Arbejdsmarkedsfastholdelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsfastholdelse"

Transkript

1 REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling af samarbejde

2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis når kommunen, a-kasser, faglige organisationer og AF samarbejder Redskabshæfte 2 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tekst: DISCUS Redaktion: KL og LO Redskabshæftet kan hentes på LOs og KLs web-adresser: og eller bestilles hos LO s pjecebestilling på Layout: LO s grafiske værksted Tryk: Jydsk Centraltrykkeri LO-varnr.: 4375 ISBN-nr.: Marts

3 Indhold Forord Indledning Samarbejdsaftale Fælles læring som led i samarbejdet Initiativpligt og målgrupper Initiativpligt Målgrupper Metoder og redskaber i samarbejdet Samtykkeerklæringer Risikoprofiler Arbejdsgangsbeskrivelser Rundbordssamtaler Øvrige metoder og redskaber Hullet mellem systemerne 10 konkrete skridt til et godt samarbejde mellem kommunen, A-kasserne og AF Eksempler på samarbejdsløsninger Hvad kan der opnås ved et samarbejde? Hvordan sikres fortsættelsen af samarbejdet?

4 Forord I gennemf rte KL og LO et metodeudviklingsprojekt om samarbejde mellem kommuner, a-kasser/faglige organisationer og AF. Projektet bestod af fire lokale projekter i Ikast, Fredericia, Roskilde og Nakskov med deltagelse af socialforvaltningen i hver kommune, det lokale AF-kontor og i alt 22 a-kasser/faglige organisationer. FormŒlet var at s¾tte fokus pœ, hvordan man i f¾llesskab kan hj¾lpe borgere i ÓgrŒzonenÓ mellem det sociale system og arbejdsmarkedssystemet. Borgere, der bev¾ger sig mellem ledighed, sygdom, aktivering og arbejde. Efter projektets afslutning ved udgangen af 2002 er man i alle fire lokalomrœder godt i gang med at forankre projektets erfaringer og videref re de metoder og redskaber, der er blevet udviklet. Samtidig er mange andre kommuner, a-kasser og AF i gang med lignende initiativer. Forankringen af projektet sker parallelt med, at regeringens reform af besk¾ftigelsespolitikken Ð ÕFlere i arbejdeõ Ð er ved at blive omsat til lovgivning og initiativer. ÕFlere i arbejdeõ l¾gger bl.a. op til et mere samt¾nkt system, hvor indsatserne i socialpolitikken og arbejdsmarkedspolitikken i h jere grad koordineres. De lokale akt rer i KL og LOs projekt har arbejdet med denne proces i tre Œr. Dermed kan projektets metoder og redskaber fungere som inspiration til, hvordan systemerne kan samarbejde konkret om f¾lles mœlgrupper og sikring af deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden er det hœbet, at metoderne kan anvendes mere alment i det samlede samarbejde pœ sygedagpengeomrœdet og i arbejdsfastholdelsen af borgere, der er i fare for at falde ud af arbejdsmarkedet. Der er en r¾kke oplagte koblinger mellem de tv¾rsystemiske metoder, som er udviklet i samarbejdsprojektet, og arbejdsevnemetoden, der for nylig er blevet indf rt i forbindelse med f rtidspensionsreformen. Det er sœledes vigtigt, at den praktiske anvendelse af arbejdsevnemetoden sker i et tv¾rfagligt samarbejde mellem bl.a. kommunen, a-kasserne/de faglige organisationer og AF. Dette redskabsh¾fte handler om, hvordan man i praksis kan tilrettel¾gge samarbejdet om arbejdsmarkedsfastholdelse. PŒ grundlag af erfaringerne fra de fire lokale projekter redeg r h¾ftet for, hvordan indsatsen kan gribes an. I h¾ftet er der bœde fokus pœ selve tilrettel¾ggelsen af samarbejdet og pœ de metoder og redskaber, som kan anvendes til at sikre de lediges vej tilbage til arbejdsmarkedet. H¾ftet henvender sig prim¾rt til praktikere hos kommunerne, a-kasserne/de faglige organisationer og AF samt andre, der besk¾ftiger sig med den arbejdsmarkedsrettede indsats for borgere, der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet pœ grund af sygdom. H¾ftet er nummer to i en serie pœ fire, der omhandler forskellige aspekter af samarbejdet mellem kommunen, a-kasser/faglige organisationer og AF. H¾fterne kan l¾ses uafh¾ngigt af hinanden. Det f rste h¾fte giver en kortfattet pr¾sentation af de samlede projekterfaringer. Det henvender sig prim¾rt til lokale beslutningstagere pœ politisk og administrativt niveau Ð herunder de lokale koordinationsudvalg. Det tredje s¾tter fokus pœ risikoprofiler, mens det fjerde beskriver rundbordssamtaler om arbejdsmarkedsfastholdelse: 2

5 Redskabsh¾fte 1: Rammer for en f¾lles indsats Redskabsh¾fte 3: Risikoprofiler, risikovurderinger og risikosituationer Redskabsh¾fte 4: Rundbordssamtaler med borgeren i centrum. Redskabsh¾fterne kan hentes pœ LOs og KLs webadresser: og Her kan man ogsœ downloade den overordnede afslutningsrapport om projektet samt de lokale evalueringer fra Ikast, Fredericia, Roskilde og Nakskov-projekterne. KL og LOs projekt om samarbejde mellem kommuner, a-kasser/faglige organisationer og AF er støttet af Beskæftigelsesministeriet I daglig tale kaldes det slet og ret for Samarbejdsprojektet. For det er, hvad det drejer sig om samarbejde, der skal forebygge, at sygemeldte ledige og andre i gråzonen mellem kommunen, a-kassen og AF falder ned mellem systemerne og mister kontakten til arbejdsmarkedet. Samarbejdsprojektet er gennemført i perioden i Ikast, Fredericia, Roskilde og Nakskov. Efterfølgende er det forankret i den almindelige drift i alle fire lokalområder, bl.a. med støtte fra de respektive koordinationsudvalg i kommunerne. Organisatorisk har projektet bestået af tre niveauer: En central styregruppe med repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, A-kassernes Samvirke, DA, LO og KL. Et fælles projektsekretariat mellem KL og LO. Fire lokale udviklingsprojekter med hver sin styregruppe og en tovholder. Ud over kommunen og AF har følgende a-kasser og faglige organisationer deltaget: FOA, KAD, Metal, HK, SiD, TIB, NNF og PMF. Det overordnede formål med projektet har været at finde ud af, hvordan vandringer og sagsoverleveringer mellem systemerne kan erstattes af et koordineret samarbejde og af et fælles ansvar for, at borgere får det rette tilbud på det rette tidspunkt. 3

6 Indledning Kommunen, a-kasserne og AF har hver is¾r en r¾kke veldefinerede opgaver over for de mœlgrupper, som KL og LOs samarbejdsprojekt handler om. Det drejer sig om: Forsikrede ledige, der sygemeldes fra a-kassen Forsikrede ledige med risiko for sygemelding Forsikrede ledige i aktivering, der sygemeldes eller er i risiko for sygemelding Forsikrede ledige, der n¾rmer sig falddatoen i aktiveringssystemet. Kommunen er ansvarlig for opf lgningen i sygedagpengesagerne og skal hj¾lpe den sygemeldte med at blive afklaret om sit fremtidige arbejdsliv. A-kassen skal bl.a. rœdgive de ledige og skal desuden foretage en konkret rœdighedsvurdering, hvis der kan v¾re tvivl om, hvorvidt den ledige er til rœdighed for arbejdsmarkedet. AF er bl.a. ansvarlig for jobformidling og for aktivering/uddannelse af de forsikrede ledige. F¾lles for denne indsats er, at den skal medvirke til, at den ledige/sygemeldte bliver afklaret om sit fremtidige arbejdsliv og forhœbentlig bliver selvfors rgende. Vejen til selvfors rgelse kan v¾re lang Ð nogle gange gœr den via en l¾ngerevarende aktivering eller revalidering. Men perspektivet for de tre systemers opgavevaretagelse er, at borgerne sœ vidt muligt arbejdsmarkedsfastholdes for derved at komme i ordin¾rt arbejde. Hvis det ikke er muligt, skal der findes andre varige l sninger - f.eks. fleksjob eller pension. Der er en lang r¾kke omrœder, hvor henholdsvis kommunens, a-kassens og AFs opgavevaretagelse krydser ind over hinanden og hvor opgaverne derfor ikke l¾ngere er sœ veldefinerede. Det g¾lder f.eks. de situationer, hvor en borger bev¾ger sig fra det kommunale system til AF-systemet Ð og omvendt. Eller hvor systemerne fungerer som hinandens konsulenter for derigennem at kvalificere hj¾lpen til en borger. Det g¾lder ogsœ i de tilf¾lde, hvor der er en sn¾ver sammenh¾ng mellem kommunens hœndtering af en sygedagpengesag og a-kassens efterf lgende vurdering af, om den pœg¾ldende borger kan stœ til rœdighed for arbejdsmarkedet efter en raskmelding. I disse og andre situationer er det helt pœkr¾vet, at kommunen, a-kasserne og AF har pr¾cise retningslinier for, hvordan man samarbejder og hvilke forventninger systemerne kan have til hinandens roller. Hvis systemerne alene henholder sig til deres specifikke, lovbestemte opgavevaretagelse, kommer borgere i grœzonen mellem det sociale system og arbejdsmarkedssystemet let til at l be spidsrod. Derfor er det bœde en politisk, ledelsesm¾ssig og faglig opgave i sig selv at tilrettel¾gge de rette rammer for, hvordan og hvornœr og under hvilke betingelser de tre systemer skal samarbejde. Dette h¾fte handler om samarbejdet om arbejdsmarkedsfastholdelse pœ tv¾rs af systemerne. Det vil sige, at h¾ftet besk¾ftiger sig med, hvordan kommunen, a-kasserne og AF i f¾llesskab kan hj¾lpe borgere med at bevare eller udvikle deres arbejdsevne, sœ de kan stœ til rœdighed for arbejdsmarkedet Ð og pœ sigt blive selvfors rgende. 4

7 Målene i samarbejdsprojektet har været: At de sygemeldte ledige bliver ordentligt afklarede om deres fremtidige arbejdsliv, og at a-kassen og kommunen koordinerer indsatsen, så borgeren både bliver rask og kommer til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet igen. At de ledige med risiko for sygemelding opfanges i tide, så der kan gøres en forebyggende indsats. At ledige i aktivering, der er syge eller er i risiko for sygemelding, ikke sejler deres egen sø, men placeres i det system, hvor de bedst kan få hjælp. At der gøres en aktiv indsats for, at ledige, der nærmer sig falddatoen, bliver arbejdsmarkedsfastholdt. Hvis de alligevel falder ud af dagpengesystemet uden at være kommet i beskæftigelse, skal der sikres en ordentlig overlevering fra AF til det kommunale system. 5

8 Samarbejdsaftale Den afg rende foruds¾tning for samarbejde mellem kommunen, a-kasserne og AF er, at der er politisk og ledelsesm¾ssig opbakning. Det kr¾ver tid at l be et samarbejde i gang. Og det kr¾ver ressourcer og energi at indgœ i et samarbejde pœ tv¾rs af systemer. Derfor er det n dvendigt med en klar prioritering af samarbejdet i form af en nedskrevet aftale, der sœ pr¾cist som muligt beskriver, hvordan akt rerne hver is¾r forpligter sig. Det kan v¾re i form af bestemte retningslinier for, i hvilke situationer man skal samarbejde. Eller det kan v¾re en f¾lles hœndf¾stning om, at man stiller sig til rœdighed som hinandens konsulenter uanset, om man har en lovm¾ssig forpligtelse til det eller ej. Erfaringerne fra samarbejdsprojektet viser, at en samarbejdsaftale fungerer bedst, hvis den bœde rummer en overordnet politisk og ledelsesm¾ssig tilkendegivelse og konkrete retningslinier for, hvordan samarbejdet skal udm ntes. Der kommer sj¾ldent noget godt ud af det, hvis der alene er tale om en top-downproces, hvor samarbejdsaftalen vedtages pœ h jt plan og derefter l¾gges ned som en fast skabelon for samarbejdet. Aftalen skal formuleres i en l bende dialog mellem politikere, ledelse og praktikere. I samarbejdsprojektet er det bl.a. sket ved, at aftalerne har gennemgœet et totrins forl b. I f rste fase er der formuleret en r¾kke hensigtserkl¾ringer om, at kommunen, a-kassen/den faglige organisation og AF vil samarbejde om bestemte mœlgrupper og i bestemte situationer. Denne fase er f rst og fremmest gennemf rt pœ politisk og ledelsesm¾ssigt niveau, men med inspiration og gode rœd fra praktikerne. I n¾ste fase Ð efter at praktikerne har arbejdet et stykke tid med at udm nte samarbejdet Ð er samarbejdsaftalen revideret og udbygget. Processen har is¾r bestœet i at udarbejde beskrivelser af, hvordan akt rerne hver is¾r kan/skal bidrage til samarbejdet. Desuden er metoder, redskaber og arbejdsgange skrevet ind i samarbejdsaftalen Ð i nogle tilf¾lde som till¾gsaftaler, der meget konkret udfolder de gensidige forpligtelser. Et eksempel pœ en sœdan till¾gsaftale er en beskrivelse af akt rernes anvendelse af risikoprofiler og risikovurderinger til identifikation af de borgere, der har brug for en s¾rlig indsats. Till¾gsaftalen giver direkte anvisninger pœ, hvornœr og i hvilke situationer akt rerne skal tage kontakt til hinanden, og hvordan det praktiske samarbejde skal udm ntes. Eksempelvis skal a-kassen indlede et samarbejde med kommunen, nœr et medlem har gentagne sygemeldinger, og a- kassen vurderer, at der er risiko for, at medlemmet vil miste kontakten med arbejdsmarkedet, hvis ikke der g res en tidlig, forebyggende indsats. Det er sœledes kombinationen af politisk hensigt og praktiske anvisninger, som er foruds¾tningen for, at samarbejdsaftalen bliver anvendelig Ð ogsœ for de praktikere, der til daglig skal samarbejde inden for rammerne af aftalen. Detaljeringsgraden i samarbejdsaftalen skal dog altid overvejes n je. I et af de lokale projekter har man sœledes bevidst undladt at g re samarbejdsaftalen alt for detaljeret. De n¾rmere detaljer har man forbeholdt konkrete arbejdsgangsbeskrivelser. Det h¾nger sammen med, at en 6

9 samarbejdsaftale ogsœ kan blive for bindende, hvis den forpligter akt rerne pœ en samarbejdsform, der mœske ikke altid er hensigtsm¾ssig i den konkrete situation. Derfor er der tale om en fin balancegang mellem hensigtserkl¾ring og konkrete udm ntninger. Det afg rende ved samarbejdsaftalen er, at den Ð uanset detaljeringsgraden Ð skaber de n dvendige foruds¾tninger for, at der lokalt kan v¾re f¾lles fodslag om, hvordan man hj¾lper mœlgrupperne med at blive arbejdsmarkedsfastholdt. F lgende tre ÕpindeÕ kan v¾re nyttige overskrifter for, hvilken praksis samarbejdsaftalen skal l¾gge op til: Borgerens individuelle behov skal afd¾kkes uafh¾ngigt af systemhensyn. Forn dne systemhensyn tages efterf lgende Ð men uden at foreg gle borgeren bestemte l sninger. Borgeren skal vejledes og hj¾lpes arbejdsmarkedsrettet ud fra det overordnede mœl at blive selvfors rgende. Borgeren skal inddrages aktivt og selv tage ansvar for forl bet. Uddrag fra en samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune, AF-Roskilde og HK, SID, FOA, TIB, NNF, samt PMF: Aftalen vedrører følgende risikogrupper: Forsikrede ledige, der sygemeldes fra a-kasserne Forsikrede ledige, som kommunen påtænker at ophøre udbetaling af sygedagpenge til Personer med begrænset rådighed Personer, der pendler mellem at være rask og være syg Personer, der har mange, lange, ens aktiviteter Personer med falddato om 26 uger, hvor a-kasserne vurderer et behov for en rundbordssamtale. Formål: At etablere en samarbejdsform, der muliggør en tidlig indsats over for personer, der er syge og/eller i en situation, hvor der er risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet, og som kan have gavn af et samarbejde om en bedre og hurtigere afklaring af fremtidsmuligheder. Hvornår skal der samarbejdes: Alle parter skal søge samarbejde og indgå i samarbejde i sager, hvor mindst en part finder det hensigtsmæssigt, eventuelt ved rundbordssamtaler. Både den sygemeldte, a-kassen/faglig afdeling, socialforvaltningen og AF kan tage initiativ til en rundbordssamtale. Alle parter tager gensidig kontakt så tidligt som muligt med henblik på samarbejde vedrørende de nævnte risikogrupper. Samtykkeerklæring: Alt samarbejde kræver, at den sygemeldte er inddraget, og at der er skriftlig samtykke fra medlemmet/borgeren ved en samtykkeerklæring. 7

10 Fælles læring som led i samarbejdet Hvis kommunen, a-kassen og AF skal fremstœ som en samarbejdende enhed, kr¾ver det, at medarbejderne i de tre systemer har f¾lles holdninger og f¾lles viden. Det er n dvendigt, at de tre systemer ikke bare er enige om at samarbejde. De skal ogsœ v¾re kl¾dt pœ til samarbejdet. Mange kommuner, a-kasser og AF har oplevet, at snitfladerne mellem systemerne generelt har v¾ret pr¾get af interessekonflikter og gensidige mytedannelser. Nogle a-kasser betragter kommunen som et system, der har travlt med at raskmelde de syge ledige, uanset om de rent faktisk er raske eller ej. De har ikke meget til overs for kommunens Ð manglende Ð viden om det virkelige arbejdsmarked og dets krav. Kommunerne betragter tilsvarende a-kasserne som rigide regelryttere der slœr borgerne oven i hovedet med rœdighedsreglerne eller som medlemmernes advokat, der uden skelen til sygedagpengelovgivningen bombarderer kommunen med klager og anker, nœr et medlems sygedagpenge bliver stoppet. AF-systemet bliver pœ sin side beskyldt for ikke at tage udgangspunkt i den enkelte lediges behov. I stedet laver de stang-aktivering og jobformidling uden tanke pœ en ordentlig matchning mellem den ledige og jobbet/aktiveringen. Det vigtigste redskab til at aflive sœdanne indbyrdes beskyldninger og mytedannelser er f¾lles uddannelse og gensidige l¾reprocesser. Hvis medarbejderne i de tre systemer ikke har v¾ret vant til at samarbejde om borgerne, men prim¾rt har sendt sagerne videre fra det ene system til det n¾ste, kan man ikke forvente, at en samarbejdsaftale i sig selv ¾ndrer pœ tingene. Der skal mere til: For det f rste er det vigtigt, at der igangs¾ttes en form for kulturel tiln¾rmelsesproces, hvor medarbejderne fra de tre systemer l¾rer hinanden at kende og fœr en f¾lles forstœelse for, hvordan borgere i grœzonen mellem ledighed, sygdom, rœdighed, aktivering og arbejde kan hj¾lpes bedst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Det kollegiale netv¾rk pœ tv¾rs af systemerne er vigtigt. Det g r sœvel det formelle som det uformelle samarbejde lettere. For det andet skal medarbejderne fra henholdsvis kommunen, a-kasserne og AF l¾re om hinandens lovgivning og om rammerne for de beslutninger, der tages i hver enkelt system Ð uden at de dog skal v¾re eksperter i hinandens arbejdsomrœder. Foruds¾tningen for et godt samarbejde mellem kommunen og a-kassen er eksempelvis, at der er en gensidig viden om kommunens kriterier for hœndteringen af et sygedagpengeforl b og a-kassens betingelser for at vurdere medlemmets rœdighed. Tilsvarende er det vigtigt, at AF og kommunen kender til hinandens pr¾misser for at igangs¾tte aktiveringstilbud og andre foranstaltninger, der skal forbedre borgerens arbejdsmarkedsparathed. Kun derigennem kan der skabes sammenh¾ng i indsatsen. For det tredje skal medarbejderne uddannes, sœ de bliver fortrolige med de redskaber og metoder, som man beslutter sig for at anvende i samarbejdet - eksempelvis risikoprofiler, rundbordssamtaler, f¾lles arbejdsgange m.v. (se mere herom senere i h¾ftet). Der er ikke noget endegyldigt svar pœ uddannelsesbehovet. Det afh¾nger helt af de lokale forhold og tidligere traditio- 8

11 ner for samarbejde. Men i samarbejdsprojektet har der i de lokale projekter bl.a. v¾ret afholdt kurser, seminarer og m der om f lgende emner Ð alle med det formœl at kl¾de medarbejderne fra de tre systemer pœ til samarbejdet: De tre systemers lovgivning og regels¾t Integration og arbejdsmarkedsrettethed i aktiveringen ÓMyndighedsperson og borgerens advokató Rundbordsamtalen som metode samt rundbordssamtalen i praksis Ressourceprofilen og arbejdsevnemetoden F¾lles arbejdsgangsbeskrivelser ÓDen vanskelige samtaleó Revalidering fra et lovm¾ssigt synspunkt ÓSorg og kriseó ÓHvad kendetegner borgere med psykiske sygdommeó? HŒndtering af alkohol- og misbrugsproblemer Implementeringsmetoder V¾rkt jer til forstœelse og accept af forandringer. Uddannelsesforl bene beh ver ikke v¾re langvarige. Nogle gange kan en halv eller en hel temadag v¾re nok til at s¾tte processen i gang. Det er heller ikke altid n dvendigt at bruge midler til at rekvirere eksterne opl¾gsholdere. I samarbejdsprojektet har man i flere sammenh¾nge haft udbytte af at bruge hinanden som opl¾gsholdere og som eksperter pœ hver sit omrœde. Det kan v¾re en god idž at afholde samme kursus eller temadag i to omgange, sœ medarbejderne kan deltage i to hold. Dermed undgœr man at affolke kontorerne hos henholdsvis kommunen, a-kassen og AF. Erfaringerne fra samarbejdsprojektet viser, at den f¾lles uddannelse is¾r bliver udbytterig, nœr den er praktisk. SŒledes har medarbejderne fra de tre systemer haft stor gavn af at arbejde med cases. F.eks. har man gennemdr ftet forl bet af en konkret rundbordssamtale. Og man har afholdt velser i, hvordan rollerne mellem kommunen, a-kassen og AF er i forbindelse med afklaringen af en borgers arbejdsmarkedsparathed. Samarbejdet handler i vid udstr¾kning om f¾lles tr¾ning. 9

12 Initiativpligt og målgrupper Initiativpligt Et samarbejde i konkrete sager kommer kun i gang, hvis en af samarbejdspartnerne tager initiativ til det. Samarbejdet er sœledes afh¾ngigt af, hvordan man svarer pœ to relativt simple sp rgsmœl: Hvem har pligt til at tage initiativ til et samarbejde i denne sag? Hvem skal s rge for at vurdere, hvilke andre akt rer der skal inddrages og hvornœr? Besvarelsen af disse sp rgsmœl b r ikke overlades til den enkelte sagsbehandlers/ medarbejders individuelle vurdering. Det er sj¾ldent en god idž, fordi praksis dermed kan blive meget varierende. Medarbejderne har brug for retningslinier. Og systemerne har brug for f¾lles aftaler. Ellers sejler tingene. Initiativpligten er kun i begr¾nset omfang beskrevet i lovgivningen. Derfor handler det prim¾rt om at anl¾gge faglige vurderinger af, hvornœr et samarbejde er relevant. De lovgivningsm¾ssige pejlem¾rker er bl.a.: NŒr kommunen modtager en sygemelding fra en ledig borger, har den inden for otte uger pligt til at foretage en opf lgning. Loven siger samtidig, at kommunens opf lgning Óskal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, l¾ger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder, de faglige organisationer samt arbejdsformidlingenó. Derimod siger loven ikke specifikt i hvilke situationer, samarbejdet skal igangs¾ttes. AF og a-kassen skal i en r¾kke n¾rmere beskrevne situationer tage kontakt til hinanden, nœr en forsikret ledig ikke lever op til sine aktiveringsforpligtelser (f.eks. megen frav¾r eller hvis der pœ anden mœde er tvivl om den lediges rœdighed). Der er her prim¾rt tale om en pligt til at orientere snarere end en pligt til at igangs¾tte et egentligt samarbejde om at arbejdsmarkedsfastholde borgeren. Ud over disse pejlem¾rker er det op til akt rerne selv at vurdere, hvornœr et samarbejde skal igangs¾ttes om borgere i grœzonen mellem kommunen, a-kasserne og AF. NedenstŒende punkter er en vejledende liste for, hvornœr akt rerne som et minimum skal tage mundtlig kontakt til hinanden for at afklare, om der er behov for et t¾ttere samarbejde (denne kontakt er naturligvis betinget af borgerens samtykke Ð se senere): NŒr en sygemeldt forsikret ledig er omfattet af en f¾lles risikoprofil (se afsnittet om redskaber og metoder), og der er brug for en grundl¾ggende afklaring af borgerens sag. NŒr a-kassen efter en samtale med et medlem vurderer, at vedkommende er i risiko for en l¾ngere sygemelding. NŒr a-kassen konstaterer, at et medlem har flere, gentagne sygeperioder. NŒr kommunen pœt¾nker at raskmelde en borger efter en l¾ngere sygemelding og borgeren igen skal stœ til rœdighed for arbejdsmarkedet. NŒr kommunen vurderer, at der skal igangs¾ttes en arbejdspr vning, og der er behov for at h re a-kassens synspunkter, inden arbejdspr vningen etableres. NŒr en borger er 26 uger fra falddato. 10

13 NŒr AF vurderer, at en borger ikke kan klare en igangv¾rende aktivering og/eller har gentagne sygemeldinger i l bet af aktiveringen. Eller sagt pœ en anden mœde: NŒr AF vurderer, at man ikke kan komme videre med borgeren. NŒr en borger er sygemeldt under opsigelse fra et arbejde og i vrigt ser ud til at v¾re omfattet af risikoprofilen. I alle disse situationer b r medarbejderne i de tre systemer v¾re opm¾rksomme pœ at inddrage de vrige akt rer for at dr fte behovet for et samarbejde til gavn for borgeren. Målgrupper Initiativpligten afh¾nger af, hvilken mœlgruppe der er tale om. I det f lgende gennemgœs hovedparten af de mœlgrupper, som samarbejdsprojektet har haft fokus pœ. Det beskrives endvidere, hvordan samarbejdet mellem akt rerne kan komme i stand. Det skal understreges, at en borger i l bet af et sagsforl b naturligvis kan bev¾ge sig fra at tilh re Žn mœlgruppe til at tilh re en anden og dermed bliver gr¾nserne mellem mœlgrupperne i praksis flydende. Alligevel kan inddelingen i mœlgrupperne v¾re et godt redskab til at tydeligg re, hvem akt rerne skal samarbejde om og hvilke roller, man hver is¾r har i forhold til de enkelte mœlgrupper. Forsikrede ledige der er sygemeldte Denne mœlgruppe er let at definere. Det drejer sig om ledige medlemmer af a-kasserne, som bliver sygemeldte og som kommunen har en forpligtelse til at lave opf lgning overfor. En borger tilh rer denne mœlgruppe, nœr vedkommende sygemeldes og dermed bev¾ger sig fra at v¾re en forsikret ledig til rœdighed for arbejdsmarkedet til at v¾re en sygemeldt ledig, der ikke stœr til rœdighed. BŒde kommunen og a-kassen kan tage initiativ til et samarbejde om denne mœlgruppe. Oftest er det den kommunale sagsbehandler, som i forbindelse med opf lgningssamtalen og eventuel indhentning af l¾gepapirer vurderer, om a-kassen b r inddrages. F.eks. fordi sygdommen er kompliceret, og der kan opstœ tvivl om, hvorvidt vedkommende kan vende tilbage til sit gamle arbejdsomrœde. Men a-kassen kan ogsœ tage initiativ til samarbejdet, allerede nœr medlemmet sygemelder sig hos a-kassen. I den forbindelse kan a-kassen sp rge medlemmet om Œrsagen til sygemeldingen og den kan tilbyde, at man i f¾llesskab tager kontakt til kommunen om et samarbejde. Dermed kan indsatsen igangs¾ttes tidligere, end det ellers ville v¾re sket, og a-kassens viden om medlemmet kan inddrages direkte i den kommunale opf lgning. AFs inddragelse afh¾nger af, hvor langvarig sygemeldingen ser ud til at blive. Men nœr borgeren n¾rmer sig en raskmelding og der skal dr ftes tilbud og udarbejdes en jobplan, er det vigtigt, at AF kommer pœ banen, sœ man sikrer en ordentlig ÕoverleveringÕ fra det kommunale system til AF-systemet. Sygemeldte ledige for hvem kommunen påtænker at stoppe sygedagpengene Denne mœlgruppe kan j¾vnligt give anledning til konflikter mellem kommunen og a-kasserne/de faglige organisationer. Det sker f.eks. i de tilf¾lde, hvor kommunen beslutter at stoppe sygedagpengene mod borgerens nske og hvor den faglige organisation eller a-kassen efterf lgende anker afg relsen pœ medlemmets vegne. I sœdanne sager bliver kommunen og a-kas- 11

14 sen/den faglige organisation tit modparter. Det kan undgœs, hvis kommunen og a- kassen/den faglige organisation har haft en l bende dialog om, hvad der skal til, for at borgeren efter en raskmelding kan vurderes til rœdighed og komme tilbage til a-kassen Ð og pœ sigt blive selvfors rgende. Dermed sikrer man, at der er enighed om baggrunden for raskmeldingen Ð ogsœ i de tilf¾lde, hvor borgeren ikke er til rœdighed og derfor eventuelt overgœr til kontanthj¾lp (eller ¾gtef¾llefors rgelse), revalidering, fleksjob eller i sidste ende indstilles til pension. Det er ogsœ vigtigt, at kommunen s rger for at inddrage AF i forbindelse med denne mœlgruppe. Der b r v¾re kontinuitet imellem de foranstaltninger, kommunen har sat i gang i sygedagpengeforl bet, og den aktivering/jobformidling, der skal ske i AF-systemet. Det kan ske ved, at kommunen og AF aftaler, at kommunen ved afslutningen af l¾ngerevarende sygedagpengesager for forsikrede ledige kontakter AF og at der laves et Õoverleveringsm deõ mellem borgeren, kommunen, en AF-konsulent og eventuelt a-kassen. Forsikrede ledige med fare for sygemelding Denne gruppe er mere diffus at arbejde med end de forsikrede ledige, der allerede er sygemeldte. Dermed er det ogsœ sv¾rere at definere indsatsen, fordi der ikke umiddelbart er Žn akt r, der har en lovm¾ssig forpligtelse til at g re noget. Det er en sv¾r balancegang at identificere gruppen. Hovedparten af de forsikrede ledige er jo ikke syge og de skal ikke sygemeldes. Men der er en restgruppe af ledige, som har behov for en s¾rlig indsats, og her skal AF og a-kassen v¾re opm¾rksomme pœ risikosignaler. Indsatsen for gruppen er afh¾ngig af, om der er tale om borgere, for hvem selve ledigheden eller aktiveringen medvirker til at g re dem syge. Eller om det er borgere, der allerede er fysisk eller psykisk syge, selv om de formelt stœr til rœdighed for arbejdsmarkedet og mœske er i gang med et aktiveringstilbud. I det f rste tilf¾lde kan man tale om Õen fare for at blive sygemeldtõ. Her er det AF og a-kassen, der i f¾llesskab skal hj¾lpe borgeren med at fœ det rette aktiveringstilbud, uddannelse eller arbejde. I det andet tilf¾lde er borgeren ikke i fare for at blive sygemeldt, men mœske snarere i fare for ikke at blive sygemeldt. Her er det en f¾lles opgave at fœ borgeren pœ sygedagpenge, sœ der kan g res noget grundl¾ggende ved sygdomsproblemerne. Det kan sœledes v¾re AFs og a-kassens ansvar at s rge for at inddrage en kommunal sagsbehandler, selv om der endnu ikke er en formel sygemelding. I nogle tilf¾lde skal kommunens sagsbehandler alene bidrage med rœd og vejledning Ð f.eks. med oplysninger om, hvorvidt borgeren vil v¾re berettiget til sygedagpenge Ð og med viden om, hvordan man i sygedagpengesystemet kan hj¾lpe borgeren. I andre tilf¾lde kan der holdes en rundbordssamtale, hvor det besluttes, at borgeren skal visiteres til sygedagpengesystemet, fordi det sk nnes at v¾re det rette tilbud frem for en udsigtsl s aktivering i AF-systemet. Forsikrede ledige, der nærmer sig eller har nået falddatoen Som led i AFs individuelle kontaktforl b med den ledige er det vigtigt, at der er en s¾rlig opm¾rksomhed, nœr den ledige 12

15 n¾rmer sig falddatoen. Mange a-kasser har ogsœ samtaler med medlemmer, der n¾rmer sig falddatoen. Derudover er det vigtigt, at AF og a-kassen i f¾llesskab har fokus pœ denne mœlgruppe, og at der g res en intensiv indsats for at afklare, om disse borgere kan blive selvfors rgende, eller der skal findes andre varige l sninger. I nogle tilf¾lde kan kommunens kontanthj¾lpsafsnit med fordel inddrages i samarbejdet. Dermed sikres der sammenh¾ng mellem de foranstaltninger, der s¾ttes i gang i AFsystemet og kommunens overtagelse af sagen, hvis borgeren alligevel falder ud af dagpengesystemet og derefter eventuelt skal aktiveres i kommunalt regi. Under alle omst¾ndigheder skal AF og kommunen forpligte hinanden pœ, at borgerne ikke bare fœr lov til at ÓfaldeÓ, hvorefter de henvender sig til kommunen for at s ge om kontanthj¾lp, uden at AF og kommunen forinden har dr ftet, hvordan der s rges for en ordentlig sammenh¾ng i de tiltag, der forhœbentligt kan bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Borgere i offentlig jobtræning der sygemeldes eller er i fare for sygemelding De offentlige jobtr¾ningsv¾rter har et arbejdsgiver- og et indberetningsansvar, hvis de har borgere i aktivering, som har megen frav¾r/sygdom eller pœ anden mœde ikke kan klare aktiveringen. Problemet er imidlertid nogle gange, at a-kassen og AF ikke fœr indberetninger om sygdommen fra arbejdspladsen. Derfor kan der v¾re brug for en s¾rlig indsats for at synligg re denne gruppe af jobtr¾ningspersoner, som ÕforsvinderÕ i aktiveringen og hvor a-kassen og AF f rst alt for sent bliver bevidste om problemerne. Der er flere mœder at hœndtere problemet pœ: En af mulighederne er, at de offentlige jobtr¾ningsv¾rter i h jere grad pœtager sig ansvaret som arbejdsgiver og derved s rger for, at medarbejderen i jobtr¾ning er omfattet af samme personalepolitiske redskaber som de vrige medarbejdere. AF og a-kassen kan i f¾llesskab udarbejde informationsmateriale til arbejdspladserne. Materialet l¾gger op til et t¾ttere samarbejde i de tilf¾lde, hvor der er tale om meget sygdom, eller hvor jobtr¾ningsforl bet pœ anden mœde er gœet sk¾vt. En anden mulighed er, at AF af egen drift laver en grundigere opf lgning pœ de offentlige jobtr¾ningsplaceringer, sœ problemer kan opfanges i den tidlige fase og et samarbejde med a-kassen og eventuelt kommunens sygedagpengeafdeling kan iv¾rks¾ttes. F.eks. i form af rundbordssamtaler. Den tidlige indsats er det vigtigste Uanset hvilken af ovenstœende mœlgrupper der er tale om, er det afg rende, at der hos kommunen, a-kassen og AF er en f¾lles bevidsthed om, at den tidlige indsats er vigtig. Indsatsen skal ikke afh¾nge af, om borgeren er i det ene eller det andet fors rgelsessystem. Den skal tage udgangspunkt i borgerens specifikke behov. Derfor kan det sagtens forekomme, at kommunen og AF b r samarbejde om f¾lles mœlgrupper pœ tv¾rs af deres traditionelle myndighedsforpligtelser Ð hvis det er til gavn for borgeren i det konkrete tilf¾lde. 13

16 Metoder og redskaber i samarbejdet Samarbejdet mellem kommunen, a-kasserne og AF fordrer f¾lles metoder og redskaber samt en ensartet og sammenh¾ngende anvendelse af disse. I det f lgende redeg res der n¾rmere for nogle af de metoder og redskaber, som er udviklet i samarbejdsprojektet. Metoder og redskaber som hverken Õtilh rerõ kommunen, a-kassen eller AF, men som er tv¾rsystemiske og som er udviklet og anvendt i f¾llesskab. Samtykkeerklæringer Standardiserede samtykkeerkl¾ringer bruges til at indhente borgerens accept af, at kommunen, a-kasserne og AF (samt i nogle tilf¾lde den praktiserende l¾ge) udveksler information om borgeren. Samtykkeerkl¾ringen er en foruds¾tning for, at man overhovedet kan indgœ i et fortroligt samarbejde om en sag. Uden en samtykkeerkl¾ring kan kommunen eksempelvis ikke tage initiativ til en rundbordssamtale, hvor man indbyder borgerens a-kasse, den faglige organisation eller andre til at deltage. Det samme g¾lder, hvis a-kassen eller den faglige organisation tager initiativ til at kontakte kommunen. Kommunerne har allerede flere versioner af samtykkeerkl¾ringer i deres blanketsystem. Men det er ikke sikkert, at en af dem umiddelbart kan bruges i det konkrete samarbejde mellem kommunen, a- kassen og AF. I hvert fald er det vigtigt, at akt rerne inden anvendelsen af en samtykkeerkl¾ring har en grundig diskussion af det etiske grundlag for udveksling af informationer i en sag. Den etiske diskussion er relevant, fordi en del af de borgere, der samarbejdes om, er i en situation, hvor der f.eks. skal tages stilling til, om de er til rœdighed for arbejdsmarkedet og om de skal overgœ fra et system til et andet. Det kan v¾re sv¾rt for den enkelte borger at overskue konsekvenserne af den vidensdeling, (udveksling af papirer, rundbordssamtaler m.v.), som en samtykkeerkl¾ring f rer med sig. Derfor er det vigtigt med f¾lles retningslinier for, hvor omfattende samtykket skal v¾re og hvor langt man i praksis vil gœ i vidensdelingen. I et t¾t projektsamarbejde opstœr der uv¾gerligt en fortrolighed mellem medarbejderne hos kommunen, a-kassen og AF. Det betyder, at man let kommer til at udveksle uformelle oplysninger om en sag/borger. Det er sœ meget desto vigtigere, at der via samtykkeerkl¾ringen og de dr ftelser, der er gœet forud, er skabt faste retningslinier for udvekslingen af informationer. Derfor skal der indhentes en samtykkeerkl¾ring, sœ snart der er en forventning om, at det vil v¾re gavnligt med udveksling af informationer mellem systemerne. Erfaringerne viser, at langt hovedparten af borgerne giver deres samtykke til et samarbejde, og at de ikke frygter, at samtykket kan eller vil Óblive brugt imod demó. Det er vigtigt, at borgeren fœr en forklaring pœ, hvorfor kommunen, a-kassen og AF vil samarbejde om sagen og hvorfor der er brug for at koordinere indsatsen, sœ borgeren ikke skal Õb¾reÕ sin sag rundt fra det ene system til det n¾ste. SŒfremt det er kommunen, der indhenter samtykke, kan det v¾re en fordel, at a- kassen pœ forhœnd Ð f.eks. i forbindelse med udsendelse af et sygedagpengeske- 14

17 Eksempel på en samtykkeerklæring: Samtykkeerklæring For at kunne give dig en så god og korrekt sagsbehandling som muligt, skal vi bede om din tilladelse til udveksling af relevante oplysninger Jeg (navn, adresse, cpr.nr.) giver hermed samtykke til, at der udveksles oplysninger mellem følgende parter: Kommunens socialforvaltning Arbejdsskadestyrelsen A-kassen Fagforeningen AF Egen læge Evt. speciallæger Evt. arbejdsprøvningsinstitutioner Der gives samtidig tilladelse til, at der kan sendes kopier af afgørelser til relevante parter. Det skal understreges, at der kun udveksles oplysninger med de parter, som er relevante for din sag. Det er derfor ikke sikkert, at alle parter bliver hørt i sagen. (Dato og underskrift) Herefter henvises til reglerne om videregivelse af oplysninger i forvaltningslovens 28 og en kopi af paragraffen vedlægges. ma til medlemmet Ð har informeret medlemmet om, at man samarbejder med kommunen og at der er mulighed for afholdelse af f¾lles rundbordssamtaler m.v., hvis borgeren indvilger i det. Risikoprofiler 1 NŒr en borger sygemelder sig til kommunens sygedagpengeafdeling, skal sagsbehandleren sœ hurtigt som muligt vurdere, om den sygemeldte er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet pœ grund af sygdommen. Sagsbehandleren skal ogsœ vurdere, om det er sygdommen i sn¾ver forstand, der udg r en risiko for den sygemeldtes arbejdsevne, eller om andre faktorer spiller ind. Redskabet til at lave en sœdan vurdering kaldes en risikoprofil, der bestœr af en r¾kke risikofaktorer eller -parametre. Eksempel på en risikoprofil: Ryglidelser Sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet Bevægeapparatlidelser kombineret med hårdt, fysisk arbejde Ufaglært Psykiske lidelser Arbejdsskader Hyppige og gentagne sygemeldinger Lange perioder uden beskæftigelse Misbrugere og eksmisbrugere Alder sidst i 50erne. 1) L¾s n¾rmere om risikoprofiler i redskabsh¾fte 3. 15

18 Ved hj¾lp af risikovurderingen kan man sondre mellem de borgere, der har brug for en tidlig og effektiv indsats og de borgere, der mœ forventes at blive raske af sig selv og derfor kan vende tilbage til a- kassesystemet eller til deres arbejde, nœr sygdommen er overstœet. Imidlertid er det ikke nok, at kommunen er god til at anvende risikovurderinger og er effektiv til at igangs¾tte en tidlig indsats. Ofte burde indsatsen v¾re igangsat lang tid f r, at anmodningen om sygedagpenge havner pœ kommunens bord. Det g¾lder f.eks. for ledige i forsikringssystemet, som har gœet l¾nge med fysiske, psykiske eller sociale problemer uden, at der er blevet taget hœnd om det. De har mœske v¾ret ledige i flere Œr. Men hverken deres a-kasse eller AF har fœet je pœ, at de reelt har sv¾rt ved at leve op til kravene pœ arbejdsmarkedet. Derfor skal a-kassen og AF ogsœ v¾re opm¾rksomme pœ risikosignaler. Den tidlige indsats for risikogrupperne b r v¾re tv¾rsystemisk. Samtidig er det vigtigt, at medarbejderne hos kommunen, a-kassen og AF holder je med de risikosituationer Ð grœzonerne mellem systemerne - hvor borgere kan falde ned mellem to stole i overgangen fra et system til et andet, hvis der ikke laves en koordineret indsats. Det g¾lder f.eks., nœr en borger er for rask til at modtage sygedagpenge, men for syg til, at a-kassen kan vurdere vedkommende til rœdighed. PŒ den ene side har man risikoprofilen, der vedr rer det individuelle sygdomsbillede og den pœg¾ldende borgers arbejdsevne. PŒ den anden side har man risikosituationen, hvor en borger skal overgœ fra et system til et andet, og hvor et manglende samarbejde mellem systemerne kan sk¾rpe risikoen for arbejdsmarkedsudst dning. Risikoprofilen er ikke et videnskabeligt redskab. Den er ikke i sig selv en objektiv indikation af, om en borger er ved at miste kontakten til arbejdsmarkedet. Dermed kan man heller ikke Žn gang for alle opstille X antal risikoparametre med en forventning om, at man nu har et samlet overblik over de faktorer, der bidrager til udst dning og marginalisering. Det afh¾nger helt af, hvilken borger der er tale om samt vedkommendes placering pœ arbejdsmarkedet. Risikoprofilen er derfor f rst og fremmest en erfaringsbaseret pejling. Samtidig er det en mœde, hvorpœ man kan sikre, at kommunen, a-kassen og AF har en ensartet opfattelse af, hvordan man skelner mellem borgere/sager, der ikke skal g res til genstand for en s¾rlig indsats, og dem der skal. Hvis akt rerne nsker at samarbejde pœ grundlag af en f¾lles risikoprofil, skal man derfor: 1) begynde samarbejdet med en brainstorm om det enkelte systems erfaringer med, hvilke borgere der er i risikozonen. 2) skrive risikoprofilen ned, efter man er nœet til enighed om, hvilke risikoparametre det er v¾sentligt at v¾re opm¾rksomme pœ. 3) sikre, at risikoprofilen og risikovurderingen indarbejdes i den daglige drift og sagsbehandling i de tre systemer. 16

19 4) evaluere samarbejdet med j¾vne mellemrum. Er risikoparametrene stadig relevante? Eller skal der introduceres nye, fordi det lokale sygdomsbillede har ¾ndret sig? Er der fortsat en ensartet praksis hos akt rerne i anvendelsen af risikovurderingen? Osv. Det afg rende er, at systemerne forpligter sig til i f¾llesskab at g re en indsats for at opfange risikosignaler hos en borger eller et medlem, f r problemerne vokser sig store og at man bruger tv¾rsystemiske risikovurderinger som et redskab til bœde at s¾tte tidligt ind og til at fœ de rette akt rer pœ banen pœ rette tidspunkt. Arbejdsgangsbeskrivelser En arbejdsgangsbeskrivelse er en k replan for, hvordan man som praktiker udf rer en opgave. Alle systemer har sœdanne beskrivelser, som skal lette og ensrette medarbejdernes sagshœndtering. Arbejdsgangsbeskrivelsen kan bœde v¾re en beskrivelse af velkendte arbejdsgange og et redskab til implementering og udbredelse af nye metoder og nye mœder at g re tingene pœ. Hvis kommunen, a-kassen og AF vil samarbejde t¾t om f¾lles mœlgrupper, er det en god idž, at man s¾tter fokus pœ hinandens respektive arbejdsgangsbeskrivelser; at man kigger hinanden over skulderen og fungerer som gensidige konsulenter pœ omrœder, hvor systemernes tandhjul h¾nger sammen. F.eks. kan en repr¾sentant for a-kassen medvirke som rœdgiver, nœr kommunen laver en arbejdsgangsbeskrivelse for hœndteringen af sager med sygemeldte forsikrede ledige. Dermed sikrer man, at kommunens sagsbehandling spiller produktivt sammen med a-kassens, og at man har en Model for risikovurderingen Risikoparameter 1 Risikoparameter 2 Risikoparameter 3 Risikoparameter 4... Risikoprofilen + Risikosituationen Den konkrete risikovurdering Samarbejde og indsats tilpasset den enkelte borger f¾lles opfattelse af et sagsforl b. Dermed udvikles et metodef¾llesskab, og man undgœr, at systemernes arbejdsgange kolliderer. Konkret kan en arbejdsgangsbeskrivelse f.eks. bruges til at beskrive, hvordan en a-kasse arbejder forebyggende ved hj¾lp af risikovurderinger, uden at det kommer i konflikt med den konkrete rœdighedsvurdering, som a-kasserne skal foretage i en r¾kke specifikke situationer. 17

20 Eksempel på en arbejdsgangsbeskrivelse (i uddrag) angående a-kassernes forebyggende indsats: A-kassen foretager risikovurdering i al medlemskontakt. Risikovurderingen er en fremskudt indsats i forhold til den lovpligtige rådighedsvurdering. Risikovurderingen bruges som forebyggelse af, at medlemmer kommer i en situation, hvor de ikke kan vurderes til rådighed. Når et ledigt medlem sygemeldes, kontakter a-kassen kommunens sygedagpengeafsnit for at give en orientering om relevant viden i forhold til medlemmet. Skønner a-kassen ud fra sit kendskab til medlemmet, at der er behov for en fælles drøftelse mellem medlemmet, a-kassen, sygedagpengemedarbejder og/eller AF, skal der holdes en rundbordssamtale. Hvis a-kassen vurderer, at et medlem skal sygemeldes, er proceduren således følgende: A-kassen råder medlemmet til at sygemelde sig. A-kassen beder medlemmet udfylde og underskrive en samtykkeerklæring. A-kassen udfylder sygemeldingsskema dp200b. A-kassen råder medlemmet til at henvende sig til kommunen straks. A-kassen kontakter kommunens sygedagpengeafsnit og gør opmærksom på medlemmets sygemelding og risikosituation. Kommunens sygedagpengeafsnit modtager sygemeldingen/borgeren som en risikosag. Der afholdes en rundbordssamtale mellem de relevante parter, hvor sagen afdækkes, og der laves en plan for det videre forløb. Eksempel på en arbejdsgangsbeskrivelse hos AF (i uddrag) ved konstatering af andre problemer end ledighed hos en borger: Hvis AF i det individuelle kontaktforløb skønner, at der er problemer med den lediges rådighed, kan man enten anvende muligheden for at indstille den ledige til en fornyet rådighedsvurdering hos a- kassen, eller man kan beslutte, at sagen i første omgang skal afdækkes i form af en rundbordssamtale. Her kan proceduren være: 1) AF indkalder til en rundbordssamtale mellem den ledige, a-kassen og AF. Her forsøger man at afklare den lediges problemer og lægge en plan for, hvad der videre skal ske. 2) Hvis der afdækkes helbredsmæssige problemstillinger, og den ledige samtykker heri, indkaldes til en ny rundbordssamtale, hvor også kommunens sygedagpengesagsbehandler medvirker. Dennes medvirken sker med råd og vejledning, idet sagen endnu ikke er kommunens. Efter rundbordssamtalerne kan udfaldet tegne sig på følgende måder: Erkendelse af sygdom og deraf følgende sygemelding. Sagen overgår til kommunens sygedagpengeafsnit. Den ledige vurderes som ikke stående til rådighed og overgår til kontanthjælp, hvis vedkommende er berettiget til det. Den ledige indstilles til rådighedsvurdering. 18

21 Gensidig konsultation mellem kommunen og AF kan medvirke til, at indbyrdes overleveringer af sager mellem de to systemer bliver bedre koordineret, og at man kan arbejde videre pœ foranstaltninger og tilbud, som er sat i gang i det ene system. F.eks. kan aktivering i AF-systemet tr¾de i stedet for en arbejdspr vning eller en fleksjob-afklaring i det kommunale system, hvis der pœ forhœnd er etableret enighed om, hvordan dokumentationen og den skriftlige opf lgning pœ tilbuddene skal v¾re. Det kan v¾re tidskr¾vende, nœr tre systemer er f¾lles om at udvikle og vedligeholde arbejdsgangsbeskrivelser og sagsgange. Det er altid en afvejning, hvor mange ressourcer der skal bruges pœ den gensidige konsulentbistand. Men erfaringerne fra samarbejdsprojektet viser, at det giver en ensartethed og et helhedsperspektiv, som er til gavn i enkeltsagerne. Rundbordssamtaler 2 Rundbordssamtalen er en samarbejdsmetode, hvor udgangspunktet tages i borgerens egen historie, hvorefter de professionelle akt rer hver is¾r bidrager med deres viden og forslag til l sninger. Rundbordssamtalen er Ð nœr den er bedst Ð en proces, hvor forskellige delproblemer samles op og hvor man i f¾llesskab finder frem til den optimale l sning for borgeren. A-kassen kan bidrage med nogle af svarene pœ borgerens situation. Kommunens sagsbehandler kan ogsœ svare pœ en del. Og AF kan mœske levere de sidste svar. Men pointen er, at svarene kun er meningsfyldte, hvis de tager afs¾t i borgerens samlede virkelighed, og hvis de peger i samme retning. Rundbordssamtalen er en sikring af, at systemerne samarbejder om en helhedsorienteret l sning. Borgeren skal ikke selv b¾re sin sag rundt fra den ene til den anden og overbringe ofte komplicerede informationer om sagens status mellem de medvirkende systemer. De fleste erfaringer med rundbordssamtaler stammer fra projekter med fokus pœ arbejdspladsfastholdelse. I samarbejdsprojektet har rundbordssamtalen imidlertid v¾ret brugt som metode til arbejdsmarkedsfastholdelse af sygemeldte, forsikrede ledige. Hvori bestœr forskellen? Rundbordsamtaler om arbejdspladsfastholdelse har arbejdspladsen som omdrejningspunkt. De professionelle akt rer er g¾ster i virksomheden, og deres vigtigste opgave er at hj¾lpe medarbejderen og virksomheden med at opretholde en relation til hinanden. Rundbordssamtalen er i sin grundform en integreret del af personalepolitikken. De eksterne akt rers fornemste opgave er at underst tte personalepolitikken for at arbejdsfastholde den pœg¾ldende medarbejder. SŒdanne samtaler er oftest pr¾get af konsensus. Der er enighed om, at mœlet er at fastholde medarbejderen. Rundbordssamtaler om arbejdsmarkedsfastholdelse har ikke altid samme entydige perspektiv. Her er der ikke nogen arbejdsplads inde i billedet. Borgeren er ledig og/eller sygemeldt. Ofte er dagsordenen for rundbordssamtalen bredere eller mere diffus end ved samtaler, der drejer sig om at fastholde et bestemt arbejde. L sningerne 2) L¾s n¾rmere om rundbordssamtaler i redskabsh¾fte 4. 19

22 ligger l¾ngere ude i fremtiden, og der skal tages mange smœ skridt, f r man nœr mœlstregen. Der kan v¾re meget vanskelige problemstillinger pœ bordet ved sœdanne samtaler. Der er ikke altid umiddelbar enighed mellem borgeren og systemerne Ð eller mellem systemerne indbyrdes Ð om l sninger og beslutninger. Det kan f.eks. v¾re sp rgsmœl om, hvor l¾nge borgeren kan forts¾tte pœ sygedagpenge, og hvordan det ser ud med borgerens rœdighed i a-kassen efter raskmelding. Samtalerne involverer sœledes forskellige typer af beslutninger, hvor det er n dvendigt at have myndighedskasketten pœ. Men pœ trods af kasketten, er udfordringen stadig, at alle akt rerne om det runde bord er indstillede pœ, at man er samlet om en f¾lles opgave Ð sammen med borgeren at bidrage til en god afklaring; at finde frem til et resultat, som er holdbart, og som pœ lang sigt kan f re til selvfors rgelse eller en anden varig l sning. Den vigtigste foruds¾tning for overhovedet at afholde rundbordssamtaler om arbejdsmarkedsfastholdelse er, at borgeren selv er interesseret i, at samtalen holdes og kan se formœlet med den. Men derudover er det afg rende, at de professionelle akt rer er fagligt og mentalt kl¾dt pœ til at kunne hœndtere samtalen. De skal betragte samtalen som en f¾lles, kreativ proces, hvor man i f rste omgang ikke skeler til sn¾vre systeml sninger. Det handler f.eks. ikke blot om at fœ lukket for sygedagpengene, at fœ en borger i gang med en lovpligtig aktivering eller om at afklare et rœdighedssp rgsmœl. Det kan det ogsœ handle om. Men det vigtige er, at disse elementer holdes op imod borgerens samlede situation. Man skal ikke n dvendigvis v¾re specialist for at deltage konstruktivt i rundbordssamtaler. Men alligevel er der en r¾kke forhold, som de professionelle akt rer skal vide noget om. De skal have en basal viden om hinandens lovgivningsm¾ssige og beslutningsm¾ssige rœderum. De skal vide noget om samtaleteknikker. De skal v¾re fortrolige med hœndteringen af sv¾re ÕsamtalerÕ. De skal have en f¾lles viden om den manual eller skabelon, som pœ forhœnd b r ligge til grund for afholdelsen af rundbordssamtaler. Og de mœ ikke v¾re bange for at ÕblotteÕ deres egen faglighed eller blive Õkigget over skulderenõ. Akt rernes konkrete forberedelse til rundbordssamtalen varierer naturligvis afh¾ngigt af, hvad dagsordenen og formœlet med samtalen er. Hvis det drejer sig om en sygemeldt, forsikret ledig, kr¾ver det som et minimum f lgende forberedelse fra akt rerne: A-kassen skal pœ forhœnd unders ge, hvor langt den sygemeldte ledige er henne i sit dagpengeforl b. Skal der eksempelvis igangs¾ttes aktivering umiddelbart efter raskmelding? Desuden skal a-kassen forinden tage stilling til, om der kan v¾re rœdighedsm¾ssige sp rgsmœl forbundet med rundbordssamtalen. AF-konsulenten skal inden samtalen t¾nke over aktiverings-, erhvervs- og uddannelsesm¾ssige muligheder for den borger, som er hovedperson i rundbordssamtalen. Konsulenten skal endvidere overveje, hvad AF kan tilbyde umiddelbart efter en raskmelding, og hvilke krav AF eventuelt vil stille i forbindelse med en aktivering/uddannelse. 20

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Socialafdelingen, Randers kommune 2012 Kvalitetsstandard for dagtilbud(beskyttet besk ftigelse) for borgere,

Læs mere

Købekraften bedst bevaret i euro-området

Købekraften bedst bevaret i euro-området LO s nyhedsbrev nr. 16 / 2000 Indhold Euro: Købekraften bevares..... 1 Til trods for styrkelsen af den amerikanske dollar i forhold til euroen, britiske pund og danske og svenske kroner har udhulingen

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen for ejendommen S¾lger Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen Adresse Abildvang 130 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 03.06.2015 Udl bsdato 03.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Fædre bruger ikke barselsrettigheder

Fædre bruger ikke barselsrettigheder LO s nyhedsbrev nr. 03/ 2001 Indholdsfortegnelse Fædre bruger ikke ret til barsel. 1 Der er stadig stor forskel på, hvor lang tid nybagte fædre og mødre bruger på at være sammen med deres små guldklumper.

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

- 1 - Det forventes, at den samlede ramme i 2011 og fremover bliver p 54 mio. kr. Den er i indev rende r p 97 mio. kr.

- 1 - Det forventes, at den samlede ramme i 2011 og fremover bliver p 54 mio. kr. Den er i indev rende r p 97 mio. kr. - 1 - Notat Forvaltning: S & A Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. november 2010 Udf Vedrłrende: rdiget af: Ole Andersen Besk ftigelsesstrategi set i lyset af finanslovsaftalen Notatet sendes/sendt til: Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

AFSLUTNINGSRAPPORT. KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF

AFSLUTNINGSRAPPORT. KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF AFSLUTNINGSRAPPORT KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF KL og LO Februar 2003 Indhold 1. Indledning... 3 2. En kort sammenfatning... 6 3.

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

Øget stigning i reallønnen

Øget stigning i reallønnen LO s nyhedsbrev nr. 11/2001 Indholdsfortegnelse Stigning i reallønnen......... 1 Inflationen pressede i fjor lønmodtagernes reallønsstigninger ned under en procent, men allerede i år er reallønsudviklingen

Læs mere

Psykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag

Psykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag Psykiatriplan for Randers Kommune - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden Strategigrundlag 1 1 Mission for Psykiatriomr det Missionen beskriver, hvorfor socialpsykiatrien er sat i verden. Missionen

Læs mere

Kortuddannede ladt i stikken

Kortuddannede ladt i stikken LO s nyhedsbrev nr. 3/2002 Indhold Kortuddannede ladt i stikken... 1 Regeringen fastholder besparelser på de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. Derfor bliver der færre tilbud i de kommende år

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. David Rizk. EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 36 77 36 10

Elinstallationsrapport for ejendommen. David Rizk. EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 36 77 36 10 for ejendommen S¾lger David Rizk Adresse Hustoftevej 26 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 22.06.2015 Udl bsdato 22.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Dårligt dansk og manglende uddannelse blokerer for job til nydanskere

Dårligt dansk og manglende uddannelse blokerer for job til nydanskere LO s nyhedsbrev nr. 02/ 2001 Indholdsfortegnelse Barrierer for job til udlændinge. 1 Manglende anerkendelse af udenlandske uddannelser og dårlige danskkundskaber er to af de væsentligste barrierer for,

Læs mere

Bilag 1. 5 eksempler p langvarige sygedagpengesager. Sag nr. 1

Bilag 1. 5 eksempler p langvarige sygedagpengesager. Sag nr. 1 Bilag 1 5 eksempler p langvarige sygedagpengesager Sag nr. 1 31- rig mand (A) sygemeldtes februar 2008 p grund af en depression fra job som specialarbejder. Samtidig faldt A tilbage i et stofmisbrug, som

Læs mere

Viborg Kommunes Borgmester ikke mente at de udfaldstruede var Kommunens problem. Man kan jo stille sig det spørgsmål, om borgmesteren ikke også er ans

Viborg Kommunes Borgmester ikke mente at de udfaldstruede var Kommunens problem. Man kan jo stille sig det spørgsmål, om borgmesteren ikke også er ans 2012 var et år der også stod i krisens tegn. Den førte politik der gav danskerne skattelettelser, og den udefra kommende økonomiske stagnation, viste sit sande jeg i den offentlige sektor, der bygger på

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler

Læs mere

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof

Læs mere

UDBUDSPLAN for anskaffelse af fagsystemer 2011-2013

UDBUDSPLAN for anskaffelse af fagsystemer 2011-2013 UDBUDSPLAN for anskaffelse af fagsystemer 2011-2013 RANDERS KOMMUNE U D K A S T December 2010 1. Indledning Randers Kommunes łkonomiudvalg behandlede p młde den 21. juni 2010 forslag til udbudsstrategi

Læs mere

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til 2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af

Læs mere

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet

Læs mere

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi. Notat Forvaltning: Sundhed og ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. oktober 2010 Udf rdiget af: Lene Jensen Vedrłrende: Vederlagsfri fysioterapi - udkast til kommissorium Notatet sendes/sendt til: Udvalget for

Læs mere

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Evaluering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog

Evaluering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog Evaluering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog Randers Kommune Błrn, Skole og Kultur Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2, ResumØ s. 3 3. M lgruppe

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur 1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur Forslaget til den ny juniorklub- og ungdomsklubstruktur har v ret sendt i hłring hos de berłrte institutioner i perioden fra 16. marts

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Orientering om sygedagpengereformen og implementering i Aarhus Kommune 1. Baggrund Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af

Læs mere

SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011)

SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011) SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011) PRAKSISDAG SYD 13. MAJ 2011 V/ 1 DISPOSITION Præsentation, mål med dagens oplæg Lægekonsulentens funktion i sagsbehandlingen samarbejde

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Tilsynsrapport Bostedet Marienborgvej Randers Kommune 2009 Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Bostedet Marienborgvej Randers Kommune 2009 Anmeldt tilsyn Tilsynsrapport Bostedet Marienborgvej Randers Kommune 2009 Anmeldt tilsyn Indholdsfortegnelse 1. Form l med tilsynet 2 2. Tilsynsrapportens opbygning 2 3. Metode 2 Tilsynets varsling 3 4. Generel bem rkning

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps

Vikard kning p ldreomr det. - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps Vikard kning p ldreomr det - undersłgelse af mulighederne for at begr nse lłnudgifterne vha. internt vikarkorps 22. december 2009 Indledning ldreomr dets brug af vikarer er meget forskellig fra omr de

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

2. Allerede trufne beslutninger om overflytning af opgaver fra konomi

2. Allerede trufne beslutninger om overflytning af opgaver fra konomi Notat Forvaltning: Kultur og Borgerservice 3. juni 2010 (revideret 9. au- Dato: gust) J.nr.: Br.nr.: Udf rdiget af: Lone Beltoft Clausen Vedrłrende: Opgaver der kan flyttes til Borgerservice Notatet sendes/sendt

Læs mere

NYT OM VANDRESSOURCER

NYT OM VANDRESSOURCER NYT OM VANDRESSOURCER Udgivet af Dansk Vandressource Komité - Danish Water Resources Committee Nr. 1 Nov. 1994 Udvikling i Verdens Vandforbrug (kilde: WMO 1994 - Assessing a Precious Ressource) INDHOLD:

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Digital Post og NemPost er ikke det samme. NemPost leveres af firmaet Assemble A/S. Digital Post leveres af e-boks A/S.

Digital Post og NemPost er ikke det samme. NemPost leveres af firmaet Assemble A/S. Digital Post leveres af e-boks A/S. Notat Forvaltning: IT Dato: J.nr.: Br.nr.: 6. maj 2011 Udf rdiget af: BH Vedrłrende: Digital Post versus NemPost Notatet sendes/sendt til: Digitaliseringsstyregruppen Baggrund Som et led i arbejdet med

Læs mere

Notat om kompetenceudvikling for administrative medarbejdere i Randers Kommune

Notat om kompetenceudvikling for administrative medarbejdere i Randers Kommune Notat Forvaltning: Dato: 18. januar 2011 Dokumentnr.: Social og Arbejdsmarked 11/000402-2 Afsender: Helle Bonde Vedrłrende: Notat om kompetenceudvikling for administrative medarbejdere i Randers Kommune

Læs mere

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 Landsorganisationen i Danmark LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Vejledning. ved. sygefravær.

Vejledning. ved. sygefravær. Vejledning ved sygefravær. Fjordkredsens rådgivning og bistand til medlemmer i forbindelse med sygedagpengeopfølgning, revalidering, beskæftigelse på særlige vilkår, offentlig social pension m.v. samt

Læs mere

Samtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus

Samtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

Byteorien er en samlebetegnelse for de vidensgrene der besk¾ftiger sig med relationerne mellem

Byteorien er en samlebetegnelse for de vidensgrene der besk¾ftiger sig med relationerne mellem www.a-aarhus.dk/velfaerdsbyen ARKITEKTSKOLEN I AARHUS COPYRIGHT-NOTE Dette er et arbejdspapir, og mœ refereres eller citeres som sœdant i overensstemmelse med g¾ngse akademiske regler. Det mœ ikke udnyttes

Læs mere

Hjælp til selvhjælp. Indhold. Arbejdskraft. Løsning på flere fronter. Flere får særbehandling

Hjælp til selvhjælp. Indhold. Arbejdskraft. Løsning på flere fronter. Flere får særbehandling LO s nyhedsbrev nr. 20/2001 Indhold Hjælp til selvhjælp.......... 1 Rekrutteringsproblemerne i den offentlige sektor kan løses ved at kombinere seniorpolitik og integration af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger.

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. 1 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Omr de Ledsagerordning til personer mellem 18 og 67 r, som p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Beretning for Borgerr dgiverens virksomhed for de fłrste 6

Beretning for Borgerr dgiverens virksomhed for de fłrste 6 Notat Forvaltning: Dato: 15. august 2011 Dokumentnr.: Borgerr dgiver Randers Kommune 11/004613-1 Afsender: Jesper Cortes Vedrłrende: Beretning for Borgerr dgiverens virksomhed for de fłrste 6 m neder Notat

Læs mere

Model til ansłgning om LBR midler 2012. Personlig r dgiver. 1. Ansłger af projektet SoftAdvice ApS Randersvej 202 8200 rhus N.

Model til ansłgning om LBR midler 2012. Personlig r dgiver. 1. Ansłger af projektet SoftAdvice ApS Randersvej 202 8200 rhus N. Model til ansłgning om LBR midler 2012 Personlig r dgiver 1. Ansłger af projektet SoftAdvice ApS Randersvej 202 8200 rhus N. Kontaktperson: Afdelingsleder Marianne Birkeslund Tlf.: 24 87 77 32 Mail: mb@softadvice.dk

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi til borgere i Randers Kommune

Vederlagsfri fysioterapi til borgere i Randers Kommune Vederlagsfri fysioterapi til borgere i Randers Kommune Billede fra Sundhedsstyrelsen Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi Udarbejdet af Arbejdsgrupppen Vedr. vederlagsfri fysioterapi Dato:

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 1557 af 23/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering jnr. 2014-0036261

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski H jby

Elinstallationsrapport for ejendommen. boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski H jby for ejendommen S¾lger boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski Adresse Syrenager 12 Postnr. og by 4573 H jby Dato 01.06.2015 Udl bsdato 01.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed

Læs mere

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune

Læs mere

Ansatte på særlige vilkår

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter

Læs mere

Personsagsomr det afventer en beslutning om strategi for ESDH p omr det. Direktionen forel sag herom i fłrste halvdel af 2009.

Personsagsomr det afventer en beslutning om strategi for ESDH p omr det. Direktionen forel sag herom i fłrste halvdel af 2009. Notat Forvaltning: Byr ds- og direktionssekretariatet Dato: 23. januar 2009 Dokumentnr.: 07/01923-339 Afsender: Słren Fonseca Pedersen Vedrłrende: Status for Public i Randers Kommune januar 2009 Notat

Læs mere

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis:

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis: Titel: ÓTypehuskatalogÓ Tema: ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002 Forfattere: Kurt RenŽ Madsen Johnny H. Ryser Synopsis: Der udvikles et web typehuskatalog for

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere