Hamas og den uforståelige islamiske fundamentalisme

Transkript

1 Hamas og den uforståelige islamiske fundamentalisme Af: Jakob Ussing Termin: Sommeren 2004 Vejleder: Kate Østergaard Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Afdeling for Religionshistorie, ved Københavns Universitet (Studieelement RS 335)

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Islamisk fundamentalisme eller islamisme? en teoretisk afklaring s. 4 Diskursbegrebet min metodiske tilgang s. 7 Del 1: Det foranderlige Hamas s. 9 Baggrunden for dannelsen af Hamas Det Muslimske Broderskab s. 9 Hamas dannes et skifte i strategien s. 11 Jihâd s. 11 Nationalisme s. 12 Antisemitisme s. 13 Hamas forhold til PLO s. 15 Hebron-massakren nye midler legitimeres s. 16 Hamas organisering s. 18 Status: Hamas, sommeren 2004 s beskrivelser af Hamas på arabisk s. 21 Det foranderlige Hamas opsummering s. 25 Del 2: Hamas i det danske mediebillede s. 25 Tv2s og DRs præsentation af Hamas s. 26 Den essentialistiske opfattelse af Hamas og islamisk fundamentalisme i Danmark s. 29 Ibn Warraq og The Institute for the Secularisation of Islamic Society s. 32 Del 3: Den vestlige sekulære selvopfattelse s. 33 Hvad er det moderne? Refleksion over opgavens forklaringsmodel s. 37 Konklusion s. 38 Bilag s. 40 Anvendt litteratur s. 42 2

3 Hamas og den uforståelige islamiske fundamentalisme Indledning I april 2000 befandt jeg mig sammen med godt og vel 20 andre studerende fra Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet i Hamas 1 hovedkvarter i Gazastriben. Vi sad rundt om et stort bord med de to Hamas-ledere Abdel Aziz Rantisi og Ismail Abu Shanab. Disse er nu begge i løbet af det seneste års tid blevet likvideret af det israelske militær ved missilangreb fra helikoptere. Det mest interessante ved mødet var, at de to Hamas-ledere tydeligvis repræsenterede to forskellige politiske fløje i Hamas. Abu Shanab tilhørte den moderate fløj, der seriøst overvejer at forhandle med Israel, mens Rantisi tilhørte den mere uforsonlige fløj, hvis mål er at tvinge Israel ud af hele Palæstina 2. Jeg vil i denne opgaves første del demonstrere, at Hamas ud over at være en broget bevægelse rent politisk, i lige så høj grad er det rent organisatorisk. Hamas var nemlig oprindeligt, og er det i høj grad stadig, en social organisation, der driver skoler, lægeklinikker, sportsklubber og andre typer sociale foreninger. Det er imidlertid den militære gren af Hamas, Izz al-din al-qassam-brigaderne, der ofte præsenteres som værende Hamas i det vestlige mediebillede, hvorfor Hamas også ofte italesættes 3 som islamiske fundamentalister. Jeg vil i denne opgaves anden del demonstrere, hvorledes dette afspejler sig i det danske mediebillede. Når det ensidige billede af Hamas er så forholdsvis udbredt en opfattelse, så mener jeg det kan forklares med et idehistorisk skel i vestlig tænkning mellem det sekulære, frie og moderne Vesten, der forstår at skille religion og stat ad, på den ene side og det middelalderagtige religiøst funderede Østen på den anden side. Tanken om dette dybtliggende skel i vestlig tænkning mellem Øst og Vest blev allerede i 1978 fremsat af den nu afdøde palæstinensiske litteraturprofessor, Edward W. Said, i bogen Orientalism. Said gennemgår minutiøst beskrivelsen af orienten i vestlig litteratur og forskning, og demonstrerer hvordan orienten i vestlig litteratur italesættes som det, Occidenten ikke er. Hvad Said i mine øjne imidlertid mangler at gøre, er at redegøre for orientalismens idehistorie. Jeg vil i denne opgaves tredje del forsøge at vise, hvordan den orientalistiske tankegang hænger sammen med det protestantiske skel mellem stat og kirke, der i vestlig 1 Harakat al-muqawamah al-islamiyya (The Islamic Resistance Movement) 2 Palæstina er Hamas betegnelse for hele det område, der udgjorde det britiske mandatområde Palæstina før staten Israels oprettelse, og som Hamas opfatter som islamisk jord, waqf. 3 Italesættelse er et diskursteoretisk begreb, som jeg vil diskutere i metodekapitlet nedenfor. 3

4 tænkning afgørende bliver forankret med Kants filosofiske isolering af metafysiske spørgsmål som værende et anliggende for individets personlige metafysiske spekulation. Jeg mener, at det er dette modsætningsforhold mellem den vestlige sekulære selvopfattelse og det religiøst funderede Østen, der gør den essentialistiske italesættelse af Hamas som en fundamentalistisk organisation så nærliggende. Islamisk fundamentalisme eller islamisme? - en teoretisk afklaring Før at denne problemstilling overhovedet kan besvares, er det nødvendigt at definere, hvad jeg overhovedet mener, når jeg i denne opgave skriver islamisk fundamentalisme? Hvis man ser på mediebilledet og den dominerende politiske diskurs i Vesten, så blandes begreberne islamisk fundamentalisme og islamisme ofte sammen. Nogle gange tales der også om politisk islam, hvilket meget godt illustrerer hvor centralt skellet mellem religion og politik er i vestlig tænkning. Denne begrebsforvirring skyldes flere ting. For det første dækker termen islamisk fundamentalisme/islamisme over mange temmelig forskellige typer af bevægelser og enkelt personer. For det andet eksisterer der ikke, selv ikke på videnskabeligt niveau, konsensus om hvorvidt islamisk fundamentalisme og islamisme bør defineres som det samme eller om termerne skal opfattes som forskellige størrelser. For det tredje er der heller ikke konsensus om, hvad disse termer så dækker over. Med andre ord giver det ikke mening er tale om islamisk fundamentalisme eller islamisme uden først at definere, hvad man mener hermed. Jeg vil nedenfor forsøge en sådan definition med udgangspunkt i forskellige islamisme- og fundamentalismeforskeres definitionsdiskussioner. For at tage den danske forskning først, så inddeler Danmarks eneste indtil nu deciderede Hamas-forsker Michael Irving Jensen 4 sunni-islamismen i to hovedkategorier, nemlig de moderate islamister og de radikale islamister. Fælles for dem er, at de ønsker en islamisk stat, dvs. en stat hvor sharî a 5 er gældende. De er imidlertid ikke enige om vejen til målet. For de moderate islamister går vejen til den islamiske stat gennem en (re)islamisering af samfundet nedefra, dvs. at omvende enkelt-individer til den sande islam på græsrodsniveau, hvorimod de radikale islamister 4 Med Hamas-forsker mener jeg en forsker, der over en lang årrække har beskæftiget sig specifikt med Hamas og har publiceret væsentligt materiale, som andre forskere forholder sig til. Irving Jensen har forsøgt at afdække den sociale praksis i Hamas græsrodsorganisationer samt sympatisørernes motivation for at benytte Hamas tilbud. Det er gjort gennem interviews og deltagerobservation i en islamisk fodboldklub og på Det Islamiske Universitet i Gazastriben. 5 Lige en lille note om transskription af arabisk i denne opgave. Såvel ain som hamza vil bliver transskriberet med. Lange vokaler vil være markeret med ^, mens der ingen diakritiske tegn vil blive sat. Således vil eksempelvis såvel sin som sad blive transskriberet s. 4

5 er overbevidst om, at den eneste vej til den islamiske stat er gennem (en voldelig) revolution. (Jensen 2002: 13-14) 6 I sin Ph.d.-afhandling Hamas i Gazastriben skriver Irving Jensen, at afhandlingen handler om de moderate islamister i den palæstinensiske kontekst, dvs. Hamas (Jensen 2002: 15) 7. Grunden til at Hamas kan defineres som moderate islamister er ifølge Irving Jensen, at en væsentlig bestanddel af de moderate islamisters politiske strategi er græsrodsarbejde i lokalsamfundene. Således har islamistiske grupper i store dele af Mellemøsten oprettet medicinske klinikker, børnehaver, skoler, idrætsklubber, computercentre, sangkor, plejehjem og sygehuse Herudover yder de social hjælp til en del af de svageste grupper i samfundet. På den baggrund udgør islamisternes institutioner, i mine øjne, en væsentlig del af det civile samfund i Mellemøsten (Jensen 2002: 15) 8 Interessant er det, at Irving Jensen konsekvent skelner mellem moderate og radikale islamister, men aldrig taler om islamisk fundamentalisme. En, der forsøger at skelne mellem islamisk fundamentalisme og islamisme, er Andrea Nüsse i bogen Muslim Palestine The Ideology of Hamas. Nüsse kalder Hamas for både fundamentalistisk og islamistisk: It is fundamentalist in the sense that the Qur an, the Sunna and the way of the life of the early Muslim community are taking as the yardstick for truth and thought, and as the model for action and behaviour. It is Islamist in the sense that it Islamises and thus incorporates modern concepts and ides that are often of Western origin. (Nüsse 1998: 7-8) For Nüsse består det fundamentalistiske altså i, at Hamas har idéen om en oprindelig islam, altså den islam som åbenbaredes for Muhammad og som Muhammad praktiserede og prædikede, som udgangspunkt/fundament for det tankesystem, der skal være bærende i et kommende islamisk samfund. Det er imidlertid lige netop et udgangspunkt og ikke en færdig samfundsløsning, hvorfor Hamas inkorporerer forskellige, især vestlige, idéer i deres islamfortolkning. Denne synkretistiske proces kalder Nüsse for islamistisk. Og det er derfor Nüsse også kalder Hamas brug af de traditionelle islamiske kilder for pragmatisk (Nüsse 1998: 2). Jeg vil nedenfor i kapitlet om Det foranderlige Hamas gennemgå, hvordan Hamas har indarbejdet nogle vestlige idéer i deres ideologi, nemlig nationalisme og antisemitisme. Irving Jensen er egentlig enig med Nüsse i, at Hamas har idéen om en oprindelig islam som sit fundament og samtidig bruger dette fundament meget fleksibelt eller pragmatisk alt efter 6 Irving Jensen gennemgår også en mere kompleks kategorisering med seks kategorier, men benytter den dog ikke selv i afhandlingen. 7 Jensen 2002 er en bogform af Ph.d.-afhandlingen Hamas i Gazastriben (Jensen 2001). Eneste væsentlige indholdsmæssige forskel er, at Ph.d.-afhandlingen indeholder et kapitel om den eksisterende videnskabelige litteratur om Hamas, som er kraftigt reduceret i bogen. Jeg refererer så vidt som det er muligt til Jensen Irving Jensen gør i sammen vending opmærksom på, at der ikke er konsensus blandt forskere om, hvorvidt Hamas institutioner er tolerante nok til at kunne betragtes som den del af det civile samfund. Man kunne så videre lidt mere filosofisk spørge om deltagelse i det civile samfund nødvendigvis betyder at man er moderat? 5

6 kontekst. Irving Jensen kalder imidlertid det hele for islamisme, netop fordi Hamas ideologer selv lægger så stor vægt på den nutidige kontekstualisering af den oprindelige islam. Ifølge Hamas ideologer iværksatte Vesten efter nederlaget til Salah ad-din ved Hattin i 1187, og det efterfølgende tab af Jerusalem, en ideologisk invasion, der har korrumperet de islamiske ledere, så de ikke længere er i stand til at se den sande islam. Derfor er målet for Hamas en tilbagevenden til islam. Midlet er som nævnt ovenfor en (re)islamisering af det enkelte individ gennem engagement i civilsamfundet. (Jensen 2002: 66-68) Irving Jensen skriver om Hamas islamopfattelse, at: Hamas ser i lighed med andre islamistiske grupperinger i den arabiske verden islam som et altomfattende system: dîn wa dawla (religion og stat). (Jensen 2002: 63) Hamas grundlægger og åndelige leder, indtil han blev likvideret i marts 2004, Ahmad Yasin, formulerede det således i et interview med Irving Jensen i 1998: Islam dækker alle livets aspekter. Islam er menneskelig, økonomisk, politisk, social. Den er moderskab og barndom. Islam dækker alt ( Jensen 2002: 63) Også Olivier Roy understreger i Skakmat islamismens moderne karakter: Det er ikke middelalderen, der vender tilbage under og bag ved den moderne tid; moderniteten producerer sine egne former for protest og modstand. (Roy 1993: 12) Der er altså faktisk enighed blandt mange forskere om, at islamisk fundamentalisme forstået essentialistisk som en fuldstændig fastlåst, upragmatisk fortolkning af de traditionelle islamiske kilder ikke er et brugbart begreb, men at de islamistiske bevægelser skal forstås som et moderne projekt, der på pragmatisk vis forsøger at forene de traditionelle islamiske kilder med den aktuelle konteksts udfordringer. 9 Der er imidlertid også andre udlægninger, der matcher det mediebilledets essentialistiske præsentation af Hamas bedre, nemlig den typiske orientalistiske måde, der anskuer islamisk fundamentalisme som modernitetens modsætning. En helt central del af den orientalistiske tankeverden er at opfatte det dikotomiske forhold mellem sekularitet og fundamentalisme som et afgørende element i moderniteten. En af de berømteste repræsentanter for denne tilgang er orientalisten over dem alle, Bernard Lewis. Nüsse indleder sin bog med et citat fra Lewis forord til Gilles Kepels Le Prophète et le Pharaon, der glimrende illustrerer det orientalistiske tankegang: la forme d expression qui vient le plus naturellement aux musulmans pour exprimer leur contestation et leurs aspirations est religieuse (Nüsse 1998: 1) 9 Meget mere om det moderne og modernitet følger nedenfor i kapitlet om Den vestlige sekulære selvopfattelse. 6

7 Alle verdens muslimer deler altså dette karaktertræk eller denne essens, der, som vi skal se nedenfor, betragtes som værende på et udviklingstrin før sekularismen. Ifølge orientalismens essentialistiske logik er islamismens fremmarch, eller den islamiske fundamentalismes fremmarch i deres sprogbrug, således et udtryk for et præmoderne, middelalderagtigt fænomen. Hermed har jeg allerede antydet min egen teoretiske position, nemlig at termen islamisk fundamentalisme kan ses som den orientalistiske italesættelse af de islamistiske bevægelser. 10 Islamisk fundamentalisme vil derfor nedenfor blive brugt, når jeg diskuterer den orientalistiske italesættelse, mens jeg vil benytte termen islamisme, når jeg refererer til min egen opfattelse, der altså deler Irving Jensen, Nüsse og Roys opfattelse af de islamistiske bevægelser som værende et moderne fænomen, der på pragmatisk vis forsøger at forene de traditionelle islamiske kilder med den aktuelle konteksts udfordringer. Diskursbegrebet min metodiske tilgang Jeg har i denne opgave valgt at bruge diskursbegrebet, fordi jeg finder det særdeles anvendeligt til både at analysere den diskursive kamp om Hamas i det danske mediebillede, da det her er tydeligt, at der ikke kun findes en sandhed, og forklare hvorfor orientalismen er så nærliggende en forklaringsmodel i Vesten. Der tales så ofte om diskurser, italesættelse, hegemoni osv. Imidlertid bruges begreberne så bredt, og ofte uden der er redegjort ordentligt for den specifikke anvendelse, at jeg her indledningsvist vil definere brugen af begreberne i denne opgave, for hvad er en diskursanalyse egentlig? Det korte svar lyder: Mange forskellige hovedsageligt tekstanalytiske metoder, der alle sammen deler et socialkonstruktivistisk teoretisk fundament. Det socialkonstruktivistiske består i, at teorien er baseret på poststrukturalistisk sprogfilosofi, hvis udgangspunkt er at sprog og dermed mening er kontingent, altså foranderligt. Det er gennem sproget at vi kategoriserer vores verden. Måden vi tillægger ting og begivenheder mening på er således historisk og kulturelt betinget, dvs. kunne have været, og vil sandsynligvis på et givet tidspunkt blive, anderledes. (Jørgensen & Phillips 1999: 13-15) Et centralt begreb i den form for diskursanalyse, der kaldes diskursteori, er hegemoni. Med hegemoni menes at betydningen af et givent begreb accepteres af alle parter i en diskussion. Således er der f.eks. i vestlige medier hegemoni om at terror er et illegitimt middel, mens der imidlertid ikke er hegemoni omkring, hvorvidt Hamas er en terrororganisation. Der foregår en 10 Termen islamisk fundamentalisme bruges også konsekvent af de sekulære palæstinensiske forfattere (Jensen 2001: 35). Abu Amrs tilblivelseshistorie om Hamas, som jeg selv refererer til nedenstående, er et eksempel herpå. 7

8 hegemonisk kamp om hvordan Hamas skal ækvivaleres. I diskursteorien er fokus på kampen om den hegemoniske position. Analysen går således ud på at demonstrere, hvorledes der kæmpes om at få betydningsfastlåst opfattelsen af et bestemt begreb. (Jørgensen & Phillips 1999: 60-64) Det er således oplagt at bruge denne metode til at analyse den kamp, der foregår i det danske mediebillede, om hvordan Hamas skal italesættes/ækvivaleres. En kamp, der kan illustreres ved et indlæg i Berlingske Tidende af en prominent dansk islamkritiker, Helle Merete Brix. Indlægget kan siges at være en generel kritik af DR for at være talerør for nogle ifølge hende alt for islamvenlige eksperter. Således karakteriseres Michael Irving Jensen og Hamas på følgende vis: Kunne DR ikke overveje også at lade andre eksperter komme til orde? Hvorfor ikke, når det drejer sig om islam - bare en gang imellem - historikeren og islam-eksperten Torben Hansen i stedet for Bæk Simonsen eller Skovgaard-Petersen? Lars Hedegaard i stedet for Tøger Seidenfaden, når det drejer sig om terrorisme og Irak-krig i et storpolitisk perspektiv? Hvem som helst i stedet for Michael Irving Jensen, hvis speciale synes at være mikrofonholder-antropologi over for terrorbevægelser som f.eks. Hamas? (Brix 2003) 11 Hamas forbindes altså ensidigt med terror i dette frontalangreb på DRs valg af eksperter, der illustrerer den diskursive kamp i fuldt flor. Diskursbegrebet har imidlertid den svaghed, at alt kan analyseres som diskurser. Således vil denne opgaves teoretiske fundament, opbygning og konklusion være udtryk for en bestemt diskurs, samtidig med at det, opgaven gør, er at analysere diskurser, både Hamas selvopfattelse og den vestlige italesættelse. Slutteligt forklares diskrepansen herimellem med endnu en diskurs, en slags supra-diskurs, et idehistorisk skel. Det er en svaghed, fordi det levner et meget svært spørgsmål at besvare, nemlig hvorfor nogle diskurser udviklet sig succesrigt, mens andre forgår. Eller anderledes formuleret, hvorfor opnår nogen diskurser hegemoni i flere hundrede år, mens andre måske holder en uge? Det radikale diskursteoretiske svar lyder: en kombination af magtinteresser og tilfældigheder. Tilfældigheder, fordi der ingen nødvendighed er i, hvilke magtinteresser der vinder en konflikt. Hele det arbitrære element er særdeles centralt for al diskursanalyse og andet postmoderne filosofi, men samtidig også lidt en akilleshæl, da en del videnskabsteoretiske retninger (den moderne filosofi) anser tilfældigheder som en lidt let købt forklaringsmodel. Man havner også i en lidt arrogant position, da agenterne i de diskurser, der analyseres, næppe selv opfatter deres holdning som værende udtryk for tilfældigheder. Diskursbegrebet indeholder altså en sandhedsrelativisme, som dens objekt(er) meget sjældent vil dele. 11 Helle Merete Brix skriver ofte indlæg og kronikker i landets store aviser, og har sammen med de to andre prominente islamkritikere nævnt i citatet, Lars Hedegaard og Torben Hansen, udgivet bøgerne Islam i Vesten, 2002 og I krigens hus: Islams kolonisering af Vesten, Jeg vender tilbage til Brix og Hedegaard senere i opgaven. 8

9 Ikke desto mindre finder jeg, at diskursbegrebets fordele i relation til denne opgaves ærinde er i klar overvægt, hvorfor denne opgave vil besvare problemstillingen: hvorfor er det så nærliggende at italesætte Hamas essentialistisk selv i en kontekst, hvor det mere nuancerede syn på Hamas får plads? Og metoden til besvarelsen af dette spørgsmål bliver: gennem en tekstanalytisk tilgang med brug af de diskursteoretiske termer, italesættelse og hegemoni, at demonstrere diskrepansen mellem det mangeartede Hamas i realiteten og det essentialistiske/fastlåste billede, der ofte præsenteres af Hamas i det danske mediebillede, og dernæst søge at forklare denne diskrepans gennem en idehistorisk diskussion af sekularismens protestantiske rødder. Del 1: Det foranderlige Hamas Jeg vil i dette kapitel vise, hvordan Hamas som bevægelse og ideologisk i høj grad har bevæget sig og ladet sig inspirere og forandre siden oprettelsen af moderorganisationen, Det Muslimske Broderskab, fra at være en ikke-voldelig intellektuel og social bevægelse til i dag at være en mangeartet bevægelse, dels med en voldelig gren, dels med en masse sociale engagementer. Baggrunden for dannelsen af Hamas Det muslimske Broderskab Det Muslimske Broderskab blev oprettet i Egypten i 1928 af Hassan al-banna. Målet var at skabe et islamisk samfund baseret på sharî a. Broderskabet voksede sig hurtigt stort, og havde ved oprettelsen af den første afdeling i Palæstina i oktober 1945 flere hundrede tusinde medlemmer i Egypten. Broderskabet i Egypten sendte frivillige til den arabisk-israelske krig , hvorefter dens popularitet steg i de palæstinensiske områder, dog uden at komme i nærheden af bevægelsens opbakning i Egypten. (Abu Amr 1994: 1-3) I perioden indtil oprettelsen af Hamas i 1987 er der i mine øjne især to skelsættende begivenheder for Det Muslimske Broderskab, nemlig det fælles arabiske nederlag til Israel i seksdagskrigen i 1967 og dannelsen af Islamisk Jihad i De arabiske staters nederlag til Israel i Seksdagskrigen 1967 blev af Broderskabet udlagt som værende et resultat af de arabiske staters manglende religiøse moral og love, hvilket var et synspunkt der vandt genklang i store dele af det palæstinensiske samfund. Det er dog den hovedsageligt sekulære paraplyorganisation PLO 12, der i perioden fra 1967 og frem til at Islamisk Jihad bryder ud af Det muslimske Broderskab i 1980, markerer sig som palæstinensernes fælles 12 PLO, The Palestinian Liberation Organisation, grundlægges i 1964 i et forsøg på at samle de mange forskellige palæstinensiske modstandsbevægelser i en samlet front mod Israel. De største og mest berømte fraktioner inden for PLO er Yasir Arafats sekulære Fatah-bevægelse og det kommunistiske/stærkt venstreorienterede PFLP (The People Front for the Liberation of Paletsine), der stod bag talrige flykapringer. Se Jensen & Laursen 2000 & Cobban 1984 for en gennemgang af PLOs historie. 9

10 ståsted i kampen mod besættelsen. Broderskabet er i denne periode voldsomt uenige med især de kommunistiske/stærkt venstreorienterede dele af PLO, der beskylder Broderskabets ikke-voldelige strategi for at være en form for opbakning til zionisterne. Broderskabet er i denne periode imidlertid sikre på, at kampen mod besættelsen må gå gennem en re-islamisering af samfundet ved omvendelse af enkeltindivider, altså fredelige midler. Denne strategi underbygges af, at Broderskabets leder i Gaza, Ahmad Yasin i 1973 grundlægger al-mujamma al-islâmî, Det Islamiske Center, en paraplyorganisation for Broderskabets sociale aktiviteter, blandt andet omfattende medicinske klinikker, sportsklubber, sygeplejerskeskole, moskeer og et kvindecenter. Endvidere spiller Broderskabet i 1978 en central rolle i oprettelse af Det Islamiske Universitet i Gaza, der lige siden har været regnet for en islamistisk højborg. (Abu Amr 1994: & Jensen 2002: 37-40) Dannelsen af Islamisk Jihad i 1980 presser imidlertid både PLO og Broderskabet med deres introduktion af en ny strategi i kampen mod Israel, nemlig den religiøst funderede voldelige modstand. Ideologisk har Islamisk Jihad tre hovedinspirationskilder, nemlig Hassan al-banna, Sayyid Qutb og Izz al-din al-qassam. De er især de to sidste, der leverer de revolutionære argumenter, mens al-banna også regnes for vigtig qua sin position som manden der for alvor får sat al-da wa, kaldet til islam, tilbage i fokus i nyere tid, om end al-banna ikke er nær så revolutionær i sin ideologi som Qutb og al-qassam. Qutb må betegnes som den revolutionære islams hovedideolog. Qutbs tanker er radikale, så radikale at de faktisk endte med at skabe intern splittelse i Broderskabet, og er baseret på en lang række dikotomier, der er ækvivalente med koranens bærende dikotomi mellem al-haqq, det sande og al-bâtil, det falske (løgnen), eksempelvis gud vs. satan, godt vs. ondt, islam vs. uvidenhed. (Abu Amr 1994: 97-98) For Qutb er revolutionen, den voldelige opstand, den eneste vej til bekæmpelse af al-bâtil og hvad der deraf følger. Qutb ser ikke denne kamp som en national kamp, da bekæmpelsen af al-bâtil ikke kan være bundet til et specifikt territorium (Nüsse 1998: 48). Kombinationen af nationalisme og religiøst begrundet væbnet kamp/revolution, jihâd 13, findes til gengæld hos Izz al-din al-qassam 14, der i 1920erne og 1930erne bekæmpede briterne og zionisterne i det britiske mandatområde Palæstina under mottoet: God s book in one hand, and the rifle in the other (Abu Amr 1994: 99) Kombinationen af nationalisme og islam i form af den religiøst funderede voldelige modstand er populær, og op gennem 1980erne øges Islamisk Jihads popularitet, mens Det Muslimske Broderskabs popularitet er dalende. Dette kan blandt andet ses af, at Broderskabet mister pladser 13 Betyder egentlig stræben eller indsats, i betydningen for at være en god muslim, men bruges også for muslimernes fælles kamp mod al-bâtil. Meget mere om Hamas forståelse af Jihâd nedenfor. 14 Som Hamas militante gren jo har taget sit navn efter. 10

11 ved diverse valg i Gazastriben til blandt andet The Arab Medical Association og The Engineers Association mellem 1981 og (Abu Amr 1994: 21) Ved Intifadaens udbrud i december 1987 beslutter Broderskabet sig for at tage del i den væbnede kamp mod Israel, hvilket markerer en markant brud med organisationens tidligere ikkevoldelige strategi. Hamas dannes et skifte i strategien Intifadaen er blot en uge gammel, da den første løbeseddel, bayân, underskrevet Harakât al- Muqâwama al-islâmiyya er på gaden. I februar 1988 vedkender bevægelsen at den er en del af Det Muslimske Broderskab, hvilket også understreges i chartret (Hamas 1988, art. 1) 16, og underskriver de følgende mange løbesedler med akronymet Hamas, der på arabisk betyder ildhu. 17 (Jensen 2002: 41) Hamas, PLO og Islamisk Jihad danner således fælles front i Intifadaens indledende periode. Imidlertid begynder PLO hurtigt at ytre ønske om at deltage i en international fredskonference baseret på FN-resolution 242. Konsekvensen vil blive en de facto anerkendelse af Israel, hvorfor Hamas tager kraftigt afstand fra PLOs fredssøgende kurs. (Jensen 2002: 42) I august 1988 udsender Hamas så sit charter, mîthâq, der i dag stadig er Hamas ideologiske udgangspunkt. 18 Der er mange interessante perspektiver ved læsningen af Hamas charter. Jihâd For det første benytter Hamas begrebet jihâd på en anderledes måde, som f.eks. Qutb. Jihâd er hos Hamas knyttet tæt til befrielsen af et bestemt territorium, Palæstina. Det er altså først og fremmest besættelsen af Palæstina, der kræver jihâd, og ikke verdens moralske forfald som hos Qutb. Derfor hedder det i chartret: the Islamic Resistance Movement erupted in order to play its role in the path of its Lord. In doing so, it joined its hands with those of all Jihad fighters for the purpose of liberating Palestine. (Hamas 1988, ind.) 15 Abu Amr påpeger dog også det faktum, at PLO i midten af 1980erne er ved at finde sit fodfæste igen efter forvisningen fra Beirut i 1982, som en af årsager til Broderskabets dalende opbakning kort før Intifadaens udbrud. 16 Alle referencer til chartret, der består af en indledning efterfulgt af 36 artikler, vil blot blive angivet med (Hamas artikelnummer), da de er gengivet fra internettet, der som bekendt ikke benytter sidetal. 17 Det Muslimske Broderskab i Gaza og Hamas har da også de samme ledere med Sheikh Ahmad Yasin i spidsen. 18 Citaterne fra Hamas charter er her gengivet fra den udgave, der findes på et af de officielle Hamas-websites: Der findes små variationer i oversættelserne af Hamas charter, men disse variationer er på ingen måde meningsforstyrrende. Jeg har valgt at benytte charteret i oversættelse og koncentrere mine oversættelser om hidtil ikke oversatte arabiske kilder, da ingen Hamas-forskere betvivler korrektheden af denne oversættelse af charteret. Meget mere om forskellige Hamas-relaterede websites nedenfor. 11

12 Nüsse gør i øvrigt opmærksom på, at denne defensive jihâd-forståelse er typisk for moderne islamisk tænkning og temmelig langt fra en klassisk koranlæsning, der forfægter et mere offensivt, ekspansivt jihâd-begreb. (Nüsse 1998: 70-71) Her skal det indskydes at Qutb, på trods af at denne også er en moderne islamisk tænker, altså skiller sig ud qua sin offensive jihâd-opfattelse. At Hamas benyttet sig af et defensivt jihâd-begreb hænger sammen med den situation Hamas befinder sig i: The Islamic Resistance Movement found itself at a time when Islam has disappeared from life (Hamas 1988, art. 9) Her har Hamas klare referencer til Qutbs jâhiliyya-opfattelse, som værende et udtryk for en (også nutidig) situation, og ikke kun den historiske periode, der gik forud for åbenbaringen af koranen: jahiliyya is not just a specific historical period (referring to the era preceding the advent of Islam), but is a state of affairs. Such a state of human affairs existed in the past, exist today, and may exist in the future (Sivan 1990: 24) Også Irving Jensen påpeger, at islam ifølge Hamas befinder sig i en svær periode og således er i defensiven (Jensen 2002: 66). Dette skyldes ifølge Hamas, som nævnt ovenfor, at Vestens ideologiske invasion har haft succes til at korrumpere den sande islam, helt ind i skolesystemet endda: It is important that basic changes be made in the school curriculum, to cleanse it of the traces of ideological invasion that affected it as a result of the orientalists and missionaries who infiltrated the region following the defeat of the Crusades at the hands of Salah el-din (Saladin). (Hamas 1988, art. 15) Det er denne korstogsinspirerede ideologiske invasion, der er skyld I tabet af Palæstina, hvorfor: The Palestinian problem is a religious problem (Hamas 1988, art. 15) Hermed er grundlaget for Hamas religiøse nationalisme givet. Nationalisme Hamas regards Nationalism (Wataniyya) as part and parcel of the religious faith (Hamas 1988, art. 12) Denne form for religiøs nationalisme er yderligere begrundet i, at Palæstina er islamisk waqf: The Islamic Resistance Movement believes that the land of Palestine is an Islamic Waqf consecrated for future Muslim generations until Judgement Day. It, or any part of it, should not be squandered: it, or any part of it, should not be given up. Neither a single Arab country nor all Arab countries, neither any king or president, nor all the kings and presidents, neither any organization nor all of them, be they Palestinian or Arab, posses the right to do that. (Hamas 1988, art. 11) 12

13 En sådan form for nationalisme var ikke en integreret del af Det Muslimske Broderskabs oprindelige ideologi, og findes slet ikke hos Qutb. Broderskabet i Egypten endte ganske vist efter lang tids intern debat med at tage afstand fra Qutbs mest radikale/revolutionære tanker, men denne afstandtagen gik aldrig på Qutbs tanker med hensyn til nationalisme. 19 For Qutb vil spredningen af islam aldrig kunne begrænses til et isoleret territorium: the final goal can never be the protection and expansion of Dâr al-islâm, but the spread of the of God s rule to the whole earth (Nüsse 1998: 48) En anden af de store radikale islamistiske ideologer, Abu Ala al-mawdudi, fordømmer ligefrem nationalisme på linje med racisme som værende udtryk for vanvid. Der er således ifølge Nüsse intet belæg, hverken i de traditionelle islamiske kilder eller hos de islamistiske ideologer, for at Hamas har valgt den nationalistiske vej. Hillel Frisch har foreslået den ide, at den nationalistiske tankegang først er blevet integreret i den islamistiske (palæstinensiske) ideologi som en konsekvens af staten Israels dannelse og som et modsvar til den traditionelle jødiske tanke om det forjættede land 20. (Nüsse 1998: 49-50) 21 Ifølge Nüsse er de tydelige nationalistiske træk i Hamas charter et klart udtryk for, hvordan Hamas uden problemer bevæger sig væk fra de traditionelle islamiske kilder, når situationen kræver det: The Islamists position on this question proves the extreme flexibility of their thought which integrates, with astonishing ease, ideas which had been considered incompatible for centuries. It seems that the pragmatic reasons prevailed over traditional and ideological ones. An appropriate and efficient ideology for the struggle against the state of Israel was needed and some old hats had to be sacrificed. This pragmatism might be considered as characteristic for the movement. (Nüsse 1998: 50) Hamas fleksible ideologi understreges ikke alene af deres indarbejdelse af nationalistiske træk, men også af den selektive måde, hvorpå bevægelsen har integreret elementer af den europæiske antisemitisme. Antisemitisme I chartret gøres der på den ene side meget ud af, at islam er den tolerante religion, der sikrer at: followers of all religions can coexist in security and safety (Hamas 1988, art. 6) 19 Se eksempelvis Sivan (1990), s for en gennemgang af det interne opgør med Qutbs tanker i Det Muslimske Broderskab. 20 En analyse af Hamas syn på det forjættede land, Ard al-mi âd følger nedenfor. 21 Se Tibi (1981) for et andet bud på, hvorfor nationalismen som ide har haft så stor succes i Mellemøsten. Tibi argumenterer for, at betragte den arabiske nationalisme som en adoption af det tyske nationsbegreb/ide om det nationale. Tibi fokuserer ganske vist på den sekulære arabiske nationalisme, men den arabiske nationalismes opståen som et svar på svær/defensiv situation efter arabernes (Hashmitternes) nederlag til franskmændene ved Maysalun (i Syrien) 1920 og den efterfølgende forvisning til det nuværende Irak og Jordan, synes at have klare paralleller til den palæstinensiske situation. 13

14 Især jødernes og de kristnes, ahl al-kitâb, ret til at udøve deres religion er, som i koranen, sikret. Mens der på den anden side andetsteds i chartret, i afsnittet The Powers which Support the Enemy, i slående kontrast præsenteres ideen om en verdensomspændende jødisk konspiration. Således hedder det: they were behind World War I, when they were able to destroy the Islamic Caliphate, making financial gains and controlling resources. They obtained the Balfour Declaration, formed the League of Nations trough which they could rule the world. They were behind World War II, through which they made huge financial gains by trading in armaments, and paved the way for the establishment of their state. (Hamas 1988, art. 22) Hvad angår antisemitismen som idé, så går den idehistorisk set nogle hundrede år tilbage i europæisk tænkning, men findes ikke i arabisk eller islamisk sammenhæng før langt op i det 20. århundrede. Det i dag nok mest udbredte antisemitiske skrift i den arabiske verden er The Protocols of the Learned Elders of Zion. 22 Et stærkt antisemitisk skrift fabrikeret af det hemmelige russiske politi i forbindelse med jødeforfølgelserne, pogromerne, i slutningen af det. 19. århundrede. Dette skrift handler om en verdensomspændende jødisk konspiration, hvis mål er intet mindre end verdensherredømmet. (Freund 2002: 14) Skriftet er imidlertid først oversat til arabisk i 1926, og antisemitismen i den arabiske verden florerede oprindeligt blandt de kristne arabere og ikke blandt muslimerne. I det hele taget stemmer adoptionen af den europæiske antisemitisme og dens fokus på en verdensomspændende jødisk konspiration, ifølge Nüsse, meget dårligt overens med koranens skildring af jøderne. I koranen bliver jøderne nemlig skildret som værende ugudelige og svage, alene af den årsag, at de ikke vil anerkende Muhammad som guds sidste profet, og altså som det stik modsatte af en kæmpe, stærk verdensomspændende konspiration. (Nüsse 1998: 30-35) Derfor adskiller Hamas antisemitisme sig også fundamentalt fra den oprindelige europæiske antisemitisme: It is important to stress that Islamic anti-semitism is fundamentally different from its Western Christian predecessor. It is the result of a political conflict over territory, of a clash over real interests. Arab resentments against Jews are not at the origin of the conflict. This Islamic anti-semitism was developed as a weapon in the struggle against Israel, whose existence is the starting point of the whole conflict. (Nüsse 1998: 36) Hamas antisemitisme er ifølge Nüsse derfor, i modsætning til den europæiske, heller ikke racistisk: The evil image of the Jews is based on their religion and spiritual character, but not on their race or blood. Thus Islamic anti-semitism can be described as superficial compared with its Western Christian counterpart, but directed against a real enemy and threat. (Nüsse 1998: 36) 22 Det kan virke lidt underligt at tale om arabisk antisemitisme, da arabere jo selv er et semitisk folkeslag. Imidlertid bruges begrebet antisemitisme efterhånden kun om had til jøder, hvorfor jeg også vil benytte mig af denne betydning af begrebet, på trods af den etymologiske fejlagtighed. 14

15 Selvom de antisemitiske islæt i islamisk ideologi er af nyere dato er det dog stadig vigtigt at være sig bevidst, hvor fastlåst en del af Hamas diskurs, de er i dag. Således beskriver en anden tysk forsker Wolfgang Freund ideen om den verdensomspændende jødiske konspiration som det eneste punkt han ikke kunne diskutere fornuftigt med den moderate Hamas-leder Ismail Abu Shanab, som Freund kalder a true friend. (Freund 2002: 14) Desuden vidner afsnittet The Power which Support the Enemy i Hamas charter (art. 22), citeret overfor, også om, hvor integreret en del ideen om den verdensomspændende jødiske konspiration er i Hamas islamisme. Det er i øvrigt interessant at bemærke, hvor diskursivt bevidst Hamas ækvivalerer zionismen med nazismen i chartret. Således italesættes zionisterne som: a vicious enemy which acts in a way similar to Nazism (Hamas 1988, art. 20) Og i samme boldgade hedder det videre, at: The enemy has opened detention camps where thousands and thousands of people are thrown and kept under sub-human conditions (Hamas 1988, art. 20) Hamas charter repræsenterer altså en religiøs legitimering af den voldelige kamp mod besættelsesmagten Israel gennem en indarbejdelse af oprindeligt vestlige begreber som nationalisme og antisemitisme. En sidste ting jeg vil påpege i Hamas charter er beskrivelsen af PLO, der som vi skal se senere er radikal modsat Hamas beskrivelse af PLO anno Hamas forhold til PLO I chartret beskrives Hamas forhold til PLO som ubrydelige familiære bånd: The PLO is among the closest to the Hamas, for it constitutes a father, a brother, a relative, a friend. Can a Muslim turn away from his father, his brother, his relative or his friend? Our homeland is one, our calamity is one, our destiny is one and our enemy is common to both of us. (Hamas 1988, art. 27) I perioden fra udsendelsen af Hamas charter i august 1988 til indgåelsen af Oslo-aftalen 23 i august 1993 bliver forholdet mellem Hamas og PLO dog værre og værre i takt med Arafats fredssøgende kurs, om end ikke alle fraktioner i PLO var enige i Arafat heri. Arafats beslutning om at sende en delegation til Madrid-konferencen i 1991 og den senere indgåelse af Oslo-aftalen kan Hamas på ingen måde acceptere, jævnfør opfattelsen af hele det britiske mandatområde Palæstina som islamisk waqf beskrevet ovenfor. Med Oslo-aftalen anerkender PLO staten Israels ret til at eksistere og stopper dermed den væbnede kamp. PLO bliver derved i Israels øjne det palæstinensiske folks legitime repræsentant. Pludselig er det Hamas, der kan lange ud efter PLO 23 Egentlig bør denne første Oslo-aftale benævnes Oslo-1, da der i 1995 følger Oslo-2, der behandler nogle af de i Oslo- 1 udsatte punkter. For en grundig gennemgang af hele Oslo-processen og den følgende udvikling mellem Arafats Selvstyre og Hamas, se Jensen & Laursen (2000). 15

16 for at være Israels stik-i-rend-dreng. Situationen er altså vendt på hovedet i forhold til i 1970erne, hvor det var PLO der langede ud efter Hamas for ikke at ville føre væbnet kamp mod besættelsesmagten Israel. Hamas udgør således efter indgåelsen af Oslo-aftalen et decideret politisk alternativ til PLO. (Jensen 2002: 42-44) Hebron-massakren nye midler legitimeres Hamas insisterer i starten af 1990erne dog stadig på, at den væbnede kamp ikke må gå ud over kvinder og børn, hvilket på det tidspunkt er helt centralt for Ahmad Yasin (Nüsse 1998: 73). En helt speciel begivenhed får dog Hamas til på ny at justere sin ideologi, nemlig Baruch Goldsteinmassakren i Ibrahimi-moskeen i Hebron i På Hamas-websitet, 24, forklares begivenheden således: From 1987 to 1993, during the first intifada, Hamas targeted only Zionist soldiers and settlements. It began to attack individual Zionist "civilians" occupiers after a Jewish settler, Baruch Goldstein, gunned down twenty-nine Muslim worshipers in the lbrahimi Mosque in Hebron 25th February This Zionist mass murder was on top of the daily crimes, humiliations, beatings and shootings done by the Zionists against Palestinian civilians at that time (and at the present time as well). The first Hamas martyrdom bus bombings where in Afula and Hadera April ( 25 Det er altså, ifølge Hamas, Goldsteins handling, der direkte fører til, at Hamas introducerer et nyt middel i kampen mod besættelsesmagten, nemlig martyroperationerne, som i næsten enhver vestlig diskurs kaldes selvmordsbombere. Her ses igen de diskursive forskelle på Hamas egen opfattelse og den vestlige italesættelse. Selvmordet, al-intihâr er jo i religiøs forstand en forbudt handling for muslimer, såvel som for kristne og jøder i øvrigt. Den vestlige foragt for handlingen er altså absolut ved valget af termen selvmordsbombere. Martyriet, al-istishâd, derimod er en heltegerning, der også spiller en væsentlig rolle i vestlig tænkning qua Jesus skæbne. I særdeleshed i protestantismen spiller lidelsesperspektivet, og den heraf afledte askese, en central rolle, hvilket jo er grundtanken bag Webers berømte tese om sammenhængen mellem protestantismen og kapitalismen. En tese der, som vi skal se nedenfor, hænger sammen med det centrale skel i vestlig tænkning mellem sekularisme og fundamentalisme. Når Hamas fortsat skal legitimere deres martyroperationer, er det derfor helt nødvendigt at disse kan begrundes teologisk som værende netop martyroperationer og ikke selvmordsaktioner. På hedder det derfor om aktionerne i artiklen Martyrdom Operations in Islam, at: 24 Meget mere og et det andet store Hamas-website, nedenfor. 25 De citater, der stammer fra internetartikler uden datoangivelse, vil blot blive angivet med deres URL (adressen). 16

17 Such attacks are often incorrectly called suicide attacks in hope of discrediting them. In addition, some Muslims, and some Islamic scholars, have claimed that such suicide attacks are forbidden according to the Quran and Sunnah. ( Fejlagtigheden består i, at martyroperationernes kritikere ikke ser på agentens intension, der er altafgørende for, om der er tale om selvmord eller en martyrhandling: The person who commits suicide acts out of despair, or for some personal reason, whereas the Mujahid acts out of love for Allah (SWT) and a desire to please Allah (SWT): to do what Allah (SWT) has commanded, which in the specific instance of martyrdom operations is confronting and attacking the enemies of Islam, even if this means one s own death. ( Desuden, argumenteres der videre, ved agenten ikke om operationen vil lykkes, og man derved vil dø. Det ved kun gud. Derfor er der på ingen måde tale om (egoistisk) selvmord, men nærmest tværtom opofrelse/hengivenhed til Allah. 26 At Hamas i det hele taget finder egoistiske og personlige intentioner for uislamiske fremgår også af en anden artikel fra med titlen Greater and Lesser Jihad?, der tager afstand fra et ellers klassisk skel i islamisk tænkning mellem den store jihâd, der er den personlige stræben efter at blive den gode muslim, på den ene side og en mindre jihâd, der er (den voldelige) kamp mod The Enemy of Islam. De anser det for et akademisk skel, der skyldes distance fra kampscenen. For redaktørerne af findes der nemlig kun én islam, der omfatter begge dele. Man kan altså ikke skelne mellem en stor og en lille, mere og mindre vigtig, jihâd. Således hedder det: The common denominator among the feeble and those who hold back from jihad (the people of theories and concepts) is that they have not participated in Jihad. The opportunity has not presented itself to these people (by the Will of Allah Ta aala), nor have they had the good fortune to join a camp of mujahideen. In such a camp there is a lack of luxuries and a scarcity of necessities which would make them feel the difference between a day in the camp and a similar in the university with its food, entertainment, and air-conditioned class rooms. ( En interessant kritik af teoretiske og akademiske indgangsvinkler til konflikten, når man tager I betragtning at stort set alle Hamas ledere i Gazastriben er akademikere, eksempelvis er Abdel Aziz Rantisi uddannet læge og Ismail Abu Shanab uddannet ingeniør (Jensen 2002: 64). Og en kritik der illustrerer, at Hamas ikke kun har et ansigt, men mange. En flerartethed der også afspejles i, hvordan Hamas er organiseret. 26 Durkheims skel mellem den typisk protestantiske, egoistiske selvmordstype og den primitive, altruistiske selvmordstype er her oplagt at nævne, som et eksempel på hvor central koblingen mellem protestantisme og modernitet (udvikling) er i vestlig tænkning. Se Durkheim (1978) s for en gennemgang af sammenhængen mellem det udviklede, protestantiske samfund og hyppigheden af egoistiske selvmord. 17

18 Hamas organisering Websitet, er da heller ikke redigeret fra de palæstinensiske områder, men sandsynligvis fra Vesteuropa (nok England). Når jeg ikke kan afgøre dette med sikkerhed, skyldes det at redaktørerne af websitet er ukendte. De ønsker ganske enkelte ikke at give sig til kende, sandsynligvis af frygt for arrestationer og nedlæggelse af websitet. 27 Når jeg alligevel mener, at websitet redigeres fra et sted i Vesteuropa, skyldes det tre ting. For det første benyttes et engelsk transskriptionssystem, blandt andet kendetegnet ved at langt î transskriberes med ee, således at der eksempelvis skrives hadeeth i stedet for hadîth. For det andet er hosted af et hollandsk hostfirma, 357Hosting Islamic Web Host 28. Og for det tredje fokuserer websitet meget på Hamas militære gren, Izz al-din al-qassam brigaderne og den voldelige kamp mod besættelsesmagten, hvilket er typisk for organer med relation til Hamas eksilledelse udenfor de palæstinensiske områder. Hamas må i det hele taget i realiteten siges at være delt i to fløje, der både er geografisk og ideologisk adskilt. En moderat fløj i Gazastriben, der søger indflydelse af den politiske vej og som seriøst overvejer at forhandle en våbenhvile, hudna med Israel, og en mere uforsonlige fløj, geografisk placeret udenfor de palæstinensiske områder 29, hvis mål er at tvinge Israel ud af hele Palæstina ved militær modstand. Irving Jensen understreger dog at der også findes repræsentanter for den uforsonlige fløj i Gaza, eksempelvis den nu afdøde Abdel Aziz Rantisi. (Jensen 2002: 49-50) Ideen om en våbenhvile, Hudna-tanken, introducerede Ahmad Yasin allerede i 1993, hvor han redegjorde for hvorledes en sådan er legitim ifølge islam. Hebron-massakren fik dog sat en stopper for yderligere tiltag i et par år. (Jensen & Laursen 2000: ) I slutningen af 1990erne fik tanken dog vind i sejlene igen, i hvert fald blandt lederskabet i Gaza. Således udtalte Hamas åndelige leder, Sheikh Ahmad Yasin, i 1997: Islam tillader en midlertidig våbenhvile for en begrænset periode med den jødiske fjende hvis det er nødvendigt. Betingelser? Vi har sagt at Israel må trække sig fuldstændigt tilbage fra Vestbredden og Gazastriben, inklusiv det hellige Jerusalem, opløse alle bosættelser, frigive alle fanger og åbne en sikker passage mellem Vestbredden og Gazastriben (Jensen 2002: 58) 30 Og den moderate Hamas-leder, Ismail Abu Shanab, tilføjer: 27 Irving Jensen har i en personlig samtale fortalt, at heller ikke han ved, hvem der redigerer dette website. 28 Det islamiske består i bismillah på velkomstsiden samt en fordømmelse af Simon Wiesenthal Centret, fordi dette center har forsøgt at få lukket (se Ellers må 357Hosting betegnes som værende et fuldstændigt normalt hostfirma, der forsøger at sælge hurtige servere til en billig penge. Se evt Hamas eksilledelse sidder i øjeblikket placeret i Damaskus og ledes af Khalid Mish al ( 30 Jensen har citatet fra Journal of Palestine Studies 1998, vol. xxvii, vol. 2,

19 det er et kompromis men det gælder ikke for evigt. Vi kalder det hudna og vi accepterer en sådan. Hvad der sker fra generation til generation er der ingen der kan vide (Jensen 2002: 59) På baggrund af denne kompromissøgende, realpolitiske linie, konkluderer Irving Jensen i sit kapitel om den palæstinensiske islamismes udvikling indtil al-aqsa Intifadaens udbrud i efteråret 2000, at: Hamas er godt 10 år efter bevægelsen begyndte på sin aktivistiske linie, på vej tilbage til udgangspunktet hvor fokus er (gen)-islamiseringen af det palæstinensiske samfund (Jensen 2002: 62) Al-Aqsa Intifadaen har imidlertid betydet at vold og overgreb på ny er blevet hverdag i de palæstinensiske områder. Håbet om en egentlig fred synes derfor også længere væk for palæstinenserne, og i takt hermed håbet om en fredelig løsning på konflikten. Senest har opførelsen af sikkerhedshegnet/muren og i særdeleshed likvideringerne af de tre Hamas-ledere Ismail Abu Shanab, Sheikh Ahmad Yasin og Abdel Aziz Rantisi fået desperationen til at nå nye højder. Interessant er det i øvrigt at bemærke, at Israel besluttede at likvidere Abu Shanab, den varmeste fortaler i Hamas for hudna-tanken 31. Så må det unægtelig være svært som palæstinenser at tro på at Israel overhovedet ønsker fred. Opbakningen til voldelig bekæmpelse af besættelsesmagten, og dermed Izz al-din al- Qassam-brigadernes og Hamas popularitet, hænger sammen med håbløsheden. Således mente 24 % af befolkningen i de palæstinensiske områder, at de islamiske bevægelser (Hamas og Islamisk Jihad tilsammen) var de mest troværdige politiske aktører inden underskrivelsen af Osloaftalen i Kort efter underskrivelsen, da håbet på ny blomstrede, var denne andel faldet 13 % 32. (Jensen & Laursen 2000: 154) I sensommeren 2001 havde Hamas for første gang siden 1993 større opbakning end Arafats Fatah-bevægelse 33, og hele 75 % støttede selvmordsbombere som middel i konflikten. (Jensen 2002: 166) Irving Jensen har i øvrigt argumenteret for at den reelle opbakning til Hamas nok er en anelse større end målingerne viser, mens opbakningen til Arafats Fatah-bevægelse formodentligt er mindre. Dette skyldes ganske enkelt frygt for repressalier fra Arafats Fatah-dominerede Selvstyre. (Jensen & Laursen 2000: 154) Men hvordan er opbakningen så til Hamas her i sommeren 2004 og har al-aqsa Intifadaen haft betydning for deres ideologi? 31 At Abu Shanab var den varmeste fortaler for en hudna i Hamas underbygges af Irving Jensens og Wolfgang Freunds interview med og opfattelser af Abu Shanab, hvilket mit eget møde med Abu Shanab i april 2000 i øvrigt også kan bekræfte. 32 Tallene stammer fra det uafhængige Jerusalem Media and Communication Centre (JMCC), der beskriver sig selv således: JMCC was established in 1988 by a group of Palestinian journalists and researchers to provide information on events in the West Bank (including East Jerusalem) and the Gaza Strip. JMCC's Jerusalem and Gaza offices provide a wide range of services to journalists, researchers, international agencies, individuals and organizations interested in obtaining reliable information on the Palestinian territory. ( 33 Arafats Fatah-bevægelse er den største fraktion i PLO. 19

20 Status: Hamas, sommeren 2004 Ifølge den seneste meningsmåling fra JMCC 34 foretaget i juni 2004 er opbakningen til de forskellige politiske fraktioner i de palæstinensiske områder således: As for Palestinian factions, Fateh maintained the most trusted faction slightly dropping to 26.4 percent from 29.3 percent last October, 22.6 percent in April 2003 and 30 percent in December The Islamic Resistance Movement, Hamas was chosen by 21.7 percent compared with 22.6 percent last October, 22 percent in April 2003, and 19.8 percent in December There are 28.2 percent of Palestinians who do not trust any faction compared with 28 percent last October, 34.3 percent in April 2003 and 31.4 percent in December ( Angående opbakningen til selvmordsbombere siger målingen: As for suicide bombing operations against Israeli civilians, 63.1 percent of those interviewed strongly or somewhat support them compared with 61.8 percent last October, 62.7 percent in December 2002, 68.1 in June 2002 and 72 percent in March Of those surveyed, 31.5 percent somewhat or strongly opposed suicide bombings compared with 34.9 percent last October and 29.8 percent in December ( Opbakningen til Hamas og i særdeleshed selvmordsbombere er altså markant, om end den er faldet en anelse, hvilket kan skyldes Sharons plan om at forlade Gazastriben. En plan som 27.9 % ifølge målingen opfatter som værende seriøs eller nogenlunde seriøs 35. At 63 % støtter selvmordsbombere som midler viser også, at endog rigtig mange, der ellers ikke støtter de islamistiske fraktioner, går ind for dette middel i kampen mod besættelsesmagten. Men hvad med Hamas ideologiske status? Det er et svært spørgsmål at besvare. Hamas har ikke udsendt et revideret charter. Der er dog nok ingen tvivl om, at de fortsatte daglige overgreb, opførelsen af sikkerhedshegnet/muren og likvideringerne af de tre Hamas-ledere Ismail Abu Shanab, Sheikh Ahmad Yasin og Abdel Aziz Rantisi har mindsket opbakningen til en hudna. Denne formodning underbygges af de to mest aktuelle kilder til studiet af Hamas ideologi, nemlig de to officielle Hamas websites og 36 Disse sider indeholder mangt og meget af temmelig forskellig karakter. En masse nyheder og rapporter, nogle mere teologiske artikler om jihâd, Palæstina som waqf og martyrhandlinger, noget om Hamas historie og en masse om, hvad der benævnes al-irhâb al-sihiyûni, Zionist Terrorism. Analysen af disse websites er dog ikke helt uproblematisk. For det første vides det som nævnt ikke 34 For en beskrivelse af JMCC, se note Når officielle er i gåseøjne, skyldes det, som nævnt ovenfor, at det ikke vides præcist, hvem der redigerer dem. Dog kan man læse Hamas løbesedler, bayânât, på hvilket må siges at være en god indikator på, at det er et ret officielt website. 20

21 hvem, der redigerer dem og præcis hvorfra. For det andet har især været lukket ned ofte, hvilket Irving Jensen også gør opmærksom på (Jensen 2002: 165), ligesom andre farlige websites som eksempelvis og der er hacked, tracked, and NOW owned by the U.S.A. 37 Det metodiske spørgsmål melder sig: Når det ikke vides præcist, hvem der fylder indholdet ud på siderne, hvordan kan de så bruges til at sige noget om Hamas? Det kan og også kun såfremt man i forvejen kender en hel del til Hamas historie, hvordan Hamas er organiseret og hvordan deres ideologi har udviklet sig. Der er ret stor forskel på de to sider. er en ren engelsksproget side, der er i mine øjne henvender sig både til muslimer og ikke-muslimer. Den forsøger på sober vis at forklare, hvad Hamas er og hvorfor Hamas handler som de gør. Omdrejningspunktet er, som ovenstående citat fra deres Hamas Profile viser, at den voldelige modstandskamp mod staten Israel kun kan betragtes som et uundgåeligt resultat af israelernes overgreb, The Zionist Crimes. Websitet er delt op i otte subdomæner 38 : 1. En forside med nyheder, samt et nyhedsarkiv. 2. En del om Hamas indeholdende en beskrivelse af bevægelsen, dens charter, samt interviews med levende og afdøde ledere. 3. En del om Izz al-din al-qassam-brigaderne indeholdende teologiske legitimeringer af brigadernes aktioner, samt protrætter af Izz al-din al-qassam og en af brigadernes raketingeniører. 4. En del om Al-Aqsa moskeens betydning. 5. En del om Palæstina som islamisk land, waqf. 6. Et galleri med Hamas plakater. 7. En del med digte omhandlende palæstinensernes situation. 8. Samt en del om The Zionist Crimes, der indeholder en lang række rapporter over israelske overgreb med underoverskriften Only tip of the Iceberg. De tekster fra som jeg finder mest interessante, er allerede analyseret ovenfor. De stammer fra subdomænerne 2. og 3. om henholdsvis Hamas og Qassam og er udvalgt på grund af deres teologiske/ideologiske karakter. Det er værd at bemærke, at selv om beskæftiger sig meget meget med Izz al-din al-qassam-brigaderne, så 37 hacked, tracked, and NOW owned by the U.S.A er beskeden, der dukker op på skærmen, når man forsøger at logge ind på disse og lignende websites, der af den amerikanske stat betragtes som havende et så skræmmende indhold at det ikke må kunne læses on the world wide web. 38 Subdomæner er de hovedområder sitet er opdelt i, og som findes i venstrespalten ligegyldigt hvor på sitet, du befinder dig. 21

22 ækvivaleres Hamas aldrig med Izz al-din al-qassam brigaderne på men benævnes konsekvent Qassam Brigades, Hamas military wing beskrivelser af Hamas på arabisk Websitet, er et noget større og mere broget website end Irving Jensen kalder for Hamas hjemmeside og henviser i sin ph.d. hertil for læsning af Hamas løbesedler, al-bayânât. (Jensen 2002: 165) 40 På forside kan man vælge siden på syv forskellige sprog: arabisk, farsi, urdu, malaj, russisk, fransk og engelsk. Det interessante er, at indholdet er forskelligt på de forskellige sprog, således er den arabiske del af websitet den største med 20 subdomæner, mens den engelske del af websitet er den mindste med kun 9 subdomæner 41. Der er ikke tale om den arabiske side oversættes til de andre sprog, dertil er indholdet simpelthen for forskelligt. Det er ganske enkelt ikke de samme nyheder osv., der står på de forskellige sprog. Derfor må blive redigeret af en hel del forskellige personer, der dog tydeligvis deler det samme ideologiske fundament. Jeg vil af sproglige årsager holde med til de dele af websitet, der er forfattet på fransk, engelsk og arabisk, dog skal det siges at det af titlerne på subdomænerne på urdu-delen og malaj-delen kan konstateres at indholdet ikke er langt fra indholdet på de dele af websitet, der er forfattet på fransk, engelsk og arabisk. Således indeholder urdu-delen eksempelvis også en side om Sihiyûni 42 og malaj-delen om Teroris Zionis. Det er ikke rigtigt noget på de engelske og franske sider, der ikke også findes på den arabiske del af domænet 43. Omvendt er der til gengæld en hel del på arabisk, der ikke findes på de andre dele af domænet. Det, der hovedsageligt adskiller den arabiske del af websitet fra den franske og engelske del, er subdomænet om Harakat Hamâs, der er redaktørerne af egen beskrivelse af Hamas til arabisklæsende (ikke mange ikkemuslimer) og derfor udgør et særdeles interessant og hidtil ubearbejdet, i hvert fald på dansk, kildemateriale. Jeg vil derfor koncentrere mig om denne del af websitet, dog suppleret med en enkelt artikel fra subdomænet Shu ûn al-kayân, fordi der her findes et forsøg på en teologisk afvisning af jødernes ide om det forjættede land, Ard al-mi âd. Først subdomænet Harakat Hamâs, der endvidere inddelt i yderligere syv (subsub)domæner: 39 Se eksempelvis nyheden Zionist court delivers outrageous verdicts against Palestinian prisoners fra d. 19/7-2004, 40 Irving Jensen har i en personlig samtale fortalt, at heller ikke han ved, hvem der redigerer denne website. 41 Delen på farsi har ikke virket/ være lukket ned hele sommeren 2004, men mit bud er at den fylder ca. det samme som delen på urdu, der har 14 subdomæner. 42 Urdu (og farsi i øvrigt) skrives med det arabiske alfabet. 43 Se Bilag 1 & 2 for en oversigt over hvilke subdomæner de forskellige dele af websitet er inddelt i. 22

23 1. Nubdha an Harakat Hamâs (artikel om bevægelsen Hamas) 2. al-bayânât (løbesedler) 3. Wathâ iq Harakat Hamâs (bevægelsen Hamas dokumenter) 4. Sijil al-majid (vejen til ære beskrivelse af en lang række martyraktioner) 5. Shuhadâ (martyrer - billeder og beskrivelser af martyrernes levned) 6. al-qâda (lederne - beskrivelser af bevægelsens ledere) 7. Hiwâr wa Muqâbalât (dialog og diskussioner) Jeg vil fokusere på sub-subdomænet Nubdha an Harakat Hamâs, der en lang artikel med 11 forskellige kapitler/afsnit, fordi redaktørerne her giver deres version af grundlaget for Hamas tilblivelse, deres forhold til militære aktioner og deres forhold til Selvstyret, altså de samme temaer, som jeg har gennemgået og diskuteret ovenfor i afsnittene om Hamas foranderlige ideologi. I forbindelsen med Hamas tilblivelse understreges det, præcis som på at Baruch Goldstein massakren var det afgørende vendepunkt for Hamas syn på, hvilke midler der kan bruges i kampen mod Israel:!" #$%&' ()#!" *+&, #) -&$. / //.*+&, #) =#>?@ 100&2 : ;#< 30 &2 +#,3$4 5+1 #. 67 6B 63$ #, #" LM+ N4& 2&, OF$C P.#% JC KF" "I#C" BC DE+ #, F"# GC 44.OQE < 2 P G,M R0!" #, /#') < E S) -&$ M4 Når israelerne kunne lade Goldstein vade bevæbnet ind i en moske 45, er det hele Israel der står bag massakren på civile, hvorfor Hamas herefter finder overgreb på israelske civile legitimt. Israel, eller zionisterne som Hamas konsekvent kalder det, har altså selv legitimeret Hamas militære aktioner: 46 2&, U3,&. 61. B 5 $4 4& 6T3 *TE 6E# Læg mærke til at aktionerne tillægges Hamas og ikke Izz al-din al-oassam-brigaderne, hvilket også fremgår af subdomænet med titlen Sijil al-majid, der er en beskrivelse af Izz al-din al- Oassam-brigadernes martyrers vej til martyrium. Det interessante ved dette subdomæne er, at 44 (en lang artikel bestående af 11 afsnit) - betyder (min oversættelse): I februar 1994 begik den terroristiske, jødiske bosætter, kaldt Baruch Goldstein, en forbrydelse mod bedende i Ibrahimi-moskeen i Hebron, hvad der førte til hen ved 30 palæstinenseres martyrdød og sårede cirka 100 andre med jødiske terroristkugler. Omfanget af forbrydelsen og dens effekt tvang Hamas til at erklære totalkrig mod den zionistiske besættelse og udvide dens (Hamas) aktiviteter til at omfatte alt israelsk som slår sig ned på arabisk jord i Palæstina for at tvinge zionisterne til at stoppe deres forbrydelser mod forsvarsløse palæstinensiske civile. 45 Ibrahimi-moskeen er muslimernes del af Patriarkernes grav, der også er helligsted for jøder (og kristne), og er bevogtet af det israelske militær, hvorfor Goldstein umuligt kan være kommet bevæbnet ind i moskeen uden de israelske soldaternes medvirken betyder (min oversættelse): De militære aktioner udgør et strategisk instrument hos bevægelsen (Hamas) med hensyn til at konfrontere det zionistiske projekt. 23

24 forsiden viser et billede af de bevæbnede brigader med titlen, Sijil al-majid li-katâ ib al-shahîd Izz al-din al-qassam, mens den indledende overskrift til de enkelte beskrivelser af hvert martyrium har overskriften: I#C V#" 64, altså vejen til ære Hamas aktioner. Heller ikke her skelnes der altså mellem Hamas og Izz al-din al-oassam-brigaderne. legitimt: Hamas understreger dog, at det absolut kun er i den palæstinensiske kontekst, at vold er C#4 K $E #,2W X$7 O V#T$. Y#. #,.!$ X+ Z- * N.BE. L" #, D B 47 $ < P) 6?+ 2&, OF$C P #,$.#[. Dette stemmer jo fuldstændig overens både med Hamas charter og med Nüsses betragtning om indarbejdelsen af nationalisme i Hamas (oprindeligt Det Muslimske Broderskab) ideologi. Til gengæld er forholdet til Arafat absolut ikke lige så positivt formuleret, som det var i charteret, hvor PLO jo var: among the closest to the Hamas (Hamas 1988, art. 27). I år 2004 har piben fået en anden lyd, i hvert fald blandt de Hamas-folk, der redigerer E N. ]#E$ V#0# V^_. ^_. `B1 D " GT <4" K1 "I#C".F4\.#[ BC LE 2a G,1. "&. [$ < b.#0_!" &[ #, K1 B.c 2&, PLO, der jo indgik Oslo-aftalerne bag oprettelsen af Selvstyret, er ifølge Hamas nu altså i direkte ledtog med zionisterne, der bruger Selvstyret som skjul: 49 GT <4 R? d#$? " *+#, #,.#2 B,&. e &#C #, K1.c Det er lige før Selvstyret med Arafat i spidsen anses for at være værre end zionisterne. En forræder er jo som bekendt det værste af alt, værre end din fjende 50. "I#C" BC K_ Angående den zionistiske fjende må det siges, at subdomænet Shu ûn al-kayân bekræfter Nüsses pointe med, at Hamas antisemitisme faktisk ikke er racistisk. Subdomænet indeholder hovedsageligt artikler med teologisk argumentation. Eksempelvis argumenteres der for, at gud aldrig har lovet jøderne et land. Således konkluderes det i artiklen Ard al-mi âd, det forjættede land, at: betyder (min oversættelse): Bevægelsen har ikke noget fjendskab mod og (betragter heller ikke) en hvilken som helst stat som en krigszone, ej heller overtager (Hamas) konfrontationer med andre staters anliggender, eftersom bevægelsen mener, at modstandens område (i kampen) mod den zionistiske besættelse begrænser sig til (at være) inden for de besatte palæstinensiske områder. For Hamas er de besatte områder som nævnt ovenfor hele Palæstina, og ikke kun Gazastriben og Vestbredden betyder (min oversættelse): Den islamiske modstandsbevægelse, Hamas, anser ikke Selvstyret for mere end blot et udspring af udspring af sameksistensaftaler med den zionistiske fjende, og bevægelsen tror at zionisterne godkendte oprettelsen af dette styre for at opnå en række af deres nutidige og fremtidige målsætninger betyder (min oversættelse): Bevægelsen, Hamas, tror, at zionisterne forsøgte at undgå konfrontation med bevægelsen (Hamas) og dens jihâd-program ved at skjule sig bag Selvstyret 50 Se eksempelvis Rasmus Boserup (2003) A Dirty War of Independence, for en demonstration af, hvorledes tilfangetagne forrædere blev behandlet langt hårdere end de tilfangetagne franske fjender i den algeriske uafhængighedskrig. 24

25 51.!4&.!" f2#4 g #,Q21 $ L)&$ D. #,2W Jødernes torah er altså ikke identisk med den oprindelige torah, som gud åbenbarede den, ifølge Hamas, hvilket er fuldstændig i overensstemmelse med koranen og klassisk islamisk dogmatik. Det foranderlige Hamas opsummering Vi har set, hvor pragmatisk Hamas ideologi er. Det er som om Hamas ideologi kan tilpasse sig konteksten næsten efter behag. De har adopteret og indarbejdet vestlige idéer og på nærmest magisk vis fået dem til at fremstå som klassiske islamiske termer. Desuden er det demonstreret hvor mangeartet en bevægelse Hamas er rent organisatorisk. Der er ikke enighed i Hamas om, hvorvidt en hudna vil være et fornuftigt middel. Især Hamas eksilledelse og de websites, de redigerer, advokerer for det militære engagement, der desuden må siges at være mere eller mindre tvunget af omstændighederne, forstået på den måde at bevægelsen sandsynligvis ganske enkelt ikke ville have bevaret sin folkelige opbakning, såfremt den havde insisteret på en ikke-voldelig strategi. At insistere på at kalde Hamas for fundamentalistiske giver derfor ikke mening, med mindre man opererer i en orientalistisk diskurs, hvilket, som vi skal til at se, imidlertid er meget almindeligt. Del 2: Hamas i det danske mediebillede In the fifteen years since Covering Islam appeared there has been an intense focus on Muslims and Islam in the American and Western media, most of it characterized by a more highly exaggerated stereotyping and belligerent hostility than what I had previously described in my book. (Said 1997: xi) Så markant indleder Edward Said 1997-introduktionen til Covering Islam. Det er jo noget af en påstand, ikke desto mindre vil jeg i denne del af opgaven forsøge at demonstrere, at Saids pointe holder, hvad angår italesættelsen af Hamas i det danske mediebillede. Det er imidlertid ikke et helt uproblematisk projekt. For det første, hvordan vurderes det om et mediebillede er essentialistisk? Og for det andet, er der mon ikke store forskelle på det amerikanske mediebillede, som har Saids hovedinteresse, og det danske mediebillede? For at starte med det første, så er vurderinger af mediebilleder en temmelig svær disciplin, alene det faktum at kvantiteten af nyheder, der produceres på daglig basis er enorm, vanskeliggør sådanne vurderinger. Denne volumen er vel i sig selv et argument for at kalde såvel det vestlige som det danske mediebillede mangeartet. Hvordan skulle det næsten kunne være andet? Hvis der betyder (min oversættelse): (Eftersom) den (jødernes torah) er korrumperet og ikke er den torah, som gud, den ophøjede, åbenbarede for Moses. 25

26 så alligevel skulle kunne spores klare tendenser mod en ensidig præsentation/italesættelse af et fænomen, må det siges at være temmelig interessant. Angående forskellene på det amerikanske og danske mediebillede, så ender spørgsmålet lidt i den samme vurderingsproblematik. Når jeg har valgt det danske mediebillede til at illustrere min pointe, så er det begrundet i, at der helt tydeligt foregår en diskursiv kamp i det danske mediebillede om italesættelsen af Hamas. En diskursiv kamp, der også findes i det danske politiske landskab. I USA ser tingene imidlertid lidt anderledes ud, i hvert fald i det politiske landskab. Efter 9/11 har det været småt med antiessentialismen. Den amerikanske administrations massive italesættelse/markedsføring af The War on Terror som en nødvendig konsekvens af den nationale katastrofe, 9/11, og skabelsen af dikotomien mellem The Free World og dens fjender, The Extremist Terrorists, heriblandt Hamas, forklarer Bushs syn på Hamas: Hamas is an extremist group that calls for the total destruction of the State of Israel. It is one of the deadliest terrorist organizations in the world today. (Bush 2001b) 52 Endvidere fremgår det af det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside, at Hamas ligefrem kan ækvivaleres (a.k.a.) med Izz al-din al-qassam-brigaderne 53. I forlængelse heraf, skal det nævnes at Hamas er på U.S State Department s terrorliste, hvorimod det er Izz al- Din al-qassam-brigaderne, og ikke Hamas, der er på EU's terrorliste (Jensen 2002: ) Det er vel i virkeligheden ikke så overraskende, at det nuancerede syn på Hamas som bevægelse har trænge kår i USA, når man sammenholder dette citat med Bushs berømte ord/doktrin: Every nation in every region now has a decision to make: Either you are with us or you are with the terrorists. (Bush 2001a) 54 Med andre ord: et nuanceret syn på Hamas vil kunne betegnes som en slags landsforræderi. Det er imidlertid ikke ideen med denne opgave at argumentere for, at det danske mediebillede er mere nuanceret en det amerikanske. Det danske mediebillede er valgt som case, fordi der her tydeligt foregår en diskursiv kamp om, hvorledes Hamas skal italesættes. Og opgavens argument står ganske enkelt stærkere, hvis der selv midt i en sådan kamp kan spores en indlejret diskursiv fastlåsning af fænomenet Hamas. Eksistensen af denne indlejrede diskursive fastlåsning vil jeg forsøge at demonstrere med eksempler fra protokolnyheder, altså en slags notitser, på TV2s og DRs websites. Protokolnyheder udgør i mine øjne det bedste materiale til at afdække den slags indlejringer, fordi de netop præsenteres som værende neutrale facts, der ingen meningsdannende funktion har, men blot er oplysninger

27 Det, jeg vil forsøge at demonstrere i dette kapitel, er altså, at der i det danske mediebillede findes en essentialistisk italesættelse af Hamas, på trods af debatten/den diskursive kamp, hvilket fremtvinger spørgsmålet: hvorfor er det så nærliggende at italesætte Hamas essentialistisk selv i en kontekst, hvor det mere nuancerede syn på Hamas får plads? Et spørgsmål som den tredje og sidste del af opgaven Den vestlige sekulære selvopfattelse vil forsøge at besvare. TV2s og DRs billede af Hamas Ved en Google-søgning på Hamas begrænset til danske websites dukker protokolnyheder fra både og frem i top Der er sådan, at Google har et sindrigt system, PageRank, der vurderer en websites værdi i forhold til søgeord qua internettets linkstruktur. Dette system er dog kun rimeligt troværdigt, men i alle fald en indikator på, at disse sider er blandt de mest læste i forbindelse med søgninger på Hamas. 56 De andre hits i Googles top10 på søgningen Hamas stammer fra webstederne hvor Irving Jensen er en af redaktørerne for Mellemøstenstoffet, der redigeres af Dansk Palæstinensisk Venskabsforening og i øvrigt i den i metodeafsnittet citerede artikel af Helle Merete Brix kaldes for stort set ren propaganda for den palæstinensiske sag (Brix 2003), der definerer sig selv som et tværpolitisk (dog hovedsageligt venstreorienteret, min kommentar) samarbejdsforum 57, der er Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninisters website, og endelig en anmeldelse af Irving Jensens Hamas I Gazastriben fra Institutbladet for Religionshistorie ved Københavns Universitet. Alle disse top10 hits, der ikke er fra eller må siges at præsentere Hamas som en mangeartet bevægelse, som det også er forsøgt ovenstående i denne opgave. Så det er i hvert fald et synspunkt, der spiller en væsentlig rolle i den diskursive kamp. Men hvordan præsenteres Hamas så hos landets to store nationale medieproducenter? Hittet fra er en protokolnyhed med titlen Hamas-leder dræbt på Vestbredden, der indledes med følgende definition af Hamas: En lokal leder af den militante palæstinensiske gruppe Hamas er blevet dræbt af israelske soldater i byen Hebron på Vestbredden, oplyser palæstinensiske sikkerhedskilder. (DR 15/7-2004) Søgningen foretaget 21/ Der kan være forekommet enkelte ændringer i denne top10 siden. 56 Læs mere om, hvordan PageRank præcist fungerer på Når jeg kun kalder systemet rimeligt troværdigt er det fordi det kan manipuleres med såkaldte Google Bombs, eksempelvis er topmatchet på søgningen miserable failure således adressen Det Hvide Hus officielle biografi over George W. Bush. Se evt. for yderligere information om Google Bombs. 57 Se boykotisrael.dk s støtteliste på

28 Der skelnes altså her ikke mellem Hamas og Izz al-din al-qassam-brigaderne som værende den militante organisation. Præcis på samme måde italesættes Hamas i de to hits fra Således hedder det under titlen Hamas-bil eksploderet I Gaza: Den ødelagte bil tilhører den militante organisation Hamas, og der var israelske kamphelikoptere i luften kort før eksplosionen. (TV2 7/7-2004) 59 Mens nyheden Hamas-angreb under Sharon-besøg indledes med formuleringen: Militante muslimer sendte i dag to raketter mod en israelsk by, mens premierminister Ariel Sharon var på besøg. (TV2 29/6-2004) 60 Unægteligt en temmelig ensidig præsentation af Hamas. For kontrollere at denne italesættelse ikke kun gælder disse Google-topmatches, søgte jeg også på Hamas kun på domænet tv2.dk. Hamas omtales enten som den militante palæstinensiske Hamas-organisation eller som den militante Hamas-organisation i samtlige af top10 hits fra der rent faktisk omhandler Hamas. 61 Og endnu mere sigende er det, at ingen af hittene har en nuanceret fremstilling af Hamas som værende andet end en militant organisation. Det samme mønster gør sig gældende ved top10-hittene fra Således hedder det under titlen Israel dræber Hamas-lederen sheik Yassin, at: Den åndelige leder og grundlægger af den militante palæstinensiske gruppe Hamas, sheik Ahmed Yassin, blev tidligt i morges dræbt under et israelsk missilangreb i Gazastriben. (DR 22/3-2004) 62 I et enkelt af top10-hittene fra 63 undlades det at beskrive bevægelsen som militant, men i stedet kaldes Hamas for radikal (DR 23/3-2004) 64, mens der i to af top10-hittene sondres mellem Hamas og Hamas militære gren, Izz al-din al-qassam-brigaderne, nemlig ved en billedtekst til artiklen Sheik Ahmed Yassins begravelse, hvor formuleringen lyder: Bevæbnede Palæstinensere fra den militære gren af Hamas ved begravelsen. (DR 23/3-2004) 65 Og under titlen Israel dræber ny Hamas-leder, hvor Rantisi citeres for at have sagt: En del af hittene handler ikke om Hamas, men om israelske forholdsregler efter likvideringen af Hamas åndelige leder, Sheikh Ammed Yassin. Se listen over top10 hits på hamas fra på: arch=tv2.dk. Søgning foretaget d. 22/ Se listen over top10 hits på hamas fra på: arch=dr.dk. Søgning foretaget d. 22/

29 - Premierminister Ariel Sharon og israelerne vil aldrig kunne føle sig sikre. Vi vil bekæmpe dem, indtil Palæstina er befriet, hele Palæstina, sagde han til tusinder af Hamas-tilhængere efter sin udnævnelse. Rantissi opfordrede samtidig den militære fløj af Hamas, Ezzedin al-qassam Brigaderne, til at "give Israel en lærestreg". (DR 17/4-2004) 66 Summa summarum: I enkelte artikler fra sondres der mellem Hamas og Izz al-din al- Qassam-brigaderne, men det er undtagelserne og ikke normalen. På findes denne sondring ikke, i hvert fald ikke i de 10 mest læste Hamas-nyheder. Det er heller ikke så vigtigt for mit argument om den overhovedet findes på eller ej. Det vigtige er, at det ikke er normalen, og man i Danmarks to store nationale mediekoncerner som oftest helt automatisk opfatter Hamas som en militant organisation. Dette betyder dog på ingen måde at det mere nuancerede synspunkt aldrig kommer til orde, således bruger såvel TV2 som DR ofte eksempelvis Irving Jensen som ekspert, når det sker noget i Israel/Palæstina, jævnfør Helle Merete Brixs citerede kritik i metodeafsnittet. En kritik, der ikke står alene. Således er fortalerne for den essentialistiske opfattelse af Hamas som tidligere nævnt også særdeles velrepræsenteret i den diskursive kamp om den hegemoniske position vedrørende Hamas. Den essentialistiske opfattelse af Hamas og islamisk fundamentalisme i Danmark Helle Merete Brixs kritik af DRs brug af eksperter er på ingen måde enestående. Faktisk findes der en hel forening ved navn Kritiske Licensbetalere, hvis eneste formål er at: belyse skævheden i DR s programproduktion og på denne måde bevidstgøre politikere, medier og frem for alt de magtesløse licensbetalere om den venstreorienterede propaganda, som DR i kraft af sin magtfulde placering er i stand til at eksponere. (KLCB 2004a) 67 På denne forenings website, findes en lang række eksempler på, hvad de opfatter som værende DRs venstreorienterede propaganda. I forbindelse med Hamas har de en kritik af DRs fremstilling af et selvmordsbombeangreb i Tv-avisen d. 28. januar Således hedder det: I denne TV-avis forsøges forløbet fremstillet som om Hamas (beskrevet som en palæstinensisk militant gruppe ) hævner en massakre begået af Israel, til trods for at informationerne til rådighed ikke tyder på en sammenhæng mellem episoderne. Ydermere bliver den palæstinensiske massakre på 10 civile beskrevet som en selvmordsbombe, hvorimod den israelske aktion imod bevæbnede medlemmer af en terrorgruppe (eller militante palæstinensere om man vil) bliver betegnet som en massakre. (KLCB, 2004b) 68 Hamas er altså en terrorgruppe, der til nød kan beskrives som militante palæstinensere, om end skribenten finder denne betegnelse en anelse vag (venstreorienteret?). Hvad der i realiteten skete i

30 episoden der gik forud, og som der opponeres mod at kalde en massakre, refererer skribenten fra organisation Support Israel 69, der beskriver forløbet således: I virkeligheden var der tale om en fire og en halv time lang, meget intens ildkamp mellem israelske soldater og bevæbnede palæstinensere. Den israelske aktion nær den jødiske bosættelse Netzarim i Gaza var en reaktion på gentagne palæstinensiske angreb på soldater og civile israelere i området. Da de israelske tanks kørte ind i den nærliggende palæstinensiske landsby, blev de beskudt af palæstinenserne, hvorefter ildkampen begyndte. Omkring otte af palæstinenserne blev dræbt, og fem af de dræbte blev efterfølgende identificeret som medlemmer af den fundamentalistiske terrorgruppe Hamas. Israel begår ikke massakrer på palæstinenserne, og heller ikke dette sammenstød var en massakre. (KLCB 2004b) 70 At Hamas kaldes den fundamentalistiske terrorgruppe er tydeligvis, ifølge skribenten, mere passende blot DRs militante palæstinensere. Kritiske Licensbetalere er imidlertid ikke alene på banen. Tidligere omtalte Helle Merete Brix har sammen med Lars Hedegaard og Torben Hansen udgivet bøger i såvel 2002 som 2003 om den islamiske trussel med titlerne Islam i Vesten og I krigens hus: Islams kolonisering af Vesten. Disse bøger cirkler omkring ideen om en verdensomspændende islamisk konspiration, hvis mål er intet mindre end verdensherredømmet. 71 Parallellen til Hamas fokusering på ideen om en verdensomspændende jødisk konspiration synes slående. Men Brix, Hedegaard og Hansen skriver ikke kun bøger, de er også endog meget aktive som debattører i den skrevne danske presse. En søgning i Avisdatabasen på Infomedia, der indeholder alle artikler og debatindlæg bragt i de store danske dagblade 72, viser at Helle Merete Brix har haft 20 indlæg i den skrevne danske presse det seneste års tid, 18 i de tre store landsdækkende dagblade og to i Weekendavisen. De syv af indlæggene har været kronikker, hvoraf ikke mindre end seks er blevet bragt i den samme avis, nemlig Berlingske Tidende. Uden at have lavet en statistik over samtlige det seneste års kronikker i Berlingske Tidende, tør jeg dog godt hævde, at hele seks kronikker i samme avis på et år må siges at være usædvanligt mange. Det er ikke usandsynligt at Brix er den enkeltperson, der har fået flest kronikker bragt det seneste års tid i Berlingske Tidende. Samtlige disse seks kronikker handler med varierende indgangsvinkler om 69 Se mere om denne organisation på deres website: Se eksempelvis Østergaards anmeldelse af I krigens hus, Weekendavisen d. 10. oktober 2003 og Jarlners anmeldelse i Politiken d. 10. oktober Det skal nævnes i samme vending, at enkelte har bifaldet bogen, blandt andre historieprofessor fra Syddansk Universitet, Bent Jensen, der i sin anmeldelse af bogen i Jyllands-Posten, kaldte bogen for: en foruroligende bog, som rejser flere spørgsmål og bør give anledning til en dybtgående besindelse. Hvordan har det kunnet gå til, at de ledende politikere i Danmark og andre vesteuropæiske lande har ladet denne katastrofe for den europæiske civilisation udfolde sig trods de mange advarsler i tide om at få rebet sejlene? (Jensen 2003). 72 Avisdatabasen kan mangle enkelte indlæg, da den er afhængig af avisernes egen uploading. Infomedias egen beskrivelse af Avisdatabasen lyder: Avisdatabasen alle år indeholder alle artikler, kronikker og læserbreve fra alle InfoMedias aviskilder fra så langt tilbage som de går (for visse kilders vedkommende vil det sige helt tilbage til 1985) og frem til idag. Det er med andre ord en database, som samler stof fra Berlingske Tidende, B.T., De Bergske Blade, Ekstra Bladet, ErhvervsBladet, Fyens Stiftstidende, Information, Jyllands-Posten, Politiken, Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad, Urban, Weekendavisen og Aktuelt. 30

31 den islamiske trussel. Helle Merete Brix er virkelig en kvinde, der i det hele taget spiller en central rolle i den danske mediedebat, således findes der hele 117 indlæg i det seneste år, der refererer til hende. 73 Hvis blikket vendes mod kollegaen, Lars Hedegaard, så står han for ikke mindre end 185 indlæg det seneste års tid qua sit job som fast kommentator i Berlingske Tidendes klumme Groft Sagt. Der er dog en noget større variation i Hedegaards temaer end Brix. Således handler flertallet af Hedegaards kommentarer hverken om fundamentalisme eller islam. Hedegaards indlæg samt naturligvis udgivelsen af I krigens hus har fremkaldt ikke mindre end næsten 300 indlæg i den samlede danske skrevne presse det seneste år, der refererer til ham, altså næsten et indlæg om dagen. Det må da kaldes en indflydelsesrig meningsdanner. Til sammenligning er der i det seneste år 32 referencer til Michael Irving Jensen. 74 Hvis blikket vendes mod indholdet af Brix og Hedegaards forfatterskab, så kan det karakteriseres som generelt islamofobisk. Således lyder det selv i overskriften til en temmelig positiv anmeldelse af I krigens hus i Berlingske Tidende, at: Brix, Hansen og Hedegaard har skrevet en rationel islamofobisk bog, der er en overvejelse værd. (Lilleør 2003) Ingen tvivl om at Hamas er fundamentalister i disse forfatteres øjne, men noget tyder på at deres agenda, nærmere er pointen, at alt islamisk er fundamentalisme. Så hvorfor er dette radikale standpunkt interessant i forhold til denne opgaves argumentation? Fordi deres hovedargument er, at grunden til at islam generelt er fundamentalistisk er, at de islamiske samfund aldrig har gennemgået en sekulariseringsproces. Argumentet hviler altså på dikotomien mellem fundamentalisme (det religiøse) og sekularisme (det moderne). Et godt eksempel på, hvor grundlæggende og udbredt dette standpunkt er, er det jubelkor, der mødte udgivelsen af Ibn Warraqs Derfor er jeg ikke muslim på dansk, oversat af Lars Hedegaard, i foråret Således opfordrer Lars Bonnevie, i sin anmeldelse af bogen i Weekendavisen, ligefrem Dansk PEN til at gøre Ibn Warraq til æresmedlem og afslutter sin anmeldelse: En fredelig sameksistens mellem islam og den frie tanke er næppe i sigte, og Ibn Warraqs bog kan på det kraftigste anbefales til dem, der ønsker at vide hvorfor. I visse situationer er det nærmest kriminelt at være uvidende, og dette er en af dem. (Bonnevie 2004) 73 Søgningen på Infomedia er foretaget d. 23. juli Med reference menes der her at det præcise udtryk Lars Hedegaard forekommer 298 gange ud over de 185 artikler/indlæg, han selv har skrevet. Ligeledes forekommer Michael Irving Jensen 32 gange ud over de 9 artikler/indlæg, han selv har skrevet. 75 Med jubelkor menes, at bogens udlægning af islam og Warraqs præsentation af islamologiens forskningshistorie blev ukritisk modtaget som værende korrekt på trods af, at Danmarks internationalt absolut mest anerkendte islamforsker, Jakob Skovgaard-Petersen, har påpeget bogens tendentiøse karakter. Se Skovgaard-Petersen (2004). 31

32 Bonnevie gør også opmærksom på, at Warraq selv afviser termen fundamentalisme, fordi skellet slet og ret går på om man er religiøs eller ej, muslim eller ikke-muslim. Ved at bruge begrebet fundamentalisme antyder man, at der findes en acceptabel, ikke-fundamentalistisk, udgave af islam, hvilket Warraq på ingen måde vil være med til: Islam er obskurantismens bolværk mod moderniteten, og af samme grund afviser Ibn Warraq også fundamentalismen som begreb i forbindelse med islam: en muslim, der tager sin religion alvorligt, vil under alle omstændigheder have holdninger, ikke-muslimer nødvendigvis må opfatte som middelalderlige, når det gælder demokrati og frihedsrettigheder. (Bonnevie 2004) Ibn Warraq og The Institute for the Secularisation of Islamic Society Som det fremgår af bogens titel er Ibn Warraq 76 ikke længere muslim. Det er han ikke, fordi han ganske enkelt mener, at islam er den farligste religion i verden qua sin ekspansive og totalitære karakter. En karakter, der får lov at blomstre, fordi de islamiske samfund ifølge Warraq aldrig har gennemgået en sekulariseringsproces. Derfor har Ibn Warraq lavet et oplysningscenter på internettet med navnet The Institute for the Secularisation of Islamic Society (ISIS), Selve navnet illustrerer vigtigheden af dikotomien mellem sekularisme og det (fundamentalistiske) islamiske samfund. Dette institut er langt fra alene om at udbrede dette budskab. Der findes indtil flere søster-websites, blandt andre på hvis website Warraq beskriver, hvad han finder er islams grundessens: The world is divided into two spheres, Dar al-islam and Dar al-harb. The latter, the Land of Warfare, is a country belonging to infidels which has not been subdued by Islam. The Dar al-harb becomes the Dar-al Islam, the Land of Islam, upon the promulgation of the edicts of Islam. Thus the totalitarian nature of Islam is nowhere more apparent than in the concept of Jihad, the Holy War, whose ultimate aim is to conquer the entire world and submit it to the one true faith, to the law of Allah. ( For Warraq findes der altså kun et ekspansivt Jihâd-begreb. Den defensive Jihâd-opfattelse, jeg har gennemgået hos Hamas ovenfor, vil for Warraq være et tegn på fejltolkning. Warraq introducerer i citatet et centralt begreb i den orientalistiske, islamkritiske diskurs, der er tæt forbundet til den ekspansive Jihâd-opfattelse, nemlig islams totalitære natur. Accepterer man derimod den defensive Jihâd-opfattelse, som eksempelvis den franske filosof, Olivier Roy, så indebærer shari a-tanken, at samfundet ikke kan blive totalitært, forstået på den måde, at det politiske (staten) aldrig vil kunne opsluge det kulturelle/religiøse (den omgivende samfund), fordi shari aen er defineret som autonom (i forhold til staten) og uafsluttet. (Roy 1993: 21-23) 76 Ibn Warraq er et pseudonym, da han frygter for sit liv pga. sine bøgers indhold. Pseudonymet betyder søn af en lærd, hvilket i Warraq selvforståelse betyder at han er frafalden. 32

33 Det er imidlertid den stik modsatte præsentation af shari a, der leveres på The Institute for the Secularisation of Islamic Society s danske søster-website 77, hvor det hedder: Sharia - også kaldet islamisk lov - er navnet på et barbarisk lovsystem ( Websitet drives af det såkaldte Institut for Religionsstudier (IRS), og redaktørerne har i lighed med Warraq valgt anonymitet af sikkerhedshensyn. På websitet findes der en lang række artikler af diverse skribenter, blandt andre Helle Merete Brix og Lars Hedegaard. IRS formulerer selv deres formål således: Formålet med IRS er at fastholde sekularismen i politik, retspleje, nyhedsformidling, undervisning, forskning, den offentlige debat og det offentlige rum. Sekularisme - eller verdslighed - betyder, at der er en klar adskillelse mellem religion og politik, og det indebærer retten for det enkelte menneske til at følge sin fornuft og samvittighed og til at stræbe efter lykken uden pres eller tvang fra religiøse magthavere. På denne hjemmeside informerer vi derfor om den trussel, som islamisme og islamisk fundamentalisme udgør mod demokratiet, friheden og den vestlige civilisation. ( Dikotomien mellem sekularisme og islamisk fundamentalisme er altså helt central også på der må ses som en del af et internationalt netværk af meningsdannere med Ibn Warraq som en central ideolog, og det er som ovenstående har vist en dikotomi, der spiller en central rolle i den danske debat. Sammenholdes denne dikotomis udbredelse med det foranderlige Hamas demonstreret ovenfor i denne opgave, synes der at være en endog temmelig markant diskrepans. Det er mit bud, at denne diskrepans skyldes Den vestlige sekulære selvopfattelse. Del 3: Den vestlige sekulære selvopfattelse I Max Webers berømte værk om sammenhængen mellem Den protestantiske etik og kapitalismens ånd stiller han indledningsvis spørgsmålet: Hvilken følge af omstændigheder er årsagen til, at der i den vestlige civilisation, og kun i denne, er opstået kulturelle fænomener, som har universel betydning og værdi? (Roy 1993: 19) Man kunne så spørge videre, hvad er mon årsagen til, at der i den vestlige civilisation findes en så selvforherligende selvopfattelse, der tilmed synes at være defineret ud fra andres mangler, frem for egne dyder? Et bud kunne være at selvforherligelsen er med til at skabe en fælles identitet, et forestillet fællesskab. Benedict Anderson har præsenteret ideen om det forestillede fællesskab i forbindelse 77 Jeg kalder det for en søster-website, dels fordi der linkes til ISIS, samt at ordlyden er nærmest identisk i deres formålsbeskrivelser. ISIS formålsbeskrivelse kan i øvrigt læses på dansk som et af fem sprog, der kan vælges, hvilket vidner om Warraqs tankers popularitet i Danmark. 33

34 med nationalismens opståen i Europa, og for Said ender ideen om Europa med at være årsagsforklaringen på orientalismens succes: Orientalism is never far from what Denys Hay has called the idea of Europe, a collective notion identifying us Europeans as against all those non-europeans, and indeed it can be argued that the major component in European culture is precisely what made that culture hegemonic both in and outside Europe: the idea of European identity as a superior one in comparison with all the non- European peoples and cultures (Said 1995: 7) Men er det ikke en lidt vag forklaring? Der kan i hvert fald lige så overbevisende argumenteres for at de nationale fællesskaber har været af større betydning end ideen om det europæiske fællesskab de sidste par hundrede år, som jo er den periode, Said gennemgår i Orientalism. Bare de mange interne krige i Europa i den periode er vel en indikator på, at Saids forklaring ikke er tilstrækkelig? Faktisk er der blevet argumenteret for at ideen om den tyske nation, det tyske nationsbegreb, lige præcis må anskues som en konsekvens af Napoleons nedslagtning af tyskerne i slaget ved Jena Der måtte ganske enkelt opbygges den samhørighed, hvis mangel blev betragtet som årsagen til det smertelige nederlag (Tibi 1981: 3-12). Saids brug af ideen om en fælles europæisk identitet som forklaringsmodel synes altså langt fra uproblematisk. Mit bud er i stedet at betragte protestantismens idehistoriske sejr i Europa som årsagen til orientalismens succes. Ganske vist blev alle europæiske lande ikke protestantiske, men det protestantiske skel mellem kirke og stat vandt også i de katolske lande den idehistoriske sejr i form af Oplysningstidens opgør med Middelalderkirkens magtmisbrug. Således har Peter Gay argumenteret for, at: the Enlightenment can be read as a long struggle against the regime of truth that was centered in and championed by the medieval church (Lincoln 2003) En kamp, der idehistorisk set i vestlig tænkning afgørende bliver forankret med Kants filosofiske isolering af metafysiske spørgsmål som værende et anliggende for individets personlige metafysiske spekulation. Grunden til at Kant er så central i vestlig tænkning er, at han formår at bevare både fornuften og metafysikken i kraft af deres totale adskillelse. Den vestlige tænkning før Kant diskuterede, hvorvidt erkendelsens kilde var fornuften eller erfaringen, altså hvorvidt der gives erkendelse forud for erfaringen. Hvad Kant gør så genialt er at afvise denne diskussion som forfejlet. Erkendelsen har ikke enten fornuften eller erfaringen som sin kilde, men begge to i et sindrigt samspil. Kant foretager nemlig hvad han selv og eftertiden kalder den kopernikanske vending inden for filosofien. I stedet for som rationalisterne og empiristerne at diskutere, hvorvidt der gives erkendelse forud for erfaringen, antager Kant at det er genstandene, der må rette sig efter vores erkendelse. Erfaringen af en genstand (objektet) bliver således afhængig af det erkendende subjekt, hvorimod såvel 34

35 rationalister som empirister jo havde som udgangspunkt, at det var objekterne der påvirkede subjektet (Løgstrup 1990: 21-22). Hvordan tingene er i og for sig (Das Ding an Sich), altså hvordan verden i virkelighed ser ud, kan vi intet vide om, men det betyder ikke at der ikke findes sande udsagn forud for erfaringen. Eksempelvis må vores anskuelsesformer, tid og rum, samt vores forstandskategorier, eksempelvis årsagsbegrebet, nødvendigvis stamme fra fornuften, da de jo umuligt kan være erfaret, hævder Kant. Matematikken er hos Kant således en ren videnskab qua dens forankring i anskuelsesformerne, mens naturvidenskaben benytter begge erkendelsens kilder i kraft af kombinationen af anskuelsesformer og eksperimenter. Metafysisk tænkning derimod er i forankret i nogen sikker viden og kan derfor hos Kant kun stamme fra fornuftens leg med sig selv. Således redder Kant metafysiske spørgsmål fra videnskabelige indvendinger. Vi vil aldrig kunne bevise guds eksistens, men heller aldrig at der ikke findes en sådan. Således er det klassiske protestantiske skel mellem tro og viden filosofisk forankret med Kant. (Gilje & Skirbekk 1995: 53-63) Statsteoretisk betyder det, at staten bør tage sig af at fremme videnskaben, mens trosspørgsmål bliver op til det enkelte individ. Staten bør altså på ingen måde blande sig i religiøse spørgsmål. Og her er det vigtigt at bemærke, at sekularitetstanken altså er en protestantisk tanke, og således udtryk for ét bestemt religionssyn. Lige præcis det, at det rationelle og det sekulære qua Kant er så tæt forbundet som idéer, tror jeg er en meget vigtig del af forklaringen på Vestens selvforherligende sekulære selvopfattelse. Det sekulære er ganske simpelt en del af fremskridtet, rationaliteten, det moderne. David Zeidan forklarer i en reference sammenhængen mellem begreberne og deres betydning således: Secularism is understood as an ideology based on the Enlightenment view of man and reason at the center of the universe and as the basis of knowledge. Secularization as the process through which spheres of society dominated by religion gradually come under the control of secular institutions. Modernity designates all Western development since the Renaissance. Modernization is a value-free process utilizing science and technology which results in an increase in the productivity of human labor. Modernism is an ideology which views man s increasing ability to control nature and develop technologically as inevitable moral progress. (Zeidan 2003: 61) På grund af Oplysningstidens rationalitetsbegreb, der finder sin endelige form med Kant, bliver modernitet opfattet som vestlig sekulær udvikling. Vi har ellers ovenfor set, hvordan mange islamisme-forskere påpeger islamismens moderne karakter. I den forbindelse har Zeidan en interessant betragtning omkring modsætningsforholdet mellem religion og modernitet, nemlig: Fundamentalist religion however does not resist modernity per se, but rather its secularist aspects, and the term fundamentalism is therefore useful in describing resistance to secularism in various religions and cultures. (Zeidan 2003: 71) Endnu en gang ses dikotomien mellem fundamentalisme og sekularisme. Det interessante er her, at Zeidan ganske vist påpeger fundamentalismens oprindelige protestantiske karakter qua den konservative protestantismes modstand mod samfundets sekulære udvikling, men ikke at også 35

36 sekularismens karakter er protestantisk 78. På trods af at det på baggrund af Kants helt centrale placering i vestlig tænkning må siges at være ideen om det sekulære, der i langt højere grad er mainstream-protestantisme end den protestantiske fundamentalistiske modstandsbevægelse. Hvorvidt Zeidan vil være uenig med mig skal jeg ikke kunne sige. Hans agenda er ganske enkelt en anden. Et vigtigt element i Vestens sekulære selvopfattelse som også Zeidan peger på, er hele den evolutionistiske udviklingsopfattelse med den vestlige modernitet som topmålet 79. Mest kendt for sin kritik heraf er vel Talal Asad, der med Genealogies of Religion ifølge mange for alvor fik ideen om en universel religionsdefinition afskaffet en gang for alle. Således skriver Bruce Lincoln om Asads betydning i Holy Terrors, at: There cannot be a universal definition of religion, Asad concludes since he wrote his Genealogies of Religion, most have heeded his counsel. (Lincoln 2003: 2) 80 Asads projekt er at demonstrere, hvordan hele det moderne projekt kan og bør ses som et den sidste del af den vestlige udvikling, hvis specifikke fundament er denne historieopfattelse: historical time divided into three great periods (Antiquity, the Middle Ages, and Modernity), accelerating forward into an open future. The West defines itself, in opposition to all non-western culture, by its modern historicity (Asad 1993:18) Fortiden bliver sågar presset til at passe ind i billedet af Vestens storslåede udviklingshistorie, der således kan ophøjes til et universelt mål: The West therefore includes within itself its past as an organic continuity: from the Greeks and Romans and the Hebrews and Early Christians, through Latin Christendom, the Renaissance, and the Reformation, to the universal civilization of modern Europeans. (Asad 1993: 18) Asads agenda er således ikke så meget anderledes end Saids. De viser begge hvordan Vesten definerer resten af verden i sine egne termer i en slags selvforherligelsesproces. Der er dog den væsentlige forskel på deres projekter, at Asad idehistorisk bearbejder og demonstrerer hvorfor Vesten føler sig overlegne, men Said stopper med forklaringen, at en central del af den europæiske identitet er en indlejret følelse af overlegenhed i sammenligning af de andre. Imidlertid fokuserer Asad ikke på koblingen mellem modernitet og dikotomien mellem det sekulære og fundamentalisme, som vi så hos Zeidan, der til gengæld ikke fokuserer på sekularismens protestantiske karakter. 78 Se Zeidans kapitel om sekularismens udvikling: Zeidan 2003: Francis Fukuyamas berømte artikel om The End of History (1989) qua den politiske liberalismes endelige sejr på verdensplan er et af de klareste eksempler på denne tankegang. 80 Lincoln har dog den note, at den kognitive religionsforskning stadig med en vis akademisk succes forsøger at definere et universelt religionsbegreb. Lincoln nævner som eksempel Pascal Boyers Religion Explained. (Lincoln 2003: 109) 36

37 Koblingen mellem sekularisme, modernitet og protestantisme foretager den amerikanske politolog, William E. Connolly, til gengæld i bogen med den måske provokerende titel Why I Am Not a Secularist, hvor han argumenterer for at det vestlige sekularitetsbegreb må gentænkes. Connollys projekt er, at sekularismen er blevet et mantra, der i den vestlige verden forfølges ureflekteret. Kan noget forbindes med det sekulære så er det pr. definition godt. Her er der ikke langt til Asads pointe om Vestens indbyggede selvforståelse som det øverste trin på udviklingsstigen. Problemet for Connolly er her, at forfølgelsen af alt sekulært har medført en intolerance over for al politisk tænkning, der har forbindelse til religion, i særdeleshed hvis forholdet mellem det politiske og religiøse er fuldt integreret, fundamentalistisk, som nogen vil kalde det. Det er ikke det, Connolly ønsker, men vi bliver nødt til at gentænke sekularismen, fordi den i sin nuværende form ganske enkelt ikke respekterer nogen som helst befolknings grad af religiøsitet. (Connolly 1999: 19-46) Som en del af problemet peger Connolly lige præcis på sekularismens protestantiske karakter: the secular is more bound up with generic characteristics of Christian culture than its most enthusiastic proponents acknowledge (Connolly 1999: 19) Hvilket bringer denne opgave til en ende: Islamistiske bevægelser bliver i vestlig tænkning fundamentalistiske, fordi de ikke skelner mellem religion og politik. Tværtom, de vedstår, og er ligefrem stolte af, sammenblandingen. Det kan man ikke i vestlig tænkning efter Kant, der én gang for alle fik begrundet filosofisk hvorfor religion og stat, din wa dawla, nødvendigvis må være adskilt. At din wa dawla i Vesten italesættes som fundamentalisme er oplagt qua dikotomien mellem det sekulære og fundamentalismes centrale placering i vestlig tænkning. Denne essentialistiske italesættelse af de andre, i denne opgave eksemplificeret ved Hamas, er desværre lige så problematisk som den er oplagt, fordi andre kulturer og religioner aldrig vil kunne blive protestantisk sekulære uden at gøre vold på sig selv. Den vestlige sekulære tanke er nemlig udtryk for en protestantisk-kantiansk tanke, og er således ikke en universel positiv idé som alle nødvendigvis bør omfavne. Hvad er det moderne? refleksion over opgavens forklaringsmodel Det moderne er just i min forklaringsmodel blevet forklaret som den vestlige udvikling siden Kants filosofiske, protestantisk inspirerede, opgør med metafysiske modeller som årsagsforklaringer. Det moderne og den vestlige sekulære udvikling hænger derfor uadskilleligt sammen i vestlig tænkning Det moderne er altså her det samme som Zeidan ovenfor kaldte Modernity. 37

38 Tidligere, i denne opgaves teoretiske afklaring omkring brugen af begreberne islamisk fundamentalisme og islamisme, kaldte jeg imidlertid de islamistiske bevægelser, eksemplificeret ved Hamas, for et moderne fænomen. Begrebsforvirring? Umiddelbart ja, men ikke hvis man følger konsekvensen af mit argument om den vestlige sekulære selvopfattelse hele vejen. Når Hamas kaldes et moderne fænomen er det i den etymologiske betydning som værende characteristic of the present or the immediate past, jævnfør Encyclopædia Britannica 82, hvilket Hamas altså må betragtes som qua sin konstante foranderlighed og meget pragmatiske karakter. At ordet moderne så efterhånden i vestligt sprogbrug kun kan bruges om vestlige fænomener, og tydeligvis ikke om den præmoderne Orient, underbygger vel blot argumentet om det moderne og den vestlige sekulære udviklings uadskillelige sammenhæng i vestlig tænkning? Konklusion Det er i denne opgaves første del blevet demonstreret, hvor mangeartet en bevægelse Hamas er. Det være sig såvel ideologisk og politisk som organisatorisk. Skal man kort forsøge at karakterisere Hamas som bevægelse, så kan det kun bliver deres foranderlighed, man kan fokusere på. Det virker som om, at de næsten er i stand til at tilpasse sig enhver situation, og tilmed blive ved med at kunne begrunde det religiøst. Skiftet fra en ikke-voldelig til en voldelig strategi med selve dannelsen af Hamas og skiftet til accept af vold mod civile efter Hebronmassakren er vel de to klareste eksempler herpå. Men også hudna-tankens aktualisering og den stadige konstante interne forhandling herom illustrerer Det foranderlige Hamas. Dernæst er det i opgavens anden del blevet demonstreret, hvorledes den ensidige, essentialistiske italesættelse af Hamas som en fundamentalistisk, militant bevægelse spiller en central rolle i det danske mediebillede. Denne italesættelse bygger i særdeleshed sine argumenter på dikotomien mellem det sekulære og religiøs fundamentalisme. Der er ikke hegemoni herom, men der kæmpes en indædt kamp om, hvorledes Hamas skal italesættes. På trods af denne diskursive kamp, må det alligevel konkluderes at den essentialistiske italesættelse står endog meget stærkt i det danske mediebillede, hvilket fremtvinger spørgsmålet: hvorfor er det så nærliggende at italesætte Hamas essentialistisk selv i en kontekst, hvor det mere nuancerede syn på Hamas får plads? Jeg har i opgavens tredje del argumenteret for, at dette spørgsmål kan besvares ved et idehistorisk skel i vestlig tænkning mellem det sekulære, frie og moderne Vesten, der forstår at skille religion og stat ad, på den ene side og det middelalderagtige religiøst funderede Østen på den anden side. Desuden er der argumenteret for at denne orientalismes idehistorie er kædet sammen med protestantismen. Den vestlige sekulære selvopfattelse er selvforherligende, forstået

39 på den måde, at idéen om det moderne vestlige sekulære samfund betragtes som et universelt positivt mål, der står i et dikotomisk forhold til al anden form for udvikling. Derfor bliver Hamas uforståelig islamisk fundamentalisme i vestlig tænkning. Dette er problematisk, fordi andre kulturer og religioner aldrig vil kunne blive protestantisk sekulære uden at gøre vold på sig selv. Den vestlige sekulære tanke er nemlig udtryk for protestantisk-kantiansk tænkning, og ikke en universel positiv ide. Den manglende bevidsthed om og refleksion over den vestlige sekularismes protestantiske karakter er i mine øjne yderligere med til at forsegle den orientalistiske lås. Opgaven fylder af de i studieordningen maksimalt tilladte enheder 39

40 Bilag 1: Oversigt over subdomæner på den engelske del af 1. Daily News 2. Alaqsa Mosque 3. Human Rights 4. Jerusalem 5. Palestinian Question 6. Political Analysis 7. Press Clippings 8. The Land & History 9. Zionist Terrorism Oversigt over subdomæner på den franske del af 1. Actualité 2. Communiqué 3. Analyse Politique 4. Mosqueé Al Aqsa 5. Question palestinienne 6. Fatwa 7. Jérusalem 8. Territoire & Histoire 9. Terrorisme Sioniste 10. Evénement 11. Coupures de Presse 12. Liberté 13. Rapports 14. Martyrs 15. Interview 16. Détenus 40

41 Bilag 2: Oversigt over subdomæner på den arabiske del af 1. Filastîn Ard wa Târîkh (territorium/land & historie) 2. Filastîn al-qadiyya (den palæstinensiske sag) 3. al-quds al-muhtalla (det belejrede Jerusalem) 4. al-masjid al-aqsa al-mubârak (den velsignede al-aqsa moske) 5. Harakat Hamâs (Hamas-bevægelsen) 6. al-irhâb al-sihiyûni (den zionistiske terror) 7. al-tahlîl al-siyâsi (politisk analyse) 8. al-turâth al-filastîni (den palæstinensiske arv) 9. Tawârîkh wa Ahdâth (begivenheder og hændelser) 10. al-fatawa wa al-ta sîl al-shar i (fatwaer og islamiske grundsætninger) 11. Huqûq wa Huriyât (rettigheder og friheder) 12. Kutub wa Isdârât (bøger og publikationer) 13. Millafât Khâsa (særlige dokumenter) 14. al-adab al-filastîni (palæstinensisk litteratur/poesi) 15. Mantada al-hiwâr al-filastîni (palæstinensisk diskussionsforum) 16. al-muqâta a wa al-tatbî (boykot og accept/godkendelser) 17. Shu ûn al-kayân (Kains anliggender) 18. Muqâbalât wa Taqârîr (diskussioner og rapporter) 19. Mukhtârât Safiyya (udvalgte presseklip) 20. Rukn al-qirâ (læsehjørnet indlæg fra læserne) 41

42 Anvendt litteratur - Abu-Amr, Ziad (1994) Islamic Fundamentalism in the West Bank and Gaza: Muslim Brotherhood and Islamic Jihad, Indiana University Press, Bloomington and Indianapolis 1994, ISBN: Anderson, Benedict (1993) Imagined Communities: reflections on the origin and spread of nationalism, Verso, London 1993, ISBN: Asad, Talal (1993) Genealogies of Religion: discipline and reasons of power in Christianity and Islam, John Hopkins University Press, Baltimore & London 1993, ISBN: Bonnevie, Lars (2004) Islams sorte bog, boganmeldelse I Weekendavisen, bragt d. 19. marts Boserup, Rasmus (2003) A Dirty War of Independence, speciale afleveret ved Københavns Universitet Brix, Helle Merete (2003) DRs mikrofonholder-antropologi, Berlingske Tidende, 31. juli Bush, George W. (2001a) Transcript of President Bush's address, 21. September 2001, - Bush, George W. (2001b) President Announces Progress on Financial Fight Against Terror, 4. December 2001, - Cobban, Helena (1984) The Palestinian Liberation Organization: people, power and politics, Cambridge University Press, Cambridge 1984, ISBN: Connolly, William (1999) Why I am not a Secularist, University of Minnesota Press, Minneapolis 1999, ISBN:

43 - Durkheim, E. (1978) Selvmordet, Gyldendal Norsk Forlag i samarbejde med Fremad, København 1978, oprindeligt 1897, ISBN: Freund, Wolfgang (2002) Looking into HAMAS and Other Constituents of the Palestinian-Israeli Confrontation, Peter Lang GmbH, Frankfurt am Main 2002, ISBN: Gilje, Niels. & Skirbekk, Gunnar (1995) Filosofiens historie, bind 2, Gyldendal, København 1995, ISBN: Jensen, Michael Irving & Laursen, Andreas (2000) Arafats Palæstina, Odense Universitetsforlag, Odense 2000, ISBN: Jensen, Michael Irving (2001) Hamas i Gazastriben, Ph.d.-afhandling afleveret ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Jensen, Michael Irving (2002) Hamas i Gazastriben, Akademisk Forlag, København 2002, ISBN: (redigeret udgave af Ph.d.-afhandlingen Jensen (2001)) - Jensen, Bent (2003) Den anden kulturkamp, boganmeldelse i Jyllands-Posten bragt d. 10. oktober Jerusalem Media and Communication Centre (JMCC 2004) Poll no. 51 June, 2004, - Jørgensen, M. W. & Phillips, L. (1999) Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag, 1999, ISBN: KLCB, Kritiske Licensbetalere, (2004a) Formålsparagraf, - KLCB (2004b) TV og radio marts 2004, 43

44 - Lilleør, Katrine (2003) Slør i stedet for bomber, boganmeldelse i Berlingske Tidende, 31.oktober Løgstrup, K. E. (1990) Kants kritik af erkendelsen og refleksionen, Gyldendal, København, 2. udgave, ISBN: Lincoln, Bruce (2003) Holy Terrors: thinking about religion after September 11, University of Chicago Press, Chicago 2003, ISBN: Hamas (1988) Charter, - Nüsse, Andrea (1998) Muslim Palestine. The Ideology of Hamas, Harwood Academic Publishers, Amsterdam 1998, ISBN: Qur an (2000), oversat af Abdullah Yusuf Ali, Wordsworth Editions Limited 2000, ISBN: Roy, Olivier (1993) Skakmat: Politisk islam et alternative for de muslimske samfund?, Eirene, København 1993, ISBN: Said, Edward (1997) Covering Islam: how the media and the experts determine how we see the rest of the world, Vintage 1997 (oprindeligt 1981), ISBN: X - Said, Edward (1995) Orientalism, Penguin, Harmondsworth 1995 (oprindeligt: 1978), ISBN: Sivan, Emmanuel (1990) Radical Islam Medieval Theology and Modern Politics, Enlarged edition, Yale University Press, New Haven & London 1990 (oprindeligt 1985), ISBN: Skovgaard-Petersen, Jakob (2004) Derfor er jeg ikke Warraq-fan, debatindlæg I Weekendavisen bragt d. 7. april

45 - Tibi, Bassam (1981) Arab Nationalism The Macmillan Press Ltd., London 1981, ISBN: Weber, Max (1995) Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Nansensgade Antikvariat, København 1995, oprindeligt 1920, ISBN: Wieviorka, Michel (1993) The Making of Terrorism, The University of Chicago Press, Chicago and London 1993, ISBN: Zeidan, David (2003) The Resurgence of Religion: A Comparative Study of Selected Themes in Christian and Islamic Fundamentalist Discourse, Brill, Leiden & Boston 2003, ISBN: Østergaard, Kate (2003) Hellig krig mod muslimer, boganmeldelse I Weekendavisen, d. 10. oktober 2003 Websites Har også domænerne:

46