Spørgsmål, der gør en forskel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål, der gør en forskel"

Transkript

1 Artikel af: Carsten Hornstrup, Karl Tomm & Thomas Johansen Spørgsmål, der gør en forskel Artiklen handler om styper og ledelsesbaseret coaching. Evnen til at stille er et af coachens vigtigste praksisværktøjer i arbejdet med at skabe udvikling og forandring. Artiklen præsenterer her en tredje generation af styperne, der oprindeligt blev udviklet og publiceret i 1988 af den canadiske professor i psykiatri, Karl Tomm. Siden har MacMann Berg, et danskfunderet og internationalt orienteret konsulentfirma, videreudviklet styperne ind i en ledelsesmæssig og organisatorisk sammenhæng - i første omgang publiceret i bogen Systemisk ledelse den refleksive praktiker fra Denne tredje og nyeste videreudvikling fra 2009 tilføjer to ekstra lag og dimensioner samtidig med en ny navngivning, der samlet set har til hensigt at øge anvendeligheden og effekten for den refleksive praktiker, hvad enten du er leder, konsulent eller coach. Det seneste udviklingsarbejde er et resultat af mange års praksiserfaring og et tæt samarbejde mellem Karl Tomm og MacMann Berg.

2 Side 2 af 15 Abstract Denne artikel er et produkt af det fortsatte arbejde med at udvikle vores forståelse og brug af styper som et aktivt handleværktøj i ledelse og coaching. Den er blevet til i et tæt samspil mellem kolleger i The Calgary Family Therapy Centre og i MacMann Berg. Artiklen bygger på en systemisk konstruktionistisk tænkning og skal bl.a. ses som en opfordring til at understrege det ansvar, som lederen og coachen har i forbindelse med coaching og coachende adfærd. Modellen har i de tidligere versioner (Tomm 1987a, 1987b, 1988 og Hornstrup et.al and 2005) vist sig som et meget værdifuldt afsæt for at skabe endnu bedre og mere lærende coachsamtaler, og denne model tager de tidligere tanker endnu tættere på praksis. Ved at udbygge modellen med endnu et niveau og ved at ændre benævnelserne på de forskellige styper har det været intentionen at gøre det lettere og mere effektfuldt at anvende modellen og tænkningen i praksis til gavn for organisationer og virksomheder og de mennesker, som arbejder der.

3 Side 3 af 15 Introduktion Denne artikel fortsætter udviklingen af og styper til brug i en ledelses- og organisationsudviklingskontekst, her med særligt fokus på ledelsesbaserede coachsamtaler. Fra Karl Tomms oprindelige arbejde i en terapeutisk kontekst (Tomm 1987a, 1987b, 1988) over MacMann Bergs arbejde med at videreudvikle modeller og arbejdsformer i en organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst (Hornstrup, Loehr-Petersen & Jensen 2003; Hornstrup, Johansen, Loehr-Petersen, Madsen & Jensen, 2005) til denne tredje og nyeste generation ser vi en klar rød tråd. En bevægelse mod og et ønske om at give inspiration til at videreudvikle brugen af systemiske og konstruktionistiske praksisformer inden for ledelse og coaching. Med afsæt i et systemisk socialkonstruktionistisk udgangspunkt er ønsket at videreudvikle ledelsesmæssige praksisformer, der øger vores evne til at gribe, se, forstå og tale om vores erfaringer, relationer og den organisatoriske kontekst generelt. Disse praksisformer bygger på en anerkendende, nysgerrig og udfordrende tilgang til ledelses- og coachpraksis. For os har der især været to vigtige grunde til at videreudvikle styperne: 1. For det første har vi oplevet de tidligere modeller som meget værdifulde i vores arbejde som både terapeuter, ledere og konsulenter, men har samtidig ofte oplevet, at benævnelsen af de forskellige styper (lineære, cirkulære, refleksive og handlingsafklarende) har gjort det unødigt svært at lære andre ledere og konsulenter at bruge idéerne i praksis. Vi har derfor valgt at ændre benævnelserne på styperne, så benævnelserne kommer tættere på praksis og på den hensigt, som et stilles med. 2. For det andet er den nye model en videreudvikling af det ekstra niveau, som de kontekstuelle og metaene udgjorde i generation to (Hornstrup, Loehr-Petersen & Jensen 2003; Hornstrup, Johansen, Loehr-Petersen, Madsen & Jensen, 2005). Vi har her valgt at se de kontekstuelle og meta som to forskellige niveauer, der giver hvert sit værdifulde bidrag til at skabe lærende og udviklende organisatoriske samtaler. Helt fra starten var udviklingen af styperne inspireret og præget af systemiske og konstruktionistiske idéer om at se neutralitet som en forpligtigelse til nysgerrighed og uærbødighed (Selvini et.al. 1980; Cecchin et. al. 1982, 1987, 1995; Tomm 1985, 1987a, 1987b, 1988; Hornstrup, Loehr-Petersen & Jensen 2003; Hornstrup, Johansen, Loehr-Petersen, Madsen & Jensen, 2005). Karl Tomm fandt her stor inspiration i Milano-gruppens klassiske artikel Hypothesizing- Circularity-Neutrality. Three Guidelines for the Conducting of the Session (Selvini et. al., 1980), som stillede det helt centrale : Could it be that if the therapist asks the right questions there may be no need for an end of session intervention? (Selvini et. al., 1980)

4 Side 4 af 15 Inspirationen herfra førte til udviklingen af den første banebrydende model til brug i systemisk baseret familieterapi. I 2001 mødtes denne artikels forfattere første gang i forbindelse med KCC Summer School i Kent i England, hvormed rejsen til artiklen var begyndt. Foruden den direkte inspiration fra Tomm var nogle af de centrale inspirationskilder især Batesons idéer om kontekst og metakontekst (Bateson 1972, 1979) og Cronen & Pearces udvikling af CMM teorien 1 (Cronen, 2001; Pearce & Cronen, 1980; Pearce, 1993, 2004, 2008). Skitsen til en ny model af styperne En central antagelse i det, som vi betegner som en systemisk konstruktionistisk tilgang til coachsamtaler og strukturerede dialoger er, at alt det, som coachen eller intervieweren siger og gør og ikke-siger og ikke-gør, kan være potentielt betydningsfuldt. Coachens intervention - via de der stilles - kan være hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig afhængig af, hvordan det opfattes af fokuspersonen, og på den måde kan de få afgørende betydning for samtalens indhold og retning (Tomm 2003). I et systemisk konstruktionistisk perspektiv inviterer en selv-refleksiv opmærksomhed os til blandt andet at være opmærksom på: Vi kan ikke ikke-påvirke. Alt hvad vi gør i de relationer, som vi indgår i, vil påvirke Den faktiske betydning og effekt af et bestemmes altid af modtageren Ethvert, som vi stiller, skaber domænet for mulige svar, der kan gives og udelukker dermed en række andre svarmuligheder Denne bevidsthed inviterer os endvidere til: At være planlæggende (to be planful) i forhold til de initiativer, som lederen eller coachen tager for at skabe en hensigtsmæssig effekt Hele tiden at være opmærksom på den faktiske effekt af lederens eller coachens og adfærd på fokuspersonen og dermed, hvad der fremadrettet kunne være hensigtsmæssigt at stille af nye livgivende og effektfulde i forhold til samtalens omdrejningspunkt det som fokuspersonen/organisationen ønsker at blive klogere på Når vi understreger, at det ikke er muligt at indgå i en relation uden at påvirke, er det samtidig for at understrege, at ethvert skaber arenaen for mulige svar. Vores og sprog fungerer således som en lygte, der skaber fokus på nogle aspekter af sagen, mens andre er i kanten af eller helt udenfor lyskeglen. Med ene kaster vi lys på noget, mens andet ligger i mørke og dermed uden for vores sansning og erkendelse. Vores inviterer således både til en seen og en ikke-seen, men denne seen og ikke-seen er hele tiden en relationel konstruktionsproces mellem lederen/coachen og fokuspersonen, der interviewes. Derfor må lederens og coachens refleksive 1 Coordinated Management of Meaning (Pearce & Cronen, 1980)

5 Side 5 af 15 opmærksomhed hele tiden være fokuseret på fremadrettet at stille og indgå i dialogen på en måde, der skaber hensigtsmæssige og tilpasse forstyrrelser for fokuspersonen. Forstyrrelser, som er kraftige nok til at skabe en forskel, der gør en forskel, dog uden at være så kraftige, at den anden lukker sig om sig selv i en autopoietisk lukkethed. Når vi arbejder i en ledelsesmæssig og organisatorisk kontekst, vil enhver intervention, f.eks. i form af strukturerede dialoger, altid have til formål at skabe organisatorisk merværdi, eksempelvis i form af mere sammenhængskraft og bedre ledelse, der kan bidrage til løsningen af den primære opgave, som organisationen er sat i verden for. I et metaperspektiv ser vi samtidig den organisatoriske merværdi som bidrag til en overordnet ambition om at skabe bedre sociale verdener, her med ledelse og coaching som omdrejningspunkt. Hvad det mere konkret betyder, og hvordan der kan arbejdes med det, vil dog til enhver tid være kontekstafhængigt og dermed linket til det kontekstuelle niveau, der blandt andet er tilføjet i denne tredje generation af styperne. Fra lineære og cirkulære til konstruktionistisk baserede MacMann Bergs første videreudvikling af Tomms oprindelige stypemodel (Tomm, 1987) tog især afsæt i de erfaringer, som vi havde gjort gennem hundredvis af coachsamtaler om, at alt det, som coachen/intervieweren siger og ikke-siger, gør og ikke-gør, kan være potentielt påvirkende. Det fik os til at erstatte den lineære dimension fra den første generation af stypemodellen. En model, der både indeholdt med afsæt i en traditionel lineær kausalitetstækning (de såkaldt lineære og strategiske/handlingsafklarende lineært paradigme) og, der byggede på mere cirkulære grundforståelser (de såkaldte cirkulære og refleksive cirkulært paradigme). Denne opdeling ophævede vi i anden generation af modellen, hvor alle fire styper nu blev funderet i en samlet konstruktionistisk tænkning. Se figur 1. Figur 1 Første generation 2 Anden generation 3 Lineær paradigme Cirkulær paradigme Konstruktionistisk paradigme 2 Tomm, Hornstrup et.al., 2001

6 Side 6 af 15 Dermed ønskede vi netop at understrege, at vi ikke på forhånd uden videre kan vide, hvilke der vil være hensigtsmæssige eller ikke-hensigtsmæssige. Samtidig ville vi understrege, at selv om fokus er på at anvende ene til at skabe nye udsigter og indsigt og dermed nye handlemuligheder i forhold til en given udfordring, så vil en gensidig afklaring af samtalens fokus til enhver tid være afgørende vigtig for begge (alle) parter og en forudsætning for at kunne opnå reelle resultater. Figur 2 Spørgsmålstyper første generationsmodel Lineære antagelser Lineære Strategiske Orienterende hensigt Påvirkende hensigt Cirkulære Refleksive Cirkulære antagelser

7 Side 7 af 15 Figur 3 Spørgsmålstyper anden generationsmodel Afklarende hensigt Meta-lineære Evaluerende Fortid Lineære Handlingsafklarende Fremtid Cirkulære Refleksive Meta-cirkulære Meta-refleksive Udviklende hensigt Desuden blev modellen udvidet med kontekstuelle i form af meta til hver af de fire skategorier se første og anden generation i figur 1 og 2. Nye benævnelser af styperne En vigtig dimension i udviklingen af tredje generations modellen var at benævne styperne med nye navne. Ændringen skete især på baggrund af vores oplevede erfaringer med, at de oprindelige benævnelser gjorde det svært for mange at forstå og bruge modellen efter intentionerne. Forvirringen skyldtes ikke mindst, at nogle af de grundlæggende principper i den oprindelige model (figur 1) også blev brugt som benævnelse af styperne. Således blev begreberne lineær og cirkulær både anvendt som benævnelser for de bagvedliggende antagelser og som to konkrete styper. Begrebet refleksivitet blev tilsvarende anvendt både om hensigten med intervenerende interviews og som benævnelse for en konkret skategori (figur 3). For at skabe en større overensstemmelse mellem benævnelsen af den enkelte skategori og den intention, som et stilles med i praksis, har vi valgt at ændre navnene på de fire kategorier: 1. Fra lineære til situationsafklarende 2. Fra cirkulære til perspektiverende

8 Side 8 af Fra refleksive til genererende 4. Fra handlingsafklarende til initiativafklarende Samlet giver det en tredje generationsmodel som vist i figur 4: Figur 4 Revideret model (niveau 1) Afklarende hensigt 1.1 Situationsafklarende 1.4 Initiativafklarende Fortid Fremtid 1.2 Perspektiverende 1.3 Genererende Udviklende hensigt Tredje generation (niveau 1) med eksempler på Ved at ændre fra benævnelsen lineære til situationsafklarende understreger vi, at hensigten med disse er at skabe gensidig afklaring om samtalens fokus. Eksempler på situationsafklarende kunne være: Hvad er emnet for vores samtale? Hvem er involveret - hvordan? Hvad er der sket indtil nu? Foruden den afklarende effekt i forhold til samtalens fokus vil disse også ofte virke som en imødekommelse af fokuspersonen. At han eller hun oplever sig mødt, set, forstået og respekteret, hvilket er vigtige forudsætninger for ethvert godt samtaleforløb.

9 Side 9 af 15 De cirkulære bliver i den nye model til perspektiverende for at understrege, at disse stilles med den hensigt at invitere fokuspersonen til at gå på opdagelse og skabe nye perspektiver med afsæt i fortid og nutid. Eksempler på perspektiverende kunne være: Hvordan tror du de andre implicerede har oplevet sagen? Hvad tror du, de vil tilføje til din version af sagen? Hvor kunne der være forskelle og ligheder mellem de forskellige synspunkter eller holdninger? De refleksive ændres til genererende. Hermed understreger vi, at disse har til hensigt at generere eller skabe nye idéer og nye muligheder med fokus på fremtiden. Det kunne være som: Hvad er dine ønsker og drømme...? Hvis jeg spurgte andre (f.eks. dine kolleger eller din leder), hvordan ville de så beskrive dine håb og drømme? Hvis de skulle give dig et uventet godt råd, hvad tror du så de ville råde dig til? Den sidste kategori ændres fra benævnelsen handlingsafklarende til initiativafklarende. Denne ændring skal ses som en invitation til at skelne mellem på den ene side en refleksiv opsamling på samtalen med fokus på læring og mulige initiativer og formuleringen af en evt. handlingsplan på den anden side. Når vi mener, at ændringen er vigtig, er det fordi hensigten med at bruge styperne er at skabe nye perspektiver og generere nye idéer. Derfor kan det være uhensigtsmæssigt under selve samtalen at skulle konkludere og formulere handleplaner. Ofte er der brug for tid til eftertanke, og med skiftet fra handlingsafklarende til initiativafklarende ønsker vi at understrege denne forskel. Mulige kunne være: Hvilke nye initiativer kunne du tage? Hvilke mulige konsekvenser kunne afholde dig fra eller opmuntre dig til at tage disse initiativer? Hvem kunne støtte og hjælpe dig, og hvem skulle evt. informeres? Hvad har du lært af denne samtale, som kunne være nyttig viden i lignende fremtidige situationer? Tilføjelse af et yderligere niveau de kontekstuelle (niveau 2) Som det fremgår af figur 5, tilføjer vi nu yderligere et niveau i stypemodellen. Et selvstændigt niveau med en række kontekstuelle til hver af de fire skategorier. Tilføjelsen skyldes en erkendelse af, at dette andet niveau har et andet fokus, og de tilhørende stilles med nogle anderledes hensigter. Intentionen med de kontekstuelle er at se på, hvordan sagen påvirkes af og evt. påvirker den større organisatoriske kontekst. Inspireret af Pearce & Cronens CMM-teori vil enhver samtale, handling og hændelse udspille sig i et netværk af niveauer af kontekster, hvor regler, normer, procedurer, kulturer, personer, grupper eller organisationer kan påvirke eller blive påvirket af samtalen (Cronen 2001, Pearce 1999/2004, 2004, Hornstrup et.al. 2005). Samtidig inviterer en kontekstuel bevidsthed os til at stille en række nye

10 Side 10 af 15, der igen kan skabe nye arenaer for mulige nye svar og dermed føje nye organisatoriske perspektiver til den aktuelle sag eller udfordring. Figur 5 Tilføjelse af de kontekstuelle (niveau 2) Afklarende hensigt 1.2 Kontekstuelle situationsafklarende 2.4 Kontekstuelle initiativafklarende 1.1 Situations- 1.4 Initiativ- afklarende afklarende Fortid 1.2 Perspektiverende 1.3 Genererende Fremtid 2.2 Kontekstuelle perspektiverende 2.3 Kontekstuelle genererende Udviklende hensigt Når vi anvender kontekstuelle situationsafklarende, er det med den hensigt at skabe en koordineret kontekstuel opmærksomhed for både leder/coach og fokusperson og rette opmærksomheden på de elementer fra den større organisatoriske kontekst, der kan være vigtige at inddrage i samtalen. Eksempler på kontekstuelle situationsafklarende kunne være: Hvilke andre personer eller grupper kunne have interesse i det emne vi taler om? Hvilke elementer fra organisationens værdier, kulturer etc. kunne være på spil? De kontekstuelle perspektiverende anvendes med den intention at se, hvordan til den større organisatoriske kontekst kan være med til at skabe nye perspektiver og forståelser af sagen med fokus på fortid og nutid. Det kan være som:

11 Side 11 af 15 Hvordan tror du, at andre, som ikke er direkte involveret i sagen, har oplevet/oplever situationen? Hvordan ville andre beskrive sammenhængen mellem emnet og organisationens normer og værdier? Hvordan tror du, at andre organisationer eller virksomheder håndterer tilsvarende situationer? Kontekstuelle genererende er fremtidsorienterede, som har fokus på at skabe idéer og muligheder ved at se på sagen i et større perspektiv, f.eks. ved at stille som: Hvilke idéer og muligheder kunne kolleger i andre organisationer se? Hvordan kan denne samtale være med til at skabe helt nye muligheder for afdelingen/organisationen? De kontekstuelle initiativafklarende inviterer leder/coach og fokusperson til at se på idéer og mulige initiativer i en større organisatorisk sammenhæng ud fra som: Hvilke vigtige etiske, økonomiske etc. konsekvenser kunne vi med fordel være særligt opmærksomme på? Hvordan kunne mulige initiativer påvirke andre, som ikke er direkte involveret? Tilføjelse af et yderligere niveau - meta- (niveau 3) Meta-ene har til hensigt at skabe en refleksiv opmærksomhed på samtalens overordnede flow og fokus og kan således betegnes som en parallelsamtale om samtalen. Dette sniveau inviterer lederen eller coachen til en konstant refleksiv dialog med sig selv om: Hvilke ser ud til at hjælpe fokuspersonen på vej i forhold til det, som han eller hun gerne vil blive klogere på? Hvilke andre kunne der også stilles? En fortløbende opmærksomhed på, hvordan lederens eller coachens egne idéer, holdninger, viden eller bagvedliggende antagelser påvirker hans eller hendes nysgerrighed og dermed de, der stilles eller ikke stilles Endelig kan meta-ene og meta-opmærksomheden gøres til en fælles refleksiv dialog, hvor fokuspersonen eller -personerne inddrages Den teoretiske inspiration er hentet dels i Batesons tanker om kontekst og metakontekst (Bateson 1972) og dels i Maturanas tanker om, at enhver observation er observeret af en observatør (Maturana 1987, 2004). Observationers observatørbetingethed skaber en række blinde pletter, som vi kan overskride ved netop at arbejde med meta-. Figur 5 kan nu udvides til en samlet tredje generations smodel, som i sin fulde form indeholder de to nye niveauer det kontekstuelle niveau og meta-niveauet. Se figur 6.

12 Side 12 af 15 Figur 6 integrerede kontekstuelle og meta (samlet model 2009/ Afklarende hensigt 3.1 Meta-situations- 3.4 Meta-initiativ- afklarende afklarende 2.1 Kontekstuelle 2.4 Kontekstuelle situationsafklarende initiativafklarende 1.1 Situationsafklarende 1.4 Initiativafklarende fortid fremtid Perspektiverende Perspektiverende 2.2 Kontekstuelle perspektiverende 2.3 Kontekstuelle genererende 3.2 Metaperspektiverende 3.3 Metagenererende Udviklende hensigt Som nævnt kan meta-ene anvendes både som en indre dialog, som lederen/coachen har med sig selv, og de kan anvendes i en åben dialog med fokuspersonen. Intentionen med de meta-situationsafklarende er at skabe det bedst mulige grundlag for en fokuseret samtale, der skaber maksimal mening og retning for fokuspersonen. Det kunne være som: Hvilke har du stillet dig selv/hvilke emner har du overvejet som forberedelse til denne samtale? Er mine klare og forståelige? Er der andre vi skulle drøfte for yderligere at afklare samtalens fokus?

13 Side 13 af 15 Meta-perspektiverende anvendes med den hensigt at skabe et metaperspektiv på de udvidende og perspektiverende. Eksempler kunne være: Hvilke skaber nye perspektiver på sagen? Hvilke andre eller positioner kunne skabe andre perspektiver? Hvilke andre personer eller positioner kunne med fordel inddrages i samtalen? Hvilke idéer og antagelser styrer eller påvirker de, som jeg stiller? Hvilke idéer eller antagelser styrer fokuspersonens svar? Hvilke ville andre stille, som kunne invitere til at få andre perspektiver på sagen? Meta-genererende anvendes med den hensigt at skabe et fremadrettet meta-genererende fokus, som på uærbødig vis kan få fokuspersonen eller intervieweren til at tænke ud af boksen med fokus på fremtiden. Det er af typen: Hvilke andre kunne skabe nye idéer og muligheder? Hvilke kunne være med til skabe endnu flere idéer? Hvilke mulige begrænsninger ser jeg (eller fokuspersonen), og hvordan kunne disse udfordres? Hvilke ville andre stille, som kunne udfordre og skabe nye innovative idéer? Meta-initiativafklarende anvendes som de andre meta- med den hensigt at skabe et meta-blik på samtalen, her med fokus på at understøtte og afklare centrale læringspointer og mulige initiativer fra samtalen. Her er det som: Hvilke kunne jeg stille, som ville hjælpe med at skabe afklaring om mulige initiativer? Hvilke ville skabe de bedste forudsætninger for at omsætte mulige initiativer til praksis? Hvilke ville andre stille, som kunne skabe klarhed om mulige initiativer? Kunsten at skabe livgivende, effektfulde og fremadrettede samtaler Som nævnt i introduktionen har intentionen med udviklingen af denne tredje generations stypemodel været at skabe et mere solidt teoretisk fundament og en større sammenhæng mellem benævnelsen og den ønskede effekt af at stille fra de forskellige skategorier. Alt sammen for at udvikle et stærkere og mere effektfuldt værktøj til lederen, coachen eller konsulenten, der arbejder med ledelsesbaseret coaching eller strukturerede samtaler i organisationer og virksomheder. Et værktøj, der skal hjælpe lederen til bedst muligt at understøtte den opgave, som organisationen er sat i verden for at løse på en livgivende, effektfuld, fremadrettet og opgavefokuseret måde. Og det hvad enten det drejer sig om innovative udviklingsdialoger, svære og vanskelige samtaler, ansættelsessamtaler, teamudviklingssamtaler eller nogle af de mange andre organisatoriske samtaler, der udspiller sig hver dag i enhver organisation.

14 Side 14 af 15 Artiklen er en rejseberetning om praksis- og teoriudvikling. Udviklingen af de tidligere modeller - fra den første model så dagens lys i 1988 over generation to i 2003 og til denne generation tre fra har været karakteriseret ved en udpræget grad af samskabelse, hvor kolleger, kunder og samarbejdspartnere i ind- og udland har leveret vigtige bidrag. Vi er samtidig overbeviste om, at dette ikke er sidste gang, vi kaster os over at udvikle nye modeller, idéer og praksisformer, som kan understøtte og være med til at skabe endnu bedre ledelse. Har du derfor idéer, kommentarer eller forslag, hører vi gerne fra dig. Vi vil gerne forstyrres. Forfatterne Carsten Hornstrup systemisk baseret ledelses- og organisationsudvikler og direktør i MacMann Berg International. Uddannet cand.scient.pol. og Master of Science in Systemic Leadership and Organisation Studies. Erfaren konsulent, underviser og coach med en mangeårig baggrund som leder og konsulent i private og offentlige organisationer. Se Karl Tomm canadisk professor, Department of Psychiatry og Director, Family Therapy Program. Tomm har i tæt samarbejde med Milanoskolen i Italien været optaget af anvendelse af systemisk teori, narrativ teori og socialkonstruktionisme i forhold til terapi. Tomm udviklede den oprindelige stypemodel, der indgår i de fleste terapi-, coach- og supervisoruddannelser. Samarbejder med MacMann Berg. Thomas Johansen systemisk baseret ledelses- og organisationsudvikler samt faglig direktør i MacMann Berg. Uddannet lærer, cand. pæd. pæd. og Master of Science in Systemic Leadership and Organisation Studies. Tidligere konsulent, projektleder og generalsekretær i FDF og forskningsmedarbejder på Learning Lab Denmark. Se Litteratur og referencer Bateson, G. (1972): Steps to an ecology of mind. San Francisco: Chandler Bateson, G. (1979): Mind and nature: A necessary unity. New York: E.P. Dutton Cronen, V. (2001): Practical theory, practical art and the pragmatic-saccount of inquiry. Communication Theory. Volume 11. Hornstrup, Loehr-Petersen & Jensen, A.W. (2003): Questions reinterpreted. Hornstrup, Carsten; Johansen, Thomas; Loehr-Petersen, Jesper; Gjengedal Madsen, Jørgen og Vinter-Jensen, Allan (2005): Systemisk Ledelse den

15 Side 15 af 15 refleksive praktiker. Dansk Psykologisk Forlag Pearce, W. B., & Cronen, V. (1980): Communication, action, and meaning: The creation of social realities. New York: Praeger Pearce, W. B. (1993): Interpersonal communication. New York: Harper Collins Pearce, W. B., (1999/2004): Using CMM. Working paper Selvini-Palazzoli, M., Boscolo, L., Cecchin, G., & Prata, G. (1980): Hypothesizing- circularity-neutrality: Three guidelines for the conductor of the session. Family Process 19: 3-12 Tomm, K. M.: Circular Interviewing (1985): A Multifaceted Clinical Tool. In Campbell, D., and Draper, R., (eds.), Applications of Systemic Family Therapy, New York, Academic Press Tomm, K. (1988): Interventive Interviewing: Part III. Intending to Ask Lineal, Circular, Reflexive or Strategic Questions? Family Process, 27: 1-15 Tomm, K. (1987): Interventive Interviewing: Part II. Reflexive Questioning as a Means to Enable Self Healing. Family Process, 26: Tomm, K. (1987): Interventive Interviewing: Part I. Strategizing as a Fourth Guideline for the Therapist. Family Process, 26: 3-13

Tilpasning mellem spørgsmål og kontekst i en professionel samtale ud fra et systemisk. perspektiv

Tilpasning mellem spørgsmål og kontekst i en professionel samtale ud fra et systemisk. perspektiv Tilpasning mellem spørgsmål og kontekst i en professionel samtale ud fra et systemisk perspektiv Stine Lindegaard Skov Speciale 2014 Psykologisk Institut Det samfundsvidenskabelige fakultet Københavns

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Den professionelle proceskonsulent

Den professionelle proceskonsulent Den professionelle proceskonsulent Vi oplever det felt, som vi brænder for kendetegnet ved to ting. En enorm kreativitet i de mange forskellige lejre der befolkes af proceskonsulenter. De anerkendende,

Læs mere

Per spek ti ver p å sel v ledel se

Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N I E L L E B J E R R E L Y N D G A A R D L E D E L S E A F D E T R E L A T I O N E L L E S E LV Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G L E D E L S E A F D

Læs mere

Vejledning - veje til nye professionsfortællinger

Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Birthe Juhl Clausen og Hanne Raun, begge lektorer ved Via University College, Pædagoguddannelsen Jydsk Denne artikel handler om praktikvejlederes arbejde

Læs mere

Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier,

Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier, forskellige vinkler på magt og etik Michala Schnoor Gitte Haslebo Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier, der organiserer coachingen, vil formålet og de anvendte

Læs mere

Læring i organisationer

Læring i organisationer DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI Læring i organisationer - En definition ud fra den systemiske og kognitive teori Speciale Kandidatuddannelsen 2010 Vejleder: Trine Schreiber Tue Gunnar Christensen

Læs mere

Inklusion forstået som udviklende fællesskaber

Inklusion forstået som udviklende fællesskaber (Nielsen, J. (2008). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber. I: Alenkjær, R. (red)(2008): Den inkluderende skole i praksis., s. 243-270. Kbh.: Frydenlund). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL NOVEMBER 2011 INHOLD REDAKTION OG TEKST: Hans-Henrik Grieger Caroline Strøjgaard LAYOUT:

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

Vi-sprog vil forandre den offentlige sektor

Vi-sprog vil forandre den offentlige sektor Vi-sprog vil forandre den offentlige sektor Om ledelseskompetencer, der kan få et vi-sprog til at vokse frem Tina Fischer Den strukturforandring, som ledere og medarbejdere i kommunerne står overfor kaldes

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag

Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag Professionshøjskolen UCC Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag Et aktions- og interventionsprojekt i Helsingør Kommune Lene Herholdt og Susanne Arne-Hansen 01-07-2011 Indhold

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

Når lederen også er coach

Når lederen også er coach Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2012 Cand.Merc.HRM Ditte Jensen: Lea Jørgensen: Når lederen også er coach - Et casestudie af 6 lederes praksisbrug af ledelsesbaseret coaching og de tilhørende

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

Billeder af en udviklingsorienteret

Billeder af en udviklingsorienteret Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Bent B. Andresen Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole LP-modellen, forskningsbaseret

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Hallo giv mig lige en chance Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Roskilde Universitetscenter Specialeafhandling, psykologi Efteråret 2004 1 Hallo giv mig lige en chance Unges

Læs mere

den sundhedspædagogiske

den sundhedspædagogiske rapport r om projektet patientuddannelse på tværs af diagnoser i region syddanmark den sundhedspædagogiske jonglør kompetenceudviklingsmodel for patientuddannelse på tværs af diagnoser steno center for

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Tag en bid af praksis. Pædagogisk værktøj til entreprenørskabsundervisning i praksis indenfor informationsvidenskab og kulturformidling

Tag en bid af praksis. Pædagogisk værktøj til entreprenørskabsundervisning i praksis indenfor informationsvidenskab og kulturformidling Tag en bid af praksis Pædagogisk værktøj til entreprenørskabsundervisning i praksis indenfor informationsvidenskab og kulturformidling Af Hans Elbeshausen, Agnete Lunddahl Jensen og Ragnhild Riis Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

det balancerende menneske

det balancerende menneske rapport e om projektet patientuddannelse på tværs af diagnoser i region syddanmark klarhed SaMHØrIGHED KROPSLIG SKAVANK UDFORDRENDE RELATIONER SÆNKET OVERLIGGER VIBRERENDE SIND rettidighed HELHED det balancerende

Læs mere