Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst og produktivitet på tværs af Danmark"

Transkript

1 Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden med nærmere fokus på perioden fra finanskrisen og frem. Side 1 af 15 Analysens hovedkonklusioner Den økonomiske aktivitet pr. indbygger er størst i København by og omegn, hvor der også har været den højeste vækst fra 1995 til Produktiviteten er størst i København by og omegn, mens Vestjylland, Sydjylland og Bornholm har haft en lige så pæn fremgang i produktiviteten de sidste tyve år. Disse fem landsdele ligger også højest med økonomisk vækst pr. indbygger over de tyve år i høj grad som følge af at have klaret sig bedst fra finanskrisen og frem til nu. Forskelle i vækst og produktivitet afspejler delvist forskelle i erhvervsstruktur mellem landsdelene fx har information og kommunikation givet høj vækst og produktivitet, og branchen er især repræsenteret i Københavnsområdet. Der er større forskelle mellem landsdelene på Sjælland end mellem de jyske landsdele og det billede er forstærket i perioden. Den høje grad af økonomisk koncentration i Københavnsområdet afspejles også i et stort omfang af pendling fra resten af Sjælland.

2 Indhold 1 Økonomisk aktivitet og produktivitet i Danmark Vækstforskelle på tværs af landet Betydning af forskelle i erhvervsstruktur Økonomiske forskydninger mellem landsdelene Pendling Side 2 af 15

3 1 Økonomisk aktivitet og produktivitet i Danmark Den økonomiske aktivitet varierer en del mellem landsdelene, når denne måles som BNP i forhold til antallet af indbyggere, jf. figur 1.1. Det er hovedsageligt på grund af den høje økonomiske aktivitet i Københavnsområdet, at forskellene mellem landsdelene fremstår så markante. For København by og omegn samlet ligger BNP pr. indbygger næsten 50 pct. over landsgennemsnittet. En del af den højere værdiskabelse i Københavnsområdet skabes af pendlere af fra det sjællandske opland. Delvist på grund af dette ligger det øvrige Sjælland under landsgennemsnittet. I Jylland er der ikke samme markante forskelle mellem landsdelene. Alle de jyske landsdele ligger således lavere end Københavnsområdet men højere end det øvrige Sjælland. Den største værdiskabelse i det jyske findes i Sydjylland og Vestjylland, som ligger henholdsvis på og lige under landsgennemsnittet. Side 3 af 15 Figur 1.1: Økonomisk aktivitet og produktivitet i landsdelene, 2015 Indeks, hele landet= BNP pr. indbygger Arbejdsproduktivitet Anm.: Arbejdsproduktivitet er beregnet som bruttoværditilvækst (BVT) pr. præsteret arbejdstime. Dette er samme metode, som fx Danmarks Statistik benytter. BVT er lig BNP fratrukket produktskatter (netto). Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRHP og NRBB10 fra statistikbanken.dk) Der er ikke lige så store forskelle mellem landsdelene, når der ses på arbejdsproduktiviteten, som er værdiskabelsen pr. præsteret arbejdstime i landsdelen. Denne er ikke påvirket af pendling, da en pendler tæller med i den landsdel, hvor personen ligger sin arbejdsindsats, og ikke hvor denne bor. Det mere udjævnede billede ses især på Sjælland, hvor København by og omegn samlet blot ligger 15 pct. over landsgennemsnittet. For det øvrige Sjælland er billedet modsat, at produktiviteten er højere end BNP pr. indbygger. Det mere udjævnede billede går igen i Jylland, dog i mindre grad.

4 Udover pendling spiller forskelle i arbejdsmarkedsdeltagelse mellem landsdelene også ind. Fx er en større andel af indbyggerne i Sydjylland og Vestjylland i beskæftigelse end de øvrige jyske landsdele, jf. figur 1.2. Derfor er forskellen i økonomisk aktivitet større, når den ses ift. antallet af indbyggere end ift. det samlede antal arbejdstimer. Figur 1.2: Beskæftigelsesfrekvens, årige, 2015 af befolkningen år Side 4 af Kilde: Danmarks Statistik (RAS200 fra statistikbanken.dk) Sammenhængen mellem forskelle i den økonomiske aktivitet og forskelle i beskæftigelse ses mest markant ved, at landsdelene Bornholm, Fyn og Vest- og Sydsjælland har en noget lavere andel af borgerne i beskæftigelse end resten af landet. Det er netop også disse tre landsdele, der har den laveste økonomiske aktivitet sammen med Østsjælland. Østsjælland har sammen med Nordsjælland den højeste arbejdsmarkedsdeltagelse i Danmark, men som følge af den massive pendling fra disse to landsdele til Københavnsområdet (jf. afsnit 5), er de blandt landsdelene med lavest omfang af økonomisk aktivitet pr. indbygger. 2 Vækstforskelle på tværs af landet De seneste tyve år er der kommet større forskelle i den økonomiske aktivitet mellem landsdelene, da væksten generelt har været højere i områder med lavere aktivitet. Det mest fremtrædende er forskellen mellem Københavnsområdet og det øvrige Danmark, jf. væksten for i tabel 2.1 nedenfor. Østjylland har haft en højere BNP-vækst end landsgennemsnittet som eneste landsdel udover København by og omegn. Østjylland ligger dog under landsgennemsnittet, når der tages højde for befolkningsvæksten ved

5 at se på BNP pr. indbygger. Det skyldes, at Østjylland har den anden højeste befolkningsvækst, hvor kun Byen København ligger højere. Tabel 2.1: Økonomisk vækst i landsdelene Gennemsnitlig årlig realvækst, pct. BNP pr. indbygger BNP Byen København 1,6 0,5 2,6 2,2 Københavns omegn 2,0 0,5 2,4 1,4 Nordsjælland 0,7-0,7 1,2-0,4 Bornholm 1,1 1,5 0,5 0,4 Østsjælland 0,7 0,4 1,3 1,1 Vest- og Sydsjælland 0,0-0,4 0,2-0,5 Fyn 0,5-0,4 0,8-0,2 Sydjylland 1,2 0,8 1,4 0,9 Østjylland 0,9-0,5 1,6 0,3 Vestjylland 1,1 0,2 1,3 0,2 Nordjylland 1,0-0,4 1,1-0,4 Hele landet 1,0-0,1 1,4 0,4 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRHP fra statistikbanken.dk) Side 5 af 15 Når der tages højde for befolkningstilvæksten, har Østjylland også haft den laveste vækst i Jylland de sidste tyve år. Det skyldes især, at Østjylland også har haft den laveste produktivitetsfremgang i det jyske, jf. figur 2.1 nedenfor, hvor væksten er opsplittet på bidrag fra hhv. produktivitet og beskæftigelse. Figur 2.1: Vækst fordelt på produktivitet og beskæftigelse Gennemsnitlig årlig realvækst, ,0 2,5 2,0 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5

6 Det ses af figur 2.1, at knap halvdelen af væksten i Østjylland skyldes fremgang i beskæftigelsen målt ved antal præsterede arbejdstimer. Omvendt har beskæftigelsen kun spillet en mindre rolle for væksten i de andre jyske landsdele. For Sydjylland og Vestjylland har en pæn fremgang i produktiviteten på niveau med Københavnsområdet givet dem en vækst pr. indbygger over landsgennemsnittet, jf. tabel 2.1. Tilsvarende gælder for Bornholm, der samtidig har haft den klart største tilbagegang i beskæftigelse og indbyggertal, så deres samlede vækst er under landsgennemsnittet. Den høje vækst i København by og omegn skyldes en pæn fremgang i både produktivitet og beskæftigelse. Den større fremgang i beskæftigelsen i Københavnsområdet afspejles både i højere indbyggertal og øget pendling for København by primært flere beskæftigede indbyggere og for København omegn primært flere pendlere. For det øvrige Sjælland og Fyn ligger væksten over de tyve år lavere end landsgennemsnittet både samlet og pr. indbygger især som følge af lav vækst i produktiviteten. Side 6 af 15 Dansk økonomi blev ramt af et kraftigt tilbageslag i 2. halvår 2008 og 1. halvår 2009 i forbindelse med finanskrisen. Dette medførte en større økonomiske tilbagegang i alle landsdele fra 2008 til 2009, jf. tabel 2.2 bortset fra i Østsjælland 1. Vest- og Sydsjælland står frem som den landsdel, der blev hårdest ramt med en nedgang på over 10 pct. Blandt de øvrige landsdele var tilbagegangen mere jævnt fordelt. Siden krisen har der været en afdæmpet vækst i økonomien, så BNP pr. indbygger stadig er under niveauet før krisen. Samtidig har denne afdæmpede vækst været mere spredt end under selve krisen. Nogle landsdele er nu over niveauet før krisen, mens andre stadig ligger under. I tabel 2.2 er vist den samlede vækst, så udviklingen i de enkelte perioder siden krisen kan sættes op mod hinanden. Tabel 2.1 viser den gennemsnitlige vækst, hvor perioden fra finanskrisen så kan sammenlignes med væksten for den længere periode Tabel 2.2: Økonomisk vækst fra finanskrisen og frem Realvækst i BNP pr. indbygger, pct Byen København 3,3-4,2 7,8 3,6 Københavns omegn 3,9-6,1 10,7 4,1 Nordsjælland -5,1-5,4 0,4 1,9 Bornholm 10,7-2,7 13,7 7,3 Østsjælland 3,1 2,2 0,9 1,3 Vest- og Sydsjælland -2,6-10,3 8,6 1,8 Fyn -2,6-4,4 1,9 3,5 Sydjylland 5,5-5,5 11,6 5,8 Østjylland -3,3-4,0 0,7 1,4 Vestjylland 1,2-6,8 8,6 7,9 Nordjylland -3,1-5,5 2,6 1,4 Hele landet -0,6-5,3 5,0 2,7 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRHP fra statistikbanken.dk) 1 Østsjælland havde en fremgang i BNP fra 2008 til 2009, som dog kun skyldtes en midlertidig effekt og ikke en generel gunstig udvikling under krisen. Dette skyldtes, at BNP i Østsjælland var faldet til et lavt niveau i 2008 som følge af en usædvanlig udvikling indenfor handel & transport, hvor virksomhedernes forbrug i produktionen steg med 30 pct. i 2008 og faldt tilsvarende i Værdiskabelsen målt ved BNP er lig med produktionen fratrukket forbrug i produktionen.

7 København by og omegn, Bornholm, Sydjylland, Vestjylland og Østsjælland har et BNP pr. indbygger over niveauet før finanskrisen. Dette skyldes især en pæn vækst i produktiviteten i disse landsdele, jf. figur 2.2. For Bornholms vedkommende skal det også ses i sammenhæng med det faldende befolkningstal, mens det for Østsjælland skyldes det usædvanlige forløb i årene omkring finanskrisen. Vest- og Sydsjælland har også haft pæn fremgang og produktivitetsvækst efter krisen. Da de blev hårdest ramt ved finanskrisen, er deres BNP pr. indbygger dog mindre end i Vest- og Sydsjælland har også haft den største samlede tilbagegang i beskæftigelsen siden 2008 og er derfor også længst bagefter niveauet før finanskrisen mht. den samlede økonomiske aktivitet. Side 7 af 15 Figur 2.2: Vækst fordelt på produktivitet og beskæftigelse Gennemsnitlig årlig realvækst, ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT 3 Betydning af forskelle i erhvervsstruktur Forskelle i produktivitet mellem landsdele kan delvist forklares med forskelle i erhvervssammensætningen, da produktiviteten varierer mellem forskellige brancher. Det gælder både for produktivitetens niveau og vækst. Erhvervsstrukturen er overordnet set ret homogen i Danmark, især udenfor Københavnsområdet. I København fylder især private serviceerhverv som information & kommunikation, finans & forsikring og erhvervsservice noget mere end i resten af landet, mens især landbrug og industri fylder mindre, jf. figur 3.1 nedenfor. Går man et lag dybere, er der dog også visse yderligere forskelle blandt de øvrige landsdele.

8 Figur 3.1: Beskæftigelsen fordelt på brancher, Side 8 af Øvrige Offentlig adm., undervisning og sundhed Bygge og anlæg Landbrug mv. Private serviceerhverv i øvrigt Handel og transport mv. Industri mv. Anm.: Figuren er baseret på præsterede arbejdstimer. Private serviceerhverv i øvrigt består primært af erhvervsservice, information & kommunikation og finans & forsikring. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRBB10 fra statistikbanken.dk) Forskelle i arbejdsproduktivitet mellem landsdelene kan opsplittes i bidrag fra hhv. forskelle i branchesammensætning og forskelle i branchernes produktivitet. Bidraget fra branchesammensætning beregnes ved at anvende landsdelenes fordeling af beskæftigelsen på brancher sammen med den branchevise produktivitet på landsplan. Omvendt beregnes bidraget fra brancheproduktivitet ved at bruge landsdelenes brancheproduktivitet sammen med fordelingen af beskæftigelse for hele landet. Det ses at, begge bidrag medvirker til den højere produktivitet i Københavnsområdet, mens de begge også bidrager til den lavere produktivitet for næsten alle andre landsdele, jf. figur 3.2 nedenfor. Erhvervssammensætning kan generelt forklare omtrent 1/3 af forskellene i produktivitet mellem landsdelene. Bidraget herfra til den højere produktivitet i Københavnsområdet skyldes især en større andel af højproduktive brancher som finans & forsikring og information & kommunikation samt en mindre andel af brancher med lavere produktivitet som landbrug og bygge & anlæg. Forskelle i branchernes produktivitet betyder dog noget mere og bidrager ca. 2/3. Her har en generel højere produktivitet i de private serviceerhverv især

9 betydning for den højere produktivitet i Københavnsområdet og for Københavns omegn spiller en markant højere produktivitet i industrien også ind. Figur 3.2: Forskelle i produktivitet ift. landsgennemsnit, 2015 Opdelt på forskelle i sammensætningen af og produktiviteten i brancherne Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Side 9 af 15 Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Branchesammensætning Brancheproduktivitet Anm.: Branchesammensætningen er baseret på præsterede arbejdstimer. Produktiviteten i Nordsjælland og Sydjylland er nogenlunde godt med og ligger omkring landsgennemsnittet, jf. figur 3.2. At de ikke er så langt bagefter Københavnsområdet som de øvrige landsdele skyldes især en generelt bedre produktivitet i brancherne. Det gælder især for brancher som industri og handel & transport mv. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan også opsplittes i bidrag fra hhv. ændring i branchesammensætning og vækst i branchernes produktivitet. De to bidrag opgøres ved at beregne produktivitetsvæksten givet, at kun en af størrelserne får lov til at ændre sig i den betragtede periode. Det ses af resultaterne i figur 3.3 nedenfor, at for perioden 2008 til 2015 kan ændringer i branchesammensætning forklare omtrent 1/7 af produktivitetsvæksten i landsdelene. For hele landet kan kun 1/20 af produktivitetsvæksten forklares ud fra ændret branchesammensætning. Dog findes der ikke den sammenhæng, at landsdele med en samlet større produktivitetsvækst også har et positivt bidrag fra, at branchesammensætningen er ændret over mod en større andel af de mere produktive brancher. Tværtimod ses det modsatte billede, hvor fx København by har det største negative bidrag fra branchesammensætningen på trods af den største samlede produktivitetsvækst. Omvendt har Nordsjælland på den ene side det højeste positive bidrag fra branchesammensætning men den tredje laveste samlede produktivitetsvækst.

10 Figur 3.3: Forskelle i produktivitetsvækst, Opdelt på ændringer i sammensætningen af og produktiviteten i brancherne Hele landet Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Side 10 af Branchesammensætning Brancheproduktivitet Anm.: Branchesammensætningen er baseret på præsterede arbejdstimer. Den generelt mindre betydning af branchesammensætningen på produktivitetsvæksten kan delvist skyldes, at ovenstående beregninger er foretaget med en opdeling på kun 13-brancher. Der er fx underbrancher som adskiller sig markant indenfor industri og handel & transport, hvor hhv. medicinalindustri og skibsfart ligger kraftigt over branchens samlede produktivitet. Det var som nævnt 1/20 af produktivitetsvæksten i hele landet, der kunne forklares med ændret branchesammensætning. Den forklaringsgrad forøges til 2/10 eller 3/20, hvis beregningerne foretages med hhv. 38 eller 68 brancher. 4 Økonomiske forskydninger mellem landsdelene Forskellene i vækst på tværs af landsdelene har medført, at fordelingen af den samlede økonomiske aktivitet har ændret sig de seneste tyve år, jf. tabel 4.1 nedenfor. Københavnsområdet har mærkbart forøget sin andel af økonomien, mens en omtrent uændret andel af værdiskabelsen er placeret i Østjylland, Østsjælland, Nordsjælland og Bornholm. Nordjylland, Fyn og Vest- og Sydsjælland har haft den største tilbagegang i deres andel af økonomien. Dette hænger sammen med, at disse tre landsdele ligger i den lave ende mht. udviklingen i både befolkning og produktivitet. Hvordan fordelingen af den samlede økonomiske aktivitet har udviklet sig hænger også sammen med erhvervsstrukturen. Information & kommunikation har fx bidraget med over ¼ af den samlede vækst i økonomien de sidste tyve år og knap halvdelen siden 2008, selvom det er en mindre branche, jf. tabel 4.2 nedenfor. I 1995 udgjorde branchen næsten tre gange så stor en andel af økonomien i Københavnsområdet end i resten af landet. Derudover

11 er branchen også vokset mest i Københavnsområdet, så den i 2015 udgør en næsten fire gange så stor andel. Finans & forsikring har også bidraget pænt til den samlede fremgang i økonomien og er stærkt repræsenteret i Københavnsområdet, hvor den udgjorde hhv. 2½ og 3 gange så meget som i resten af landet i 1995 og Tabel 4.1: Fordeling af økonomisk aktivitet på landsdele Andel af BNP, pct Ændring Byen København 16,1 18,9 2,7 Københavns omegn 12,7 15,0 2,3 Nordsjælland 6,6 6,6-0,1 Bornholm 0,6 0,5-0,1 Østsjælland 3,1 3,1 0,0 Vest- og Sydsjælland 8,6 7,1-1,6 Fyn 7,9 6,8-1,1 Sydjylland 13,5 12,9-0,6 Østjylland 13,3 13,3 0,0 Vestjylland 7,9 7,3-0,6 Nordjylland 9,6 8,7-1,0 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRHP fra statistikbanken.dk) Side 11 af 15 Tabel 4.2: Branchernes bidrag til væksten i Danmark Bidrag til væksten i BVT, procentpoint Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,8 0,6 Råstofindvinding -2,6-2,0 Industri 3,8 1,1 Forsyningsvirksomhed -0,4-0,2 Bygge og anlæg 1,1-0,4 Handel og transport mv. 7,6 0,7 Information og kommunikation 8,2 1,5 Finansiering og forsikring 3,6-1,1 Ejendomshandel og udlej. af erhv.ejendom 0,3 0,2 Boliger 0,5 0,4 Erhvervsservice 3,4 0,9 Offentlig adm., undervisning og sundhed 5,7 1,4 Kultur, fritid og anden service 0,1 0,0 Samlet BVT-vækst 32,0 3,1 Anm.: Det store negative bidrag fra råstofindvinding er ikke med i landsdelene, da det relaterer sig til den faldende indvinding i Nordsøen og derfor er placeret i gruppen Uden for regioner. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRBP10 fra statistikbanken.dk) Det er forskelligt, hvordan væksten for de mest betydende brancher jf. tabel 4.2 er fordelt mellem landsdele og mellem fremgang i produktivitet eller beskæftigelse. Information & kommunikation, der bidrog mest til væksten de sidste tyve år, ses at være vokset mest i København by, jf. figur 4.1. Det skyldtes en kombination af den største fremgang for både produktivitet og beskæftigelse i branchen. Fyn, Bornholm og Nordjylland havde en produktivitetsfremgang i branchen tæt på den Københavnske, men pga. af tilbagegang eller lav vækst i beskæftigelsen havde de ikke samme kraftige vækst i branchen som København by.

12 Figur 2.1: Vækst i information og kommunikation Gennemsnitlig årlig realvækst, ,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT Side 12 af 15 0,0-2,0 Branchen for handel & transport mv. bidrog næstmest til væksten de seneste tyve år, jf. tabel 4.2. Her var produktivitetsvæksten meget kraftigere i København by end resten af landet, jf. figur 2.2. Dette må skyldes, at skibsfart og luftfart primært er hjemmehørende i København by. Disse to brancher havde en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på hhv. 7 og 13 pct. i perioden og bidrog dermed mest til produktivitetsvæksten. De øvrige transporterhverv oplevede derimod tilbagegang i produktiviteten, mens der indenfor handel kun var en mindre stigning i produktiviteten. Figur 2.2: Vækst i handel og transport mv. Gennemsnitlig årlig realvækst, ,0 4,0 3,0 2,0 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT 1,0 0,0-1,0-2,0

13 For industrien var der i alle landsdele tilbagegang i beskæftigelsen og fremgang i produktiviteten fra 1995 til 2015, jf. figur 2.3. Industrien bidrog pænt til væksten i Københavns omegn, Nordsjælland, Vestjylland og Sydjylland. Disse fire landsdele havde en vækst over landsgennemsnittet pga. en høj vækst i produktiviteten. Den højeste produktivitetsvækst var indenfor medicinalindustri, som også var den eneste del af industrien med fremgang i beskæftigelsen. Figur 2.3: Vækst i industri Gennemsnitlig årlig realvækst, ,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT Side 13 af 15 For erhvervsservice findes det modsatte billede af industrien, jf. figur 2.4 nedenfor. Her faldt produktiviteten i alle landsdele, mens der var fremgang i beskæftigelsen. Branchen var samlet set i fremgang i alle landsdele, da stigningen i beskæftigelsen var større end faldet i produktiviteten. Tilbagegangen i produktiviteten var bredt funderet indenfor erhvervsservice med nedgang for både rådgivningsvirksomhed, rejsebureauer, rengøring og de erhvervsmæssige dele af forskning og udvikling. Bortset fra enkeltområder som skibs- og luftfart, finansiel virksomhed og information & kommunikation er der generelt en svag eller faldende tendens for produktiviteten i private serviceerhverv. Det kan bl.a. skyldes forskellen på internationalt konkurrenceudsatte servicebrancher og hjemmemarkedsorienterede servicebrancher. Produktivitetskommissionen konkluderede tilsvarende, at problemerne med produktivitetsvækst i den danske økonomi især hidrører fra private serviceerhverv rettet mod hjemmemarkedet pga. manglende indenlandsk konkurrence. Når erhvervsstrukturen ændres med mindre beskæftigelse indenfor industrien og større beskæftigelse i de mindre produktivitetsskabende serviceerhverv, bidrager det til en lavere produktivitetsvækst generelt i økonomien. Derudover bidrager det til en større forskel i

14 udviklingen på tværs af landsdele, når den mest produktive del af servicebrancherne i stort omfang placeres i Københavnsområdet, som dermed ikke rammes på produktiviteten af den mindre andel industriarbejdspladser. I andre dele af landet påvirker tilbagegangen i industrien kraftigere, når arbejdspladserne bliver erstattet af mindre produktive serviceerhverv, der giver mindre vækst og mindre fremgang i velstanden. Figur 2.4: Vækst i erhvervsservice Gennemsnitlig årlig realvækst, ,5 4,5 3,5 Præsterede arbejdstimer Arbejdsproduktivitet BVT Side 14 af 15 2,5 1,5 0,5-0,5-1,5-2,5-3,5

15 5 Pendling Den største grad af nettoindpendling sker til kommuner i Københavns omegn og til Billund kommune, jf. figur 5.1. Derudover ses der generelt at være indpendling til kommuner med større byer. De største forskelle mht. pendling er ligesom med den økonomiske aktivitet på Sjælland. Der er generelt et stort omfang af indpendling i Københavnsområdet og et stort omfang af udpendling i det øvrige Sjælland. Figur 5.1: Graden af ind- og udpendling, 2015 Side 15 af 15 Anm.: Høj nettoudpendling er defineret ved mindst 20 pct. flere beskæftigede borgere end arbejdspladser i kommunen. Mindre nettoudpendling er defineret som mellem 0 og 20 pct. flere beskæftigede end arbejdspladser. Høj eller mindre nettoindpendling er omvendt defineret som hhv. mindst 20 pct. eller mellem 0 og 20 pct. flere arbejdspladser end beskæftigede borgere. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (PEND101 fra statistikbanken.dk)

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 3.. kvartal 2009 22. oktober 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge. marts 7. marts 9 Indhold: Nye nøgletal Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere Stabil men lav forbrugertillid Realkredit Danmark forudser et fortsat

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr. April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år. Marts 2009 Boligudbuddet fortsætter svag stigning i marts Efter et fald i boligudbuddet igennem vintermånederne steg antallet af boliger til salg på internettet i marts for anden måned i træk. Det er fortsat

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere