Foreningsudvikling DGI dans og musik Flere dansere i din forening

Transkript

1 Foreningsudvikling DGI dans og musik 2007 Flere dansere i din forening

2 Indhold Forord 3 forandringen i foreningen 5 Erkendelse 5 Forandringsprocessen 6 Hvem ønsker vi som medlem? 6 Mål og fremtid 7 fremtidens behov 8 Instruktørbehov 8 lokaler og udstyr 10 instruktøruddannelse 12 Kom med på kurser 12 Uddannelse på landsplan 13 markedsføring 14 PR / annoncering 14 Pressemeddelelsen 16 vedtægtsændringer 18 Sådan kan I ændre jeres vedtægter 18 handlingsplan 22 Her kan foreningen hente hjælp 23 2 DGI dans og musik foto: flemming jeppesen

3 Forord Interessen for dans i disse år er i kraftig vækst. Det betyder, at der er behov for nye tilbud. Dette hæfte vil give dig, din bestyrelse og din forening inspiration til en foreningsudvikling, hvor dans i foreningen sættes i fokus. De fleste nuværende danseforeninger har én danseform på programmet, f.eks. folkedans, traditionel square dance, modern western square dance, line dance eller en anden danseform. Foreningen er opstået omkring den valgte danseform, der således er blevet omdrejningspunktet for foreningens virke og dens medlemmer. Foreningens medlemmer, og specielt bestyrelse og instruktører, er for det meste entusiastiske folk, der gerne deltager i egne og andre foreningers arrangementer, vel mærke andre foreninger af samme type. Foreningens vedtægter bygger på det faktum, at der alene dyrkes den ene danseform. Ofte er foreningen stiftet for mange år siden og har således i ubrudt række dyrket danseformen gennem mange år med skiftende medlemmer og bestyrelse. Hele tiden har foreningens tradition dog kunnet mærkes på danseaftener og på arrangementer. Da det er danseformen, der hele tiden har været og fortsat er omdrejningspunktet, kan det være svært for foreningen at bryde med traditionerne og sætte foreningen i centrum frem for danseformen. I rigtig mange foreninger er der en god og driftig bestyrelse. Tænk, hvis denne bestyrelse satte fokus på dans i foreningen mere end danseformen og udnyttede sit meget gode bestyrelsespotentiale til at udvikle foreningen og sætte nye skibe i søen og dermed øge tilbuddene i dans. foto: gert præst Flere dansere i din forening er udgivet af DGI dans og musik, Tekst: Hanne Rasmussen, Peter Sand Christensen, Keld Udbye og Karen Balling Radmer Tryk: DGI print. Layout: Maja Bursøe, DGI kommunikation. Forside og bagside fotos: Colourbox. Varenr ISBN-nr DGI dans og musik DGI dans og musik

4 foto: colourbox foto: nils rosenvold Elementer i foreningens forandring er: At bestyrelsen erkender behovet for forandring At foreningen erkender behovet for forandring Undersøg grundigt markedet for en ny danseform Undersøg markedet for nye instruktører Opstil realistiske og målbare mål for forandringen Lav en handlingsplan DGI dans og musik

5 forandringen i foreningen Erkendelse Der kan være flere grunde til, at man går til dans. Mange vil gerne lære at danse, andre synes, det er en dejlig form for motion, og nogle kommer for samværets skyld. De fleste dyrker vel dans som følge af en kombination heraf. Det er ofte ret tilfældigt, hvilken danseform man deltager i. Måske var netop denne forening lige i nærheden på det tidspunkt, man havde lyst til at starte med at danse. Måske er det venner eller bekendte, der har anbefalet foreningen og dermed danseformen. Eller måske var denne danseform på mode, da man startede. Hvad ville der ske, hvis foreningen tilbød en ny danseform? Ville man gå til begge danseformer, eller ville man skifte til den nye danseform, der nu er på mode? Hvis formålet med medlemskabet af foreningen blot er dans, og at danseformen gerne må være lidt moderne, ja så ville man jo blot skifte danseform. Der kan være flere grunde til, at en forening overvejer at udvide tilbuddene i foreningen: p Nogle medlemmer har måske ønsket alternative tilbud p Folk uden for foreningen har måske ønsket alternative tilbud p Et faldende medlemstal i foreningen kan betyde, at grundlaget for foreningen er ændret Foreningen må derfor stille sig selv spørgsmålet hvad er vigtigst: Danseformen eller danseforeningen? Det er bestyrelsen, der bør være den aktive part i denne proces. Bestyrelsen bør derfor drøfte spørgsmålet internt og efterfølgende med foreningens medlemmer på en generalforsamling eller et andet forum, hvor alle medlemmer er til stede. Det er altid vigtigt, at større forandringer har medlemmernes opbakning. Giv god tid til denne proces. Bestyrelsen kan eventuelt spørge den lokale DGI landsdelsforening om at stille en proceskonsulent eller foreningskonsulent til rådighed for foreningen. Konsulenten kan guide foreningen igennem en god og konstruktiv drøftelse, herunder udarbejdelse af en handlingsplan for processen. foto: lars rønbøg DGI dans og musik

6 foto: colourbox Forandringsprocessen Når man har fået indkredset, hvilke(n) danseform(er) man ønsker, kommer der naturligvis en masse praktiske spørgsmål, som vi ser nærmere på i de følgende afsnit. Hvem ønsker vi som medlem? Hvis danseforeningen er vigtigst bliver næste spørgsmål naturligvis: Hvem ønsker vi som medlemmer og hvem kan vi forvente at have som medlemmer om f.eks. 3 år? Man kan f.eks. opdele potentielle medlemmer efter alder: p børn p unge p de yngre voksne p de voksne p seniorer Hvad er vigtigst: Danseformen eller danseforeningen? Som udgangspunkt er det sundt, at en forening rummer alle aldersgrupper, men det kan være svært i praksis. Det enkleste er måske, at man i første omgang ser på den aldersgruppe, som man i forvejen er godt bekendt med, altså den aldersgruppe, som i forvejen er repræsenteret i foreningen. Alternativt kan man vælge at se på en anden aldersgruppe, således at foreningens tilbud dækker forskellige aldersgrupper. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man overvejer målgruppen, således at det eller de nye tilbud kan målrettes til denne gruppe. Endelig kan det være, at foreningen i forvejen kender en instruktør, som brænder for en anden danseform end den, foreningen aktuelt udbyder. En meget engageret instruktør kan nemlig ofte være en god indgangsvinkel til nye medlemmer. I dette tilfælde er det ikke så meget foreningen selv, der vælger danseform og medlemmer, men vigtigst er det, at der sker en udvikling. Da må man i foreningen gribe muligheden og give den engagerede instruktør en forening at udfolde sig i. Herved vinder både instruktør og forening. DGI dans og musik

7 foto: lars rønbøg Mål og fremtid Det er vigtigt allerede i denne planlægningsfase at gøre sig nogle tanker om, ikke bare hvad der skal ske den første sæson efter forandringen, men også i sæsonen efter og efterfølgende sæsoner. Hvis der i en bestemt danseform startes hold for begyndere, hvad så med næste sæson? Skal der være hold både for begyndere og for let øvede? Og hvad skal der ske, når de let øvede bliver til øvede? Rummelig enhedsforening Et andet vigtigt spørgsmål at få afklaret er, i hvor høj grad foreningen skal fremstå som én forening med forskellige tilbud, men hvor alle føler sig som medlemmer af samme forening (enhedsforeningen), og hvor både kontingentstruktur og forskellige fælles arrangementer understøtter dette. En kontingentstruktur, hvor medlemmet betaler ét fast kontingent uanset hvor mange af foreningens aktiviteter, medlemmet deltager i, vil i høj grad understøtte enhedsforeningen. Det vil medføre, at en del medlemmer deltager på kryds og tværs og dermed lærer hinanden bedre at kende. En anden måde at understøtte enhedsforeningen på er at tilbyde fælles arrangementer, såsom f.eks. juleafslutning, forårsafslutning eller besøgsaftener for foreningens egne medlemmer. Man skal også hele tiden være opmærksom på, at de enkelte danseformer kan have forskellig kultur. Vigtigt er det dog, at man ikke tvinger nogen til at danse noget, de ikke har lyst til, og at man hele tiden blot åbner døre for medlemmerne. Man giver altså medlemmerne ekstra tilbud. Man vil opdage, at intet er, som det plejer, og der skal tænkes nye tanker. Endelig er der foreningens navn. Ofte indgår den oprindelige danseform i foreningens navn. Hvis foreningen skal rumme flere danseformer, bør navnet være neutralt i forhold til en enkelt danseform. Alle medlemmer på alle hold bør kunne identificere sig med foreningen. Overvejelser og svar på spørgsmålene samt mål og fremtid er vigtige i forhold til overvejelserne om vedtægts- og bestyrelsesstruktur, kontingentstruktur, tidspunkt for det/de nye hold, lokaler og instruktører (se også afsnit om fremtidens behov og afsnit om vedtægter). DGI dans og musik 7

8 fremtidens behov Instruktørbehov Når det er besluttet, hvilken ny danseform foreningen skal have på programmet, kommer spørgsmålet hurtigt hvem skal vi henvende os til, og hvilket niveau vil vi lægge ud med? Ofte vil det være et begynderhold i den nye danseform, hvorved man indfanger nye medlemmer ikke blot i foreningen, men måske også nye medlemmer i foreningssammenhæng generelt. Det er derfor vigtigt, at man fokuserer på f.eks. begyndere, da det er den primære målgruppe. Det betyder, at instruktøren, der skal varetage undervisningen, har et helt klart udgangspunkt for sin undervisning. Hvis der derimod satses på hold for øvede (måske på sigt), betyder det også, at der skal en instruktør til, der kan håndtere flere tekniske detaljer, end hvis man fokuserer på nybegyndere. Hvis fokus er på nybegyndere er den pædagogiske indsats vigtigere end viden om og formidling af komplekse detaljer. Hvis der satses på hold for både begyndere og øvede, må instruktøren kunne håndtere både den pædagogiske indsats samt viden om og formidling af komplekse detaljer. Alternativt skal der måske på sigt to instruktører til. Foreningen har derfor den udfordring at finde netop den/de instruktør/er, som foreningen har behov for ud fra de mål og den fremtid, man har udset sig i foreningen. I den forbindelse er det selvfølgelig også vigtigt, at instruktørens behov matcher foreningens. Kender vi potentielle instruktører? Når foreningen klart har defineret, hvilken type instruktør der er behov for, er opgaven med at finde en instruktør nemmere. Her er det, at foreningen skal bruge hele netværket måske ikke kun inden for dansen, men også netværk i andre relationer. En sådan opgave bør ikke kun ligge hos bestyrelsen, men hos hele foreningen, så man når så bredt ud som muligt. Når man giver en sådan opgave til en bred flok af personer, er det derfor også meget vigtigt, at instruktørrollen er meget præcis beskrevet så her er endnu et argument for godt benarbejde med definitionerne/beskrivelserne. foto: HS foto DGI dans og musik

9 aktiv frivillig i en forening. Det er en personlig udfordring at blive instruktør, så en stor personlighedsudvikling følger med uddannelsen. Og så kan det være, at hvis der er én der tør tage springet, er der sikkert andre, der bedre tør sige ja til en sådan udfordring. Som tidligere nævnt er det vigtigt, hvis der fokuseres på nybegyndere, at der lægges vægt på de pædagogiske evner. Så det kan være, at en af de nuværende dansere har disse evner, og så blot lige skal have sat lidt faglighed på, før der kan undervises begyndere i en ny danseform. foto: jens astrup Har vi nogle, vi selv kan uddanne? Det kan være relevant at stille sig spørgsmålet har vi selv nogle dansere, der har lyst til at blive instruktører, og som vi selv kan uddanne? Ved selv at uddanne en instruktør, kan man få en instruktør, der passer perfekt til den definerede rolle, da hele uddannelsesforløbet har det præcist formulerede mål at blive foreningens instruktør i netop den nye danseform på det definerede niveau. At uddanne egen instruktør har også nogle sidegevinster. F.eks. er der nu plads til, at endnu én fra foreningen kan blive DGI dans og musik er dit netværk Hvis foreningen i sit lokale netværk ikke kan finde en instruktør eller hvis foreningen ikke selv har nogle potentielle medlemmer, der ønsker at uddanne sig, kan det være, at dans og musikudvalget i foreningens lokale landsdelsforening eller dans og musiks landsudvalg gennem sit netværk kan skaffe den efterspurgte instruktør. Hvert år tilbyder DGI dans og musik en masse kurser for kommende og igangværende instruktører inden for mange forskellige danseformer. Det betyder, at der måske kan findes en instruktør, der kan matche foreningens ønsker. Alle relevante kontaktpersoner kan til enhver tid findes på DGI s hjemmeside: eller DGI dans og musik

10 lokaler og udstyr foto: niels nyholm Lokaler Inden man starter med en ny danseform, skal lokalebehovet gennemtænkes. Kan det være samme type lokale, som man benytter nu, eller stiller den nye danseform helt andre krav til lokalet. Man kunne forestille sig, at lokalet måske skal være stort/større, have trægulv, en spejlvæg, omklædnings- og badefaciliteter eller andre forhold, som man ikke kender fra sin nuværende danseform. Det er vigtigt at konsultere personer med kendskab til danseformen om, hvilke krav der normalt stilles til lokaler. Lokaler er ikke altid lette at skaffe. Slet ikke hvis lokalerne skal være lidt specielle med f.eks. en spejlvæg. Det er derfor vigtigt at undersøge lokalområdet for muligt egnede lokaler. En lille besøgsrunde på skoler og forsamlingshuse, kulturhuse, haller, konferencesteder mv. kan være nyttig. Det vil afdække lokalområdets udbud af danselokaler måske med pris for at leje de enkelte lokaler. Ud over at afdække muligheden for et danselokale til den nye danseform, vil en sådan runde kunne bruges i mange andre sammenhænge. Man kan få et overblik over, hvilke lokaler der kan bruges til f.eks. afslutning, baller, festaften mv. Ved en sådan runde får man også afklaret, hvordan man bestiller et givent lokale. Ved lån af lokale på en skole, skal der måske søges ½-1 år før sæsonen andre steder er det måske kun en måned før, der skal bestilles. Det er derfor vigtigt, at man undersøger i god tid, hvilke lokaler der kan bruges. 10 DGI dans og musik

11 foto: lars holm Udstyr Nogle danseformer kræver ikke noget specielt udstyr, mens andre kræver en del. Det kan være musikanlæg, et ekstra dansegulv, specielle måtter eller andre remedier, som bruges i selve dansen. Her skal man overveje, om det er foreningen, der skal købe noget af dette udstyr, eller om danserne selv skal indkøbe nogle af tingene. Man skal dog tænke på, at helt nye medlemmer sandsynligvis ikke er villige til at investere store summer i udstyr til en danseform, som de lige er begyndt i. Hvis det er musikanlæg eller et dansegulv, som foreningen selv køber, skal det praktiske i den forbindelse overvejes. I første omgang skal foreningen undersøge, om der kan være tilskudsmuligheder at hente til de enkelte dele. Det kunne være fra kommunen, en lokal virksomhed eller fonde. Det er derfor vigtigt at få søgt tilskuddet i god tid. Inden udstyr købes er det igen vigtigt at spørge kvalificerede folk med kendskab fra dansemiljøet til råds, så man får købt det rigtige udstyr. Når udstyret er købt, opstår den næste udfordring hvor skal udstyret opbevares, og hvem sørger for at fragte udstyret rundt til træningerne, shows mv.? Her skal det også overvejes, hvis nu ansvarspersonen er syg, holder ferie osv. hvem tager sig så af det praktiske? Forsikringsspørgsmålet skal også afklares. Har foreningen en forsikring, der dækker mod tyveri/skade? Eller dækker den private forsikring hos den person, der fragter/opbevarer udstyret? Der kan altså være mange praktiske udfordringer, der skal løses i forbindelse med udstyr til danseformen. Udfordringerne er tit individuelle og forskelligartede, så her er der ofte mulighed for at inddrage mange forskellige personer nogle søger tilskud, nogle indkøber, nogle opbevarer, nogle fragter osv. Det vigtigste i den forbindelse er, at der er klare aftaler om, hvem der tager sig af hvad. DGI dans og musik 11

12 Kom med på kurser foto: flemming krogh DGI s lokale landsdelsforenings dans og musikudvalg har ofte tilbud om instruktørkurser, der er målrettet uddannelse af nye instruktører. Kurserne lægger vægt på nogle grundlæggende pædagogiske principper. Disse kurser er relevante, hvis foreningen skal have uddannet en instruktør, som ikke har stor erfaring i at undervise generelt. Inspirationskurserne kan være relevante, hvis foreningen har en instruktør eller en person, der i forvejen er god til at undervise, men som blot skal have tilegnet sig mere viden om den nye danseform, foreningen tilbyder. Her er det vigtigt, at man som forening ikke kun undersøger om ens eget landsdelsudvalg tilbyder de relevante kurser, men man tjekker nabolandsdele eller sågar alle landsdelsforeningers tilbud om kurser. Her bør kursusindholdet vægtes højere end afstanden til kurset. Hvis man ønsker at tilbyde prøvetimer /åbent hus i lokalområdet som spotkurser, kan den lokale DGI landsdelsforening måske hjælpe med at skaffe instruktører. Under alle omstændigheder kan man spørge sin lokale DGI landsdelsforening til råds, og man vil her være behjælpelig med at finde relevante kurser. Når den/de nye danseformer er en realitet i foreningen, er det også vigtigt, at foreningen sørger for, at danseformen registreres i DGI, således at foreningen kan modtage relevante tilbud også til den/de nye danseformer. Se hvor din lokale landsdelsforening er på 12 DGI dans og musik

13 instruktøruddannelse Uddannelse på landsplan DGI dans og musik har hvert år mange kurser, der tilbydes til hele landet. Man kan groft inddele dem i følgende kategorier: Instruktørkurser som led i en instruktøruddannelse Instruktørkurser som led i efteruddannelse/overbygnings-kurser Instruktørkurser som inspirationskurser, med fokus på udvalgte emner Alle deltagere på disse kurser registreres, så hvis man søger en instruktør i en bestemt danseform eller med speciel viden, kan man søge i disse registreringer. Foreningens lokale DGI landsdelsforening eller DGIs landskontor i Vingsted (se adresser og tlf.nr. på kan måske hjælpe dig med at finde frem til den rette person og formidle kontakten. foto: nils rosenvold foto: colourbox DGI dans og musik 13

14 markedsføring PR og annoncering Når foreningen gerne vil formidle sit nye tilbud i medierne, bør man gøre sig overvejelser om, hvem der er målgruppen for PR og annoncering. Det er målgruppen, du skal tale til: p Hvem får noget ud af at kende til tilbuddet? p Hvem er det, foreningen vil have til at gøre brug af tilbuddet? Sådan når du din målgruppe Når målgruppen er de potentielt danseinteresserede, kan man ramme dem via ugeaviser. Ugeaviserne tager gerne små færdige historier og helst med et billede til. Send dem i god tid en lille artikel om jeres nyeste tilbud, og nævn hvorfor I har lavet det. Man kan også nå dem med annoncer i lokalradioen, annoncer i ugeavisen og annoncer i den regionale avis. For at komme til orde i medierne, skal man have en god historie at fortælle. Herunder og på næste side kan du se eksempler på, hvordan du kan fortælle din historie til medierne. Hvis din forening vælger at udbyde nye danseformer f.eks. riverdance, så er historien, at foreningen nu tilbyder riverdance, fordi stadig flere efterspørger det. Historien for avisen er, at der er sket ændring med borgernes interesser. foto: HS foto Hvilke historier vil I fortælle til medierne om jeres forening? 14 DGI dans og musik

15 To oplevelsesdøgn med dans og musik Er du glad for at danse, vil du lære nye danse, se på dans eller høre masser af inciterende musik? Så finder du det hele på Danselandsstævnet og Dansk Folkemusik Festival i Haslev på Sydsjælland den august Danselandsstævnet har et omfattende program inden for en række populære dansegenrer, med instruktører, der er blandt de dygtigste i ind- og udland. Samtidig afholdes Dansk Folkemusik Festival, hvor du kan møde mange af landets ypperste spillemands- og folkemusikgrupper. Tilmelding til Danselandsstævnet giver fri adgang til Folkemusik Festivalen og omvendt. Du kan melde dig til hele weekenden (sidste frist for dette er 1. juni). Se de udførlige stævne- og festivalprogrammer på hjemmesiderne, hvor du også kan tilmelde dig: landsstævne 2007 & dansk folkemusik festival Haslev august dgi kom :54 Annoncer i lokale ugeaviser er en måde at få potentielt danseinteresserede i tale, hvis teksten også er udformet, så den rammer målgruppen DGI dans og musik 15 foto: HS foto

16 foto: lars holm markedsføring Pressemeddelelsen Man kan også udfærdige en pressemeddelelse til den lokale/regionale avis. Man skal bruge pressemeddelelsen, når historien er mere end blot et tilbud. Der skal således være lidt mere kød på. Her er det en god idé at ringe til en journalist på den regionale avis. Forklar din sag og følg så op med en pressemeddelelse, der går lige til sagens kerne. At udforme en pressemeddelelse eller skrive en lille artikel kræver, at du koger din historie ned til nogle få linjer. Tænk på, at din målgruppe er ligeglad med, hvor mange i din forening, der var om at udtænke et nyt tilbud. De vil høre om tilbuddet. Du har lige så meget taletid, som det tager at køre med en elevator til 6. etage. Hvis jeres forening har gode billeder af tidligere og lignende arrangementer, så send dem i en høj opløsning sammen med pressemeddelelsen og en kort billedtekst 16 DGI dans og musik foto: fotogruppen fokus

17 Eksempel på en pressemeddelelse DATO Overskrift der sætter historien på spidsen. F.eks.: Riverdance rykker blandt borgerne Underoverskrift: (tre til fire linjer i fed. Skal KORT sammenfatte historien eller tage fat i et interessant hjørne af den. Fortæl hvad det handler om, hvem og hvor mange der deltager, hvornår det foregår. F.eks. xxby Danseforening vælger nu at tilbyde riverdance til danseinteresserede borgere. Det skyldes, at stadig flere viser interesse for netop den rytme- og country inspirerede danseform hvor man heller ikke behøver en partner. Selve teksten: Verdana, 10 punkt. Lav et par afsnit med fire til fem linjer i hver. Uddyb indledningen, fortæl hvad det handler om, og hvorfor man gør det. Giv eventuelt lidt baggrund, HVIS der er plads. Husk at være opmærksom på at bruge et direkte sprog og undgå lange sætninger. F.eks.: Riverdance bliver i første omgang tilbudt to aftener om ugen fra kl xxby Danseforening regner med, at det især vil være det voksne publikum, der vil melde sig til denne danseform. Det skyldes at. Riverdance kommer oprindelig fra HUSK et citat: Hvis dit emne egner sig til et citat f.eks. fra din udvalgsformand, landsdelsforeningens formand eller dans og musiks formand på landsplan, så tag det med. Det kan også være et fagligt citat altså en udtalelse. I eksemplet: Vi oplever, at riverdance er i eksplosiv udvikling. Det er et kæmpe hit, siger XXXX. Et citat er en personlig henvendelse, der underbygger historien. Til redaktionen: (skal altid være der) F.eks.: Pressen er velkommen til opstarten. Der vil være mulighed for gode billeder. Yderligere information kan fås hos: (Navn på en kontaktperson, mobilnummer - og så skal den altså være tændt hele tiden). (ALDRIG mere end én side) DGI dans og musik 17

18 vedtægtsændringer Sådan kan I ændre jeres vedtægter Når foreningen kommer til at arbejde med flere danseformer, er det måske nødvendigt at revidere vedtægterne for foreningen, idet de måske er udarbejdet efter, at der alene dyrkes én danseform. Det kan være en god idé at sørge for, at vedtægterne er ændret, inden der kommer nye medlemmer i foreningen. Ofte kræver vedtægtsændringer, at 2/3 af medlemmerne møder frem til generalforsamlingen og stemmer for de nye vedtægter. Det kan være svært at få helt nye foreningsmedlemmer til at møde til en generalforsamling, og derfor kan det være svært at gennemføre vedtægtsændringer uden ekstraordinær generalforsamling. Nedenfor er der givet inspiration til, hvordan vedtægterne for en danseforening i bred forstand kan se ud. VEDTÆGTER for XXXXXX 1 Foreningens navn Foreningens navn er XXXX og er hjemmehørende i XXXX-området i XXXX kommune. Foreningen er stiftet XXXX som XXXX. 2 Formål Foreningens formål er at skabe og fremme interessen for dans ved oplæring i dans med vægt på socialt samvær og motion, samt udbrede kendskabet til beslægtede kulturelle emner. For bedst muligt at realisere foreningens formål er det foreningens pligt i muligt omfang at tilbyde uddannelse af instruktører og ledere til idrætslige, organisatoriske og administrative opgaver. 3 Medlemskab af organisationer Foreningen er tilsluttet DGI - XXXX samt eventuelle andre organisationer, som bestyrelsen finder nødvendigt for udførelsen af foreningens arbejde. 4 Medlemskab Enhver person med interesse for foreningens aktiviteter kan optages som medlem. Optagelse sker ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem. Ethvert medlem er pligtig til at overholde de til enhver tid af bestyrelsen udfærdigede retningslinjer og regulativer. Hvis et medlem overtræder gældende retningslinjer eller regulativer eller skader foreningens anseelse, kan bestyrelsen idømme vedkommende karantæne eller eksklusion. Det ekskluderede medlem kan indbringe eksklusionen for den nærmest følgende generalforsamling. 18 DGI dans og musik

19 5 Foreningens ledelse Foreningen ledes af en bestyrelse, der har ansvar over for generalforsamlingen. Bestyrelsen består af mindst 3 medlemmer. Bestyrelsen vælger ud af sin midte formand, næstformand, kasserer og eventuelt sekretær. Bestyrelsen kan nedsætte ad hocudvalg til varetagelse af særlige opgaver. Bestyrelsen fastsætter kontingenter. Bestyrelsen ansætter instruktører og fastsætter instruktørernes ansættelsesvilkår. Bestyrelsen bestemmer hvilke aktiviteter, der skal gennemføres og vilkårene herfor. Bestyrelsen kan udnævne medlemmer, der har gjort en særlig indsats for foreningen, til æresmedlemmer. Bestyrelsen skriver referat over beslutninger på de i foreningen afholdte bestyrelsesmøder. Bestyrelse og eventuelt nedsatte udvalg er pligtige til at drage omsorg for, at foreningens formålsparagraf altid præger livet i foreningen. 6 Generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes hvert år inden 1. marts. Indvarsling sker med mindst 14 dages varsel i de lokale aviser med henvisning til dagsorden ifølge vedtægterne. fortsættes næste side... DGI dans og musik 19 foto: colourbox foto: henrik bjerg

20 vedtægtsændringer Vedtægter for XXX fortsat fra side Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skriftlige og være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Aflæggelse af regnskab 4. Indkomne forslag 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer 6. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 7. Valg af revisor 8. Valg af revisorsuppleant 9. Eventuelt foto: flemming jeppesen Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. I lige år vælges 2 og i ulige år 3 medlemmer (hvis bestyrelsen består af 5 personer). Suppleanter vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted. På den årlige generalforsamling vælges 1 revisor, hvis valg gælder for 2 år. Desuden vælges 1 revisorsuppleant, hvis valg gælder for 1 år. Ethvert myndigt medlem af foreningen har pligt til at modtage valg for 1 periode. Personvalg og beslutninger sker ved stemmeflertal af de fremmødte medlemmer, som er fyldt 14 år. Forældre til børn i foreningen har taleret og en stemme pr. forældrepar uanset børnetal, såfremt ingen af forældrene i forvejen er medlem. For at have stemmeret, skal medlemmet kunne dokumentere, at kontingentet er betalt for igangværende forårssæson. For reglerne om stemmeflertal gælder dog nedenstående undtagelser: Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt til optagelse af lån (se 8), vedtægtsændringer (se 10) samt opløsning af foreningen (se 11) kræver 2/3 majoritet af de afgivne stemmer. Personvalg og beslutninger skal ske ved skriftlig afstemning, såfremt 1 medlem forlanger det. De vedtagne beslutninger indføres i referatet af generalforsamlingen. Referatet skal underskrives af dirigenten.

21 foto: linda horowitz 7 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter bestyrelsens beslutning og skal afholdes, hvis mindst 1/4 af medlemmerne skriftligt og motiveret fordrer det. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes tidligst 3 uger og senest 6 uger efter begæringens fremsættelse og indvarsles som nævnt under 6, dog skal dagsordenen fremgå af indvarslingen. Der skrives referat af generalforsamlingens beslutninger. Referatet underskrives af dirigenten. 8 Tegningsret Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil, fører forhandlinger med autoriteter, kommunen m.m. Foreningen tegnes af formanden alene eller kassereren i forening med et bestyrelsesmedlem. Til foretagelse af den daglige foreningsførelse kan der meddeles prokura. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt foreningens optagelse af lån kræver generalforsamlingsbeslutning (se 6) og underskrift af den samlede bestyrelse. Foreningens folkevalgte revisorer har mulighed for at foretage uanmeldt revision. For foreningens forpligtelser hæfter foreningen alene med sin formue. Der føres fortegnelse over foreningens medlemmer. Fortegnelsen skal altid være ajourført. 10 Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer kan ske på en generalforsamling. Forslaget skal være fremsendt til bestyrelsen 1 måned før generalforsamlingens afholdelse. Gennemførelse af vedtægtsændringer kræver 2/3 majoritet af de afgivne stemmer. 11 Foreningens opløsning Foreningen kan kun opløses, såfremt der er 2/3 majoritet af de afgivne stemmer ved 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger. I tilfælde af foreningens opløsning skal eventuelle aktiver tilfalde almennyttige formål. 9 Regnskab og revision Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Senest den 31. januar indgiver bestyrelsen driftsregnskab og status til revisorernes påtegning. Vedtaget på generalforsamlingen den XX-XX-200X. Dirigent: DGI dans og musik 21

22 handlingsplan Nedenfor er der angivet et bud på, hvordan en handlingsplan kan se ud, hvis I vil arbejde med en udvikling af jeres forening: Emne Mål Ansvarlig Tid Drøftelse af hvad der skal ske med foreningen i fremtiden erkend forandringsprocessen Udvikling af forening Bestyrelsen i foreningen Denne beslutning kan tages hurtigt, f.eks. på et ordinært bestyrelsesmøde Stillingtagen til, hvad der skal satses på undersøg grundigt markedet for en eller flere nye danseformer F.eks. flere medlemmer eller flere tilbud i foreningen. Hele foreningen, med bestyrelsen som igangsættere Giv god tid til denne proces. Inddrag medlemmerne af foreningen, så alle har ejerskab til beslutningen. Brug f.eks. et par hele aftener med oplæg fra bestyrelsen eller invitér en proceskonsulent Opstilling af realistiske og målbare mål for processen F.eks.: X antal nye medlemmer X antal nye hold X antal nye instruktører i foreningen Bestyrelsen i foreningen Kan defineres forholdsvis hurtigt, når først beslutningen er taget igen et ordinært bestyrelsesmøde Rekruttering eller uddannelse af instruktør(er) til den nye danseform Gode og dygtige instruktører til de nye hold i foreningen Bestyrelsen i samarbejde med DGI dans og musik i landsdelene og på landsplan Kan tage tid, men 1-2 måneder er realistisk, hvis man blot skal finde en eksisterende instruktør PR / annoncering Få fortalt lokalsamfundet, at der er kommet nye tilbud i foreningen Hele foreningen, med bestyrelsen som igangsættere Nogle medier kræver, at man er i meget god tid, andre virker kun med uges varsel, men man skal have strategien klar tidligt i forløbet Eventuel tilretning af vedtægter m.m. Tilpasse det skriftlige materiale til foreningens udvikling Bestyrelsen i foreningen Kan foretages hurtigt på en generalforsamling Ny drøftelse af hvad der skal ske med foreningen i fremtiden erkend forandringsprocessen Udvikling af jeres forening Bestyrelsen i foreningen Langsigtet strategi, som ikke kan tidsfastsættes 22 DGI dans og musik

23 Her kan foreningen hente hjælp Der er en række foreninger, som allerede har gjort sig erfaringer med at udvikle deres forening i forskellige retninger herunder etablering af hold med nye danseformer. På hjemmesiden har vi angivet oplysninger på foreningsledere, som gerne står til rådighed med erfaringer, såfremt din forening i forbindelse med foreningsudviklingen har brug for sparring til, hvordan I kommer videre i processen. Du er også altid velkommen til at kontakte din lokale DGI landsdelsforening. Nedenfor har du en adresseliste. DGI s landsdelsforeninger DGI Nordjylland Hjulmagervej Aalborg Tlf nordjylland@dgi.dk DGI Østjylland Ågården, Ågade 97, 1.sal 8770 Hadsten Tlf oestjylland@dgi.dk DGI Fyn Datavej Odense SØ Tlf fyn@dgi.dk DGI Storkøbenhavn Kvægtorvsgade København V Tlf storkoebenhavn@dgi.dk DGI Nordvest Holgersgade 5b, st. tv Nykøbing M Tlf nordvest@dgi.dk DGI Sydøstjylland Langmarksvej Horsens Tlf sydoestjylland@dgi.dk DGI Vestsjælland Landlystvej Svinninge Tlf vestsjaelland@dgi.dk DGI Storstrømmen Valdemarsgade 43 A 4760 Vordingborg Tlf storstroemmen@dgi.dk DGI Vestjylland Postboks 102 Skovgaardvej Ulfborg Tlf vestjylland@dgi.dk DGI Midtjylland Glarmestervej 18A, Silkeborg Tlf midtjylland@dgi.dk DGI Sydvest Nygade Agerbæk Tlf sydvest@dgi.dk DGI Sønderjylland Postbox 101 Øbeningvej Rødekro Tlf soenderjylland@dgi.dk DGI Nordsjælland Helsingørsgade 52 A, st Hillerød Tlf nordsjaelland@dgi.dk DGI Roskilde Industrivej 44, kld Roskilde Tlf: roskilde@dgi.dk DGI Bornholm Helsevej 4, 1.tv Rønne Tlf bornholm@dgi.dk SdU Postboks Padborg Tlf kontoret@sdu.de DGI dans og musik 23

24 DGI dans og musik 2007 Brug os til meget mere I hæftet Brug os til meget mere kan du læse om, hvad du kan bruge DGI- og DGI dans og musik til Bestil hæftet ved henvendelse til DGI dans og musik på tlf DGI dans og musik DGI Vingsted Skovvej Vejle og musik Tlf