VANDRÅD AFVANDINGSINTERESSENTERNES INDSPIL
|
|
- Thomas Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VANDRÅD AFVANDINGSINTERESSENTERNES INDSPIL Jan Hjeds Cand.agro. Seniorrådgiver vandløbsforvaltning
2 NB: ENIGHED ER VEJEN TIL INDFLYDELSE NATURSTYRELSEN: ALLE VAR IKKE ENIGE FÆLLES FORSTÅELSE ER VEJEN TIL ENIGHED
3 INDLED VANDRÅDSARBEJDET MED: 1. FORKLAR BAGGRUND FOR AFVANDINGSINTERESSENTERNES SYNSPUNKTER 2. SPØRG OGSÅ TIL ANDRE INTERESSENTERS BEHOV SÅ KAN INDSATSEN PLANLÆGGES TIL AT TILGODESE ALLE 3. FORVENTNINGSAFSTEMNING: HUSK ANDRE INTERESSENTER PÅ: VANDRAMMEDIREKTIVET OG VANDPLANERNE DREJER SIG KUN OM INDSATS NEDE I VANDLØBET (FYSISKE FORBEDRINGER) VANDPLANERNES OG VANDRÅDETS OPDRAG ER IKKE AT FORSUMPE SIG TIL NATURAREALER 4. ANMOD OM VANDLØBSBESIGTIGELSE
4
5 2. april 2014 Aftale om Vækstplan for Fødevarer Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative er med denne aftale enige om at gennemføre en række konkrete initiativer for at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne....
6 1.3 Omkostningseffektiv vandløbsindsats Vandløbsindsatsen i vandplanerne skal medvirke til at sikre rene og sunde vandløb i Danmark. I de kommende vandområdeplaner skal kommunerne og vandrådene i løbet af 2014 foreslå lokale indsatser, der bidrager til at opfylde direktivfastsatte målsætninger i perioden Kommuner og vandråd får til brug for deres arbejde med forslag til vandløbsindsatser et katalog af virkemidler at vælge imellem.
7 Aftaleparterne er enige om, at ændret vandløbsvedligeholdelse i form af reduceret grødeskæring ikke indgår i kataloget, da det er meget vanskeligt at afgrænse de erhvervsøkonomiske konsekvenser, og det derfor heller ikke har været muligt at fastlægge en kompensationsmodel for lodsejerne. Derudover skal det tilstræbes, at vandløbsrestaureringer gennemføres omkostningseffektivt, herunder at undgå utilsigtede oversvømmelser og forsumpning af større landbrugsarealer.
8 FOLKETINGETS HENSIGT: NB: Konklusion: Hele Folketinget er nu enige om en helt ny dagsorden, nemlig, at vi ikke heller ikke med vandplanernes virkemidler drukner eller forsumper god landbrugsjord.
9 BAGGRUND: FORKLAR AFVANDINGENS VIGTIGHED
10 København den 3. februar 2014 NOTAT OM VANDSPEJLSFORHOLD OG AFVANDING Af lektor Carsten Tilbæk Petersen, Københavns Universitet
11 Citat, C.T. Petersen, KU: En stor del af Danmark var oprindeligt sump. Afvanding er en grundlæggende forudsætning for plantedyrkning anerkendt og anvendt overalt i verden, hvor der (som i Danmark) forekommer overskudsnedbør.
12 FORKLAR INDSATSKRAVENES KONSEKVENSER
13 KONSEKVENS, VANDSTANDSHÆVENDE VIRKEMIDLER:
14
15
16 Kilde: Schou, Jesper S. et al.: Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandramme-direktiv. DMU, s. 89
17 Kilde: Hoffmann, C.C. et. al: Overvågning af effekten af retablerede vådområder DMU. Miljøministeriet p D5712B5F6C5D/0/DMUTekniskanvisning194udg2005.pdf
18
19 Citat, C.T. Petersen, KU: Alene forskellen i klima mellem og bevirker ifølge /2/, at man i Sydøstdanmark typisk må forvente stigninger i års max afstrømninger (fx 100 års hændelse) på mere end 50%. Større urbanisering fører til større og mere direkte afledning af vand fra bl.a. spildevandsanlæg og befæstede arealer til vandløb, hvilket også bidrager til øgede afstrømningsmængder.
20 Citat, C.T. Petersen, KU: Der er en klar konflikt mellem på den ene side et stigende vandafledningsbehov (afvandingsbehov), og på den anden side en forvaltning eller indsatskrav, der kan føre til nedsat vandføringsevne i vandløbene.
21 KONSEKVENS, DRÆNANLÆG OG AFVANDING
22 Citat, C.T. Petersen, KU: Vandspejlshøjden i vandløbene er afgørende for, om den essentielle detailafvanding kan tilgodeses, og vandløb og drænanlæg er derfor oprindeligt nøje planlagt til at passe sammen.
23 Citat, C.T. Petersen, KU: Vandstanden i vandløbene er afgørende for, om det er muligt at opnå tilstrækkelig afvanding af jorden på tilgrænsende arealer. Høj vandstand påvirker ikke kun de vandløbsnære, lavtliggende områder, men også afdræningen langt ind i baglandet i relativt flade områder.
24
25
26
27 Citat, C.T. Petersen, KU: At drænene normalt skal kunne løbe frit over vandspejlet i recipienten er et almindeligt kulturteknisk krav og international standard. Grundene er dels opretholdelse af afvandingsanlæggenes effektivitet, dels hensynet til drænanlæggenes selvrensende evne, som er afgørende for opretholdelse af drænvirkningen på længere sigt.
28
29 Kilde: Poulsen, Robert Nøddebo & Ole Mark: Notat om plantevækstfaktorer, drænanlæg og sedimentation i drænrør DHI imentation_i_draenroer.pdf
30 KONSEKVENS PLANTEVÆKST / -DYRKNING
31
32
33
34 Afvandingsdybdens betydning for udbyttet Grundvandsspejlets dybde, cm Afgrøde udbytte, % Hvede Byg Havre Kilde: J. A. Nielsen. Videncentret for Landbrug e. Schilfgaarde
35 DEN USYNLIGE SKADE. USYNLIG FRA VEJEN. USYNLIG FOR DEN UKYNDIGE. SYNLIG FRA SATELLIT. SYNLIG I KORNTANKEN. ÅRSAG: ØDELAGT DRÆNANLÆG SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIG VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE. Skærmprint:
36 FOTO: JENS TØNNESEN
37
38
39 Citat, C.T. Petersen, KU: En vandløbsforvaltning, der medfører forhøjede vandspejlsforhold, giver ikke mening, såfremt dyrkningen af de afvandede, i forhold til vandløbet lavtliggende arealer ønskes opretholdt. Der ses umiddelbart kun to fornuftige alternativer: En vandløbsforvaltning, der fastholder designvandspejlet og derved opretholder fuld afvandingsdybde, eller dyrkningsophør (ekstensivering).
40
41
42
43 NB: DET ER AFGØRENDE AT VÆRE OPMÆRKSOM PÅ ALLE VANDRÅDETS VALGMULIGHEDER PRIORITERING AF INDSATSSTRÆKNINGER KLASSIFIKATION AF VANDLØB VALG AF VIRKEMIDLER
44 PRIORITERING AF INDSATSSTRÆKNINGER: VÆLG INDSATSSTRÆKNINGER EFTER: 1. KONSEKVENSER. SKAL ESTIMERES 2. VANDLØBENES MILJØPOTENTIALE SÅ FÅR SAMFUNDET MEST FOR PENGENE START MED DE STØRSTE VANDLØB (TYPOLOGI TYPE 2 OG 3)
45 VANDLØBSBESIGTIGELSE VANDLØB MED MILJØPOTENTIALE: GOD HÆLDNING STÆRK VANDSTRØM BUND MED GRUS OG STEN
46 Kilder: Friberg et.al. DMU, Århus Universitet
47 Kilder: Friberg et.al. DMU, Århus Universitet
48 VANDLØBSBESIGTIGELSE VANDLØB UDEN MILJØPOTENTIALE: SMÅ GRØFTER MANGLENDE HÆLDNING LANGSOM VANDSTRØM BUND AF SAND, LER, MUDDER, SLAM HVAD GØR NEDSAT VEDLIGEHOLDELSE HER?
49
50
51
52 MILJØPOTENTIALE MILJØPOTENTIALE I FORHOLD TIL GEOGRAFISK BETINGEDE FORSKELLE (LANDSKABSHÆLDNING, BUNDSEDIMENT) (BORNHOLM CTR. LOLLAND-FALSTER. RESTEN AF LANDET ER MELLEMTING) MILJØPOTENTIALE I FORHOLD TIL VANDLØBSSTØRRELSE (JO MINDRE VANDLØB, JO MINDRE POTENTIALE)
53 Kilde: Wiberg-Larsen, Peter, et.al.: Vandløb NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser. Århus Universitet
54 Skærmprint: Wiberg-Larsen, Peter, et.al.: Vandløb NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser. Århus Universitet p. 26
55 Miljøministeriet Naturstyrelsen Notat vedrørende inddragelse af resultaterne fra Vandløbsforum i udarbejdelsen af anden generations vandplaner
56 NB: Citat, Naturstyrelsen: Det skal i den forbindelse nævnes, at kommunerne og vandråd i forbindelse med deres udarbejdelse til udkast til indsatsprogram for vandløb vil kunne foreslå yderligere konkrete udpegninger af kunstige og stærkt modificerede vandløb. Endvidere kan kommunerne kvalificere udpegningen i forbindelse med gennemførelsen af de konkrete indsatser.
57 AT TILGODESE AFVANDING ER SELVE FORMÅLET MED EUs ORDNING OM STÆRKT MODIFICEREDE VANDLØB: Citat: The concept of HMWB was introduced into the WFD in recognition that many water bodies in Europe have been subject to major physical alterations so as to allow for a range of water uses. Article 4(3)(a) lists the following types of activities which were considered likely to result in a water body being designated as a HMWB:. water regulation, flood protection, land drainage; other equally important sustainable human development activities.. The concept of HMWB was created to allow for the continuation of these specified uses which provide valuable social and economic benefits. Kilde: European Commission: Guidance document n.o 4. Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies p. 12.
58 SKAL OMKLASSIFICERES: FØLGENDE VANDLØB SKAL OMKLASSIFICERES HVIS (VANDSPEJLSHÆVENDE) INDSATSKRAV ER NØDVENDIGE: TYPOLOGI TYPE 1 (SMÅ) VANDLØB, DER AFLEJRER (OPRENSNING ER RELEVANT) I STEDET FOR AT ERODERE: (VILLE FORSVINDE UDEN VEDLIGEHOLDELSE (1000 ÅRS SIGT)). DISSE ER DERMED: KUNSTIGE VANDLØB ALLE ØVRIGE GRØFTER UDEN POTENTIALE: STÆRKT MODIFICEREDE VANDLØB AFVANDINGSVANDLØB MED BETYDELIGE KONSEKVENSER: STÆRKT MODIFICEREDE VANDLØB
59 TYPOLOGI TYPE 1 VANDLØB (BLÅ) TYPOLOGI TYPE 1 VANDLØB ER KUN MED I VANDPLANER PÅ BAGGRUND AF SÆRLIG HØJ NATURVÆRDI. SÆRLIG HØJ NATURVÆRDI KAN I SAGENS NATUR IKKE GÆLDE: KUNSTIGE VANDLØB: UD AF VANDPLANERNE STÆRKT MODIFICEREDE VANDLØB: UD AF VANDPLANERNE
60
61 NB: VIRKEMIDLER 1. OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET ER IKKE RETVISENDE; KONSEKVENSER ER IKKE INDREGNET. 2. VIRKEMIDDEL SKAL GIVE MÅLOPFYLDELSE 3. VÆLG VIRKEMIDLER EFTER: VANDSPEJLSEFFEKT SYNERGIER OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET IKKE RETVISENDE
62 SLUTLEVERANCE VANDLØBSFORUM ARBEJDSGRUPPE 3. CITAT: DCE og DTU Aqua skal på baggrund af input fra arbejdsgruppen udarbejde et oplæg til katalog over egnede virkemidler til forbedring af vandløbs fysiske forhold med henblik på at opfylde miljømålene i vandrammedirektivet. Oplægget skal indeholde et skøn over virkemidlernes forventede påvirkning af de vandløbsnære arealer samt økonomiske konsekvenser.
63 SLUTLEVERANCE VANDLØBSFORUM ARBEJDSGRUPPE 3. CITAT: 5.2 Omkostningseffektivitet DCE har, jf. afsnit 4, indsamlet oplysninger om gennemførte vandløbsvedligeholdelsesprojekter hos kommunerne med henblik på at skabe et overblik over omkostningseffektiviteten for de enkelte virkemidler. Der er indkommet data for 99 individuelle projekter fordelt på 22 kommuner med god geografisk dækning. Der er dog flere af virkemidlerne, hvor der kun er modtaget oplysninger om ét eller ganske få projekter, hvorfor estimaterne for visse virkemidler hviler på et spinkelt grundlag. Derudover skal der tages det forbehold, at de indrapporterede projekter kan være de lavt hængende frugter, dvs. projekter, der har været forholdsvist ukomplicerede.
64 CITAT E.A. KRISTENSEN M.FL: VIRKEMIDDELKATALOG, DCE: 3.2 Forbehold for omkostningsberegningerne... Der er dog flere af virkemidlerne, hvor der kun er modtaget oplysninger om ét eller ganske få projekter, og hvor det ikke har været muligt bredt at få indberetninger på omkostninger, påvirket areal m.m. (se nedenfor under de enkelte virkemidler). Der skal derfor tages et generelt forbehold for omkostningsestimatets holdbarhed, idet det i nogle tilfælde er baseret på et spinkelt grundlag....
65 ... En anden væsentlig usikkerhedsfaktor er, hvorvidt de gennemførte projekter er repræsentative for de vandløbsforbedringer, der skal ske for at opnå målene i vandplanerne. Der kan være en risiko for, at de gennemførte og indrapporterede projekter, generelt er forholdsvist ukomplicerede, hvor f.eks. påvirkningerne af de vandløbsnære arealer er begrænset. Der skal derfor tages forbehold for holdbarheden af de estimerede omkostninger til løbende arealkompensationer.
66 VIRKEMIDDEL SKAL GIVE MÅLOPFYLDELSE ALLE 3 MILJØMÅL: SMÅDYR (DVFI) FISK PLANTER (AMFIBISKE) EU-KRAV: ONE OUT, ALL OUT
67 CITAT E.A. KRISTENSEN M.FL., VIRKEMIDDELKATALOG, DCE: De dårlige fysiske forhold gælder både forholdene i selve vandløbets profil (f.eks. ensartede og særligt finkornede substrater, mangelfuld variation i dybde og strøm, spærringer) og forhold på overgangen mellem vandløbet og dets omgivende miljø. Sidstnævnte henviser til, at dybt nedgravede vandløb med stejle brinker har et meget dårlig eller helt fraværende miljø i overgangszonen mellem land og vand, en zone der er vigtig for især mange plantearter (Pedersen et al. 2006)
68 CITAT E.A. KRISTENSEN M.FL., VIRKEMIDDELKATALOG, DCE: Indsatsen for et bedre miljø i vandløbene er derfor 4-sidet. Den optimale løsning for miljøet er at hæve vandløbene op i terræn og dermed skabe bedre forbindelse mellem vand og land, at skabe fysiske forbedringer i vandløbet, at stoppe eller mindske forstyrrelserne (vandløbsvedligeholdelse) og at reducere påvirkninger fra spildevand.
69
70
71 København den 3. februar 2014 VURDERING AF AFVANDINGSMÆSSIGE, DYRKNINGSMÆSSIGE, MILJØKEMISKE, MILJØFYSISKE OG RESSOURCEØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR VANDLØBSVIRKEMIDLER Af Lektor Carsten Tilbæk Petersen og Professor Hans Chr. Bruun Hansen, Københavns Universitet, Science, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Miljøkemi og fysik.
72 NB: ANVEND FØLGENDE VIRKEMIDLER GENERELT / VED AFVANDINGSINTERESSER / RISIKO FOR STUVNING.
73 Citat, C.T. Petersen & H.C.B. HANSEN, KU: Virkemidler, der implementeres uden at påvirke vandspejlsforholdene Sandfang Dobbeltprofil (miniådal uden genslyngning) Træer langs vandløb Udskiftning af bundmateriale Fjernelse af fysiske spærringer Åbning af rørlagte strækninger, smårestaureringer (uforandret vandløbsbund)
74 Citat, C.T. Petersen & H.C.B. HANSEN, KU: Virkemidlerne er velegnede i vandløb og i forbindelse med arealer, hvor dyrkning af land- og skovbrugsplanter ønskes opretholdt, eller hvor effektiv vandafledning i øvrigt er vigtig.
75 Citat, C.T. Petersen & H.C.B. HANSEN, KU: Virkemidler, der implementeres med svagt stigende vandspejl Miniådale med genslyngning Åbning af rørlagte strækninger med miniådale med genslyngning
76 Citat, C.T. Petersen & H.C.B. HANSEN, KU: Virkemidlerne kan anvendes i vandløb og i forbindelse med arealer, hvor dyrkning af land- og skovbrugsplanter ønskes opretholdt, med mindre arealerne er meget flade samt lavtliggende i forhold til vandløbet, samt hvor effektiv vandafledning i øvrigt er vigtig.
77 NB: NEDENSTÅENDE VIRKEMIDLER KAN KUN ANVENDES VED DYRKNINGSOPHØR / INGEN AFVANDINGSINTERESSER.
78 Citat, C.T. Petersen & H.C.B. HANSEN, KU: Virkemidler, der implementeres med noget stigende vandspejl Udplantning af vandplanter Virkemidler, der implementeres med stor effekt i form af betydeligt stigende vandspejl Reducere den hydrauliske belastning Genslyngning med afværgeforanstaltninger Åbning af rørlagte strækninger, genslyngning Restaurering af hele ådale Genslyngning Ændret grødeskæring Ændret oprensning
79 Citat, C.T. Petersen & H.C.B. HANSEN, KU: Samlet vurderes virkemidlerne uforenelige med anvendelse i vandløb og i forbindelse med arealer, hvor dyrkning af land- og skovbrugsplanter ønskes opretholdt, eller hvor effektiv vandafledning i øvrigt har betydning.
80 Citat, C.T. Petersen & H.C.B. HANSEN, KU: Virkemidler, der implementeres med stor effekt i form af konstant og betydeligt stigende vandspejl Åbning af rørlagte strækninger, hævning af bunden Udlægning af groft materiale Hævning af vandløbsbund uden genslyngning
81 Citat, C.T. Petersen & H.C.B. HANSEN, KU: Samlet vurderes disse virkemidler uforenelige med anvendelse i vandløb og i forbindelse med arealer, hvor dyrkning af land- og skovbrugsplanter ønskes opretholdt, eller hvor effektiv vandafledning i øvrigt har betydning.
82 Citat, C.T. Petersen & H.C.B. HANSEN, KU: Det bemærkes særskilt, at der kan forekomme stuvning fra nedstrøms beliggende vandløbsstrækninger med anvendelse af virkemidlerne, og at effekterne heraf vil blive de samme.
83 VIRKEMIDLER MED SYNERGI: MINIÅDAL DOBBELTPROFIL AFVANDING; RESSOURCEHUSHOLDNING KLIMASIKRING N, P, SEDIMENT MINIVÅDOMRÅDE BIOTOP SPREDNINGSKORRIDOR REKREATIV VÆRDI / NATURVÆRDI 1 KM MINIÅDAL ER BILLIGERE END 2 HA
84
85
86
87
88 OMKOSTNINGSEFFEKTIVE (BILLIGE) SANDFANG VIRKEMIDLER: SKYGGEGIVENDE BEPLANTNING (KUN EGNET VED MINDRE VANDLØB MED BEGRÆNSET VANDHASTIGHED (EROSION) OG FASTE BRINKER (IKKE SANDJORD).
89 CITAT E.A. KRISTENSEN M.FL, DCE: Desuden spiller påvirkning fra spildevand (primært udledninger fra spredt bebyggelse men også overløb fra rensningsanlæg og regnbetingede udledninger) også en rolle primært i de mindre vandløb.
90 Naturstyrelsens GIS-kort med regnbetinget udledning af helt urenset spildevand direkte i vandmiljøet. Rød prik viser spildevandsudledninger til vandløbsmiljøet i form af overløbsbygværk. Der er i tusindvis.
91 Regnbetinget udledning af helt urenset spildevand direkte i vandmiljøet: Overløbsbygværker i Østjylland. Samme kort som ovenstående
92 Vandplanernes indsatskrav mod regnbetinget udledning af helt urenset spildevand direkte i vandmiljøet / overløbsbygværker i Østjylland. Samme kort som ovenstående. Indsatsen er HELT UTILSTRÆKKELIG
93 Overløbsbygværk. Her kommer de rene varer lige ud i vandløbet. Helt usorteret, lige fra byens toiletter.
94 Overløbsbygværk. Værsågod at kigge grundigt indenfor, hvad her er af gaver. Lige klar til at komme ud i den danske natur i 2014.
95 NB: UDLEVER KU-NOTATERNE TIL SAMTLIGE VANDRÅDSMEDLEMMER SAMTLIGE TEKNIK- & MILJØUDVALGS MEDLEMMER
50 60 % af Danmark er drænet
AFVANDINGSBEHOVET Planters afvanding Teori og praksis 50 60 % af Danmark er drænet Påvirkning 30.000 ha eller 730.000 ha Udvintringsskade på grund af vandmætning. Marts 2011! HOVEDPROBLEM Stigende
Læs mere»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.
»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Intro I 2015 slutter den første vandplansperiode og 2.
Læs mereNOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb
Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og
Læs mere2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen
2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2. Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017
ANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2 Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017 UDFORDRING - Sikre realisme i vandområdeplaner - I første omgang statens problem at betale for opnå miljømål (restaureringer
Læs mereProblemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk - Supplerende materiale) MPU alm. del Bilag 590 Offentligt Problemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne Helle Borum, Heden & Fjorden Flemming Gertz,
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereVandløbsforum arbejdsgruppe 3. Vurdering af virkemidler og alternative virkemidler. Indspil fra Bæredygtigt Landbrug. KONFLIKTFRI VANDLØBSFORVALTNING
Bilag 8.14 Vandløbsforum arbejdsgruppe 3. Vurdering af virkemidler og alternative virkemidler. Indspil fra Bæredygtigt Landbrug. KONFLIKTFRI VANDLØBSFORVALTNING Virkemidler til konfliktfri vandløbsforvaltning
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereKonkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord
Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs
Læs mereHøringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune Natur og Miljø Att.: Steen Ravn Christensen 16. august 2012 Høringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune Djursland Landboforening har analyseret forslaget til vandhandleplanen
Læs mereKøbenhavns Universitet. Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 25.august 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som stærkt
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 13. september 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som
Læs mereVelkommen til møde i Vandrådet Lillebælt-Jylland Dagsorden (forslag): 1. Godkendelse af dagsorden 2. Præsentation af rådets medlemmer 3. Sekretariatets rolle og funktion 4. Vandrådets leverance til kommunerne,
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereOmkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereRespekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.
Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis
Læs mereVandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.
Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,
Læs mereSendes via e-mail: nst@nst.dk 27.11.2014
Natur- og Miljøklagenævnet (I dets læge sammensætning) c/o Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendes via e-mail: nst@nst.dk 27.11.2014 Klage over vandplan 2009-2015, Lillebælt/Fyn, Hovedvandopland
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereBemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer
Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Odense Vandløbslaug Odense Vandløbslaug har gennemgået det fremsendte.
Læs mereBemærkningen er taget til efterretning og vil indgå i forundersøgelsen af en eventuel indsats, når dette virkemiddel tages i brug.
Bilag 2B: Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Odense Vandløbslaug Odense Vandløbslaug har gennemgået
Læs mereKommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne
Østjydsk Familielandbrug Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.6 - Djursland Vandområderne Ebeltoft Vig samt åbne vandområder, der afvander til Kattegat Naturstyrelsen har sendt
Læs mereJens Lund, Centralforeningen for Limfjorden Albert Steen-Hansen, Dansk Ornitologisk Forening Hans Kieldsen, Dansk Skovforening
Referat Forum Vandråd for Limfjorden Tid 14.april 2014, 16.00 19.00 Sted Kulturcenter Limfjord, Skyttevej 12-14, 7800 Skive. Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge
Læs mereVandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune
Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer
Læs mereHøringssvar til udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - journal nr.: SVANA
Styrelsen Naturstyrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade 53 2100 København Ø svana@svana.dk Axeltorv 3 DK 1609 København V T +45 33 39 49 90 E dv@danskevandloeb.dk W www.danskevandloeb.dk CVR
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereBemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for hovedvandopland Lillebælt/Fyn Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer
Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for hovedvandopland Lillebælt/Fyn Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Dansk Ornitologisk Forening En lille hurtig besked om
Læs mereAndre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen
Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje
Læs mereVandplaner og Havmiljø J.nr.: NST Ref.: qkf Den 27. november 2013
Vandplaner og Havmiljø J.nr.: NST-4203-00058 Ref.: qkf Den 27. november 2013 Referat fra andet møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 3 om vurdering af virkemidler, herunder alternative virkemidler, til forbedring
Læs mereNyt fra SVANA Vandplaner. Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner. Evt.: Vandrådsarbejdet
Nyt fra SVANA Vandplaner Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner Evt.: Vandrådsarbejdet 2016-17 Skarrildhus d. 1. nov. 2016 Heine Glüsing Bemærk! For
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereRapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund
Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677
Læs mereKommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.
Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereLangeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com
Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Dato 17. august 2012 Vedr. forslag
Læs mereVejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2.
Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021 samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2. Formålet med denne vejledning er at er at give en introduktion
Læs mereFra sekretariatet: 13. Søren Lunde Esbjerg Kommune 14. Thomas Winther Jepsen Esbjerg Kommune 15. Dorrit Grytter Esbjerg kommune
Til vandrådsmedlemmer og - suppleanter Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 30. april 2014 Sags id 14/1030 Sags id Sagsbehandler Dorrit Grytter Telefon direkte 76 16
Læs mereRapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt
Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning
Læs mereIndsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).
Punkt 14. Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). 2014-17535. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender: Det fremlagte indsatsprogram for Aalborg Kommune, som indgår i
Læs mereVandrådsmøde 23. juni 2014
Vandrådsmøde 23. juni 2014 DAGSORDEN: Velkomst og gennemgang af dagsorden Godkendelse af referat fra mødet den 20. maj (ligger på www.brk.dk) Kort info om artikel i avisen (Jesper L. Larsen) Nyt fra Naturstyrelsen
Læs mereNordfyns Kommunes Vandhandleplan vandlaug@gmail.com.
Hermed fremsender Høringssvar til NORDFYNS KOMMUNES FORSLAG TIL VANDHANDLEPLAN 1 1. Sammendrag og konklusion. Hvilken afvandingsmæssig fremtid skal vi arrangere på Nordfyn? giver hermed sit høringssvar
Læs mereFAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
Læs mereStatus og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017
Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken Peter Kaarup Herning den 18. januar2017 Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP) FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF den
Læs mereUdkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune
Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Maj 2016 UDKAST Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 2 og 5, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december
Læs mereNaturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643
Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.
Læs mereHvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1.
Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1. Dette notat er en gennemgang af høringssvar til vandløbsrestaureringsforslag i forbindelse med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereBording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017
Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st. 5825 m og st. 5950 m Oktober 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE FORHOLD OG KONSEKVENSVURDERING...5
Læs mereGENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR
NOTAT 20. AUGUST 2015 JOURNALNUMMER 10/184 SKREVET AF STEEN ROED GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR Stevns Kommune har modtaget kommentarer fra Naturstyrelsen, Jan Pedersen samt Gefion i forbindelse
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
UDKAST Januar 2019 Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 5, i lov om vandløb, jf. lovebekendtgørelse nr. 127 af 26. januar
Læs mereApril Dansk Skovforening og Skovdyrkerne har ikke været med i arbejdsgruppen, men har meddelt
April 2014 Arbejdspapir fra Vandløbsforums arbejdsgruppe 3 om vurdering af virkemidler, herunder alternative virkemidler, til vandplanindsatsernes samspil med klimatilpasning 1. Sammenfatning Arbejdsgruppe
Læs mereIndledning. Høringssvarets hovedsynspunkter
Generelt høringssvar vedr. vandområdeplan 2015 2021, samtlige vandområder, med tilhørende bekendtgørelser. Identifikation, klassifikation og målsætning af vandløb til medtagelse i vandområdeplanerne. 23.
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Danmarks Sportsfiskerforbunds forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper? titeltypografi i Vandløbskonference 24. april 2014 på Sørup Herregård. Medlemmer af Vandråd & undergrupper, Østlige Øers
Læs mereNotat om bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
Tilskud J.nr. NST-4200-00051 Ref. AMM Den 23. juni 2016 Notat om bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Udkast til
Læs mereProgram. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug
Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk
Læs mereSkovsø Å øvre del projekt 2014
Skovsø Å øvre del projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt
Læs mereVOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord. Tirsdag d. 5. august 2014
VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord Tirsdag d. 5. august 2014 Dagsorden 1. Velkomst v. Ole Kamp 2. Baggrund for arbejdet med vandløbsindsatser i 2. generation vandplaner. 3. Vandrådets arbejde og anbefalinger
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer
Læs mereVandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014
Vandråd Djursland 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014 1 Dagsorden 1. Velkomst ved mødeleder og udvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Præsentationsrunde af medlemmer, sekretariat
Læs mereDagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer
Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af
Læs mereHvordan laver man et høringssvar?
Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse
Læs mereMålopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler
Målopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler Konference om vandløb og vandråd 10. April 2014 Kolding Flemming Gertz Disposition Rammer og undtagelser Hydromorfologi Eksempler
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs merePIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 2 (STÆRKT MODIFICEREDE OG KUNSTIGE VANDLØB) 2. udgave 2017
PIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 2 (STÆRKT MODIFICEREDE OG KUNSTIGE VANDLØB) 2. udgave 2017 Indhold Opgave 2 kvalificering af udpegning af vandløb som stærkt modificerede og kunstige... 2 Opgaven for Landbruget...
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereForslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune
Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode 2015-2021 Aarhus Kommune har udarbejdet forslag til indsatsprogram for de fysiske forhold i vandløbene. Det er sket under inddragelse af vandrådene
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereWhisky- det er noget man drikker. Vand- det er noget man slås om
Whisky- det er noget man drikker Vand- det er noget man slås om Bent Lauge Madsen Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Vandløbs-restaurering er folkesag Det gør vores arbejde langt nemmere,
Læs mereVandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8031_b, der er 4,322
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereGIS-vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt guide til fremsøgning af den korrekte strækning ved VP1-overlap
GIS-vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021 samt guide til fremsøgning af den korrekte strækning ved VP1-overlap Vers. Februar 2017 Formålet med denne GIS-vejledning er at give en introduktion
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede
Læs mereVærd at vide om omklassificering af vandløb
Værd at vide om omklassificering af vandløb Forklaring på begreber samt svar på nogle af de spørgsmål, som kommunerne ofte får stillet, når vandløb omklassificeres Begreber Vandløb Ved et vandløb forstås
Læs mereAnsøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å
Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte
Læs mere3. Vandrådsmøde. Dagsorden
3. Vandrådsmøde Dagsorden Velkomst Sidste referat Præsentation af indsatser i Nissum Fjord Diskussion af vandrådets holdninger til indsatser Holdningspapir - hvor vandrådets holdninger præsenteres i samlet
Læs mereVIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB
VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereUdpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar
Udpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar Som opfølgning på vandrådenes arbejde er der nu sendt udkast til reviderede bekendtgørelser i høring frem
Læs mere~ooo~ Ad dagsordenspunkt 1) Naturstyrelsen ved kontorchef Peter Kaarup (PK) bød velkommen. Dagsordenen blev herefter godkendt uden bemærkninger.
Vandplaner og Havmiljø J.nr.: NST-4203-00058 Ref.: lykgu Den 7. januar 2014 Referat fra fjerde møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 3 om vurdering af virkemidler, herunder alternative virkemidler, til forbedring
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER Dato: 30. august 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer Side: 1 af
Læs mereVandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8036, der er 8,106
Læs mereSvingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017
Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 201 1 Indhold Slutrapport... 1 1. Indledning... 2 2. Udførelsen... 3. Effekter... 12 Forventede effekter... 12 Reelle effekter... 12 Yderligere forventede effekter...
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereVandplanprojekt Gøggårds Bæk aal Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Gøggårds Bæk aal1.1.0493 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst aal1.1.0493,
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereStatus for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017
Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017 16. januar 2019 Kontorchef Peter Kaarup Opgaverne: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Med udgangspunkt
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereUdkast til ny bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Til organisationer, myndigheder m.fl., jf. vedlagte oversigt Landbrug Ref. AMM Den 28. januar 2019 Udkast til ny bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering./.
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereVandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære
Læs mere