LANDSBYANALYSER JANUAR 2016

Transkript

1 LANDSBYANALYSER JANUAR

2 BAGGRUND Analyserne beskriver alle de mindre byer og samfund i kommunens landområder, som har et lokalråd. Nogle steder dækker ét lokalråd over én by og ét sogn, der passer data-sættene fra Danmarks Statistik. Andre steder er der ét lokalråd, men to byer og to sogn, der lavet to analyser, en for hver by, men med fælles data-sæt. Her vil det være beskrivelserne og de observationer der er gjort som er forskellige. Nogle steder følger lokalrådsgrænserne ikke sognegrænserne og der vil data ikke være 100 % retvisende. Det er gældende for f.eks. Nørbølling og Foldingbro, her er der to lokalråd og to byer, men et sogn. Derfor er der lavet to analyser med samme data-sæt. Men sognet dækker også over en del af den sydlige del af Brørup og medtager ikke den del af Foldingbro, der ligger syd for Kongeåen og data er derfor ikke 100 % retvisende. I Gjerndrup og Brændstrup er der også problemer med data, da de er dele af sogn med større byer. Typiske vil de større byer vise lavere indkomster og lavere beskæftigelse end landområderne, samt højere gennemsnitsalder. Der arbejdes på at få nogle korrekte tal for de to områder og det ser også ud til at det kan lykkes. Lokalrådsgrænser Sognegrænser 1 2

3 DATA Data om demografi, beskæftigelse, indkomster, pendling er fra Danmarks Statistik og gælder for sogn. Data om bebyggelse, hussalg, huse til salg, ligge-tider og priser, er fra og er udregnet efter lokalrådsgrænser. ED LL Nogle steder er der måske noget som ikke er beskrevet i analyserne, så skyldes det måske at det ikke er tydeligt i bybilledet eller tilgængeligt via en hjemmeside. BI Øvrige afsnit omkring infrastruktur, bebyggelse, rekreativt, bysamfund, tilstand, potentialer, er fundet via tilgængelige hjemmesider og observationer ved besøg i byerne. E Data om antal ledige byggegrunde og bygget inden for de sidste tre år, er fra lokalplaner og luftfoto og kommunes eget register over hvor der er anmeldt byggeri. 6 3

4 BEFOLKNING Der er sket en positiv befolkningsudvikling i Vejen kommune fra 2010 til 2015 på + 2 %, HOVBORG Udviklingen er beregnet på tal fra 2010 og Udviklingen er ikke jævnt fordelt i kommunen, den er hovedsageligt sket i de større byer; Vejen og Brørup, og i de sogne der ligger tæt opad disse. Der er desuden sket en positiv udvikling i Hjerting og Stenderup sogne. Hvad det skyldes kan være svært at sige, men Hjerting ligger f.eks. tæt på Rødding og det kan have en positiv effekt. Den største negative befolkningsudvikling er sket i Skrave, Sdr. Hygum, Hovborg, samt Rødding, selvom Rødding er en større by. GLEJBJERG -1% GESTEN LÆBORG GJERNDRUP -1% + 0,5 % BRØRUP HOLSTED + 0,5 % -4% ST. ANDST VEJEN -1% +1% STENDERUP + 4,5 % MALT NØRBØLLING ASKOV +1% +9% FOLDINGBRO SKODBORG -1% - 3,5 % HJERTING LINTRUP - 3,5 % (Landsbyklynger - Muligheder og Barrierer) - 2,4 % 0% - 3,5 % FØVLING GENNERELLE TENDENSER I DANMARK: Fødselsrate - fødes færre på landet Unge - generelt færre på landet Kvinder - ofte færre på landet Alder - generelt ældre på landet VEERST BÆKKE LINDKNUD - 5,1% SØNDER HYGUM SKRAVE 9% - 12 % JELS RØDDING 0% -8% BRÆNDSTRUP ØSTER LINDET 0% Stigende befolkningstal Neutral udvikling Faldende befolkningstal 7 4

5 BESKÆFTIGELSE Den gennemsnitlige beskæftigelse i Vejen kommune er på 65 %. Der er en forholdsvis høj beskæftigelse i Vejen Kommune generelt, de resterende 35 % er enten pensionister eller placeret i gruppen for øvrige uden for erhverv (midlertidigt, sygemelding, barsel). I Vejen Kommune er der en højere beskæftigelse i landområderne, end i kommunens større byer. Dog er det i den centrale del af kommunen at der er den højeste beskæftigelse, samt i den nordøstlige og sydvestlige del. Den laveste beskæftigelse ses i den nordvestlige og sydøstlige del af kommunen. Øster Lindet, Lindknud og Glejbjerg afviger dog lidt og har generelt en lidt bedre beskæftigelse, end deres nabo sogne. HOVBORG LINDKNUD 63% 37% VEERST BÆKKE 71% 29% 58% 42% GLEJBJERG GESTEN GJERNDRUP LÆBORG 57% 43% 74% 26% BRØRUP 57% 43% HOLSTED 55% 45% ST. ANDST VEJEN 67% 33% 54% 46% NØRBØLLING STENDERUP 67% 33% 73% 27% MALT 74% 26% ASKOV 67% 33% FOLDINGBRO FØVLING SKODBORG 67% 33% 68% 32% 61% 39% HJERTING LINTRUP 74% 26% SKRAVE 70% 30% SØNDER HYGUM JELS RØDDING 60% 40% 51% 49% BRÆNDSTRUP 51% 49% GENNERELLE TENDENSER I DANMARK: Lavere ledighed i landdistrikterne end i større byer Antallet af arbejdspladser er faldende i landdistrikterne (Landsbyklynger - Muligheder og Barrierer) VEJEN KOMMUNE Gennemsnitlig Beskæftigelse: 65 % Gennemsnitlig Ude af erhverv: 35 % Over kommunens niveau Samme niveau Under kommunens niveau ØSTER LINDET 66% 34% 8 5

6 INDKOMST Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Vejen kommune er kr. mens den gennemsnitlige brutto indkomst pr. person er kr. Generelt er indkomsten højere i landområderne, end i sogne med større byer. Beskæftigelse og indkomst hænger selvfølgelig sammen, at den er laver i større byer skyldes især, at der er en tendens til at, singler, enlige og ældre vælger at flytte til de større byer, hvor det er nemmere at benytte fritidstilbud, offentlig transport m.m. Samtidig er det måske også nemmere at finde en lejlighed, da den største del af boligudbuddet i landdistrikterne, består af ejerboliger. Indkomsten er generelt lavere mod nord-vest og syd-øst, hvilket måske skyldes afstanden til større byer uden for kommunen og dermed færre arbejdspladser inden for en rimelig afstand. HOVBORG kr kr kr kr. HOLSTED kr kr. LÆBORG kr kr. BRØRUP kr kr kr kr. NØRBØLLING kr kr. STENDERUP kr kr. ST. ANDST VEJEN kr kr kr kr. MALT kr kr. ASKOV kr kr. FOLDINGBRO FØVLING SKODBORG kr kr kr kr kr kr. HJERTING LINTRUP kr kr. SKRAVE kr kr kr kr. SØNDER HYGUM kr kr. RØDDING kr kr. JELS kr kr. BRÆNDSTRUP GENNERELLE TENDENSER I DANMARK: (Danmarks Statistik) GESTEN GJERNDRUP kr kr. Øster Lindet, Lindknud og Glejbjerg afviger dog lidt og har generelt en lidt bedre indkosmt, end deres nabosogne. Familier med høje indkomster er ofte bosat i nærheden af større byregioner, især midt- og østjylland og det østlige Sjælland kr kr kr kr kr kr. GLEJBJERG VEERST BÆKKE LINDKNUD kr kr. Over kommunens niveau ca. samme niveau Under kommunens niveau VEJEN KOMMUNE Husstandsindkomst: Brutto indkomst pr. person: kr kr. ØSTER LINDET kr kr. 9 6

7 HUSPRISER Den gennemsnitlige huspris i kommunen, for de boliger der er til salg i november 2015, er på kr. Priserne er højere i de større byer, Vejen og Brørup og generelt i den østlige del af kommunen. Dette skyldes måske at disse område er tættere på flere større byer og på det Østjyske bybånd, samt motorvejen. VEERST HOVBORG BÆKKE LINDKNUD kr kr. ( kr.) kr kr. GLEJBJERG kr. GESTEN GJERNDRUP kr kr. LÆBORG kr. HOLSTED kr. BRØRUP kr. ST. ANDST Vejen kr kr. ASKOV NØRBØLLING kr. STENDERUP MALT kr kr. Askov kr. FOLDINGBRO FØVLING kr. SKODBORG kr kr. HJERTING LINTRUP kr. SKRAVE kr kr. RØDDING SØNDER HYGUM JELS kr kr kr. GENNERELLE TENDENSER I DANMARK: Lavere huspriser i landdistrikterne Laveste huspriser længst væk fra større byer (Landsbyklynger - Muligheder og Barrierer) BRÆNDSTRUP kr. ØSTER LINDET Over kommunens niveau ca. samme niveau Under kommunens niveau VEJEN KOMMUNE Gennemsnit kr kr. 10 7

8 KENDETEGN Bysamfundene i landområderne består af enkelte meget små samfund, op til flere større egentlige bysamfund og spænder består af samfund med under 300 personer til over 2500 personer. 1. Det der karakteriserer et lokalsamfund er at der som minimum findes en eller anden form for mødested, ofte er det en Bypark med legeplads eller boldbane. I de fleste små samfund i landområderne findes der også gerne et forsamlingshus og en kirke. 2. I de lidt større samfund findes der ofte også en børnehave eller et børnecenter og / eller et aktivitetshus med hal, og så begynder samfundet at være tiltrækkende på flere befolkningsgrupper, for nu kan det tilbyde noget mere. 3. De største lokalsamfund i kommunen, tilbyder mange af de muligheder, som de største byer i kommunen gør, med skole, indkøb og offentlig og privat service. Mødestederne er med til at skabe et fællesskab og sammenhold, gennem forsamlingshus-aktiviteter, foreninger eller fritidsaktiviteter. De danner vigtige mødesteder for borgerne og sikrer dermed lokalsamfundenes eksistens. Findes der et velfungerende fællesskab og sammenhold, gør det ofte at flere ønsker at tage del i det, f.eks. ved at der støtte op om og være med til at arrangeres flere ting, eller at lokalområdet fremstår i pæn stand, eller at der bliver tilført nye tiltag til legepladsen / byparken, f.eks. bygget en ny bålhytte eller grill-område osv. De fleste lokalområder har flere potentialer at bygge videre på, men der findes også udfordringer, i form af faldende befolkningstal m.m. MAKSIMUM MINIMUM Butiksliv Service Skole Købmand / Brugs Aktivitetshus eller Hal Børnecenter Natur Kirke Forsamlingshus Boldbane Legeplads 11 8

9 BRUG AF ANALYSERNE Vi håber at, analyserne kan være med til at danne grundlag for det videre arbejde med den næste generation af Lokale Udviklingsplaner. At analyserne kan give ny viden om lokalområderne, give et situationsbillede på lokalområdet, set med øjne der kommer ude fra, samt at de udpeger nogle områder med potentiale for videre udvikling. Desuden vil analyserne bidrager til kommuneplan 2017, med tal for befolkningsudvikling og bosætningsmønstre. Analyserne vil også, ammen med næste generation af de Lokale Udviklingsplaner, danne grundlag for ny Temaplan for Landdistrikter, som forventes færdig i slutningen af SOM GRUNDLAG FOR LUP2 - Ny viden om lokalområderne - Situationsbillede - Peger på potentialer BIDRAGER TIL KOMMUNEPLAN 17 - Befolkningsudvikling - Bosætningsmønstre GRUNDLAG FOR NY TEMAPLAN FOR LANDDISTRIK- TER 129