3 MØNSTRE. Anette Thierry, byplanarkitekt. Gertrud Jørgensen, forskningschef

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 MØNSTRE. Anette Thierry, byplanarkitekt. Gertrud Jørgensen, forskningschef"

Transkript

1 46

2 3 MØNSTRE Byerne udvikler sig nu igen og får mere og mere karakter af regionale bylandskaber, hvor byen og de omliggende landdistrikter og landsbyer smelter sammen i én beslutningssfære. Den grænseløse By indgår i en global konkurrence om erhverv og bosætning. Konkurrencen er baseret på videnserhverv og netværksstyring som et vilkår, både byer og landdistrikter må indrette sig under. Gertrud Jørgensen, forskningschef Hvis vi kunne starte forfra, ville vi så have bygget landsbyerne? Nej - det ville vi ikke! Vi ville have haft det åbne landskab, og i takt med velstanden ville vi bosætte os ved de attraktive steder. Vi ser jo også, at det ikke går landsbyerne så godt. Hovedparten af dem kan ikke klare sig selv. Landsbyen og dens liv er for romantiseret. Vi bliver nødt til at erkende, at landsbyerne bliver til forstæder, og forstadslivet vil blive den dominerende livsform med samtalekøkken og så videre. Anker Lomann Hansen, lektor Hunstrup. En landsby med aktivt landbrug men med lukkede butikker. Det er vigtigt, at vi står på virkelighedens grund, når vi taler om landdistrikter og landsbyer i fremtiden. Vi taler om to forskellige typer af landsbyer og landdistrikter. Landsbyproblemerne i udkanten af fx Aalborg er fuldstændig anderledes end problemerne i de rigtige yderområder. Anette Thierry, byplanarkitekt Man savner de store forklaringer om den almindelige samfundsudvikling i forholdet mellem land og by. Man kan ikke løsrive land og by, de hænger nøje sammen. Det bliver den store udfordring for de nye kommuner at tage stilling til, hvilke succeskriterier, der skal være gældende for vores landdistrikter og landsbyer. Karsten Bay Christensen, regionplanlægger Der skal skabes rum til udviklingen. Bygningsmæssig skal der fjernes lige så meget de næste femten år, som vi nu bygger om året. Den mængde af bygninger, der skal rives ned svarer til ca. halvdelen af det, der står ubrugt i dag. De nye bygninger, der skal opføres, skal ikke bare opføres tilfældigt som knopskydninger, som der var en tendens til tidligere. Der vil blive øget opmærksomhed på arkitektur og landskabsmæssig indpasning. Kræn Ole Birkkjær. landskonsulent 47 Landdistrikter og landsbyer

3 Globalisering og regionalisering Globaliseringen har indtil videre sat byen, og især storbyen, i fokus, og efterladt landdistrikterne i et udviklingsmæssigt vakuum. Det er en planpolitisk udfordring både at finde en ny arbejdsdeling mellem by og land og at definere en ny balance mellem de forskellige regioner i Danmark med udgangspunkt i områdernes forskellige potentialer. Globaliseringen og landdistrikterne ØK s stifter H.N. Andersens gamle bonmot jorden er ikke større end den kan omfattes af tanken stammer fra en tid, hvor den industrielle markedsøkonomi havde sit første store gennembrud i slutningen af 1800-årene. Hvor det tidligere alene var fremsynede købmænds privilegium at besidde et sådant udsyn, er det i dag, med en verdensomspændende turisme og en tilsvarende verdensomspændende udveksling af varer og tjenesteydelser, ikke længere kun befolkningens elite beskåren, at forbinde sig selv med steder og byer, der ligger på den anden af side af kloden. Når det i Danmark er helt almindeligt at rejse til Bali eller Thailand for at holde badeferie, at tage til Boston eller Beijing for at tage en masteruddannelse eller rejse til New York eller Buenos Aires for at shoppe, så må man erkende, at jorden er ikke større, end den er almen tilgængelig. Den voldsomme vækst i den verdensomspændende trafi k er betinget af transportmidlernes effektivitet og lave priser. Varer som tidligere blev betragtet som afgørende for vores økonomi, kan i dag med fordel købes i andre lande eller importeres fra andre kontinenter. Vi er vidne til en omfattende grad af global arbejdsdeling, der udfordrer de traditionelle handelsbarrierer til fordel for øget harmonisering af afsætnings- og produktionsvilkår. Men også Internettets udbredelse medvirker til hurtig udveksling af informationer og relationer. Kommunikationen over nettet foregår med en sådan hastighed, at man får en oplevelse af samtidighed, uanset hvor på jorden man befi n- der sig. I en globaliseret verden er der tilsyneladende en tendens til konvergens i både samfundsopfattelse og ideologi. Det internationale handelssamkvem og markedet udjævner priser og kulturforskelle overalt i verden. Den globale orienterings almene gennembrud vender op og ned på mange traditionelle måder at indrette samfundet på. Den gamle nationalstats grænser mod omverdenen er via Danmarks medlemskab af EU mere åbne end tidligere. Mange opfatter sig i dag både som danskere og europæere. Strukturreformen skal bl.a. ses som en konsekvens af, at Danmark skrumper og Europa vokser. Reformen indebærer således, at en større administrativ centralisering går hånd i hånd med et større lokalt råderum i de nye og stærkere kommunale enheder. Parallelt med den geopolitiske udvikling foregår der en massiv omdannelse af vores produktionsmåde fra manuel til videnstung produktion, hvorunder byerne som miljøer for vidensudveksling vokser på bekostning af de mere afsides beliggende landområder. De unge søger i stort tal mod de større byer, hvor beskæftigel- 48

4 Nors. Anlæggelsen af bedre vejforbindelse til egnscenteret Hansthom sætter sine spor i landskabet. sesmulighederne og de spændende jobs er. Men de større byer lokker også med et rigt og varieret udbud af uddannelsesmuligheder, kultur og sport, forretninger, restauranter og service af enhver art. Hvor det tidligere var landet, der betingede byernes tilstedeværelse, er det i dag byerne, der er trækkraften i vores økonomi. Sådan nogenlunde ser det gængse Danmarksbillede ud lige nu. Men det er ikke hele sandheden. Der er nuancer og forskelle, som ikke kommer frem i ovenstående tegning af forholdet mellem land og by. I de større bysamfund stiger huspriserne så meget, at de bynære områder ikke længere er for almindelige mellemindkomster, eller belaster budgettet så meget, at der ikke er penge tilovers til andre aktiviteter. Trafi k- ken er ofte så tidsmæssigt krævende, farlig, støjende og forurenende, at byboerens tålmodighed udfordres dagligt. Plads til at slå ud med armene, et overskueligt og trygt miljø med plads til børnenes udfoldelse, fred og ro samt tid til fordybelse og eftertanke er for mange byboere et stort uopfyldt ønske. På netop disse punkter har landområderne deres stærkeste kvaliteter. Her er frisk luft og udstrakte landskaber, der ofte er forbundet med store herlighedsværdier af både æstetisk og naturmæssig art. Her kan man erhverve en halv bondegård for en slik. Og her er mange muligheder for at sætte sit personlige præg på omgivelserne. I parentes bemærket skal man dog ikke overse, at også visse landdistrikter har fået deres andel af byernes traditionelle problemer med asocial adfærd og kriminalitet. Regionaliseringen det skæve Danmark I Landsplanredegørelse 2006, Det nye Danmarkskort, erkendes ovenstående udvikling ganske klart. Her kan man således læse følgende: I vidensamfundet spiller byerne en hovedrolle. Hvis Danmark skal styrke sin globale position, må vi skabe byer, der kan klare sig i europæisk sammenhæng. Byerne skal trække væksten, men samtidig sørge for, at denne vækst kommer hele landet til gode. De beskrevne udviklingstendenser stiller den fysiske planlægning overfor forskellige krav og behov, afhængigt af hvor i landet, man befi nder sig. På Sjælland og i Østjylland stiller øget trængsel krav om, at den fysiske planlægning i højere grad end nu ses i sammenhæng med den trafi - kale infrastruktur. I yderområderne er det afvej- 49 Landdistrikter og landsbyer

5 Gettrup. De mindste bysamfund skal finde deres eget tempo for udvikling. ningen af natur- og vækstinteresserne, der er i fokus. Samtidig fortæller den forrige landsplanredegørelse fra 2003, Et Danmark i balance og statuskapitlet i denne rapport, at landet udvikles skævt vedrørende en lang række væsentlige forhold omkring erhverv, uddannelse med mere. Selv om Danmark er et lille land med korte afstande mellem byerne og små udkantsproblemer i forhold til fx de øvrige nordiske lande, så har resultatet af de seneste 15 års udvikling været, at landet fortsat vokser sig skævt. Intet tyder på, at den udviklingstendens vil ændre sig inden for de nærmeste år. Ifølge Landsplanredegørelsen fra 2003 kan Danmark opdeles i 3 karakteristiske og forskellige områdetyper: Storbyer med over indbyggere og deres pendlingsoplande, hvor der tilsammen bor 55 % af befolkningen. Her fi ndes der ikke nævneværdige problemer med vækst og udvikling. De mellemstore byer med mellem og indbyggere og deres oplande, hvor der tilsammen bor 35 % af befolkningen, og hvor udviklingen også går ganske udmærket De små og mindre byer under indbyggere og deres oplande, hvor 10 % af befolkningen bor. Her er problemerne iøjnefaldende. Analysen tegner således et nogenlunde ensartet billede med vækst i de større bysamfund og tilbagegang i småbyer og i yderområder. Konturerne af et fremtidigt A og B Danmark anes. Den væsentligste faktor bag udviklingen skyldes, at det udviklingsorienterede erhvervsliv lokaliserer sig i nærheden af de videnstunge bymiljøer. Det daglige, ubønhørlige krav om, at danske virksomheder skal have en global konkurrencekraft, medfører en stigende efterspørgsel på forskning, innovation og produktudvikling. På denne baggrund rejser mange unge bort fra yderområderne for at uddanne sig på læreanstalterne i vækstregionerne, og de kommer meget sjældent tilbage. Arbejdsmarkedet i periferien svarer ikke til veluddannede unges ønsker og karriereplaner. I et historisk perspektiv kan bosætningen i by og på land fremstilles således, at indtil omkring 1880 boede 80 % af danskerne på landet og 20 % i byerne. I dag er det lige omvendt. Omvæltningen i bosætningsmønstret skyldtes samfundets transformation fra landbrugs- til industrisamfund. Sådanne overordnede udviklingstrends vil altid sætte sig igennem, og den planpolitiske opgave må være at modulere og implementere disse overordnede vilkår mest hensigtsmæssigt. Analogt hertil sætter udviklingen fra simpel industri til videnstung produktion fokus på vore dages planpolitiske udfordring, at fi nde en model, der kan sikre en god balance mellem de forskellige regionale områder i Danmark, og mellem byerne og landområderne i de enkelte regioner med udgangspunkt i stedernes forskellige styrkepositioner. 50

6 De forandrede landdistrikter Bag de regionale udviklingstræk og de kommunale og regionale statistikker gemmer der sig en udviklingsberetning om tilbagegang og funktionstømning for mange landsbyer og landdistrikter i Danmark. En lang epoke er slut Først og fremmest må vi se i øjnene, at en lang epoke på fl ere tusinde år er uigenkaldelig forbi. Der er ikke længere en ubrydelige sammenhæng mellem landbruget og landsbyen, som der har været siden jernalderen og frem til midten af 1970 erne. Dagens højproduktive landbrug har ikke længere brug for landsbyerne. Og landsbyerne har omvendt heller ikke længere brug for landbruget, fordi landsbyerne primært har udviklet sig til boligbyer uden særlig relation til den agrare produktion. Udviklingen på landet De seneste 20 år har landbruget gennemlevet en strukturtilpasning af voldsomt omfang, som både har påvirket ejerforholdene og produktionsforholdene. Antallet af heltidslandmænd og produktionslandbrug i en normal landsby, kan i dag tælles på én hånd. Til gengæld er der kommet en række meget store brug udenfor landsbyerne, hvor det igen er blevet nødvendigt at ansætte lønnet medhjælp. De danske landdistrikter domineres arealmæssigt af landbruget og skovbruget. Det opdyrkede land udgør 62 procent af det samlede areal, mens braklagte arealer udgør ca. 4 procent og skovarealer omkring 12 procent. Omkring 15 % af den danske befolkning lever i landdistrikterne. Ifølge Dansk Landbrugsrådgivnings Landscenters oplysninger faldt antallet af landbrugsbedrifter fra 1950 til 1998 fra til ca Det svarer til en nedgang på godt 70%. I løbet af de seneste 7-8 år er antallet af landbrugsbedrifter faldet yderligere, så der i dag er knap aktive landbrug tilbage i Danmark, fordelt på virksomhedslandbrug og deltidslandbrug. I 2015 forventes der at være ca virksomhedslandbrug og ca deltids- og hobbylandbrug tilbage. Generelt er bedrifterne blevet større, og samtidig er den animalske produktion blevet koncentreret på stadig større og færre enheder og i stigende omfang med alene én type husdyr. Jord- og skovbruget har fortsat stor betydning for livet i landdistrikterne. Men befolkningen i landdistrikterne fi nder i højere grad end tidligere arbejde i andre brancher og sektorer. Udviklingen har medført en række problemer for lokalsamfundene, hvor mange mennesker har fået stor afstand mellem hjem og arbejdsplads. Omvendt har landdistrikterne fået tilført nye kompetencer, således at de i dag er i færd med at udvikle sig fra monofunktionelle til multifunktionelle områder. Forsvundne erhverv og funktioner Udviklingen i industri- og servicesektoren har indenfor de sidste år ikke været gunstig for landsbyerne. Sammenfattende kan man sige, at landdistrikterne og landsbyerne i stor udstrækning er blevet tømt for arbejdspladser, hvilket tydeligt afspejler sig i deres fysiske fremtræden. De landbrugsrelaterede virksomheder, Hørsted. Højt industrialiseret svineproduktion med ganske få ansatte, som pendler til arbejdspladsen. 51 Landdistrikter og landsbyer

7 Østerild. Dagligvareforretningen er en vigtig del af byens livsgrundlag. som fx korn- og foderstoffi rmaer eller landsbysmeden, der reparerede og solgte landbrugsmaskiner, er lukket i stort tal, og kun de tiloversblevne bygninger står tilbage. Andre hæderkronede håndværksvirksomheder, der tidligere havde værksted i landsbyen, er lukket eller omstruktureret til montagefi rmaer, der har en række servicebiler, som kører rundt til kunderne, mens værkstedbygningerne står ubenyttede hen. Bygge- og anlægssektoren er dog fortsat af stor vigtighed for beskæftigelsen i landsbyer og landdistrikter. Men der er ingen sammenhæng mellem firmaadressen, de ansattes bopæl og kundekredsen. Arbejdsopgaverne opsøges i princippet over hele landet og i dårlige tider tillige i det nære udland. Heller ikke den lokale bygherre anser længere de lokale håndværkere som de eneste, der kan give tilbud på en byggeopgave. Pris og kvalitet og ikke lokalt tilhørsforhold vægter højest, når ordren afgives. Udviklingen i serviceerhvervene i landdistrikter og landsbyer er en beretning om, hvordan den stadige strukturudvikling og centralisering har medført, at der næsten ingen aktive udvalgsvarebutikker er tilbage. På samme måde er det gået med antallet af aktive dagligvarebutikker, som falder drastisk i disse år. Også udviklingen i den kommunale sektor har været præget af lukninger og nedlæggelser af arbejdspladser. Siden 1965 er det gået ganske hårdt ud over især de små landsbyskoler. Skolerne blev nedlagte af både pædagogiske og økonomiske hensyn. Børnene og arbejdspladserne blev fl yttet til de nybyggede centralskoler i de lidt større byer. En modgående bevægelse har der dog været i forbindelse med opkomsten af en række private friskoler. Fra dette realistiske, men noget forstemmende nutidsbillede er det opgaven, at undersøge mulighederne for at skabe nogle moderne, vellønnede, spændende og udfordrende arbejdspladser. Det er afgørende, at der bliver tale om kvalitetsarbejdspladser, for at landdistrikterne ikke skal udvikle sig til reservater for lavtlønnede og dårligt uddannede eller mennesker med en arbejdskraft uden formel kompetence. En del af fremtidens erhvervsudvikling i landdistrikter og landsbyer må tage udgangspunkt i de erhverv, der har deres naturlige baggrund i kulturlandskabets ressourcer, det vil sige landbruget, skovbruget og fi skeriet. Der skal på samme tid være plads til både den store, industrielle produktion og til de mindre nicheorienterede produktioner, som satser på turisme og andre oplevelsesøkonomiske produkter. For at det kan lykkes vil der være brug for en offentlig planlægning, som blander kortene i det multifunktionelle landskab på nye måder, som på samme tid er restriktive og smidige, således at gode initiativer ikke forhindres og at kvaliteterne i kulturlandskabet ikke fortabes. Men selv hvis en sådan planlægning lykkes, vil det realistisk set stadig være sådan, at moderne og velfungerende landdistrikter og landsbyer vil være afhængig af, at langt størsteparten af de erhvervsaktive fi nder deres beskæftigelse i byerhvervene i de nærliggende større byer. 52

8 Dagliglivets infrastruktur Transport, skole- og foreningsliv er afgørende for velfungerende landdistrikter og landsbyer. Men også her slår nye tendenser gennem det traditionelle mønster. Teknik, trafik og transport Forsyningssikkerheden til landdistrikter og landsbyer er generelt god i Danmark. I den fysiske planlægning arbejdes der på højtryk med at sikre grundvandsdepoterne gennem regionplanlægningen, vandrammedirektiver og Natura 2000 planlægning. Kvaliteten af grundvandet er i visse egne af landet betænkelig. Indtrængende saltvand og forurening fra nedsivende pesticider udgør nogle steder et stort problem. I byerne er dækningen med fjervarme næsten hundrede procent. Her produceres varmen til relativt lave priser, ligesom den distribueres effektivt og billigt. Anderledes forholder det sig i landdistrikter og landsbyer, hvor mange er tvunget til at klare sig med dyre individuelle løsninger i form af oliefyr, gasfyr, træpillefyr eller brændeovne. De individuelle varmeanlæg giver imidlertid ofte et lugt- og forureningsproblem på grund af manglende emissionsfi ltre og kontrol med brændslets kvalitet. Fællesløsninger med lokale kraftvarmeværker, herunder halmfyrede kraftvarmeværker og biogasanlæg har ikke været uden problemer. Det beskedne forsyningsunderlag har givet en dårlig økonomi på grund af prisstigninger og dyre afskrivninger. Udover at varmen er dyrere, er mange boliger på landet ofte dårligere bygget, dårligere vedligeholdt og dårligere isoleret end i byen. Næsten lige så nødvendig for livet på landet som drikkevand og varme er gode vej- og trafi k- forbindelser. En tilværelse på landet fordrer som regel en privat bil, fordi dækning med offentlig transport er for ringe og for omstændelig. Mange gange er det nødvendigt for husstanden at være i besiddelse af to biler, hvis både mand og kone er udearbejdende. Forsyningen med kollektiv transport er et problem for landdistrikter og yderområder. Indenfor selve området er dækningen med kollektiv transport som regel nogenlunde velfungerende. Problemet er de længere strækninger til andre regioner og landsdele, hvor der kun er få og ubekvemme forbindelser. Set i en pendlingssammenhæng fungerer den Sjørring. Den tekniske infrastruktur udbygges stadig i en høj kvalitet. 53 Landdistrikter og landsbyer

9 Snedsted. Nyt boligbyggeri og privat service i tilknytning til den kollektive trafik. offentlige transport ikke altid optimalt. Der går megen tid med diverse små stoppesteder, og ruterne er som regel tilrettelagt for at kunne betjene fl est mulige og ikke for at komme hurtigst muligt frem Pendlingstrafi kken fortjener en særlig omtale, fordi den er af stor betydning for en økonomisk afbalanceret udvikling af Danmark. Pendlingen medvirker til at formindske de regionale indkomstforskelle, og hurtige rejsetider udvider ganske enkelt det beskæftigelses- og erhvervsmæssige opland. Men pendlingen er imidlertid et tveægget sværd. Forureningen øges og pendlingen giver anledning til at tømme landdistrikter og landsbyer for privat service og lokale kulturtilbud, når hverdagens handlingsarenaer vokser i afstand og tid. Skoler og social service Tilstedeværelsen af skoler og offentlige pasnings- og plejemuligheder er af stor betydning for levevilkårene på landet. Især skolens tilstedeværelse betyder meget for det sociale liv i landdistrikter og landsbyer. Børnenes daglige gang på skolen styrker på en naturlig måde stedets identitet, ligesom det fremmer trygheden og kammeratskabet blandt landsbyens børn og unge. Men lokalområder med små skoler er fra en tid, hvor landbruget beskæftigede mange, og hvor folk i området fi k mange børn. Sådan er det ikke længere. Men hvor der er drivkraft, vil noget andet opstå. Hvis der er mennesker og livskraft i området, bliver skolen brugt til noget andet. Her spiler nøglepersoner en afgørende rolle. Sådan siger professor Niels Egelund til Ungdom og Idræt nr. 16, 2004 i anledning af udgivelsen af hans og Helen Laustsens bog Skolenedlæggelser Hvilken betydning har det for lokalsamfundet. At skolerne ofte stiller lokaler og faciliteter til rådighed for dagplejeordninger og fritidsaktiviteter, giver på denne måde landsbyer og landdistrikter nogle afgørende muligheder for pasnings- og fritidstilbud til de mindste og de lidt større børn. Herudover er skolerne på landet almindeligvis centrum for stedets kulturelle og sportslige aktiviteter, hvilket yderligere understøtter vigtigheden af deres tilstedeværelse. Når det drejer sig om ældrepleje, lægehjælp og omsorg peger ønsket om faglig kompetence og specialviden på mere centrale løsninger. Plejehjem og ældrecentre lokaliseres som følge heraf 54

10 også mere spredt i de byer og landsbyer, som har status af lokalcentre eller kommunecentre. Mindre boenheder og bofællesskaber kan dog med relativt raske ældre beboere med fordel placeres i de mindre landsbysamfund. Fritid og foreningsliv Et rigt og varieret foreningsliv regner de fl este danskere med som et selvfølgeligt tilbud i dagligdagen. Nye undersøgelser viser, at fritids- og kulturaktiviteter dominerer foreningslivet i Danmark. På landsbasis udfører 38 % af befolkningen frivilligt arbejde. Her dominerer idræt med 11 % af befolkningen. Herefter følger aktiviteter omkring bolig og lokalsamfund med 6 % samt social- og sundhedsområdet ligeledes med 6% af befolkningen (jf. Koch-Nielsen m.fl. Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark. Socialforskningsinstituttet, 2005 og B. Ibsen Foreningerne på Fyn. Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2004). Foreningerne hører hjemme i det civile samfund og således i en anden sfære end staten og markedet. Almindeligvis anses det civile samfund for at være godt, fordi det rummer fl ere menneskelige værdier og relationer end stat og marked. Herved kan der opbygges en social kapital, som måske udgør den væsentligste ressource i fastholdelsen og udviklingen af et godt liv i landdistrikter og landsbyer. De lokale foreninger på landet udgør et broget billede. De største foreninger, målt i antal medlemmer og aktiviteter, er de frivillige idrætsfor- Medlemmer af Landsbygruppen Thy 2006 Hørdum Kulturlandsby, Landboforeningen Nord thy, Det Thylandske Landøkonomiske Selskab, Mors- Thy Familielandbrug, Thy Turistforening, Ydby Håndværker & Borgerforening, Danmarks Naturfredningsforening, LOF Thisted, Sønderhå Hørsted Invest, Sønderhå Hørsted Friskole, Regnbuen, Teutonernes Rejse, Danmarks 4H, Klitmøller Borgerforening, Thy Masterclass, Biologisk Forening for Nordvestjylland, Landsforeningen af Landsbysamfund, Skov og Naturstyrelsen/ Thy Statsskovdistrikt, Hanstholm, Sydthy og Thisted Kommuner. eninger, som har sat deres præg på landlivet siden opkomsten af skyttebevægelsen i Her mødes børn, unge og ældre året rundt på idrætsanlægget og i hallen, i klubhuset eller i idrætshallens mødelokaler og cafeteria til samvær omkring sportsudfoldelser og andre aktiviteter. Den klassiske, fl erstrengede idrætsforening, som tidligere var foreningen, der tillige påtog sig et lokalt samfundsmæssigt ansvar, er i dag under pres fra fl ere sider. Befolkningstallet på landet er vigende, og mange unge søger som tidligere anført væk for at uddanne sig eller på grund af arbejde. De store, gamle holdidrætter fodbold og håndbold præges af faldende medlemstal. Tidens fl eksible arbejdstider passer ikke med deltagelse på et hold, der kræver trænings- Eksempel på det rige og ofte meget brogede foreningsliv i yderområderne. 55 Landdistrikter og landsbyer

11 Nors. Landsbyerne er ofte forsynet med gode idrætsfaciliteter. og mødedisciplin. Resultatet kan på sigt blive færre fodboldhold og medføre indskrænkninger i antallet af fodboldbaner eller måske ligefrem lukning af idrætsanlæg eller sammenlægning af fl ere foreninger. De mange anlæg og haller i lokalsamfundene er opført siden starten af 1960èrne, ofte gennem en fælles, ulønnet arbejdsindsats og en betydelig, økonomisk offervillighed fra lokalbefolkning, erhvervsliv, kommune og tipsmidler. Foruden idrætsudøvelsen blev hallerne et mødested i hverdagen og om lørdagen til kæmpe halballer for ungdommen. Halballerne og arrangementer for det mere modne publikum kittede lokalsamfundet sammen. Men fester og arrangementer var også en central faktor i fi nansieringen af det frivillige og folkelige foreningsliv. Sådan er det imidlertid ikke helt længere. På landsplan er antallet af aktive håndbold- og badmintonspillere på hastig retur, og det kan ofte være svært at fylde alle haltimerne med aktiviteter af den gammeldags slags. Ikke alle steder er man klar til omstilling og nytænkning, men efterhånden indhøstes der dog mange positive erfaringer med mere uorganiserede aktiviteter, lige som fl ere og fl ere haller benyttes døgnet rundt, fordi man selv kan låse sig ind, når man har tid og lyst. I den proces sker der noget med en af de allervigtigste personer i lokalsamfundet, nemlig halinspektøren, hvis rolle udvikles til at blive en inspirerende aktivitetsleder i stedet for den gamle inspektør, der brugte tiden på opsyn, rengøring og justits. Antallet af lokale idrætsanlæg er eller vil komme under pres fra de nye måder, som vi lever vores daglige liv på, og fordi antallet af brugere er gået voldsomt tilbage. Man kan sige, at er der mange haller på landet, men få brugere. Vil vi i fremtiden foretage indskrænkninger i antallet og vedligeholdelsen af trænings- og kampbaner og føre ressourcerne over til andre fritidsformål, eller vil vi se helt andre anvendelser af de udendørs anlæg på landet, fx som afl astningsbaner for byklubberne eller helt andre sportsaktiviteter som fx idrætsbørnehaver eller golf? (jf. Jørgen Møller Lokalsamfund i klemme. Ungdom og idræt nr. 1, 2004). I landdistrikter og i landsbyer fi ndes der ganske mange foreningsmennesker og aktive ildsjæle. 56

12 Men hvor det tidligere var normalt, at man deltog i den lokale foreningsliv, så er situationen i dag anderledes. Den voksende mobilitet i samfundet medfører, at det lokale foreningsmedlemskab ikke er en given ting. Konsekvensen har blandt andet været, at foreningsfællesskabet ofte opsøges og dyrkes i et større geografi sk rum end det lokale. Taberne bliver de mindst mobile, børnene og de ældre uden kørekort og bil. Samtidig er det et tidstypisk træk, at de fællesskaber, man indgår i, er med folk, man selv har valgt. Måske i forbindelse med en specialinteresse, hvor man måske også har et ønske om at pleje sine karrierenetværk. I dag vælger man det, man bedst kan lide, og så kører man gerne langt efter mulighederne. Herved bliver det givne, lokale foreningsfællesskab og det lokale aktivitetstilbud blot en mulighed blandt mange andre. Ved siden af idrætsforeningerne ydes der en stor indsats i landsbyernes borgerforeninger og forsamlingshusbestyrelser - og som noget relativt nyt i de kirkelige foreningssammenhænge, omkring lokale kulturbegivenheder som høstfest, fastelavnsfest, dilletant, sangaftener, fællesspisning og meget mere. En anden dimension i det lokale foreningsarbejde er arbejdet med landsbybyfornyelse, herunder byforskønnelse, trafi ksikkerhed og stillingtagen til den kommunale planlægning i øvrigt. Arrangementerne holder gang i de folkelige mødesteder, og er helt afgørende for vedligeholdelse af den sociale kapital. Det er imidlertid ofte Tordenskjolds Soldater, der holder det hele i gang. Fremmødet og tilslutningen til fællesarrangementerne er tillige udsat for hård konkurrence fra de større byers tilbud. Hvis det frivillige foreningsliv og dets lokale mødesteder udkonkurreres, så mister Danmarks landdistrikter og landsbyer nogle afgørende ressourcer. Værdien af mødesteder og foreningsaktiviteter gør både landdistrikter og landsbyer attraktive, samtidig med at det frivillige arbejde fungerer som en fremragende integrationsmekanisme, der på en naturlig måde tager hånd om tilfl yttere, så de hurtigt bliver en del af landsbyens almindelige liv (jf. Egelund og Laustsen Skolenedlæggelse Hvilken betydning har det for lokalsamfundet, 2004). Hvorfor flytter folk på landet? Omkring frafl ytning og tilfl ytning til landets yderområder viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut fra 2005 Bosætning i yderområder en række interessante forhold om, hvilke mennesker der fl ytter til og fra yderområderne, og hvilke faktorer og bevæggrunde der gør sig gældende i den forbindelse. På baggrund af undersøgelsen er det muligt at opdele tilfl ytterne i 3 typiske, men meget forskellige befolkningssegmenter: De der vender tilbage, og som ved hvad de gør og på forhånd forstår lokalsamfundet. De opsøgende, som søger et simpelt liv og som prøver at blive etableret og integreret i lokalsamfundet, og endelig De frie og selvhjulpne, der søger herlighedsværdierne på stedet, men som er ligeglade med lokalsamfundet. 57 Landdistrikter og landsbyer

13 Snedsted. Et godt fritidsliv er et vigtigt aktiv for børnefamilier. Vore erfaringer fra landdistrikts- og lokalforeningsarbejde viser, at det er de første to kategorier af tilfl yttere, der er mest brug for i yderområderne. Sidstnævnte gruppe ønsker ikke at blande sig i lokalsamfundets liv. De handler ikke lokalt, deres børn går ikke i den lokale skole, og de bruger ikke det lokale foreningsliv. Deres sociale omgangskreds ligger uden for lokalsamfundet, og de pendler til arbejdspladser, der ligger langt væk. Man kan sige, at de bor på landet, men de lever der ikke. I en bosætningsstrategi er det imidlertid lige så vigtig at kunne holde på folk, som at kunne tiltrække nye. Undersøgelsen fortæller desværre ikke om frafl ytternes bevæggrunde til ikke at ville bo på landet længere. Det kunne ellers være interessant. Men vi kender nogle af bevæggrundene. De unge mennesker fl ytter med henblik på uddannelse og job i de større byer. Nogle fl ytter, fordi de er blevet trætte af den sociale kontrol og det indskrænkede landliv uden de store kulturelle tilbud og udfordringer. Og atter andre fl ytter på grund af beskæftigelses- og erhvervsmuligheder. Undersøgelsen viser i øvrigt følgende meget interessante forhold: Der er fl ere i arbejde der fl ytter fra yderområderne end til Der er fl ere pensionister og arbejdsløse, der fl ytter til yderområderne end fra 2/3 af tilfl ytterne er i beskæftigelse, og den almindelige frygt for, at yderområderne skal blive beboet af folk på sociale ydelser og overførselsindkomster, modsiges delvis af undersøgelsen. Folk med længere, videregående uddannelser har svært ved at fi nde arbejde i yderområderne. Nytilfl yttere der er optaget af at fi nde deres drømmebolig på landet vil ofte være afvisende overfor moderniserede huse, som ikke har fastholdt husets oprindelige karakter. De søger i højere grad det oprindelige og autentiske. Dette aspekt bør man være opmærksomt på i de kommunale forvaltninger, når der udarbejdes lokalplaner og behandles byggesager. Kommunernes vejlednings- og planlægningsindsats omkring landsbyernes fysiske miljø bør for kommunernes egen skyld være baseret på værdien af den stedlige kulturarv og de eksisterende bygningstraditioner og bygningskvaliteter. 58

14 Bygningskulturen på landet Vi bliver nødt til at konfrontere os selv med de mange steder, hvor bygninger såvel som hele landsbyer fremstår misligholdte og forsømte, hvor butikker, offentlige institutioner, skoler og foreninger er nedlagte og lukkede. Sådanne landsbyer bør på grund af deres betydelige antal berettige til en langt større opmærksomhed, end vi hidtil har set. Landsbyernes fysiske form Der fi ndes mange smukke og bevaringsværdige bygninger og landsbymiljøer rundt omkring i det danske landskab. Men i løbet af de seneste år er det en almindelige iagttagelse, at ganske mange bygninger på landet i Danmark er udsat for fysisk forfald eller forarmelse i større eller mindre grad (jf. Møller og Mogensen Forfaldet i det fysiske miljø i landsbyer og landdistrikter. Antologi. Dansk Landdistriktsforskning, CFUL, Syddansk Universitet, under udgivelse 2006). Det er langt fra usædvanligt at se bygninger stå og falde sammen eller se bygninger, der ikke vedligeholdes, eller er ombygget forkert med anvendelse af dårlige materialer og dårligt udført håndværk. Ligesom det er ganske almindeligt at se nybyggeri og ombygninger, som er opført ude af den lokale kontekst med hensyn til arkitektur, skala og materialer. Det er heller ikke usædvanligt at se forhaver og indkørsler fyldt op med skrammel og gammelt ragelse. Endelig er det mere reglen end undtagelsen, at veje, pladser og offentlige rum i det hele taget ikke ofres megen opmærksomhed i landsbyer og landdistrikter. Det betyder erfaringsmæssigt ganske meget for en landsbys fremtidige udvikling, om den er kommet ind i dødsspiralen, hvor et begyndende fysisk forfald får huspriserne til at falde, og hvor de lave priser og huslejer efterfølgende tiltrækker boligspekulanter og tilsvarende typer med ringe veneration overfor det byggede miljø. I løbet af kort tid kan et dårligt omdømme ændre landsbyens beboersammensætning. Byen bliver mindre attraktiv for ressourcestærke beboere, som enten ikke fl ytter til byen eller vælger at fl ytte fra den. Vi står i disse år overfor en helt ny udfordring ude i de danske landdistrikter. Vi bliver nødt til at konfrontere os selv med de mange steder, hvor bygninger såvel som hele landsbyer fremstår misligholdte og forsømte, hvor butikker, offentlige institutioner, skoler og foreninger er nedlagte og lukkede. Sådanne landsbyer bør på grund af deres betydelige antal berettige til en langt større opmærksomhed, end vi hidtil har set. Problemet ofres ikke megen interesse og kommunerne mangler virkemidler, så alle ansvarlige parter lader tilsyneladende spørgsmålet ligge, med det resultat, at det fysiske forfald i mange landsbyer bare forværres. Forfaldet og de fysiske problemer fi ndes i alle landsbystørrelser og i størsteparten af landet. Og måske overraskende for mange også i ganske kort afstand fra større provinsbyer som fx Randers og tilsvarende byer. Det er dog vigtigt at fastslå som en generel tendens, at de fysiske problemer er større, jo længere man kommer bort fra provinsens købstæder. Ligeledes er det Hørsted. Forfaldne landsbyhuse, der venter på nye kræfter. 59 Landdistrikter og landsbyer

15 Nors. Bymiljø omkring landevejen. sådan, at jo mindre købstaden er, jo hurtigere møder man tilbagegangstegnene. I mange landsbyer består det byggede miljø i dag af en blanding af vedligeholdte og mindre vedligeholdte boliger, overfl ødiggjorte landbrugsbygninger, nedlagte butikker med tomme eller blændede udstillingsvinduer og værksteder, der ikke længere er i brug samt måske et noget maltrakteret, lukket andelsmejeri og en for længst ombygget folkeskole, et nedlagt missionshus og et forsamlingshus, hvor taget har fået udhæng og vinduerne gjort sprosseløse. Den fysiske forarmelse er tilstede blandt alle bygningskategorier. Men når en landsby er oppe på, at hvert fjerde eller femte af byens huse er i forfald, så må man vel sige, at landsbyen som sådan har ganske store problemer. Bedsted. Bymiljø omkring gaden og jernbanen. Hovedgaden og det offentlige rum Håndteringen af de dårligt vedligeholdte bygninger udgør et betydeligt, men ikke særlig anerkendt problem. Det samme gælder for landsbyernes hovedgader og offentlige rum. Også her er det påtrængende at få analyseret og diskuteret, hvad der kan stilles op med de ofte noget mistrøstige hovedgader, som ikke længere huser levende og fungerende fælles funktioner som brugs, bager, forsamlingshus eller andelsmejeri. En typisk landsbyhovedgade er i dag præget af funktionstømte butikslokaler, hvor facaden er ombygget uden særlig megen omtanke, og hvor mange af beboelseshusenes standard heller ikke understøtter gaderummets arkitektur. 60

16 Som noget af det første man lægger mærke til, når man færdes i en landsby, er de tidligere så fi ne forhaver, der i dag bruges som parkeringsplads til såvel nye som gamle biler, eller som er fyldt op med udtjente havemøbler, rustne cykler, plastiklegetøj og ubrugte byggematerialer. Hovedgaden, som tidligere var landsbyens forside og ansigt ud mod omverden, fremstår nu ofte som byens bagareal, hvor man hensætter alt det, som man ikke har lyst til at kigge på, når man sidder inde i sin stue eller ude i sin have. Desværre er det også sådan, at kommunerne mange steder på landet og i landsbyerne tilsyneladende har givet op i forhold til forpligtelsen til at forny og vedligeholde det offentlige rum. Det er langt fra ualmindeligt at være vidne til dårlig vedligeholdte gader og veje med huller i belægningen og nedkørte fortove, raserede busstoppesteder og tarvelige læskure. Der er tale om en åbenbar nedprioritering af design og service i landsbyer og landdistrikter fra den myndighed, der som en af sine fornemmeste opgaver skulle sørge for, at forholdene i det offentlige rum var tiltalende og i orden. Fællesskabets huse På centralt beliggende steder i landsbyen, hvor den fysiske tilstand er allermest synlig, fi nder man størsteparten af fællesskabets bygninger. Der er tale om bygninger, som alle på hver deres måde fortæller historien om landsbyfællesskabet og dets afvikling gennem de sidste ca år. De eksisterende, endnu ibrugværende ca forsamlingshuse ud af de omkring 1700, der blev opført i perioden , er som hovedregel i en rimelig god vedligeholdelsesstand, men er dog ofte tankeløst ombygget med storrudede vinduer i plast eller træ. I 1945 var der i Danmark omkring 900 missionshuse. Antallet var i år 2000 faldet til 570. Der fi ndes således i ganske mange landsbyer stadig missionshuse i god vedligeholdelsesmæssig stand, som anvendes efter det oprindelige formål. Men der fi ndes også bygninger, hvor der tidligere blev drevet missionsvirksomhed, som i dag står som karakteristiske, men ofte dårligt vedligeholdte huse. Brugsforeningsbevægelsens huse, som er opført over en periode fra omkring 1870 og helt op til 1990, samt øvrige købmandsbutikker, står som monumenter over de ændrede indkøbsmønstre i dagligvarehandelen. Butiksdøden på landet begyndte for alvor at sætte ind fra midten af 1960 erne. De ældste af de gamle brugsforeningers og købmandsbutikkers bygninger er ofte store og fl otte huse med fi ne bygningsdetaljer, beliggende som væsentlige lokale bygninger ved hovedgaden. Derfor er dårlig vedligeholdelse og alt for robuste og hårdhændede ombygninger på samme måde som ved forsamlingshusene særdeles synlige i bybilledet. Udover tabet af lokale indkøbsmuligheder betyder lukningen af en butik også tab af et mødested for udveksling af informationer - og sidst, men ikke mindst er en landsby uden butikker en slukket landsby, der lukker sig om sig selv. Her bydes hverken den hjemvendende pendler eller den fremmede velkommen i årets mørke tid. Hurup. Den gamle realskole har fundet ny anvendelse og der er gjort noget ud af det omliggende gademiljø. 61 Landdistrikter og landsbyer

17 Ydby. Traktørsted langs hovedvejen til salg. De bygningsmæssige absolut største og smukkeste blandt fællesskabets bygninger er dog de op mod 1700 nedlagte andelsmejerier. Mange er disse er imidlertid gennem ombygninger til alternativ anvendelse i dag så maltrakterede, at deres særdeles synlige placering i landsbyen eller langs med landsbyens indfaldsveje udgør et arkitektonisk og æstetisk problem. Frysehusene, som blev bygget i stor stil i perioden fra , var små prunkløse, men alligevel karakteristiske småhuse, som rummede landsbyens fælles frysekapacitet i mere end en generation. Frysehusene blev udkonkurreret af private køleskabe og kummefrysere fra midten af 1960 erne. Ofte fi nder man de funktionstømte frysehuse i en dårlig tilstand, fordi man ikke rigtig kan fi nde nogen anvendelse for dem længere. På listen over funktionstømte bygninger af en vis størrelse og med en vis strategisk og synlig beliggenhed fi nder vi i mange landsbyer og langs med tidligere vigtige færdselsårer tillige landevejskroer, servicestationer og grillbarer. Nogle står tomme og forladte, andre er ombyggede med udstrakt mangel på forståelse for den oprindelige arkitektur. Overflødiggjorte landbrugsbygninger Landbrugets overfl ødiggjorte driftsbygninger inde i landsbyerne udgør et særligt problem. Ganske mange landbrugsbygninger er efter udfl ytning af gården eller efter strukturrationaliseringer ikke længere i brug som aktive landbrug. Mange har i fl ere år været taget ud af aktiv drift, men henstår, som da de blev forladt. Andre er i gang med en transformation fra landbrugsbygning til boliger, værksteder eller noget andet, og endelig fi nder vi de landbrugsbygninger, som i en længere årrække har været anvendt til andre formål. De største fysiske problemer i landsbyerne oplever vi i dag med overfl ødiggjorte driftsbygninger fra ejendomme af det, der tidligere var pænt store gårde på mellem 35 og 100 tdr. land. Det er anvendelsen, vedligeholdelsen eller fjernelsen af disse volumenmæssigt betragtelige bygninger, der udgør det betydeligste problem. Ved siden af de funktionstømte driftsbygninger udgør landbrugets overfl ødiggjorte boliger et særskilt problem. Der er i dag ifølge Kræn Ole Birkkjær, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret boliger tilknyttet landbruget. Heraf forventes det, at kun halvdelen vil være nødvendig for landbrugsrelateret bosætning om 10 år. Sandsynligvis vil boliger overgå til andre ejere, og blive nedrevet (jf. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med R. Mogensen, Sven Allan Jensen AS Kulturmiljøet i kommunernes planlægning - til inspiration, 2003). Der fi ndes op mod 60 mio. kvadratmeter overfl ødiggjorte landbrugsbygninger i Danmark. Da over halvdelen er umiddelbart bygningsmæssigt eller funktionsmæssigt kondemnable, er der et oplagt incitament for ejerne til, at de bliver fjernet, da der derved spares både på udgifter til vedligehold og forsikring. Det er imidlertid et problem, at nedrivningstrangen tilsyneladende 62

18 Svankær. En forladt landbrugsejendom afventer ny anvendelse og nye ressourcer. foregår uden mindste forudgående stillingtagen til bygningernes kulturhistoriske og arkitektoniske værdi eller funktion i landsbyens gade og byplan, hvor de efterladte åbne huller fremstår som grimme ar i landsbyens morfologi. For de fl este ejere af en sådan nedlagt og delvist nedrevet landbrugsejendom vil det næsten altid være økonomisk uoverkommeligt at bygge noget, der kan måle sig med de bestående, ofte store og magtfulde stuehuse, der blev bygget for godt 100 år siden. Liberaliseringen af landzonereglerne i 2002 med lettere adgang til at etablere ekstra boliger, værksteder og gårdbutikker, vil tilsyneladende ikke løse bare en brøkdel af problemet (jf. Bille mfl. Udviklingen i landzone efter ændringerne i planlovens landzonebestemmelser, 2005). Der er åbenbart ingen, der ved, hvad man skal stille op med disse overfl ødiggjorte landbrugsbygninger. Der er ingen ordentlige støttemuligheder, hverken for bevaring eller nedrivning, og den fysiske planlægning og den bygningsfredningsmæssige lovgivning og indsats er ikke i stand til at imødegå situationen. Det er således påtrængende, at få diskuteret, hvad samfundet vil med sådanne bygninger, og så efterfølgende arbejde på, at problemet kan blive løst på sigt. Realdania har i anden sammenhæng sat fokus på genanvendelsen af bevaringsværdige gårdejendomme gennem en række demonstrationsprojekter, fx ved istandsættelsen af Skødtgården i Vestrup ved Randers i samarbejde med Randersegnens Boligselskab. Hunstrup. Landbrugets overflødiggjorte driftsbygninger udgør et særligt problem. 63 Landdistrikter og landsbyer

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

ABoligejere med overskud

ABoligejere med overskud Grupper ABoligejere med overskud A Boligejere med overskud A Storbyliv Boligejere med overskud A Gruppe A Boligejere med overskud udgør en gruppe af relativt velhavende mennesker, bosiddende i attraktive

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

BILAG 1. Forskellige scenarier for ejerforhold af skolens bygninger.

BILAG 1. Forskellige scenarier for ejerforhold af skolens bygninger. BILAG 1. Forskellige scenarier for ejerforhold af skolens bygninger. INDLEDNING Dette dokument beskriver mulige scenarier for ejerforhold for skolebygningerne i Skibbild-Nøvling. Scenarierne skal ses i

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner - Hvad kan man gøre? - Georg Gottschalk, SBi, Aalborg Universitet Emner i undersøgelsen Problemernes karakter og omfang Kommunale erfaringer Gennemgang

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober Nedlæg dem Holde liv i dem Holde liv i dem, men på hvilket niveau. Det er det

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

Landdistriktspolitik Thisted Kommune

Landdistriktspolitik Thisted Kommune Landdistriktspolitik Thisted Kommune (udkast oktober2007) 1 Indholdsfortegnelse 1 DEFINITION AF LANDDISTRIKTERNE I THISTED KOMMUNE 3 2 INDLEDNING 3 3 VISION 4 4 INDSATSOMRÅDER 4 4.1 Erhvervsudvikling 4

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Jeg ved nu også, at dén bevægelse ikke kan gøres om. Der er ingen vej tilbage.

Jeg ved nu også, at dén bevægelse ikke kan gøres om. Der er ingen vej tilbage. NYHEDSBREV NR. 11, 6. juni 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Fascinerende indblik i en meget speciel virksomhed side 2 Vi blev 268 færre i 2011 side 3 Boligmarkedet stadig tungt

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012 2014 Claus Broch Christensen 12/10/2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund.... 3 Vision, mission og mål... 4 Vision... 4 Mission... 4 Mål... 4 Projekt indhold.... 5 Placering og udformning... 6 Budget

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Konservative i Skive

Konservative i Skive Konservative i Skive Valgoplæg til kommunevalget d. 17. nov. 2009. Nye arbejdspladser flere skatteborgere. Iværksætterhus i Skive by. Planerne om et iværksætterhus/væksthus i Skive by skal realiseres hurtigst

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

KOLDBY SPORT & BEVÆGELSE ET FREMTIDSPROJEKT FOR LOKALOMRÅDET.

KOLDBY SPORT & BEVÆGELSE ET FREMTIDSPROJEKT FOR LOKALOMRÅDET. KOLDBY SPORT & BEVÆGELSE ET FREMTIDSPROJEKT FOR LOKALOMRÅDET. Vi kan ikke få armene ned, da vi ser rigtig mange muligheder i forhold til dette projekt. Vi ser en mangfoldighed og en fornyelse, som vil

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER BAGGRUND Energipolitisk forlig som fastlægger, at 50% af al el skal komme fra vindmøller i 2020. Dette indebærer at der skal etableres 1800

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere