Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks strategi for bæredygtig udvikling"

Transkript

1 Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf Fax LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over hele kloden. Dét er en af de største udfordringer, verden står over for i dette århundrede. Opgaven er global, men Danmark har en vigtig rolle at spille. Vi kan forsøge at påvirke den internationale politik. Vi kan gå forrest og demonstrere, at bæredygtighed godt kan forenes med velstand og social retfærdighed. Men det kræver, at bæredygtighed får højeste prioritet - både i det politiske liv og i danskernes hverdag. Det indebærer en række betydelige ændringer i måden, vi har indrettet vores samfund, produktion og forbrug på. Den opgave kan hverken overlades til politikere eller virksomhedsledere alene. Den forudsætter et aktivt engagement fra hele befolkningen - også fra medarbejderne på den enkelte arbejdsplads. Dette hæfte præsenterer fagbevægelsens syn på bæredygtig udvikling, og på hvilken rolle Danmark og danskerne kan spille. Hæftet sammenfatter LO s holdninger og anbefalinger til det forslag til en national strategi for bæredygtig udvikling, som regeringen har fremlagt. Danmarks strategi for bæredygtig udvikling LO s holdninger og anbefalinger ISBN-nummer LO varenummer 4358

2 Indhold Forord Danmark kan gøre en forskel Bæredygtig udvikling er mere end miljø Økonomi og miljøhensyn skal forenes Bæredygtighed ind på arbejdspladsen Danmark kan gøre EU grønnere Et projekt for hele befolkningen Forord Det er med stor interesse, at LO deltager i debatten om regeringens forslag til Danmarks nationale strategi ÒUdvikling med omtanke - f¾lles ansvaró. I dette h¾fte pr¾senterer fagbev¾gelsen sit syn pœ, hvad en b¾redygtig udvikling indeb¾rer, og hvad der kan v¾re med til at g re Danmark til det f rste land i verden, der forener h j velstand, social retf¾rdighed og b¾redygtig udvikling. H¾ftet er en forkortet og bearbejdet udgave af det h ringssvar, som LO har udarbejdet til Regeringens forslag, og kan samtidig ses som et f rste skridt i forberedelserne til Verdenstopm det om b¾redygtig udvikling i Sydafrika i Vi vil se resultater Marie-Louise Knuppert Danmarks strategi for bæredygtig udvikling LO s holdninger og anbefalinger Udgivet af: LO, juni 2000 ISBN: Varenummer: 4358 Oplag: stk. Foto: Bengt Olof Olsson/BAM Produktion: Jydsk Centraltrykkeri Papir: Scandia 2000, 200g./100g. Layout: LO s grafiske værksted Sat med: Officina Sans og New Century Schoolbook 10/13 Læs fagbevægelsens høringssvar i sin fulde længde på LO s hjemmeside: 3

3 Danmark kan gøre en forskel Indsatsen for en b¾redygtig udvikling for bœde mennesker og milj er en af de st rste udfordringer, menneskeheden stœr over for i de kommende Œrtier. Danmark b r udnytte sine muligheder for at bidrage mest muligt til denne indsats. Det er fagbev¾gelsens holdning, at Danmark b r l¾gge sig i spidsen, nœr det g¾lder indsatsen for en b¾redygtig udvikling. Dels skal vi g re en st¾rk politisk indsats for at pœvirke udviklingen i de relevante internationale fora. Det vil is¾r sige inden for EU. Dels b r Danmark demonstrere, at det kan lade sig g re at indrette hverdagsliv, produktion og forbrug milj rigtigt og i overensstemmelse med en global b¾redygtig udvikling. Derfor er det gl¾deligt, at regeringen har fremlagt et forslag til Danmarks nationale strategi for b¾redygtig udvikling. Strategien b¾rer titlen ÒUdvikling med omtanke - f¾lles ansvaró og blev offentliggjort i marts Fagbev¾gelsen deler grundl¾ggende regeringens vision om b¾redygtig udvikling og st tter de otte mœl og principper for et b¾redygtigt Danmark, som regeringens strategi bygger pœ: Men der er brug for at g re principperne mere pr¾cise, konkrete og forpligtende. F.eks. ved at pege pœ hvilke initiativer, der skal til for at f re dem ud i livet, og ved at opstille pr¾cise mœls¾tninger for, hvor langt Danmark skal v¾re nœet om henholdsvis 5, 10, 30 og 50 Œr. Dette h¾fte er en forkortet og bearbejdet udgave af det h - ringssvar, som LO sendte til regeringen i maj H ringssvaret kan rekvireres i sin fulde l¾ngde ved henvendelse til LO eller hentes pœ LOÕs hjemmeside: Vi skal opretholde et højt velfærdsniveau og høj beskæftigelse - og samtidig bryde båndet mellem økonomisk vækst og virkningen på miljø og naturressourcer. Vi skal skabe sikre og sunde omgivelser for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. Vi skal udnytte ressourcerne bedre. Vi skal sikre, at Danmark yder en aktiv international indsats. Vi skal sikre, at miljøhensyn indgår i alle sektorer. Vi skal sikre, at markedsstrukturen understøtter en bæredygtig udvikling. Vi skal sikre, at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar. Kilde: Regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling, marts

4 Bæredygtig udvikling er mere end miljø B¾redygtig udvikling er efterhœnden gledet ind i dagligsproget som et synonym for hensynet til natur og milj. Men det handler i lige sœ h j grad om den overordnede samfundsudvikling og om menneskers forhold til hinanden - lokalt, nationalt og globalt. Derfor er der behov for at pr¾cisere, hvad der ligger i begrebet Òb¾redygtig udviklingó. Begrebet slog for alvor igennem med Brundtland-rapporten i 1987, og det er ogsœ ofte denne definition, der bruges i debatten: Det er en god definition, blandt andet fordi den understreger, at forstœelsen af b¾redygtig udvikling mœ ¾ndre sig i takt med samfundet. Det er dog n dvendigt at udbygge og pr¾cisere den pœ en r¾kke punkter, sœ det bliver tydeligt, hvilke elementer der indgœr i b¾redygtig udvikling, og hvordan de forholder sig til hinanden. Til det formœl kan man opdele b¾redygtig udvikling i tre dimensioner, der pœ samfundsniveau kan beskrives sœledes: Økonomisk bæredygtighed: Samfundet skal v¾re i stand til at finansiere sine aktiviteter uden at forringe kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov. Menneskelig bæredygtighed: Samfundet skal bygge pœ alle menneskers lige ret til at bruge de f¾lles ressourcer. Den lige ret omfatter bœde alle nulevende mennesker pœ jorden og fremtidige generationer. Miljømæssig bæredygtighed: Samfundet skal udnytte og omforme naturen i respekt for dens v¾rdi i sig selv og pœ en mœde, sœ dens livgivende funktioner ikke forringes. Brundtland-definitionen af bæredygtig udvikling PŒ de tre n¾ste sider uddyber fagbev¾gelsen sin opfattelse af henholdsvis menneskelig og milj m¾ssig b¾redygtighed. En udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov, uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. (...) I sidste ende er en bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces, hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov. Kilde: Regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling, marts

5 Menneskelig bæredygtighed Tanken om b¾redygtig udvikling bygger pœ et globalt lighedsprincip: Alle mennesker pœ jorden, nu og i fremtiden, har grundl¾ggende samme ret til at udnytte jordens ressourcer, som derfor skal fordeles socialt retf¾rdigt - bœde pœ lokalt, nationalt og internationalt niveau. Princippet er enkelt og rigtigt. Men det har radikale konsekvenser for vores mœde at indrette vores samfund, forbrug og produktion pœ samt for vores etik og livssyn. Vi skal ikke l¾ngere kun t¾nke pœ os selv og vores n¾rmeste. Samfundet skal indrettes ud fra hensynet til, at kommende generationer skal have mindst lige sœ gode muligheder som os for at opfylde deres behov. Vi mœ besinde os pœ, at vi ikke i de rige lande kan l¾gge beslag pœ sœ stor en del af verdens kologiske rœderum, som vi g r i dag. Forskere har beregnet, at det ville kr¾ve 4 planeter, hvis hele jordens befolkning skulle leve, som vi g r i Vesten i dag. En af de st rste udfordringer ved en b¾redygtig udvikling er, at vi skal finde ud af at producere og forbruge pœ mœder, der ikke kr¾ver sœ mange ressourcer og som belaster milj et mindre. Det vil uundgœeligt fœ gennemgribende konsekvenser for vores livsstil, besk¾ftigelse, uddannelse, arbejdsmilj osv. Netop derfor er det helt afg rende, at en strategi for b¾redygtig udvikling bygger pœ demokratiske principper og pœ en meget bred accept og aktiv deltagelse i befolkningen - herunder pœ den enkelte arbejdsplads. Det foruds¾tter blandt andet, at indsatsen for en b¾redygtig udvikling ikke fœr u nskede sociale konsekvenser, f.eks. st rre arbejdsl shed, get konomisk ulighed eller dœrligere arbejdsmilj. Miljømæssig bæredygtighed Milj m¾ssig b¾redygtighed handler helt overordnet om vores natursyn. Opfatter vi prim¾rt naturen og milj et som en vare, der kan priss¾ttes, og som blot skal v¾re til umiddelbar nytte for mennesket? Eller opfatter vi prim¾rt natur og milj som noget v¾rdifuldt i sig selv og derfor som noget, der mœ bevares, selvom det ikke er til nytte for mennesket lige nu? Fagbev¾gelsen bygger sin vision om b¾redygtighed pœ det sidste natursyn. Det giver ikke altid mening at g re natur og milj op i penge eller at vurdere milj indsatsen ud fra en klassisk konomisk cost-benefit-betragtning. Derfor b r man ogsœ i langt h jere grad bruge forsigtighedsprincippet i milj indsatsen. Mennesker og samfund kan slet ikke overleve uden at udnytte og omforme naturen i en eller anden grad. Men det er ikke ligegyldigt, hvilket natursyn man l¾gger til grund for udnyttelsen af naturen. For naturen er sœrbar. Der er gr¾nser for, hvad den kan tœle af menneskelig indgriben uden at blive ringere og fattigere Ð ogsœ som livsgrundlag for kommende generationer. I sine v¾sentlige funktioner er naturen uerstattelig for mennesket. Det vil sige, at den kan brydes ned pœ en sœdan mœde, at vi aldrig kan fœ dens livgivende funktioner igen. En sœdan forstœelse af milj m¾ssig b¾redygtighed fœr konsekvenser for, hvilken udvikling vi i fagbev¾gelsen nsker pœ en r¾kke sektoromrœder, f.eks. i landbruget eller nœr det g¾lder brugen af farlige kemikalier mv. Den indeb¾rer ogsœ et principielt opg r med den nyttet¾nkning, der kr¾ver fuldst¾ndig videnskabelig konsensus om de enkelte milj - problemer Ð og som derefter vil have afvejet de konomiske fordele og ulemper ved at gribe ind. Vi b r i stedet g re langt mere brug af forsigtighedsprincippet - altsœ lade tvivlen komme natur og milj til gode. Det g¾lder ogsœ i forhold til f.eks. drivhuseffekten. PŒ dette punkt nsker fagbev¾gelsen en Òst¾rkereÓ opfattelse af b¾redygtighed end den, 8 9

6 Økonomi og miljøhensyn skal forenes der indgœr i regeringens forslag til en national strategi for b¾redygtighed. Den ÒsvageÓ opfattelse af b¾redygtighed bygger nemlig pœ den antagelse, at forskellige typer af goder eller kapital kan erstatte hinanden. If lge denne definition er det i orden at forringe naturkapitalen (f.eks. vand og skov), blot man i stedet ger den humane kapital (viden og uddannelse) eller den konomiske kapital (infrastruktur og produktionsapparat) tilsvarende. Det g¾lder blot om, at Òsamfundets samlede formue, det vil sige v¾rdien af bœde de konomiske, sociale og milj m¾ssige ressourcer, ikke falder,ó hedder det i regeringens forslag. Sat pœ spidsen kan denne tankegang f re til, at det betragtes som b¾redygtigt at forurene grundvandet med pesticidrester, hvis vi samtidig investerer den beregnede v¾rdi af de tabte grundvandsressourcer i en udbygning af motorvejsnettet. Når det gælder definitionen af bæredygtig udvikling, anbefaler fagbevægelsen derfor: At bæredygtig udvikling betragtes som et begreb i stadig forandring, der har et globalt perspektiv. At Brundtland-rapportens definition af bæredygtig udvikling uddybes og konkretiseres i en økonomisk, miljømæssig og menneskelig dimension. At den nationale strategi bygger på et natursyn, der anser natur og miljø som værdifulde i sig selv, og på et stærkt begreb om bæredygtighed, som blandt andet vil indebære et øget brug af forsigtighedsprincippet. Det er et springende punkt i regeringens strategi, at konomisk v¾kst godt kan forenes med b¾redygtig udvikling. Det vil sige, at det fremover kan lykkes at nedbringe brugen af ressourcer og belastningen af milj et markant, uden at det gœr ud over den konomiske fremgang. Regeringen taler om at Òbryde bœndet mellem konomisk v¾kst og virkningen pœ milj og naturressourceró. Sp rgsmœlet er sœ, hvordan denne ÒafkoblingÓ kan ske, og hvor st¾rk den skal v¾re. Der n¾vnes ofte to forskellige ambitionsniveauer for, hvor effektivt de rige lande fremover skal udnytte ressourcerne for at give plads til, at ulandene kan ge deres tr¾k pœ verdens ressourcer: Faktor 4 Ð at ressourceforbrug og milj belastning skal reduceres til en fjerdedel af dagens niveau. Beregningen tager udgangspunkt i, at verdens befolkning fordobles, og at det samtidig er n dvendigt at halvere den samlede milj pœvirkning i forhold til i dag. Faktor 10 Ð der ogsœ tager h jde for, at befolkningen i ulandene skal have mulighed for at ge deres levestandard og dermed deres andel af det samlede kologiske rœderum. Derfor skal ressourceforbruget i de industrialiserede lande i Œr 2050 v¾re nede pœ 10 pct. i forhold til det nuv¾rende forbrug. Regeringens forslag til national strategi for b¾redygtighed opererer med faktor 4 som langsigtet dansk pejlem¾rke. Men det er for uambiti st af et foregangsland som Danmark. BŒde FN og OECD omtaler faktor 10-mŒls¾tningen som udfordringen inden for de n¾ste Œr. Det burde ogsœ v¾re mœlet for den danske strategi. Det er under alle omst¾ndigheder tydeligt, at det dominerende forbrugsm nster i de industrialiserede lande umuligt kan udbredes til alle mennesker pœ kloden. Det ville indeb¾re et kologisk sammenbrud, hvis det da overhovedet kan realiseres. Og det er umuligt at forsvare moralsk over for befolkningen i udviklingslandene (og f.eks. steuropa og Kina), at vi 10 11

7 i Vesten skal opretholde et ressourceforbrug, som vil v¾re umuligt for dem at opnœ. Der er derfor behov for, at vi begynder at se forbrugsm¾ngderne og forbrugsv¾ksten som helhed i et milj perspektiv. Vi kan ikke n jes med at s¾tte fokus pœ milj belastningen ved det enkelte produkt. Det er ikke nok at g re enkeltsektorer og delomrœder i samfundet mere milj effektive. Det er de milj m¾ssige konsekvenser af vores samlede forbrug og produktion, der mœ til debat. Økonomisk vækst men med færre ressourcer MŒlet mœ v¾re at bryde eller afkoble den hidtidige sammenh¾ngen mellem konomisk v¾kst, ressourceforbrug og milj belastning. I debatten n¾vnes der ofte to grader af afkobling: En relativ og en absolut. Relativ afkobling vil sige, at vi skaber fortsat konomisk v¾kst uden at ge ressourceforbruget og milj belastningen. Men det er ikke nok, for pœ en r¾kke omrœder er det nuv¾rende niveau langt fra b¾redygtigt. Hvis vi skal f lge faktor 10-mŒls¾tningen og have nedbragt ressourceforbruget med 90 pct. om Œr, er det helt n dvendigt med en absolut afkobling. Det vil sige, at den konomiske v¾kst skal ledsages af et direkte fald i ressourceforbrug og milj belastning. Det vil variere fra omrœde til omrœde, hvor stort dette fald beh ver at v¾re. Det afh¾nger blandt andet af de konkrete milj mœls¾tninger og -udfordringer pœ omrœdet. Den vurdering mœ bygge pœ milj ets tilstand, udviklingen i forbruget af den pœg¾ldende ressource, samt om der er tale om en fornybar ressource eller ej. Den nationale strategi mœ derfor l¾gge op til, at det unders ges, hvad afkoblingen konkret skal betyde for de forskellige sektoromrœder - som f.eks. landbrug, fiskeri, energi, trafik og industri - samt i forhold til forskellige milj problemer som farlige kemikalier og drivhuseffekten. Regeringen b r opstille mœl for udviklingen pœ kort og langt sigt og pege pœ, hvilke politiske instrumenter, som kan bidrage til, at vi nœr disse mœl. Økonomisk politik i miljøets tjeneste Det mœske vigtigste instrument til at fremme en b¾redygtig udvikling er den konomiske politik. Her b r hensynet til natur og milj t¾nkes med i langt h jere grad end i dag. Det kan ske via skattesystemet, ved at fjerne milj skadelige subsidier og ved, at det offentlige stiller skrappere milj krav i forbindelse med indk b, investeringer og udliciteringer. En national strategi b r ogsœ omfatte tilskudsordninger, der f.eks. kan fremme udviklingen af renere teknologi og produkter. Skatter og afgifter b r anvendes direkte til at ¾ndre befolkningens og erhvervenes adf¾rd. MŒlene mœ her v¾re at sikre, dels at det samlede forbrug og forureningen holdes under et fastsat niveau, dels at unikke og vigtige naturv¾rdier bevares for fremtidige generationer. Danmark har l¾nge haft den gr nne f rertr je, nœr det g¾lder brugen af milj afgifter i Europa. Men nu er vi ved at blive indhentet af en r¾kke andre EU-lande. Heldigvis - for džt giver Danmark mulighed for yderligere at ge brugen af de konomiske styringsmidler. Det er meget vigtigt for omstillingen til b¾redygtig udvikling, at vi udnytter denne mulighed, bœde over for husholdningerne og virksomhederne. BŒde EU og OECD anbefaler, at landene bruger gr nne skatter og afgifter i milj politikken og til at lette beskatningen af arbejde og indkomst. Et get brug af gr nne afgifter b r indgœ i en samlet, langsigtet oml¾gning af skattesystemet, der blandt andet skal bygge pœ f lgende hensyn: Skattetrykket skal gradvist flyttes fra arbejde, som vi nsker mere af, til ressourceforbrug og milj belastning, som skal begr¾nses. Afgifterne skal v¾re milj - m¾ssigt trov¾rdige. Det skal v¾re tydeligt, at de bidrager til at styre samfundet og milj et i den nskede retning. Skattesystemet skal kunne fastholde den sociale balance i samfundet, sœ oml¾gningen ikke rammer socialt sk¾vt

8 Afgifternes positive og negative effekter pœ samfunds konomien skal afvejes n je. Afgifterne mœ ikke del¾gge konkurrenceevnen for store industrisektorer. Der skal tages hensyn til virksomhederne ved f.eks. at graduere eller tilbagef re afgifterne. Det totale skattetryk b r ikke ges. Perspektivet i at indf re gr nne afgifter pœ nationalt plan er imidlertid begr¾nset. Derfor er det vigtigt, at diskussionen om gr nne skatter og afgifter samtidig s¾ttes pœ dagsordenen i EU og i de vrige medlemslande. Danmark b r her arbejde for, at EU fœr mulighed for at vedtage direktiver om minimumsafgifter pœ milj omrœdet ved flertalsafg relser. Miljøskadelige støtteordninger skal væk Inden for en r¾kke sektorer findes der visse st tteordninger, som g r produktion og forbrug mindre b¾redygtigt. Ordningerne findes bœde pœ EUplan og i de enkelte lande. De mest almindelige er afgiftsfritagelse, skatteneds¾ttelse for bestemte virksomheder, skatterabat ved h jt ressourceforbrug eller stort udslip samt undtagelse af sektorer for betaling af f.eks. energiskat. EU har selv som mœls¾tning at reducere eller fjerne st tteordninger, der skader milj et. I Danmarks nationale strategi b r det v¾re en klart formuleret opgave, at vi dels arbejder for at afskaffe milj skadelige st tteordninger i EU, dels gœr vore egne nationale ordninger kritisk igennem og vurderer, om nogle af dem tr¾kker udviklingen i den forkerte retning. Når det gælder sammenhængen mellem miljø, ressourcer og økonomisk vækst anbefaler fagbevægelsen derfor: At pejlemærket i den danske strategi bliver, at ressourceforbrug og miljøbelastning skal reduceres med en faktor 10 inden for de næste år. At den danske strategi opererer med en absolut afkobling mellem økonomisk vækst og virkningen på miljø og ressourcer. At brugen af økonomiske styringsmidler opprioriteres og at grønne skatter og afgifter fortsat udbygges i en socialt afbalanceret omlægning af skattesystemet. At Danmark giver det høj prioritet, at EU får mulighed for at vedtage minimumsafgifter på miljøområdet ved flertalsafgørelser. At diverse støtteordninger i Danmark og EU vurderes ud fra et bæredygtighedsperspektiv og de miljøskadelige støtteordninger udfases

9 Bæredygtighed ind på arbejdspladsen Den enkelte virksomhed og arbejdsplads har bœde en helt s¾rlig mulighed og forpligtelse til at fremme en b¾redygtig produktion. Hvis situationen udnyttes rigtigt, har virksomheder, medarbejdere og resten af samfundet i h j grad f¾lles interesser i at udvikle produkter og produktionsformer, der tager hensyn til bœde mennesker og milj, herunder arbejdsmilj. I takt med at filosofien om virksomhedernes samfundsansvar har bredt sig, er der udviklet en r¾kke fors g pœ at overs¾tte b¾redygtighedsbegrebet til en anvendelig strategi for virksomheder. Det g¾lder blandt andet konceptet Òtriple bottom lineó, der opererer med de samme tre dimensioner: konomi, mennesker og milj. BŒde i Danmark og internationalt er den erkendelse ved at brede sig, at netop ved at pœtage sig et bredere ansvar for mennesker og milj, kan virksomheder styrke deres langsigtede konkurrenceevne. Blandt andet fordi de fœr lettere ved at tiltr¾kke og fastholde medarbejdere, kunder og investorer, der i stigende grad l¾gger v¾gt pœ virksomhedens etik og v¾rdier. Denne filosofi kommer blandt andet til udtryk i regeringens opl¾g til en strategi for gr n erhvervsudvikling - en strategi som fagbev¾gelsen fuldt ud st tter. B¾redygtig udvikling pœ virksomhederne indeb¾rer, at medarbejderne bliver inddraget og fœr indflydelse pœ virksomhedens forskellige aktiviteter. Det vil typisk v¾re pœ milj - og arbejdsmilj omrœdet, men b r ogsœ omfatte virksomhedens personalepolitik. Medarbejderne b r ogsœ v¾re med til at udforme de nye regnskaber, der skal dokumentere og formidle virksomhedens indsats pœ disse omrœder. B¾redygtighed er et anliggende for hele arbejdspladsen - ikke kun for ledelsen. Set fra fagbev¾gelsens synspunkt, vil den b¾redygtige arbejdsplads ideelt set betyde, at virksomheden: Arbejder systematisk med at nedbringe milj problemer og ressourceforbrug, herunder ogsœ tager hensyn til dyrevelf¾rd i landbrugsproduktionen. Virksomheden skal v¾re livscyklusorienteret i sin produktudvikling, sœ der udvikles b¾redygtige produkter og service af h j kvalitet, og varetransportens milj konsekvenser bliver sœ smœ som muligt. Arbejder systematisk med at forebygge nedslidning, sygdom og ulykker. Som et absolut minimum skal det sikres, at milj tiltag ikke skaber flere arbejdsmilj problemer eller pœ anden mœde forv¾rrer arbejdsmilj et. Virksomheden b r ogsœ tage sociale hensyn over for bœde medarbejdere og det omgivende samfund. Det vil blandt andet sige bidrage til at g re arbejdsmarkedet mere rummeligt, herunder arbejde for etnisk og k nslig ligestilling. Stiller krav til underleverand rer - i det omfang det er relevant - omkring etiske aspekter som b rnearbejde, menneskerettigheder, faglig organisering samt milj - og arbejdsmilj forhold. Rapporterer ¾rligt og sagligt om virksomhedens v¾rdier og resultater pœ disse omrœder. Det kan f.eks. ske via f.eks. milj regnskaber, sociale regnskaber e.lign. Dette indeb¾rer, at der skal s¾ttes fokus pœ medarbejderdeltagelse og kompetenceudvikling i de nye produktionskoncepter, nye regnskabsformer, integrerede ledelsessystemer, milj ledelse, arbejdsmilj ledelse, kvalitetsledelse mv. Disse forandringsv¾rkt jer skal indrettes, sœ de underst tter udviklingen af medarbejdernes handlekompetence, engagement og ansvarlighed over for virksomhedernes b¾redygtige udvikling. Derfor ser fagbev¾gelsen ogsœ en t¾t sammenh¾ng mellem b¾redygtig udvikling og det udviklende arbejde. B¾redygtig udvikling foruds¾tter, at der s¾ttes get fokus pœ udviklingen af de menneskelige ressourcer i bred forstand: Et sundt og udviklende arbejdsmilj uden fysisk eller psykisk nedslidning samt et veludviklet arbejdspladsdemokrati, hvor alle medarbejdere deltager og f ler ansvar. DŽt er ikke bare vigtigt for virksomhedens konkurrenceevne, men ogsœ helt afg rende for, at det kan lykkes virk

10 somheden at udvikle produktionsformer, der er b¾redygtige for bœde mennesker og milj. B¾redygtig udvikling pœ virksomhedsniveau er med andre ord et omrœde, der potentielt kan tilgodese bœde medarbejdernes, virksomhedens og samfundets interesser. Men den udvikling er ikke uden faldgruber. At realisere win-win situationerne foruds¾tter nemlig, at omstillingerne til mere b¾redygtig produktion foregœr demokratisk - det vil sige bygger pœ en udstrakt delegering af kompetence og ansvar til medarbejderne og pœ den danske tradition for samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Det er hverken muligt eller nskeligt at gennemf re den proces i en st¾rkt hierarkisk eller konfliktpr¾get organisation. PŒ milj omrœdet er medarbejdernes store styrke is¾r deres kendskab til arbejdsrutiner og viden og erfaringer om produktionsprocessen. Disse erfaringer b r bruges til at identificere milj belastninger og foreslœ b¾redygtige l sninger. Medarbejdernes aktive medvirken er ogsœ helt afg rende, nœr virksomheden skal fastl¾gge de overordnede v¾rdier for sit arbejde med b¾redygtig udvikling. Det foruds¾tter blandt andet, at medarbejderne kender love og regler samt deres egne muligheder for indflydelse pœ milj omrœdet. Det kan f.eks. sikres ved, at flere uddanner sig i forebyggende milj arbejde. Medarbejdernes faglige indsigt og erfaring er dermed et vigtigt grundlag for at omstille virksomheden til mere b¾redygtige produktionsformer. Når det gælder udviklingen af bæredygtige virksomheder og arbejdspladser, anbefaler fagbevægelsen derfor: At der skabes incitamenter og styringsmidler, der kan fremme udviklingen af den bæredygtige arbejdsplads. At der udvikles en stærk, tværgående strategi for grøn erhvervsudvikling. At arbejdet med virksomhedernes samfundsansvar opprioriteres. At arbejdsmiljøet systematisk integreres i strategier, handlingsplaner og konkrete indsatser på miljøområdet. At der - som forudsætning for en bæredygtig udvikling - iværksættes initiativer, der kan fremme det udviklende arbejde, kompetenceudvikling og medarbejdernes deltagelse i virksomhedernes miljøarbejde. At der stilles krav til medarbejderdeltagelse og kompetenceudvikling i virksomhedernes miljøarbejde

11 Danmark kan gøre EU grønnere Globaliseringen har gjort indsatsen for b¾redygtig udvikling endnu mere afh¾ngig af et st¾rkt internationalt milj samarbejde. Internationalt milj samarbejde skal derfor v¾re et h jt prioriteret omrœde i Danmark, og ikke mindst i EU. Danmark skal bidrage aktivt til arbejdet med at udvikle og udm nte strategier pœ europ¾isk plan, for det er afg rende, at EU gœr foran, nœr det g¾lder b¾redygtig udvikling. Det danske EU-formandskab i efterœret 2002 giver os en s¾rlig mulighed for at fœ placeret milj h jt pœ den politiske dagsorden i Europa. Verdenstopm det om b¾redygtig udvikling, der finder sted i Sydafrika i 2002, vil ge det internationale samfunds fokus pœ milj et. Her er det vigtigt, at EU har styrke og trov¾rdighed til at opnœ positive resultater med verdens andre regioner. Det kan en st¾rk indsats og et godt eksempel fra Danmark bidrage til. For st rstedelen af den 3. verdens befolkning er den konomiske levestandard faldet de seneste Œrtier. Verdens goder er fortsat uacceptabelt sk¾vt fordelt. Der er derfor brug for at unders ge og diskutere, om den teknologiske udvikling og den nuv¾rende form for globalisering g r verden mere b¾redygtig - eller tv¾rtimod forst¾rker polariseringen mellem ulande og ilande. For at pœvirke globaliseringen i positiv og b¾redygtig retning er det n dvendigt med en r¾kke internationalt koordinerede tiltag: get demokratisk kontrol med gr¾nseoverskridende kapital, internationale aftaler, der kan forhindre, at virksomheder blot eksporterer deres milj problemer til lavtl nslande samt langt skrappere krav til, hvilke informationer om produktionens konsekvenser for mennesker og milj virksomhederne skal levere til offentligheden. Der er i det hele taget behov for at finde frem til, hvordan liberaliseringen af verdenshandlen kan medvirke til at fremme b¾redygtig udvikling. Danmark kan ogsœ bidrage til en global b¾redygtig udvikling gennem sin milj - og udviklingsbistand. Danmark skal som et af de rigeste lande i verden fortsat yde ulandene bistand pœ samme niveau som i dag Ð dvs. ca. 1% af vores bruttonationalindkomst. Udviklingsbistanden skal medvirke til at fremme den milj - m¾ssige dimension af b¾redygtig udvikling. Det skal ske ved at integrere milj hensynet i alle dele af udviklingssamarbejdet. Fælles indsats mod klimaændringer og kemikalier Hvis ¾ndringerne i det globale klima skal holdes under kontrol, kr¾ver det, at bœde u- og ilande omstiller sig til en b¾redygtig udvikling. I ilandene er der brug for, at produktions- og forbrugsm nstre ¾ndres, sœ udledningen af drivhusgasser og forbruget af fossile energikilder som kul og olie begr¾nses meget st¾rkt. DŽt er foruds¾tningen for, at der kan skabes rœderum til den forventede v¾kst i ulandene. Kun gennem sœdanne ¾ndringer kan faren for alvorlige klimaskader og andre langsigtede trusler afv¾rges. Derfor er det vigtigt, at Danmark f lger EU og arbejder for en snarlig ratifikation af Kyoto-protokollen - ogsœ selvom enkelte betydningsfulde lande ikke vil v¾re med i aftalen, og selvom de aftalte reduktioner n¾ppe er store nok til at kunne kaldes b¾redygtige. NŒr Kyoto-protokollen udl ber i 2012, mœ udledningen af drivhusgasser derfor reduceres yderligere, og der mœ opstilles langt mere ambiti se 20 21

12 mœls¾tninger. BŒde pœ kort og pœ langt sigt. BŒde nationalt og internationalt. Konkret vil det v¾re n dvendigt at forst¾rke indsatsen for energibesparelser. For at mindske udledningen af drivhusgasser mœ ilandene effektivisere deres energiforsyning, -produktion og -forbrug. De mœ i h jere grad udvikle og anvende vedvarende energi og renere br¾ndsler. For at begr¾nse udslippet af drivhusgasser her og nu, b r der arbejdes for f¾lles og koordinerede afgifter pœ europ¾isk plan. At indf re minimumsafgifter pœ CO 2 i alle EU-lande kunne v¾re et afg rende middel til at sikre, at EU-landene kan opfylde deres mœl om at reducere udledningen af drivhusgasser. Danmark b r ogsœ deltage aktivt i de internationale bestr¾belser pœ at reducere brugen af farlige kemikalier, der spredes pœ tv¾rs af landegr¾nser gennem handel med varer og gennem milj et. Den nuv¾rende risikovurdering, hvor man tester og klassificerer kemiske stoffer Žt ad gangen, er absolut ikke tilstr¾kkelig. Andre metoder b r tages i anvendelse, hvis man som fagbev¾gelsen nsker alle de uvurderede stoffer vurderet inden for en kortere Œrr¾kke. Danmark b r gœ forrest i kampen for at indf re forsigtighedsprincippet pœ kemikalieomrœdet og for en snarlig udfasning af farlige kemikalier. Her kan afgifter v¾re et vigtigt virkemiddel til at begr¾nse forbruget indtil et forbud kan tr¾de i kraft, og det farlige stof helt kan udfases. Samtidig mener fagbev¾gelsen, at virksomheder, der producerer eller importerer kemikalier, skal pœl¾gges et get ansvar. Med indf relse af omvendt bevisbyrde, er det producenten, der skal bevise, at et stof eller produkt hverken er til skade for milj et, medarbejderne eller forbrugerne. Når det gælder Danmarks rolle i det internationale miljøarbejde, foreslår fagbevægelsen derfor: At Danmark bidrager aktivt til, at EU går foran, når det gælder bæredygtig udvikling. At den stigende globalisering og konsekvenserne heraf sættes under lup, og at der på den baggrund tages initiativer, der kan dæmme op for de negative konsekvenser af globaliseringen. At der sikres en tæt sammenhæng mellem udviklings-, miljø-, og handelspolitikken. At Danmark følger EU og arbejder for en snarlig ratificering af Kyoto-protokollen, selvom enkelte betydningsfulde lande ikke går med. At Danmark presser på for fælles minimumsafgifter på CO 2 i EU. At indsatsen for at effektivisere energiområdet og udvikle vedvarende energikilder opprioriteres. At forbud og afgifter benyttes i højere grad, når det gælder særligt farlige kemiske stoffer, og at der indføres omvendt bevisbyrde

13 Et projekt for hele befolkningen At udvikle samfundet i en b¾redygtig retning er i h j grad et sp rgsmœl om at forandre grundl¾ggende holdninger og adf¾rdsm nstre. Netop derfor er det n dvendigt, at hele befolkningen er klar over, hvad der ligger i begrebet b¾redygtig udvikling. Og ikke mindst at alle tager stilling til, hvordan de som enkeltpersoner og som en del af en familie, beboergruppe, arbejdsplads, institution, organisation, kommune etc. kan bidrage til en b¾redygtig udvikling af samfundet som helhed. Et sœdant aktivt medspil fra befolkningen kr¾ver, at der s¾ttes en r¾kke nye initiativer i gang pœ omrœdet. Initiativer, der skal informere, uddanne og inddrage danskerne. Kun pœ den mœde kan diskussionen om b¾redygtighed udbredes til alle hj rner af samfundet. OgsŒ pœ alle niveauer af uddannelsessystemet b r der s¾ttes fokus pœ principperne for en b¾redygtig udvikling. Der skal kort sagt udarbejdes en handlingsplan for gr n kompetenceudvikling i Danmark. Planen skal sikre, at milj og b¾redygtighed bliver integreret i hele uddannelsessystemet - og dermed l¾gge grunden til, at b¾redygtighed kan pr¾ge alle samfundets aktiviteter. Fra udvikling af renere produkter til en gr nnere livsstil. Skal befolkningen have mulighed for at deltage aktivt i arbejdet med b¾redygtig udvikling, er det vigtigt, at den eksisterende formidling pœ omrœdet videref res og evt. udbygges. Det g¾lder f.eks. ordninger som gr nne guider, naturvejledere og milj kontorer. SŒdanne Ògr nne jobó bidrager bœde til at l se en r¾kke konkrete milj opgaver og til at formidle viden om natur og milj i virksomheder, lokalsamfund mv. At engagere den brede befolkning kr¾ver en massiv indsats pœ mange niveauer og igennem l¾ngere tid. Der b r derfor udformes en langsigtet plan for, hvordan befolkningen inddrages i arbejdet med en b¾redygtig udvikling. En sœdan plan b r indeholde en bred vifte af initiativer, og der skal afs¾ttes de n dvendige ressourcer til at realisere den. For at sikre befolkningens aktive medvirken til at skabe bæredygtig udvikling, anbefaler fagbevægelsen derfor: At der udarbejdes en langsigtet plan for, hvordan befolkningen kan inddrages aktivt i arbejdet med bæredygtig udvikling. At der udarbejdes en handlingsplan for grøn kompetenceudvikling i Danmark. At der skabes flere grønne job

14 Vi vil se resultater Den nationale strategi er virkningsl s, hvis ikke dens hensigter og mœls¾tninger udm ntes i praksis. Det kr¾ver blandt andet, at mœls¾tninger og initiativer l bende overvœges, evalueres og justeres. Indsatsen for b¾redygtig udvikling ber rer sœ mange politikomrœder, at der er brug for at koordinere arbejdet og forankre det Žt sted. Som en start b r de enkelte ministerier forpligtes til hvert Œr i forbindelse med finansloven at vurdere, i hvor h j grad n¾ste Œrs bevillinger bidrager til en b¾redygtig udvikling. Denne vurdering kunne tage udgangspunkt i den nationale strategi for en b¾redygtig udvikling og de handlingsplaner, den f rer med sig. BŒde strategi og planer b r derfor ogsœ revideres hvert Œr i lyset af finansloven for det kommende Œr. Det vil v¾re naturligt ogsœ at vurdere, hvordan de konomiske rammer og aktiviteterne i amter og kommuner pœvirker en b¾redygtig udvikling. Nye indikatorer for bæredygtig udvikling For l bende at kunne danne sig et billede af, hvor b¾redygtigt samfundet udvikler sig, mœ der udvikles et s¾t sœvel kvantitative som kvalitative indikatorer for b¾redygtighed. Indikatorerne skal bœde kunne belyse den hidtidige milj indsats, samfundets aktuelle tilstand og hvordan det udvikler sig i forhold til mœlene om b¾redygtighed. Indikatorerne skal blandt andet v¾lges ud fra deres evne til at skabe grundlag for politisk handling og forandring. De skal f.eks. ogsœ belyse konsekvenserne af manglende b¾redygtighed. og de skal bidrage til, at indsatserne pœ de enkelte omrœder kan prioriteres ud fra deres b¾redygtighed. Der skal desuden udvikles indikatorer for b¾redygtighed pœ virksomhedsniveau. De b r ogsœ s¾tte fokus pœ, i hvor h j grad medarbejderne inddrages i virksomhedernes arbejde med b¾redygtighed. Indikatorerne kunne f.eks. tage udgangspunkt i emner som arbejdsliv, arbejdsmilj, demokrati pœ arbejdspladsen, medarbejderinddragelse og uddannelse. Til det videre arbejde med den nationale strategi for bæredygtighed anbefaler fagbevægelsen derfor: At det løbende vurderes om afsatte offentlige midler anvendes til at sikre en bæredygtig udvikling, og at der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler til at sikre viden om, hvad en udvikling af et bæredygtigt samfund betyder. At ministerierne forpligtes til at gøre årlig status over deres indsats for en bæredygtig udvikling i forbindelse med forslaget til næste års finanslov. At strategien forankres på en måde, så den bliver koordineret på tværs af politikområder. At der sættes et udredningsarbejde i gang om udviklingen af indikatorer for bæredygtighed

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Øget stigning i reallønnen

Øget stigning i reallønnen LO s nyhedsbrev nr. 11/2001 Indholdsfortegnelse Stigning i reallønnen......... 1 Inflationen pressede i fjor lønmodtagernes reallønsstigninger ned under en procent, men allerede i år er reallønsudviklingen

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Købekraften bedst bevaret i euro-området

Købekraften bedst bevaret i euro-området LO s nyhedsbrev nr. 16 / 2000 Indhold Euro: Købekraften bevares..... 1 Til trods for styrkelsen af den amerikanske dollar i forhold til euroen, britiske pund og danske og svenske kroner har udhulingen

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Nej til illusioner Ja til visioner

Nej til illusioner Ja til visioner LO s nyhedsbrev nr. 17 / 2000 Indhold Nej til illusioner - Ja til visioner............ 1 Vælgernes nej til euroen er ikke i sig selv en økonomisk katastrofe for Danmark. Konksekvenserne af nej et, er først

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

Fædre bruger ikke barselsrettigheder

Fædre bruger ikke barselsrettigheder LO s nyhedsbrev nr. 03/ 2001 Indholdsfortegnelse Fædre bruger ikke ret til barsel. 1 Der er stadig stor forskel på, hvor lang tid nybagte fædre og mødre bruger på at være sammen med deres små guldklumper.

Læs mere

KASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn

KASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn 1 Indledning 1.1 Budgetansvar I punkt 3.4 i Kasse- og regnskabsregulativ er de budgetansvarlige tillagt ansvaret for, at der tilrettelægges et tilstrækkeligt ledelsestilsyn med udmøntningen og administrationen

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen for ejendommen S¾lger Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen Adresse Abildvang 130 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 03.06.2015 Udl bsdato 03.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

Dårligt dansk og manglende uddannelse blokerer for job til nydanskere

Dårligt dansk og manglende uddannelse blokerer for job til nydanskere LO s nyhedsbrev nr. 02/ 2001 Indholdsfortegnelse Barrierer for job til udlændinge. 1 Manglende anerkendelse af udenlandske uddannelser og dårlige danskkundskaber er to af de væsentligste barrierer for,

Læs mere

Kortuddannede ladt i stikken

Kortuddannede ladt i stikken LO s nyhedsbrev nr. 3/2002 Indhold Kortuddannede ladt i stikken... 1 Regeringen fastholder besparelser på de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. Derfor bliver der færre tilbud i de kommende år

Læs mere

Hjælp til selvhjælp. Indhold. Arbejdskraft. Løsning på flere fronter. Flere får særbehandling

Hjælp til selvhjælp. Indhold. Arbejdskraft. Løsning på flere fronter. Flere får særbehandling LO s nyhedsbrev nr. 20/2001 Indhold Hjælp til selvhjælp.......... 1 Rekrutteringsproblemerne i den offentlige sektor kan løses ved at kombinere seniorpolitik og integration af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Opsøgende arbejde giver pote

Opsøgende arbejde giver pote LO s nyhedsbrev nr. 21/ 2000 Indholdsfortegnelse Opsøgende arbejde virker...... 1 Direkte kontakt til virksomheder og medlemmer er vejen frem, hvis fagbevægelsen vil øge overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Indledningsvist redegłres for de muligheder og begr nsninger loven

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. David Rizk. EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 36 77 36 10

Elinstallationsrapport for ejendommen. David Rizk. EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 36 77 36 10 for ejendommen S¾lger David Rizk Adresse Hustoftevej 26 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 22.06.2015 Udl bsdato 22.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Psykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag

Psykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag Psykiatriplan for Randers Kommune - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden Strategigrundlag 1 1 Mission for Psykiatriomr det Missionen beskriver, hvorfor socialpsykiatrien er sat i verden. Missionen

Læs mere

Arbejdsplan 2010, 22. januar 2010

Arbejdsplan 2010, 22. januar 2010 Arbejdsplan, 22. januar arbejdsgruppe 1A: Nordiske Byregioner A. Opfølgning af EU s Østersøstrategi I november 2009 afholdt arbejdsgruppen en konference om de to nye Østersøstrategi-dokumenter: - the Long

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Nye løntal er ikke alarmerende

Nye løntal er ikke alarmerende LO s nyhedsbrev nr. 15/2001 Indholdsfortegnelse Nye løntal ej alarmerende..... 1 Den årlige lønstigningstakt hoppede i 2. kvartal i år fra 3,7 til 4,9 procent. Det fik arbejdsgiverne til at tale om truende

Læs mere

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Socialafdelingen, Randers kommune 2012 Kvalitetsstandard for dagtilbud(beskyttet besk ftigelse) for borgere,

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi

Læs mere

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen.

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen. SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar

Læs mere

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne

Læs mere

Socialdemokratiet på Bornholm valgprogram Tryghed, fællesskab, nærhed og høje ambitioner

Socialdemokratiet på Bornholm valgprogram Tryghed, fællesskab, nærhed og høje ambitioner Tryghed, fællesskab, nærhed og høje ambitioner Sammen om et endnu bedre Bornholm Det går godt på Bornholm. Vores ø er inde i en god og positiv udvikling. Det gør Bornholm til et endnu mere trygt og attraktivt

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Jytte Vibeke Paris Hedehusene. Stensbjerg EL ApS Vordingborgvej Herf lge Tlf.:

Elinstallationsrapport for ejendommen. Jytte Vibeke Paris Hedehusene. Stensbjerg EL ApS Vordingborgvej Herf lge Tlf.: for ejendommen S¾lger Jytte Vibeke Paris Adresse Solvang 17 Postnr. og by 2640 Hedehusene Dato 20.10.2014 Udl bsdato 20.10.2015 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Stensbjerg EL ApS Vordingborgvej 88 4681

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Arnbj rn Egholm. Gl Egebjergvej 18F Horsens

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Arnbj rn Egholm. Gl Egebjergvej 18F Horsens for ejendommen S¾lger Adresse Postnr. og by Lone og Arnbj rn Egholm Gl Egebjergvej 18F 8700 Horsens Dato 05.06.2013 Udl bsdato 05.06.2014 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten

Læs mere

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 Landsorganisationen i Danmark LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Kolding Sygehus Afdeling Medicinsk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Rønde Fjernvameværk A.m.b.a. Formandens Beretning. Generalforsamling 22. september 2016

Rønde Fjernvameværk A.m.b.a. Formandens Beretning. Generalforsamling 22. september 2016 Rønde Fjernvameværk A.m.b.a. Formandens Beretning Generalforsamling 22. september 2016 Endnu et år er gået og det er nu min 3. beretning som formand for Rønde Fjernvarme. Som de foregående år, har der

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lars M Scheller Valby. Munkholm el APS Segaltvej Sk dstrup Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lars M Scheller Valby. Munkholm el APS Segaltvej Sk dstrup Tlf. for ejendommen S¾lger Lars M Scheller Adresse Hansstedvej 39 Postnr. og by 2500 Valby Dato 30.03.2016 Udl bsdato 30.03.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Munkholm el APS Segaltvej 161 L gten 8541

Læs mere

Notat. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel. 19. oktober Sundhed og ldre J.nr.:

Notat. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel. 19. oktober Sundhed og ldre J.nr.: Notat Forvaltning: Dato: Sundhed og ldre J.nr.: 19. oktober 2009 Br.nr.: Udf rdiget af: Vedrłrende: Notatet sendes/sendt til: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel Sundheds og ldreudvalget

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kirsten Charlotte Andersen Kolding. Schr der Consult Blomsterhaven Fredericia Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kirsten Charlotte Andersen Kolding. Schr der Consult Blomsterhaven Fredericia Tlf. for ejendommen S¾lger Kirsten Charlotte Andersen Adresse Augustv¾nget 63 Postnr. og by 6000 Kolding Dato 24.05.2016 Udl bsdato 24.05.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Schr der Consult Blomsterhaven

Læs mere

Notat om kompetenceudvikling for administrative medarbejdere i Randers Kommune

Notat om kompetenceudvikling for administrative medarbejdere i Randers Kommune Notat Forvaltning: Dato: 18. januar 2011 Dokumentnr.: Social og Arbejdsmarked 11/000402-2 Afsender: Helle Bonde Vedrłrende: Notat om kompetenceudvikling for administrative medarbejdere i Randers Kommune

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Haagensen Kgs. Lyngby. Gorrissen El A/S Stutmestervej Hiller d Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Haagensen Kgs. Lyngby. Gorrissen El A/S Stutmestervej Hiller d Tlf. for ejendommen S¾lger Haagensen Adresse Gammelmosevej 160 Postnr. og by 2800 Kgs. Lyngby Dato 17.07.2016 Udl bsdato 17.07.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Gorrissen El A/S Stutmestervej 32 3400

Læs mere

Byteorien er en samlebetegnelse for de vidensgrene der besk¾ftiger sig med relationerne mellem

Byteorien er en samlebetegnelse for de vidensgrene der besk¾ftiger sig med relationerne mellem www.a-aarhus.dk/velfaerdsbyen ARKITEKTSKOLEN I AARHUS COPYRIGHT-NOTE Dette er et arbejdspapir, og mœ refereres eller citeres som sœdant i overensstemmelse med g¾ngse akademiske regler. Det mœ ikke udnyttes

Læs mere

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Juni 2002 Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorgansationen i Danmark Juni

Læs mere

Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps

Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps Vikard kning p ldreomr det - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps 22. december 2009 Indledning ldreomr dets brug af vikarer er meget forskellig fra omr de

Læs mere

Nye aktiviteter p Lyshłj Młlle

Nye aktiviteter p Lyshłj Młlle 1 Nye aktiviteter p Lyshłj Młlle Oplysninger om ansłger Den selvejende institution Lyshłj Młlle. I 1983 oprettes en stłtteforening Lyshłj Młlles Venner med det form l at f lokale kr fter med i vedligeholdelse

Læs mere

Trafikdage 2014 Clement Guasco 04 June Ten-T policy and the Fehmarnbelt tunnel: Impact on regional development between Øresund and Hamburg

Trafikdage 2014 Clement Guasco 04 June Ten-T policy and the Fehmarnbelt tunnel: Impact on regional development between Øresund and Hamburg Trafikdage 2014 Clement Guasco 04 June 2014 Ten-T policy and the Fehmarnbelt tunnel: Impact on regional development between Øresund and Hamburg Plan 1. Baggrund: EU policies og Ten-T strategi 2. Socioøkonomisk

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Engvald Madsen og Stine Madsen Fredericia. Ryslinge El Tvekildevej Ryslinge Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Engvald Madsen og Stine Madsen Fredericia. Ryslinge El Tvekildevej Ryslinge Tlf. for ejendommen S¾lger Engvald Madsen og Stine Madsen Adresse Syrenvej 11 Postnr. og by 7000 Fredericia Dato 17.04.2016 Udl bsdato 17.04.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Ryslinge El Tvekildevej

Læs mere

Uanmeldt tilsyn Trindvold

Uanmeldt tilsyn Trindvold 6. januar 2009 J.nr. 09/1594 Uanmeldt tilsyn 2009 Trindvold Uanmeldt tilsyn foretaget den 6. januar 2009. Tilsynsførende: Mette Zierau Kudsk (socialfaglig konsulent) og Hege Margrethe Ekberg (AC-medarbejder).

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski H jby

Elinstallationsrapport for ejendommen. boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski H jby for ejendommen S¾lger boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski Adresse Syrenager 12 Postnr. og by 4573 H jby Dato 01.06.2015 Udl bsdato 01.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Claus L Lundsbjerg Vig. OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten Odense S Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Claus L Lundsbjerg Vig. OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten Odense S Tlf. for ejendommen S¾lger Claus L Lundsbjerg Adresse Fugleb¾ksvej 14 Postnr. og by 4560 Vig Dato 22.04.2015 Udl bsdato 22.04.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten 25 5220

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Birthe B hm. Hermansh j 14B Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Birthe B hm. Hermansh j 14B Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf. for ejendommen S¾lger Adresse Postnr. og by Birthe B hm Hermansh j 14B 8800 Viborg Dato 02.05.2016 Udl bsdato 02.05.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl Data warehousing og Knowledge Management Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl AALBORG UNIVERSITET MASTER i INFORMATIONSTEKNOLOGI, INDUSTRIEL IT (MII) PROJEKT GRUPPE: IT i BYGGERIET & IT i INDUSTRIEL

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Else Irene Dybdahl Viborg. factum2 el & teknik a/s Margrethepladsen Aarhus C Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Else Irene Dybdahl Viborg. factum2 el & teknik a/s Margrethepladsen Aarhus C Tlf. for ejendommen S¾lger Else Irene Dybdahl Adresse N rrem llevej 64 Postnr. og by 8800 Viborg Dato 26.03.2015 Udl bsdato 26.03.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed factum2 el & teknik a/s Margrethepladsen

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Niels Erik Skov Olesen Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Niels Erik Skov Olesen Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf. for ejendommen S¾lger Niels Erik Skov Olesen Adresse Christiansvej 2 Postnr. og by 8800 Viborg Dato 12.04.2016 Udl bsdato 12.04.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej

Læs mere

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis:

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis: Titel: ÓTypehuskatalogÓ Tema: ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002 Forfattere: Kurt RenŽ Madsen Johnny H. Ryser Synopsis: Der udvikles et web typehuskatalog for

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Simon Kiilerich Herning. EL:CON A/S Ryhavevej Aarhus V Tlf.:

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Simon Kiilerich Herning. EL:CON A/S Ryhavevej Aarhus V Tlf.: for ejendommen S¾lger Lone og Simon Kiilerich Adresse Hybenvej 3 Postnr. og by 7400 Herning Dato 25.02.2016 Udl bsdato 25.02.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed EL:CON A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus

Læs mere

Birkebo. aftale 2009 2010 11.11.2008

Birkebo. aftale 2009 2010 11.11.2008 Birkebo aftale 2009 2010 11.11.2008 1 2 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Boet efter Birte Knudsen Viborg. OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten Odense S Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Boet efter Birte Knudsen Viborg. OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten Odense S Tlf. for ejendommen S¾lger Boet efter Birte Knudsen Adresse N rremosevej 8 Postnr. og by 8800 Viborg Dato 13.04.2016 Udl bsdato 13.04.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten

Læs mere

rdiget af: Lars Bo Jensen Vedrłrende: Vurdering af konsekvenserne ved indfłrelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra 2012 jf Klimaplan 2030

rdiget af: Lars Bo Jensen Vedrłrende: Vurdering af konsekvenserne ved indfłrelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra 2012 jf Klimaplan 2030 Notat Forvaltning: Miljł og Teknik Dato: J.nr.: Br.nr.: 4. maj 2010 Udf rdiget af: Lars Bo Jensen Vedrłrende: Vurdering af konsekvenserne ved indfłrelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra 2012 jf

Læs mere

Der er brug for at du...

Der er brug for at du... Der er brug for at du... betaler kirkeskat - nu. Jeg betaler kirkeskat af den simple grund at jeg gerne vil have den katolske kirke i Danmark skal bestå. Jeg ville være ked af det, hvis kirker skulle rives

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Den lave euro-kurs giver fælles fordele

Den lave euro-kurs giver fælles fordele Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #4 / Juli 2000 Den fælles valuta Den lave euro-kurs giver fælles fordele Euroen har fungeret godt, og EU som helhed regner med over 3 pct. vækst i år. Derfor er den

Læs mere

Notat. 1. juni 2011 11/003134

Notat. 1. juni 2011 11/003134 Notat Forvaltning: Politik, Kommunikation og Digital service Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 1. juni 2011 11/003134 Udf rdiget af: Vedrłrende: Udbudsplan for kłrselsomr det Notatet sendes/sendt

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Irma Andersen Tilst. OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten Odense S Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Irma Andersen Tilst. OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten Odense S Tlf. for ejendommen S¾lger Irma Andersen Adresse Sortevej 13 Postnr. og by 8381 Tilst Dato 17.02.2015 Udl bsdato 17.02.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten 25 5220 Odense

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Hver femte aktiveringskrone. retur til statskassen

Hver femte aktiveringskrone. retur til statskassen LO s nyhedsbrev nr. 09/2001 Indholdsfortegnelse Hver femte aktiveringskrone gik retur............. 1 Arbejdsformidlingen sendte sidste år mere end 2,2 milliarder aktiveringskroner retur til statskassen.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Jacob Lund (S), Pia Adelsteen (DF), fungerende formand, Holger K. Nielsen (SF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF).

Jacob Lund (S), Pia Adelsteen (DF), fungerende formand, Holger K. Nielsen (SF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF). Europaudvalget 2014-15 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Torsdag den 9. oktober 2014 Tidspunkt: Kl. 07.30 Sted: Vær. 2-133 Til

Læs mere

Christina Søndergaard Online Marketingchef

Christina Søndergaard Online Marketingchef Christina Søndergaard Online Marketingchef 2 Hvad skal vi igennem? 1. Få overblik over din konto 2. Standard metrics 3. Annonceudvidelser PAUSE 4. Konverteringssporing 5. Avancerede metrics, dimensioner

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

En digitalt sammenhængende offentlig sektor

En digitalt sammenhængende offentlig sektor En digitalt sammenhængende offentlig sektor Hvidbog om arkitektur for digitalisering UDKAST TIL KOMMENTERING: 6. februar 2017 Kommentarer eller forslag til udkast til Hvidbog om arkitektur for digitalisering

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr

VEDTÆGTER. Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr Ref.: SHJ shj@uc-dk.dk +45 33 38 22 00 09. oktober 2014 Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr. 30 98 39 04 VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er "Danske

Læs mere

- 1 - Det forventes, at den samlede ramme i 2011 og fremover bliver p 54 mio. kr. Den er i indev rende r p 97 mio. kr.

- 1 - Det forventes, at den samlede ramme i 2011 og fremover bliver p 54 mio. kr. Den er i indev rende r p 97 mio. kr. - 1 - Notat Forvaltning: S & A Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. november 2010 Udf Vedrłrende: rdiget af: Ole Andersen Besk ftigelsesstrategi set i lyset af finanslovsaftalen Notatet sendes/sendt til: Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hłringssvar fra Indhold Behandling

Hłringssvar fra Indhold Behandling Hłringssvar til bos tningspolitikken Hłringssvar fra Indhold Behandling Mogens Nyholm De Radikale Side 3: 4. afsnit fłrste spalte der udfordrer g tankes t slettes. ldende regler og Side 4: 2. afsnit 2.

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere