Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljø sundhedsfremme"

Transkript

1 Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf Fax & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer LO varenummer 4423

2 Indhold Forord hvorfor sundhedsfremme? 5 Hvad forstår vi ved sundhed? 8 Hvad fremmer sundhed? 10 Fremmer arbejde sundhed? 12 Hvilke andre forhold påvirker vores sundhed? 14 Hvad fremmer sygdom? 16 Hvem ved noget om sundhed? 18 Sundhedsfremme hvordan? 20 Gode råd, når I går i gang med arbejdet 25 Arbejdsmilj og sundhedsfremme Udgivet af: LO, august 2001 ISBN-nr: Varenr: 4423 Illustrationer: Lars Vegas Nielsen Produktion: Trykkeriet Arme og Ben, Glostrup Oplag:: Papir: Scandia 2000, 200g./100g. Layout: LOÕs grafiske v¾rksted Sat med: Officina Sans og New Century Schoolbook 10/13 Udarbejdet i samarbejde med forbundene efter opl¾g fra erhvervspsokolog Kitty Dencker Litteratur og bilag

3 FORORD: Hvorfor sundhedsfremme?» Problemet er, at man aldrig kan gøre noget godt nok. Nu vil jeg tage mig sammen til at cykle. Kroppen kan godt lide det, og jeg får det bedre. Nu må jeg også tage mig sammen til at være en god mor, og nu må jeg også holde op med spise, så jeg ikke bliver så tyk. Jeg er træt af, at jeg ikke får gjort alting, som jeg burde. Måske er det i virkeligheden det, de andre synes, jeg burde gøre, der irriterer. Det er sundhedsfremmende at få tid til at gøre sit arbejde ordentligt, så man er tilfreds med sin egen indsats. Det giver både mening og sammenhæng.«loõs medlemsforbund vil med denne debatpjece s¾tte sammenh¾ngen mellem arbejdsmilj og sundhedsfremme til debat. Sundhedskampagner fra Sundhedsministeriet og andre har en tendens til at v¾re meget individorienterede. Arbejdspladsen og arbejdsmilj et er stort set ikke n¾vnt i kampagnerne. Tv¾rtimod bliver det den enkeltes opgave og ansvar at ¾ndre livsstil, hvilket vi mener er en umulig opgave, hvis arbejdspladsen og arbejdsmilj et ikke inddrages. Vi gœr ind i debatten om sundhedsfremme, fordi vi har en interesse i at komme den sociale ulighed i sundhed til livs. Det kommer vi ikke med individorienterede sundhedskampagner alene. Hvorfor er sundhedskampagner sœ individorienterede? Hvorfor mœlrettes de ikke mod udvalgte grupper? Hvorfor inddrager kampagnerne ikke den viden, vi har om arbejdet og arbejdsmilj ets betydning for livsstilen. Vi tror pœ, at arbejdslivet og de vilkœr og rammer, som arbejdet s¾tter, har afg rende indflydelse pœ, hvordan man i det hele taget lever sit liv. Eksempelvis pœpeger en Gallup-unders gelse, som LO fik foretaget i 1999, at navnlig stress og h jt arbejdstempo er de st rste problemer for godt 1/4 af de adspurgte LOmedlemmer. Et dœrligt psykisk og fysisk arbejdsmilj fremmer sygdom. Is¾r 4 5

4 de ufagl¾rtes job er pr¾get af ensidigt gentaget arbejde, smœ udviklingsmuligheder, h je belastninger af kroppen, dœrligt indeklima og jobusikkerhed. 1 Vi ved, at konflikter og samarbejdsproblemer pœ arbejdspladsen giver et dœrligt psykisk arbejdsmilj og medf rer stress og mistrivsel. Den sociale ulighed viser sig ved, at det hovedsageligt er de ufagl¾rte og fagl¾rte arbejdere, der har den ringeste livskvalitet. Det er dem, der d r i en for tidlig alder, det er dem, der bliver syge i en for tidlig alder og kommer pœ hospitalerne. Det er ogsœ gruppen med den dœrligste uddannelse, der har den mest usunde livsstil. Vi mener, at der er en sammenh¾ng imellem, hvad det er for et arbejde folk har, og hvordan man lever sit liv. I denne debatpjece vil vi fors ge at vende tingene lidt pœ hovedet og stille sp rgsmœlet om, hvad det er, der fremmer sundheden. Man kunne pœ arbejdspladserne stille sp rgsmœlet: ÒHvad g r I pœ jeres arbejdspladser for at fremme medarbejdernes trivsel?ó I LO har vi en strategi om det udviklende arbejde. Har man indflydelse pœ sit arbejde, giver det mening, det man laver, er det sp¾ndende og alsidigt, er virksomheden rummelig, g r man noget for at fastholde de medarbejdere, der trods alt bliver syge? Ja, sœ er det en arbejdsplads, hvor man trives, og hvor der er rart at v¾re, og her vil sygdom heller ikke v¾re sœ udbredt. I flere af Arbejdsmilj instituttets unders gelser er det netop vist, at hvor der er gode arbejdsforhold med medarbejdertrivsel, er der ogsœ meget mere sundhed pœ arbejdspladsen. Vi vil give vores bud pœ, hvordan en ¾ndring af arbejdsmilj et og livsstilen i en sammenh¾ng kan blive et bidrag til at l fte regeringens folkesundhedsprogram, som l ber indtil Œr Det er n dvendigt at integrere arbejdsmilj og ¾ndring af livsstil, hvis man skal lave kampagner pœ arbejdspladserne. Forud for denne pjece er gœet debatter i LOÕs baggrundsgruppe for sundhedsfremme, blandt andet pœ en sundhedskonference i november 2000, hvor gruppen gav sine bud pœ, hvad der fremmer sundhed, og hvad der fremmer sygdom. Gruppens overvejelser er indarbejdet i pjecen. 2 Citaterne i pjecen er fra omtalte konference. Marie-Louise Knuppert, LO DEBATSPØRGSMÅL: Er alt frit valg og eget ansvar? Note: 1 Fra Arbejdsmilj instituttets pjece: Social ulighed i sundhed, 2000, side 3. 2 Medlemmerne af gruppen findes i bilag

5 Hvad forstår vi ved sundhed? En definition af sundhed, der alene forstœr sundhed som frav¾r af sygdom, siger ikke sœ meget om, hvad der skaber sundhed. Vi arbejder med et sundhedsbegreb, hvor mœlet er at skabe trivsel, livsgl¾de og arbejdsgl¾de. Arbejdspladserne skal udvikles, sœ alle kan v¾re et helt liv pœ arbejdsmarkedet og fœ tilpas udfordring bœde fagligt og personligt. Det har vi arbejdet med de sidste 12 Œr i fagbev¾gelsen og udarbejdet flere v¾rkt jer til at nœ det udviklende arbejde. FŒr den enkelte et godt arbejdsliv, bliver der ogsœ overskud til at ¾ndre en usund livsstil. Sundhedsfremme pœ arbejdspladsen mœ omfatte den samlede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. For at gennemf re sundhedsfremme pœ arbejdspladsen skal den enkelte have mulighed for indflydelse pœ eget arbejde. Vi ved en del om, hvad der skaber sundhed, og endnu mere om, hvad der skaber sygdom.» Måske skulle vi stoppe op og reflektere lidt over vores liv. Vi jager rundt til alt muligt - spændende ting - jager rundt efter oplevelser, og har så travlt med arbejdet og alt muligt, så vi glemmer at være nærværende.«debatspørgsmål: At fremme sundhed eller undgå sygdom - er det den samme opgave eller to forskellige opgaver? Hvad betyder perspektivet/hvor man lægger fokus? Hvis vi opererer med en definition af sundhed, der alene forstår sundhed som fravær af sygdom, er det et meget snævert begreb, der slet ikke favner bredt nok hverken i indhold eller visioner. Det hedder sig, at røg, kost, motion osv. er danskernes store problemer i forhold til sundheden. Det svære, men nødvendige spørgsmål er: Hvorfor er de blevet det? Og hvad er de symptomer på? Et liv i overskud? Et liv i underskud? 8 9

6 Hvad fremmer sundhed? Et samfund med sœ megen materiel velf¾rd som det danske har vel alle foruds¾tninger for ogsœ at skabe sundhed? Materiel velf¾rd ser imidlertid ikke ud til i sig selv at fremme sundhed. Tv¾rtimod pœvirkes danske arbejdstagere af stress pœ grund af for stort arbejdspres og for h je krav om pr¾station og effektivitet. Mistrivslen kommer ogsœ til udtryk i et stigende antal depressioner. Mange oplever mobning og chikane, som der er et stigende antal tilf¾lde af pœ arbejdspladserne. Vi vil give nogle bud pœ, hvad der fremmer sundhed. Vi pœstœr ikke, at vi dermed har givet et udt mmende svar. Vores mœl er snarere at l¾gge op til en debat om, hvordan sundhed kan fremmes. Vi mener, at sundhed er afh¾ngig af, om vi har muligheder for kontakt med andre mennesker og dermed muligheder for at v¾re en del af et socialt netv¾rk. At have et arbejde h rer ogsœ til her. Vi eksisterer ikke alene som enkeltindivider, men ogsœ i forhold til et f¾llesskab. Og det g¾lder, uanset om vi er med i f¾llesskabet eller er udenfor f¾llesskabet. Vi er n dt til at forholde os til de andre og f¾llesskabet hele tiden. Arbejdsl shed viser sig f.eks. at v¾re den sociale tilstand, der er mest sundhedsskadelig for den enkelte. Arbejdsl se m¾nd er dem, der d r tidligst nœr man ser pœ gennemsnittet af leveœr. Netop at v¾re revet l s fra f¾llesskabet og den sammenh¾ng, man dermed bliver en del af er meget sundhedsskadeligt. Vi mener ogsœ, at sundhed er afh¾ngig af egenkontrol Ð reel indflydelse pœ eget liv og egne valg. Kommer man psykisk ud af balance, mister man egenkontrollen og i sv¾re tilf¾lde sit selvv¾rd. Depressioner har som f¾lles udtryk tabet af egenkontrol. Samtidig skaber det stigende tempo Ð hurtigheden Ð i samfundslivet og pœ arbejdspladserne meget lidt rum for at ÓfŒ sig selv (og sj¾len) medó.» Hele den materielle velstand gør også, at folk arbejder ekstremt meget. Der er mange, der har dobbeltarbejde. Nogen har meget overarbejde for at tjene flere penge, så man kan købe endnu flere ting. Det ville fremme sundheden, hvis vi lagde vores liv noget om og satte kravene til os selv ned. De er ekstremt høje.«debatspørgsmål: Stiller vi som individer for høje krav til tilværelsen, og bliver syge i vores bestræbelser på at leve op til det hele? Eller er der forhold på samfundsplan, som forhindrer os i at tilrettelægge vores tilværelse ud fra, hvad vi trives med? 10 11

7 Fremmer arbejde sundhed? Et godt arbejde indeholder ansvar, fordi krav om ansvar giver den enkelte betydning som en vigtig del af helheden Ansvaret stiller bœde krav om og giver mulighed for udvikling sœvel fagligt som personligt. For at kunne pœtage sig ansvar, skal den enkelte have indflydelse pœ sit eget arbejde. Indflydelse er en v¾sentlig faktor i forhold til at fremme trivslen og s¾nke stress-niveauet. Dette skal ikke forveksles med arbejdsgiveransvar om, at arbejdet skal organiseres, sœ det fremmer de ansattes sikkerhed og sundhed. Det er vigtigt, at der indgœs en dialog pœ arbejdspladsen, sœ arbejdet udvikles og sundheden fremmes. Opbakning fra ledelse og kollegaer kan mindske belastningerne ved et stort ansvar, og er en foruds¾tning for et udviklende arbejde, hvor udvikling og l¾ring blandt andet sker ved, at man begœr fejl Ð og l¾rer af dem. Hvis der er for meget kontrol, er der ingen der l¾rer noget Ð mest fordi alle har travlt med at undgœ at begœ fejl. Historisk set har mange arbejdspladser v¾ret pr¾get af monotont og ensidigt arbejde med ringe indflydelse. T¾nk pœ systuer, slagterier, fiskeindustrien, reng ring, m.v. PŒ disse arbejdspladser kan det v¾re smœt med mulighederne for personlig og faglig udvikling, med mindre man arbejder aktivt for at bryde det ensidige arbejde og skabe job med variation. Vi ved at et aktivt udviklende arbejde betyder, at man er mere aktiv i sin fritid. Det vil sige, at privatliv/fritid og arbejde h¾nger sammen. Der mœ derfor stilles krav om, at den enkelte kan bruge flere sider af sig selv i arbejdet. Og dermed mœ der ogsœ stilles krav om at afskaffe eller kraftigt begr¾nse det ensidige arbejde.» Det er vigtigt med opbakning fra ledelsen og respekt fra ledelsen, og det er også vigtigt med opbakning og respekt fra kollegaerne. Det er vigtigt at have et arbejde, hvor man selv har ansvar. Arbejdsgiverne behøver ikke at kontrollere én hele tiden. Hvis man er ked af at gå på arbejde om morgenen, og det bliver ved i længere tid, så bliver man syg. Derfor er det gode arbejde centralt for at man kan få et godt liv, og dermed også få en god livskvalitet i hele sit liv.«12 13

8 Hvilke andre forhold påvirker vores sundhed? Sundhed h¾nger sammen med et godt psykisk og fysisk arbejdsmilj. Men det h¾nger ogsœ sammen med mange forhold udenfor personen selv, altsœ forhold den enkelte ikke har nogen indflydelse pœ. Det kan v¾re et godt ydre milj. Det kan v¾re sunde boliger bygget i sunde materialer, sœ man undgœr indeklimaproblemer. Men ogsœ boliger beliggende i omrœder, hvor man undgœr eller minimerer negative pœvirkninger som voldsom trafikst j, st v, r g, lugtgener, m.m. Sundhed h¾nger naturligt nok ogsœ sammen med vores produktion af f devarer, og vores madkultur i det hele taget. Her t¾nkes sœvel pœ evnen og viljen til at bruge penge til ordentlig mad, som den reelle mulighed for at kunne v¾lge sunde f devarer. Mad betragtes ikke l¾ngere som noget n dvendigt, som ovenik bet kan nydes - tv¾rtimod skal der k bes ÒafladÓ hver gang, man tillader sig at spise noget, der Òer for fedtó. Samtidig har vi et stort antal tilf¾lde af spiseforstyrrelser, is¾r hos unge kvinder, men det optr¾der i stigende omfang ogsœ hos unge m¾nd. Som vi har set det pœ mange andre arbejdspladser har ogsœ landbruget og f devareproduktionen v¾ret pr¾get af intensiv produktion. Tim Lang, en af verdens f rende f devarepolitiske eksperter udtaler: ÓMen nu betaler vi for den billige mad. Vi betaler for de helbredsm¾ssige konsekvenser, den kologiske skade og den kulturelle forstyrrelseó. 3 En del af den pris vi betaler er Œbenbart ogsœ, at mad i sig selv kan blive en udl ser for dœrlig samvittighed, i stedet for at blive et naturligt samlingspunkt for f¾llesskab og f¾lles nydelse. Sundhed h¾nger ogsœ sammen med den enkeltes psykologiske og sociale udrustning til at m de verden, med den enkeltes oplevelse af selvv¾rd som det vigtigste. Uanset hvem vi er, betyder det noget, at det psykologiske fundament er i orden, og at vi er blevet bekr¾ftet gennem barndom og ungdom, sœ vi t r stœ ved os selv. PŒ den mœde l¾rer den enkelte at lytte til og stole pœ egne signaler og fornemmelser, og herudfra finde sin egen balance, blandt andet med hensyn til at registrere og acceptere egne behov og fors ge at fœ dem tilgodeset. En livslang proces, hvor vi hver is¾r b r v¾re opm¾rksomme pœ, hvordan vi ser vores egne muligheder for at hœndtere tilv¾relsen. Det betyder for eksempel meget for sundheden, at man ikke ser sig selv som offer Ð men som akt r. Note: 3 Citeret fra Information, , side 6.» Vores arbejdsmarked er vanvittigt indrettet. Nogle knokler fuldstændigt uhørt på arbejdspladserne, mens dem, der ude af arbejde og gerne vil ind og have arbejde, går til grunde. Deres selvværd falder, og det er meget svært at få dem ind på arbejdsmarkedet. Der mangler i den grad tolerance. Hvis vi kunne bruge hinandens styrker og holde op med at være så effektive, bruge mere tid på at udføre vores arbejde, så vil det fremme sundheden.«debatspørgsmål: Hvad sker der, når indtagelse af noget så livsvigtigt som mad, betragtes med skepsis og skyldfølelse i stedet for med lyst? Hvad sker der, når fokus er forbud - og ikke livsglæde og livsudfoldelse? 14 15

9 Hvad fremmer sygdom? Et dœrligt psykisk og fysisk arbejdsmilj fremmer sygdom. For h jt tempo, uklare krav i arbejdet og stor arbejdsm¾ngde giver stress. Alenearbejde kan medf re angst. I disse Œr ser vi en tendens til, at de monotone og ensformige arbejdspladser omdannes til arbejdspladser med mere ansvar for den enkelte og arbejdsgruppen, men uden at indflydelsen f lger med, idet arbejdstempoet skrues op, sœledes at der bliver dœrlige muligheder for faglig stolthed og fordybelse. Desv¾rre er nogen serviceerhverv ogsœ i gang med at organisere arbejdet, sœ det bliver meget ensidigt, f.eks. call-centre, IT-arbejdspladser og stork kkener. Generelt ved vi, at konflikter og samarbejdsproblemer pœ arbejdspladsen giver et dœrligt psykisk arbejdsmilj og medf rer stress og mistrivsel. Bliver de psykiske belastninger ved i l¾ngere tid, kan det ende i depression. Hvis kravene i arbejdet ikke stemmer overens med den enkeltes ressourcer, mœ kravene s¾ttes ned eller den enkelte person mœ opkvalificeres. M nsteret pœ arbejdsmarkedet er, at man arbejder hœrdt og l¾nge, og begge k n g r det. Kunne man her dele arbejdet med dem, som ikke er pœ arbejdsmarkedet og som har sv¾rt ved at pr¾stere 100 pct., sœ kunne man nedbringe det h je arbejdstempo og stressniveauet.» På mange arbejdspladser er der en negativ kultur. Alt er noget møg. Det er sådan en slags brokkekultur. Hvis man kan bryde den og få vendt tingene til en fælles positiv, aktiv handling på arbejdspladsen, så vil det fremme sundheden.«16 17

10 Hvem ved noget om sundhed? Kroppen er i de senere Œr blevet det ydre billede pœ selvkontrol, viljestyrke og karakterstyrke. Det mest perfekte efterstr¾bes, og livsfilosofien om at l¾re at leve med den krop man har, er n¾rmest blevet en gammeldags indstilling, for nœr man nu kan g re noget ved den, hvorfor sœ ikke g re det? Visionen om et bedre liv er blevet reduceret til et projekt om den perfekte krop. I debatten om sundhedspolitik mister budskaberne ofte sammenh¾ngen mellem krop og sj¾l, og mellem individets samspil med sine omgivelser. Og sk nt vi politisk nsker os lighed ogsœ i sundhed, sœ gœr det den modsatte vej. Ulighederne stiger, og sundhedsv¾senet er under skarp beskydning i disse Œr. Det er i den forbindelse interessant, at menneskers egen vurdering af deres helbred kan give en ganske god forudsigelse af senere d d, sygdom og funktionsneds¾ttelse samt udst dning fra arbejdsmarkedet. 5 Alligevel tager l¾gevidenskaben ofte monopol pœ at vide, hvad der er godt og sundt for befolkningen og for den enkelte. PŒ den mœde ignorerer man den store viden, der ligger i befolkningen om, hvad der giver velv¾re og trivsel. Og sk nt der tales meget om helhedssyn pœ mennesket indenfor sundhedsv¾senet, sœ fœr befolkningen gennem medierne ofte resultaterne af forskning og viden om faktorer af betydning for sundhed og sygdom pr¾senteret som l srevne faktorer, der ikke rigtig kommer til at h¾nge sammen med det liv, de lever. Forskere, l¾ger og sundhedspolitikere l¾gger i disse Œr mere og mere ansvaret over pœ den enkelte for, om vedkommende bliver syg. Systemet kan i den forstand virke formynderisk overfor borgerne. Budskabet kommer ud som l ftede pegefingre: Du mœ ikke dit og du mœ ikke dat! Hvis du g r det og bliver syg, sœ er du selv ude om deté Her er det ÒRasmus modsató-effekten s¾tter ind. ÒDe skal ikke bestemme, hvad jeg skal g reó. Vi er klar over, at forskning i enkeltfaktorer er en n dvendig del af vores videnindsamling, men det er ikke tilstr¾kkeligt til at sikre sundhed. I en offensiv sundhedsstrategi kr¾ves sammenk¾dning af alle faktorer Ð herunder arbejdslivet. Arbejdsmedicin er en relativt ny disciplin, og viden om sammenh¾ngene mellem arbejde og sundhed/- sygdom er stadig ikke et felt med h j status indenfor sundhedsv¾senet. Og det er mœske en af grundene til at sammenh¾ngen mellem livsstil, trivsel og arbejdsmilj ikke bliver klar. Note: 4 For yderligere debat om dette, se Birgit Petersson: Jagten pœ det sunde liv. 5 Social ulighed i sundhed, 2000, side 6.» Der fokuseres meget på kroppene. Folk bliver mere egocentrerede. man dyrker sport, men ikke i grupper mere. Man dyrker det for sig selv. Folk er blevet mere ensomme. Hvordan kan det være, at der er så stort fokus på kroppen?«debatspørgsmål: Giver kontrol med kroppen mere sundhed? Der forskes i sygdom af enhver art. Hvorfor forskes der ikke tilsvarende i, hvad der skaber sundhed?

11 Sundhedsfremme hvordan? Viden i sig selv skaber ikke trivsel og folkesundhed. Vi er enige i, at viden er n dvendig, for at den enkelte ogsœ herudfra kan tr¾ffe sine valg. Det er naturligvis altid vigtigt, hvordan den viden, der findes, kommer ud til den enkelte og bliver anvendt. Sundhedsfremmende initiativer b r efter vores opfattelse omfatte en vifte af virkemidler. Her spiller arbejdspladsen en vigtig rolle, og ikke mindst arbejdspladskulturen. Her skal sikres en kobling mellem arbejdsmilj og livsstil, hvis det virkelig skal give et l ft. Den viden, der findes, kan formidles sœvel mundtligt som skriftligt. Den mundtlige formidling kan f.eks. ske ved fyraftensm der. Den skriftlige kan ske i fagbladene, men mœlrettet mod lige pr¾cis modtagergruppen. Udover viden skal de metoder anvendes, som pœ den konkrete arbejdsplads kan s¾tte adf¾rds¾ndringer i gang. 6 Eksempler pœ sundhedsfremmende tiltag er et udviklende arbejde, kollegiale relationer, ledelsespraksis, familie-, uddannelses- og seniorpolitik, forbedret arbejdsevne og arbejdsgl¾de, det rummelige arbejdsmarked og stressforvaltning. 7 Det vigtige her er processen: at medarbejderne inddrages, og at resultaterne ikke bare stœr pœ et stykke papir, men handles og leves i arbejdspladsens hverdag. Og det er altafg rende, at rygeafv¾nning, sund kost osv. er frivillige tilbud. Et godt afs¾t for at starte en indsats pœ arbejdspladsen er at folk selv definerer, hvad de vil ¾ndre i arbejdsmilj et og hvad de vil ¾ndre i deres livsvaner. Det er de aktivt handlende, der kan forandre noget. Se eksempel pœ ÒGode rœdó bag i pjecen. Vi mener, at sundhedsfremme skal tage udgangspunkt i, hvad den enkelte mener er fremmende, og pœ arbejdspladsen mœ man skabe enighed om, hvilke aktiviteter, der skal s¾ttes i gang. Hverdagslivets erfaringer skal tages alvorligt i stedet for, at udgangspunktet er en ekspert-tankegang, hvor dem der har viden (teknisk, medicinsk, konomisk), ogsœ er dem, der kender l sningerne. Det kunne v¾re, at de i h jere grad skulle stille deres viden til rœdighed, og sœ indgœ i en ligev¾rdig dialog med dem, som skal finde frem til og efterf lgende leve med l sningerne. Note: 6 Styr pœ det psykiske arbejdsmilj. 7 Sundhedsfremme pœ arbejdspladsen 1998, side 25.» Det værste er de der pegefingre. Jeg tror, man skal finde ud af at leve sit liv konstruktivt og gøre noget, og så leve efter ens indre. Hvad siger din krop? Hvad har du egentlig lyst til? Og så have glæde af det, i stedet for at gå rundt og have dårlig samvittighed.«debatspørgsmål: Hvilken rolle kan arbejdspladsen spille for at fremme folkesundheden? Hvilke initiativer kan man tage på arbejdspladsen? 20 21

12 Hvad fremmer sundhed? NedenstŒende liste og listen pœ side 24 er fremkommet som svar pœ sp rgsmœlene: ÒHvad fremmer sundhedó og ÒHvad fremmer sygdomó Sp rgsmœlene blev diskuteret pœ konferencen om sundhedsfremme. Indflydelse på eget arbejde. At have indflydelse pœ eget arbejde er en anerkendt faktor i forhold til trivsel pœ arbejdspladsen. Indflydelse er ogsœ en stressreducerende faktor, specielt i ansvarsbetonet arbejde. Man har ansvar i sit arbejde. At have ansvar er trivselsskabende, fordi det giver faglig og personlig betydning. Opbakning fra ledelsen og kollegerne. Muligheden for st tte og opbakning skal ses i sammenh¾ng med ansvar og indflydelse. Social placering. Denne faktor h¾nger sammen med diskussioner om, hvorvidt man frisk og frejdigt fort¾ller, at Òjeg er reng - ringsassistentó - og hvad, der sker, nœr man g r det. Flere har oplevet, at sœ er man ikke sœ interessant en samtalepartner. Plads til forskelligheder. Her er tankerne, at bliver der plads til forskelligheder, falder kravet om at skulle v¾re noget andet, end det man er, og det vil v¾re en lettelse. Tid og plads til faglig stolthed/fordybelse. Debatten gœr pœ, at fœ tid til at g re sit arbejde ordentligt, sœ man er tilfreds med egen indsats. Godt indre/ydre miljø. Det handler om gode arbejdsforhold, men ogsœ om de fremtidige muligheder. Og om det ydre milj pœ alle planer - lokalt som globalt. Dele arbejdet. Det danske m nster pœ arbejdsmarkedet er, at man arbejder hœrdt og l¾nge, og begge k n g r det. Kunne man her dele arbejdet med dem, som ikke er pœ arbejdsmarkedet og som mœske har sv¾rt ved at komme det, sœ kunne man nedbringe stress-niveauet og det h je arbejdstempo. Aktivt udviklende arbejde medfører aktiv fritid. At privatliv/fritid og arbejde h¾nger sammen er der i debatten ingen tvivl om. kravene i privatlivet om den perfekte for¾lder, kravene i arbejdslivet om effektivitet m.m. Finde egen balance. At man l¾rer at lytte til og stole pœ egne signaler og fornemmelser, og herudfra finder sin balance, blandt andet med hensyn til at registrere og acceptere egne behov og fors ge at fœ dem tilgodeset. God madkultur - børn og kost. Her t¾nkes sœvel pœ penge til ordentlig mad, som muligheden for at kunne k be sunde f devarer. Og specielt i forhold til b rnene er der nske om bœde at kunne give dem sund mad, men ogsœ bibringe dem en god madkultur. Bl.a. sœdan, at mœltider er noget, vi samles om - ogsœ pœ arbejdet, i skolen og hjemme. Positivt livssyn. Det ville v¾re godt, at man hver is¾r blev opm¾rksom pœ, hvordan man ser pœ egne muligheder for at hœndtere tilv¾relsen. Bl.a. betyder det meget for sundheden, at man ikke ser sig selv som offer - men som akt r. Selvværd, selvglæde. Uanset hvem man er, betyder det noget, at det psykologiske fundament er i orden, og man er blevet bekr¾ftet gennem barndom og ungdom, sœ man t r stœ ved sig selv. Sund bolig. Boliger uden indeklimaproblemer og andre pœvirkninger som trafikst j, st v, r g m.m. Livsstil. Det er vigtigt at r re sig, is¾r hvis ens arbejde er stillesiddende. Og det fremmer sundheden ikke at ryge og drikke for meget. Have et godt liv og arbejde, en god familie og gode venner. Et godt liv indeb¾rer kontakt med andre mennesker og et socialt netv¾rk, ogsœ i form af at have et arbejde. Skrue ned for kravene til det perfekte liv. Ambitionerne om at leve op til alle kravene til Òdet perfekte livó, sœvel sundhedsm¾ssigt som konomisk og materielt, 22 23

13 Hvad fremmer sygdom? Gode råd, når I går i gang med arbejdet Dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan stamme fra sœvel kollegaer og ledelsen, som fra arbejdets tilrettel¾ggelse Krav om præstation og effektivitet. Det gœr for st¾rkt, og der er ikke ressourcer til at l se opgaverne. F.eks. i jobs, hvor det er vigtigt at give omsorg, men hvor der ikke er tid til det. Stress udspringer af for stort arbejdspres. Man mister overblikket, kontrollen og styringen. Man fœr stress af alt det, man ikke nœr. Kravet om at gøre alle tilpas. Her kan der spille noget k nsspecifikt ind, sœledes at det er et fremtr¾dende problem pœ kvindearbejdspladser Ð og mœske is¾r hvor det handler om arbejde med mennesker. Forventning og status. NŒr de forventninger, der stilles til Žn, ikke stemmer overens med de forventninger, man har til sig selv og sin egen arbejdsindsats. At stå alene med ansvaret. F.eks. nœr der ikke er nogen at dele sine overvejelser og sin viden med som leder eller tillidsrepr¾sentant/- sikkerhedsrepr¾sentant, hvor man kan stœ alene med mange sager. Livststilsfaktor. Rygning, alkohol, overv¾gt. At medarbejdere og ledelse i f¾llesskab afklarer hensigt og mœl. Skal ogsœ forankres i de formelle organer:sio/su/medarbejderindflydelsesudvalg. Afklaring af interesser og behov og nsker. UndgŒ skjulte dagsordener. Bygge pœ frivillighed, motivation og enighed. En indsats for sundhedsfremme skal integreres i arbejdsmilj arbejdet og i personalepolitikken. Sikre de n dvendige ressourcer i form af penge, personale, tid. Ledelsesm¾ssigt engagement og klarhed omkring ansvar og kompetence. Husk mellemlederne. Alle skal kende hensigt og mœl. OgsŒ informere undervejs, sœ engagementet fastholdes. Tage stilling til, om man vil have hj¾lp udefra, f.eks. fra BST. Skrive samarbejdsaftale med klare mœl og pr¾misser. Et bredt udbud af tilbud Ð bœde oplysning, tr¾ning og arbejdsmilj ¾ndringer. Skabe netv¾rk med nabovirksomheder, i branchen osv. Brug ildsj¾lene. UndgŒ l ftede pegefingre og fanatisme. V¾r opm¾rksom pœ balancen mellem individets ansvar og arbejdspladsens ansvar

14 Litteratur og bilag Litteratur Arbejdsmilj instituttet 1997: Danske l nmodtageres arbejdsmilj og helbred Arbejdsmilj instituttet 1998: Sundhedsfremme pœ arbejdspladsen Erfaringer og muligheder. Dencker, Kitty & Richter, Susanne: Styr pœ det psykiske arbejdsmilj. Metodebog for sikkerhedsgrupper og andre, der arbejder med psykisk arbejdsmilj. Dansk SygeplejerŒd, DIKE: Sociale forskelle i d deligheden i Danmark Birgit Petersson: Jagten pœ det sunde liv. Om m¾nd, kvinder, sundhed og sygdom. L&R Fakta NŒr mennesker trives. LO, 1996 Arbejdets milj - et job for sikkerhedsrepr¾sentanten. LO, 1998 Bilag 1. Deltagere i konferencen for sundhedsfremme den 10. november 2000 pœ H jstrupgœrd. FOA: HKKF: KAD: NNF: RBF: SiD: TIB: SL: Lone Tvilsted Lisbeth Bastholm Charlotte Bredahl Kim Pagels Birgitte Lauersen Hanne Pedersen Lis Bech Daniel Svendsen Karin-Margrethe Lund Majbritt Damborg Jensen Henrik Hansen Vagn Schmidt Hans Dankert Svend Aage V. Olesen Stephan Petersen Solveig Jakobsen Bilag 2 Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser, der bygger på spørgeskemaer, hvor folk selv vurderer deres helbred, er den bedste indikator for fremtidig sygdom, fravær, førtidspension og død. Figur 1 og 2 viser oplevelsen af eget helbred i 1990 og igen i De samme ca tilfældigt udvalgte danske lønmodtagere er blevet spurgt i 1990 og Her er socialgruppe 1 taget som sammenligningsgruppe og er sat til 1 i figurerne. Tallene i på andre socialgrupper viser i figur 1, hvor mange gange hyppigere helbredet vurderes som dårligt, og i figur 2, hvor mange gange hyppigere helbredet er forringet fra Udviklingen på de fem år viser, at fra socialklasse 1 til socialklasse 5 er der en stigende andel, der har fået forringet deres helbred. Figurerne viser altså, at den bestående sociale ulighed i helbred er vokset i perioden. Bilag 3 Forklaring på forringelse af selvvurderet helbred efter fem år. Figur 3 viser, at omtrent en sjettedel af den sociale forskel i forringelse af det selvvurderede helbred kan forklares af rygning og overvægt. Figur 4 viser, at omtrent halvdelen af den sociale forskel i forringelse af det selvvurderede helbred kan forklares af arbejdsmiljøet. LO: Lone Jacobsen Kitty Dencker, erhvervspsykolog

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

Dårligt dansk og manglende uddannelse blokerer for job til nydanskere

Dårligt dansk og manglende uddannelse blokerer for job til nydanskere LO s nyhedsbrev nr. 02/ 2001 Indholdsfortegnelse Barrierer for job til udlændinge. 1 Manglende anerkendelse af udenlandske uddannelser og dårlige danskkundskaber er to af de væsentligste barrierer for,

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Fædre bruger ikke barselsrettigheder

Fædre bruger ikke barselsrettigheder LO s nyhedsbrev nr. 03/ 2001 Indholdsfortegnelse Fædre bruger ikke ret til barsel. 1 Der er stadig stor forskel på, hvor lang tid nybagte fædre og mødre bruger på at være sammen med deres små guldklumper.

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Købekraften bedst bevaret i euro-området

Købekraften bedst bevaret i euro-området LO s nyhedsbrev nr. 16 / 2000 Indhold Euro: Købekraften bevares..... 1 Til trods for styrkelsen af den amerikanske dollar i forhold til euroen, britiske pund og danske og svenske kroner har udhulingen

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Kortuddannede ladt i stikken

Kortuddannede ladt i stikken LO s nyhedsbrev nr. 3/2002 Indhold Kortuddannede ladt i stikken... 1 Regeringen fastholder besparelser på de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. Derfor bliver der færre tilbud i de kommende år

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Nej til illusioner Ja til visioner

Nej til illusioner Ja til visioner LO s nyhedsbrev nr. 17 / 2000 Indhold Nej til illusioner - Ja til visioner............ 1 Vælgernes nej til euroen er ikke i sig selv en økonomisk katastrofe for Danmark. Konksekvenserne af nej et, er først

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl Datawarehouse og Knowledge Management Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl AALBORG UNIVERSITET MASTER i INFORMATIONSTEKNOLOGI, INDUSTRIEL IT (MII) PROJEKT GRUPPE: IT i BYGGERIET & IT i INDUSTRIEL

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen for ejendommen S¾lger Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen Adresse Abildvang 130 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 03.06.2015 Udl bsdato 03.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

Øget stigning i reallønnen

Øget stigning i reallønnen LO s nyhedsbrev nr. 11/2001 Indholdsfortegnelse Stigning i reallønnen......... 1 Inflationen pressede i fjor lønmodtagernes reallønsstigninger ned under en procent, men allerede i år er reallønsudviklingen

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Når skolen bliver opmærksom på mobning eller lignende er den forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for den konkrete situation. Dansk Center

Læs mere

Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet

Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet 2018-2020 Indledning Dagtilbud i Ringsted Kommune bygger både et lovmæssigt og værdimæssigt grundlag. Det betyder konkret, at den pædagogiske praksis sker

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016 Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, Sammenfatning I er erhvervsskoleelevers trivsel målt for anden gang. Elevernes trivsel præsenteres i følgende indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. David Rizk. EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 36 77 36 10

Elinstallationsrapport for ejendommen. David Rizk. EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 36 77 36 10 for ejendommen S¾lger David Rizk Adresse Hustoftevej 26 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 22.06.2015 Udl bsdato 22.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus

Læs mere

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning Befordring af skoleelever Regler og principper Administrativ vejledning 15. august 017 Indhold 1. Indledning.... Betingelser... 3.Begrebet hjemmets nærhed... 4 4. Opsummering... 4 1 1. Indledning 1.1.Formålet

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Socialafdelingen, Randers kommune 2012 Kvalitetsstandard for dagtilbud(beskyttet besk ftigelse) for borgere,

Læs mere

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Indledning Et godt socialt netværk kan både give støtte, omsorg og bidrage med praktisk hjælp i hverdagen. Derfor spiller pårørende ofte en betydningsfuld

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Opsøgende arbejde giver pote

Opsøgende arbejde giver pote LO s nyhedsbrev nr. 21/ 2000 Indholdsfortegnelse Opsøgende arbejde virker...... 1 Direkte kontakt til virksomheder og medlemmer er vejen frem, hvis fagbevægelsen vil øge overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet.

Læs mere

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Notat. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel. 19. oktober Sundhed og ldre J.nr.:

Notat. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel. 19. oktober Sundhed og ldre J.nr.: Notat Forvaltning: Dato: Sundhed og ldre J.nr.: 19. oktober 2009 Br.nr.: Udf rdiget af: Vedrłrende: Notatet sendes/sendt til: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel Sundheds og ldreudvalget

Læs mere

Hjælp til selvhjælp. Indhold. Arbejdskraft. Løsning på flere fronter. Flere får særbehandling

Hjælp til selvhjælp. Indhold. Arbejdskraft. Løsning på flere fronter. Flere får særbehandling LO s nyhedsbrev nr. 20/2001 Indhold Hjælp til selvhjælp.......... 1 Rekrutteringsproblemerne i den offentlige sektor kan løses ved at kombinere seniorpolitik og integration af flygtninge og indvandrere

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Nye løntal er ikke alarmerende

Nye løntal er ikke alarmerende LO s nyhedsbrev nr. 15/2001 Indholdsfortegnelse Nye løntal ej alarmerende..... 1 Den årlige lønstigningstakt hoppede i 2. kvartal i år fra 3,7 til 4,9 procent. Det fik arbejdsgiverne til at tale om truende

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Notat. Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn. Indhold

Notat. Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn. Indhold Notat Metoder og virkemidler Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn Indhold Formål...

Læs mere

Rummelige miljøgodkendelser. Lovgivningsmæssige hindringer?

Rummelige miljøgodkendelser. Lovgivningsmæssige hindringer? Rummelige miljøgodkendelser Lovgivningsmæssige hindringer? Baggrund Retsgrundlaget Rummelighed hindringer eller muligheder? INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE

Læs mere

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?

Læs mere

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget Mødetidspunkt 08-11-2017 17:05 Mødeafholdelse Hellerupvej 22 Indholdsfortegnelse Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget 08-11-2017 17:05

Læs mere

Viborg Kommunes Borgmester ikke mente at de udfaldstruede var Kommunens problem. Man kan jo stille sig det spørgsmål, om borgmesteren ikke også er ans

Viborg Kommunes Borgmester ikke mente at de udfaldstruede var Kommunens problem. Man kan jo stille sig det spørgsmål, om borgmesteren ikke også er ans 2012 var et år der også stod i krisens tegn. Den førte politik der gav danskerne skattelettelser, og den udefra kommende økonomiske stagnation, viste sit sande jeg i den offentlige sektor, der bygger på

Læs mere

Psykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag

Psykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag Psykiatriplan for Randers Kommune - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden Strategigrundlag 1 1 Mission for Psykiatriomr det Missionen beskriver, hvorfor socialpsykiatrien er sat i verden. Missionen

Læs mere

MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE

MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE 2017 1. INDLEDNING Denne Pixi-udgave indeholder en kort beskrivelse af de nyeste erfaringer med ansættelse af peer-støttemedarbejdere

Læs mere

Der er brug for at du...

Der er brug for at du... Der er brug for at du... betaler kirkeskat - nu. Jeg betaler kirkeskat af den simple grund at jeg gerne vil have den katolske kirke i Danmark skal bestå. Jeg ville være ked af det, hvis kirker skulle rives

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Voksen Tourette Træf den September 2017

Voksen Tourette Træf den September 2017 Voksen Tourette Træf den 15. - 17. September 2017 Fredag: Denne weekend er vi lidt spændte, da de gamle ejere af Treldenæs Camping har solgt, og nye er kommet til. Vi er en lille gruppe på 10 pers. Denne

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Projekt åbne rådgivningstilbud i Randers. 1. Projektresumé. Arbejdstitel: Projektperiode

Projekt åbne rådgivningstilbud i Randers. 1. Projektresumé. Arbejdstitel: Projektperiode Arbejdstitel: Projekt åbne rådgivningstilbud i Randers Projektperiode 01.07.2017-31.12-2019 1. Projektresumé Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem har i mere end 100 år udviklet tilbud til udsatte børn,

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Orientering om Handlevejledning skolevægring, bekymrende fravær og drop-out

Orientering om Handlevejledning skolevægring, bekymrende fravær og drop-out Punkt 6. Orientering om Handlevejledning skolevægring, bekymrende fravær og drop-out 2016-007738 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til Familie- og Socialudvalgets orientering at handlevejledning

Læs mere

ER STRATEGI FOR HYGIEJNE REN LOGIK SEMINAR WORKSHOP 2 NUDGING OG ADFÆRDSREGULERENDE DESIGN

ER STRATEGI FOR HYGIEJNE REN LOGIK SEMINAR WORKSHOP 2 NUDGING OG ADFÆRDSREGULERENDE DESIGN ER STRATEGI FOR HYGIEJNE REN LOGIK SEMINAR 2017.04.06 WORKSHOP 2 NUDGING OG ADFÆRDSREGULERENDE DESIGN INDHOLD 14.30-14.40 Hvad er nudging kort introduktion 14.40-14.50 Nudging håndhygiejne en case (Lars)

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær

Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær Punkt 5. Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær 2017-016624 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at handlevejledning godkendes og implementeres at PPR s drop-out

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R

H Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) Aqqusinersuaq 5 Box 1039 3900 Nuuk Greenland Att. Marie Bidstrup W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Jytte Vibeke Paris Hedehusene. Stensbjerg EL ApS Vordingborgvej Herf lge Tlf.:

Elinstallationsrapport for ejendommen. Jytte Vibeke Paris Hedehusene. Stensbjerg EL ApS Vordingborgvej Herf lge Tlf.: for ejendommen S¾lger Jytte Vibeke Paris Adresse Solvang 17 Postnr. og by 2640 Hedehusene Dato 20.10.2014 Udl bsdato 20.10.2015 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Stensbjerg EL ApS Vordingborgvej 88 4681

Læs mere

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Initiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser

Initiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser NOTAT 4. november 206 Initiativ : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser J.nr. 2065000348 Metoder og Virkemidler (MV) TR og Data og analyse (ADA) PLJ og KCA Indhold Resume...3 Indledning...7

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Engvald Madsen og Stine Madsen Fredericia. Ryslinge El Tvekildevej Ryslinge Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Engvald Madsen og Stine Madsen Fredericia. Ryslinge El Tvekildevej Ryslinge Tlf. for ejendommen S¾lger Engvald Madsen og Stine Madsen Adresse Syrenvej 11 Postnr. og by 7000 Fredericia Dato 17.04.2016 Udl bsdato 17.04.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Ryslinge El Tvekildevej

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

AUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN. Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm

AUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN. Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm AUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm AUTISMEFORÆLDRE Jeg møder flere og flere forældre, der er blevet slået helt ud af kurs som pludselig føler sig rådvilde,

Læs mere

7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm

7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm 7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm På baggrund af de fire undersøgelser og andre relevante undersøgelser skal vi her i det sidste afsnit give forslag til, hvordan idrætsfaciliteterne

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Arnbj rn Egholm. Gl Egebjergvej 18F Horsens

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Arnbj rn Egholm. Gl Egebjergvej 18F Horsens for ejendommen S¾lger Adresse Postnr. og by Lone og Arnbj rn Egholm Gl Egebjergvej 18F 8700 Horsens Dato 05.06.2013 Udl bsdato 05.06.2014 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten

Læs mere

Fattigdom; marginalisering og udstødelse i institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv.

Fattigdom; marginalisering og udstødelse i institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv. Fattigdom; marginalisering og udstødelse i institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv. VIA University College Pædagog Uddannelsen Grenå. Hold: PJ10TG Karina Timm Kejser () Censor: IIS eksamen d. 16-04-2012

Læs mere

Nye aktiviteter p Lyshłj Młlle

Nye aktiviteter p Lyshłj Młlle 1 Nye aktiviteter p Lyshłj Młlle Oplysninger om ansłger Den selvejende institution Lyshłj Młlle. I 1983 oprettes en stłtteforening Lyshłj Młlles Venner med det form l at f lokale kr fter med i vedligeholdelse

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lars M Scheller Valby. Munkholm el APS Segaltvej Sk dstrup Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lars M Scheller Valby. Munkholm el APS Segaltvej Sk dstrup Tlf. for ejendommen S¾lger Lars M Scheller Adresse Hansstedvej 39 Postnr. og by 2500 Valby Dato 30.03.2016 Udl bsdato 30.03.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Munkholm el APS Segaltvej 161 L gten 8541

Læs mere

Kæmpe halmballer koster landmænd livet

Kæmpe halmballer koster landmænd livet 9. oktober 2017 Søg FORSIDE NYHEDER SOCIAL & SUNDHED TRAFIK ARBEJDSLIV TECH & VIDEN WEB-TV MERE OM Kæmpe halmballer koster landmænd livet Af Jeppe Boysen Karlsson 6. oktober 2017 Det kan være livsfarligt,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski H jby

Elinstallationsrapport for ejendommen. boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski H jby for ejendommen S¾lger boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski Adresse Syrenager 12 Postnr. og by 4573 H jby Dato 01.06.2015 Udl bsdato 01.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Haagensen Kgs. Lyngby. Gorrissen El A/S Stutmestervej Hiller d Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Haagensen Kgs. Lyngby. Gorrissen El A/S Stutmestervej Hiller d Tlf. for ejendommen S¾lger Haagensen Adresse Gammelmosevej 160 Postnr. og by 2800 Kgs. Lyngby Dato 17.07.2016 Udl bsdato 17.07.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Gorrissen El A/S Stutmestervej 32 3400

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Birthe B hm. Hermansh j 14B Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Birthe B hm. Hermansh j 14B Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf. for ejendommen S¾lger Adresse Postnr. og by Birthe B hm Hermansh j 14B 8800 Viborg Dato 02.05.2016 Udl bsdato 02.05.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens

Læs mere

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur 1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur Forslaget til den ny juniorklub- og ungdomsklubstruktur har v ret sendt i hłring hos de berłrte institutioner i perioden fra 16. marts

Læs mere

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen.

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen. SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Vandret rapport UMV 2014

Vandret rapport UMV 2014 Rapporten er udarbejdet d.0-0-0 Vandret rapport UMV 0 Antal Inviterede Antal besvarede Undervisnings () () () () () Medie Ide & (0) m() () Grafisk() Design() 0 0 Svarprocent %,%,% 00%,% %,% %,%,% Samlet

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Simon Kiilerich Herning. EL:CON A/S Ryhavevej Aarhus V Tlf.:

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Simon Kiilerich Herning. EL:CON A/S Ryhavevej Aarhus V Tlf.: for ejendommen S¾lger Lone og Simon Kiilerich Adresse Hybenvej 3 Postnr. og by 7400 Herning Dato 25.02.2016 Udl bsdato 25.02.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed EL:CON A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Niels Erik Skov Olesen Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Niels Erik Skov Olesen Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf. for ejendommen S¾lger Niels Erik Skov Olesen Adresse Christiansvej 2 Postnr. og by 8800 Viborg Dato 12.04.2016 Udl bsdato 12.04.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej

Læs mere