Den danske aftalemodel er ikke truet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske aftalemodel er ikke truet"

Transkript

1

2 Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet Vigtige hensyn Historien taler for aftaler Konkrete forslag sådan gennemføres de bedst EU truer ikke den danske model Overenskomster vinder frem Diskutér på arbejdspladserne Vejen til målet Lovgivning eller kollektiv overenskomst? Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Lars Vegas Nielsen Tryk: Jydsk Centraltrykkeri Maj 2001 LO-Varenr.: 2213 ISBN: Hvordan kan fagbevægelsen bedst forbedre lønmodtagernes vilkår ved hjælp af aftaler med arbejdsgiverne eller gennem lovgivning? Hvilke midler skal vi f.eks. tage i brug for at skabe større tryghed i ansættelsen og sikre bedre vilkår for børnefamilier? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil prøve at besvare i denne pjece. I Danmark har vi jo en lang og stolt tradition for at regulere forholdene på arbejdsmarkedet gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. I udlandet taler man således om den danske aftalemodel. Men hvorfor er aftaler og forhandling egentlig det bedste? I pjecen ser vi på, hvad det er for nogle hensyn, der spiller ind, når man skal vælge mellem den ene og den anden metode. Og på, hvad der har været bestemmende for fagbevægelsens holdning op gennem tiden. Mere konkret ser vi på nogle af de mål, fagbevægelsen har sat sig. Her vil diskussionen ikke handle om, hvorvidt politikken er rigtig eller forkert, men hvordan den gennemføres bedst muligt. Afsnittet vil samtidig give et overblik over de eksisterende regler på en række centrale områder. Vi ser også på forholdene i en række udvalgte EU-lande for at få et fingerpeg om, hvordan EU-samarbejdet kan påvirke den danske aftalemodel. Endelig ser vi på udviklingen i overenskomstdækningen, og om den udgør en trussel. Den danske model er ikke truet, tør jeg godt røbe. Jeg vil heller ikke tøve med allerede nu at komme med den sammenfattende konklusion: Aftalevejen er stort set altid at foretrække, og bør afprøves grundigt først. Det er den af den simple grund, at arbejdsmarkedets parter bedst kender behovene på arbejdsmarkedet, og er i stand til at tage de nødvendige hensyn på forskellige områder. Pjecen henvender sig til tillidsrepræsentanter, som her vil kunne få et grundlag for at være med til at prioritere målene i de kommende OK-forhandlinger. Go læsning! Med venlig hilsen Tine Aurvig Brøndum, næstformand i LO

3 Vigtige hensyn Der er mange forskellige ting, man skal tage hensyn til, nœr man v¾lger mellem lovgivning og kollektive overenskomster for at nœ sine mœl. Her er nogle af de vigtigste overvejelser: Vil lovgivning svække organiseringen? Der er ikke tvivl om, at det styrker den faglige bevidsthed, nœr man selv er med til at fasts¾tte faglige krav. Og at lovgivning kan sv¾kke n dvendigheden af faglig kamp og dermed gœ ud over organiseringen. Funktion¾rloven er imidlertid et eksempel pœ, at det ikke beh ver at gœ sœdan. Loven var oprindelig et konservativt initiativ, der skulle bremse organiseringen af handels- og kontormedhj¾lpere. Fagbev¾gelsen modsatte sig da ogsœ i f rste omgang lovforslaget, men endte alligevel med at st tte funktion¾rloven. Det var efter at socialdemokratisk folketingsmedlem og senere HKformand Gustav Pedersen sammen med sin radikale folketingskollega Hassing-J rgensen havde omarbejdet det konservative lovforslag stort set til den udformning, funktion¾rloven har i dag. I loven blev retten til at organisere sig respekteret sœ meget, at strejkevarsler annullerede alle individuelle forpligtelser. Det blev ogsœ fastslœet, at arbejdsgiverens opsigelsesvarsel skulle v¾re indtil seks gange sœ langt som funktion¾rernes. Fagbev¾gelsen var altsœ oprindelig imod en s¾rlov for funktion¾rer, der ville skille denne gruppe ud fra arbejderne. Men da resultatet blev tilstr¾kkelig godt, ¾ndrede man holdning og st ttede loven. Og kontorfunktion¾rerne blev ved med at organisere sig og arbejde for nye, faglige mœl. Det rene politik? Det er ogsœ et oplagt sp rgsmœl, om lovgivning pœ et omrœde vil g re det umuligt at forhandle pœ omrœdet? Eller om det er muligt at bygge videre pœ en lovgivning med overenskomstbestemmelser? Reglerne om sygedagpenge er et eksempel pœ, at det sag- 3

4 4 tens kan lade sig g re at forbedre et lovgrundlag ved hj¾lp af overenskomster. Og pœ, at lovgivning ikke g r en fortsat faglig kamp umulig. PŒ sygedagpengeomrœdet er lovreglerne i de fleste overenskomster suppleret med aftaler, der stiller de ansatte bedre under sygdom end efter loven. Og l nmodtagernes rettigheder i forbindelse med sygdom har v¾ret h jt prioriteret ved de seneste overenskomstforhandlinger. Der er forskel på konflikter Er det en lovregel, der er grundlaget for en uenighed mellem arbejdsgivere og l nmodtagere, er det som udgangspunkt de civile domstole, der skal afg re den. G¾lder det en kollektiv overenskomst, skal den afg res i Arbejdsretten ved faglig voldgift eller i et afskedigelsesn¾vn. Det sidste er naturligvis at foretr¾kke. For her har man forstand pœ arbejdsmarkedet, og konflikterne l ses bœde hurtigere og billigere og med bedre mulighed for at opnœ forlig. Konfrontationer skal vælges med omhu Der er som n¾vnt forskellige eksempler pœ, at lovgivning ikke udelukker, at man senere forbedrer l nmodtagernes vilkœr gennem overenskomster. Men der er Žn god grund til at v¾re omhyggelig, nœr man v¾lger emner til lovgivning: Nemlig at lovgivning i mods¾tning til aftaler har en tendens til at bringe fagforbundene og arbejdsgiverforeningerne pœ konfrontationskurs. Hvis l nmodtagerne kr¾ver lovgivning, vil arbejdsgiverne betragte det som begr¾nsende for deres handlemuligheder. Der er forskel på forskelle PŒ nogle omrœder nyder de enkelte l nmodtagergrupper meget forskellige grader af beskyttelse. Der kan v¾re vidt forskellige opsigelsesvarsler, uden at der er en god grund til det. Hvad er f.eks. logikken i, at lagerekspedienten kan have et opsigelsesvarsel pœ seks mœneder, mens det mœske kun er pœ en enkelt mœned for lagermedhj¾lperen? Her kan lovgivning v¾re et n dvendigt middel, der sikrer alle den samme beskyttelse. Andre gange kan der v¾re gode grunde til, at en bestemt l nmodtagergruppe mœ leve med nogle regler, der er vidt forskellige fra de fleste andres. Et eksempel er de korte opsigelsesvarsler pœ fagomrœder, hvor det er usikkert, hvor meget arbejde der er fra dag til dag. Her er det bedst at bruge aftalemodellen frem for lovgivning, fordi der med aftaler kan tages specielle hensyn. Der skal værnes om den danske tradition Endelig skal man t¾nke pœ, at nœr folketingspolitikerne har v¾ret sœ varsomme med at lovgive om forhold pœ arbejdsmarkedet, sœ har det v¾ret udtryk for en respekt for den danske tradition for aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Hvis man systematisk begynder at bryde denne tradition, er der ikke tvivl om, at det vil have en selvforst¾rkende effekt, som for alvor vil s¾tte den danske aftalemodel under pres. 5

5 Historien taler for aftaler Ser man pœ historien, har fagbev¾gelsen altid sat sig imod lovgivning om helt grundl¾ggende forhold som l n og arbejdstid. Fagbev¾gelsen har arbejdet for at gennemf re alle EU-direktiver ved hj¾lp af kollektive overenskomster. I de fleste tilf¾lde har resultatet v¾ret lovgivning, som skal vige for tilsvarende rettigheder i kollektive overenskomster. Det er direktiverne om ligel n og ligebehandling eksempler pœ. Kun lovgivning i særlige tilfælde Fagbev¾gelsen har ogsœ altid sat sig imod lovgivning, som griber ind i retten til at forhandle og i mœden at organisere forhandlinger pœ. Man skal ikke s¾tte de parter, der bedst kender behovene pœ arbejdsmarkedet, uden for indflydelse. Generelt har fagbev¾gelsen altid foretrukket aftaler frem for lovgivning. Et eksempel er sp rgsmœlet om l noplysninger til brug for ligel nssager. F rst da det stod klart, at man ikke kunne nœ sit mœl gennem forhandling med arbejdsgiverne, gik fagbev¾gelsen ind for lovgivning. Selv om man har satset pœ at nœ resultater gennem overenskomster, har fagbev¾gelsen imidlertid aldrig sat sig imod, at de samme resultater er kommet til at g¾lde for alle l nmodtagere ved hj¾lp af lovgivning. Lovgivning kan sikre de svage NŒr fagbev¾gelsen har nsket lovgivning, har det typisk drejet sig om at sikre svage grupper pœ arbejdsmarkedet, som kun i begr¾nset omfang har v¾ret organiseret og d¾kket af en overenskomst. Det er l¾rlingelovgivningen et eksempel pœ. 7

6 Konkrete forslag sådan gennemføres de bedst LOÕs arbejdsretsudvalg har gennemgœet 24 forslag om forbedringer for l nmodtagerne, som kom frem pœ LOÕs kongres i I hvert tilf¾lde har udvalget vurderet, hvordan det politiske mœl i forslaget opnœs bedst muligt. I mere end to tredjedele af forslagene anbefales alene eller overvejende kollektive overenskomster. Det er bem¾rkelsesv¾rdigt, ikke mindst fordi mange af de gennemgœede forslag gœr ud pœ at ¾ndre en lovgivning, vi har i forvejen. Men valget mellem lovgivning og kollektive overenskomster er ikke et enten-eller. Ofte kr¾ver det et samspil mellem lovgivning og kollektive overenskomster at nœ sit mœl. Men hvis der er frit valg, er det de kollektive overenskomster, der fortsat og i stigende grad b r regulere forholdene pœ arbejdsmarkedet. Nedenfor gennemgœs otte af kongresforslagene for at vise de forskellige strenge, man skal spille pœ Ð ofte samtidig Ð nœr det g¾lder om at opnœ forbedringer. De gennemgœs pœ den mœde, at vi f rst ser pœ, hvordan reglerne er i dag Ð bœde med hensyn til overenskomster og eventuel lovgivning. Derefter ser vi pœ det mœl, fagbev¾gelsen har sat, og til sidst pœ de redskaber, der anbefales for at nœ mœlet. Lige og saglig behandling af de ansatte Redskab: Lovgivning, der dog viger for kollektive overenskomster med tilsvarende bestemmelser. Vi har ingen lov, der generelt stiller krav til arbejdsgiveren om saglighed i forbindelse med ans¾ttelsesforhold. Derimod er der tre love, som g r det ulovligt at diskriminere i n¾rmere beskrevne tilf¾lde. Danmark har v¾ret internationalt forpligtet til at gennemf re alle tre love. Et EU-direktiv har sœledes f rt til en generel lov om ligebehandling af m¾nd og kvinder. Den siger, at k nnene ikke mœ forskelsbehandles i ans¾ttelsesforhold. Ligel nsloven har et tilsvarende forbud mod at afl nne k nnene forskelligt. Endelig er der lov om for- 9

7 10 skelsbehandling pœ arbejdsmarkedet, der forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling pœ grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. Der er nu vedtaget regler i EU mod handicap- og aldersdiskrimination, som skal gennemf res i Danmark. Men man kan forestille sig alle mulige andre urimelige grunde til diskrimination: Udseende, hœrfarve, rygning, overv¾gt, h jde osv., osv. Fagbev¾gelsen nsker regler, der sikrer l nmodtagere mod diskrimination af enhver art. Reglerne skal g¾lde ved bes¾ttelsen af ledige stillinger og i alle sammenh¾nge under ans¾ttelsen: NŒr l nnen skal fasts¾ttes, nœr der skal forfremmes, forflyttes, tages beslutninger om efteruddannelse, afskediges mv. Og arbejdsgivere skal kunne bevise, at der kun er taget saglige hensyn. Reglerne skal g¾lde for alle pœ hele arbejdsmarkedet. Derfor er lovgivning det mest velegnede middel. Men loven skal vige for overenskomster med tilsvarende bestemmelser. De love, der i forvejen er om diskrimination, tillader alle, at reglerne i stedet fasts¾ttes ved kollektive overenskomster. Regler om ansættelsesprocedurer Redskab: Kollektive overenskomster for at styrke tillidsrepræsentantens rolle. Lovgivning for at regulere oplysningspligten. Her er der i virkeligheden tale om to forskellige forslag, hvor der anbefales to forskellige redskaber. Det ene handler om tillidsrepr¾sentantens indflydelse i en ans¾ttelsessituation. Det er et omrœde, der i dag ikke er lovgivet om, og som der kun er fœ og spredte bestemmelser om i de kollektive overenskomster. Fagbev¾gelsen vil sikre en ans ger ret til en samtale med tillidsrepr¾sentanten i virksomheden. Tillidsrepr¾sentanten skal samtidig sikres ret til at deltage i ans¾ttelsessamtaler og til at udtale sig om, hvem der skal ans¾ttes. Det er et mœl, som helt oplagt nœs bedst gennem kollektive overenskomster, som indeholder de vrige regler om tillidsrepr¾sentantens virksomhed. Den anden del af forslaget drejer sig om en ans gers pligt til at give oplysninger om sig selv i forbindelse med en ans¾ttelse. PŒ dette omrœder er der lovgivning, men reglerne beskytter kun ans geren pœ begr¾nsede omrœder. Lov om brug af helbredsoplysninger er Žn af reglerne. Fagbev¾gelsen mener, at den manglende beskyttelse er problematisk i en tid, hvor mange ans gere pr¾senteres for persontest og omfattende sp rgeskemaer med meget private sp rgsmœl. Samtidig bliver der oftere og oftere stillet krav om at vise straffeattest uanset hvilket job, der s ges. MŒlet er derfor et forbud mod, at en arbejdsgiver stiller sp rgsmœl, som er uden betydning for ans¾ttelsen. I forl¾ngelse af det skal der v¾re bestemmelser om, hvilke udskrifter af registre, persontest mv. en arbejdsgiver kan stille krav om. Det er et mœl, som bedst opnœs ved lovgivning, eftersom forslaget skal beskytte ans gere og ikke dem, der allerede er ansat. Ret til betalt frihed til efter- og videreuddannelse Redskab: Lovgivning og aftaler i samspil. Den enkelte l nmodtager har i dag meget fœ rettigheder, nœr det g¾lder uddannelse. Det er stort set overladt til arbejdsmarkedets parter og det kollektive aftalesystem at blive enige om individuelle og kollektive rettigheder til efter- og videreuddannelse. Med VEU-lovgivningen har l nmodtagerne fœet bedre mulighed for st tte til at deltage i efter- og videreuddannelse. Men st tten er helt afh¾ngig af uddannelsesbaggrund og den uddannelse, man v¾lger. Og der er f.eks. ingen lov, der sikrer l nmodtagerne ret til efteruddannelse og opkvalificering, hvis der f.eks. indf res ny teknologi eller laves om pœ organiseringen af arbejdet pœ virksomheden. PŒ det private arbejdsmarked kan man i de overenskomster, der er indgœet med Dansk Arbejdsgiverforening, se det gennemgœende tr¾k, at medarbejdere Ð hvis de vel at m¾rke opfylder et anciennitetskrav Ð har ret til frihed til uddannelse i to uger Œrligt, nogle dog kun Žn uge. Der skal tages hensyn til virksomheden, nœr man placerer sin efter- og videreuddannelse, og den skal v¾re relevant for virksomheden. Ingen af de eksisterende overenskomster n¾vner en forpligtelse hos arbejdsgiveren til 11

8 12 at planl¾gge uddannelse. PŒ det offentlige omrœde er der ved de seneste overenskomster indgœet mere eller mindre forpligtende aftaler om uddannelse. Men for KAD, SiD, SL, TL og Metal er der ingen s¾rlige rettigheder eller aftaler. Fagbev¾gelsen foreslœr en klar forbedring af mulighederne for betalt frihed til efter- og videreuddannelse. Uddannelse er i dag ikke prioriteret h jt nok til at kunne forhindre en udvikling, hvor arbejdsstyrken udvikler sig i et A- og et B-hold. Vi mener, at en individuel ret til betalt frihed til efter- og videreuddannelse Ð minimum to uger pr. Œr Ð b r kunne optjenes efter samme principper som ferie efter ferieloven. Retten skal kunne opspares og overf res i en periode pœ op til fem Œr. En sœdan lov b r suppleres med kollektive aftaler, som sikrer den enkelte l nmodtager ret til frihed til at deltage i voksen- og efteruddannelse af l¾ngere varighed med fuld d¾kning af tabt arbejdsfortjeneste. OgsŒ til opkvalificerende uddannelse af almen, faglig karakter efter eget valg. Aftaler b r f.eks. forpligte virksomhederne til at udarbejde Œrlige kompetence- og udviklingsplaner for virksomheden. Det er ogsœ gennem aftaler, at l nmodtagerne skal have styrket deres ret til efteruddannelse i forbindelse med st rre oml¾gninger pœ virksomhederne. Fuld løn under sygdom Redskab: Overvejende kollektive overenskomster. Det er bl.a. dagpengeloven, der sikrer l nmodtagernes retsstilling, nœr de ikke kan arbejde pœ grund af sygdom. Den sikrer dem bl.a. ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de har v¾ret ansat i de sidste 13 uger f r sygefrav¾ret og i den periode har v¾ret besk¾ftiget i mindst 120 timer. Ansatte hos en privat arbejdsgiver har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i de f rste to uger af sygeperioden. Herefter er kommunen if lge loven forpligtet til at udbetale dagpenge. Funktion¾rloven giver funktion¾ransatte s¾rlige rettigheder ved sygdom. Funktion¾ren fœr fuld l n under hele frav¾ret, hvis vedkommende vel at m¾rke ikke har pœdraget sig sygdommen ved fors¾t eller grov uagtsomhed Ð eller har fortiet sin sygdom ved ans¾ttelsen. PŒ det offentlige arbejdsmarked har stor set alle ansatte funktion¾r- eller funktion¾rlignende ans¾ttelsesvilkœr under sygdom, dvs. fuld l n. L n under sygdom har v¾ret et h jt prioriteret tema ved de senere overenskomstforhandlinger. Mange overenskomster pœ DA/LO-omrŒdet har derfor bestemmelser om l n under sygdom, som stiller de ansatte bedre under sygdom end efter dagpengeloven. Men typisk er der knyttet anciennitetskrav til retten til l n ved sygdom, og der er stor forskel pœ, i hvor mange uger og med hvor stor en procentdel, l ntabet d¾kkes. For enkelte overenskomster er der kun tale om to ugers l nd¾kning og kun op til et vist maksimum. Fagbev¾gelsen nsker, at alle l nmodtageren skal have fuld l n under sygdom pœ de funktion¾rlignende vilkœr, som er beskrevet ovenfor. Retten til fuld l n skal g¾lde under hele ans¾ttelsen, og sygom skal som hovedregel ikke v¾re gyldig grund til afskedigelse de f rste 120 dage inden for 12 mœneder. Sygdom er et omrœde, som er s¾rdeles velegnet til aftaleregulering som udbygning af eksisterende lovregler. Forslagene skal derfor gennemf - res overvejende ved kollektive overenskomster. Bedre vilkår for børnefamilier Redskab: Langt overvejende overenskomster. Kvindelige l nmodtagere har ret til frav¾r fra arbejdet pœ grund af graviditet og barsel op til fire uger f r f dslen. Det sikrer ÒLov om ligebehandling af m¾nd og kvinder med hensyn til besk¾ftigelse og barselsorlov mv.ó Efter f dslen har moderen if lge loven pligt til to ugers frav¾r og faderen ret til indtil to uger. For¾ldrene har tilsammen ret til at v¾re v¾k fra arbejdet i 26 uger efter f dslen Ð de 10 kan benyttes af faderen efter den 14. uge. To uger efter den 24. uge kan kun bruges af faderen. Med hensyn til afl nning er hovedreglen i de private overenskomster, at medarbejdere med ni mœneders anciennitet pœ f dselstidspunktet er berettiget til fuld l n i indtil 14 uger. En del nye, private overenskomster, hvoraf de fleste g¾lder fra maj 2003, har bestemmelser om fuld l n under bar- 13

9 14 sel Ð to uger for f¾dre og 14 uger for m dre. Anciennitetskravene varierer, men er h jst 12 mœneder. PŒ det kommunale- og amtskommunale omrœde er der normal l n under barsel, bœde for m¾nd og kvinder. PŒ nogle omrœder er der ogsœ indf rt to omsorgsdage med fuld l n pr. barn pr. Œr, indtil barnet fylder 8 Œr. Fagbev¾gelsen nsker v¾sentlige forbedringer af b rnefamiliernes vilkœr. Det drejer sig om fem forskellige forhold. SŒvel faderen som moderen skal have ret til fuld l n i forbindelse med frav¾r, der skyldes graviditet, barsel eller adoption. SŒdan noget er det oplagt at lave aftaler om i overenskomsterne. Det samme g¾lder kravet om, at alle smœb rnsfor¾ldre sikres adgang til et vist antal omsorgsdage Œrligt med fuld l n. Det kan v¾re en mulighed gennem lovgivning at etablere en fond, der sikrer en solidarisk finansiering af medarbejderens l n under barselsorlov, barns 1. sygedag og omsorgsdage. Lovgivning kan udligne de forskellige omkostninger, der ellers vil v¾re pœ henholdsvis de kvinde- og de mandsdominerede dele af arbejdsmarkedet. Hvis man vil undgœ lovgivning, kan man i stedet aftale Žn f¾lles fond pœ hovedorganisationsniveau for at sikre en solidarisk finansiering af bœde m¾nds og kvinders l n under barsel pœ hele arbejdsmarkedet. Fuld l n ved frav¾r i forbindelse med b rns alvorlige sygdom kunne ogsœ baseres pœ en sœdan fond. Endelig l¾gger kongresforslaget op til en forl¾ngelse af f¾dres barselsperiode. Det er noget, der skal opnœs gennem lovgivning. Men afl nningen i perioden vil v¾re aftalestof. Længere opsigelsesfrister Redskab: Overenskomst, hvis det er muligt. Ellers lovgivning. Funktion¾rloven har en bestemmelse om, at opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst en mœneds varsel i de f rste seks mœneder efter ans¾ttelsen, med tre mœneders varsel efter seks mœneders ans¾ttelse, og derefter med yderligere en mœneds varsel for hvert tredje ans¾ttelsesœr. Opsigelsesvarslet kan dog ikke blive l¾ngere end seks mœneder. I overenskomsterne er udviklingen gœet i retning af at sikre samme retskrav, og stort set alle ikke-funktion¾roverenskomster har opsigelsesbestemmelser. PŒ de fleste omrœder er der dog langt til funktion¾rlignende ans¾ttelsesvilkœr. I f.eks. Industriens Overenskomst siger reglerne, at ingen af parterne er forpligtede til at varsle en afbrydelse af et ans¾ttelsesforhold inden for de f rste seks mœneder. Efter to Œrs besk¾ftigelse er varslet fra arbejdsgiverens side pœ 28 dage. SŒ er der de tilf¾lde, hvor arbejdsforholdet ikke er omfattet af hverken lov- eller overenskomstbestemmelser. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er nogen varslingspligt. Her vil en dommer se pœ, hvad der normalt g¾lder i et tilsvarende ans¾ttelsesforhold Ð ofte vil man bruge opsigelsesreglerne i fagets overenskomst. Opsigelsesfrister er altsœ et omrœde, der er gennemreguleret af bœde lov- og overenskomstbestemmelser. Men der er Œbenlyse forskelle mellem l nmodtagernes retsbeskyttelse pœ dette omrœde afh¾ngig af, hvilke bestemmelser de h rer under. Nogle har ikke tiln¾rmelsesvis den tryghed i ans¾ttelsen, som andre har. Fagbev¾gelsen vil sikre alle l nmodtagere tryghed i ans¾ttelsen. Det kan g res ved at udbrede funktion¾rlovens regler om opsigelsesfrister Ð med et varsel fra arbejdsgiverens side fra en til seks mœneder, afh¾ngig af den ansattes anciennitet. Fra l nmodtagerens side vil varslet v¾re en mœned. Varslerne skal kunne forl¾nges for begge parter, men der skal ogsœ v¾re mulighed for at aftale pr vetid og indgœ ans¾ttelsesaftaler, der er begr¾nset i tid eller til bestemte opgaver. Hvis man i en branche enten generelt eller i en s¾rlig situation nsker, at varslerne s¾ttes ned eller falder helt bort, skal det godkendes pœ l nmodtagernes side af et landsd¾kkende fagforbund. Man skal fors ge at nœ dette mœl ved hj¾lp af overenskomster. Men kan det ikke lade sig g re, mœ man bruge lovgivning. Krav på fratrædelsesgodtgørelse Redskab: Både lovgivning og kollektive overenskomster. Der er bœde lov- og overenskomstbestemmelser om fratr¾delsesgodtg relse. Men ogsœ meget store forskelle pœ de en- 15

10 16 kelte l nmodtagergruppers ans¾ttelsesforhold. Mange l nmodtagere risikerer jeblikkelige konomiske problemer, hvis de afskediges. Funktion¾rloven giver en funktion¾r, der opsiges eller bortvises uberettiget efter mindst 12 Œrs uafbrudt ans¾ttelse, ret til en fratr¾delsesgodtg relse. Den er pœ en mœneds ekstra l n efter 12 Œrs ans¾ttelse, to mœneders ekstra l n efter 15 Œr og tre mœneders ekstra l n efter 18 Œr. Der er flere overenskomster for ikke-funktion¾rer, der sikrer fratr¾delsesgodtg relse. F.eks. en stor del af FOAÕs overenskomster for mœnedsl nnede, kommunalt ansatte og overenskomsten mellem NNF og Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger. Og i f¾llesoverenskomsterne inden for staten er ikkefunktion¾rer sikret en fratr¾delsesgodtg relse helt efter funktion¾rloven. Fagbev¾gelsen nsker imidlertid regler, der sikrer alle l nmodtagere mod jeblikkelige konomiske problemer, hvis de bliver afskediget efter at have v¾ret ansat lang tid pœ en virksomhed. MŒlet er, at en arbejdsgiver skal betale et bel b, der svarer til henholdsvis en, to, tre eller fire mœneders l n ved fratr¾delsen, hvis en l nmodtager opsiges efter at have v¾ret besk¾ftiget i samme virksomhed i to, fem 10 eller 20 Œr. Med forslaget er der lagt op til en forbedring af funktion¾rlovens ordning. Derfor er det n dvendigt med bœde lovgivning og overenskomstm¾ssige aftaler. Ret til genansættelse Redskab: Kollektive overenskomster. Der findes ingen lovregler, der drejer sig om genans¾ttelse af medarbejdere, som tidligere er blevet afskediget pœ grund af mangel pœ arbejde. Det n¾rmeste, man har v¾ret, var da LO i 1984 kom med forslag til et udvalg, der arbejdede med en revision af funktion¾rloven. Forslaget gik ud pœ at sikre en funktion¾r, som f r sin fratr¾delse havde v¾ret ansat i 12 mœneder, ret til genans¾ttelse, hvis vedkommende skriftligt havde udtrykt nske om det, da han fratrœdte, og i vrigt havde kvalifikationer til den nye ans¾ttelse. I overenskomsterne er der kun spredte bestemmelser. I F¾llesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er der en henstilling til styrelserne om at tilgodese personer, som tidligere er blevet afskediget som f lge af rationaliseringer, oml¾gninger mv., ved nye ans¾ttelser. Ved st rre afskedigelser i st rre virksomheder laves der ofte regler om en jobbank, der giver de afskedigede fortrinsret til stillinger, der senere bliver ledige. Nogle gange er der kun tale om et ledelsesreglement, men der kan ogsœ v¾re tale om forpligtende lokalaftaler. I de almindelige fagoverenskomster skal man lede l¾nge efter bestemmelser om genans¾ttelse. I HKÕs overenskomst med Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger finder man dog en bestemmelse, der tilgodeser medarbejdere, som opsiges pœ grund af struktur¾ndringer, konomi mv. De skal i f rste omgang fors ges omplaceret og Ð hvis det ikke er muligt Ð stœ i en jobbank i 12 mœneder. Fagbev¾gelsen nsker at sikre fortrinsret for l nmodtagere, der er blevet afskediget pœ grund af arbejdsmangel, til tilsvarende stillinger, som skal bes¾ttes pœ virksomheden inden for det n¾ste Œr. Hvis flere personer fœr fortrinsret til samme job efter den bestemmelse, skal ancienniteten v¾re afg - rende. Dog skal sikkerheds- og tillidsrepr¾sentanter genans¾ttes som de f rste. Eftersom der ikke er lovregler pœ omrœdet, men kun spredte overenskomstbestemmelser, mœ fagbev¾gelsen i f rste omgang s ge at nœ sit mœl med kollektive overenskomster. Men kan aftaler ikke opnœs, mœ man overveje lovgivning Ð i trœd med det forslag, LO kom med i

11 EU truer ikke den danske model Der er intet, der tyder pœ, at EU vil udhule den danske aftalemodel. Overenskomster spiller en afg rende rolle for ansattes vilkœr i st rstedelen af de europ¾iske medlemsstater, og aftalemetoden er oven i k bet i v¾kst. Det g¾lder bœde pœ EU-plan og i de enkelte medlemslande. Arbejdsmarkedets parter har alle muligheder Arbejdsmarkedets parter har med Amsterdam-traktaten fœet retskrav pœ at blive inddraget i lovgivningsprocessen i EU. Hvis parterne nsker det, kan de indgœ aftaler, som fortr¾nger yderligere lovgivningsinitiativer fra Kommissionen. Arbejdsmarkedets parter har med andre ord alle muligheder for at spille hovedrollen, nœr det drejer sig om at regulere arbejdsmarkedet i EU ved aftaler. Metoderne i de andre EU-lande Hvis man ser pœ, hvordan arbejdsmarkedet er reguleret i de vrige EU-lande, er der fire instrumenter, der gœr igen: Forfatning, lovgivning, kollektive overenskomster og individuelle aftaler. Forskellene mellem landene ligger i, hvilke af de fire reguleringsmekanismer, man fortrinsvis anvender. Storbritannien skiller sig ud som det eneste land, hvor kollektive overenskomster spiller en mindre v¾sentlig rolle. I alle de vrige lande er aftaler mellem arbejdsmarkedets parter en fremtr¾dende reguleringsmetode, selv om der naturligvis er forskelle i overenskomsternes andel af den samlede regulering. Bortset igen fra Storbritannien er et andet f¾llestr¾k, at overenskomster har en forholdsvis stor udbredelses- eller d¾kningsgrad. OgsŒ i de lande, hvor lovgivning overvejende regulerer arbejdsmarkedet, er st rstedelen af de ansatte alligevel omfattet af overenskomster. Det skyldes, at overenskomster g res almengyldige ved love eller dekreter. I Danmark, Sverige, Italien og Finland bruges der overve- 19

12 20 jende kollektive overenskomster til at regulere arbejdsmarkedet. F¾lles for disse lande er ogsœ en h j organiseringsgrad Ð mellem 70 og 85 pct. I Tyskland og Belgien er det sv¾rt at afg re, om det er aftaler eller lovgivning, der f rst og fremmest regulerer arbejdsmarkedet. I Belgien synes tendensen imidlertid at gœ i retning af mere regulering ved hj¾lp af overenskomster pœ bekostning af lovgivning. I Holland, Luxembourg, Frankrig og Spanien er statens indblanding i arbejdsmarkedsforhold stor, selv om der er tendens til, at den bliver mindre i Spanien. Men at en mindre del af reglerne pœ arbejdsmarkedet bygger pœ kollektive overenskomster beh ver ikke at betyde, at fagbev¾gelsen samlet set har mindre indflydelse pœ forholdene end i andre lande. For s¾rlig i Frankrig og Spanien deltager arbejdsmarkedets parter i det lovforberedende arbejde og i den efterf lgende forvaltning af arbejdsmarkedets regler. 21

13 Overenskomster vinder frem Globalisering, IT-sektorens v¾kst og e-handelens udbredelse. Sammen med den stigende EU-regulering bruges det som argumenter for, at den del af arbejdsmarkedet, der er d¾kket af overenskomster, bliver mindre. Det passer bare ikke. Efter vores bedste beregninger er overenskomstd¾kningen vokset i den sidste halvdel af 1990Õerne. 71 pct. af l nmodtagerne pœ det private arbejdsmarked og 83 pct. pœ hele arbejdsmarkedet er d¾kket af overenskomster, og hverken globalisering eller EU-regulering synes at pœvirke overenskomstd¾kningen negativt. Mere fokus på arbejdspladserne Der kan v¾re flere forklaringer: Mere fokus pœ arbejdspladerne i det faglige arbejde har fœet forbundene til at ge indsatsen for at fœ overenskomstd¾kket deres medlemmer. Ligeledes har EU-direktiverne givet forbundene en anden forstœelse for betydningen af, at medlemmerne er d¾kket af en overenskomst. Bl.a. har de fœet jnene op for det nyttige i at kombinere EU-direktivernes individuelle rettigheder med overenskomsternes kollektive rettigheder. Ubegrundet frygt Stigningen i overenskomstd¾kningen finder is¾r sted blandt de privatansatte funktion¾rer. Man kunne have frygtet, at privatansatte funktion¾rer i IT-virksomheder og inden for e-handel i stadig mindre grad ville v¾re overenskomstd¾kket. Det er ikke tilf¾ldet. Det er is¾r blandt teknikere Ð bl.a. IT-teknikere Ð at stigningen har v¾ret betydelig, men ogsœ blandt fagl¾rte arbejdere. Ser man pœ brancher, er det is¾r transport- og handelsbranchen, der har oplevet store stigninger i overenskomstd¾kningen. Netop handel og finans er omrœder, som er st¾rkt pœvirket af de nye konomiske udfordringer. Derfor er det interessant og opmuntrende, at 23

14 Diskutér på arbejdspladserne 24 disse branchers overenskomstd¾kning ikke er pœvirket negativt. PŒ den anden side er der en faldende overenskomstd¾kning inden for privat forretningsservice. Der er med andre ord tendenser, som peger i begge retninger. Men det overordnede billede er, at udviklingen i overenskomstd¾kningen st tter en fortsat brug af den danske aftalemodel. Som det fremgœr af denne pjece, er det n¾sten altid bedst at opnœ sine faglige mœl gennem forhandlinger og aftaler med arbejdsgiverne. Kun hvis det ikke lader sig g re, mœ man overveje lovgivning. Heller ikke EU-samarbejdet eller udviklingen i overenskomstd¾kningen truer den danske aftalemodel. Det vil altsœ ogsœ i fremtiden overvejende v¾re overenskomster, der kommer til at bestemme forholdene pœ arbejdsmarkedet. Og vi vil opfordre til, at tillidsrepr¾sentanter nu tager en diskussion pœ arbejdspladsen om de forskellige faglige mœl, og pœ det grundlag spiller ind i dialogen om prioriteringen i de kommende overenskomstforhandlinger. nsker du en mere detaljeret analyse og en komplet liste over de forslag, som blev forelagt LOÕs kongres i 1999, kan man rekvirere ÒFremtidens arbejdsret Ð lovgivning og/eller kollektive overenskomsteró (214 sider). Det kan ske i LOÕs pjecebestilling, tlf Prisen er 80 kr. 25

15 Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf.: Fax: Web: LO-Varenr.: 2213 ISBN:

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 Landsorganisationen i Danmark LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Juni 2002 Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorgansationen i Danmark Juni

Læs mere

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis:

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis: Titel: ÓTypehuskatalogÓ Tema: ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002 Forfattere: Kurt RenŽ Madsen Johnny H. Ryser Synopsis: Der udvikles et web typehuskatalog for

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Skoleleder og. overenskomstansat. er du. overenskomstansat. og bekymret for at blive. afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN

Skoleleder og. overenskomstansat. er du. overenskomstansat. og bekymret for at blive. afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN Skoleleder og overenskomstansat er du overenskomstansat og bekymret for at blive afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN 1 når dit Der kan af mange årsager opstå en risiko for, at din arbejdsgiver

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl Data warehousing og Knowledge Management Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl AALBORG UNIVERSITET MASTER i INFORMATIONSTEKNOLOGI, INDUSTRIEL IT (MII) PROJEKT GRUPPE: IT i BYGGERIET & IT i INDUSTRIEL

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere Cirkulære: Cirkulære nr. 003 Udgivet første gang 12-11-1996 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleret senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under 7.3 Indhold Man kan ikke

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning Installations- og brugervejledning Installasjons- og brukerveiledning Asettelu ja pšivittšinen kšyttš Handbok fšr installation och daglig anvšndning MAEUL0018 Dansk Alle rettigheder forbeholdes. Ingen

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 INDHOLD Ny lovgivning i folketings ret 2007/2008 ndring af lov om europ iske samarbejdsudvalg (Udvidelse af antallet af

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015

TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015 TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC September 2015 VUC er den ansættende myndighed, der ansætter og afskediger medarbejderne. Begrænsninger i afskedigelsesretten: Krav om saglighed/rimelighed Særlig beskyttelse

Læs mere

InstallationshŒndbog

InstallationshŒndbog Inkjet farveprinter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne publikation mœ reproduceres, opbevares i elektroniske anl¾g eller overf res i nogen form eller pœ nogen mœde - det v¾re sig mekanisk,

Læs mere

Når dit job er i fare

Når dit job er i fare Når dit job er i fare Overenskomstansatte Danmarks Lærerforening Telefontavle Danmarks Lærerforening 33 69 63 00 Lokalkreds Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Ansættelsesret. FFD/twn-2013 1

Ansættelsesret. FFD/twn-2013 1 Ansættelsesret FFD/twn-2013 1 Ansættelsesret 1. Arbejdsret 2. Generelle spilleregler 3. Ansættelsesaftalens indhold 4. Funktionærret 5. Ansættelse og ophør 6. Lovligt forfald: - 6.1 Sygdom - 6.2 Barsel

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode.

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode. Orientering Landsoverenskomsten for IT Indgåelse af aftale på ITområdet Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om Strategiske fornyelse af overvejelser:

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Kultur og religion i palliationen

Kultur og religion i palliationen Kultur og religion i palliationen Lommebog udarbejdet af medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben: Irene Hou Dziemieszka Johansen Natasja Holk Lønborg Bramsen Anni Mundbjerg Jette Elkær Januar

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Arkitektur og Virtual Reality

Arkitektur og Virtual Reality Arkitektur og Virtual Reality Speciale, informationsvidenskab, Aarhus Universitet Maj 1999 Af Morten Sams (93 11 17) og Bj rn Popp (93 12 47) Vejleder: Peter B gh Andersen Indhold Kurzfassung 2 Indledning

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Orientering 7. marts 2014 Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Den 6. marts 2014 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen Strategiske overvejelser: indgået

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere