Den danske aftalemodel er ikke truet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske aftalemodel er ikke truet"

Transkript

1

2 Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet Vigtige hensyn Historien taler for aftaler Konkrete forslag sådan gennemføres de bedst EU truer ikke den danske model Overenskomster vinder frem Diskutér på arbejdspladserne Vejen til målet Lovgivning eller kollektiv overenskomst? Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Lars Vegas Nielsen Tryk: Jydsk Centraltrykkeri Maj 2001 LO-Varenr.: 2213 ISBN: Hvordan kan fagbevægelsen bedst forbedre lønmodtagernes vilkår ved hjælp af aftaler med arbejdsgiverne eller gennem lovgivning? Hvilke midler skal vi f.eks. tage i brug for at skabe større tryghed i ansættelsen og sikre bedre vilkår for børnefamilier? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil prøve at besvare i denne pjece. I Danmark har vi jo en lang og stolt tradition for at regulere forholdene på arbejdsmarkedet gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. I udlandet taler man således om den danske aftalemodel. Men hvorfor er aftaler og forhandling egentlig det bedste? I pjecen ser vi på, hvad det er for nogle hensyn, der spiller ind, når man skal vælge mellem den ene og den anden metode. Og på, hvad der har været bestemmende for fagbevægelsens holdning op gennem tiden. Mere konkret ser vi på nogle af de mål, fagbevægelsen har sat sig. Her vil diskussionen ikke handle om, hvorvidt politikken er rigtig eller forkert, men hvordan den gennemføres bedst muligt. Afsnittet vil samtidig give et overblik over de eksisterende regler på en række centrale områder. Vi ser også på forholdene i en række udvalgte EU-lande for at få et fingerpeg om, hvordan EU-samarbejdet kan påvirke den danske aftalemodel. Endelig ser vi på udviklingen i overenskomstdækningen, og om den udgør en trussel. Den danske model er ikke truet, tør jeg godt røbe. Jeg vil heller ikke tøve med allerede nu at komme med den sammenfattende konklusion: Aftalevejen er stort set altid at foretrække, og bør afprøves grundigt først. Det er den af den simple grund, at arbejdsmarkedets parter bedst kender behovene på arbejdsmarkedet, og er i stand til at tage de nødvendige hensyn på forskellige områder. Pjecen henvender sig til tillidsrepræsentanter, som her vil kunne få et grundlag for at være med til at prioritere målene i de kommende OK-forhandlinger. Go læsning! Med venlig hilsen Tine Aurvig Brøndum, næstformand i LO

3 Vigtige hensyn Der er mange forskellige ting, man skal tage hensyn til, nœr man v¾lger mellem lovgivning og kollektive overenskomster for at nœ sine mœl. Her er nogle af de vigtigste overvejelser: Vil lovgivning svække organiseringen? Der er ikke tvivl om, at det styrker den faglige bevidsthed, nœr man selv er med til at fasts¾tte faglige krav. Og at lovgivning kan sv¾kke n dvendigheden af faglig kamp og dermed gœ ud over organiseringen. Funktion¾rloven er imidlertid et eksempel pœ, at det ikke beh ver at gœ sœdan. Loven var oprindelig et konservativt initiativ, der skulle bremse organiseringen af handels- og kontormedhj¾lpere. Fagbev¾gelsen modsatte sig da ogsœ i f rste omgang lovforslaget, men endte alligevel med at st tte funktion¾rloven. Det var efter at socialdemokratisk folketingsmedlem og senere HKformand Gustav Pedersen sammen med sin radikale folketingskollega Hassing-J rgensen havde omarbejdet det konservative lovforslag stort set til den udformning, funktion¾rloven har i dag. I loven blev retten til at organisere sig respekteret sœ meget, at strejkevarsler annullerede alle individuelle forpligtelser. Det blev ogsœ fastslœet, at arbejdsgiverens opsigelsesvarsel skulle v¾re indtil seks gange sœ langt som funktion¾rernes. Fagbev¾gelsen var altsœ oprindelig imod en s¾rlov for funktion¾rer, der ville skille denne gruppe ud fra arbejderne. Men da resultatet blev tilstr¾kkelig godt, ¾ndrede man holdning og st ttede loven. Og kontorfunktion¾rerne blev ved med at organisere sig og arbejde for nye, faglige mœl. Det rene politik? Det er ogsœ et oplagt sp rgsmœl, om lovgivning pœ et omrœde vil g re det umuligt at forhandle pœ omrœdet? Eller om det er muligt at bygge videre pœ en lovgivning med overenskomstbestemmelser? Reglerne om sygedagpenge er et eksempel pœ, at det sag- 3

4 4 tens kan lade sig g re at forbedre et lovgrundlag ved hj¾lp af overenskomster. Og pœ, at lovgivning ikke g r en fortsat faglig kamp umulig. PŒ sygedagpengeomrœdet er lovreglerne i de fleste overenskomster suppleret med aftaler, der stiller de ansatte bedre under sygdom end efter loven. Og l nmodtagernes rettigheder i forbindelse med sygdom har v¾ret h jt prioriteret ved de seneste overenskomstforhandlinger. Der er forskel på konflikter Er det en lovregel, der er grundlaget for en uenighed mellem arbejdsgivere og l nmodtagere, er det som udgangspunkt de civile domstole, der skal afg re den. G¾lder det en kollektiv overenskomst, skal den afg res i Arbejdsretten ved faglig voldgift eller i et afskedigelsesn¾vn. Det sidste er naturligvis at foretr¾kke. For her har man forstand pœ arbejdsmarkedet, og konflikterne l ses bœde hurtigere og billigere og med bedre mulighed for at opnœ forlig. Konfrontationer skal vælges med omhu Der er som n¾vnt forskellige eksempler pœ, at lovgivning ikke udelukker, at man senere forbedrer l nmodtagernes vilkœr gennem overenskomster. Men der er Žn god grund til at v¾re omhyggelig, nœr man v¾lger emner til lovgivning: Nemlig at lovgivning i mods¾tning til aftaler har en tendens til at bringe fagforbundene og arbejdsgiverforeningerne pœ konfrontationskurs. Hvis l nmodtagerne kr¾ver lovgivning, vil arbejdsgiverne betragte det som begr¾nsende for deres handlemuligheder. Der er forskel på forskelle PŒ nogle omrœder nyder de enkelte l nmodtagergrupper meget forskellige grader af beskyttelse. Der kan v¾re vidt forskellige opsigelsesvarsler, uden at der er en god grund til det. Hvad er f.eks. logikken i, at lagerekspedienten kan have et opsigelsesvarsel pœ seks mœneder, mens det mœske kun er pœ en enkelt mœned for lagermedhj¾lperen? Her kan lovgivning v¾re et n dvendigt middel, der sikrer alle den samme beskyttelse. Andre gange kan der v¾re gode grunde til, at en bestemt l nmodtagergruppe mœ leve med nogle regler, der er vidt forskellige fra de fleste andres. Et eksempel er de korte opsigelsesvarsler pœ fagomrœder, hvor det er usikkert, hvor meget arbejde der er fra dag til dag. Her er det bedst at bruge aftalemodellen frem for lovgivning, fordi der med aftaler kan tages specielle hensyn. Der skal værnes om den danske tradition Endelig skal man t¾nke pœ, at nœr folketingspolitikerne har v¾ret sœ varsomme med at lovgive om forhold pœ arbejdsmarkedet, sœ har det v¾ret udtryk for en respekt for den danske tradition for aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Hvis man systematisk begynder at bryde denne tradition, er der ikke tvivl om, at det vil have en selvforst¾rkende effekt, som for alvor vil s¾tte den danske aftalemodel under pres. 5

5 Historien taler for aftaler Ser man pœ historien, har fagbev¾gelsen altid sat sig imod lovgivning om helt grundl¾ggende forhold som l n og arbejdstid. Fagbev¾gelsen har arbejdet for at gennemf re alle EU-direktiver ved hj¾lp af kollektive overenskomster. I de fleste tilf¾lde har resultatet v¾ret lovgivning, som skal vige for tilsvarende rettigheder i kollektive overenskomster. Det er direktiverne om ligel n og ligebehandling eksempler pœ. Kun lovgivning i særlige tilfælde Fagbev¾gelsen har ogsœ altid sat sig imod lovgivning, som griber ind i retten til at forhandle og i mœden at organisere forhandlinger pœ. Man skal ikke s¾tte de parter, der bedst kender behovene pœ arbejdsmarkedet, uden for indflydelse. Generelt har fagbev¾gelsen altid foretrukket aftaler frem for lovgivning. Et eksempel er sp rgsmœlet om l noplysninger til brug for ligel nssager. F rst da det stod klart, at man ikke kunne nœ sit mœl gennem forhandling med arbejdsgiverne, gik fagbev¾gelsen ind for lovgivning. Selv om man har satset pœ at nœ resultater gennem overenskomster, har fagbev¾gelsen imidlertid aldrig sat sig imod, at de samme resultater er kommet til at g¾lde for alle l nmodtagere ved hj¾lp af lovgivning. Lovgivning kan sikre de svage NŒr fagbev¾gelsen har nsket lovgivning, har det typisk drejet sig om at sikre svage grupper pœ arbejdsmarkedet, som kun i begr¾nset omfang har v¾ret organiseret og d¾kket af en overenskomst. Det er l¾rlingelovgivningen et eksempel pœ. 7

6 Konkrete forslag sådan gennemføres de bedst LOÕs arbejdsretsudvalg har gennemgœet 24 forslag om forbedringer for l nmodtagerne, som kom frem pœ LOÕs kongres i I hvert tilf¾lde har udvalget vurderet, hvordan det politiske mœl i forslaget opnœs bedst muligt. I mere end to tredjedele af forslagene anbefales alene eller overvejende kollektive overenskomster. Det er bem¾rkelsesv¾rdigt, ikke mindst fordi mange af de gennemgœede forslag gœr ud pœ at ¾ndre en lovgivning, vi har i forvejen. Men valget mellem lovgivning og kollektive overenskomster er ikke et enten-eller. Ofte kr¾ver det et samspil mellem lovgivning og kollektive overenskomster at nœ sit mœl. Men hvis der er frit valg, er det de kollektive overenskomster, der fortsat og i stigende grad b r regulere forholdene pœ arbejdsmarkedet. Nedenfor gennemgœs otte af kongresforslagene for at vise de forskellige strenge, man skal spille pœ Ð ofte samtidig Ð nœr det g¾lder om at opnœ forbedringer. De gennemgœs pœ den mœde, at vi f rst ser pœ, hvordan reglerne er i dag Ð bœde med hensyn til overenskomster og eventuel lovgivning. Derefter ser vi pœ det mœl, fagbev¾gelsen har sat, og til sidst pœ de redskaber, der anbefales for at nœ mœlet. Lige og saglig behandling af de ansatte Redskab: Lovgivning, der dog viger for kollektive overenskomster med tilsvarende bestemmelser. Vi har ingen lov, der generelt stiller krav til arbejdsgiveren om saglighed i forbindelse med ans¾ttelsesforhold. Derimod er der tre love, som g r det ulovligt at diskriminere i n¾rmere beskrevne tilf¾lde. Danmark har v¾ret internationalt forpligtet til at gennemf re alle tre love. Et EU-direktiv har sœledes f rt til en generel lov om ligebehandling af m¾nd og kvinder. Den siger, at k nnene ikke mœ forskelsbehandles i ans¾ttelsesforhold. Ligel nsloven har et tilsvarende forbud mod at afl nne k nnene forskelligt. Endelig er der lov om for- 9

7 10 skelsbehandling pœ arbejdsmarkedet, der forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling pœ grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. Der er nu vedtaget regler i EU mod handicap- og aldersdiskrimination, som skal gennemf res i Danmark. Men man kan forestille sig alle mulige andre urimelige grunde til diskrimination: Udseende, hœrfarve, rygning, overv¾gt, h jde osv., osv. Fagbev¾gelsen nsker regler, der sikrer l nmodtagere mod diskrimination af enhver art. Reglerne skal g¾lde ved bes¾ttelsen af ledige stillinger og i alle sammenh¾nge under ans¾ttelsen: NŒr l nnen skal fasts¾ttes, nœr der skal forfremmes, forflyttes, tages beslutninger om efteruddannelse, afskediges mv. Og arbejdsgivere skal kunne bevise, at der kun er taget saglige hensyn. Reglerne skal g¾lde for alle pœ hele arbejdsmarkedet. Derfor er lovgivning det mest velegnede middel. Men loven skal vige for overenskomster med tilsvarende bestemmelser. De love, der i forvejen er om diskrimination, tillader alle, at reglerne i stedet fasts¾ttes ved kollektive overenskomster. Regler om ansættelsesprocedurer Redskab: Kollektive overenskomster for at styrke tillidsrepræsentantens rolle. Lovgivning for at regulere oplysningspligten. Her er der i virkeligheden tale om to forskellige forslag, hvor der anbefales to forskellige redskaber. Det ene handler om tillidsrepr¾sentantens indflydelse i en ans¾ttelsessituation. Det er et omrœde, der i dag ikke er lovgivet om, og som der kun er fœ og spredte bestemmelser om i de kollektive overenskomster. Fagbev¾gelsen vil sikre en ans ger ret til en samtale med tillidsrepr¾sentanten i virksomheden. Tillidsrepr¾sentanten skal samtidig sikres ret til at deltage i ans¾ttelsessamtaler og til at udtale sig om, hvem der skal ans¾ttes. Det er et mœl, som helt oplagt nœs bedst gennem kollektive overenskomster, som indeholder de vrige regler om tillidsrepr¾sentantens virksomhed. Den anden del af forslaget drejer sig om en ans gers pligt til at give oplysninger om sig selv i forbindelse med en ans¾ttelse. PŒ dette omrœder er der lovgivning, men reglerne beskytter kun ans geren pœ begr¾nsede omrœder. Lov om brug af helbredsoplysninger er Žn af reglerne. Fagbev¾gelsen mener, at den manglende beskyttelse er problematisk i en tid, hvor mange ans gere pr¾senteres for persontest og omfattende sp rgeskemaer med meget private sp rgsmœl. Samtidig bliver der oftere og oftere stillet krav om at vise straffeattest uanset hvilket job, der s ges. MŒlet er derfor et forbud mod, at en arbejdsgiver stiller sp rgsmœl, som er uden betydning for ans¾ttelsen. I forl¾ngelse af det skal der v¾re bestemmelser om, hvilke udskrifter af registre, persontest mv. en arbejdsgiver kan stille krav om. Det er et mœl, som bedst opnœs ved lovgivning, eftersom forslaget skal beskytte ans gere og ikke dem, der allerede er ansat. Ret til betalt frihed til efter- og videreuddannelse Redskab: Lovgivning og aftaler i samspil. Den enkelte l nmodtager har i dag meget fœ rettigheder, nœr det g¾lder uddannelse. Det er stort set overladt til arbejdsmarkedets parter og det kollektive aftalesystem at blive enige om individuelle og kollektive rettigheder til efter- og videreuddannelse. Med VEU-lovgivningen har l nmodtagerne fœet bedre mulighed for st tte til at deltage i efter- og videreuddannelse. Men st tten er helt afh¾ngig af uddannelsesbaggrund og den uddannelse, man v¾lger. Og der er f.eks. ingen lov, der sikrer l nmodtagerne ret til efteruddannelse og opkvalificering, hvis der f.eks. indf res ny teknologi eller laves om pœ organiseringen af arbejdet pœ virksomheden. PŒ det private arbejdsmarked kan man i de overenskomster, der er indgœet med Dansk Arbejdsgiverforening, se det gennemgœende tr¾k, at medarbejdere Ð hvis de vel at m¾rke opfylder et anciennitetskrav Ð har ret til frihed til uddannelse i to uger Œrligt, nogle dog kun Žn uge. Der skal tages hensyn til virksomheden, nœr man placerer sin efter- og videreuddannelse, og den skal v¾re relevant for virksomheden. Ingen af de eksisterende overenskomster n¾vner en forpligtelse hos arbejdsgiveren til 11

8 12 at planl¾gge uddannelse. PŒ det offentlige omrœde er der ved de seneste overenskomster indgœet mere eller mindre forpligtende aftaler om uddannelse. Men for KAD, SiD, SL, TL og Metal er der ingen s¾rlige rettigheder eller aftaler. Fagbev¾gelsen foreslœr en klar forbedring af mulighederne for betalt frihed til efter- og videreuddannelse. Uddannelse er i dag ikke prioriteret h jt nok til at kunne forhindre en udvikling, hvor arbejdsstyrken udvikler sig i et A- og et B-hold. Vi mener, at en individuel ret til betalt frihed til efter- og videreuddannelse Ð minimum to uger pr. Œr Ð b r kunne optjenes efter samme principper som ferie efter ferieloven. Retten skal kunne opspares og overf res i en periode pœ op til fem Œr. En sœdan lov b r suppleres med kollektive aftaler, som sikrer den enkelte l nmodtager ret til frihed til at deltage i voksen- og efteruddannelse af l¾ngere varighed med fuld d¾kning af tabt arbejdsfortjeneste. OgsŒ til opkvalificerende uddannelse af almen, faglig karakter efter eget valg. Aftaler b r f.eks. forpligte virksomhederne til at udarbejde Œrlige kompetence- og udviklingsplaner for virksomheden. Det er ogsœ gennem aftaler, at l nmodtagerne skal have styrket deres ret til efteruddannelse i forbindelse med st rre oml¾gninger pœ virksomhederne. Fuld løn under sygdom Redskab: Overvejende kollektive overenskomster. Det er bl.a. dagpengeloven, der sikrer l nmodtagernes retsstilling, nœr de ikke kan arbejde pœ grund af sygdom. Den sikrer dem bl.a. ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de har v¾ret ansat i de sidste 13 uger f r sygefrav¾ret og i den periode har v¾ret besk¾ftiget i mindst 120 timer. Ansatte hos en privat arbejdsgiver har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i de f rste to uger af sygeperioden. Herefter er kommunen if lge loven forpligtet til at udbetale dagpenge. Funktion¾rloven giver funktion¾ransatte s¾rlige rettigheder ved sygdom. Funktion¾ren fœr fuld l n under hele frav¾ret, hvis vedkommende vel at m¾rke ikke har pœdraget sig sygdommen ved fors¾t eller grov uagtsomhed Ð eller har fortiet sin sygdom ved ans¾ttelsen. PŒ det offentlige arbejdsmarked har stor set alle ansatte funktion¾r- eller funktion¾rlignende ans¾ttelsesvilkœr under sygdom, dvs. fuld l n. L n under sygdom har v¾ret et h jt prioriteret tema ved de senere overenskomstforhandlinger. Mange overenskomster pœ DA/LO-omrŒdet har derfor bestemmelser om l n under sygdom, som stiller de ansatte bedre under sygdom end efter dagpengeloven. Men typisk er der knyttet anciennitetskrav til retten til l n ved sygdom, og der er stor forskel pœ, i hvor mange uger og med hvor stor en procentdel, l ntabet d¾kkes. For enkelte overenskomster er der kun tale om to ugers l nd¾kning og kun op til et vist maksimum. Fagbev¾gelsen nsker, at alle l nmodtageren skal have fuld l n under sygdom pœ de funktion¾rlignende vilkœr, som er beskrevet ovenfor. Retten til fuld l n skal g¾lde under hele ans¾ttelsen, og sygom skal som hovedregel ikke v¾re gyldig grund til afskedigelse de f rste 120 dage inden for 12 mœneder. Sygdom er et omrœde, som er s¾rdeles velegnet til aftaleregulering som udbygning af eksisterende lovregler. Forslagene skal derfor gennemf - res overvejende ved kollektive overenskomster. Bedre vilkår for børnefamilier Redskab: Langt overvejende overenskomster. Kvindelige l nmodtagere har ret til frav¾r fra arbejdet pœ grund af graviditet og barsel op til fire uger f r f dslen. Det sikrer ÒLov om ligebehandling af m¾nd og kvinder med hensyn til besk¾ftigelse og barselsorlov mv.ó Efter f dslen har moderen if lge loven pligt til to ugers frav¾r og faderen ret til indtil to uger. For¾ldrene har tilsammen ret til at v¾re v¾k fra arbejdet i 26 uger efter f dslen Ð de 10 kan benyttes af faderen efter den 14. uge. To uger efter den 24. uge kan kun bruges af faderen. Med hensyn til afl nning er hovedreglen i de private overenskomster, at medarbejdere med ni mœneders anciennitet pœ f dselstidspunktet er berettiget til fuld l n i indtil 14 uger. En del nye, private overenskomster, hvoraf de fleste g¾lder fra maj 2003, har bestemmelser om fuld l n under bar- 13

9 14 sel Ð to uger for f¾dre og 14 uger for m dre. Anciennitetskravene varierer, men er h jst 12 mœneder. PŒ det kommunale- og amtskommunale omrœde er der normal l n under barsel, bœde for m¾nd og kvinder. PŒ nogle omrœder er der ogsœ indf rt to omsorgsdage med fuld l n pr. barn pr. Œr, indtil barnet fylder 8 Œr. Fagbev¾gelsen nsker v¾sentlige forbedringer af b rnefamiliernes vilkœr. Det drejer sig om fem forskellige forhold. SŒvel faderen som moderen skal have ret til fuld l n i forbindelse med frav¾r, der skyldes graviditet, barsel eller adoption. SŒdan noget er det oplagt at lave aftaler om i overenskomsterne. Det samme g¾lder kravet om, at alle smœb rnsfor¾ldre sikres adgang til et vist antal omsorgsdage Œrligt med fuld l n. Det kan v¾re en mulighed gennem lovgivning at etablere en fond, der sikrer en solidarisk finansiering af medarbejderens l n under barselsorlov, barns 1. sygedag og omsorgsdage. Lovgivning kan udligne de forskellige omkostninger, der ellers vil v¾re pœ henholdsvis de kvinde- og de mandsdominerede dele af arbejdsmarkedet. Hvis man vil undgœ lovgivning, kan man i stedet aftale Žn f¾lles fond pœ hovedorganisationsniveau for at sikre en solidarisk finansiering af bœde m¾nds og kvinders l n under barsel pœ hele arbejdsmarkedet. Fuld l n ved frav¾r i forbindelse med b rns alvorlige sygdom kunne ogsœ baseres pœ en sœdan fond. Endelig l¾gger kongresforslaget op til en forl¾ngelse af f¾dres barselsperiode. Det er noget, der skal opnœs gennem lovgivning. Men afl nningen i perioden vil v¾re aftalestof. Længere opsigelsesfrister Redskab: Overenskomst, hvis det er muligt. Ellers lovgivning. Funktion¾rloven har en bestemmelse om, at opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst en mœneds varsel i de f rste seks mœneder efter ans¾ttelsen, med tre mœneders varsel efter seks mœneders ans¾ttelse, og derefter med yderligere en mœneds varsel for hvert tredje ans¾ttelsesœr. Opsigelsesvarslet kan dog ikke blive l¾ngere end seks mœneder. I overenskomsterne er udviklingen gœet i retning af at sikre samme retskrav, og stort set alle ikke-funktion¾roverenskomster har opsigelsesbestemmelser. PŒ de fleste omrœder er der dog langt til funktion¾rlignende ans¾ttelsesvilkœr. I f.eks. Industriens Overenskomst siger reglerne, at ingen af parterne er forpligtede til at varsle en afbrydelse af et ans¾ttelsesforhold inden for de f rste seks mœneder. Efter to Œrs besk¾ftigelse er varslet fra arbejdsgiverens side pœ 28 dage. SŒ er der de tilf¾lde, hvor arbejdsforholdet ikke er omfattet af hverken lov- eller overenskomstbestemmelser. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er nogen varslingspligt. Her vil en dommer se pœ, hvad der normalt g¾lder i et tilsvarende ans¾ttelsesforhold Ð ofte vil man bruge opsigelsesreglerne i fagets overenskomst. Opsigelsesfrister er altsœ et omrœde, der er gennemreguleret af bœde lov- og overenskomstbestemmelser. Men der er Œbenlyse forskelle mellem l nmodtagernes retsbeskyttelse pœ dette omrœde afh¾ngig af, hvilke bestemmelser de h rer under. Nogle har ikke tiln¾rmelsesvis den tryghed i ans¾ttelsen, som andre har. Fagbev¾gelsen vil sikre alle l nmodtagere tryghed i ans¾ttelsen. Det kan g res ved at udbrede funktion¾rlovens regler om opsigelsesfrister Ð med et varsel fra arbejdsgiverens side fra en til seks mœneder, afh¾ngig af den ansattes anciennitet. Fra l nmodtagerens side vil varslet v¾re en mœned. Varslerne skal kunne forl¾nges for begge parter, men der skal ogsœ v¾re mulighed for at aftale pr vetid og indgœ ans¾ttelsesaftaler, der er begr¾nset i tid eller til bestemte opgaver. Hvis man i en branche enten generelt eller i en s¾rlig situation nsker, at varslerne s¾ttes ned eller falder helt bort, skal det godkendes pœ l nmodtagernes side af et landsd¾kkende fagforbund. Man skal fors ge at nœ dette mœl ved hj¾lp af overenskomster. Men kan det ikke lade sig g re, mœ man bruge lovgivning. Krav på fratrædelsesgodtgørelse Redskab: Både lovgivning og kollektive overenskomster. Der er bœde lov- og overenskomstbestemmelser om fratr¾delsesgodtg relse. Men ogsœ meget store forskelle pœ de en- 15

10 16 kelte l nmodtagergruppers ans¾ttelsesforhold. Mange l nmodtagere risikerer jeblikkelige konomiske problemer, hvis de afskediges. Funktion¾rloven giver en funktion¾r, der opsiges eller bortvises uberettiget efter mindst 12 Œrs uafbrudt ans¾ttelse, ret til en fratr¾delsesgodtg relse. Den er pœ en mœneds ekstra l n efter 12 Œrs ans¾ttelse, to mœneders ekstra l n efter 15 Œr og tre mœneders ekstra l n efter 18 Œr. Der er flere overenskomster for ikke-funktion¾rer, der sikrer fratr¾delsesgodtg relse. F.eks. en stor del af FOAÕs overenskomster for mœnedsl nnede, kommunalt ansatte og overenskomsten mellem NNF og Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger. Og i f¾llesoverenskomsterne inden for staten er ikkefunktion¾rer sikret en fratr¾delsesgodtg relse helt efter funktion¾rloven. Fagbev¾gelsen nsker imidlertid regler, der sikrer alle l nmodtagere mod jeblikkelige konomiske problemer, hvis de bliver afskediget efter at have v¾ret ansat lang tid pœ en virksomhed. MŒlet er, at en arbejdsgiver skal betale et bel b, der svarer til henholdsvis en, to, tre eller fire mœneders l n ved fratr¾delsen, hvis en l nmodtager opsiges efter at have v¾ret besk¾ftiget i samme virksomhed i to, fem 10 eller 20 Œr. Med forslaget er der lagt op til en forbedring af funktion¾rlovens ordning. Derfor er det n dvendigt med bœde lovgivning og overenskomstm¾ssige aftaler. Ret til genansættelse Redskab: Kollektive overenskomster. Der findes ingen lovregler, der drejer sig om genans¾ttelse af medarbejdere, som tidligere er blevet afskediget pœ grund af mangel pœ arbejde. Det n¾rmeste, man har v¾ret, var da LO i 1984 kom med forslag til et udvalg, der arbejdede med en revision af funktion¾rloven. Forslaget gik ud pœ at sikre en funktion¾r, som f r sin fratr¾delse havde v¾ret ansat i 12 mœneder, ret til genans¾ttelse, hvis vedkommende skriftligt havde udtrykt nske om det, da han fratrœdte, og i vrigt havde kvalifikationer til den nye ans¾ttelse. I overenskomsterne er der kun spredte bestemmelser. I F¾llesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er der en henstilling til styrelserne om at tilgodese personer, som tidligere er blevet afskediget som f lge af rationaliseringer, oml¾gninger mv., ved nye ans¾ttelser. Ved st rre afskedigelser i st rre virksomheder laves der ofte regler om en jobbank, der giver de afskedigede fortrinsret til stillinger, der senere bliver ledige. Nogle gange er der kun tale om et ledelsesreglement, men der kan ogsœ v¾re tale om forpligtende lokalaftaler. I de almindelige fagoverenskomster skal man lede l¾nge efter bestemmelser om genans¾ttelse. I HKÕs overenskomst med Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger finder man dog en bestemmelse, der tilgodeser medarbejdere, som opsiges pœ grund af struktur¾ndringer, konomi mv. De skal i f rste omgang fors ges omplaceret og Ð hvis det ikke er muligt Ð stœ i en jobbank i 12 mœneder. Fagbev¾gelsen nsker at sikre fortrinsret for l nmodtagere, der er blevet afskediget pœ grund af arbejdsmangel, til tilsvarende stillinger, som skal bes¾ttes pœ virksomheden inden for det n¾ste Œr. Hvis flere personer fœr fortrinsret til samme job efter den bestemmelse, skal ancienniteten v¾re afg - rende. Dog skal sikkerheds- og tillidsrepr¾sentanter genans¾ttes som de f rste. Eftersom der ikke er lovregler pœ omrœdet, men kun spredte overenskomstbestemmelser, mœ fagbev¾gelsen i f rste omgang s ge at nœ sit mœl med kollektive overenskomster. Men kan aftaler ikke opnœs, mœ man overveje lovgivning Ð i trœd med det forslag, LO kom med i

11 EU truer ikke den danske model Der er intet, der tyder pœ, at EU vil udhule den danske aftalemodel. Overenskomster spiller en afg rende rolle for ansattes vilkœr i st rstedelen af de europ¾iske medlemsstater, og aftalemetoden er oven i k bet i v¾kst. Det g¾lder bœde pœ EU-plan og i de enkelte medlemslande. Arbejdsmarkedets parter har alle muligheder Arbejdsmarkedets parter har med Amsterdam-traktaten fœet retskrav pœ at blive inddraget i lovgivningsprocessen i EU. Hvis parterne nsker det, kan de indgœ aftaler, som fortr¾nger yderligere lovgivningsinitiativer fra Kommissionen. Arbejdsmarkedets parter har med andre ord alle muligheder for at spille hovedrollen, nœr det drejer sig om at regulere arbejdsmarkedet i EU ved aftaler. Metoderne i de andre EU-lande Hvis man ser pœ, hvordan arbejdsmarkedet er reguleret i de vrige EU-lande, er der fire instrumenter, der gœr igen: Forfatning, lovgivning, kollektive overenskomster og individuelle aftaler. Forskellene mellem landene ligger i, hvilke af de fire reguleringsmekanismer, man fortrinsvis anvender. Storbritannien skiller sig ud som det eneste land, hvor kollektive overenskomster spiller en mindre v¾sentlig rolle. I alle de vrige lande er aftaler mellem arbejdsmarkedets parter en fremtr¾dende reguleringsmetode, selv om der naturligvis er forskelle i overenskomsternes andel af den samlede regulering. Bortset igen fra Storbritannien er et andet f¾llestr¾k, at overenskomster har en forholdsvis stor udbredelses- eller d¾kningsgrad. OgsŒ i de lande, hvor lovgivning overvejende regulerer arbejdsmarkedet, er st rstedelen af de ansatte alligevel omfattet af overenskomster. Det skyldes, at overenskomster g res almengyldige ved love eller dekreter. I Danmark, Sverige, Italien og Finland bruges der overve- 19

12 20 jende kollektive overenskomster til at regulere arbejdsmarkedet. F¾lles for disse lande er ogsœ en h j organiseringsgrad Ð mellem 70 og 85 pct. I Tyskland og Belgien er det sv¾rt at afg re, om det er aftaler eller lovgivning, der f rst og fremmest regulerer arbejdsmarkedet. I Belgien synes tendensen imidlertid at gœ i retning af mere regulering ved hj¾lp af overenskomster pœ bekostning af lovgivning. I Holland, Luxembourg, Frankrig og Spanien er statens indblanding i arbejdsmarkedsforhold stor, selv om der er tendens til, at den bliver mindre i Spanien. Men at en mindre del af reglerne pœ arbejdsmarkedet bygger pœ kollektive overenskomster beh ver ikke at betyde, at fagbev¾gelsen samlet set har mindre indflydelse pœ forholdene end i andre lande. For s¾rlig i Frankrig og Spanien deltager arbejdsmarkedets parter i det lovforberedende arbejde og i den efterf lgende forvaltning af arbejdsmarkedets regler. 21

13 Overenskomster vinder frem Globalisering, IT-sektorens v¾kst og e-handelens udbredelse. Sammen med den stigende EU-regulering bruges det som argumenter for, at den del af arbejdsmarkedet, der er d¾kket af overenskomster, bliver mindre. Det passer bare ikke. Efter vores bedste beregninger er overenskomstd¾kningen vokset i den sidste halvdel af 1990Õerne. 71 pct. af l nmodtagerne pœ det private arbejdsmarked og 83 pct. pœ hele arbejdsmarkedet er d¾kket af overenskomster, og hverken globalisering eller EU-regulering synes at pœvirke overenskomstd¾kningen negativt. Mere fokus på arbejdspladserne Der kan v¾re flere forklaringer: Mere fokus pœ arbejdspladerne i det faglige arbejde har fœet forbundene til at ge indsatsen for at fœ overenskomstd¾kket deres medlemmer. Ligeledes har EU-direktiverne givet forbundene en anden forstœelse for betydningen af, at medlemmerne er d¾kket af en overenskomst. Bl.a. har de fœet jnene op for det nyttige i at kombinere EU-direktivernes individuelle rettigheder med overenskomsternes kollektive rettigheder. Ubegrundet frygt Stigningen i overenskomstd¾kningen finder is¾r sted blandt de privatansatte funktion¾rer. Man kunne have frygtet, at privatansatte funktion¾rer i IT-virksomheder og inden for e-handel i stadig mindre grad ville v¾re overenskomstd¾kket. Det er ikke tilf¾ldet. Det er is¾r blandt teknikere Ð bl.a. IT-teknikere Ð at stigningen har v¾ret betydelig, men ogsœ blandt fagl¾rte arbejdere. Ser man pœ brancher, er det is¾r transport- og handelsbranchen, der har oplevet store stigninger i overenskomstd¾kningen. Netop handel og finans er omrœder, som er st¾rkt pœvirket af de nye konomiske udfordringer. Derfor er det interessant og opmuntrende, at 23

14 Diskutér på arbejdspladserne 24 disse branchers overenskomstd¾kning ikke er pœvirket negativt. PŒ den anden side er der en faldende overenskomstd¾kning inden for privat forretningsservice. Der er med andre ord tendenser, som peger i begge retninger. Men det overordnede billede er, at udviklingen i overenskomstd¾kningen st tter en fortsat brug af den danske aftalemodel. Som det fremgœr af denne pjece, er det n¾sten altid bedst at opnœ sine faglige mœl gennem forhandlinger og aftaler med arbejdsgiverne. Kun hvis det ikke lader sig g re, mœ man overveje lovgivning. Heller ikke EU-samarbejdet eller udviklingen i overenskomstd¾kningen truer den danske aftalemodel. Det vil altsœ ogsœ i fremtiden overvejende v¾re overenskomster, der kommer til at bestemme forholdene pœ arbejdsmarkedet. Og vi vil opfordre til, at tillidsrepr¾sentanter nu tager en diskussion pœ arbejdspladsen om de forskellige faglige mœl, og pœ det grundlag spiller ind i dialogen om prioriteringen i de kommende overenskomstforhandlinger. nsker du en mere detaljeret analyse og en komplet liste over de forslag, som blev forelagt LOÕs kongres i 1999, kan man rekvirere ÒFremtidens arbejdsret Ð lovgivning og/eller kollektive overenskomsteró (214 sider). Det kan ske i LOÕs pjecebestilling, tlf Prisen er 80 kr. 25

15 Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf.: Fax: Web: LO-Varenr.: 2213 ISBN:

Fædre bruger ikke barselsrettigheder

Fædre bruger ikke barselsrettigheder LO s nyhedsbrev nr. 03/ 2001 Indholdsfortegnelse Fædre bruger ikke ret til barsel. 1 Der er stadig stor forskel på, hvor lang tid nybagte fædre og mødre bruger på at være sammen med deres små guldklumper.

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Øget stigning i reallønnen

Øget stigning i reallønnen LO s nyhedsbrev nr. 11/2001 Indholdsfortegnelse Stigning i reallønnen......... 1 Inflationen pressede i fjor lønmodtagernes reallønsstigninger ned under en procent, men allerede i år er reallønsudviklingen

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Kortuddannede ladt i stikken

Kortuddannede ladt i stikken LO s nyhedsbrev nr. 3/2002 Indhold Kortuddannede ladt i stikken... 1 Regeringen fastholder besparelser på de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. Derfor bliver der færre tilbud i de kommende år

Læs mere

Købekraften bedst bevaret i euro-området

Købekraften bedst bevaret i euro-området LO s nyhedsbrev nr. 16 / 2000 Indhold Euro: Købekraften bevares..... 1 Til trods for styrkelsen af den amerikanske dollar i forhold til euroen, britiske pund og danske og svenske kroner har udhulingen

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Opsøgende arbejde giver pote

Opsøgende arbejde giver pote LO s nyhedsbrev nr. 21/ 2000 Indholdsfortegnelse Opsøgende arbejde virker...... 1 Direkte kontakt til virksomheder og medlemmer er vejen frem, hvis fagbevægelsen vil øge overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen for ejendommen S¾lger Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen Adresse Abildvang 130 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 03.06.2015 Udl bsdato 03.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. David Rizk. EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 36 77 36 10

Elinstallationsrapport for ejendommen. David Rizk. EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 36 77 36 10 for ejendommen S¾lger David Rizk Adresse Hustoftevej 26 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 22.06.2015 Udl bsdato 22.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus

Læs mere

Dårligt dansk og manglende uddannelse blokerer for job til nydanskere

Dårligt dansk og manglende uddannelse blokerer for job til nydanskere LO s nyhedsbrev nr. 02/ 2001 Indholdsfortegnelse Barrierer for job til udlændinge. 1 Manglende anerkendelse af udenlandske uddannelser og dårlige danskkundskaber er to af de væsentligste barrierer for,

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 Landsorganisationen i Danmark LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi

Læs mere

Hjælp til selvhjælp. Indhold. Arbejdskraft. Løsning på flere fronter. Flere får særbehandling

Hjælp til selvhjælp. Indhold. Arbejdskraft. Løsning på flere fronter. Flere får særbehandling LO s nyhedsbrev nr. 20/2001 Indhold Hjælp til selvhjælp.......... 1 Rekrutteringsproblemerne i den offentlige sektor kan løses ved at kombinere seniorpolitik og integration af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Nye løntal er ikke alarmerende

Nye løntal er ikke alarmerende LO s nyhedsbrev nr. 15/2001 Indholdsfortegnelse Nye løntal ej alarmerende..... 1 Den årlige lønstigningstakt hoppede i 2. kvartal i år fra 3,7 til 4,9 procent. Det fik arbejdsgiverne til at tale om truende

Læs mere

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Indledningsvist redegłres for de muligheder og begr nsninger loven

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Arnbj rn Egholm. Gl Egebjergvej 18F Horsens

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Arnbj rn Egholm. Gl Egebjergvej 18F Horsens for ejendommen S¾lger Adresse Postnr. og by Lone og Arnbj rn Egholm Gl Egebjergvej 18F 8700 Horsens Dato 05.06.2013 Udl bsdato 05.06.2014 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten

Læs mere

Den 10. december 2013

Den 10. december 2013 29. nov. 13 Den 10. december 2013 1) Nyeste retspraksis vedr. 120 dages reglen i Funktionærloven 2) Forskelsbehandlingsloven med særligt henblik på alder og handicap 3) Ferieloven: sygdom under ferie 4)

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Haagensen Kgs. Lyngby. Gorrissen El A/S Stutmestervej Hiller d Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Haagensen Kgs. Lyngby. Gorrissen El A/S Stutmestervej Hiller d Tlf. for ejendommen S¾lger Haagensen Adresse Gammelmosevej 160 Postnr. og by 2800 Kgs. Lyngby Dato 17.07.2016 Udl bsdato 17.07.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Gorrissen El A/S Stutmestervej 32 3400

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski H jby

Elinstallationsrapport for ejendommen. boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski H jby for ejendommen S¾lger boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski Adresse Syrenager 12 Postnr. og by 4573 H jby Dato 01.06.2015 Udl bsdato 01.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Socialafdelingen, Randers kommune 2012 Kvalitetsstandard for dagtilbud(beskyttet besk ftigelse) for borgere,

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kirsten Charlotte Andersen Kolding. Schr der Consult Blomsterhaven Fredericia Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kirsten Charlotte Andersen Kolding. Schr der Consult Blomsterhaven Fredericia Tlf. for ejendommen S¾lger Kirsten Charlotte Andersen Adresse Augustv¾nget 63 Postnr. og by 6000 Kolding Dato 24.05.2016 Udl bsdato 24.05.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Schr der Consult Blomsterhaven

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Simon Kiilerich Herning. EL:CON A/S Ryhavevej Aarhus V Tlf.:

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Simon Kiilerich Herning. EL:CON A/S Ryhavevej Aarhus V Tlf.: for ejendommen S¾lger Lone og Simon Kiilerich Adresse Hybenvej 3 Postnr. og by 7400 Herning Dato 25.02.2016 Udl bsdato 25.02.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed EL:CON A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lars M Scheller Valby. Munkholm el APS Segaltvej Sk dstrup Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lars M Scheller Valby. Munkholm el APS Segaltvej Sk dstrup Tlf. for ejendommen S¾lger Lars M Scheller Adresse Hansstedvej 39 Postnr. og by 2500 Valby Dato 30.03.2016 Udl bsdato 30.03.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Munkholm el APS Segaltvej 161 L gten 8541

Læs mere

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof

Læs mere

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Birthe B hm. Hermansh j 14B Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Birthe B hm. Hermansh j 14B Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf. for ejendommen S¾lger Adresse Postnr. og by Birthe B hm Hermansh j 14B 8800 Viborg Dato 02.05.2016 Udl bsdato 02.05.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens

Læs mere

MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG

MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG 3.65.0 2014 /2017 OVERENSKOMST MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG for Brugsforeningen for Als og Sundeved og 3F Sønderborg afdeling MARTS 2014 1 Overenskomstområde Denne overenskomst omfatter al

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

2005-2008. Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark

2005-2008. Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark 1: Præambel Overenskomsten omfatter redaktionelt

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Irma Andersen Tilst. OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten Odense S Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Irma Andersen Tilst. OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten Odense S Tlf. for ejendommen S¾lger Irma Andersen Adresse Sortevej 13 Postnr. og by 8381 Tilst Dato 17.02.2015 Udl bsdato 17.02.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten 25 5220 Odense

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Danskerne siger nej til regeringens forslag om deltid

Danskerne siger nej til regeringens forslag om deltid LO s nyhedsbrev nr. 5/2002 Indhold Danskerne siger nej til deltid.. 1 Kun 22 procent af danskerne mener, det er i orden, at regeringen ønsker at gennemføre en lov om deltid. 60 procent mener derimod, at

Læs mere

Den lave euro-kurs giver fælles fordele

Den lave euro-kurs giver fælles fordele Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #4 / Juli 2000 Den fælles valuta Den lave euro-kurs giver fælles fordele Euroen har fungeret godt, og EU som helhed regner med over 3 pct. vækst i år. Derfor er den

Læs mere

AFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011

AFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011 AFTALE Mellem Silkeborg Forsyning A/S og koncernens ansatte indenfor akademikerområdet 23. december 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Gyldighedsområde 2 Løn 3 Pension 4 Arbejdstid 5 Ferie - fritid 6 Barsel og

Læs mere

Viborg Kommunes Borgmester ikke mente at de udfaldstruede var Kommunens problem. Man kan jo stille sig det spørgsmål, om borgmesteren ikke også er ans

Viborg Kommunes Borgmester ikke mente at de udfaldstruede var Kommunens problem. Man kan jo stille sig det spørgsmål, om borgmesteren ikke også er ans 2012 var et år der også stod i krisens tegn. Den førte politik der gav danskerne skattelettelser, og den udefra kommende økonomiske stagnation, viste sit sande jeg i den offentlige sektor, der bygger på

Læs mere

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Juni 2002 Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorgansationen i Danmark Juni

Læs mere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere Cirkulære: Cirkulære nr. 003 Udgivet første gang 12-11-1996 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleret senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under 7.3 Indhold Man kan ikke

Læs mere

Hver femte aktiveringskrone. retur til statskassen

Hver femte aktiveringskrone. retur til statskassen LO s nyhedsbrev nr. 09/2001 Indholdsfortegnelse Hver femte aktiveringskrone gik retur............. 1 Arbejdsformidlingen sendte sidste år mere end 2,2 milliarder aktiveringskroner retur til statskassen.

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps

Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps Vikard kning p ldreomr det - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps 22. december 2009 Indledning ldreomr dets brug af vikarer er meget forskellig fra omr de

Læs mere

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til

Læs mere

Ressourcebanken oprettes som en konkret udmłntning af omstillingspolitikken.

Ressourcebanken oprettes som en konkret udmłntning af omstillingspolitikken. Notat Forvaltning: Dato: 23. juli 2010 Dokumentnr.: Personale & HR afdelingen 10/004728-2 Afsender: Jenny Oostwouder Vedrłrende: Forslag til ressourcebank Notat sendes/sendt til: Omstillingspolitikken

Læs mere

ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 3 april 2009. Ledigheden. Side 1 af 13

ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 3 april 2009. Ledigheden. Side 1 af 13 1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. Februar 2007 Februar 2008 Februar 2009 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthj lp I alt Pct. Randers 1.590 3,4 858 1,9 1.299 99 1.398 3,01

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr.

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. uge i gennemsnit Denne vejledning er udarbejdet af Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for fysioterapeut funktionær på fast løn ved en arbejdstid på mere end 8 timer pr.

Vejledning til ansættelseskontrakt for fysioterapeut funktionær på fast løn ved en arbejdstid på mere end 8 timer pr. Vejledning til ansættelseskontrakt for fysioterapeut funktionær på fast løn ved en arbejdstid på mere end 8 timer pr. uge i gennemsnit Denne vejledning er udarbejdet af Danske Fysioterapeuters arbejdsgiverrådgivning

Læs mere

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur 1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur Forslaget til den ny juniorklub- og ungdomsklubstruktur har v ret sendt i hłring hos de berłrte institutioner i perioden fra 16. marts

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Jesper Filtenborg Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Jesper Filtenborg Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf. for ejendommen S¾lger Jesper Filtenborg Adresse Skovbrynet 11 Postnr. og by 8800 Viborg Dato 23.09.2016 Udl bsdato 23.09.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 AFSKRIFT

Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 AFSKRIFT Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Juli 2002 J.nr. APV1109-137606 AFSKRIFT Sammenskrivning af Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

UDKAST. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed UDKAST Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I medfør af 62, stk. 7, 63, stk. 5, 65, stk. 6, og 65 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2015,

Læs mere

Når du skal have barn

Når du skal have barn Når du skal have barn Når du venter barn, er der mange praktiske ting, som skal overvejes. Du skal som kommende forældre bl.a. begynde at overveje, hvordan du vil holde barsel. Er du ansat på en overenskomst,

Læs mere

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger.

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. 1 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Omr de Ledsagerordning til personer mellem 18 og 67 r, som p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis:

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis: Titel: ÓTypehuskatalogÓ Tema: ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002 Forfattere: Kurt RenŽ Madsen Johnny H. Ryser Synopsis: Der udvikles et web typehuskatalog for

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb 12. marts 2016 Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb Lederen Ansættelsesudvalg Formalier Før ansættelsessamtalen Overvejelser inden stillingsopslaget lederen tager initiativ til nedsættelse

Læs mere

BEK nr 1004 af 14/08/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juli Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1004 af 14/08/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juli Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1004 af 14/08/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 022.94M.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi. Notat Forvaltning: Sundhed og ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. oktober 2010 Udf rdiget af: Lene Jensen Vedrłrende: Vederlagsfri fysioterapi - udkast til kommissorium Notatet sendes/sendt til: Udvalget for

Læs mere

Psykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag

Psykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag Psykiatriplan for Randers Kommune - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden Strategigrundlag 1 1 Mission for Psykiatriomr det Missionen beskriver, hvorfor socialpsykiatrien er sat i verden. Missionen

Læs mere

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse Indhold: 1. Ansættelsesvilkår 2. Lønforhold 3. Ophør 4. Tjekliste ved udlandsansættelse 1. Ansættelsesvilkår I Danmark er de fleste ingeniørers arbejdsvilkår

Læs mere

Overenskomst for undervisere i AOF. Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST. for. Undervisere i AOF

Overenskomst for undervisere i AOF. Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST. for. Undervisere i AOF AOF Danmark Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST for Undervisere i AOF 2005 Kapitel 1 Overenskomstens område 1. Område Overenskomsten omfatter undervisere, som varetager vejledning,

Læs mere

... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den...

... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den... ANSÆTTELSESBEVIS Efter Loven om ansættelsesbeviser skal der foreligge en skriftlig ansættelsesaftale for medarbejderen. Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af nogen overenskomst. Funktionærloven, Barselsloven

Læs mere

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Lønbestemmelse... 3 3 Pension... 3 4 Arbejdstid...

Læs mere

Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet)

Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) Ansættelse 1. Som klinisk lektor kan ansættes overlæger, afdelingslæger

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Ansættelse af medarbejdere

Ansættelse af medarbejdere Ansættelse af medarbejdere Copenhagen IT University, 1 November 2007 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Overvejelser inden ansættelse? 2 Til næste gang Udarbejd ansættelsesaftale for funktionærer

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET AUGUST 2007

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET AUGUST 2007 NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET AUGUST 2007 INDHOLD Nyere lovgivning Noterede selskabers incitamentaflłnning af bestyrelse og direktion Revidering af staftalen Nyere

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

1.4.2008 31.3.2011. Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten

1.4.2008 31.3.2011. Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten 1.4.2008 31.3.2011 Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten, 2008-2011 1. Overenskomstens område. Nærværende overenskomst omfatter

Læs mere

Kort om opsigelse af medarbejdere

Kort om opsigelse af medarbejdere Kort om opsigelse af medarbejdere Medarbejderens opsigelsesvarsel Funktionærer skal opsige deres stilling med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Øvrige medarbejderes opsigelsesvarsler fremgår af

Læs mere