Tal med dit barn om skyggen - og bliv en familie med ekstraordinær frihed

Transkript

1 Tal med dit barn om skyggen - og bliv en familie med ekstraordinær frihed Salg eller videre salg af denne publikation er ikke tilladt

2 Tal med dit barn om skyggen - og bliv en familie med ekstraordinær stor frihed Indholdsfortegnelse Skyggen og jeg Har mit barn en skygge? Skyggen her i Løve Os imod dem Den dumme mor gør sit barn dygtigere Når dit barn opdager din skygge Min skjulte møgunge Skyggen er lige for næsen af os Et grådigt og lykkeligt barn Egenskaber fra eventyret Rumleskaft Jeg er Rumleskaft af Brd. Grimm side 3 Side 4 side 6 side 7 side 8 side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 16 side 17 2

3 Skyggen og jeg Da jeg var barn, var jeg altid bange for, at jeg ikke passede ind i den sociale kontekst, som jeg nu var i. Min mor og jeg flyttede flere gange, og det har helt sikkert været en udfordring, at skulle håndtere det hver gang, jeg skulle starte i en ny klasse. Jeg kan forestille mig, jeg har følt et stort behov for at komme med i de grupper, som allerede var dannet og har været bange for, at være en outsider og ikke blive accepteret af de andre børn. Samt jeg også havde et stort behov for at blive accepteret af lærerne, så jeg prøvede altid på at opføre mig ualmindeligt pænt og høfligt og være en absolut sød pige. Så sød, at jeg på et tidspunkt slet ikke kunne finde ud af, hvem jeg var, hvad jeg kunne tænke mig, og hvor mine grænser var. Det var faktisk underordnet, og jeg tænkte heller ikke på at føle efter, hvordan jeg egentligt havde det. Jeg kan stadig huske, næsten med gru, men mest med medfølelse, at jeg i rigtig mange år, når jeg var hjemme hos andre og der blev spurgt mig, hvad jeg kunne tænke mig at drikke eller spise, at det kunne jeg slet ikke forholde mig til at mærke efter. Så mit svar var altid, at det måtte de bestemme Og det var helt naturligt for mig. Det krævede sidenhen massiv øvelse af mig, at kunne begynde at mærke efter mit behov og at turde sige det højt. Min skygge viste sig her som besværgelig, dum, ond, mærkelig, udenfor, alene og sikkert mange flere. Den del i os, som får os til at gøre nogle mærkelige ting, som nu det handlemønster, jeg havde som barn, er skabt af os, for at vi kan prøve at kontrollere, at vi passer ind og bliver accepteret. Fordi at vi tror, vi så kan gøre os fortjent til at få kærlighed og blive elsket, hvilket er det vigtigste for os som 3

4 mennesker, både som børn og som voksne. Og bliver vores behov for kærlighed ikke dækket fuldt ud som barn, vil vi hige efter det, når vi er voksne. Den del i os, som driver os til negative handlemønstre, er vores skygge. Vi skaber skyggen som børn, i vores underbevidsthed, hver eneste gang vi skammer os over noget, vi rummer, når vi frygter vores tanker eller en væremåde, vi har. Og når vi skammer os, hemmeligholder vi det og skjuler det både for os selv og for vores omgivelser, forældre, venner, lærere og familien, og vi adskiller os både fra os selv og fra vores medmennesker. Og disse hemmeligheder, som vi har og skjuler for hinanden, kan vokse sig rigtig store og medføre nogle seriøse problematikker i familier og i den enkeltes liv, fordi vi trækker dem med os videre. Jeg havde bl.a. en hemmelighed om, at jeg var bange for, at jeg faktisk ikke var en sød pige. At jeg kunne gøre andre kede af det. Og den hemmelighed kunne jeg skjule rigtig godt og grundigt, ved at skabe en overpersona, der var den her sukker søde pige. Problemet var bare, at ingen kan være søde hele tiden, og ingen kan undgå at gøre andre kede af det. Så når jeg ikke kunne opretholde min persona og sårede andre, faldt min verden sammen af skam. Jeg kunne slet ikke holde ud, at jeg var sådan, men i takt med min alder og min udvikling fra barn til ung voksen, blev det sværere og sværere at opretholde facaden. Og jeg foretog, utilsigtet, handlinger, hvor jeg sårede mennesker rigtig meget, og jeg følte mig mere og mere alene og værdiløs. Og mit behov for at føle mig elsket var ikke forsvundet, men derimod blevet større. Har mit barn en skygge? Hvis du lige nu tænker, at du må undgå, at dit barn også udvikler en skygge og 4

5 har hemmeligheder, som det skammer sig over, så kan du desværre ikke undgå det. Ikke på det stadie af vores bevidsthed, hvor vi er lige nu. Vores skygge er en del af vores personlighed og er med til at gøre os til dem, vi er. Det hører med til at gøre os til menneske, at vi har forskellige lag i os, som underbevidstheden og bevidstheden. Men det du kan gøre, som dit barns forælder, er at tale åbent om alle egenskaber med dit barn. Både de såkaldt forbudte og negative, som de smukke og positive. Se eventuelle hemmeligheder i øjnene, inden de vokser sig store. Som var et monster efter dig i et mareridt, og du løber og løber og det ånder dig i nakken, men vi tør ikke vende os om. Men løsningen er, at det bliver vi nødt til, for så kan det ikke længere vokse sig så stort, at det giver alvorlige problemer i vores liv. Da jeg var en ret ung pige, var jeg optaget af drømmetydning. Og jeg læste, at havde jeg et mareridt, hvor jeg blev forfulgt, så skulle jeg vende mig om og se dette monster i øjnene og spørge det, om det havde en gave med til mig. Det fascinerede mig enormt, at jeg derved selv skulle kunne forvandle det uhyggelige, og jeg følte mig opløftet og modig ved den tanke, selvom det også lød skræmmende. Og da min datter så begyndte at få nogle mareridt, da hun var en lille pige, fortalte jeg hende om tricket og så gjorde hun det. Helt simpelt og utroligt blæret og hendes drømme ændrede sig til, at hun legede med monstrene og opdagede, at de faktisk var søde. Da har hun været fire år gammel. Børn vil nemt kunne lære den teknik, fordi det er en leg, og de er åbne af tillid. De har ikke alle mulige tvivlstanker, som vi voksne, har. Og lader vi være med at give disse tanker videre til vores børn, men viser dem i stedet troen og tilliden til det magiske i livet, så vil barnet givetvis bare gøre det. Fordi hvor svært kan det være? 5

6 Jeg tænker altid, hvor er der meget, vi kan (gen)lære af børnene Men ligesom med drømmetricket, skal vi også kunne gøre det med skyggen i det vågne liv. I drømmene er det jo også skyggen, der er på spil, fordi den sover aldrig, men banker altid på vores dør, indtil vi har modet til at vende os om og se. Skyggen her i Løve Det jeg gør i min familie, er, at tale åbent med mine børn om de, ofte, skamfulde egenskaber. Vi taler højlydt om, at vi også er dumme, tarvelige, grimme, klodsede, idiotiske, lorteagtige, fjolser, usikre, kontrollerende, pinlige, osv. Og nej, det gør ikke, at det holder op med at være skamfuldt, og det gør da ondt på Mikkel og Karoline, hvis de føler det om sig selv eller bliver kaldt det af hinanden, og de har allerede deres skygger. Fordi de er i en social kontekst hele tiden, i børnehaven og i skolen, og de måler og vejer og suger til sig. Også fra deres far og jeg og de skygger, vi render rundt med, og som viser sig som en grimhovedet drage en gang imellem. Uanset hvor bevidste vi nu ønsker at være. Men vores børn slipper helt sikkert for, at det vil styre dem i deres liv, og drive dem til handlinger, der yderligere ødelægger deres selvværd og giver dem problemer, fordi ingen må opdage, hvem de også er. Det har vi allerede hjulpet dem til at sætte ord på, i deres barndom. De må gerne være det hele, herhjemme og bliver alligevel elsket. Det er rigtig vigtigt, at fortælle og vise vores barn, at det ikke er alene. At alle mennesker i hele verden har denne egenskab, som lige nu kan føles så svær at rumme for barnet. Alle har den egenskab. Forskellen på mennesker er, 6

7 hvordan vi vælger at bruge den egenskab. Hvilket barnet også skal forstå. Og det kan ikke siges tit nok. Børn føler kun skam over sig selv, hvis det tror, at det er det eneste menneske, der føler og gør sådan. Hvis det har set hos sine forældre, lærere, hos vennerne, og i samfundet, at de mennesker, der har den samme egenskab, er udelukket, bliver kritiseret eller endda forhadt. Vi skal tænke meget over, hvordan vi taler om andre mennesker. Og hvordan vi reagerer, hvis vi f.eks. ser en i fjernsynet, som vi ikke kan udstå synet af? Lægger vi en masse energi i, hvor dumt vi synes, det menneske er, og hvad vi ellers mener om det? Hvordan taler vi om andre? Vores børn vil høre og opfange det, og måske bruge det som en rettesnor til sig selv, så det i hvert fald ikke udviser dumhed, grimhed, ondskabsfuldhed. Problemet er, at det er der ingen, der kan. Og når barnet opdager det, så vil det bruge en masse energi, resten af sit liv, på at skjule disse egenskaber. Og barnet kan ikke længere være et helt menneske. Hvilket er det, der er sket for langt de fleste af os. Os imod dem Det er et af vores allerstørste problemer og årsag til mange sorger og krige, når vi tror, det er os imod dem. Når vi skal forsvare det sårede ego, der fortæller os, at sådan er vi i hvert fald ikke, eller som får os til at tro på, at vi er mutters alene. Det er vi ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre i et univers, hvor alting består af den samme bestanddel, af energi. Som et stort hav, vi alle udgør en del af. Derfor indeholder vi også alle de egenskaber, som vi overhovedet kan spotte hos andre. Som Debbie Ford, den amerikanske bestsellerforfatter til bøger om skyggen, siger, If you spot it, you got it! 7

8 Jeg vil foreslå dig, at næste gang du hører dit barn sige noget om sig selv eller en anden person, måske er det i vrede til dig, og det er ladet med en negativ følelse, så griber du bolden og kaster den tilbage til dit barn. Barnet siger måske; Uhh, hvor er du bare den dummeste mor, eller Peter ovre i skolen, er simpelthen bare så dum, eller Jeg gider ikke have min lillebror, han er den dummeste i verden, ja så er du den voksne og spejler kærligt tilbage til dit barn. Du lytter tålmodigt, og når dit barn er færdig med at rase ud, fortæller du, at det at være dum, er noget vi alle er engang imellem, også jeg. Så siger dit barn måske, at det er det i hvert fald ikke, men jo, også barnet er det en gang imellem. Og så prøv at komme med nogle eksempler fra dig selv, hvor du har opført dig dumt og spørg dit barn, om det også kan komme med eksempler om sig selv. Kan det ikke huske det, må du gerne hjælpe, men absolut uden nogen nedladenhed og gøre det forkerthed. Vi er alle dumme engang imellem, og der er faktisk en god grund til, at vi har alle egenskaber og er i stand til at kunne rumme dem og bruge dem bevidst, hvis det bliver nødvendigt. Kun sådan kan vi være hele mennesker, og alternativet er, at skyggen vil styre os med sin store hånd, resten af vores liv. Ude af stand til selv at kunne bestemme, hvornår vi vælger at være hvad. Den dumme mor, gør sit barn dygtigere Det kan også blive til et fantastisk samtaleemne over middagsbordet, at finde skygger og tage dem hjem. Hvilket betyder, at vi ser dem i øjnene og vedkende sig, at man indeholder dem. Jeg ved godt, det kan kræve ekstrem meget mod, men prøv til at starte med, at tage fat på dem, som er okay for dig, at indrømme, at du kan være, også selvom du ikke har det så godt med det. Og vær ærlig omkring det svære. Dit barn vil blive inspireret af dig og føle lyst til at følge med sine egne eksempler. 8

9 En aften tog vi i familien en snak under maden og vi talte om skyggen Dum, som er en egenskab, de fleste mennesker har i deres skygge. Og vi fandt forskellige eksempler på, hvornår vi alle kunne være dumme. Og at dum på det danske sprog, både kan betyde det modsatte af klog og af sød. Vi talte også om, hvornår det kunne være godt at være dum, da det er en meget vigtig del af samtalen. Hvorfor har vi fået den evne? Og det gav en god diskussion, og der kom nogle gode bud. Men vi var også alle enige om, at det var lidt svært at finde ud af. Vi fandt ikke en konklusion, hvilket heller ikke er så vigtigt, det er samtalen, der er vigtig. Og lyt efter, hvad der kan komme af indsigter bagefter sådan en samtale. Det gør der nemlig som regel, når vi har åbnet os op og vist, at vi tør være sårbare og modige. Bagefter vores samtale ved aftensmaden, skulle jeg hjælpe Karoline med noget skolearbejde, og jeg var på et tidspunkt ikke helt enig i det svar, hun ville skrive i sin opgave. Og hun blev rigtig vred, selvom jeg var meget forstående og stille og rolig. Men hendes dum- skygge blev givetvis ramt her. Hun gik, smækkede med døren og skulle rase ud. Hun kom dog hurtigt tilbage, og jeg fortalte hende, at her var det godt, at jeg kunne være den dumme mor. Som hjalp hende med sine lektier, men som også gav feedback på hendes skoleopgave. Jeg fortalte hende, at hvis jeg kun kunne være den søde mor, ville jeg ikke kunne hjælpe hende til at blive bedre i skolen. Hun lyttede og forstod, hvad jeg mente. Og da hun bagefter øvede sig på sin violin, kunne jeg denne gang nemt give hende feedback om, hvorhenne hun kunne gøre sit spil bedre. Og hvor hun før også har kunnet blive meget vred på mig over dette, har jeg aldrig set hende været SÅ fredfyldt omkring det. Det var simpelthen fantastisk. 9

10 Når dit barn opdager din skygge Noget, som jeg rigtig gerne vil have, at du tænker godt over er, hvis dit barn kalder dig noget i vrede eller raseri, noget som ikke er særlig pænt, og du så reagerer på det. Du bliver måske selv vred og gal og skælder dit barn ud for, at kalde dig sådan noget. Og du glemmer at være den voksne, og i stedet bliver I til to børn, der føler sig ramte. Men du er den store, og dine måske verbale overgreb, som skældud er, vil gå ud over dit barn og ind i barnets hjerte og kerne og gøre ondt. Og måske vil skyggen i barnet få ekstra energi af din skygge, som er blevet ramt her. Det er ikke dit barns skyld, at du bliver vred. Vi bliver kun vrede og reagerer overilet, hvis vi dybt inde, skammer os over at være det, som vi blev kaldt. Karoline kan godt kalde mig for lortemor, men jeg ved, at det er jeg sagtens i stand til at være, og jeg skammer mig ikke over det. Men er klar over, at når Karoline har brug for at sige det til mig, er det hendes måde at komme af med noget af den ophobede energi, som hun har svært ved at rumme. Og måske er jeg en lortemor, lige dér. Og hun er i sin ret til at gøre mig bevidst om det. Det er altså en af mine vigtigste opgaver som mor, at jeg kan rumme hendes følelser, mens stormen raser og tilsidesætte mit sårede egos behov om, hvorvidt jeg har lyst til at blive kaldt for en lortemor. Og først bagefter, kan jeg tale med hende om, at jeg ikke vil have, hun kalder mig det, og måske sætte det i perspektiv for hende, hvis det nu var den måde, vi talte til hinanden på i familien. Og hvad hun kan sige til mig i stedet. Det vil da være til refleksion for hende, hver gang vi taler om det. Og hun vil blive rustet til selv at kunne tage et valg om, hvorvidt hun synes, det er en god ide at tale sådan til andre, fremfor hvis jeg har skældt hende ud og tvunget hende til, at tage det valg. Og tager hun 10

11 valget om, at blive ved med at tale sådan til andre, er det både hendes valg og hendes ansvar, som det selvstændige menneske, jeg gerne vil have, at hun er og bliver. Og hun må tage de konsekvenser, det medfører for hende, som alle valg nu gør. Min skjulte Møgunge Jeg har faktisk tidligere kaldt mine børn for møgunger. Det var da, jeg rigtig gerne ville have, at de skulle gøre det, som jeg mente, var til deres eget bedste, som nu at komme ud af døren, på en stille og rolig måde. Hvilket hører til de mere sjældne stunder, her i familien. Heldigvis viste Karoline mig tydeligt, at det kunne hun altså ikke lide at blive kaldt. Selvfølgelig ikke, vil vi nok alle sige. Men i virkeligheden følte jeg, at møgunger faktisk var nogle dejlige, frække og selvrådige børn. Og jeg fortalte hende om den gamle film, der hedder Møgunger, med de dejlige unger, som driller de voksne. For at forklare hende, hvad jeg havde ment, selvom jeg også forstod hende og var lidt flov over, at det var røget ud af min mund. Men i Karolines optik, betød møgunge, at jeg ikke mente, at hun duede. Puha, det holder jo slet ikke! Det er bare så vigtigt, at vi tænker os godt om, inden vores egen skygge slynger nogle ting ud. Den betydning jeg havde om møgunger, var jo også bosat i min skygge, om min hemmelige fascination om, at være et sådan barn, som jeg ikke selv havde kunnet være. Derfor var det for mig en mere harmløs måde, at få noget af min damp og irritation ud overfor Mikkel og Karolines egenrådighed. Som jo også fascinerer mig. Selvom jeg samtidig var klar over, at ordet møgunge vist ikke var på listen over de tilladte ord, man må kalde sine børn. 11

12 Jeg ved, hvor komplekst det her er. Men jeg ønsker også at vise det magiske, og hvordan det giver mening, når vi begynder at dykke ned i og mærke efter, hvorfor vi siger og tænker, som vi gør. Og det vil føre til en langt større bevidsthed og enorm frihed, når vi i langt højere grad selv kan vælge til og fra. Skyggen er lige for næsen af os Jeg bruger ofte forskellige anledninger til at tale med børnene om skyggen, eftersom den dukker op i utallige film og bøger. Skyggen har altid været grundlag for mange temaer og dramaer, og vi kan se det, når vi lærer at se efter. Hvem er som regel helten i eventyr? Det er den person, som stikker ud, som er anderledes, som ikke er populær og velanset. Tal med dit barn om, hvad det mon er, der gør, at de andre i historien spotter og udelukker denne person? Og hvilke egenskaber har betydning for, at denne person også er den, der ender med at redde dem alle sammen, eller noget i den stil Et af mine yndlingseventyr fra jeg selv var barn, er Rumleskaft af Brødrene Grimm. Og jeg har fundet den til dig og dit barn til en god højtlæsning, med mulighed for at reflektere på den bagefter og tale om skyggen. Måske du kender eventyret, som handler om, at det her lille monster, (som jeg har valgt at omskrive historien til, fra at være en lille mand), hjælper en pige med at spinde hø til guld, for at redde hendes liv. Og til sidst går hun med til at give ham sit fremtidige barn, som betaling for hans hjælp. Da hun så er blevet mor og monsteret kommer for at hente det, får dronningen mulighed for at beholde barnet, hvis hun kan gætte monsterets navn. Det er nemlig sådan, at når vi tør give vores skygge sit retmæssige navn tilbage, og åbent kalde det det, som det er, fjerner vi det uhyggelige skræmmebillede, vi har skabt om egenskaben. 12

13 Det monster, som vi har frygtet at vende os om og se på. Giv det et navn og det vil forvandle sig og give os vores indre fred tilbage. Der er rigtig mange egenskaber i eventyret, som du kan tale med dit barn om, hvad de betyder, og hvordan du kender dem i dig selv. Og måske barnet også kan kende dem som egenskaber i sig selv, som det kan føle og har oplevet. Og så er det vigtigt, at du gang på gang husker det på, at vi alle indeholder de egenskaber. Og at vi skal lære, at bruge dem i balance og finde gaven i at have de egenskaber. Enten som noget vi allerede gør eller som noget, der vil kunne gavne os i en given situation. Et grådigt og lykkeligt barn Jeg har skrevet eventyrets egenskaber ned på en liste, så I nemt kan overse dem, og øve jer i at vedkende dem. Så det bliver dig og dit barn, der har styringen over dem og ikke omvendt. Tænk, hvis dit barn ikke behøvede at vokse op med en skam over at være grådig, men i stedet kan rumme det i sig og bruge det til at kunne skabe sig store ønsker og visioner for sit liv. Og åbent kan modtage den overflod af kærlighed, som livet har til barnet, hvis barnet kender til og forstår, at modtage det. Vi må gerne være grådige og begærlige, efter alt det dejlige, der hele tiden er til os i livet. Det er, hvis vi ikke må være grådige, at det venter i kulissen. Måske hele livet. Grådighed er kun negativt, hvis vi skammer os over at være det. Og vi kan kun tillade os selv at være det modsatte, som at være ydmyg og mådeholdende. Hvilket også er egenskaber, vi har brug for at kunne mestre på en bevidst måde, i balance, for at det kan gavne vores liv, fremfor at begrænse det. 13

14 Jeg ønsker dig og dit barn al det bedste, til jeres start på skyggearbejde. Jeg drømmer om en verden, hvor der er åbenhed, ærlighed, kærlighed og tolerance, mellem os mennesker og især overfor os selv. Og hvad kan være smukkere og mere meningsfyldt, at vi starter med vores børn, vores fremtid. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du vil dele noget eller har spørgsmål, eller se på hvor du kan læse mere om skyggen, samt om højt bevidste redskaber til børn, der støtter dem i deres sande essens og deres livsglæde. Lad storheden udfolde sig i vores børn og verden vil finde sin storhed. Egenskaber fra eventyret om Rumleskaft Nedenfor er der en liste med egenskaber fra eventyret. Når du taler med dit barn om dem, så sig Jeg er foran hver egenskab. Og iagttag om det føles svært for dig eller for dit barn. Hvis det gør, og du kan mærke modstand inde dig eller i dit barn, så er det givetvis en del af din eller barnets skygge. Og da vil det være gavnligt, at tale mere om den pågældende egenskab og blive ved med at finde eksempler på, hvordan du eller barnet kan være det, og hvad gaven er i det. Leg med det, kast lys på det og gør det i orden. For kan vi ikke være det, og er vi bange for at rumme det eller ikke tør tænke det om os selv, så kan vi heller ikke bevidst vælge til, at være det modsatte. Og dette vil styre os, resten af vores liv, fremfor at det er os, der styrer vores liv. Ligesom de mørke, såkaldte negative, egenskaber, kan der også være lyse egenskaber, som vi ikke kan tro på, at vi indeholder. Men det er fuldt ud nødvendigt at kunne rumme, at vi er smukke, rige, fantastiske og vidunderlige,, 14

15 og vi får et så meget dejligere og sjovere liv, når vi kan erkende det om os selv. Vi ønsker vel alle for vores børn, at det har skønne, selvkærlige tanker om sig selv og spreder deres energi ud i sit liv? Og at det tiltrækker sig mennesker, som også ser det lys i dit barn og kun vil det godt og kærligt? Fordi de selv rummer de egenskaber! Så start nu med at se på dig selv, og om du kan sige det om dig selv og virkelig trække det ind i dit hjerte. Sig det højlydt i et spejl: Jeg er en vidunderlig dronning i mit eget liv. Og overøs fremover både dig selv og dit barn med de skønneste, kærlige ord, som du overhovedet kan komme på. Hver dag. 15

16 Jeg er: Fattig Alene Vidunderlig Rig Smuk Bedrøvet En Konge En Dronning Fantastisk Dejlig Pralende Forfærdet Stakkels Bange Et monster Værdifuld Ulykkelig Vågen Forbavset Triumferende Glad Fortvivlet Grisk Rasende Grådig Hidsig 16

17 Rumleskaft af Brødrene Grimm Der var engang en møller, som var meget fattig, men han havde en vidunderlig smuk datter. En dag kom han tilfældigvis til at tale med kongen, og for at prale lidt, selvom det slet ikke passede og var løgn, sagde han: Jeg har en datter, som kan spinde guld af hø. - Det lyder da fantastisk, sagde kongen, lad din datter komme op til mig i morgen, så vil jeg stille hende på prøve. Da pigen næste dag kom op på slottet, førte han hende ind i et værelse, der var helt fuldt af hø, gav hende en rok og en ten og sagde: Tag så fat på arbejdet, men hvis du ikke inden i morgen har spundet alt dette hø til guld, er det ude med dig. Derpå gik han og låste døren efter sig. Der sad nu den stakkels pige og vidste ikke sine levende råd. Hun havde ikke den ringeste anelse om, hvordan man bar sig ad med at spinde hø til guld, og til sidst begyndte hun at græde. Med det samme gik døren op, og et lille monster kom ind. God aften, lille jomfru, sagde det, hvad græder du dog for? - Jeg er så ulykkelig, hulkede pigen. Jeg skal spinde dette hø til guld, og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal bære mig ad. - Hvad vil du give mig, hvis jeg hjælper dig,? spurgte monsteret. Min halskæde, svarede hun, og monsteret tog det og satte sig til at spinde og snip snap snurre, så var tenen fuld, og sådan gik det til den lyse morgen, til stuen var fuldt af det pureste guld. Kongen kom allerede ved solopgang og blev meget forbavset og glad. Imidlertid ville han ikke lade sig nøje med det, men ville have mere guld, og førte pigen ind 17

18 i et værelse, hvor der lå endnu mere hø, og befalede hende at spinde det inden næste dag, hvis hun havde sit liv kært. Pigen vidste ikke, hvad hun skulle gøre, og gav sig til at græde, men det lille monster kom igen og spurgte: Hvad får jeg, hvis jeg hjælper dig? - Min ring, svarede hun, og monsteret tog den og begyndte at spinde, og inden solen stod op, var det færdigt. Kongen blev kun endnu mere grisk og grådig, da han så alt det blinkende guld, og førte møllerdatteren ind i et meget stort værelse fuldt af hø. Hvis du kan spinde det inden i morgen tidlig, vil jeg tage dig til min dronning, sagde han og tænkte ved sig selv: Selv om hun kun er datter af en møller, kan jeg aldrig få en kone, der er så rig. Da pigen var blevet alene, kom monsteret frem igen og spurgte: Hvad får jeg, hvis jeg hjælper dig? - Jeg har ingenting at give dig, svarede pigen bedrøvet. Vil du da love mig det første barn, du får, når du bliver dronning, spurgte monsteret. Man kan jo aldrig vide, hvordan det kan gå, tænkte pigen, og da hun ikke vidste, hvordan hun ellers skulle klare sig, sagde hun ja, og monsteret spandt og spandt til den lyse morgen. Så var værelset fuldt af guld, og da kongen kom og så det, blev han meget glad, og brylluppet blev fejret med stor pragt. Et år efter fødte dronningen et dejligt barn. Hun havde ganske glemt det lille monster, men pludselig trådte det ind i værelset og sagde: Giv mig så, hvad du har lovet mig. Dronningen blev meget forfærdet og bange og tilbød det alle sine guld og ædelskatte, hvis det bare ville lade hende beholde barnet. Men monsteret sagde: Kød og blod er mere værd end alverdens skatte. Dronningen gav sig nu til at græde, og monsteret fik ondt af hende og sagde: Hvis du i løbet af tre dage kan gætte, hvad jeg hedder, skal du få lov til at beholde dit barn. Dronningen lå hele natten vågen for at komme i tanker om alle de navne, hun 18

19 kendte og sendte bud rundt om i landet for at få endnu flere navne at vide. Da monsteret kom næste dag, begyndte hun at gætte med Frederik, Tobias, Mikkel og så videre, men monsteret sagde bare: Nej, det hedder jeg ikke! og grinte triumferende. Den næste dag sendte hun bud til nabolandet for at få at vide, hvad folkene der hed. Da monsteret kom, sagde hun de løjerligste navne som Vissenpind, Spidsben og Snørestøvle, men intet af dem, var det rigtige. Den tredje dag, var dronningen så fortvivlet, at hun løb ud i skoven for at græde. Og dér, midt i en lysning i skoven, dansede monsteret rundt og sang: I dag jeg brygger, i morgen jeg bager, i overmorgen dronningens barn jeg tager, hvor herligt at ingen har anelse haft, om at mit navn, det er Rumleskaft. Dronningen blev ude af sig selv af glæde og skyndte sig hjem, og da den lille mand kom senere, spurgte hun: Hedder du Magnus? - Nej. - Hedder du da Oliver? - Nej. Jamen så hedder du måske Rumleskaft? Det lille monster blev så rasende og stampede så hårdt med den venstre fod i jorden, at benet sank helt i og i hidsighed, greb han så fat i den højre fod og rev sig selv midt over. Og så var det slut med Rumleskaft og dronningen fik lov til at beholde sit barn. Snip snap snude, så er den historie ude 19