte at skråle vores slagsange ud i hallen. SM i indendørsfodbold blev afholdt i rlev, i rlev Hallen lidt væk fra skolen. GIE dtog med to pige hold, et i en b-række og et i en a-række. Det samme gjorde drengene. Stævnet var lavet og sat op af vores egen Bjarke, og det foregik over en h dag. Der var rigtig mange hold med, fra alle steder på Sjælland. Men der var to hold som skilte sig markant ud, HIS og svfølgig GIE. rlev Idrætsefterskole var lidt bedre end de andre, de kom nemlig ud med to sølvmedaljer i pigernes rækker, og drengene fi k to guldmedaljer i deres rækker. 20 SM indendørsfodbold

21 Første weekend i gymnastikkens tegn Emma Sofie Skovgaard & Pernille Bøgedal Det blev den første weekend i marts, og dermed også tid til, at en glad flok unge mennesker med blandet erfaring i gymnastik, skulle rundt på Sjælland og vise, hvad de havde lært de sidste par måneder. Første weekend i gymnastikkens tegn 21

22 Efter en masse træning, var vi ved at være klar til vores første opvisninger. Vi skulle lave he fem denne weekend. Fredagens opvisning var lidt af en generalprøve med Vinde Hsinge og Ubby Efterskole, inden lørdagens store opvisninger i DGI Byen, Roskilde og Ringsted. Vi havde trænet en masse op til weekenden, for at være så godt rustet som vi overhovedet kunne blive. Fredag aften gik vi tidligt i seng, så vi var klar til morgenmad kl lørdag morgen. Til morgenmaden om lørdagen, var vi lidt trætte i vores kroppe, men stemningen og humøret var højt. Og da vi sad i busserne på vej til DGI Byen blev det endnu bedre. Man kunne mærke hvordan ens nervøsitet steg, jo tættere vi kom på København. Endig kom vi til DGI Byen, men vi var lidt tidspresset. Da vi skulle opvarme, blev der sat musik på, også var det med sv at opvarme. Lige inden vi skulle på gulvet, lærte vi en ny udmarch! Lige pludsig gik det stærkt med at fi nde alle vores ting, og komme på plads. Det var for alvor blevet tid til at vise, hvad vi havde lært. Efter en lers lidt stresset start kom der ro på tropperne, og da vi var kommet ud fra gulvet var alle glade og klar på den næste opvisning. Efter en pause i DGI Byen gik turen til Roskilde, hvor der var lidt mere ro på tingene. Vi fi k frie tøjler til, at kigge på de andre gymnastik hold inden vi skulle mødes for at samle op på ting, der ikke var ht på plads i DGI Byen. Vi samlede os i en klump for at lave kampråb, og få stemningen ht i top. Vi stillede os klar, nu var turen kommet til at vise Roskilde hvad vi havde lært. Der var fl ere mennesker i Roskilde, men vores stemning var også steget en d grader. Efter opvisningen gik turen direkte til Ringsted, hvor dagens sidste opvisning ventede. Folk var trætte både mentalt og fysisk, men derfor gik vi stadig på gulvet med et smil. Efter Ringsted opvisningen tog vi igen hjem til rlev, så vi kunne få aftensmad og slappet af til den efterfølgende dags opvisning i Næstved. Svom det var søndag skulle vi tidligt op, for at nå opvisningen. Opvarmnings pladsen var træng da vi kun havde en gang at varme op på og der var også et par andre hold, men det handler jo også om at være tæt på en efterskole. Da vi kom tilbage på skolen, rundede vi weekenden af i fastavnens tegn. Svom weekenden var hård var den også fyldt med glæde, spænding, sammenhold og gode oplevser. Og vi var alle klar til næste weekend, hvor endnu en opvis - ning ventede. 22 Første weekend i gymnastikkens tegn

23 DM rytme Signe Thomsen Vækkeuret ringede kl. halv syv, og allerede der kom nervøsiteten snigende. Efter en solid morgenmad og ca. 2,5 times kørs ankom vi til Bjerre, som ligger i Jylland. Konkurrencen blev afholdt på BGI akademiet, som sv havde to dtagende hold med. Vi fi k en fornem rundvisning af en af skolens ever, og derefter skulle vi direkte ind til en effektiv opvarmning. Kl havde begge vores hold fra rlev prøvetid på konkurrencegulvet. Det vil sige, at vi fi k lov til at køre vores serier igennem på det gulv, vi senere skulle konkurrere på. Hvert hold dtog med to serier. En fri serie uden håndredskab og en serie med køller som var dette års håndredskab. For ikke at vise vores fl otte dragter til modstanderne havde vi vores sorte hdragt på til prøvetiden. Efter prøvetiden havde vi travlt med at sætte hår, lægge make-up og iføre os vores overdådige dragt med glitrende rhinsten. Vi nåede lige en kort udstrækning, og så var det tid til at skulle på gulvet. Vi var alle meget nervøse, men svfølgig mest spændte. Den første serie gik rigtig godt, og da vi kom af gulvet var vi ht høje af adrenalinkicket. Efter den første serie skulle to andre hold lave deres serier, før vi skulle på igen. I mlemtiden fi k vi vores karakterer fra den første serie, som var meget fl otte. Da det blev tid til anden serie, stillede vi os endnu en gang klar med hovedet højt og god udstråling. Serien med køller gik meget bedre, end hvad vi havde forventet, så vi var meget glade da vi kom af gulvet igen. Vi endte på en fl ot 5. plads, som vi alle var meget tilfredse med. På vej hjem var der jub og fællessang i he bussen. Det havde været en rigtig dejlig dag, som vi aldrig vil glemme. DM rytme 23

24 Kære madras! Kære radiator! Du har været mig en god ven. I mørke og kolde tider, har du givet mig varme og holdt mig ved modet. Vi tre tøser her på 319 har skændes meget om dig. Ida og jeg har godt kunnet lide, at du gjorde det du var bedst til, mens Lea ikke kunne lide dig. Hun kunne bedst lide dig kold og død. Men Ida og jeg fi k mest vores vilje med dig. Jeg sker dig, min varme ven, vi ses om tre år, for der begynder min lillebror her, så vil jeg lige smutte op og fyre op for dig. Tag dig godt af de nye piger. Varm dem og lad dem ikke skændes ligeså meget om dig, som vi gjorde. Hilsen din nu kolde ven! Du har været mig en god ven. Når jeg har været træt ler har haft brug for en pause fra alle mine larmende venner, så har du taget dig af mig. Jeg kommer til at savne at sove på dig min egen madras derhjemme er ikke så god som dig, du må meget gerne komme med mig hjem, men jeg kan godt forstår hvis du gerne vil blive og tage dig af den nye pige der kommer og skal sove på dig. Hun er en hdig pige. Hun kommer til at skulle prøve så meget nyt og spændende og så er det jo godt at hun har dig til at slappe af på. Pas på hende, som du gjorde ved mig. Jeg sker dig, kære madras! Kærlig hilsen din Fie Louise Lembke Ved Christensen Ps. På gensyn, min lillebror Magnus begynder om 3 år, og jeg vil gerne hente ham hver fredag, så kan jeg nemlig lige gå op og se til dig. 24 Elevindlæg

25 Drama Kasper Sørensen Ugen startede med lidt leg. Vi skulle lære at udtrykke os på skuespils manér, snakke højt og tydigt og vise følser. Vi lavede små skuespil. Vi skulle både instruere og performe. Det bedste fra disse små stykker pillede vi så ud og lavede små skuespil ud af det. Vi skulle konstruere en teater-koncert. ert. Vi fi k hjælp af Brian og Christoffer fra Holbæk ter. Forestilling blev en blanding af små skuespil og en masse dans. Danserne skulle sv konstruere deres dans, og tea- resultatet blev rigtig godt. Vi fi k meget stor ros af publikum efter forestillingerne, sv Brian, der var ret så skeptisk efter generalprøven, blev positivt overrasket. tættere på venskabigt, men også følsesmæssigt. Vi havde det super sjovt, og vi lavede en masse gak og løjer, måske lidt for meget efter Brians mening. En uge på rlev som ikke var som de andre, men en fed uge, som alle de andre. Inden forestillingen stod den på hårdt arbejde. Vi skulle have det he til at passe. Skuespil, dans og musikken skal passe til punkt og prikke. Det gjorde den efter mange timers gennemspilning. i Det var super hyggig uge, hvor vi kom meget Drama 25

26 Friluftstur til Sverige Frederik Hald og Josephine Echberg Vi gned søvnen ud af øjnene da klokken viste Morgenmaden havde det sædvanlige udbud. Dagen forinden havde vi pakket og forberedt os på en lille uges kanotur i Sverige. Vi steg alle trætte ind i bussen, og indstillede hjernen på busturen. Kort efter afgang fra skolen, begav alle sig stille og roligt ind i drømmand. Efter ankomst til Hsingborg, gik turen derefter videre mod destinationen. Vi fi k pakket kanoerne med presenninger og andet bagage. Vi var nu på vej mod Jättenö. Efter en lang og hård rotur og mange strabadser var vi fremme ved vores camping-spot. Vi fi k pakket ud og indlogeret os i vores tte. Per tændte bålet, og vi gik straks i gang med at tilberede fi sken. Med fyldte maver fandt vi vores sangbøger frem, og sluttede dagen af med en sang. Tirsdag morgen blev vi vækket af Pers smukke sangstemme, og det var tid til hjemmavet havregrød. Derefter begav vi os ud på tur i de svenske søer. Vi solede os i det gode vejr, og nød den svenske natur fuldt ud. Frokosten var medbragt i kanoerne, som blev spist i løbet af dagen. Vi kom tilbage senere på dagen, og vi brugte ihærdigt vores knofedt til at få rengjort kanoerne, så de var klar til brug næste dag. Aftenen bestod af samme rutine som den forrige, med bålhygge, kakao, snobrød og fællessang. Onsdag morgen blev vi atter vækket med sang, morgenmaden var klar. Dagens program var derimod anderledes, da der var mere ler mindre frit valg. Man kunne tage med ud til Rafn Resort med Kim Rafn, som var for de kåde vandhunde og de lækre strandbabes. 26 Friluftstur til Sverige

27 En anden mulighed var Terps hold som bedrog sig ud til en lille bugt i snegletempo for at få naturen ned på papir og nyde det dejlige vejr. Sidste mulighed var Lindgren Fishing Tour, som indebar at tømme søen for fi sk, hvilken ikke ligefrem var tilfældet, desværre. Om aftenen var der arrangeret et rigtigt hyggigt og sjovt orienteringsløb rundt på øen. Som involverede omskrivning af Beatles hittet Let It Be og at fi nde sin indre fl orist, og diverse opgaver. Torsdag blev vi vækket tidligere end normalt, det var tid til at fylde kanoen op med tt og andet grej. Vi begav os ud med lærerne i små intervaller, med opsat snude på at komme ind i bussen og hjemad. Vi mødte modstand fra den svenske natur, der var nogen det gik bedre for end andre. Efter lang tids sejlads på de svenske søer og åer, var vi atter fremme ved vores startsted. Trangia sættene blev fundet frem og varmet op, og maden blev hurtigt fordøjet. Da regnen begyndte at falde skyndte vi os ind i bussen i tørvejr, det var på tide at vende snuderne hjemad. Vi var nu tilbage med trætte tte kroppe på Kirkevangen n igen. Alt i alt var vi tilfredse med turen, og det var ht sikkert en uge vi aldrig kommer til at glemme. rlev Idrætsefterskole, Årsskt 2 27

28 Skoligafinale Philip Boye Folk vidste stadig ikke, om he skolen kunne få lov, til at se det store brag imlem BGI Akademiet mod rlev Idrætsefterskole på Horsens stadion, CASA Arena. Det viste sig så, efter lang tids vente og tænketid, at få he skolen med. Finale-dagen kom og man kunne mærke spændingen sitre i luften. Kl. 12 kørte den første bus, og kl. 13 kørte den anden bus så imod Horsens. Da den første bus ankommer ved CASA Arena, er folk meget overraskede over, at se pigerne fra BGI Akademiet og Brøndby Idrætsefterskole løbe og varme op på Horsens træningsbane. Alle havde nemlig regnet med en kamp på det store superligastadion. Men, men, men sådan gik det ikke... Kampen skulle nemlig spilles på AC Horsens træningsbane, fordi superligaklubben havde lagt veto imod, at vi skulle få lov til at spille på deres stadion. Alle var meget skuffede, men vi blev hurtig enige om, at vi skulle slå dem lige meget hvilken bane, kampen ville blive spillet på. I omklædningsrummet var der en underlig stemning, folk var nemlig meget spændte, men var samtidig også rigtig nervøse for kampen. Kampen blev fl øjtet i gang, og der blev spillet i et meget højt niveau. Udenfor banen var der også en lille intern fi ght imlem rlev fans/ ever og BGI s ever. Her vandt rlevs overlegent!! På banen bølgede kampen lidt frem og tilbage, men rlev havde et lille overtag, hvilket også resulterede i, at Jakob Skovgaard scorede efter godt 20 minutters spil. Hvilket bragte stor jub på sidinje og for den sags skyld på banen. Derefter bølgede det igen meget frem og tilbage, men med et gult kort til rlev, fi k BGI så udlignet lidt før halveg. 1-1 ved pausen, egentlig et fi nt resultat for rlevs drenge. Efter pausen er kampen igen meget lige, og der skal desværre et gult kort til rlev igen, for at få vækket de sort-klædte fra BGI, de bringer sig derfor foran 2-1. Kampen forbliver meget tæt, med mange chancer i begge 28 Skoligafi nale

29 ender. Men med femten minutter igen bliver Kaptajnen for rlev, Mikk Verstergård, fældet ude foran BGI s ft af deres keeper det resulterer i, at keeperen får rødt kort. Efter det, bliver der langt et enormt pres på BGI fra rlevs side. Og med fem minutter igen, brager Mads Hannibal Rasmussen den op i nettaget på et fremragende langskud. Jublen brød ud og rlev udlignede til 2-2. Kampen gik derfor i forlænget spilletid, hvor rlevs drenge trykkede BGI hårdt. To hovedstød på overlæggeren blev desværre de største muligheder for rlev, mere blev det ikke til. Derfor r skulle de to hold i straffe. BGI skulle starte. Spændingen steg. Men med to fremragen-ende redninger af rlevs keeper Philip Boye, og to sikre straffespark af henholdsvis Andreas Tonsgård og Jacob Nyborg, kom rlev foran 2-0. BGI s næste sparker, sparkede kuglen sikkert ind bag en chancøs Boye. Herefter er det målscoren til 1-0, Jakob Skovgaards tur til at sparke, og med lidt besvær og lidt hjælp fra keeperen, kommer bolden i nettet. BGI s næste sparker er sikkerheden sv. Men Christoffer Thrane kan med en scoring på det fjerde forsøg gøre, at rlev vinder Skoligaen. En iskold Thrane scorer sikkert til en slutstilling 4-2, og en kæmpe bunke ovenpå Boye bliver starten på en kæmpe sejrsfest. rlev Idrætsefterskole, Årsskt 2 29

30 Indsæt artik- Ind In Ind nd nd nd Ind Ind nd nd nd nd Ind Ind nd nd nd Ind nd nd nd Ind In Ind nd n In In In Indsæt sæt sæt æ ar ar ar ar ar ar ar a ti ti tik ik ik ik ik ik ik tik tik ik t k ti tik ti ti ti tik tik ti ti tik i ti ti ti tik tik ik ik tik ik ik tik ik l l l e - i ti it i it it t t ti t t ti t t it it it it it it it it it t t it ti it t e

31 rlev Idrætsefterskole, Årsskt 2 31 r r r ør r r ør r r r r ø r r ø r r r r r r ør r r ør r r r ør r ør r r r r r r rlev lev ev lev lev lev lev le le le le le le le le le le le le le le le lev ev Id Id Id Id Id Id Id Id Id Id Id Id Id Id Id Id Idræ ræ ræt ræ ræ ræ ræt æt ræt æt æt ræ ræ ræt æt æt ræt ræt ræt æ ræt æt æt æt æt ræt ræt ræ ræt æt ræt æt æt ræt æt æt ræt æt æt ræt ræt ræt ræt r t æt æt æt æt ræt æt r t ræ ræt æt æt ræt ræt ræt ræt ræ ræt ræ ræt ræt ræt ræt ræ ræt ræt æt ræt æt æt æ se se sef ef ef ef ef se se sef sef sef se se sef sef sef sef ef ef se sef ef ef sef ef sef sef ef se se sef sef se se se se se sef ef se se sef e se sef se sefte ter ter te ter ter ter er er te ter ter ter e ter er ter te ter ter e ter er er ter er ter er e te tersko sko sko sko sko sko ko ko k sko ko sko sko sko k sko sko sko sko sko sko sk sko sko ko k sko ko sko sko s le le le le le le le, le le, le, le le le, le, e, e le, le, le, e, le, År År År År År År År År År År År År År År År År År År År År Årssk ssk ssk ssk ssk ssk ssk sk ssk ssk ssk sk ssk ss ssk sk ssk sk sk sk sk s k ssk sk sk sk sk sk sk sk sk sk sk sk sk sk ssk ssk sk sk sk ssk sk ssk if ri if if if if if if if if if if if if if ri ri ri ri i if if if if if if ri r f r f if if if if if r f ri ri ri ri r f ri r f if if if t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t 2 t

32 Viceforstander Nis Skak Siden august har jeg har jeg beklædt den nyoprettede stilling som viceforstander på rlev Idrætsefterskole. Det er jeg rigtig glad for. Det er en spændende proces at skulle arbejde sig ind i rollen. På forhånd er der lavet en forholdsvis detaljeret fording af ansvar og opgaver mlem Åsmund, resten af kontoret og jeg. Mange ting har jeg kunnet forberede mig på og forudse men jeg skal da også love for, at det har været en øjenåbner at sidde på kontoret sammen med Else, Ingrid og Åsmund. Mængden af informationer, der kommer ind over kontoret er større, end jeg havde forestillet mig. Mange informationer skal der handles på og det medfører en masse opgaver af pædagogisk, ledsesmæssig og administrativ karakter, som man ikke på forhånd havde regnet med. I løbet af foråret tog jeg nogle kurser for at forberede mig på min nye rolle. Disse kurser har været en god hjælp til at komme i gang. I hverdagen arbejder jeg tæt sammen med de øvrige på kontoret, og her lærer jeg også rigtig meget i forhold til, hvordan en efterskole skal drives. Jeg har mine egne ideer om, hvilken rolle jeg skal tage på skolen, denne rolle er jeg ved at arbejde mig ind på. Mine kollegaer på skolen har taget godt imod mig. Jeg kunne godt tænke mig mere uddannse som leder for at blive bedst mulig rustet til at være med til at stå i spidsen for Sjællands bedste efterskole. Motivationen for mit vedkommende er stor. Det er en stor tilfredsstillse at være sammen med og at arbejde med vores unge mennesker. Det er et privilegium at være så tæt på deres udvikling og være med til at sætte rammerne og dannsesmålene for et efterskoleår. Idrætsefterskolen er et godt sted at være ansat det er vigtigt. Forhåbentlig skal jeg være en d af denne skole i rigtig mange år. Det glæder jeg mig over. Fremtiden ser spændende ud, der er masser af ting vi skal tage fat på på skolen. Vi skal ikke bare følge med udviklingen; men vi skal udvikle os i respekt for vores værdier. 32 Viceforstander