Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks strategi for bæredygtig udvikling"

Transkript

1 Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf Fax LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over hele kloden. Dét er en af de største udfordringer, verden står over for i dette århundrede. Opgaven er global, men Danmark har en vigtig rolle at spille. Vi kan forsøge at påvirke den internationale politik. Vi kan gå forrest og demonstrere, at bæredygtighed godt kan forenes med velstand og social retfærdighed. Men det kræver, at bæredygtighed får højeste prioritet - både i det politiske liv og i danskernes hverdag. Det indebærer en række betydelige ændringer i måden, vi har indrettet vores samfund, produktion og forbrug på. Den opgave kan hverken overlades til politikere eller virksomhedsledere alene. Den forudsætter et aktivt engagement fra hele befolkningen - også fra medarbejderne på den enkelte arbejdsplads. Dette hæfte præsenterer fagbevægelsens syn på bæredygtig udvikling, og på hvilken rolle Danmark og danskerne kan spille. Hæftet sammenfatter LO s holdninger og anbefalinger til det forslag til en national strategi for bæredygtig udvikling, som regeringen har fremlagt. Danmarks strategi for bæredygtig udvikling LO s holdninger og anbefalinger ISBN-nummer LO varenummer 4358

2 Indhold Forord Danmark kan gøre en forskel Bæredygtig udvikling er mere end miljø Økonomi og miljøhensyn skal forenes Bæredygtighed ind på arbejdspladsen Danmark kan gøre EU grønnere Et projekt for hele befolkningen Forord Det er med stor interesse, at LO deltager i debatten om regeringens forslag til Danmarks nationale strategi ÒUdvikling med omtanke - f¾lles ansvaró. I dette h¾fte pr¾senterer fagbev¾gelsen sit syn pœ, hvad en b¾redygtig udvikling indeb¾rer, og hvad der kan v¾re med til at g re Danmark til det f rste land i verden, der forener h j velstand, social retf¾rdighed og b¾redygtig udvikling. H¾ftet er en forkortet og bearbejdet udgave af det h ringssvar, som LO har udarbejdet til Regeringens forslag, og kan samtidig ses som et f rste skridt i forberedelserne til Verdenstopm det om b¾redygtig udvikling i Sydafrika i Vi vil se resultater Marie-Louise Knuppert Danmarks strategi for bæredygtig udvikling LO s holdninger og anbefalinger Udgivet af: LO, juni 2000 ISBN: Varenummer: 4358 Oplag: stk. Foto: Bengt Olof Olsson/BAM Produktion: Jydsk Centraltrykkeri Papir: Scandia 2000, 200g./100g. Layout: LO s grafiske værksted Sat med: Officina Sans og New Century Schoolbook 10/13 Læs fagbevægelsens høringssvar i sin fulde længde på LO s hjemmeside: 3

3 Danmark kan gøre en forskel Indsatsen for en b¾redygtig udvikling for bœde mennesker og milj er en af de st rste udfordringer, menneskeheden stœr over for i de kommende Œrtier. Danmark b r udnytte sine muligheder for at bidrage mest muligt til denne indsats. Det er fagbev¾gelsens holdning, at Danmark b r l¾gge sig i spidsen, nœr det g¾lder indsatsen for en b¾redygtig udvikling. Dels skal vi g re en st¾rk politisk indsats for at pœvirke udviklingen i de relevante internationale fora. Det vil is¾r sige inden for EU. Dels b r Danmark demonstrere, at det kan lade sig g re at indrette hverdagsliv, produktion og forbrug milj rigtigt og i overensstemmelse med en global b¾redygtig udvikling. Derfor er det gl¾deligt, at regeringen har fremlagt et forslag til Danmarks nationale strategi for b¾redygtig udvikling. Strategien b¾rer titlen ÒUdvikling med omtanke - f¾lles ansvaró og blev offentliggjort i marts Fagbev¾gelsen deler grundl¾ggende regeringens vision om b¾redygtig udvikling og st tter de otte mœl og principper for et b¾redygtigt Danmark, som regeringens strategi bygger pœ: Men der er brug for at g re principperne mere pr¾cise, konkrete og forpligtende. F.eks. ved at pege pœ hvilke initiativer, der skal til for at f re dem ud i livet, og ved at opstille pr¾cise mœls¾tninger for, hvor langt Danmark skal v¾re nœet om henholdsvis 5, 10, 30 og 50 Œr. Dette h¾fte er en forkortet og bearbejdet udgave af det h - ringssvar, som LO sendte til regeringen i maj H ringssvaret kan rekvireres i sin fulde l¾ngde ved henvendelse til LO eller hentes pœ LOÕs hjemmeside: Vi skal opretholde et højt velfærdsniveau og høj beskæftigelse - og samtidig bryde båndet mellem økonomisk vækst og virkningen på miljø og naturressourcer. Vi skal skabe sikre og sunde omgivelser for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. Vi skal udnytte ressourcerne bedre. Vi skal sikre, at Danmark yder en aktiv international indsats. Vi skal sikre, at miljøhensyn indgår i alle sektorer. Vi skal sikre, at markedsstrukturen understøtter en bæredygtig udvikling. Vi skal sikre, at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar. Kilde: Regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling, marts

4 Bæredygtig udvikling er mere end miljø B¾redygtig udvikling er efterhœnden gledet ind i dagligsproget som et synonym for hensynet til natur og milj. Men det handler i lige sœ h j grad om den overordnede samfundsudvikling og om menneskers forhold til hinanden - lokalt, nationalt og globalt. Derfor er der behov for at pr¾cisere, hvad der ligger i begrebet Òb¾redygtig udviklingó. Begrebet slog for alvor igennem med Brundtland-rapporten i 1987, og det er ogsœ ofte denne definition, der bruges i debatten: Det er en god definition, blandt andet fordi den understreger, at forstœelsen af b¾redygtig udvikling mœ ¾ndre sig i takt med samfundet. Det er dog n dvendigt at udbygge og pr¾cisere den pœ en r¾kke punkter, sœ det bliver tydeligt, hvilke elementer der indgœr i b¾redygtig udvikling, og hvordan de forholder sig til hinanden. Til det formœl kan man opdele b¾redygtig udvikling i tre dimensioner, der pœ samfundsniveau kan beskrives sœledes: Økonomisk bæredygtighed: Samfundet skal v¾re i stand til at finansiere sine aktiviteter uden at forringe kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov. Menneskelig bæredygtighed: Samfundet skal bygge pœ alle menneskers lige ret til at bruge de f¾lles ressourcer. Den lige ret omfatter bœde alle nulevende mennesker pœ jorden og fremtidige generationer. Miljømæssig bæredygtighed: Samfundet skal udnytte og omforme naturen i respekt for dens v¾rdi i sig selv og pœ en mœde, sœ dens livgivende funktioner ikke forringes. Brundtland-definitionen af bæredygtig udvikling PŒ de tre n¾ste sider uddyber fagbev¾gelsen sin opfattelse af henholdsvis menneskelig og milj m¾ssig b¾redygtighed. En udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov, uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. (...) I sidste ende er en bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces, hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov. Kilde: Regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling, marts

5 Menneskelig bæredygtighed Tanken om b¾redygtig udvikling bygger pœ et globalt lighedsprincip: Alle mennesker pœ jorden, nu og i fremtiden, har grundl¾ggende samme ret til at udnytte jordens ressourcer, som derfor skal fordeles socialt retf¾rdigt - bœde pœ lokalt, nationalt og internationalt niveau. Princippet er enkelt og rigtigt. Men det har radikale konsekvenser for vores mœde at indrette vores samfund, forbrug og produktion pœ samt for vores etik og livssyn. Vi skal ikke l¾ngere kun t¾nke pœ os selv og vores n¾rmeste. Samfundet skal indrettes ud fra hensynet til, at kommende generationer skal have mindst lige sœ gode muligheder som os for at opfylde deres behov. Vi mœ besinde os pœ, at vi ikke i de rige lande kan l¾gge beslag pœ sœ stor en del af verdens kologiske rœderum, som vi g r i dag. Forskere har beregnet, at det ville kr¾ve 4 planeter, hvis hele jordens befolkning skulle leve, som vi g r i Vesten i dag. En af de st rste udfordringer ved en b¾redygtig udvikling er, at vi skal finde ud af at producere og forbruge pœ mœder, der ikke kr¾ver sœ mange ressourcer og som belaster milj et mindre. Det vil uundgœeligt fœ gennemgribende konsekvenser for vores livsstil, besk¾ftigelse, uddannelse, arbejdsmilj osv. Netop derfor er det helt afg rende, at en strategi for b¾redygtig udvikling bygger pœ demokratiske principper og pœ en meget bred accept og aktiv deltagelse i befolkningen - herunder pœ den enkelte arbejdsplads. Det foruds¾tter blandt andet, at indsatsen for en b¾redygtig udvikling ikke fœr u nskede sociale konsekvenser, f.eks. st rre arbejdsl shed, get konomisk ulighed eller dœrligere arbejdsmilj. Miljømæssig bæredygtighed Milj m¾ssig b¾redygtighed handler helt overordnet om vores natursyn. Opfatter vi prim¾rt naturen og milj et som en vare, der kan priss¾ttes, og som blot skal v¾re til umiddelbar nytte for mennesket? Eller opfatter vi prim¾rt natur og milj som noget v¾rdifuldt i sig selv og derfor som noget, der mœ bevares, selvom det ikke er til nytte for mennesket lige nu? Fagbev¾gelsen bygger sin vision om b¾redygtighed pœ det sidste natursyn. Det giver ikke altid mening at g re natur og milj op i penge eller at vurdere milj indsatsen ud fra en klassisk konomisk cost-benefit-betragtning. Derfor b r man ogsœ i langt h jere grad bruge forsigtighedsprincippet i milj indsatsen. Mennesker og samfund kan slet ikke overleve uden at udnytte og omforme naturen i en eller anden grad. Men det er ikke ligegyldigt, hvilket natursyn man l¾gger til grund for udnyttelsen af naturen. For naturen er sœrbar. Der er gr¾nser for, hvad den kan tœle af menneskelig indgriben uden at blive ringere og fattigere Ð ogsœ som livsgrundlag for kommende generationer. I sine v¾sentlige funktioner er naturen uerstattelig for mennesket. Det vil sige, at den kan brydes ned pœ en sœdan mœde, at vi aldrig kan fœ dens livgivende funktioner igen. En sœdan forstœelse af milj m¾ssig b¾redygtighed fœr konsekvenser for, hvilken udvikling vi i fagbev¾gelsen nsker pœ en r¾kke sektoromrœder, f.eks. i landbruget eller nœr det g¾lder brugen af farlige kemikalier mv. Den indeb¾rer ogsœ et principielt opg r med den nyttet¾nkning, der kr¾ver fuldst¾ndig videnskabelig konsensus om de enkelte milj - problemer Ð og som derefter vil have afvejet de konomiske fordele og ulemper ved at gribe ind. Vi b r i stedet g re langt mere brug af forsigtighedsprincippet - altsœ lade tvivlen komme natur og milj til gode. Det g¾lder ogsœ i forhold til f.eks. drivhuseffekten. PŒ dette punkt nsker fagbev¾gelsen en Òst¾rkereÓ opfattelse af b¾redygtighed end den, 8 9

6 Økonomi og miljøhensyn skal forenes der indgœr i regeringens forslag til en national strategi for b¾redygtighed. Den ÒsvageÓ opfattelse af b¾redygtighed bygger nemlig pœ den antagelse, at forskellige typer af goder eller kapital kan erstatte hinanden. If lge denne definition er det i orden at forringe naturkapitalen (f.eks. vand og skov), blot man i stedet ger den humane kapital (viden og uddannelse) eller den konomiske kapital (infrastruktur og produktionsapparat) tilsvarende. Det g¾lder blot om, at Òsamfundets samlede formue, det vil sige v¾rdien af bœde de konomiske, sociale og milj m¾ssige ressourcer, ikke falder,ó hedder det i regeringens forslag. Sat pœ spidsen kan denne tankegang f re til, at det betragtes som b¾redygtigt at forurene grundvandet med pesticidrester, hvis vi samtidig investerer den beregnede v¾rdi af de tabte grundvandsressourcer i en udbygning af motorvejsnettet. Når det gælder definitionen af bæredygtig udvikling, anbefaler fagbevægelsen derfor: At bæredygtig udvikling betragtes som et begreb i stadig forandring, der har et globalt perspektiv. At Brundtland-rapportens definition af bæredygtig udvikling uddybes og konkretiseres i en økonomisk, miljømæssig og menneskelig dimension. At den nationale strategi bygger på et natursyn, der anser natur og miljø som værdifulde i sig selv, og på et stærkt begreb om bæredygtighed, som blandt andet vil indebære et øget brug af forsigtighedsprincippet. Det er et springende punkt i regeringens strategi, at konomisk v¾kst godt kan forenes med b¾redygtig udvikling. Det vil sige, at det fremover kan lykkes at nedbringe brugen af ressourcer og belastningen af milj et markant, uden at det gœr ud over den konomiske fremgang. Regeringen taler om at Òbryde bœndet mellem konomisk v¾kst og virkningen pœ milj og naturressourceró. Sp rgsmœlet er sœ, hvordan denne ÒafkoblingÓ kan ske, og hvor st¾rk den skal v¾re. Der n¾vnes ofte to forskellige ambitionsniveauer for, hvor effektivt de rige lande fremover skal udnytte ressourcerne for at give plads til, at ulandene kan ge deres tr¾k pœ verdens ressourcer: Faktor 4 Ð at ressourceforbrug og milj belastning skal reduceres til en fjerdedel af dagens niveau. Beregningen tager udgangspunkt i, at verdens befolkning fordobles, og at det samtidig er n dvendigt at halvere den samlede milj pœvirkning i forhold til i dag. Faktor 10 Ð der ogsœ tager h jde for, at befolkningen i ulandene skal have mulighed for at ge deres levestandard og dermed deres andel af det samlede kologiske rœderum. Derfor skal ressourceforbruget i de industrialiserede lande i Œr 2050 v¾re nede pœ 10 pct. i forhold til det nuv¾rende forbrug. Regeringens forslag til national strategi for b¾redygtighed opererer med faktor 4 som langsigtet dansk pejlem¾rke. Men det er for uambiti st af et foregangsland som Danmark. BŒde FN og OECD omtaler faktor 10-mŒls¾tningen som udfordringen inden for de n¾ste Œr. Det burde ogsœ v¾re mœlet for den danske strategi. Det er under alle omst¾ndigheder tydeligt, at det dominerende forbrugsm nster i de industrialiserede lande umuligt kan udbredes til alle mennesker pœ kloden. Det ville indeb¾re et kologisk sammenbrud, hvis det da overhovedet kan realiseres. Og det er umuligt at forsvare moralsk over for befolkningen i udviklingslandene (og f.eks. steuropa og Kina), at vi 10 11

7 i Vesten skal opretholde et ressourceforbrug, som vil v¾re umuligt for dem at opnœ. Der er derfor behov for, at vi begynder at se forbrugsm¾ngderne og forbrugsv¾ksten som helhed i et milj perspektiv. Vi kan ikke n jes med at s¾tte fokus pœ milj belastningen ved det enkelte produkt. Det er ikke nok at g re enkeltsektorer og delomrœder i samfundet mere milj effektive. Det er de milj m¾ssige konsekvenser af vores samlede forbrug og produktion, der mœ til debat. Økonomisk vækst men med færre ressourcer MŒlet mœ v¾re at bryde eller afkoble den hidtidige sammenh¾ngen mellem konomisk v¾kst, ressourceforbrug og milj belastning. I debatten n¾vnes der ofte to grader af afkobling: En relativ og en absolut. Relativ afkobling vil sige, at vi skaber fortsat konomisk v¾kst uden at ge ressourceforbruget og milj belastningen. Men det er ikke nok, for pœ en r¾kke omrœder er det nuv¾rende niveau langt fra b¾redygtigt. Hvis vi skal f lge faktor 10-mŒls¾tningen og have nedbragt ressourceforbruget med 90 pct. om Œr, er det helt n dvendigt med en absolut afkobling. Det vil sige, at den konomiske v¾kst skal ledsages af et direkte fald i ressourceforbrug og milj belastning. Det vil variere fra omrœde til omrœde, hvor stort dette fald beh ver at v¾re. Det afh¾nger blandt andet af de konkrete milj mœls¾tninger og -udfordringer pœ omrœdet. Den vurdering mœ bygge pœ milj ets tilstand, udviklingen i forbruget af den pœg¾ldende ressource, samt om der er tale om en fornybar ressource eller ej. Den nationale strategi mœ derfor l¾gge op til, at det unders ges, hvad afkoblingen konkret skal betyde for de forskellige sektoromrœder - som f.eks. landbrug, fiskeri, energi, trafik og industri - samt i forhold til forskellige milj problemer som farlige kemikalier og drivhuseffekten. Regeringen b r opstille mœl for udviklingen pœ kort og langt sigt og pege pœ, hvilke politiske instrumenter, som kan bidrage til, at vi nœr disse mœl. Økonomisk politik i miljøets tjeneste Det mœske vigtigste instrument til at fremme en b¾redygtig udvikling er den konomiske politik. Her b r hensynet til natur og milj t¾nkes med i langt h jere grad end i dag. Det kan ske via skattesystemet, ved at fjerne milj skadelige subsidier og ved, at det offentlige stiller skrappere milj krav i forbindelse med indk b, investeringer og udliciteringer. En national strategi b r ogsœ omfatte tilskudsordninger, der f.eks. kan fremme udviklingen af renere teknologi og produkter. Skatter og afgifter b r anvendes direkte til at ¾ndre befolkningens og erhvervenes adf¾rd. MŒlene mœ her v¾re at sikre, dels at det samlede forbrug og forureningen holdes under et fastsat niveau, dels at unikke og vigtige naturv¾rdier bevares for fremtidige generationer. Danmark har l¾nge haft den gr nne f rertr je, nœr det g¾lder brugen af milj afgifter i Europa. Men nu er vi ved at blive indhentet af en r¾kke andre EU-lande. Heldigvis - for džt giver Danmark mulighed for yderligere at ge brugen af de konomiske styringsmidler. Det er meget vigtigt for omstillingen til b¾redygtig udvikling, at vi udnytter denne mulighed, bœde over for husholdningerne og virksomhederne. BŒde EU og OECD anbefaler, at landene bruger gr nne skatter og afgifter i milj politikken og til at lette beskatningen af arbejde og indkomst. Et get brug af gr nne afgifter b r indgœ i en samlet, langsigtet oml¾gning af skattesystemet, der blandt andet skal bygge pœ f lgende hensyn: Skattetrykket skal gradvist flyttes fra arbejde, som vi nsker mere af, til ressourceforbrug og milj belastning, som skal begr¾nses. Afgifterne skal v¾re milj - m¾ssigt trov¾rdige. Det skal v¾re tydeligt, at de bidrager til at styre samfundet og milj et i den nskede retning. Skattesystemet skal kunne fastholde den sociale balance i samfundet, sœ oml¾gningen ikke rammer socialt sk¾vt

8 Afgifternes positive og negative effekter pœ samfunds konomien skal afvejes n je. Afgifterne mœ ikke del¾gge konkurrenceevnen for store industrisektorer. Der skal tages hensyn til virksomhederne ved f.eks. at graduere eller tilbagef re afgifterne. Det totale skattetryk b r ikke ges. Perspektivet i at indf re gr nne afgifter pœ nationalt plan er imidlertid begr¾nset. Derfor er det vigtigt, at diskussionen om gr nne skatter og afgifter samtidig s¾ttes pœ dagsordenen i EU og i de vrige medlemslande. Danmark b r her arbejde for, at EU fœr mulighed for at vedtage direktiver om minimumsafgifter pœ milj omrœdet ved flertalsafg relser. Miljøskadelige støtteordninger skal væk Inden for en r¾kke sektorer findes der visse st tteordninger, som g r produktion og forbrug mindre b¾redygtigt. Ordningerne findes bœde pœ EUplan og i de enkelte lande. De mest almindelige er afgiftsfritagelse, skatteneds¾ttelse for bestemte virksomheder, skatterabat ved h jt ressourceforbrug eller stort udslip samt undtagelse af sektorer for betaling af f.eks. energiskat. EU har selv som mœls¾tning at reducere eller fjerne st tteordninger, der skader milj et. I Danmarks nationale strategi b r det v¾re en klart formuleret opgave, at vi dels arbejder for at afskaffe milj skadelige st tteordninger i EU, dels gœr vore egne nationale ordninger kritisk igennem og vurderer, om nogle af dem tr¾kker udviklingen i den forkerte retning. Når det gælder sammenhængen mellem miljø, ressourcer og økonomisk vækst anbefaler fagbevægelsen derfor: At pejlemærket i den danske strategi bliver, at ressourceforbrug og miljøbelastning skal reduceres med en faktor 10 inden for de næste år. At den danske strategi opererer med en absolut afkobling mellem økonomisk vækst og virkningen på miljø og ressourcer. At brugen af økonomiske styringsmidler opprioriteres og at grønne skatter og afgifter fortsat udbygges i en socialt afbalanceret omlægning af skattesystemet. At Danmark giver det høj prioritet, at EU får mulighed for at vedtage minimumsafgifter på miljøområdet ved flertalsafgørelser. At diverse støtteordninger i Danmark og EU vurderes ud fra et bæredygtighedsperspektiv og de miljøskadelige støtteordninger udfases

9 Bæredygtighed ind på arbejdspladsen Den enkelte virksomhed og arbejdsplads har bœde en helt s¾rlig mulighed og forpligtelse til at fremme en b¾redygtig produktion. Hvis situationen udnyttes rigtigt, har virksomheder, medarbejdere og resten af samfundet i h j grad f¾lles interesser i at udvikle produkter og produktionsformer, der tager hensyn til bœde mennesker og milj, herunder arbejdsmilj. I takt med at filosofien om virksomhedernes samfundsansvar har bredt sig, er der udviklet en r¾kke fors g pœ at overs¾tte b¾redygtighedsbegrebet til en anvendelig strategi for virksomheder. Det g¾lder blandt andet konceptet Òtriple bottom lineó, der opererer med de samme tre dimensioner: konomi, mennesker og milj. BŒde i Danmark og internationalt er den erkendelse ved at brede sig, at netop ved at pœtage sig et bredere ansvar for mennesker og milj, kan virksomheder styrke deres langsigtede konkurrenceevne. Blandt andet fordi de fœr lettere ved at tiltr¾kke og fastholde medarbejdere, kunder og investorer, der i stigende grad l¾gger v¾gt pœ virksomhedens etik og v¾rdier. Denne filosofi kommer blandt andet til udtryk i regeringens opl¾g til en strategi for gr n erhvervsudvikling - en strategi som fagbev¾gelsen fuldt ud st tter. B¾redygtig udvikling pœ virksomhederne indeb¾rer, at medarbejderne bliver inddraget og fœr indflydelse pœ virksomhedens forskellige aktiviteter. Det vil typisk v¾re pœ milj - og arbejdsmilj omrœdet, men b r ogsœ omfatte virksomhedens personalepolitik. Medarbejderne b r ogsœ v¾re med til at udforme de nye regnskaber, der skal dokumentere og formidle virksomhedens indsats pœ disse omrœder. B¾redygtighed er et anliggende for hele arbejdspladsen - ikke kun for ledelsen. Set fra fagbev¾gelsens synspunkt, vil den b¾redygtige arbejdsplads ideelt set betyde, at virksomheden: Arbejder systematisk med at nedbringe milj problemer og ressourceforbrug, herunder ogsœ tager hensyn til dyrevelf¾rd i landbrugsproduktionen. Virksomheden skal v¾re livscyklusorienteret i sin produktudvikling, sœ der udvikles b¾redygtige produkter og service af h j kvalitet, og varetransportens milj konsekvenser bliver sœ smœ som muligt. Arbejder systematisk med at forebygge nedslidning, sygdom og ulykker. Som et absolut minimum skal det sikres, at milj tiltag ikke skaber flere arbejdsmilj problemer eller pœ anden mœde forv¾rrer arbejdsmilj et. Virksomheden b r ogsœ tage sociale hensyn over for bœde medarbejdere og det omgivende samfund. Det vil blandt andet sige bidrage til at g re arbejdsmarkedet mere rummeligt, herunder arbejde for etnisk og k nslig ligestilling. Stiller krav til underleverand rer - i det omfang det er relevant - omkring etiske aspekter som b rnearbejde, menneskerettigheder, faglig organisering samt milj - og arbejdsmilj forhold. Rapporterer ¾rligt og sagligt om virksomhedens v¾rdier og resultater pœ disse omrœder. Det kan f.eks. ske via f.eks. milj regnskaber, sociale regnskaber e.lign. Dette indeb¾rer, at der skal s¾ttes fokus pœ medarbejderdeltagelse og kompetenceudvikling i de nye produktionskoncepter, nye regnskabsformer, integrerede ledelsessystemer, milj ledelse, arbejdsmilj ledelse, kvalitetsledelse mv. Disse forandringsv¾rkt jer skal indrettes, sœ de underst tter udviklingen af medarbejdernes handlekompetence, engagement og ansvarlighed over for virksomhedernes b¾redygtige udvikling. Derfor ser fagbev¾gelsen ogsœ en t¾t sammenh¾ng mellem b¾redygtig udvikling og det udviklende arbejde. B¾redygtig udvikling foruds¾tter, at der s¾ttes get fokus pœ udviklingen af de menneskelige ressourcer i bred forstand: Et sundt og udviklende arbejdsmilj uden fysisk eller psykisk nedslidning samt et veludviklet arbejdspladsdemokrati, hvor alle medarbejdere deltager og f ler ansvar. DŽt er ikke bare vigtigt for virksomhedens konkurrenceevne, men ogsœ helt afg rende for, at det kan lykkes virk

10 somheden at udvikle produktionsformer, der er b¾redygtige for bœde mennesker og milj. B¾redygtig udvikling pœ virksomhedsniveau er med andre ord et omrœde, der potentielt kan tilgodese bœde medarbejdernes, virksomhedens og samfundets interesser. Men den udvikling er ikke uden faldgruber. At realisere win-win situationerne foruds¾tter nemlig, at omstillingerne til mere b¾redygtig produktion foregœr demokratisk - det vil sige bygger pœ en udstrakt delegering af kompetence og ansvar til medarbejderne og pœ den danske tradition for samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Det er hverken muligt eller nskeligt at gennemf re den proces i en st¾rkt hierarkisk eller konfliktpr¾get organisation. PŒ milj omrœdet er medarbejdernes store styrke is¾r deres kendskab til arbejdsrutiner og viden og erfaringer om produktionsprocessen. Disse erfaringer b r bruges til at identificere milj belastninger og foreslœ b¾redygtige l sninger. Medarbejdernes aktive medvirken er ogsœ helt afg rende, nœr virksomheden skal fastl¾gge de overordnede v¾rdier for sit arbejde med b¾redygtig udvikling. Det foruds¾tter blandt andet, at medarbejderne kender love og regler samt deres egne muligheder for indflydelse pœ milj omrœdet. Det kan f.eks. sikres ved, at flere uddanner sig i forebyggende milj arbejde. Medarbejdernes faglige indsigt og erfaring er dermed et vigtigt grundlag for at omstille virksomheden til mere b¾redygtige produktionsformer. Når det gælder udviklingen af bæredygtige virksomheder og arbejdspladser, anbefaler fagbevægelsen derfor: At der skabes incitamenter og styringsmidler, der kan fremme udviklingen af den bæredygtige arbejdsplads. At der udvikles en stærk, tværgående strategi for grøn erhvervsudvikling. At arbejdet med virksomhedernes samfundsansvar opprioriteres. At arbejdsmiljøet systematisk integreres i strategier, handlingsplaner og konkrete indsatser på miljøområdet. At der - som forudsætning for en bæredygtig udvikling - iværksættes initiativer, der kan fremme det udviklende arbejde, kompetenceudvikling og medarbejdernes deltagelse i virksomhedernes miljøarbejde. At der stilles krav til medarbejderdeltagelse og kompetenceudvikling i virksomhedernes miljøarbejde

11 Danmark kan gøre EU grønnere Globaliseringen har gjort indsatsen for b¾redygtig udvikling endnu mere afh¾ngig af et st¾rkt internationalt milj samarbejde. Internationalt milj samarbejde skal derfor v¾re et h jt prioriteret omrœde i Danmark, og ikke mindst i EU. Danmark skal bidrage aktivt til arbejdet med at udvikle og udm nte strategier pœ europ¾isk plan, for det er afg rende, at EU gœr foran, nœr det g¾lder b¾redygtig udvikling. Det danske EU-formandskab i efterœret 2002 giver os en s¾rlig mulighed for at fœ placeret milj h jt pœ den politiske dagsorden i Europa. Verdenstopm det om b¾redygtig udvikling, der finder sted i Sydafrika i 2002, vil ge det internationale samfunds fokus pœ milj et. Her er det vigtigt, at EU har styrke og trov¾rdighed til at opnœ positive resultater med verdens andre regioner. Det kan en st¾rk indsats og et godt eksempel fra Danmark bidrage til. For st rstedelen af den 3. verdens befolkning er den konomiske levestandard faldet de seneste Œrtier. Verdens goder er fortsat uacceptabelt sk¾vt fordelt. Der er derfor brug for at unders ge og diskutere, om den teknologiske udvikling og den nuv¾rende form for globalisering g r verden mere b¾redygtig - eller tv¾rtimod forst¾rker polariseringen mellem ulande og ilande. For at pœvirke globaliseringen i positiv og b¾redygtig retning er det n dvendigt med en r¾kke internationalt koordinerede tiltag: get demokratisk kontrol med gr¾nseoverskridende kapital, internationale aftaler, der kan forhindre, at virksomheder blot eksporterer deres milj problemer til lavtl nslande samt langt skrappere krav til, hvilke informationer om produktionens konsekvenser for mennesker og milj virksomhederne skal levere til offentligheden. Der er i det hele taget behov for at finde frem til, hvordan liberaliseringen af verdenshandlen kan medvirke til at fremme b¾redygtig udvikling. Danmark kan ogsœ bidrage til en global b¾redygtig udvikling gennem sin milj - og udviklingsbistand. Danmark skal som et af de rigeste lande i verden fortsat yde ulandene bistand pœ samme niveau som i dag Ð dvs. ca. 1% af vores bruttonationalindkomst. Udviklingsbistanden skal medvirke til at fremme den milj - m¾ssige dimension af b¾redygtig udvikling. Det skal ske ved at integrere milj hensynet i alle dele af udviklingssamarbejdet. Fælles indsats mod klimaændringer og kemikalier Hvis ¾ndringerne i det globale klima skal holdes under kontrol, kr¾ver det, at bœde u- og ilande omstiller sig til en b¾redygtig udvikling. I ilandene er der brug for, at produktions- og forbrugsm nstre ¾ndres, sœ udledningen af drivhusgasser og forbruget af fossile energikilder som kul og olie begr¾nses meget st¾rkt. DŽt er foruds¾tningen for, at der kan skabes rœderum til den forventede v¾kst i ulandene. Kun gennem sœdanne ¾ndringer kan faren for alvorlige klimaskader og andre langsigtede trusler afv¾rges. Derfor er det vigtigt, at Danmark f lger EU og arbejder for en snarlig ratifikation af Kyoto-protokollen - ogsœ selvom enkelte betydningsfulde lande ikke vil v¾re med i aftalen, og selvom de aftalte reduktioner n¾ppe er store nok til at kunne kaldes b¾redygtige. NŒr Kyoto-protokollen udl ber i 2012, mœ udledningen af drivhusgasser derfor reduceres yderligere, og der mœ opstilles langt mere ambiti se 20 21

12 mœls¾tninger. BŒde pœ kort og pœ langt sigt. BŒde nationalt og internationalt. Konkret vil det v¾re n dvendigt at forst¾rke indsatsen for energibesparelser. For at mindske udledningen af drivhusgasser mœ ilandene effektivisere deres energiforsyning, -produktion og -forbrug. De mœ i h jere grad udvikle og anvende vedvarende energi og renere br¾ndsler. For at begr¾nse udslippet af drivhusgasser her og nu, b r der arbejdes for f¾lles og koordinerede afgifter pœ europ¾isk plan. At indf re minimumsafgifter pœ CO 2 i alle EU-lande kunne v¾re et afg rende middel til at sikre, at EU-landene kan opfylde deres mœl om at reducere udledningen af drivhusgasser. Danmark b r ogsœ deltage aktivt i de internationale bestr¾belser pœ at reducere brugen af farlige kemikalier, der spredes pœ tv¾rs af landegr¾nser gennem handel med varer og gennem milj et. Den nuv¾rende risikovurdering, hvor man tester og klassificerer kemiske stoffer Žt ad gangen, er absolut ikke tilstr¾kkelig. Andre metoder b r tages i anvendelse, hvis man som fagbev¾gelsen nsker alle de uvurderede stoffer vurderet inden for en kortere Œrr¾kke. Danmark b r gœ forrest i kampen for at indf re forsigtighedsprincippet pœ kemikalieomrœdet og for en snarlig udfasning af farlige kemikalier. Her kan afgifter v¾re et vigtigt virkemiddel til at begr¾nse forbruget indtil et forbud kan tr¾de i kraft, og det farlige stof helt kan udfases. Samtidig mener fagbev¾gelsen, at virksomheder, der producerer eller importerer kemikalier, skal pœl¾gges et get ansvar. Med indf relse af omvendt bevisbyrde, er det producenten, der skal bevise, at et stof eller produkt hverken er til skade for milj et, medarbejderne eller forbrugerne. Når det gælder Danmarks rolle i det internationale miljøarbejde, foreslår fagbevægelsen derfor: At Danmark bidrager aktivt til, at EU går foran, når det gælder bæredygtig udvikling. At den stigende globalisering og konsekvenserne heraf sættes under lup, og at der på den baggrund tages initiativer, der kan dæmme op for de negative konsekvenser af globaliseringen. At der sikres en tæt sammenhæng mellem udviklings-, miljø-, og handelspolitikken. At Danmark følger EU og arbejder for en snarlig ratificering af Kyoto-protokollen, selvom enkelte betydningsfulde lande ikke går med. At Danmark presser på for fælles minimumsafgifter på CO 2 i EU. At indsatsen for at effektivisere energiområdet og udvikle vedvarende energikilder opprioriteres. At forbud og afgifter benyttes i højere grad, når det gælder særligt farlige kemiske stoffer, og at der indføres omvendt bevisbyrde

13 Et projekt for hele befolkningen At udvikle samfundet i en b¾redygtig retning er i h j grad et sp rgsmœl om at forandre grundl¾ggende holdninger og adf¾rdsm nstre. Netop derfor er det n dvendigt, at hele befolkningen er klar over, hvad der ligger i begrebet b¾redygtig udvikling. Og ikke mindst at alle tager stilling til, hvordan de som enkeltpersoner og som en del af en familie, beboergruppe, arbejdsplads, institution, organisation, kommune etc. kan bidrage til en b¾redygtig udvikling af samfundet som helhed. Et sœdant aktivt medspil fra befolkningen kr¾ver, at der s¾ttes en r¾kke nye initiativer i gang pœ omrœdet. Initiativer, der skal informere, uddanne og inddrage danskerne. Kun pœ den mœde kan diskussionen om b¾redygtighed udbredes til alle hj rner af samfundet. OgsŒ pœ alle niveauer af uddannelsessystemet b r der s¾ttes fokus pœ principperne for en b¾redygtig udvikling. Der skal kort sagt udarbejdes en handlingsplan for gr n kompetenceudvikling i Danmark. Planen skal sikre, at milj og b¾redygtighed bliver integreret i hele uddannelsessystemet - og dermed l¾gge grunden til, at b¾redygtighed kan pr¾ge alle samfundets aktiviteter. Fra udvikling af renere produkter til en gr nnere livsstil. Skal befolkningen have mulighed for at deltage aktivt i arbejdet med b¾redygtig udvikling, er det vigtigt, at den eksisterende formidling pœ omrœdet videref res og evt. udbygges. Det g¾lder f.eks. ordninger som gr nne guider, naturvejledere og milj kontorer. SŒdanne Ògr nne jobó bidrager bœde til at l se en r¾kke konkrete milj opgaver og til at formidle viden om natur og milj i virksomheder, lokalsamfund mv. At engagere den brede befolkning kr¾ver en massiv indsats pœ mange niveauer og igennem l¾ngere tid. Der b r derfor udformes en langsigtet plan for, hvordan befolkningen inddrages i arbejdet med en b¾redygtig udvikling. En sœdan plan b r indeholde en bred vifte af initiativer, og der skal afs¾ttes de n dvendige ressourcer til at realisere den. For at sikre befolkningens aktive medvirken til at skabe bæredygtig udvikling, anbefaler fagbevægelsen derfor: At der udarbejdes en langsigtet plan for, hvordan befolkningen kan inddrages aktivt i arbejdet med bæredygtig udvikling. At der udarbejdes en handlingsplan for grøn kompetenceudvikling i Danmark. At der skabes flere grønne job

14 Vi vil se resultater Den nationale strategi er virkningsl s, hvis ikke dens hensigter og mœls¾tninger udm ntes i praksis. Det kr¾ver blandt andet, at mœls¾tninger og initiativer l bende overvœges, evalueres og justeres. Indsatsen for b¾redygtig udvikling ber rer sœ mange politikomrœder, at der er brug for at koordinere arbejdet og forankre det Žt sted. Som en start b r de enkelte ministerier forpligtes til hvert Œr i forbindelse med finansloven at vurdere, i hvor h j grad n¾ste Œrs bevillinger bidrager til en b¾redygtig udvikling. Denne vurdering kunne tage udgangspunkt i den nationale strategi for en b¾redygtig udvikling og de handlingsplaner, den f rer med sig. BŒde strategi og planer b r derfor ogsœ revideres hvert Œr i lyset af finansloven for det kommende Œr. Det vil v¾re naturligt ogsœ at vurdere, hvordan de konomiske rammer og aktiviteterne i amter og kommuner pœvirker en b¾redygtig udvikling. Nye indikatorer for bæredygtig udvikling For l bende at kunne danne sig et billede af, hvor b¾redygtigt samfundet udvikler sig, mœ der udvikles et s¾t sœvel kvantitative som kvalitative indikatorer for b¾redygtighed. Indikatorerne skal bœde kunne belyse den hidtidige milj indsats, samfundets aktuelle tilstand og hvordan det udvikler sig i forhold til mœlene om b¾redygtighed. Indikatorerne skal blandt andet v¾lges ud fra deres evne til at skabe grundlag for politisk handling og forandring. De skal f.eks. ogsœ belyse konsekvenserne af manglende b¾redygtighed. og de skal bidrage til, at indsatserne pœ de enkelte omrœder kan prioriteres ud fra deres b¾redygtighed. Der skal desuden udvikles indikatorer for b¾redygtighed pœ virksomhedsniveau. De b r ogsœ s¾tte fokus pœ, i hvor h j grad medarbejderne inddrages i virksomhedernes arbejde med b¾redygtighed. Indikatorerne kunne f.eks. tage udgangspunkt i emner som arbejdsliv, arbejdsmilj, demokrati pœ arbejdspladsen, medarbejderinddragelse og uddannelse. Til det videre arbejde med den nationale strategi for bæredygtighed anbefaler fagbevægelsen derfor: At det løbende vurderes om afsatte offentlige midler anvendes til at sikre en bæredygtig udvikling, og at der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler til at sikre viden om, hvad en udvikling af et bæredygtigt samfund betyder. At ministerierne forpligtes til at gøre årlig status over deres indsats for en bæredygtig udvikling i forbindelse med forslaget til næste års finanslov. At strategien forankres på en måde, så den bliver koordineret på tværs af politikområder. At der sættes et udredningsarbejde i gang om udviklingen af indikatorer for bæredygtighed

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne

Læs mere

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 Landsorganisationen i Danmark LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis:

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis: Titel: ÓTypehuskatalogÓ Tema: ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002 Forfattere: Kurt RenŽ Madsen Johnny H. Ryser Synopsis: Der udvikles et web typehuskatalog for

Læs mere

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl Data warehousing og Knowledge Management Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl AALBORG UNIVERSITET MASTER i INFORMATIONSTEKNOLOGI, INDUSTRIEL IT (MII) PROJEKT GRUPPE: IT i BYGGERIET & IT i INDUSTRIEL

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Juni 2002 Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorgansationen i Danmark Juni

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning Installations- og brugervejledning Installasjons- og brukerveiledning Asettelu ja pšivittšinen kšyttš Handbok fšr installation och daglig anvšndning MAEUL0018 Dansk Alle rettigheder forbeholdes. Ingen

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Arkitektur og Virtual Reality

Arkitektur og Virtual Reality Arkitektur og Virtual Reality Speciale, informationsvidenskab, Aarhus Universitet Maj 1999 Af Morten Sams (93 11 17) og Bj rn Popp (93 12 47) Vejleder: Peter B gh Andersen Indhold Kurzfassung 2 Indledning

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV:

GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV: 2012 TEKNISK AFDELING Time-/sagsstyring Kravspecifikation FASE 1 - DATO D. 03.08.2012 GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV: ANBEFALET BREDDE FOR DESIGNET: MAX. 850 PIXEL SIDEN CENTRERES P SK RMEN FOR USABILITY

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

InstallationshŒndbog

InstallationshŒndbog Inkjet farveprinter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne publikation mœ reproduceres, opbevares i elektroniske anl¾g eller overf res i nogen form eller pœ nogen mœde - det v¾re sig mekanisk,

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 INDHOLD Ny lovgivning i folketings ret 2007/2008 ndring af lov om europ iske samarbejdsudvalg (Udvidelse af antallet af

Læs mere

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Advokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23

Advokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23 Procesbevillingsn vnet St. Kongensgade 1-3, 2. sal 1264 Kłbenhavn K Advokat partnerselskab R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 lett@lett.dk www. lett.d k Tredjeinstansbevilling

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere