3 MØNSTRE. Anette Thierry, byplanarkitekt. Gertrud Jørgensen, forskningschef

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 MØNSTRE. Anette Thierry, byplanarkitekt. Gertrud Jørgensen, forskningschef"

Transkript

1 46

2 3 MØNSTRE Byerne udvikler sig nu igen og får mere og mere karakter af regionale bylandskaber, hvor byen og de omliggende landdistrikter og landsbyer smelter sammen i én beslutningssfære. Den grænseløse By indgår i en global konkurrence om erhverv og bosætning. Konkurrencen er baseret på videnserhverv og netværksstyring som et vilkår, både byer og landdistrikter må indrette sig under. Gertrud Jørgensen, forskningschef Hvis vi kunne starte forfra, ville vi så have bygget landsbyerne? Nej - det ville vi ikke! Vi ville have haft det åbne landskab, og i takt med velstanden ville vi bosætte os ved de attraktive steder. Vi ser jo også, at det ikke går landsbyerne så godt. Hovedparten af dem kan ikke klare sig selv. Landsbyen og dens liv er for romantiseret. Vi bliver nødt til at erkende, at landsbyerne bliver til forstæder, og forstadslivet vil blive den dominerende livsform med samtalekøkken og så videre. Anker Lomann Hansen, lektor Hunstrup. En landsby med aktivt landbrug men med lukkede butikker. Det er vigtigt, at vi står på virkelighedens grund, når vi taler om landdistrikter og landsbyer i fremtiden. Vi taler om to forskellige typer af landsbyer og landdistrikter. Landsbyproblemerne i udkanten af fx Aalborg er fuldstændig anderledes end problemerne i de rigtige yderområder. Anette Thierry, byplanarkitekt Man savner de store forklaringer om den almindelige samfundsudvikling i forholdet mellem land og by. Man kan ikke løsrive land og by, de hænger nøje sammen. Det bliver den store udfordring for de nye kommuner at tage stilling til, hvilke succeskriterier, der skal være gældende for vores landdistrikter og landsbyer. Karsten Bay Christensen, regionplanlægger Der skal skabes rum til udviklingen. Bygningsmæssig skal der fjernes lige så meget de næste femten år, som vi nu bygger om året. Den mængde af bygninger, der skal rives ned svarer til ca. halvdelen af det, der står ubrugt i dag. De nye bygninger, der skal opføres, skal ikke bare opføres tilfældigt som knopskydninger, som der var en tendens til tidligere. Der vil blive øget opmærksomhed på arkitektur og landskabsmæssig indpasning. Kræn Ole Birkkjær. landskonsulent 47 Landdistrikter og landsbyer

3 Globalisering og regionalisering Globaliseringen har indtil videre sat byen, og især storbyen, i fokus, og efterladt landdistrikterne i et udviklingsmæssigt vakuum. Det er en planpolitisk udfordring både at finde en ny arbejdsdeling mellem by og land og at definere en ny balance mellem de forskellige regioner i Danmark med udgangspunkt i områdernes forskellige potentialer. Globaliseringen og landdistrikterne ØK s stifter H.N. Andersens gamle bonmot jorden er ikke større end den kan omfattes af tanken stammer fra en tid, hvor den industrielle markedsøkonomi havde sit første store gennembrud i slutningen af 1800-årene. Hvor det tidligere alene var fremsynede købmænds privilegium at besidde et sådant udsyn, er det i dag, med en verdensomspændende turisme og en tilsvarende verdensomspændende udveksling af varer og tjenesteydelser, ikke længere kun befolkningens elite beskåren, at forbinde sig selv med steder og byer, der ligger på den anden af side af kloden. Når det i Danmark er helt almindeligt at rejse til Bali eller Thailand for at holde badeferie, at tage til Boston eller Beijing for at tage en masteruddannelse eller rejse til New York eller Buenos Aires for at shoppe, så må man erkende, at jorden er ikke større, end den er almen tilgængelig. Den voldsomme vækst i den verdensomspændende trafi k er betinget af transportmidlernes effektivitet og lave priser. Varer som tidligere blev betragtet som afgørende for vores økonomi, kan i dag med fordel købes i andre lande eller importeres fra andre kontinenter. Vi er vidne til en omfattende grad af global arbejdsdeling, der udfordrer de traditionelle handelsbarrierer til fordel for øget harmonisering af afsætnings- og produktionsvilkår. Men også Internettets udbredelse medvirker til hurtig udveksling af informationer og relationer. Kommunikationen over nettet foregår med en sådan hastighed, at man får en oplevelse af samtidighed, uanset hvor på jorden man befi n- der sig. I en globaliseret verden er der tilsyneladende en tendens til konvergens i både samfundsopfattelse og ideologi. Det internationale handelssamkvem og markedet udjævner priser og kulturforskelle overalt i verden. Den globale orienterings almene gennembrud vender op og ned på mange traditionelle måder at indrette samfundet på. Den gamle nationalstats grænser mod omverdenen er via Danmarks medlemskab af EU mere åbne end tidligere. Mange opfatter sig i dag både som danskere og europæere. Strukturreformen skal bl.a. ses som en konsekvens af, at Danmark skrumper og Europa vokser. Reformen indebærer således, at en større administrativ centralisering går hånd i hånd med et større lokalt råderum i de nye og stærkere kommunale enheder. Parallelt med den geopolitiske udvikling foregår der en massiv omdannelse af vores produktionsmåde fra manuel til videnstung produktion, hvorunder byerne som miljøer for vidensudveksling vokser på bekostning af de mere afsides beliggende landområder. De unge søger i stort tal mod de større byer, hvor beskæftigel- 48

4 Nors. Anlæggelsen af bedre vejforbindelse til egnscenteret Hansthom sætter sine spor i landskabet. sesmulighederne og de spændende jobs er. Men de større byer lokker også med et rigt og varieret udbud af uddannelsesmuligheder, kultur og sport, forretninger, restauranter og service af enhver art. Hvor det tidligere var landet, der betingede byernes tilstedeværelse, er det i dag byerne, der er trækkraften i vores økonomi. Sådan nogenlunde ser det gængse Danmarksbillede ud lige nu. Men det er ikke hele sandheden. Der er nuancer og forskelle, som ikke kommer frem i ovenstående tegning af forholdet mellem land og by. I de større bysamfund stiger huspriserne så meget, at de bynære områder ikke længere er for almindelige mellemindkomster, eller belaster budgettet så meget, at der ikke er penge tilovers til andre aktiviteter. Trafi k- ken er ofte så tidsmæssigt krævende, farlig, støjende og forurenende, at byboerens tålmodighed udfordres dagligt. Plads til at slå ud med armene, et overskueligt og trygt miljø med plads til børnenes udfoldelse, fred og ro samt tid til fordybelse og eftertanke er for mange byboere et stort uopfyldt ønske. På netop disse punkter har landområderne deres stærkeste kvaliteter. Her er frisk luft og udstrakte landskaber, der ofte er forbundet med store herlighedsværdier af både æstetisk og naturmæssig art. Her kan man erhverve en halv bondegård for en slik. Og her er mange muligheder for at sætte sit personlige præg på omgivelserne. I parentes bemærket skal man dog ikke overse, at også visse landdistrikter har fået deres andel af byernes traditionelle problemer med asocial adfærd og kriminalitet. Regionaliseringen det skæve Danmark I Landsplanredegørelse 2006, Det nye Danmarkskort, erkendes ovenstående udvikling ganske klart. Her kan man således læse følgende: I vidensamfundet spiller byerne en hovedrolle. Hvis Danmark skal styrke sin globale position, må vi skabe byer, der kan klare sig i europæisk sammenhæng. Byerne skal trække væksten, men samtidig sørge for, at denne vækst kommer hele landet til gode. De beskrevne udviklingstendenser stiller den fysiske planlægning overfor forskellige krav og behov, afhængigt af hvor i landet, man befi nder sig. På Sjælland og i Østjylland stiller øget trængsel krav om, at den fysiske planlægning i højere grad end nu ses i sammenhæng med den trafi - kale infrastruktur. I yderområderne er det afvej- 49 Landdistrikter og landsbyer

5 Gettrup. De mindste bysamfund skal finde deres eget tempo for udvikling. ningen af natur- og vækstinteresserne, der er i fokus. Samtidig fortæller den forrige landsplanredegørelse fra 2003, Et Danmark i balance og statuskapitlet i denne rapport, at landet udvikles skævt vedrørende en lang række væsentlige forhold omkring erhverv, uddannelse med mere. Selv om Danmark er et lille land med korte afstande mellem byerne og små udkantsproblemer i forhold til fx de øvrige nordiske lande, så har resultatet af de seneste 15 års udvikling været, at landet fortsat vokser sig skævt. Intet tyder på, at den udviklingstendens vil ændre sig inden for de nærmeste år. Ifølge Landsplanredegørelsen fra 2003 kan Danmark opdeles i 3 karakteristiske og forskellige områdetyper: Storbyer med over indbyggere og deres pendlingsoplande, hvor der tilsammen bor 55 % af befolkningen. Her fi ndes der ikke nævneværdige problemer med vækst og udvikling. De mellemstore byer med mellem og indbyggere og deres oplande, hvor der tilsammen bor 35 % af befolkningen, og hvor udviklingen også går ganske udmærket De små og mindre byer under indbyggere og deres oplande, hvor 10 % af befolkningen bor. Her er problemerne iøjnefaldende. Analysen tegner således et nogenlunde ensartet billede med vækst i de større bysamfund og tilbagegang i småbyer og i yderområder. Konturerne af et fremtidigt A og B Danmark anes. Den væsentligste faktor bag udviklingen skyldes, at det udviklingsorienterede erhvervsliv lokaliserer sig i nærheden af de videnstunge bymiljøer. Det daglige, ubønhørlige krav om, at danske virksomheder skal have en global konkurrencekraft, medfører en stigende efterspørgsel på forskning, innovation og produktudvikling. På denne baggrund rejser mange unge bort fra yderområderne for at uddanne sig på læreanstalterne i vækstregionerne, og de kommer meget sjældent tilbage. Arbejdsmarkedet i periferien svarer ikke til veluddannede unges ønsker og karriereplaner. I et historisk perspektiv kan bosætningen i by og på land fremstilles således, at indtil omkring 1880 boede 80 % af danskerne på landet og 20 % i byerne. I dag er det lige omvendt. Omvæltningen i bosætningsmønstret skyldtes samfundets transformation fra landbrugs- til industrisamfund. Sådanne overordnede udviklingstrends vil altid sætte sig igennem, og den planpolitiske opgave må være at modulere og implementere disse overordnede vilkår mest hensigtsmæssigt. Analogt hertil sætter udviklingen fra simpel industri til videnstung produktion fokus på vore dages planpolitiske udfordring, at fi nde en model, der kan sikre en god balance mellem de forskellige regionale områder i Danmark, og mellem byerne og landområderne i de enkelte regioner med udgangspunkt i stedernes forskellige styrkepositioner. 50

6 De forandrede landdistrikter Bag de regionale udviklingstræk og de kommunale og regionale statistikker gemmer der sig en udviklingsberetning om tilbagegang og funktionstømning for mange landsbyer og landdistrikter i Danmark. En lang epoke er slut Først og fremmest må vi se i øjnene, at en lang epoke på fl ere tusinde år er uigenkaldelig forbi. Der er ikke længere en ubrydelige sammenhæng mellem landbruget og landsbyen, som der har været siden jernalderen og frem til midten af 1970 erne. Dagens højproduktive landbrug har ikke længere brug for landsbyerne. Og landsbyerne har omvendt heller ikke længere brug for landbruget, fordi landsbyerne primært har udviklet sig til boligbyer uden særlig relation til den agrare produktion. Udviklingen på landet De seneste 20 år har landbruget gennemlevet en strukturtilpasning af voldsomt omfang, som både har påvirket ejerforholdene og produktionsforholdene. Antallet af heltidslandmænd og produktionslandbrug i en normal landsby, kan i dag tælles på én hånd. Til gengæld er der kommet en række meget store brug udenfor landsbyerne, hvor det igen er blevet nødvendigt at ansætte lønnet medhjælp. De danske landdistrikter domineres arealmæssigt af landbruget og skovbruget. Det opdyrkede land udgør 62 procent af det samlede areal, mens braklagte arealer udgør ca. 4 procent og skovarealer omkring 12 procent. Omkring 15 % af den danske befolkning lever i landdistrikterne. Ifølge Dansk Landbrugsrådgivnings Landscenters oplysninger faldt antallet af landbrugsbedrifter fra 1950 til 1998 fra til ca Det svarer til en nedgang på godt 70%. I løbet af de seneste 7-8 år er antallet af landbrugsbedrifter faldet yderligere, så der i dag er knap aktive landbrug tilbage i Danmark, fordelt på virksomhedslandbrug og deltidslandbrug. I 2015 forventes der at være ca virksomhedslandbrug og ca deltids- og hobbylandbrug tilbage. Generelt er bedrifterne blevet større, og samtidig er den animalske produktion blevet koncentreret på stadig større og færre enheder og i stigende omfang med alene én type husdyr. Jord- og skovbruget har fortsat stor betydning for livet i landdistrikterne. Men befolkningen i landdistrikterne fi nder i højere grad end tidligere arbejde i andre brancher og sektorer. Udviklingen har medført en række problemer for lokalsamfundene, hvor mange mennesker har fået stor afstand mellem hjem og arbejdsplads. Omvendt har landdistrikterne fået tilført nye kompetencer, således at de i dag er i færd med at udvikle sig fra monofunktionelle til multifunktionelle områder. Forsvundne erhverv og funktioner Udviklingen i industri- og servicesektoren har indenfor de sidste år ikke været gunstig for landsbyerne. Sammenfattende kan man sige, at landdistrikterne og landsbyerne i stor udstrækning er blevet tømt for arbejdspladser, hvilket tydeligt afspejler sig i deres fysiske fremtræden. De landbrugsrelaterede virksomheder, Hørsted. Højt industrialiseret svineproduktion med ganske få ansatte, som pendler til arbejdspladsen. 51 Landdistrikter og landsbyer

7 Østerild. Dagligvareforretningen er en vigtig del af byens livsgrundlag. som fx korn- og foderstoffi rmaer eller landsbysmeden, der reparerede og solgte landbrugsmaskiner, er lukket i stort tal, og kun de tiloversblevne bygninger står tilbage. Andre hæderkronede håndværksvirksomheder, der tidligere havde værksted i landsbyen, er lukket eller omstruktureret til montagefi rmaer, der har en række servicebiler, som kører rundt til kunderne, mens værkstedbygningerne står ubenyttede hen. Bygge- og anlægssektoren er dog fortsat af stor vigtighed for beskæftigelsen i landsbyer og landdistrikter. Men der er ingen sammenhæng mellem firmaadressen, de ansattes bopæl og kundekredsen. Arbejdsopgaverne opsøges i princippet over hele landet og i dårlige tider tillige i det nære udland. Heller ikke den lokale bygherre anser længere de lokale håndværkere som de eneste, der kan give tilbud på en byggeopgave. Pris og kvalitet og ikke lokalt tilhørsforhold vægter højest, når ordren afgives. Udviklingen i serviceerhvervene i landdistrikter og landsbyer er en beretning om, hvordan den stadige strukturudvikling og centralisering har medført, at der næsten ingen aktive udvalgsvarebutikker er tilbage. På samme måde er det gået med antallet af aktive dagligvarebutikker, som falder drastisk i disse år. Også udviklingen i den kommunale sektor har været præget af lukninger og nedlæggelser af arbejdspladser. Siden 1965 er det gået ganske hårdt ud over især de små landsbyskoler. Skolerne blev nedlagte af både pædagogiske og økonomiske hensyn. Børnene og arbejdspladserne blev fl yttet til de nybyggede centralskoler i de lidt større byer. En modgående bevægelse har der dog været i forbindelse med opkomsten af en række private friskoler. Fra dette realistiske, men noget forstemmende nutidsbillede er det opgaven, at undersøge mulighederne for at skabe nogle moderne, vellønnede, spændende og udfordrende arbejdspladser. Det er afgørende, at der bliver tale om kvalitetsarbejdspladser, for at landdistrikterne ikke skal udvikle sig til reservater for lavtlønnede og dårligt uddannede eller mennesker med en arbejdskraft uden formel kompetence. En del af fremtidens erhvervsudvikling i landdistrikter og landsbyer må tage udgangspunkt i de erhverv, der har deres naturlige baggrund i kulturlandskabets ressourcer, det vil sige landbruget, skovbruget og fi skeriet. Der skal på samme tid være plads til både den store, industrielle produktion og til de mindre nicheorienterede produktioner, som satser på turisme og andre oplevelsesøkonomiske produkter. For at det kan lykkes vil der være brug for en offentlig planlægning, som blander kortene i det multifunktionelle landskab på nye måder, som på samme tid er restriktive og smidige, således at gode initiativer ikke forhindres og at kvaliteterne i kulturlandskabet ikke fortabes. Men selv hvis en sådan planlægning lykkes, vil det realistisk set stadig være sådan, at moderne og velfungerende landdistrikter og landsbyer vil være afhængig af, at langt størsteparten af de erhvervsaktive fi nder deres beskæftigelse i byerhvervene i de nærliggende større byer. 52

8 Dagliglivets infrastruktur Transport, skole- og foreningsliv er afgørende for velfungerende landdistrikter og landsbyer. Men også her slår nye tendenser gennem det traditionelle mønster. Teknik, trafik og transport Forsyningssikkerheden til landdistrikter og landsbyer er generelt god i Danmark. I den fysiske planlægning arbejdes der på højtryk med at sikre grundvandsdepoterne gennem regionplanlægningen, vandrammedirektiver og Natura 2000 planlægning. Kvaliteten af grundvandet er i visse egne af landet betænkelig. Indtrængende saltvand og forurening fra nedsivende pesticider udgør nogle steder et stort problem. I byerne er dækningen med fjervarme næsten hundrede procent. Her produceres varmen til relativt lave priser, ligesom den distribueres effektivt og billigt. Anderledes forholder det sig i landdistrikter og landsbyer, hvor mange er tvunget til at klare sig med dyre individuelle løsninger i form af oliefyr, gasfyr, træpillefyr eller brændeovne. De individuelle varmeanlæg giver imidlertid ofte et lugt- og forureningsproblem på grund af manglende emissionsfi ltre og kontrol med brændslets kvalitet. Fællesløsninger med lokale kraftvarmeværker, herunder halmfyrede kraftvarmeværker og biogasanlæg har ikke været uden problemer. Det beskedne forsyningsunderlag har givet en dårlig økonomi på grund af prisstigninger og dyre afskrivninger. Udover at varmen er dyrere, er mange boliger på landet ofte dårligere bygget, dårligere vedligeholdt og dårligere isoleret end i byen. Næsten lige så nødvendig for livet på landet som drikkevand og varme er gode vej- og trafi k- forbindelser. En tilværelse på landet fordrer som regel en privat bil, fordi dækning med offentlig transport er for ringe og for omstændelig. Mange gange er det nødvendigt for husstanden at være i besiddelse af to biler, hvis både mand og kone er udearbejdende. Forsyningen med kollektiv transport er et problem for landdistrikter og yderområder. Indenfor selve området er dækningen med kollektiv transport som regel nogenlunde velfungerende. Problemet er de længere strækninger til andre regioner og landsdele, hvor der kun er få og ubekvemme forbindelser. Set i en pendlingssammenhæng fungerer den Sjørring. Den tekniske infrastruktur udbygges stadig i en høj kvalitet. 53 Landdistrikter og landsbyer

9 Snedsted. Nyt boligbyggeri og privat service i tilknytning til den kollektive trafik. offentlige transport ikke altid optimalt. Der går megen tid med diverse små stoppesteder, og ruterne er som regel tilrettelagt for at kunne betjene fl est mulige og ikke for at komme hurtigst muligt frem Pendlingstrafi kken fortjener en særlig omtale, fordi den er af stor betydning for en økonomisk afbalanceret udvikling af Danmark. Pendlingen medvirker til at formindske de regionale indkomstforskelle, og hurtige rejsetider udvider ganske enkelt det beskæftigelses- og erhvervsmæssige opland. Men pendlingen er imidlertid et tveægget sværd. Forureningen øges og pendlingen giver anledning til at tømme landdistrikter og landsbyer for privat service og lokale kulturtilbud, når hverdagens handlingsarenaer vokser i afstand og tid. Skoler og social service Tilstedeværelsen af skoler og offentlige pasnings- og plejemuligheder er af stor betydning for levevilkårene på landet. Især skolens tilstedeværelse betyder meget for det sociale liv i landdistrikter og landsbyer. Børnenes daglige gang på skolen styrker på en naturlig måde stedets identitet, ligesom det fremmer trygheden og kammeratskabet blandt landsbyens børn og unge. Men lokalområder med små skoler er fra en tid, hvor landbruget beskæftigede mange, og hvor folk i området fi k mange børn. Sådan er det ikke længere. Men hvor der er drivkraft, vil noget andet opstå. Hvis der er mennesker og livskraft i området, bliver skolen brugt til noget andet. Her spiler nøglepersoner en afgørende rolle. Sådan siger professor Niels Egelund til Ungdom og Idræt nr. 16, 2004 i anledning af udgivelsen af hans og Helen Laustsens bog Skolenedlæggelser Hvilken betydning har det for lokalsamfundet. At skolerne ofte stiller lokaler og faciliteter til rådighed for dagplejeordninger og fritidsaktiviteter, giver på denne måde landsbyer og landdistrikter nogle afgørende muligheder for pasnings- og fritidstilbud til de mindste og de lidt større børn. Herudover er skolerne på landet almindeligvis centrum for stedets kulturelle og sportslige aktiviteter, hvilket yderligere understøtter vigtigheden af deres tilstedeværelse. Når det drejer sig om ældrepleje, lægehjælp og omsorg peger ønsket om faglig kompetence og specialviden på mere centrale løsninger. Plejehjem og ældrecentre lokaliseres som følge heraf 54

10 også mere spredt i de byer og landsbyer, som har status af lokalcentre eller kommunecentre. Mindre boenheder og bofællesskaber kan dog med relativt raske ældre beboere med fordel placeres i de mindre landsbysamfund. Fritid og foreningsliv Et rigt og varieret foreningsliv regner de fl este danskere med som et selvfølgeligt tilbud i dagligdagen. Nye undersøgelser viser, at fritids- og kulturaktiviteter dominerer foreningslivet i Danmark. På landsbasis udfører 38 % af befolkningen frivilligt arbejde. Her dominerer idræt med 11 % af befolkningen. Herefter følger aktiviteter omkring bolig og lokalsamfund med 6 % samt social- og sundhedsområdet ligeledes med 6% af befolkningen (jf. Koch-Nielsen m.fl. Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark. Socialforskningsinstituttet, 2005 og B. Ibsen Foreningerne på Fyn. Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2004). Foreningerne hører hjemme i det civile samfund og således i en anden sfære end staten og markedet. Almindeligvis anses det civile samfund for at være godt, fordi det rummer fl ere menneskelige værdier og relationer end stat og marked. Herved kan der opbygges en social kapital, som måske udgør den væsentligste ressource i fastholdelsen og udviklingen af et godt liv i landdistrikter og landsbyer. De lokale foreninger på landet udgør et broget billede. De største foreninger, målt i antal medlemmer og aktiviteter, er de frivillige idrætsfor- Medlemmer af Landsbygruppen Thy 2006 Hørdum Kulturlandsby, Landboforeningen Nord thy, Det Thylandske Landøkonomiske Selskab, Mors- Thy Familielandbrug, Thy Turistforening, Ydby Håndværker & Borgerforening, Danmarks Naturfredningsforening, LOF Thisted, Sønderhå Hørsted Invest, Sønderhå Hørsted Friskole, Regnbuen, Teutonernes Rejse, Danmarks 4H, Klitmøller Borgerforening, Thy Masterclass, Biologisk Forening for Nordvestjylland, Landsforeningen af Landsbysamfund, Skov og Naturstyrelsen/ Thy Statsskovdistrikt, Hanstholm, Sydthy og Thisted Kommuner. eninger, som har sat deres præg på landlivet siden opkomsten af skyttebevægelsen i Her mødes børn, unge og ældre året rundt på idrætsanlægget og i hallen, i klubhuset eller i idrætshallens mødelokaler og cafeteria til samvær omkring sportsudfoldelser og andre aktiviteter. Den klassiske, fl erstrengede idrætsforening, som tidligere var foreningen, der tillige påtog sig et lokalt samfundsmæssigt ansvar, er i dag under pres fra fl ere sider. Befolkningstallet på landet er vigende, og mange unge søger som tidligere anført væk for at uddanne sig eller på grund af arbejde. De store, gamle holdidrætter fodbold og håndbold præges af faldende medlemstal. Tidens fl eksible arbejdstider passer ikke med deltagelse på et hold, der kræver trænings- Eksempel på det rige og ofte meget brogede foreningsliv i yderområderne. 55 Landdistrikter og landsbyer

11 Nors. Landsbyerne er ofte forsynet med gode idrætsfaciliteter. og mødedisciplin. Resultatet kan på sigt blive færre fodboldhold og medføre indskrænkninger i antallet af fodboldbaner eller måske ligefrem lukning af idrætsanlæg eller sammenlægning af fl ere foreninger. De mange anlæg og haller i lokalsamfundene er opført siden starten af 1960èrne, ofte gennem en fælles, ulønnet arbejdsindsats og en betydelig, økonomisk offervillighed fra lokalbefolkning, erhvervsliv, kommune og tipsmidler. Foruden idrætsudøvelsen blev hallerne et mødested i hverdagen og om lørdagen til kæmpe halballer for ungdommen. Halballerne og arrangementer for det mere modne publikum kittede lokalsamfundet sammen. Men fester og arrangementer var også en central faktor i fi nansieringen af det frivillige og folkelige foreningsliv. Sådan er det imidlertid ikke helt længere. På landsplan er antallet af aktive håndbold- og badmintonspillere på hastig retur, og det kan ofte være svært at fylde alle haltimerne med aktiviteter af den gammeldags slags. Ikke alle steder er man klar til omstilling og nytænkning, men efterhånden indhøstes der dog mange positive erfaringer med mere uorganiserede aktiviteter, lige som fl ere og fl ere haller benyttes døgnet rundt, fordi man selv kan låse sig ind, når man har tid og lyst. I den proces sker der noget med en af de allervigtigste personer i lokalsamfundet, nemlig halinspektøren, hvis rolle udvikles til at blive en inspirerende aktivitetsleder i stedet for den gamle inspektør, der brugte tiden på opsyn, rengøring og justits. Antallet af lokale idrætsanlæg er eller vil komme under pres fra de nye måder, som vi lever vores daglige liv på, og fordi antallet af brugere er gået voldsomt tilbage. Man kan sige, at er der mange haller på landet, men få brugere. Vil vi i fremtiden foretage indskrænkninger i antallet og vedligeholdelsen af trænings- og kampbaner og føre ressourcerne over til andre fritidsformål, eller vil vi se helt andre anvendelser af de udendørs anlæg på landet, fx som afl astningsbaner for byklubberne eller helt andre sportsaktiviteter som fx idrætsbørnehaver eller golf? (jf. Jørgen Møller Lokalsamfund i klemme. Ungdom og idræt nr. 1, 2004). I landdistrikter og i landsbyer fi ndes der ganske mange foreningsmennesker og aktive ildsjæle. 56

12 Men hvor det tidligere var normalt, at man deltog i den lokale foreningsliv, så er situationen i dag anderledes. Den voksende mobilitet i samfundet medfører, at det lokale foreningsmedlemskab ikke er en given ting. Konsekvensen har blandt andet været, at foreningsfællesskabet ofte opsøges og dyrkes i et større geografi sk rum end det lokale. Taberne bliver de mindst mobile, børnene og de ældre uden kørekort og bil. Samtidig er det et tidstypisk træk, at de fællesskaber, man indgår i, er med folk, man selv har valgt. Måske i forbindelse med en specialinteresse, hvor man måske også har et ønske om at pleje sine karrierenetværk. I dag vælger man det, man bedst kan lide, og så kører man gerne langt efter mulighederne. Herved bliver det givne, lokale foreningsfællesskab og det lokale aktivitetstilbud blot en mulighed blandt mange andre. Ved siden af idrætsforeningerne ydes der en stor indsats i landsbyernes borgerforeninger og forsamlingshusbestyrelser - og som noget relativt nyt i de kirkelige foreningssammenhænge, omkring lokale kulturbegivenheder som høstfest, fastelavnsfest, dilletant, sangaftener, fællesspisning og meget mere. En anden dimension i det lokale foreningsarbejde er arbejdet med landsbybyfornyelse, herunder byforskønnelse, trafi ksikkerhed og stillingtagen til den kommunale planlægning i øvrigt. Arrangementerne holder gang i de folkelige mødesteder, og er helt afgørende for vedligeholdelse af den sociale kapital. Det er imidlertid ofte Tordenskjolds Soldater, der holder det hele i gang. Fremmødet og tilslutningen til fællesarrangementerne er tillige udsat for hård konkurrence fra de større byers tilbud. Hvis det frivillige foreningsliv og dets lokale mødesteder udkonkurreres, så mister Danmarks landdistrikter og landsbyer nogle afgørende ressourcer. Værdien af mødesteder og foreningsaktiviteter gør både landdistrikter og landsbyer attraktive, samtidig med at det frivillige arbejde fungerer som en fremragende integrationsmekanisme, der på en naturlig måde tager hånd om tilfl yttere, så de hurtigt bliver en del af landsbyens almindelige liv (jf. Egelund og Laustsen Skolenedlæggelse Hvilken betydning har det for lokalsamfundet, 2004). Hvorfor flytter folk på landet? Omkring frafl ytning og tilfl ytning til landets yderområder viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut fra 2005 Bosætning i yderområder en række interessante forhold om, hvilke mennesker der fl ytter til og fra yderområderne, og hvilke faktorer og bevæggrunde der gør sig gældende i den forbindelse. På baggrund af undersøgelsen er det muligt at opdele tilfl ytterne i 3 typiske, men meget forskellige befolkningssegmenter: De der vender tilbage, og som ved hvad de gør og på forhånd forstår lokalsamfundet. De opsøgende, som søger et simpelt liv og som prøver at blive etableret og integreret i lokalsamfundet, og endelig De frie og selvhjulpne, der søger herlighedsværdierne på stedet, men som er ligeglade med lokalsamfundet. 57 Landdistrikter og landsbyer

13 Snedsted. Et godt fritidsliv er et vigtigt aktiv for børnefamilier. Vore erfaringer fra landdistrikts- og lokalforeningsarbejde viser, at det er de første to kategorier af tilfl yttere, der er mest brug for i yderområderne. Sidstnævnte gruppe ønsker ikke at blande sig i lokalsamfundets liv. De handler ikke lokalt, deres børn går ikke i den lokale skole, og de bruger ikke det lokale foreningsliv. Deres sociale omgangskreds ligger uden for lokalsamfundet, og de pendler til arbejdspladser, der ligger langt væk. Man kan sige, at de bor på landet, men de lever der ikke. I en bosætningsstrategi er det imidlertid lige så vigtig at kunne holde på folk, som at kunne tiltrække nye. Undersøgelsen fortæller desværre ikke om frafl ytternes bevæggrunde til ikke at ville bo på landet længere. Det kunne ellers være interessant. Men vi kender nogle af bevæggrundene. De unge mennesker fl ytter med henblik på uddannelse og job i de større byer. Nogle fl ytter, fordi de er blevet trætte af den sociale kontrol og det indskrænkede landliv uden de store kulturelle tilbud og udfordringer. Og atter andre fl ytter på grund af beskæftigelses- og erhvervsmuligheder. Undersøgelsen viser i øvrigt følgende meget interessante forhold: Der er fl ere i arbejde der fl ytter fra yderområderne end til Der er fl ere pensionister og arbejdsløse, der fl ytter til yderområderne end fra 2/3 af tilfl ytterne er i beskæftigelse, og den almindelige frygt for, at yderområderne skal blive beboet af folk på sociale ydelser og overførselsindkomster, modsiges delvis af undersøgelsen. Folk med længere, videregående uddannelser har svært ved at fi nde arbejde i yderområderne. Nytilfl yttere der er optaget af at fi nde deres drømmebolig på landet vil ofte være afvisende overfor moderniserede huse, som ikke har fastholdt husets oprindelige karakter. De søger i højere grad det oprindelige og autentiske. Dette aspekt bør man være opmærksomt på i de kommunale forvaltninger, når der udarbejdes lokalplaner og behandles byggesager. Kommunernes vejlednings- og planlægningsindsats omkring landsbyernes fysiske miljø bør for kommunernes egen skyld være baseret på værdien af den stedlige kulturarv og de eksisterende bygningstraditioner og bygningskvaliteter. 58

14 Bygningskulturen på landet Vi bliver nødt til at konfrontere os selv med de mange steder, hvor bygninger såvel som hele landsbyer fremstår misligholdte og forsømte, hvor butikker, offentlige institutioner, skoler og foreninger er nedlagte og lukkede. Sådanne landsbyer bør på grund af deres betydelige antal berettige til en langt større opmærksomhed, end vi hidtil har set. Landsbyernes fysiske form Der fi ndes mange smukke og bevaringsværdige bygninger og landsbymiljøer rundt omkring i det danske landskab. Men i løbet af de seneste år er det en almindelige iagttagelse, at ganske mange bygninger på landet i Danmark er udsat for fysisk forfald eller forarmelse i større eller mindre grad (jf. Møller og Mogensen Forfaldet i det fysiske miljø i landsbyer og landdistrikter. Antologi. Dansk Landdistriktsforskning, CFUL, Syddansk Universitet, under udgivelse 2006). Det er langt fra usædvanligt at se bygninger stå og falde sammen eller se bygninger, der ikke vedligeholdes, eller er ombygget forkert med anvendelse af dårlige materialer og dårligt udført håndværk. Ligesom det er ganske almindeligt at se nybyggeri og ombygninger, som er opført ude af den lokale kontekst med hensyn til arkitektur, skala og materialer. Det er heller ikke usædvanligt at se forhaver og indkørsler fyldt op med skrammel og gammelt ragelse. Endelig er det mere reglen end undtagelsen, at veje, pladser og offentlige rum i det hele taget ikke ofres megen opmærksomhed i landsbyer og landdistrikter. Det betyder erfaringsmæssigt ganske meget for en landsbys fremtidige udvikling, om den er kommet ind i dødsspiralen, hvor et begyndende fysisk forfald får huspriserne til at falde, og hvor de lave priser og huslejer efterfølgende tiltrækker boligspekulanter og tilsvarende typer med ringe veneration overfor det byggede miljø. I løbet af kort tid kan et dårligt omdømme ændre landsbyens beboersammensætning. Byen bliver mindre attraktiv for ressourcestærke beboere, som enten ikke fl ytter til byen eller vælger at fl ytte fra den. Vi står i disse år overfor en helt ny udfordring ude i de danske landdistrikter. Vi bliver nødt til at konfrontere os selv med de mange steder, hvor bygninger såvel som hele landsbyer fremstår misligholdte og forsømte, hvor butikker, offentlige institutioner, skoler og foreninger er nedlagte og lukkede. Sådanne landsbyer bør på grund af deres betydelige antal berettige til en langt større opmærksomhed, end vi hidtil har set. Problemet ofres ikke megen interesse og kommunerne mangler virkemidler, så alle ansvarlige parter lader tilsyneladende spørgsmålet ligge, med det resultat, at det fysiske forfald i mange landsbyer bare forværres. Forfaldet og de fysiske problemer fi ndes i alle landsbystørrelser og i størsteparten af landet. Og måske overraskende for mange også i ganske kort afstand fra større provinsbyer som fx Randers og tilsvarende byer. Det er dog vigtigt at fastslå som en generel tendens, at de fysiske problemer er større, jo længere man kommer bort fra provinsens købstæder. Ligeledes er det Hørsted. Forfaldne landsbyhuse, der venter på nye kræfter. 59 Landdistrikter og landsbyer

15 Nors. Bymiljø omkring landevejen. sådan, at jo mindre købstaden er, jo hurtigere møder man tilbagegangstegnene. I mange landsbyer består det byggede miljø i dag af en blanding af vedligeholdte og mindre vedligeholdte boliger, overfl ødiggjorte landbrugsbygninger, nedlagte butikker med tomme eller blændede udstillingsvinduer og værksteder, der ikke længere er i brug samt måske et noget maltrakteret, lukket andelsmejeri og en for længst ombygget folkeskole, et nedlagt missionshus og et forsamlingshus, hvor taget har fået udhæng og vinduerne gjort sprosseløse. Den fysiske forarmelse er tilstede blandt alle bygningskategorier. Men når en landsby er oppe på, at hvert fjerde eller femte af byens huse er i forfald, så må man vel sige, at landsbyen som sådan har ganske store problemer. Bedsted. Bymiljø omkring gaden og jernbanen. Hovedgaden og det offentlige rum Håndteringen af de dårligt vedligeholdte bygninger udgør et betydeligt, men ikke særlig anerkendt problem. Det samme gælder for landsbyernes hovedgader og offentlige rum. Også her er det påtrængende at få analyseret og diskuteret, hvad der kan stilles op med de ofte noget mistrøstige hovedgader, som ikke længere huser levende og fungerende fælles funktioner som brugs, bager, forsamlingshus eller andelsmejeri. En typisk landsbyhovedgade er i dag præget af funktionstømte butikslokaler, hvor facaden er ombygget uden særlig megen omtanke, og hvor mange af beboelseshusenes standard heller ikke understøtter gaderummets arkitektur. 60

16 Som noget af det første man lægger mærke til, når man færdes i en landsby, er de tidligere så fi ne forhaver, der i dag bruges som parkeringsplads til såvel nye som gamle biler, eller som er fyldt op med udtjente havemøbler, rustne cykler, plastiklegetøj og ubrugte byggematerialer. Hovedgaden, som tidligere var landsbyens forside og ansigt ud mod omverden, fremstår nu ofte som byens bagareal, hvor man hensætter alt det, som man ikke har lyst til at kigge på, når man sidder inde i sin stue eller ude i sin have. Desværre er det også sådan, at kommunerne mange steder på landet og i landsbyerne tilsyneladende har givet op i forhold til forpligtelsen til at forny og vedligeholde det offentlige rum. Det er langt fra ualmindeligt at være vidne til dårlig vedligeholdte gader og veje med huller i belægningen og nedkørte fortove, raserede busstoppesteder og tarvelige læskure. Der er tale om en åbenbar nedprioritering af design og service i landsbyer og landdistrikter fra den myndighed, der som en af sine fornemmeste opgaver skulle sørge for, at forholdene i det offentlige rum var tiltalende og i orden. Fællesskabets huse På centralt beliggende steder i landsbyen, hvor den fysiske tilstand er allermest synlig, fi nder man størsteparten af fællesskabets bygninger. Der er tale om bygninger, som alle på hver deres måde fortæller historien om landsbyfællesskabet og dets afvikling gennem de sidste ca år. De eksisterende, endnu ibrugværende ca forsamlingshuse ud af de omkring 1700, der blev opført i perioden , er som hovedregel i en rimelig god vedligeholdelsesstand, men er dog ofte tankeløst ombygget med storrudede vinduer i plast eller træ. I 1945 var der i Danmark omkring 900 missionshuse. Antallet var i år 2000 faldet til 570. Der fi ndes således i ganske mange landsbyer stadig missionshuse i god vedligeholdelsesmæssig stand, som anvendes efter det oprindelige formål. Men der fi ndes også bygninger, hvor der tidligere blev drevet missionsvirksomhed, som i dag står som karakteristiske, men ofte dårligt vedligeholdte huse. Brugsforeningsbevægelsens huse, som er opført over en periode fra omkring 1870 og helt op til 1990, samt øvrige købmandsbutikker, står som monumenter over de ændrede indkøbsmønstre i dagligvarehandelen. Butiksdøden på landet begyndte for alvor at sætte ind fra midten af 1960 erne. De ældste af de gamle brugsforeningers og købmandsbutikkers bygninger er ofte store og fl otte huse med fi ne bygningsdetaljer, beliggende som væsentlige lokale bygninger ved hovedgaden. Derfor er dårlig vedligeholdelse og alt for robuste og hårdhændede ombygninger på samme måde som ved forsamlingshusene særdeles synlige i bybilledet. Udover tabet af lokale indkøbsmuligheder betyder lukningen af en butik også tab af et mødested for udveksling af informationer - og sidst, men ikke mindst er en landsby uden butikker en slukket landsby, der lukker sig om sig selv. Her bydes hverken den hjemvendende pendler eller den fremmede velkommen i årets mørke tid. Hurup. Den gamle realskole har fundet ny anvendelse og der er gjort noget ud af det omliggende gademiljø. 61 Landdistrikter og landsbyer

17 Ydby. Traktørsted langs hovedvejen til salg. De bygningsmæssige absolut største og smukkeste blandt fællesskabets bygninger er dog de op mod 1700 nedlagte andelsmejerier. Mange er disse er imidlertid gennem ombygninger til alternativ anvendelse i dag så maltrakterede, at deres særdeles synlige placering i landsbyen eller langs med landsbyens indfaldsveje udgør et arkitektonisk og æstetisk problem. Frysehusene, som blev bygget i stor stil i perioden fra , var små prunkløse, men alligevel karakteristiske småhuse, som rummede landsbyens fælles frysekapacitet i mere end en generation. Frysehusene blev udkonkurreret af private køleskabe og kummefrysere fra midten af 1960 erne. Ofte fi nder man de funktionstømte frysehuse i en dårlig tilstand, fordi man ikke rigtig kan fi nde nogen anvendelse for dem længere. På listen over funktionstømte bygninger af en vis størrelse og med en vis strategisk og synlig beliggenhed fi nder vi i mange landsbyer og langs med tidligere vigtige færdselsårer tillige landevejskroer, servicestationer og grillbarer. Nogle står tomme og forladte, andre er ombyggede med udstrakt mangel på forståelse for den oprindelige arkitektur. Overflødiggjorte landbrugsbygninger Landbrugets overfl ødiggjorte driftsbygninger inde i landsbyerne udgør et særligt problem. Ganske mange landbrugsbygninger er efter udfl ytning af gården eller efter strukturrationaliseringer ikke længere i brug som aktive landbrug. Mange har i fl ere år været taget ud af aktiv drift, men henstår, som da de blev forladt. Andre er i gang med en transformation fra landbrugsbygning til boliger, værksteder eller noget andet, og endelig fi nder vi de landbrugsbygninger, som i en længere årrække har været anvendt til andre formål. De største fysiske problemer i landsbyerne oplever vi i dag med overfl ødiggjorte driftsbygninger fra ejendomme af det, der tidligere var pænt store gårde på mellem 35 og 100 tdr. land. Det er anvendelsen, vedligeholdelsen eller fjernelsen af disse volumenmæssigt betragtelige bygninger, der udgør det betydeligste problem. Ved siden af de funktionstømte driftsbygninger udgør landbrugets overfl ødiggjorte boliger et særskilt problem. Der er i dag ifølge Kræn Ole Birkkjær, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret boliger tilknyttet landbruget. Heraf forventes det, at kun halvdelen vil være nødvendig for landbrugsrelateret bosætning om 10 år. Sandsynligvis vil boliger overgå til andre ejere, og blive nedrevet (jf. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med R. Mogensen, Sven Allan Jensen AS Kulturmiljøet i kommunernes planlægning - til inspiration, 2003). Der fi ndes op mod 60 mio. kvadratmeter overfl ødiggjorte landbrugsbygninger i Danmark. Da over halvdelen er umiddelbart bygningsmæssigt eller funktionsmæssigt kondemnable, er der et oplagt incitament for ejerne til, at de bliver fjernet, da der derved spares både på udgifter til vedligehold og forsikring. Det er imidlertid et problem, at nedrivningstrangen tilsyneladende 62

18 Svankær. En forladt landbrugsejendom afventer ny anvendelse og nye ressourcer. foregår uden mindste forudgående stillingtagen til bygningernes kulturhistoriske og arkitektoniske værdi eller funktion i landsbyens gade og byplan, hvor de efterladte åbne huller fremstår som grimme ar i landsbyens morfologi. For de fl este ejere af en sådan nedlagt og delvist nedrevet landbrugsejendom vil det næsten altid være økonomisk uoverkommeligt at bygge noget, der kan måle sig med de bestående, ofte store og magtfulde stuehuse, der blev bygget for godt 100 år siden. Liberaliseringen af landzonereglerne i 2002 med lettere adgang til at etablere ekstra boliger, værksteder og gårdbutikker, vil tilsyneladende ikke løse bare en brøkdel af problemet (jf. Bille mfl. Udviklingen i landzone efter ændringerne i planlovens landzonebestemmelser, 2005). Der er åbenbart ingen, der ved, hvad man skal stille op med disse overfl ødiggjorte landbrugsbygninger. Der er ingen ordentlige støttemuligheder, hverken for bevaring eller nedrivning, og den fysiske planlægning og den bygningsfredningsmæssige lovgivning og indsats er ikke i stand til at imødegå situationen. Det er således påtrængende, at få diskuteret, hvad samfundet vil med sådanne bygninger, og så efterfølgende arbejde på, at problemet kan blive løst på sigt. Realdania har i anden sammenhæng sat fokus på genanvendelsen af bevaringsværdige gårdejendomme gennem en række demonstrationsprojekter, fx ved istandsættelsen af Skødtgården i Vestrup ved Randers i samarbejde med Randersegnens Boligselskab. Hunstrup. Landbrugets overflødiggjorte driftsbygninger udgør et særligt problem. 63 Landdistrikter og landsbyer

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester 30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

FUGLSØKONFERENCE 2 3 JUNI 2005. Ude midt i det åbne land ligger landsbyerne. Eller landsbyerne omkranses af det åbne land

FUGLSØKONFERENCE 2 3 JUNI 2005. Ude midt i det åbne land ligger landsbyerne. Eller landsbyerne omkranses af det åbne land Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Institut 20. Sektionen for Byplanlægning, Veje & Trafik FUGLSØKONFERENCE 2 3 JUNI 2005 LANDSBYER I

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002 DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Morgendagens landskaber

Morgendagens landskaber Morgendagens landskaber Anne-Mette Hjalager Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Byplanmødet 2012 Indgangsbøn: Behøver vi at være så bange for landskabsforandringer? Skræmmebilledet

Læs mere

Politik for landdistrikterne. Visioner og mål

Politik for landdistrikterne. Visioner og mål Politik for landdistrikterne Visioner og mål Januar 2011 Indhold Baggrund Visioner og fremtidsbilleder 1. Kommunen og de mindre bysamfund skal trække på samme hammel 2. Offentlige kerneydelser skal være

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Godt liv på landet i fremtiden

Godt liv på landet i fremtiden Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget via rådmanden Til Drøftelse Kopi til Temadrøftelse om idrætsfaciliteter 1. Baggrund Befolkningstallet i Aarhus Kommune forventes at stige med ca. 60.000 indbyggere

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet Bevægelser i samfundet Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

HØRINGSSVAR: RADIKALE VENSTRE THY MORS

HØRINGSSVAR: RADIKALE VENSTRE THY MORS 1 HØRINGSSVAR: RADIKALE VENSTRE THY MORS Det siges, at som man spørger får man svar. I udviklingsplanerne er det forvaltningen, der spørger og borgerne, som skal svarer. Det er blevet fortalt på borgermøder,

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

NÅR DET LOKALE GÅR I OPLØSNING! Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller Aalborg Universitet Institut 20. Sektionen for Byplanlægning, Veje og Trafik

NÅR DET LOKALE GÅR I OPLØSNING! Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller Aalborg Universitet Institut 20. Sektionen for Byplanlægning, Veje og Trafik NÅR DET LOKALE GÅR I OPLØSNING! Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller Aalborg Universitet Institut 20. Sektionen for Byplanlægning, Veje og Trafik OPLØSNING Når faste strukturer forandrer sig. En klump kandis

Læs mere

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen Fællesskabelse i et samfund i forandring Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere