PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst?

Transkript

1 Kroner én, kroner to Af Lene Maigaard PPR-psykolog løn Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Siden 1. april 2000 er der sandsynligvis en del af Danmarks Lærerforenings PPR-psykologer, som har set lidt lysere på den økonomiske side af tilværelsen. Denne dag gik nemlig de læreruddannede psykologer på skoleområdet, som Danmarks Lærerforening (DLF) forhandler løn for (DLF-psykologer), over til Ny Løn. De læreruddannede ledende psykologer på PPR-området har været på Ny Løn siden 1. april Ny Løn for DLF-psykologerne er noget andet end akademikernes nye lønsystem, som cand. psych. erne også dem på PPR-området fik pr. 1. april Skolepsykologernes gamle løntrin gik fra skalatrin 39, 41, 43, 45, 46 til 47 med visse tillæg. Trinnene var toårige, og startlønnen var ca kr. månedlig ekskl. pension, og slutlønnen efter 10 års ansættelse kr. Til sammenligning var startlønnen for DP s psykologer ca kr. ekskl. pension og slutlønnen efter 13 års ansættelse (med tillæg for autorisation/klinisk efteruddannelse) ca kr. For psykologerne på AC-overenskomsten blev der dog i de senere år ofte forhandlet et lidt højere tillæg for autorisationen eller andre kvalifikationer navnlig i forbindelse med jobskifte, hvor der var en forhandlingsadgang inden for det første halve års ansættelse. Hvad er bedst? I de nye lønsystemer, uanset om der er tale om AC- eller KTO-modeller, er et væsentligt element muligheden for at forhandle kvalifikationstillæg/-løn og funktionstillæg/-løn. Derfor kan det være svært at afgøre, hvilken gruppe der har det bedste lønsystem, blot ved at sammenligne lønsystemerne, som de er formuleret i overenskomsterne. En sammenligning bør i stedet for ske på baggrund af de faktiske lønninger, der aftales. Og så er man i øvrigt nødt til at vurdere, om der måtte være forskelle i arbejdsindholdet eller andre forhold, som reelt kan begrunde en forskel i de to gruppers generelle lønniveauer. 10 Nr

2 som fortjent? En væsentlig forskel i DLF s og AC s lønsystemer er vilkårene for overgang altså frivillig eller tvungen overgang. AC-organisationerne aftalte et lønsystem, hvor der er en frivillig overgang for den enkelte. Dette sikrer, at de akademikere, som er i gang med et lønforløb efter den gamle skala, kan fortsætte dette forløb, så længe de fortsat er ansat inden for samme overenskomstområde. I DLF s model er alle pr. 1. april 2000 overført på Ny Løn, og den enkelte kan derfor ikke selv bestemme, om man vil bibeholde det gamle anciennitetsbaserede forløb eller overgå til et kvalifikations- og funktionsbaseret forløb. En model med tvungen overgang vil altid give et lønløft her og nu for den største del af faggruppen ellers ville det være tvivlsomt, om ordningen kunne få tilstrækkelig tilslutning hos medlemmerne ved en afstemning om resultatet. Også i DLF s model for Ny Løn får alle således et løft her og nu. Der gives personlige overgangstillæg til de psykologer, som ikke i øvrigt ved indplaceringen får en gevinst ved en højere grundløn, og som ved indplaceringen stoppes i et ellers forventet automatisk lønforløb. Gevinsten er øjeblikkelig, mens det ikke kan forudsiges, hvordan den enkelte DLF-psykologs lønforløb vil udvikle sig i fremtiden. Det beror på, hvad der lokalt kan forhandles til den enkelte eller gruppen. Det er derfor ikke retvisende at foretage en alt for håndfast sammenligning af de generelle lønniveauer baseret på de aktuelle personlige overgangsordninger. På individuelt og lokalt plan på den enkelte arbejdsplads vil DPpsykologerne og deres tillidsrepræsentanter derimod godt kunne sammenligne deres løn med DLFpsykologernes også den løn, der oppebæres som en personlig overgangsordning. For alt i alt skal den samlede løn i begge systemer være udtryk for kvalifikationer og funktioner, og de to grupper varetager i høj grad samme opgaver inden for folkeskoleområdet. To lønsystemer AC-lønsystemet er kendetegnet ved, at: Det var og er frivilligt for den enkelte at overgå til det nye lønsystem. Der fortsat er et anciennitetsbaseret grundlønsforløb trin 3-6, 8 (7 er fjernet). Der ud over basislønnen kan aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Der ikke blev aftalt nye automatiske tillæg, men på skoleområdet eksisterer der også i det nye lønsystem et tillæg for autorisation på kr. (2000 niv.) inkl. eget pensionsbidrag. DLF-psykologernes Ny Løn er kendetegnet ved, at: Alle pr. 1. april 2000 er på Ny Løn. Der er ét grundlønstrin skalatrin 42. Der ud over grundlønnen kan aftales kvalifikations- og funktionsløn. Der som en del af grundlønnen ydes et tillæg for autorisation på kr. ekskl. pension (2000-niveau). Nr

3 På samme måde vil en aflønning, som rent faktisk ydes uanset om det måtte bero på overenskomstmæssige ordninger være udtryk for en markedsværdi, som det er relevant at sammenligne med for andre psykologer. Det vil fx være vanskeligt at forestille sig, at en DLF-psykolog, som har en høj løn på grund af en personlig overgangsordning, ikke ved et jobskifte en rekrutteringssituation vil stille krav om den samme løn. Dermed kan det forventes, at de personlige overgangsordninger med tiden kan komme til at lægge niveauet også for de fremtidige konkrete individuelle forhandlinger i Ny Løn. DP-psykologerne og DLF-psykologerne udfører i vidt omfang de samme arbejdsopgaver. Det bør derfor primært være på grund af forskelle i kvalifikationsniveauer og kompetencer, hvis der skal være forskel i lønniveauerne for de to grupper, når der er forhandlet løn på lokalt niveau/arbejdspladsen. En henvisning til, at der er tale om to forskellige overenskomster, er således ikke et overbevisende argument, når der i øvrigt er tale om sammenlignelige grupper i forhold til uddannelse og arbejdsområde/funktioner. Kan sammenlignes Selv om det er svært at lave en sammenligning af de to lønsystemer, kan dog noget sammenlignes i de to systemer, nemlig grundlønningerne, eller om man vil mindstelønningerne. Grundlønnen i DLF s Ny Løn model er skalatrin 42 samt tillæg for autorisation. DP s garanterede grundløn er trin 3-6, 8 (trin 7 er bortfaldet) og tillæg for autorisation. De to forløb fremgår af Figur 1, hvor der forudsættes autorisation efter to års ansættelse. Da pensionsordningerne er lidt forskellige, er alle nedenstående sammenligninger foretaget på nettolønninger altså løn uden eget og arbejdsgivers pensionsbidrag. Figur 1 Grundløn samt autorisationsstillæg Ny løn, sammenligning ved autorisation efter 2 års ansættelse (nettotal - ekskl. pension) At startlønningerne er forskellige, kan umiddelbart begrundes med, at en cand.pæd.psych. typisk er ældre og via sin lærereksamen har en erfaring på det pædagogiske område, som naturligvis skal komme vedkommende til gode ved en ansættelse på skoleområdet. Desuden vil han som lærer allerede have opnået et vist lønniveau, som det vil være svært at sænke og navnlig i forbindelse med, at man har videreuddannet sig (!). Derimod er den typiske akademiker yngre og uden erfaring. Der er heller ikke tale om en videreuddannelse og dermed et tidligere lønniveau, som der skal tages hensyn til. Som én gruppe blandt flere følger DP s offentligt ansatte psykologer i øvrigt en fælles akademisk skala, som således også gælder for jurister, arkitekter, ingeniører, magistre m.fl. Det har derfor ikke gennem tiden haft videre betydning, hvilken grundløn en anden psykologgruppe måtte have. Grundlønningerne var og er også af den grund forskellige. Alt dette er den umiddelbare forklaring på forskellen i startlønningerne. Men er det også et retvisende billede? En cand.pæd.psych., som ansættes på skoleområdet, har godt nok erfaring fra skolevæsenet, men skal jo fungere som psykolog og ikke som lærer. Mange steder fungerer skolepsykologerne i en struktur, hvor de i lige så høj grad (eller mere) er beskæftiget med Kandidatalder DP Ny Løn DLF Ny Løn Difference Nr

4 klinisk psykologarbejde som med pædagogisk-psykologiske opgaver. Den nyuddannede cand.pæd.psych. kan i princippet have haft alene to års erfaring som lærer (det er det formelle beskæftigelseskrav for at blive optaget på diplomuddannelsen), og så er cand.pæd.psych ens videreuddannelse på 3 år og cand.psych. ens uddannelse på 5 år. Endelig er den nyuddannede cand.psych. ofte over 30 og har en anden mellemlang uddannelse eller anden erfaring fra arbejdsmarkedet bag sig før optagelsen på psykologistudiet. En forskel i startlønnen på godt kr. om måneden kan det derfor være svært at se en rimelig begrundelse for. Når man ser på slutlønningerne, så lå de i de gamle lønsystemer så tæt på hinanden, at forskellen generede de færreste. Forskellen i de garanterede slutlønninger i de nye lønsystemer er imidlertid nu på godt kr. månedlig i DLF-psykologernes favør. Som sagt er begge lønsystemer i væsentlig grad baseret på en individualisering: at der honoreres for kvalifikationer- og funktioner. DP ser derfor ikke noget problem i forskellen i grundlønningerne (slutlønnen) for de mange psykologer, som løbende udvikler deres faglige kompetence, er mobile og søger de gode jobs, når de byder sig og i den forbindelse stiller krav om løntillæg. Ligesom det heller ikke er et problem for de psykologer, hvis arbejdsgivere har en god og forståelig personale- og lønpolitik, og som har vilje og midler til at udvikle medarbejdernes kompetencer. Men for de psykologer, som ikke har sådanne arbejdsgivere, og som af forskellige grunde ikke kan skifte job for at få en bedre forhandlingssituation, er forskellen i slutlønnen/mindstelønnen urimelig: De risikerer, uden at der er saglige begrundelse herfor, at ende med kr. mindre om måneden end den DLF-kollega, som i øvrigt laver fuldstændig det samme. Hvad kan DP gøre? Denne situation er heller ikke acceptabel for Dansk Psykolog Forening som organisation. Foreningens Lønog Stillingsstrukturudvalg har drøftet, hvordan situationen skal håndteres, foreningens formand Johanne Bratbo har haft en kontakt til Kommunernes Landsforening, hvor hun har præsenteret problemstillingen, og foreningen vil arbejde videre på, at der ved overenskomstforhandlingerne i 2002 fremsætte forslag om udligning i forhold til DLF-psykologernes lønniveauer. Dette vil fx kunne ske ved, at der aftales et nyt centralt tillæg for cand.psych. er på skoleområdet i lighed med autorisationstillægget. Indtil OK2002 vil Dansk Psykolog Forening arbejde videre på i lokale forhandlinger at sikre cand.psych. erne de samme lønniveauer. Hvor der er tillidsrepræsentanter, er det naturligt at disse tager problemstillingen op og fremsætter krav om yderligere tillæg med henvisning til lønniveauet for DLF-psykologerne. Hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, er det en meget god idé at få gjort det. Hvis der ikke er ansat fem psykologer i kommunen, kan man gå sammen med andre AC ere om valg af en tillidsrepræsentant som kan være en psykolog eller en anden AC er. Hvor der ikke er nok psykologer eller AC ere eller de øvrige AC ere ikke måtte være interesseret i at vælge en tillidsrepræsentant vil DP s sekretariat kunne fremsætte forslag om løntillæg. Sekretariatet har altid mange forhandlinger i forbindelse med nyansættelser, og disse må naturligvis prioriteres først på grund af behovet for at afklare lønnen inden tiltrædelsen. Derfor kan det ikke forventes, at sekretariatet inden for en rimelig tid kan løse opgaven med lokal forhandling for alle psykologer ansat på skoleområdet. Det betyder ikke, at man i så fald intet kan gøre. Man kan selv bringe problemstillingen op over for Nr

5 sin nærmeste ledelse. Mange arbejdsgivere vil forhåbentlig kunne se det urimelige i skævheden, og når der først er en lokal forståelse for problemet, er det erfaringen, at det er væsentligt lettere for sekretariatet efterfølgende at forhandle spørgsmålet. Hvilke lønkrav kan man stille? Erfarne cand.psych. er vil lokalt via tillidsrepræsentanten kunne stille krav om lønudligning, hvor de to grupper har samme kompetenceniveau og udfører helt samme arbejdsopgaver med henvisning til et godt gammelt princip om lige løn for lige arbejde. Skal der forskelsbehandles, bør det alene være ud fra objektive kriterier om forskellige kvalifikationer og funktioner. Af Figur 2 fremgår det, hvad en autoriseret cand.pæd.psych. med mere end 10 års erfaring pr. 1. april 2000 får som en personlig overgangsordning. Som det ses, er det mere, end hvad en cand.psych. på nyt lønsystem får, selv om han får honoreret autorisationen og derudover har fået individuelt forhandlede tillæg på kr. (31. marts 2000-niveau) fx med henvisning til specialistuddannelse og supervisorgodkendelse. Der består derudover den særlig pudsighed i DLF s Ny Løn, at psykologer, som pr. 31. marts 2000 er på skalatrin 43, 45, 46 eller 47, og som ikke er autoriseret ved overgangen til Ny Løn, får et såkaldt overgangstillæg. Hvis en sådan psykolog bliver autoriseret efterfølgende, fx 2. april, vil han tillige herefter oppebære tillægget for autorisation. Hvis psykologen pr. 1. april 2000 var autoriseret, ville der alene blive ydet tillæg for autorisation men ikke et overgangstillæg! I Figur 3 er vist en sammenligning med en DLF-psykolog, som er blevet autoriseret efter 1. april 2000, og en autoriseret DP-psykolog på gammelt Figur 2 Cand.psych. på AC-OK Ny løn Basisløntrin 8 Aut. Tillæg (2000- niveau) Individuelt forhandlet k-tillæg fx p.g.a. specialistog supervisoruddannelse (2000-niveau) I alt , , , ,56 Figur 3 Cand.psych. på AC-OK gammel løn Skalatrin 16 Aut. Tillæg (2000-niveau) I alt , , ,23 Cand.pæd.psych. på DLF-OK, Ny løn. Ansat før , >10 års ansættelse: personlig overgangsordning pr Skalatrin 42 Tillæg for autorisation Udligning til tidligere løn , , , ,23 Cand.pæd.psych. på DLF-OK, Ny Løn. Ansat før , >10 års ansættelse: personlig overgangsordning pr autoriseret efter 1. april Skalatrin 42 Tillæg for autorisation Udligning til tidligere løn Overgangstillæg (2000- niveau) Figur 4 Basisløntrin 8 Pensionsgivende k-tillæg for autorisationen (32.700). Centralt aftalt tillæg Pensionsgivende k-tillæg for øvrig erfaring samt med henvisning til lønniveauet i den sammenlignelige DLF-gruppe på kr. (2000-niveau) I alt inkl. eget pensionsbidrag Netto (ekskl. al pension) , , , , ,29 Forskel ,00 32, , ,67 Forskel ,00 32, , , , , , , , ,94 14 Nr

6 lønsystem alene med tillæg for autorisation. For at opnå en aflønning på niveau med DLF-psykologerne kan DP-psykologen fx som vist i Figur 4 bede om overgang til Ny Løn, samtidig med (under forudsætning af) at der stilles krav om tillæg: Hvis DP-psykologen er specialistuddannet, supervisorgodkendt eller har særlige funktioner, kan der ud over tillægget for autorisationen naturligvis stilles forslag om tillæg for disse kvalifikationer og funktioner. Desuden er der mange steder for cand.psych. erne tidligere eller i forbindelse med indførelsen af det nye lønsystem aftalt, at autorisationen honoreres med et lidt højere tillæg end det centralt aftalte, nemlig med kr. (2000-niveau). Et eksempel på en lønsammensætning kunne være, som den fremgår af Figur 5. Centralt eller decentralt? En af hensigterne med de nye lønsystemer er, at løndannelsen i den offentlige sektor primært skal ske decentralt i forhandlinger på de enkelte arbejdspladser. På det punkt ønsker såvel arbejdsgivere som organisationer, at man ligner det private arbejdsmarked mere. Derfor er det vigtigt, at Dansk Psykolog Forening, når der opstår skævheder som mellem DP-psykologernes og DLF-psykologernes grundlønninger, prøver at løse skævhederne ved lokale forhandlinger. Det er vores tillidsrepræsentanter og DP s sekretariat også vant til, og navnlig i forbindelse med nyansættelser lykkes det generelt godt for sekretariatet at få forhandlet gennemskuelige og gode lønninger hjem til de offentligt ansatte psykologer. I forhold til andre AC gruppers tillægsniveauer er det således erfaringen, at psykologerne generelt følger ganske godt med og i forhold til visse AC-grupper også har højere tillæg. Figur 5 Basisløntrin 8 Pensionsgivende k-tillæg for autorisationen på (2000-niveau) Pensionsgivende k-tillæg for specialistuddannelse på (2000-niveau) Pensionsgivende f-tillæg på kr. (2000-niveau) for supervisionsfunktion og konsulentfunktion i forhold til socialforvaltningen I alt inkl. eget pensionsbidrag Netto, ekskl. eget pensionsbidrag på 5,1% I den aktuelle situation, hvor der via de centrale overenskomstforhandlinger er opstået en lønskævhed som den skitserede, som omfatter så stor en del af vores medlemsgruppe, og som handler om en forskel i mindstelønnen, er det efter Dansk Psykolog Forenings opfattelse et problem, som også er egnet til at løse ved centrale forhandlinger altså OK2002. Hvis problemet alene skal løses lokalt, vil for mange kommuner være tilbageholdende med at yde lønninger som ovenfor skitseret, fordi de ikke skal, fordi der ikke er budgetteret med det, og fordi et sådant lønniveau vil kunne smitte af på andre lignende grupper eksempelvis andre akademikere. Derfor er det vores forventning, at mange af de lokale forhandlinger, som vi vil føre indtil OK2002, kan blive vanskelige, og det vil derfor også være vigtigt, at medlemmerne, tillidsrepræsentanterne og DP ansporer de lokale kommunale arbejdsgivere til at rette henvendelse til Kommunernes Landsforening og gøre opmærksom på problemstillingen, så KL ved overenskomstforhandlingerne i 2002 er bekendt med, hvis kommunerne også betragter den forskelligartede aflønning som et problem. Og så bør vi i øvrigt ikke alene på DLF-psykologernes, men også på egne vegne glæde os over DLF s gode resultat, da det er et godt redskab i tillidsrepræsentanternes og DP s bestræbelser på at løfte DP-psykologernes løn på længere sigt! Lene Maigaard er cand.jur. og faglig konsulent i Dansk Psykolog Forening , , , , , ,58 Organisering Menige cand.psych. er på skoleområdet er ikke dobbeltorganiserede. De er som øvrige psykologer i det offentlige ansat på AC-overenskomst. Der er ca. 520 psykologer, som er dobbeltorganiserede i Dansk Psykolog Forening og Danmarks Lærerforening, og 31, som er dobbeltorganiserede i Dansk Psykolog Forening og Københavns Skoleembedsmandsforening. 17 cand.psych. er eller mag.art. er i psykologi er som ledende psykologer tillige dobbeltorganiserede. I DLF er de fleste af de dobbeltorganiserede medlem af Pædagogiske Psykologers Forening (PPF), og i DP er de læreruddannede psykologer medlemmer af Pædagogiske Psykologers Sektion (PPS). Cand.psych. er og mag.art. er i psykologi, som er ansat på skoleområdet, er i DP medlemmer af Primær Kommunale Sektion (PKS). PKS består af ca. 750 medlemmer, hvoraf ca. 330 er ansat på skoleområdet. Ved etableringen af en ledersektion i DP i september 2000 overflyttes de ledende psykologer hertil. Nr