~ooo~ Ad dagsordenspunkt 1) Naturstyrelsen ved kontorchef Peter Kaarup (PK) bød velkommen.

Transkript

1 Vandplaner og Havmiljø J.nr.: NST Ref.: lykgu Den 22. januar 2014 Referat fra femte møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 3 om vurdering af virkemidler, herunder alternative virkemidler, til forbedring af de fysiske forhold i vandløb d. 17. januar 2014 Deltagere: Winnie H. Brøndum, Videncentret for Landbrug Sten Wegge Laursen, Videncentret for Landbrug Lise Johnsen, Landbrug & Fødevarer Jan Hjeds, Bæredygtigt Landbrug Karin Dinesen, Bæredygtigt Landbrug Torben Bang, Danske Vandløb Søren Hansen, Danske Vandløb Jan Pedersen, Danmarks Naturfredningsforening Henning Mørk Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening Hans-Martin Olsen, Danmarks Sportsfiskerforbund Jens Pedersen, KTC Søren Madsen, KL Bjarne Persson, Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi Claus Vangsgaard, DANVA Lene Jensen Scheel-Bech, FødevareErhverv Peter Kaarup, Naturstyrelsen Marie Brammer Nejrup, Naturstyrelsen Thorsten Møller Olesen, Naturstyrelsen Katrine Fabricius, Naturstyrelsen Lykke Guldbrandt, Naturstyrelsen Dagsorden, jf. mødeindkaldelse af 7. januar 2014: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af 4. møde i gruppen d. 9. december DCE s endelige rapport 4. Udkast til arbejdsgruppens leverance 5. Drøftelse af principper og formulering af anbefaling af egnede virkemidler 6. Evt. ~ooo~ Ad dagsordenspunkt 1) Naturstyrelsen ved kontorchef Peter Kaarup (PK) bød velkommen. Danmarks Sportsfiskerforbund ønskede at få drøftet omkostningseffektivitet. PK svarede, at spørgsmålet om omkostningseffektivitet lå under punkt 5. Danmarks Naturfredningsforening bad om at få et punkt på dagsordenen om spillereglerne for at indgå i en arbejdsgruppe, herunder hvordan man forholder sig

2 til ufærdige produkter fra konsulenter, der er hyret til at yde bistand til gruppen. Det blev besluttet at tage dette punkt under eventuelt, idet PK understregede, at det var vigtigt at holde fokus på kommissoriet for gruppens arbejde. Dagsordenen blev herefter godkendt. Ad dagsordenspunkt 2) PK informerede indledningsvist om, at man havde fået nogle rettelser til referatet fra Bæredygtigt Landbrug, som vedrørte deres citater alene. Brancheforening Dansk Miljøteknologi fremførte, at det af referatet refererede var en stærk forenkling af det fremførte budskab. Det, der var blevet sagt, var, at unaturlig eller kunstig vandløbsmorfologi ikke alene er nok til, at et vandløb skal klassificeres som kunstigt eller modificeret. Der er lang række andre forhold, der skal undersøges og opfyldes jf. vandrammedirektivet, hvilket blandt andet fremgår af vandrammedirektivets bestemmelser og tilhørende vejledende dokumenter (EU Guidence dokumneter). Heri indgår også en vis grad af politisk og økonomisk afvejninger. Derudover var det i referatet side 6 angivet, at brancheforeningen var enig med Bæredygtigt Landbrug. Det var ikke korrekt refereret. Det, der var sket på mødet, var, at brancheforeningen prøvede at foreslå en løsning på en omsiggribende debat, hvor der ikke kunne opnås enighed om, hvorvidt der i DCE s virkemiddelrapport i den faste kolonne Behov for samtidig anvendelse af andre virkemidler uden undtagelse skulle medtages formuleringen : En evt. intensiv vandløbsvedligeholdelse bør ikke opretholdes eller indføres efter implementering. Den foreslåede løsning var at tilføje: ( ) såfremt denne begrænser målopfyldelsen. Denne formulering er nu skrevet ind i DCE s virkemiddelkatalog. Referatet blev herefter godkendt. Videncentret for Landbrug påpegede i samme forbindelse, at man forinden mødet havde rundsendt en kommentar til referatet til kredsen vedr. hydromorfologiske kvalitetselementer. Det blev klarlagt, at der ikke var tale om ændringsforslag til referatet, men netop en kommentar til det drøftede på sidste møde. Ad dagsordenspunkt 3) PK orienterede om, at der var udsendt et færdigt produkt fra DCE. Det manglede den endelige redaktionelle indpakning, men indholdsmæssigt var produktet færdigt. Drøftelserne om rapporten skulle ske med det udgangspunkt. I den forbindelse blev kraftigt opfordret til, at man lod DCE offentliggøre rapporten før deltagere i gruppen brugte rapporten i offentligheden. Sådan ønskede Naturstyrelsen arbejdsformen i gruppen. Bæredygtigt Landbrug påpegede, at man savnede virkemidlet dobbeltprofil, som DCE selv havde nævnt på det første møde i gruppen. Man formodede, at det var en fejl, at virkemidlet ikke var med i den endelige rapport, da virkemidlet virkede og var billigt. Videncentret for Landbrug nævnte, at man havde besluttet i gruppen, at Bæredygtigt Landbrug skulle komme med en beskrivelse af virkemidlet. Det havde man imidlertid ikke nået indenfor tidsfristen, hvorfor virkemidlet ikke var kommet med. Man mente dog ikke, at en hel arbejdsgruppe kunne tages til gidsel for en enkelt deltagers fristoverskridelse. Danske Vandløb, Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer støttede dette. 2

3 Herefter indfandt sig en længere drøftelse om forskellen mellem miniådale og dobbeltprofiler, som PK afsluttede ved at konkludere, at gruppen tidligere havde haft disse drøftelser, hvorfor man netop havde udbedt sig en beskrivelse fra gruppen af virkemidlet dobbeltprofil. Dette var imidlertid ikke blevet modtaget, så DCE kunne nå at lave en vurdering heraf. Nu var projektet rundet af. Det kunne overvejes at indgå en ny, mindre kontrakt for at få et bilag til rapporten om dobbeltprofil som virkemiddel, hvilket man ville forhøre sig om hos DCE, men ellers måtte gruppens medlemmer indføje et afsnit herom i leverancen. Det blev i den forbindelse fastslået, at DCE s rapport ikke var det endelige produkt til vandrådene. Den indgik ligesom gruppens slutprodukt i en efterfølgende politisk beslutningsproces om det endelige virkemiddelkatalog. Idet man understregede sin respekt for, at der var tale om, at rapporten var DCE s produkt, pointerede Videncentret for Landbrug, at der stadig var fundamentale ting i rapporten, som man ønskede ændrede. Man havde derfor behov for at komme med bemærkninger til rapporten, hvorfor man anmodede om, at DCE s rapport blev offentliggjort samtidig med arbejdsgruppens leverance, hvilket Naturstyrelsen ville arbejde for. Bæredygtigt Landbrug var også kritisk overfor DCE s vurderinger, herunder vurderingen af udgravning, som ikke var forstået rigtigt i forhold til faldets betydning. Der var ikke ordentlig sammenhæng til vurderingen af hævning af vandløbsbunden, hvorfor DCE s arbejde forekom usagligt og tendentiøst. KL fandt, at virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger var forklaret forkert. Det var særligt i forhold til beskrivelsen af afstanden mellem diger og vandløbets kant. I den forbindelse kunne Bæredygtigt Landbrug ikke forstå, hvorfor DCE vurderede virkemidlet så negativt. Det havde fungeret godt ved Skjern Å. PK understregede, at synspunkter om DCE s vurderinger kunne skrives i leverancen. Man pointerede dog også, at virkemiddelkataloget ikke alene var DCE s arbejde, men et samarbejde mellem DCE og DTU aqua, og at rapporten også var blevet kvalitetssikret af Orbicon. Danmarks Naturfredningsforening fandt det ikke rimeligt, at man skulle bruge så meget tid i arbejdsgruppen på at kritisere forskeres arbejde. Danske Vandløb pegede på, at belastning med spildevand bør stoppes før man gør yderligere. Hertil svarede DANVA, at spildevand primært er indeholdt i baseline og at det problem således må forventes at blive klaret i de kommende år, og derfor ikke vil være et problem fremover. Ad dagsordenspunkt 4) PK oplyste om, at Bæredygtigt Landbrug skriftligt havde indsendt et ønske om, at der blev indført et punkt i leverancen, hvor organisationernes kunne komme med mere overordnede betragtninger om gruppens arbejde, ligesom man ønskede en sammenfatning. Det blev besluttet at indføre et sådanne afsnit. Danmarks Sportsfiskerforbund foreslog endvidere, at der blev tilføjet et pkt. med fælles fremadrettede anbefalinger fx i forhold til operationalisering. Mens Bæredygtig Landbrug ønskede et pkt. om, hvor virkemidler kan bruges. 3

4 PK opsummerede med at overordnede betragtninger om anvendelse af virkemidler i forskellige typer vandløb kunne indgå i afrapportering fra gruppen. Der var ikke flere generelle bemærkninger til strukturen i leverancen. Ad dagsordenspunkt 5) PK forklarede, at man fra Naturstyrelsens side forinden mødet havde spillet ud med en række principper og hensyn, som man kunne forestille sig, man kunne rangere virkemidlerne i forhold til. Udgangspunktet ville naturligt være hensynet til at sikre god miljøtilstand. De andre var omkostningseffektivitet, afvandingshensyn, omfang af dokumentation for det enkelte virkemiddel, klimatilpasningshensyn, hensyn til rekreative værdier, planhensyn/landskabshensyn, natura 2000 samt biodiversitet. Bæredygtigt Landbrug ønskede miljøkemiske effekter medtaget som et hensyn, idet kemiske forhold ville blive påvirket af vandspejlsforholdene via næringsstofudvaskning og denitrifikation. Bæredygtigt Landbrug fandt i den forbindelse, at der manglede viden i forhold til miljøkemi og bad Naturstyrelsen skaffe sådanne oplysninger fra KU science miljøkemi. PK svarede, at en sådan undersøgelse ikke kunne skaffes indenfor rammerne af projektet. Hertil svarede Bæredygtig Landbrug, at de så ville på om de kunne finde penge til at kunne rekvirere denne viden. Bæredygtig Landbrug ønskede endvidere, at der blev sat større fokus på synergier. DANVA ønskede hensyn til sommervandføring indført. Der var enighed om at indføje disse hensyn samt en præcisering af naturmæssige hensyn i leveranceteksten. Spørgsmålet var herefter, hvordan man rangerede virkemidlerne indenfor disse hensyn. -o0o- Danmarks Naturfredningsforening foreslog, at alle de repræsenterede organisationer gav hvert virkemiddel en score fra 1-3. Dette ville være mere gennemskueligt for læseren end et langt dokument. Videncentret for Landbrug fandt, at hensynene miljøtilstand, afvanding samt omkostningseffektivitet måtte være de vigtigste hensyn ved anbefaling af virkemidler. Man fandt desuden, at det ville være unuanceret at score de enkelte virkemidler, hvilket Bæredygtigt Landbrug støttede. Man fandt i stedet, at man kunne opdele virkemidlerne i to grupper: De, der tilgodeser afvandingshensyn, og de, der ikke tilgodeser afvandingshensyn. Man kunne så indenfor disse grupper se på, hvilke andre hensyn de forskellige virkemidler i øvrigt kunne tilgodese. Danske Vandløb støttede dette forslag. Danmarks Naturfredningsforening var ikke enig i, at de tre vigtigste hensyn var miljøtilstand, afvanding og omkostningseffektivitet. Miljøhensyn samt dokumentation var de vigtigste hensyn. Først herefter kom omkostningseffektivitet, dernæst overordnede samfundsøkonomiske hensyn og til sidst afvandingshensyn, idet der altid var fuld kompensation til lodsejeren ved tab. Man kunne derfor heller ikke støtte forslaget om en todeling af virkemidler, da det fra begyndelsen ville stille afvandingshensynet særligt. 4

5 Bæredygtigt Landbrug henviste til, at vandløbsloven havde afvanding som et primærhensyn, hvorfor afvanding måtte være den styrende paramter. KTC kunne ikke støtte Bæredygtigt Landbrugs forslag om at opdele i to grupper. Man påpegede vigtigheden af miljøhensynene som bærende principper. Det var netop afvandingshensyn, der havde skabt problemerne i vandmiljøet ved at dræne, udrette vandløb og føre en hårdhændet vedligeholdelse. Man henviste desuden til, at miljø- og afvandingshensyn var ligeværdige principper i vandløbsloven. Brancheforeningen for Miljøteknologi påpegede, at gruppens sigte ikke er at opfylde vandløbsloven, men miljømålsloven. Videncentret for Landbrug fandt det ærgerligt, hvis dokumentation som hensyn blev tillagt for meget vægt. Der skulle også være mulighed for at afprøve nye virkemidler. Brancheforeningen for Miljøteknologi foreslog, at man startede med at opdele virkemidlerne alt efter hvilket problem der skulle løses i vandløbet. Danmarks Naturfredningsforening foreslog, at man under hvert hensyn anførte det virkemiddel, man fandt, tilgodeså det konkrete hensyn. Under hver kategori kunne man så rangere de pågældende virkemidler. KTC havde dog svært ved at se, hvordan en sådan rangering skulle bruges i praksis. Ude i virkeligheden ville man vurdere, om man ville bruge pengene på de konkrete virkemiddel, der ville være mest optimal at bruge på en konkret strækning. Derfor kunne man nøjes med at knytte kommentarer til hvert virkemiddel i stedet for at rangere. Brancheforeningen for Miljøteknologi var enig i, at der nok var mere behov for tekst end egentlig rangering. Der var desuden nogle ting, der ville være svære at sige noget om på forhånd, fordi det krævede kendskab til de konkrete lokale forhold, fx natura 2000-hensyn. Inden mødet havde Danmarks Sportsfiskerforbund forsøgt at vurdere, hvilke hensyn de forskellige virkemidler tilgodeså. Alle organisationer undtagen Bæredygtigt Landbrug fandt, at man kunne arbejde videre med denne model, idet man udvidede listen med de hensyn, man netop havde besluttet var vigtige i gruppen. Således fandt Danmarks Naturfredningsforening, at der så ud til at ligge neutrale vurderinger bag det første forsøg, Danmarks Sportsfiskerforbund havde givet med skemaet, ligesom Videncentret for Landbrug var klar til at give sit faglige indspil, så langt som det var muligt. DANVA understregede, at skemaet ikke kunne stå alene. Bæredygtigt Landbrug bad om, at de to kolonner om vandføring blev slået sammen, idet man påpegede, at det generelt ikke var tilstrækkeligt at beskrive effekter, herunder arealmæssige konsekvenser, miljøkemiske og miljøfysiske effekter, klimaeffekter, synergier, herunder til natur og miljø, samt anvendelsesegnethed med krydser i et skema, men fandt, at det var nødvendigt at beskrive effekter m.v. i et notat i prosaform. Naturstyrelsen ville opdatere skemaet i henhold til det ønskede. Skemaet ville blive sendt ud til gruppen med anmodning om stillingtagen til hvilke hensyn, der skulle vægtes højest samt hvilke virkemidler, man fandt, tilgodeså hvilke formål. Leverancen, herunder muligheden for at komme med generelle bemærkninger i det nye afsnit foreslået af Bæredygtigt Landbrug, ville ligeledes blive sendt ud til gruppen. -o0o- 5

6 For så vidt angik omkostningseffektivitet forklarede PK, at DCE s tal kom fra næsten 100 projekter. Omkostningseffektiviteten er bedre underbygget for nogle virkemidler end andre, hvilket bl.a. kan skyldes, at en del af virkemidlerne foreslået fra gruppen endnu ikke er afprøvet i praksis.. Bæredygtigt Landbrug fandt ikke, man kunne benytte DCE s udregninger, idet arealkonsekvenser ikke var indregnet heri. Man opfordrede desuden til at se til Sverige for yderligere dokumentation og erfaringer. I den forbindelse nævnte Videncentret for Landbrug, støttet af Landbrug & Fødevarer, at vandstandshævende konsekvenser burde stå for sig selv. Danmarks Naturfredningsforening nævnte, at man kunne se på, om et virkemiddel var arealkrævende eller ej, for så vidste man, om det ville kræve kompensation. Det blev nævnt, at Naturstyrelsen evt. selv har tal på nogle af sine egne projekter, hvilket styrelsen ville undersøge. Derudover indvilligede Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi i at høre hos branchen, om man havde nogle erfaringstal for projekter, som man kunne udvide datagrundlaget med. Ad dagsordenspunkt 6) Under punktet evt. ønskede Danmarks Naturfredningsforening, jf. punkt 1, at drøfte spillereglerne for at indgå i en arbejdsgruppe, herunder hvordan man forholder sig til ufærdige produkter fra konsulenter. Danmarks Naturfredningsforening forklarede, at ønsket var foranlediget af en presseomtale, hvori Bæredygtigt Landbrug før jul havde refereret fra drøftelser i gruppen, DCE s rapportudkast udlagt fejlagtigt og den faglige forfatter miskrediteret. DCE havde været nødsaget til at tage offentligt til genmæle i Altinget. Danmarks Naturfredningsforening fandt, at det var uacceptabelt, at man refererede drøftelser fra gruppen i pressen, før arbejdet var færdigt, og at udstille rådgivere, man havde indkaldt til at hjælpe med gruppens arbejde, på den måde. Som faglig rådgiver skal man kunne føle sig sikker på ikke at blive hængt ud undervejs i et forløb, ellers vil det være svært at skaffe rådgivende forskere i fremtiden. Dette var efter Danmarks Naturfredningsforeningens mening god samarbejdsetik og almindelig kutyme. Man udbad sig derfor et svar på, hvorfor Bæredygtigt Landbrug havde ageret sådan. Bæredygtigt Landbrugs repræsentant Jan Hjeds forklarede, at han ikke var en del af Bæredygtigt Landbrug, men alene udpeget af Bæredygtigt Landbrug for at varetage organisationens interesser i arbejdsgruppen, at han arbejdede både fagligt og politisk og repræsenterede interessenter, der var afhængige af afvanding, og at der i december sideløbende med Vandløbsforums arbejde også foregik anden vandløbsrelateret lovgivningsarbejde i form af den nye vandplanlægningslov og høringen af 1. generations vandplaner med høringsfrist Baggrunden for udtalelsen var, at DCE s ved sine redegørelser i arbejdsgruppe 3 havde gentaget, at det var nødvendigt at genskabe nærhed mellem vand og land og derfor at hæve vandløb op i terræn for at kunne opfylde de miljømål, der kommer til at gælde, især miljømålet om amfibiske vandløbsplanter. Dette var ny viden for Jan Hjeds, hvorfor denne havde kontaktet den konkrete forsker fra DCE bilateralt for at sikre sig, at han havde forstået budskabet. Jan Hjeds oplæste uddrag af den netop rundsendte endelige virkemiddelvurdering fra DCE som dokumentation. Det var blevet Jan Hjeds klart, at kravene for at opfylde miljømålet var helt uforeneligt med afvandingsinteresserne for landbrug, skovbrug og husejere, og at 6

7 denne viden var vigtig, hvorfor han følte, det var hans pligt at gøre interessenterne opmærksom herpå betids i forhold til den øvrige relevante vandløbslovgivning. Jan Hjeds forklarede, at organisationen Bæredygtigt Landbrug havde ringet for at interviewe ham, og han havde ladet sig interviewe. Gruppens anden repræsentant for Bæredygtigt Landbrug støttede forklaringen og supplerede ved at nævne, at man ikke forstod det postyr, sagen havde givet. PK spurgte om Bæredygtigt Landbrug eller Danmarks Naturfredningsforening havde mere at tilføje til sagen, hvilket ingen af organisationerne havde. PK opfordrede til, at man ikke offentliggjorde materiale eller gengav drøftelser fra gruppens møder, før arbejdet i gruppen var færdigt. Man opfordrede til, at fokus i øvrigt blev holdt på den opgave, gruppen havde fået, jf. kommissoriet. På spørgsmål herom fra PK bad Danmarks Naturfredningsforening om at få drøftelserne under punktet ført til referat, i hvilken forbindelse Bæredygtigt Landbrug så også ønskede sit svar reflekteret i referatet. 7