Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljø sundhedsfremme"

Transkript

1 Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf Fax & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer LO varenummer 4423

2 Indhold Forord hvorfor sundhedsfremme? 5 Hvad forstår vi ved sundhed? 8 Hvad fremmer sundhed? 10 Fremmer arbejde sundhed? 12 Hvilke andre forhold påvirker vores sundhed? 14 Hvad fremmer sygdom? 16 Hvem ved noget om sundhed? 18 Sundhedsfremme hvordan? 20 Gode råd, når I går i gang med arbejdet 25 Arbejdsmilj og sundhedsfremme Udgivet af: LO, august 2001 ISBN-nr: Varenr: 4423 Illustrationer: Lars Vegas Nielsen Produktion: Trykkeriet Arme og Ben, Glostrup Oplag:: Papir: Scandia 2000, 200g./100g. Layout: LOÕs grafiske v¾rksted Sat med: Officina Sans og New Century Schoolbook 10/13 Udarbejdet i samarbejde med forbundene efter opl¾g fra erhvervspsokolog Kitty Dencker Litteratur og bilag

3 FORORD: Hvorfor sundhedsfremme?» Problemet er, at man aldrig kan gøre noget godt nok. Nu vil jeg tage mig sammen til at cykle. Kroppen kan godt lide det, og jeg får det bedre. Nu må jeg også tage mig sammen til at være en god mor, og nu må jeg også holde op med spise, så jeg ikke bliver så tyk. Jeg er træt af, at jeg ikke får gjort alting, som jeg burde. Måske er det i virkeligheden det, de andre synes, jeg burde gøre, der irriterer. Det er sundhedsfremmende at få tid til at gøre sit arbejde ordentligt, så man er tilfreds med sin egen indsats. Det giver både mening og sammenhæng.«loõs medlemsforbund vil med denne debatpjece s¾tte sammenh¾ngen mellem arbejdsmilj og sundhedsfremme til debat. Sundhedskampagner fra Sundhedsministeriet og andre har en tendens til at v¾re meget individorienterede. Arbejdspladsen og arbejdsmilj et er stort set ikke n¾vnt i kampagnerne. Tv¾rtimod bliver det den enkeltes opgave og ansvar at ¾ndre livsstil, hvilket vi mener er en umulig opgave, hvis arbejdspladsen og arbejdsmilj et ikke inddrages. Vi gœr ind i debatten om sundhedsfremme, fordi vi har en interesse i at komme den sociale ulighed i sundhed til livs. Det kommer vi ikke med individorienterede sundhedskampagner alene. Hvorfor er sundhedskampagner sœ individorienterede? Hvorfor mœlrettes de ikke mod udvalgte grupper? Hvorfor inddrager kampagnerne ikke den viden, vi har om arbejdet og arbejdsmilj ets betydning for livsstilen. Vi tror pœ, at arbejdslivet og de vilkœr og rammer, som arbejdet s¾tter, har afg rende indflydelse pœ, hvordan man i det hele taget lever sit liv. Eksempelvis pœpeger en Gallup-unders gelse, som LO fik foretaget i 1999, at navnlig stress og h jt arbejdstempo er de st rste problemer for godt 1/4 af de adspurgte LOmedlemmer. Et dœrligt psykisk og fysisk arbejdsmilj fremmer sygdom. Is¾r 4 5

4 de ufagl¾rtes job er pr¾get af ensidigt gentaget arbejde, smœ udviklingsmuligheder, h je belastninger af kroppen, dœrligt indeklima og jobusikkerhed. 1 Vi ved, at konflikter og samarbejdsproblemer pœ arbejdspladsen giver et dœrligt psykisk arbejdsmilj og medf rer stress og mistrivsel. Den sociale ulighed viser sig ved, at det hovedsageligt er de ufagl¾rte og fagl¾rte arbejdere, der har den ringeste livskvalitet. Det er dem, der d r i en for tidlig alder, det er dem, der bliver syge i en for tidlig alder og kommer pœ hospitalerne. Det er ogsœ gruppen med den dœrligste uddannelse, der har den mest usunde livsstil. Vi mener, at der er en sammenh¾ng imellem, hvad det er for et arbejde folk har, og hvordan man lever sit liv. I denne debatpjece vil vi fors ge at vende tingene lidt pœ hovedet og stille sp rgsmœlet om, hvad det er, der fremmer sundheden. Man kunne pœ arbejdspladserne stille sp rgsmœlet: ÒHvad g r I pœ jeres arbejdspladser for at fremme medarbejdernes trivsel?ó I LO har vi en strategi om det udviklende arbejde. Har man indflydelse pœ sit arbejde, giver det mening, det man laver, er det sp¾ndende og alsidigt, er virksomheden rummelig, g r man noget for at fastholde de medarbejdere, der trods alt bliver syge? Ja, sœ er det en arbejdsplads, hvor man trives, og hvor der er rart at v¾re, og her vil sygdom heller ikke v¾re sœ udbredt. I flere af Arbejdsmilj instituttets unders gelser er det netop vist, at hvor der er gode arbejdsforhold med medarbejdertrivsel, er der ogsœ meget mere sundhed pœ arbejdspladsen. Vi vil give vores bud pœ, hvordan en ¾ndring af arbejdsmilj et og livsstilen i en sammenh¾ng kan blive et bidrag til at l fte regeringens folkesundhedsprogram, som l ber indtil Œr Det er n dvendigt at integrere arbejdsmilj og ¾ndring af livsstil, hvis man skal lave kampagner pœ arbejdspladserne. Forud for denne pjece er gœet debatter i LOÕs baggrundsgruppe for sundhedsfremme, blandt andet pœ en sundhedskonference i november 2000, hvor gruppen gav sine bud pœ, hvad der fremmer sundhed, og hvad der fremmer sygdom. Gruppens overvejelser er indarbejdet i pjecen. 2 Citaterne i pjecen er fra omtalte konference. Marie-Louise Knuppert, LO DEBATSPØRGSMÅL: Er alt frit valg og eget ansvar? Note: 1 Fra Arbejdsmilj instituttets pjece: Social ulighed i sundhed, 2000, side 3. 2 Medlemmerne af gruppen findes i bilag

5 Hvad forstår vi ved sundhed? En definition af sundhed, der alene forstœr sundhed som frav¾r af sygdom, siger ikke sœ meget om, hvad der skaber sundhed. Vi arbejder med et sundhedsbegreb, hvor mœlet er at skabe trivsel, livsgl¾de og arbejdsgl¾de. Arbejdspladserne skal udvikles, sœ alle kan v¾re et helt liv pœ arbejdsmarkedet og fœ tilpas udfordring bœde fagligt og personligt. Det har vi arbejdet med de sidste 12 Œr i fagbev¾gelsen og udarbejdet flere v¾rkt jer til at nœ det udviklende arbejde. FŒr den enkelte et godt arbejdsliv, bliver der ogsœ overskud til at ¾ndre en usund livsstil. Sundhedsfremme pœ arbejdspladsen mœ omfatte den samlede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. For at gennemf re sundhedsfremme pœ arbejdspladsen skal den enkelte have mulighed for indflydelse pœ eget arbejde. Vi ved en del om, hvad der skaber sundhed, og endnu mere om, hvad der skaber sygdom.» Måske skulle vi stoppe op og reflektere lidt over vores liv. Vi jager rundt til alt muligt - spændende ting - jager rundt efter oplevelser, og har så travlt med arbejdet og alt muligt, så vi glemmer at være nærværende.«debatspørgsmål: At fremme sundhed eller undgå sygdom - er det den samme opgave eller to forskellige opgaver? Hvad betyder perspektivet/hvor man lægger fokus? Hvis vi opererer med en definition af sundhed, der alene forstår sundhed som fravær af sygdom, er det et meget snævert begreb, der slet ikke favner bredt nok hverken i indhold eller visioner. Det hedder sig, at røg, kost, motion osv. er danskernes store problemer i forhold til sundheden. Det svære, men nødvendige spørgsmål er: Hvorfor er de blevet det? Og hvad er de symptomer på? Et liv i overskud? Et liv i underskud? 8 9

6 Hvad fremmer sundhed? Et samfund med sœ megen materiel velf¾rd som det danske har vel alle foruds¾tninger for ogsœ at skabe sundhed? Materiel velf¾rd ser imidlertid ikke ud til i sig selv at fremme sundhed. Tv¾rtimod pœvirkes danske arbejdstagere af stress pœ grund af for stort arbejdspres og for h je krav om pr¾station og effektivitet. Mistrivslen kommer ogsœ til udtryk i et stigende antal depressioner. Mange oplever mobning og chikane, som der er et stigende antal tilf¾lde af pœ arbejdspladserne. Vi vil give nogle bud pœ, hvad der fremmer sundhed. Vi pœstœr ikke, at vi dermed har givet et udt mmende svar. Vores mœl er snarere at l¾gge op til en debat om, hvordan sundhed kan fremmes. Vi mener, at sundhed er afh¾ngig af, om vi har muligheder for kontakt med andre mennesker og dermed muligheder for at v¾re en del af et socialt netv¾rk. At have et arbejde h rer ogsœ til her. Vi eksisterer ikke alene som enkeltindivider, men ogsœ i forhold til et f¾llesskab. Og det g¾lder, uanset om vi er med i f¾llesskabet eller er udenfor f¾llesskabet. Vi er n dt til at forholde os til de andre og f¾llesskabet hele tiden. Arbejdsl shed viser sig f.eks. at v¾re den sociale tilstand, der er mest sundhedsskadelig for den enkelte. Arbejdsl se m¾nd er dem, der d r tidligst nœr man ser pœ gennemsnittet af leveœr. Netop at v¾re revet l s fra f¾llesskabet og den sammenh¾ng, man dermed bliver en del af er meget sundhedsskadeligt. Vi mener ogsœ, at sundhed er afh¾ngig af egenkontrol Ð reel indflydelse pœ eget liv og egne valg. Kommer man psykisk ud af balance, mister man egenkontrollen og i sv¾re tilf¾lde sit selvv¾rd. Depressioner har som f¾lles udtryk tabet af egenkontrol. Samtidig skaber det stigende tempo Ð hurtigheden Ð i samfundslivet og pœ arbejdspladserne meget lidt rum for at ÓfŒ sig selv (og sj¾len) medó.» Hele den materielle velstand gør også, at folk arbejder ekstremt meget. Der er mange, der har dobbeltarbejde. Nogen har meget overarbejde for at tjene flere penge, så man kan købe endnu flere ting. Det ville fremme sundheden, hvis vi lagde vores liv noget om og satte kravene til os selv ned. De er ekstremt høje.«debatspørgsmål: Stiller vi som individer for høje krav til tilværelsen, og bliver syge i vores bestræbelser på at leve op til det hele? Eller er der forhold på samfundsplan, som forhindrer os i at tilrettelægge vores tilværelse ud fra, hvad vi trives med? 10 11

7 Fremmer arbejde sundhed? Et godt arbejde indeholder ansvar, fordi krav om ansvar giver den enkelte betydning som en vigtig del af helheden Ansvaret stiller bœde krav om og giver mulighed for udvikling sœvel fagligt som personligt. For at kunne pœtage sig ansvar, skal den enkelte have indflydelse pœ sit eget arbejde. Indflydelse er en v¾sentlig faktor i forhold til at fremme trivslen og s¾nke stress-niveauet. Dette skal ikke forveksles med arbejdsgiveransvar om, at arbejdet skal organiseres, sœ det fremmer de ansattes sikkerhed og sundhed. Det er vigtigt, at der indgœs en dialog pœ arbejdspladsen, sœ arbejdet udvikles og sundheden fremmes. Opbakning fra ledelse og kollegaer kan mindske belastningerne ved et stort ansvar, og er en foruds¾tning for et udviklende arbejde, hvor udvikling og l¾ring blandt andet sker ved, at man begœr fejl Ð og l¾rer af dem. Hvis der er for meget kontrol, er der ingen der l¾rer noget Ð mest fordi alle har travlt med at undgœ at begœ fejl. Historisk set har mange arbejdspladser v¾ret pr¾get af monotont og ensidigt arbejde med ringe indflydelse. T¾nk pœ systuer, slagterier, fiskeindustrien, reng ring, m.v. PŒ disse arbejdspladser kan det v¾re smœt med mulighederne for personlig og faglig udvikling, med mindre man arbejder aktivt for at bryde det ensidige arbejde og skabe job med variation. Vi ved at et aktivt udviklende arbejde betyder, at man er mere aktiv i sin fritid. Det vil sige, at privatliv/fritid og arbejde h¾nger sammen. Der mœ derfor stilles krav om, at den enkelte kan bruge flere sider af sig selv i arbejdet. Og dermed mœ der ogsœ stilles krav om at afskaffe eller kraftigt begr¾nse det ensidige arbejde.» Det er vigtigt med opbakning fra ledelsen og respekt fra ledelsen, og det er også vigtigt med opbakning og respekt fra kollegaerne. Det er vigtigt at have et arbejde, hvor man selv har ansvar. Arbejdsgiverne behøver ikke at kontrollere én hele tiden. Hvis man er ked af at gå på arbejde om morgenen, og det bliver ved i længere tid, så bliver man syg. Derfor er det gode arbejde centralt for at man kan få et godt liv, og dermed også få en god livskvalitet i hele sit liv.«12 13

8 Hvilke andre forhold påvirker vores sundhed? Sundhed h¾nger sammen med et godt psykisk og fysisk arbejdsmilj. Men det h¾nger ogsœ sammen med mange forhold udenfor personen selv, altsœ forhold den enkelte ikke har nogen indflydelse pœ. Det kan v¾re et godt ydre milj. Det kan v¾re sunde boliger bygget i sunde materialer, sœ man undgœr indeklimaproblemer. Men ogsœ boliger beliggende i omrœder, hvor man undgœr eller minimerer negative pœvirkninger som voldsom trafikst j, st v, r g, lugtgener, m.m. Sundhed h¾nger naturligt nok ogsœ sammen med vores produktion af f devarer, og vores madkultur i det hele taget. Her t¾nkes sœvel pœ evnen og viljen til at bruge penge til ordentlig mad, som den reelle mulighed for at kunne v¾lge sunde f devarer. Mad betragtes ikke l¾ngere som noget n dvendigt, som ovenik bet kan nydes - tv¾rtimod skal der k bes ÒafladÓ hver gang, man tillader sig at spise noget, der Òer for fedtó. Samtidig har vi et stort antal tilf¾lde af spiseforstyrrelser, is¾r hos unge kvinder, men det optr¾der i stigende omfang ogsœ hos unge m¾nd. Som vi har set det pœ mange andre arbejdspladser har ogsœ landbruget og f devareproduktionen v¾ret pr¾get af intensiv produktion. Tim Lang, en af verdens f rende f devarepolitiske eksperter udtaler: ÓMen nu betaler vi for den billige mad. Vi betaler for de helbredsm¾ssige konsekvenser, den kologiske skade og den kulturelle forstyrrelseó. 3 En del af den pris vi betaler er Œbenbart ogsœ, at mad i sig selv kan blive en udl ser for dœrlig samvittighed, i stedet for at blive et naturligt samlingspunkt for f¾llesskab og f¾lles nydelse. Sundhed h¾nger ogsœ sammen med den enkeltes psykologiske og sociale udrustning til at m de verden, med den enkeltes oplevelse af selvv¾rd som det vigtigste. Uanset hvem vi er, betyder det noget, at det psykologiske fundament er i orden, og at vi er blevet bekr¾ftet gennem barndom og ungdom, sœ vi t r stœ ved os selv. PŒ den mœde l¾rer den enkelte at lytte til og stole pœ egne signaler og fornemmelser, og herudfra finde sin egen balance, blandt andet med hensyn til at registrere og acceptere egne behov og fors ge at fœ dem tilgodeset. En livslang proces, hvor vi hver is¾r b r v¾re opm¾rksomme pœ, hvordan vi ser vores egne muligheder for at hœndtere tilv¾relsen. Det betyder for eksempel meget for sundheden, at man ikke ser sig selv som offer Ð men som akt r. Note: 3 Citeret fra Information, , side 6.» Vores arbejdsmarked er vanvittigt indrettet. Nogle knokler fuldstændigt uhørt på arbejdspladserne, mens dem, der ude af arbejde og gerne vil ind og have arbejde, går til grunde. Deres selvværd falder, og det er meget svært at få dem ind på arbejdsmarkedet. Der mangler i den grad tolerance. Hvis vi kunne bruge hinandens styrker og holde op med at være så effektive, bruge mere tid på at udføre vores arbejde, så vil det fremme sundheden.«debatspørgsmål: Hvad sker der, når indtagelse af noget så livsvigtigt som mad, betragtes med skepsis og skyldfølelse i stedet for med lyst? Hvad sker der, når fokus er forbud - og ikke livsglæde og livsudfoldelse? 14 15

9 Hvad fremmer sygdom? Et dœrligt psykisk og fysisk arbejdsmilj fremmer sygdom. For h jt tempo, uklare krav i arbejdet og stor arbejdsm¾ngde giver stress. Alenearbejde kan medf re angst. I disse Œr ser vi en tendens til, at de monotone og ensformige arbejdspladser omdannes til arbejdspladser med mere ansvar for den enkelte og arbejdsgruppen, men uden at indflydelsen f lger med, idet arbejdstempoet skrues op, sœledes at der bliver dœrlige muligheder for faglig stolthed og fordybelse. Desv¾rre er nogen serviceerhverv ogsœ i gang med at organisere arbejdet, sœ det bliver meget ensidigt, f.eks. call-centre, IT-arbejdspladser og stork kkener. Generelt ved vi, at konflikter og samarbejdsproblemer pœ arbejdspladsen giver et dœrligt psykisk arbejdsmilj og medf rer stress og mistrivsel. Bliver de psykiske belastninger ved i l¾ngere tid, kan det ende i depression. Hvis kravene i arbejdet ikke stemmer overens med den enkeltes ressourcer, mœ kravene s¾ttes ned eller den enkelte person mœ opkvalificeres. M nsteret pœ arbejdsmarkedet er, at man arbejder hœrdt og l¾nge, og begge k n g r det. Kunne man her dele arbejdet med dem, som ikke er pœ arbejdsmarkedet og som har sv¾rt ved at pr¾stere 100 pct., sœ kunne man nedbringe det h je arbejdstempo og stressniveauet.» På mange arbejdspladser er der en negativ kultur. Alt er noget møg. Det er sådan en slags brokkekultur. Hvis man kan bryde den og få vendt tingene til en fælles positiv, aktiv handling på arbejdspladsen, så vil det fremme sundheden.«16 17

10 Hvem ved noget om sundhed? Kroppen er i de senere Œr blevet det ydre billede pœ selvkontrol, viljestyrke og karakterstyrke. Det mest perfekte efterstr¾bes, og livsfilosofien om at l¾re at leve med den krop man har, er n¾rmest blevet en gammeldags indstilling, for nœr man nu kan g re noget ved den, hvorfor sœ ikke g re det? Visionen om et bedre liv er blevet reduceret til et projekt om den perfekte krop. I debatten om sundhedspolitik mister budskaberne ofte sammenh¾ngen mellem krop og sj¾l, og mellem individets samspil med sine omgivelser. Og sk nt vi politisk nsker os lighed ogsœ i sundhed, sœ gœr det den modsatte vej. Ulighederne stiger, og sundhedsv¾senet er under skarp beskydning i disse Œr. Det er i den forbindelse interessant, at menneskers egen vurdering af deres helbred kan give en ganske god forudsigelse af senere d d, sygdom og funktionsneds¾ttelse samt udst dning fra arbejdsmarkedet. 5 Alligevel tager l¾gevidenskaben ofte monopol pœ at vide, hvad der er godt og sundt for befolkningen og for den enkelte. PŒ den mœde ignorerer man den store viden, der ligger i befolkningen om, hvad der giver velv¾re og trivsel. Og sk nt der tales meget om helhedssyn pœ mennesket indenfor sundhedsv¾senet, sœ fœr befolkningen gennem medierne ofte resultaterne af forskning og viden om faktorer af betydning for sundhed og sygdom pr¾senteret som l srevne faktorer, der ikke rigtig kommer til at h¾nge sammen med det liv, de lever. Forskere, l¾ger og sundhedspolitikere l¾gger i disse Œr mere og mere ansvaret over pœ den enkelte for, om vedkommende bliver syg. Systemet kan i den forstand virke formynderisk overfor borgerne. Budskabet kommer ud som l ftede pegefingre: Du mœ ikke dit og du mœ ikke dat! Hvis du g r det og bliver syg, sœ er du selv ude om deté Her er det ÒRasmus modsató-effekten s¾tter ind. ÒDe skal ikke bestemme, hvad jeg skal g reó. Vi er klar over, at forskning i enkeltfaktorer er en n dvendig del af vores videnindsamling, men det er ikke tilstr¾kkeligt til at sikre sundhed. I en offensiv sundhedsstrategi kr¾ves sammenk¾dning af alle faktorer Ð herunder arbejdslivet. Arbejdsmedicin er en relativt ny disciplin, og viden om sammenh¾ngene mellem arbejde og sundhed/- sygdom er stadig ikke et felt med h j status indenfor sundhedsv¾senet. Og det er mœske en af grundene til at sammenh¾ngen mellem livsstil, trivsel og arbejdsmilj ikke bliver klar. Note: 4 For yderligere debat om dette, se Birgit Petersson: Jagten pœ det sunde liv. 5 Social ulighed i sundhed, 2000, side 6.» Der fokuseres meget på kroppene. Folk bliver mere egocentrerede. man dyrker sport, men ikke i grupper mere. Man dyrker det for sig selv. Folk er blevet mere ensomme. Hvordan kan det være, at der er så stort fokus på kroppen?«debatspørgsmål: Giver kontrol med kroppen mere sundhed? Der forskes i sygdom af enhver art. Hvorfor forskes der ikke tilsvarende i, hvad der skaber sundhed?

11 Sundhedsfremme hvordan? Viden i sig selv skaber ikke trivsel og folkesundhed. Vi er enige i, at viden er n dvendig, for at den enkelte ogsœ herudfra kan tr¾ffe sine valg. Det er naturligvis altid vigtigt, hvordan den viden, der findes, kommer ud til den enkelte og bliver anvendt. Sundhedsfremmende initiativer b r efter vores opfattelse omfatte en vifte af virkemidler. Her spiller arbejdspladsen en vigtig rolle, og ikke mindst arbejdspladskulturen. Her skal sikres en kobling mellem arbejdsmilj og livsstil, hvis det virkelig skal give et l ft. Den viden, der findes, kan formidles sœvel mundtligt som skriftligt. Den mundtlige formidling kan f.eks. ske ved fyraftensm der. Den skriftlige kan ske i fagbladene, men mœlrettet mod lige pr¾cis modtagergruppen. Udover viden skal de metoder anvendes, som pœ den konkrete arbejdsplads kan s¾tte adf¾rds¾ndringer i gang. 6 Eksempler pœ sundhedsfremmende tiltag er et udviklende arbejde, kollegiale relationer, ledelsespraksis, familie-, uddannelses- og seniorpolitik, forbedret arbejdsevne og arbejdsgl¾de, det rummelige arbejdsmarked og stressforvaltning. 7 Det vigtige her er processen: at medarbejderne inddrages, og at resultaterne ikke bare stœr pœ et stykke papir, men handles og leves i arbejdspladsens hverdag. Og det er altafg rende, at rygeafv¾nning, sund kost osv. er frivillige tilbud. Et godt afs¾t for at starte en indsats pœ arbejdspladsen er at folk selv definerer, hvad de vil ¾ndre i arbejdsmilj et og hvad de vil ¾ndre i deres livsvaner. Det er de aktivt handlende, der kan forandre noget. Se eksempel pœ ÒGode rœdó bag i pjecen. Vi mener, at sundhedsfremme skal tage udgangspunkt i, hvad den enkelte mener er fremmende, og pœ arbejdspladsen mœ man skabe enighed om, hvilke aktiviteter, der skal s¾ttes i gang. Hverdagslivets erfaringer skal tages alvorligt i stedet for, at udgangspunktet er en ekspert-tankegang, hvor dem der har viden (teknisk, medicinsk, konomisk), ogsœ er dem, der kender l sningerne. Det kunne v¾re, at de i h jere grad skulle stille deres viden til rœdighed, og sœ indgœ i en ligev¾rdig dialog med dem, som skal finde frem til og efterf lgende leve med l sningerne. Note: 6 Styr pœ det psykiske arbejdsmilj. 7 Sundhedsfremme pœ arbejdspladsen 1998, side 25.» Det værste er de der pegefingre. Jeg tror, man skal finde ud af at leve sit liv konstruktivt og gøre noget, og så leve efter ens indre. Hvad siger din krop? Hvad har du egentlig lyst til? Og så have glæde af det, i stedet for at gå rundt og have dårlig samvittighed.«debatspørgsmål: Hvilken rolle kan arbejdspladsen spille for at fremme folkesundheden? Hvilke initiativer kan man tage på arbejdspladsen? 20 21

12 Hvad fremmer sundhed? NedenstŒende liste og listen pœ side 24 er fremkommet som svar pœ sp rgsmœlene: ÒHvad fremmer sundhedó og ÒHvad fremmer sygdomó Sp rgsmœlene blev diskuteret pœ konferencen om sundhedsfremme. Indflydelse på eget arbejde. At have indflydelse pœ eget arbejde er en anerkendt faktor i forhold til trivsel pœ arbejdspladsen. Indflydelse er ogsœ en stressreducerende faktor, specielt i ansvarsbetonet arbejde. Man har ansvar i sit arbejde. At have ansvar er trivselsskabende, fordi det giver faglig og personlig betydning. Opbakning fra ledelsen og kollegerne. Muligheden for st tte og opbakning skal ses i sammenh¾ng med ansvar og indflydelse. Social placering. Denne faktor h¾nger sammen med diskussioner om, hvorvidt man frisk og frejdigt fort¾ller, at Òjeg er reng - ringsassistentó - og hvad, der sker, nœr man g r det. Flere har oplevet, at sœ er man ikke sœ interessant en samtalepartner. Plads til forskelligheder. Her er tankerne, at bliver der plads til forskelligheder, falder kravet om at skulle v¾re noget andet, end det man er, og det vil v¾re en lettelse. Tid og plads til faglig stolthed/fordybelse. Debatten gœr pœ, at fœ tid til at g re sit arbejde ordentligt, sœ man er tilfreds med egen indsats. Godt indre/ydre miljø. Det handler om gode arbejdsforhold, men ogsœ om de fremtidige muligheder. Og om det ydre milj pœ alle planer - lokalt som globalt. Dele arbejdet. Det danske m nster pœ arbejdsmarkedet er, at man arbejder hœrdt og l¾nge, og begge k n g r det. Kunne man her dele arbejdet med dem, som ikke er pœ arbejdsmarkedet og som mœske har sv¾rt ved at komme det, sœ kunne man nedbringe stress-niveauet og det h je arbejdstempo. Aktivt udviklende arbejde medfører aktiv fritid. At privatliv/fritid og arbejde h¾nger sammen er der i debatten ingen tvivl om. kravene i privatlivet om den perfekte for¾lder, kravene i arbejdslivet om effektivitet m.m. Finde egen balance. At man l¾rer at lytte til og stole pœ egne signaler og fornemmelser, og herudfra finder sin balance, blandt andet med hensyn til at registrere og acceptere egne behov og fors ge at fœ dem tilgodeset. God madkultur - børn og kost. Her t¾nkes sœvel pœ penge til ordentlig mad, som muligheden for at kunne k be sunde f devarer. Og specielt i forhold til b rnene er der nske om bœde at kunne give dem sund mad, men ogsœ bibringe dem en god madkultur. Bl.a. sœdan, at mœltider er noget, vi samles om - ogsœ pœ arbejdet, i skolen og hjemme. Positivt livssyn. Det ville v¾re godt, at man hver is¾r blev opm¾rksom pœ, hvordan man ser pœ egne muligheder for at hœndtere tilv¾relsen. Bl.a. betyder det meget for sundheden, at man ikke ser sig selv som offer - men som akt r. Selvværd, selvglæde. Uanset hvem man er, betyder det noget, at det psykologiske fundament er i orden, og man er blevet bekr¾ftet gennem barndom og ungdom, sœ man t r stœ ved sig selv. Sund bolig. Boliger uden indeklimaproblemer og andre pœvirkninger som trafikst j, st v, r g m.m. Livsstil. Det er vigtigt at r re sig, is¾r hvis ens arbejde er stillesiddende. Og det fremmer sundheden ikke at ryge og drikke for meget. Have et godt liv og arbejde, en god familie og gode venner. Et godt liv indeb¾rer kontakt med andre mennesker og et socialt netv¾rk, ogsœ i form af at have et arbejde. Skrue ned for kravene til det perfekte liv. Ambitionerne om at leve op til alle kravene til Òdet perfekte livó, sœvel sundhedsm¾ssigt som konomisk og materielt, 22 23

13 Hvad fremmer sygdom? Gode råd, når I går i gang med arbejdet Dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan stamme fra sœvel kollegaer og ledelsen, som fra arbejdets tilrettel¾ggelse Krav om præstation og effektivitet. Det gœr for st¾rkt, og der er ikke ressourcer til at l se opgaverne. F.eks. i jobs, hvor det er vigtigt at give omsorg, men hvor der ikke er tid til det. Stress udspringer af for stort arbejdspres. Man mister overblikket, kontrollen og styringen. Man fœr stress af alt det, man ikke nœr. Kravet om at gøre alle tilpas. Her kan der spille noget k nsspecifikt ind, sœledes at det er et fremtr¾dende problem pœ kvindearbejdspladser Ð og mœske is¾r hvor det handler om arbejde med mennesker. Forventning og status. NŒr de forventninger, der stilles til Žn, ikke stemmer overens med de forventninger, man har til sig selv og sin egen arbejdsindsats. At stå alene med ansvaret. F.eks. nœr der ikke er nogen at dele sine overvejelser og sin viden med som leder eller tillidsrepr¾sentant/- sikkerhedsrepr¾sentant, hvor man kan stœ alene med mange sager. Livststilsfaktor. Rygning, alkohol, overv¾gt. At medarbejdere og ledelse i f¾llesskab afklarer hensigt og mœl. Skal ogsœ forankres i de formelle organer:sio/su/medarbejderindflydelsesudvalg. Afklaring af interesser og behov og nsker. UndgŒ skjulte dagsordener. Bygge pœ frivillighed, motivation og enighed. En indsats for sundhedsfremme skal integreres i arbejdsmilj arbejdet og i personalepolitikken. Sikre de n dvendige ressourcer i form af penge, personale, tid. Ledelsesm¾ssigt engagement og klarhed omkring ansvar og kompetence. Husk mellemlederne. Alle skal kende hensigt og mœl. OgsŒ informere undervejs, sœ engagementet fastholdes. Tage stilling til, om man vil have hj¾lp udefra, f.eks. fra BST. Skrive samarbejdsaftale med klare mœl og pr¾misser. Et bredt udbud af tilbud Ð bœde oplysning, tr¾ning og arbejdsmilj ¾ndringer. Skabe netv¾rk med nabovirksomheder, i branchen osv. Brug ildsj¾lene. UndgŒ l ftede pegefingre og fanatisme. V¾r opm¾rksom pœ balancen mellem individets ansvar og arbejdspladsens ansvar

14 Litteratur og bilag Litteratur Arbejdsmilj instituttet 1997: Danske l nmodtageres arbejdsmilj og helbred Arbejdsmilj instituttet 1998: Sundhedsfremme pœ arbejdspladsen Erfaringer og muligheder. Dencker, Kitty & Richter, Susanne: Styr pœ det psykiske arbejdsmilj. Metodebog for sikkerhedsgrupper og andre, der arbejder med psykisk arbejdsmilj. Dansk SygeplejerŒd, DIKE: Sociale forskelle i d deligheden i Danmark Birgit Petersson: Jagten pœ det sunde liv. Om m¾nd, kvinder, sundhed og sygdom. L&R Fakta NŒr mennesker trives. LO, 1996 Arbejdets milj - et job for sikkerhedsrepr¾sentanten. LO, 1998 Bilag 1. Deltagere i konferencen for sundhedsfremme den 10. november 2000 pœ H jstrupgœrd. FOA: HKKF: KAD: NNF: RBF: SiD: TIB: SL: Lone Tvilsted Lisbeth Bastholm Charlotte Bredahl Kim Pagels Birgitte Lauersen Hanne Pedersen Lis Bech Daniel Svendsen Karin-Margrethe Lund Majbritt Damborg Jensen Henrik Hansen Vagn Schmidt Hans Dankert Svend Aage V. Olesen Stephan Petersen Solveig Jakobsen Bilag 2 Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser, der bygger på spørgeskemaer, hvor folk selv vurderer deres helbred, er den bedste indikator for fremtidig sygdom, fravær, førtidspension og død. Figur 1 og 2 viser oplevelsen af eget helbred i 1990 og igen i De samme ca tilfældigt udvalgte danske lønmodtagere er blevet spurgt i 1990 og Her er socialgruppe 1 taget som sammenligningsgruppe og er sat til 1 i figurerne. Tallene i på andre socialgrupper viser i figur 1, hvor mange gange hyppigere helbredet vurderes som dårligt, og i figur 2, hvor mange gange hyppigere helbredet er forringet fra Udviklingen på de fem år viser, at fra socialklasse 1 til socialklasse 5 er der en stigende andel, der har fået forringet deres helbred. Figurerne viser altså, at den bestående sociale ulighed i helbred er vokset i perioden. Bilag 3 Forklaring på forringelse af selvvurderet helbred efter fem år. Figur 3 viser, at omtrent en sjettedel af den sociale forskel i forringelse af det selvvurderede helbred kan forklares af rygning og overvægt. Figur 4 viser, at omtrent halvdelen af den sociale forskel i forringelse af det selvvurderede helbred kan forklares af arbejdsmiljøet. LO: Lone Jacobsen Kitty Dencker, erhvervspsykolog

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 Landsorganisationen i Danmark LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Juni 2002 Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorgansationen i Danmark Juni

Læs mere

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis:

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis: Titel: ÓTypehuskatalogÓ Tema: ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002 Forfattere: Kurt RenŽ Madsen Johnny H. Ryser Synopsis: Der udvikles et web typehuskatalog for

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl Data warehousing og Knowledge Management Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl AALBORG UNIVERSITET MASTER i INFORMATIONSTEKNOLOGI, INDUSTRIEL IT (MII) PROJEKT GRUPPE: IT i BYGGERIET & IT i INDUSTRIEL

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning Installations- og brugervejledning Installasjons- og brukerveiledning Asettelu ja pšivittšinen kšyttš Handbok fšr installation och daglig anvšndning MAEUL0018 Dansk Alle rettigheder forbeholdes. Ingen

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Arkitektur og Virtual Reality

Arkitektur og Virtual Reality Arkitektur og Virtual Reality Speciale, informationsvidenskab, Aarhus Universitet Maj 1999 Af Morten Sams (93 11 17) og Bj rn Popp (93 12 47) Vejleder: Peter B gh Andersen Indhold Kurzfassung 2 Indledning

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Trivsel og arbejdsglæde. kursus@thomasmilsted.dk

Trivsel og arbejdsglæde. kursus@thomasmilsted.dk Trivsel og arbejdsglæde kursus@thomasmilsted.dk Kursus@thomasmilsted.dk 31418376 kursus@thomasmilsted.dk Opbygning af samarbejde Helhedsforståelse Evne til perspektivbytte Evne til at problematisere egne

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Kultur og religion i palliationen

Kultur og religion i palliationen Kultur og religion i palliationen Lommebog udarbejdet af medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben: Irene Hou Dziemieszka Johansen Natasja Holk Lønborg Bramsen Anni Mundbjerg Jette Elkær Januar

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere