Udspil til kommunal klimatilpasnings- og CO2-handlingsplan for Hvidovre Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udspil til kommunal klimatilpasnings- og CO2-handlingsplan for Hvidovre Kommune"

Transkript

1 Udspil til kommunal klimatilpasnings- og CO2-handlingsplan for Hvidovre Kommune Marts 2008 Karl Vogt-Nielsen og Pernille Hagedorn-Rasmussen

2 CASA Udspil til kommunal klimatilpasnings-og CO2-handlingsplan for Hvidovre Kommune Marts 2008 Karl Vogt-Nielsen og Pernille Hagedorn-Rasmussen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Udspil til kommunal klimatilpasnings- og CO 2 -handlingsplan for Hvidovre Kommune 8 CASA, Marts 2008 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4

5 Forord Denne rapport er et strategioplæg, som er udarbejdet, fordi Hvidovre Kommune ønsker at indarbejde en klimaplan i kommunens Agenda 21 strategi for 4-års perioden Strategioplægget skal danne basis for en politisk beslutning om at iværksætte en indsats, som favner både klimatilpasning og udledning af drivhusgasser inden for hele kommunens geografiske område. Rapporten anbefaler en række umiddelbare tiltag, samt at kommunen iværksætter en mere langsigtet proces til prioritering af tiltag rettet mod såvel kommunens egne aktiviteter, som hvorledes kommunen kan bistå kommunens borgere, virksomheder og gæster med fx CO 2 -besparende tiltag inden for kommunens geografiske område. Hvidovre Kommune har borgere fordelt på husstande. Såfremt Danmarks samlede udledning af klimagasser fordeles ligeligt mellem danske borgere, vil Hvidovre Kommunes borgere have ansvar for, hvad der i 2006 svarede til tons CO 2 eller 13,3 tons pr. borger. Af de 13,3 tons er de 10,5 CO 2, mens resten hovedsagelig er metan og lattergas, der er knyttet til fødevareproduktion. Staten har iværksat en række initiativer for at få borgerne til at spare energi og dermed CO 2. Et eksempel er kampagnen 1 ton mindre, hvor borgerne opfordres til at ændre adfærd for herved at spare energi svarende til 1 ton CO 2. Imidlertid er borgernes evne, muligheder og vilje til at ændre adfærd meget afhængig af de rammer, myndighederne sætter for borgernes liv. En lang række forhold er styret af EU og staten. Det gælder fx afgifter, energikrav til produkter og investeringer i infrastruktur. Men også kommunerne har en vigtig rolle at spille i at bistå borgerne (og virksomhederne) med at ændre adfærd. Kommunen selv er ligeledes storforbruger af energi og kan iværksætte initiativer, der reducerer klimabidraget. Kommunens elforbrug på 12 mio. kwh og varmeforbrug på 35 mio. kwh svarer til hhv tons CO 2 og tons CO 2. Denne rapport indeholder to hovedafsnit. Det første hovedafsnit er en gennemgang af de forhold, som Hvidovre Kommune især bør være opmærksom på som følge af klimaændringerne, dvs. højere temperaturer, mere nedbør efterår/vinter, mindre nedbør om sommeren, flere voldsomme regnskyl, hyppigere vestenvind og en stigende

6 vandstand i havet. Selvom der er tale om ændringer, der foregår over lang tid, er det forhold, som kommunen allerede nu bør tage højde for i planlægningen. Det andet hovedafsnit har fokus på, hvilke tiltag Hvidovre Kommune kan iværksætte for at nedsætte udledningen af klimagasser fra kommunens område, dvs. hos kommunen selv og hos kommunens borgere, virksomheder og besøgende. Hovedafsnittet er opbygget som et idékatalog, og for hvert forslag er der givet en vurdering af forslagets synlighed, ressourcebehov, gennemførlighed og CO 2 -effekt udtrykt ved smileys. Er der en meget glad smiley for såvel ressourcebehov og CO 2 -effekt, er dette således udtryk for, at der kan opnås en relativ stor CO 2 -effekt med et relativt lille ressourceforbrug. Endvidere er der for hvert forslag angivet en anslået CO 2 -reduktion ved en given indsats. Den faktiske CO 2 -reduktion, der kan opnås ved de enkelte forslag, er således helt afhængig af et valgt ambitionsniveau for en given indsats. Der er samlet præsenteret 41 forslag fordelt på tiltag inden for energiproduktion, energiforbrug, indkøb af fødevarer og andre produkter, transport samt enkelte tværgående tiltag. Disse forslag er ikke nødvendigvis dækkende for alt, hvad en kommune kan gennemføre af tiltag, og de kan varieres og kombineres i forskellig grad. Hovedafsnittet med forslag bør derfor læses som et idé- og inspirationskatalog, som kan danne basis for den videre proces med en klimaplan. Rapporten indledes med en anbefaling til, hvorledes Hvidovre Kommune kan beslutte at sætte gang i udviklingen af en klimaplan for kommunen. Der er her lagt stor vægt på, at en sådan plan ikke alene består af en målsætning og en række tiltag, men i stedet udformes som en proces, hvor kommunens ansatte, borgere og virksomheder inddrages i en længere proces, hvor der i princippet løbende arbejdes med klimaplanen. CASA Marts 2008

7 Indhold 1 Forslag til klimastrategi Begrænsning af effekter som følge af klimaændringerne Begrænsning af klimagasser Inddragelse og medejerskab Resumé Klimapåvirkninger i Hvidovre Reduktion af klimagasser Mulige effekter af klimaændringer i Hvidovre Kommune Kystforvaltning, diger, havne og kystnær bebyggelse Byggeri og anlæg herunder veje og kloakker Vandforsyning Energiforsyning Natur Planlægning af den fremtidige arealanvendelse Sundhed Redningsberedskabet Forsikringsmæssige forhold Energiproduktion Hvidovre Vedvarende Energi ApS Hvidovre skifter til grøn el Energidage i Hvidovre Fra Hvidovre til Solovre Træ-1000 plant et træ Energiforbrug Aftale med Staten/KL om reduktion af energiforbruget Hvidovre isolerer sig Læg serveren på rigtig køl Hvidovre indgår kurveknækkeraftalen Fra gråspurve til børn Gang i lavenergiboliger tons mindre Fjernvarmen optimeres Indkøb af fødevarer kg kød mindre om måneden Spring bøffen over Lokale varer på et lokalt marked Bedre klima i butikken Andre produkter Indkøbere køber klimarigtig Tænk klima på kontoret Der er klima i vore produkter Hvidovres genbrugsmarked med et klimaperspektiv Fra storskrald til genbrugsbutik... 64

8 8 Transport Borgernes trafikvalg Hvidovre kører klimarigtigt Klimarigtig planlægning Delebiler og samkørsel Hvidovre på cyklen Mindre pendling med bil via bompenge Bedre kollektiv trafik og transportplaner Citylogistik Tværgående Klimavurdering af byrådsbeslutninger Hvidovre som klimakommune Klimakontrakt med borgerne

9 1 Forslag til klimastrategi Når en kommune ønsker at indføre en klimastrategi, er det først og fremmest vigtigt, at politikere og forvaltning erkender, at det indebærer en proces, som i sig selv kan tage tid og være ressourcekrævende overhovedet at få fastlagt. En klimastrategi, der skal indeholde målsætninger for reduktion i klimagasser og indebære iværksættelse af virkemidler, der skal sikre opfyldelsen af målsætninger, har konsekvenser for kommunen og dens befolkning. Derfor er det vigtigt, at kommunen gennemfører en beslutningsproces, hvor borgere og erhvervsliv er inddraget i processen og prioriteringerne. Hvis dette ikke sikres, risikerer klimastrategien at blive et slag i luften. Dette oplæg til klimastrategi er således ikke en konkret plan, som kan besluttes på et byrådsmøde. Det er et oplæg til en proces, som kan besluttes iværksat på et byrådsmøde. En kommunal klimastrategi bør indeholde følgende elementer: o Tiltag, der kan begrænse effekterne af klimaændringerne. o Tiltag, der begrænser kommunens samlede bidrag af drivhusgasser. o Handlingsplan for en proces, der sikrer inddragelse og medejerskab. I det følgende er der udarbejdet et forslag til, hvorledes en kommunal strategi kan håndtere hvert af disse punkter. 1.1 Begrænsning af effekter som følge af klimaændringerne I rapporten er beskrevet en række forhold, som kan have særlig relevans for Hvidovre Kommune. Selvom en række effekter først vil vise sig på længere sigt, kan andre effekter opstå langt hurtigere end umiddelbart ventet, fx en voldsommere oversvømmelse i lavere liggende områder. Det foreslås derfor, at kommunen nedsætter en forvaltningsmæssig tværgående arbejdsgruppe, som gennemgår de beskrevne problemstillinger, der kan opstå. Arbejdsgruppen kan have til opgave at prioritere, hvilke mulige effekter der kræver handling på kort og langt sigt, og hvad disse handlinger kan være. Sigtet er at udarbejde en langsigtet handlingsplan, som forelægges til politisk beslutning. En sådan handlingsplan bør revideres en gang i hver valgperiode, hvor forudsætningerne revurderes og handlingsplanen tilsvarende justeres i forhold til den viden, man da har. 5

10 Handlingsplanen bør gennemgå en høringsproces med kommunens borgere og erhvervsliv, da det vil være vigtigt at gennemføre en åben drøftelse og prioritering af, hvad kommunen prioriterer at gøre noget ved på den korte bane, og hvad der henvises til på den lange bane. Handlingsplanen kan evt. indgå som et særligt element i kommuneplanen og integreres i arbejdsprocessen hermed. 1.2 Begrænsning af klimagasser Det foreslås, at kommunen beslutter at iværksætte en flerfaset proces bestående af følgende elementer, idet fase 1 og 2 skal forstås som to faser, der kan iværksættes sideløbende. Fase 1: De umiddelbare tiltag Der udvælges en række umiddelbare tiltag, som kan iværksættes uden et større ressourceforbrug. Her kan opnås nogle hurtige, men dog begrænsede CO 2 -reduktioner. Imidlertid viser det vilje til handling og kan gøde jorden for de næste faser. Der er nedenfor givet et forslag til, hvilke tiltag der umiddelbart kan iværksættes. Den energi, der bruges i kommunens område, kan gøres mere CO 2 -fri. I første omgang kan kommunen undersøge muligheden for at skifte egen elleverandør til et selskab, som leverer CO 2 -fri strøm (se Hvidovre skifter til grøn el ). CO 2 -besparelsespotentialet er tons for kommunens eget elforbrug. Endvidere kan kommunen selv gå ind i ejerskab af vedvarende energianlæg. I første fase kan nærmere undersøges og vurderes forudsætninger, muligheder og økonomi herved, fx ved kontakt til Samsø Kommune (se Hvidovre Vedvarende Energi ApS ). CO 2 -besparelsespotentialet er tons for hver MW vindkraft. Kommunen kan sætte gang i energireduktioner ved at benytte sig af en række muligheder for at indgå aftaler herom. Der er p.t. 3 ordninger, der tilbydes kommunerne: Aftale via KL med staten om reduktion af energiforbruget, kurveknækkeraftale med Elsparefonden samt aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være klimakommune. Disse er nærmere omtalt i rapporten. Aftalerne giver ikke i sig selv nogen CO 2 -reduktion, men kan være omdrejningspunkter for en indsats. Endvidere kan kommunen umiddelbart sætte gang i et udredningsarbejde, som ser på potentialet for energibesparelser via isolering og økonomien herved i egne bygninger samt undersøge mulighederne for støtte til en kampagne rettet mod kommunens borgere (se Hvidovre isolerer sig ). CO 2 -besparelsespotentialet ved isolering af kommunens egne bygninger anslås til 6

11 tons. I gennemsnit kan der spares ca. 5 tons for hver ældre villaejendom, der isoleres. Endelig kan kommunen umiddelbart iværksætte en udviklingsplan for lavenergibyggeri i kommunens område set i lyset af de muligheder, kommuner har fået til at udlægge arealer hertil (se Gang i lavenergiboliger ). CO 2 - besparelsespotentialet ved at bygge med krav om lavenergibyggeri i forhold til nugældende bygningskrav er ca. 1 ton pr. hus. Kommunen kan iværksætte en vurdering af mulighederne for at ændre klimabelastningen via den mad, der serveres i den offentlige bespisning. CO 2 - besparelsespotentialet ved fx at erstatte 1 kg kød om måneden med kartofler pr. person vil have en effekt på tons. Kommunens kan iværksætte en klimarigtig indkøbspolitik i alle kommunale kontormiljøer og kontoropgaver i øvrigt. Endvidere kan der igangsættes en handlingsplan for indfasning af yderligere produktområder i den klimarigtige indkøbspolitik fx ved at analysere klimaaspektet ved de indkøb, forskellige kommunale institutioner foretager og herefter fastlægge en politik for indkøb af centrale produktområder. (Se Indkøbere køber klimarigtigt og Tænk klima på kontoret ). Kommunen foreslås at nedsætte en arbejdsgruppe som i samarbejde med boligforeninger og grundejerforeninger organiserer en serie af tematiserede genbrugsmarkeder, hvor borgere i kommunen kan sælge eller forære brugte varer væk (se Hvidovres genbrugsmarked med et klimaperspektiv ). På transportområdet kan kommunen umiddelbart sætte fokus på tre områder, der vedrører kommunens og ansattes egen kørsel. Det foreslås, at kommunen udarbejder en plan for indførelse af klimarigtige biler i den kommunale bilpark. Endvidere kan der i samarbejde med repræsentanter for kommunalt ansatte indføres ordninger med firmacykler til ansatte samt tilbud om brug af ErhvervsKort til bus og tog, der betales via bruttotrækordning, hvorved de ansatte opnår en skatterabat på brug af den kollektive trafik. CO 2 -besparelsespotentialet vil for hver 100 bilister, der kører 10 km mindre i bil, vil være på 44 tons. Endelig foreslås det, at kommunen beslutter at indføre en klimavurdering af alle byrådsbeslutninger. Kommunale beslutninger har ofte i et eller andet omfang en klimamæssig konsekvens, evt. afledt effekt, som ofte er usynlig i sagsforløbet. Derfor bør der udarbejdes et redskab, som er målrettet de forskellige typer af sager (fx forvaltningsmæssigt), og hvor der fx via tjeklister opnås en vurdering af klimaaspektet. 7

12 Fase 2: Politiske målsætninger og analyse Kommunen bør fastlægge forpligtende CO 2 -mål på såvel kort som langt sigt. Hvis dette skal have karakter af andet end overskrifter, forudsætter det imidlertid, at kommunen nærmere analyserer kilder og omfang i udledningen af klimagasser fra forskellige sektorer og analyserer, hvilke tiltag der kan bidrage til at opnå hvilke måltal. Det er således ikke tilstrækkeligt at have et mål, som fx lyder: Hvidovre reducerer sin CO 2 -udledning med 10 % i Et sådant mål skal konkretiseres: Hvor mange tons CO 2 handler det om, hvilke sektorer og aktører skal bidrage med hvor meget, hvilke redskaber vil blive taget i brug, og hvor meget vil hvert redskab kunne sikre i CO 2 -reduktion? Fastlæggelse af et måltal handler derfor primært mere om at drøfte og forhandle, hvilke redskaber et politisk flertal er villig til at tage i brug i forhold til kommunen selv, borgerne, erhvervslivet og kommunens gæster der alle som aktører på forskellig måde kan bidrage til, at den samlede udledning af klimagasser reduceres. Det er en diskussion om pisk og gulerod og om, hvor mange ressourcer man vil bruge. Måltallet kan således siges at være nettoresultatet af de tiltag, der er opbakning til at gennemføre. I fase 2 skal der derfor gennemføres en politisk proces, som forpligter politikerne til at udvælge og iværksætte de redskaber, der kan skaffes flertal for. Imidlertid er det vigtigt at inddrage kommunens forskellige aktører i en prioriteringsproces dels for at skabe politisk legitimitet for de enkelte redskaber, som ønskes iværksat, dels for at sikre, at de kan gennemføres i praksis. Det er vigtigt at ansatte, borgere og erhvervsliv står bag de redskaber, som iværksættes. Dette er nærmere omtalt i afsnittet om inddragelse og medejerskab. Det skal bemærkes, at en klimastrategi også kan indeholde tiltag, som kommunen ikke selv er herre over, men som kan være nødvendige for at opnå et givet mål. Det er således legalt, at en kommune i sit måltal indregner CO 2 -effekten ved tiltag, som man anbefaler staten at gennemføre eller give kommunerne mulighed for at gennemføre. Det kan fx være ændringer i energiafgiftssystemet og accept af kommunale trængselsafgifter, hvor kommunen hermed signalerer, at den anbefaler sådanne tiltag. Udarbejdelse af målsætninger bør således baseres på en drøftelse af, hvilke tiltag kommunen på sigt vil gennemføre inden for egen energiproduktion, reduktion i energiforbrug, indkøbsstrategi inden for såvel fødevarer som andre produkter samt tiltag rettet mod transportområdet. 8

13 Hele processen med at fastlægge en målsætning og indkredse, hvilke virkemidler der skal tages i brug, bør foregå i et samarbejde med borgerne og erhvervslivet. Fase 3: De langsigtede tiltag Denne fase indeholder planlægning og implementering af de enkelte redskaber, som besluttes iværksat. Det er her især vigtigt at afdække, hvad udgangssituationen er forstået som mængde af klimagasser (CO 2 eller andet), hvorledes det registreres, om der kommer reduktioner (dokumentation), samt hvornår og hvorledes indsatsen evalueres og tilpasses. Teoretiske CO 2 -reduktioner er let at beskrive, men det er den faktiske effekt, der er afgørende. 1.3 Inddragelse og medejerskab Udarbejdelse af en klimastrategi bør ske i et samarbejde med kommunens ansatte, borgere og erhvervsliv for at sikre, at beslutninger rent faktisk får en effekt. En ting er at beslutte et bestemt mål for CO 2 -reduktioner, men det er langt mere interessant at drøfte og prioritere, hvilke virkemidler aktørkredsen vil være med til: o Vil kommunens borgere og erhvervsliv være med til at investere i vedvarende energianlæg? o Vil kommunens borgere og erhvervsliv spille konstruktivt med i varmebesparelser i boliger og kontorer og på hvilke forudsætninger? o Kan kommunens offentlige bespisning omlægges, og hvordan gøres det? o Hvorledes får vi genbrugsmarkeder op at stå i en form, så de bruges? o Hvordan får vi kommunens mange indkøbere til at købe klimarigtigt? o Kan vi få virksomhederne til at samarbejde om mindre CO 2 fra transport? o Hvad er forudsætningerne for, at borgerne vil cykle mere? o Kan der indledes et samarbejde med detailhandlen for opbygning af en fælles vareudbringning via citylogistik? Det foreslås derfor, at kommunen som led i en prioriterings- og målsætningsproces planlægger et forløb, hvor ansatte, borgere og erhvervsliv inddrages. Til at forestå en sådan proces bør der nedsættes en styregruppe, der udarbejder en handlingsplan for et sådant forløb. Handlingsplanen kan indeholde informationskampagne, borgermøder, workshops etc., hvor konkrete forslag kan drøftes. Kommunen kan hente inspiration i den model, der blev anvendt af Svendborg Kommune i deres projekt om CO 2 -virkemidler på transportområdet (omtalt i rapporten). Modellen indebar, at kommunen fik udarbejdet et katalog over konkrete virkemidler inden for transportsektoren og fik forskellige grupper af aktører til at prioritere, hvilke af virkemidlerne man foretrak an- 9

14 vendt for at nå et bestemt CO 2 -mål inden for denne sektor. Ved at udbrede modellen til alle sektorer, hvor kommunen kan påvirke udledningen af klimagasser, kan der indhentes en vurdering af opbakningen til de forskellige virkemidler, hvilket kan danne grundlag for beslutningen om en egentlig klimaplan. Kommunen kan også overveje at benytte kommunalvalget i 2009 til at sætte elementer i en klimaplan til afstemning. 10

15 2 Resumé 2.1 Klimapåvirkninger i Hvidovre Klimaændringer medfører højere temperaturer, mere nedbør efterår/vinter, mindre nedbør om sommeren, flere voldsomme regnskyl, hyppigere vestenvind og en stigende vandstand i havet. Disse ændringer betyder, at kommunerne allerede nu bør planlægge og iværksætte tiltag, der tager højde for ændringerne parallelt med, at kommunerne lægger planer for, hvorledes man herfra kan bidrage til at reducere udledningen af klimagasser. Her følger et resumé af en række forhold, som Hvidovre Kommune bør være opmærksom på. Stigende vandstand kan påvirke en række områder i Hvidovre. Avedøre Holme er et særligt udsat område for vandstigning, og sikkerheden af digerne vil under storm forringes. Der kan forventes øget erosion af lave kyststrækninger som de fredede naturarealer ud mod Kalveboden. Strækningen langs Hvidovre Strandvej fra Langhøjskolen og frem til Hvidovre Havn er ikke sikret mod højvande, og områder helt op til Åmarken Station kan risikere hyppigere og mere omfattende oversvømmelser. Strandhavevej og Hvidovre Strandvej ligger lavt i kote 1,50. En hundredårs højvande sættes til kote 1,73. Imidlertid vil en løbende stigende vandstand på fx 50 cm i løbet af de næste 100 år betyde, at en hundredårs højvande vil blive på 2,23 meter i forhold til vandstanden i dag. Andre udsatte områder er de asfalterede stier fra Hvidovre Havn og nordpå til Åmarken Station samt boligområder, der ligger i kote 1,20 langs Harrestrup Å, hvor diget er lavere end kote 2,23. Kajen i Hvidovre Havn vil stadig hyppigere blive oversvømmet, og øget vindbelastning under storm vil betyde større risiko for, at skibe river sig løs og for skader på kraner og andet materiel på havnen. Havnens dækværker vil få en mindre beskyttende effekt. Kloaknettet er sårbart over for øget intensitet af nedbør og over for et øget havvandspejl. Når havvand stuver sig op i den nederste del af ledningerne, nedsættes vandføringsevnen i afløbssystemet, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser. Kældre fyldes ikke kun på grund af lokalt overløb, men også fra tilbageløb i kloakker i lavtliggende områder. 11

16 Bygninger er sårbare over for klimaændringer ved flere storm-, sne- og sætningsskader, vandindtrængning, dårligere indeklima samt kortere levetid af bygningskonstruktioner. Husstøvmider får bedre vilkår for overlevelse, når vinteren bliver fugtigere og varmere, hvilket øger risikoen for allergi, hvilket yderligere øger behovet for rengøring i bygninger/institutioner. Hvidovres 22 tunneller er sårbare over for stormskader, øget nedbør, øget grundvandsstand og øget temperatur. Det samme gælder broer. Ældre træer kan vælte og blokere veje. Et varmere klima medfører øget behov for udendørsfaciliteter, hvorfor udendørsarealer i højere grad bør integreres i bygninger og boligområder. En stigning i vintertemperaturen på 3 o C vil medføre et væsentligt reduceret opvarmningsbehov om vinteren. En stigning i sommertemperaturen vil derimod føre til et øget kølebehov om sommeren, og der bør her tænkes i fjernkøling baseret på kraftværkernes overskudsvarme frem for eldrevne klimaanlæg. I Hvidovre anvendes også elluftkabler, og disse er sårbare over for øgede vindhastigheder. På kort sigt kan svagt øgede vindhastigheder give stigende elproduktion fra vindmøller, hvilket kan forbedre investeringerne i vindmøller. Grundvandets og dermed drikkevandets temperatur vil stige, hvilket kan medføre et højere indhold af bakterier i drikkevandet i forhold til i dag. Allerede i dag er der Hvidovre-ejendomme, hvor temperaturen kommer over det vejledende krav om maks. 12 o. Grundvandet under store dele af Hvidovre Kommune bruges til drikkevand. En ændret nedbørsfordeling vil påvirke grundvandsdannelsen og mulighederne for vandindvinding. Hvidovre har dog endnu ikke oplevet problemer med vandforsyningen som følge af tørre somre. Grønne områder udgør næsten en fjerdedel af Hvidovres areal. Den vilde natur påvirkes i stigende omfang af ændringerne i klimaet. Generelt vil der ske øget tilgroning og øget iltsvind i farvandene samt en øget erosion/oversvømmelse af lavvandede kyster og strandenge. Nogle naturtyper og arter vil forsvinde eller uddø, og økosystemerne vil blive mindre stabile og dermed mere sårbare fx over for invasive arter, som lettere vil kunne etablere sig. Klimaændringerne forstærker den stress, som naturen allerede i dag er udsat for, hvilket stiller øgede krav til bl.a. naturforvaltningen og justering af praksis. 12

17 Kommunens planlægning skal tage højde for, at arealer kan blive uegnede til ny bebyggelse eller byudvikling og til rekreative formål m.v. medmindre, der ofres betydelige beløb på kystsikring og andre foranstaltninger, der kan sikre arealerne. Kommunen kan indarbejde krav til byggeri, fx at bebyggelse opføres i en mindste sokkelkote, og at områder friholdes for ny bebyggelse, hvis der fx er risiko for oversvømmelse. Folkesundheden kan påvirkes via hedebølger, et generelt varmere klima, herunder øget ophold ude i solen, fugtigere vintre og mere stormvejr. Hedebølger vil blive hyppigere og længere. Danskere har lavere tolerance for høje temperaturer end personer længere sydpå. Effekten er hedeslag og dehydrering, der i værste fald kan være livstruende. Specielt ældre, patienter på sygehuse og personer, der allerede er syge, er i højrisikogruppen. Små børn kræver også ekstra opmærksomhed. På hospitaler samt i ældreog plejeboliger kan indeklimaet uden køling måske blive livstruende, som det sås under hedebølgen i bl.a. Frankrig i Øget ophold i solen kan øge hudkræft og modermærkekræft Højere temperaturer øger forekomsten af fx mave-tarminfektioner og risiko for en række insektoverførte sygdomme samt sygdomme, som vi i dag opfatter som tropiske eller subtropiske. Omfanget af pollenallergi og sæsonen herfor vil øges. Varmere somre betyder flere bier og hvepse med risiko for stik og farlige allergiske reaktioner. Et varmere klima medfører nye ulykkesrisici ved storm og lynnedslag. Også flere udendørsaktiviteter og mere udendørsarbejde øger ulykkesrisikoen. Bygninger får flere fugtskader og vækst af skimmelsvampe samt større problemer med husstøvmider. Et varmere klima kan dog også have positive sundhedsmæssige konsekvenser. Øget udendørsophold en større del af året medfører mere motion og færre indeklimaproblemer. Mildere vintre kan betyde færre kulderelaterede sygdomme og færre skader relateret til sne og is samt færre og korterevarende temperaturinversioner, hvor luftforurening opkoncentreres nær jordoverfladen. Redningsberedskabet bør indrettes efter flere og mere ressourcekrævende indsatser og assistancer. Det kan fx handle om at afstive og afdække udsatte bygninger og infrastruktur, fælde træer, fylde sandsække samt pumpe vand væk fra lavtliggende områder, kældre, vejbaner, viadukter, tunneller mv. Hertil kommer alvorlige trafikulykker og andre uheld med personskade, 13

18 hvor storm, stormflod og skybrud medfører flyvende genstande, væltende træer, nedsat sigtbarhed, oversvømmede vejbaner og risiko for akvaplaning. Ved særligt kraftige storme og oversvømmelser kan det endvidere være nødvendigt at redde, indkvartere og forpleje nødstedte personer. Der kan komme en generel stigning i udendørsbrande, herunder flere naturbrande. Redningsberedskabet kan dermed få flere og mere ressourcekrævende opgaver med brandvagt, etablering af vandforsyning, slukning og efterslukning. Desuden vil hedebølger kunne medføre, at redningsberedskabet skal bistå sundhedsberedskabet og hjemmeplejen. 2.2 Reduktion af klimagasser I rapporten er gennemgået 41 forslag til tiltag, som Hvidovre Kommune kan overveje at sætte i værk. Forslagene er at betragte som ideer, der i givet fald skal arbejdes videre med før, de kan udmøntes. Nedenfor bringes en skematisk oversigt, hvor der i tilknytning til hvert forslag er anført en karakteristik i form af smileys for forslagets synlighed i befolkningen, ressourcebehovet for at gennemføre forslaget, forslagets gennemførlighed, hvorved forstås, om det er let eller vanskeligt at gennemføre forslaget. Endvidere er angivet CO 2 -effektens relative størrelse samt et eksempel på den anslåede konkrete CO 2 -effekt ved en given gennemførelse. Denne CO 2 -effekt vil ofte være afhængig af, fx hvor mange borgere der inddrages i en given aktivitet, eller som ændrer adfærd. Det skal bemærkes, at det ikke giver mening af sammentælle effekten af de forskellige tiltag, da disse kan være overlappende og er angivet med forskellige grader af succes med at inddrage borgere og virksomheder. Energiproduktion Hvidovre Vedvarende Energi ApS - 3,3 MW vindmøller... Hvidovre skifter til grøn el - kommunen... Hvidovre skifter til grøn el borgerne - pr. 100 borgere (alle borgere)... Synlighed Ressourcebehov Gennemførlighed CO 2 - effekt CO 2 - reduktion (tons) (52.000) Energidage i Hvidovre... - Fra Hvidovre til Solovre 50 solcelletage

19 Træ plant et træ - pr træer... Energiforbrug Aftale med staten/kl om reduktion af energiforbruget... Hvidovre isolerer sig. Kommunens ejendomme... Hvidovre isolerer sig. Privat boligmasse - pr. 10 villaer (hele boligmassen)... Læg serveren på rigtig køl kommunale servere (alle servere)... Hvidovre indgår kurveknækkeraftale... Synlighed Ressourcebehov Gennemførlighed CO 2 - effekt CO 2 - reduktion (tons) ( ) 30 (450) - - Fra gråspurve til børn Gang i lavenergiboliger 50 lavenergihuse. (50 ældre huse ombygges til lavenergihuse) ton mindre... - Fjernvarmen optimeres 10 % sænkning i 100 boliger... Indkøb af fødevarer 1 kg kød mindre om måneden offentlig bespisning... Spring bøffen over 100 personer 1 måned (alle borgere)... Lokale varer på et lokalt marked - Bedre klima i butikken... - Andre produkter Indkøbere køber klimarigtigt... - Tænk klima på kontoret... - Der er klima i vore produkter... - Hvidovres genbrugsmarked med et klimaperspektiv... Fra storskrald til genbrugsbutik... - Transport Borgernes trafikvalg Hvidovre kører klimarigtigt (600) (500) klimarigtige biler 100 elbiler firmacykler hjemmeplejen kollektivt med skattefordel 100 ansatte

20 Synlighed Ressourcebehov Gennemførlighed CO 2 - effekt CO 2 - reduktion (tons) Klimarigtig planlægning Reduceret transportbehov... - Trafiksaneringer P-restriktioner Bilfrie områder (bilfrit boligområde, 100 familier) (100) Regulering af private P-pladser 80 Delebiler og samkørsel 100 familier... Hvidovre på cyklen Mindre pendling med bil via bompenge... Bedre kollektiv trafik (og transportplaner) (800) Citylogistik Tværgående Klimavurdering af byrådsbeslutninger... Hvidovre som klimakommune... - Klimakontrakt med borgerne... - I rapporten er anvendt følgende omregninger mellem energiforbrug og CO 2 : 1 kwh el svarer til 0,79 kg CO 2 (jf. Energistatistik 2006 fra Energistyrelsen). 1 kwh varme svarer til 0,17 kg CO 2 (jf. Energistatistik 2006 fra Energistyrelsen). 1 km bilkørsel svarer til 0,20 kg CO 2 (ifølge Informationscentret for Miljø og Sundhed). - 16

21 3 Mulige effekter af klimaændringer i Hvidovre Kommune Følgende gennemgang er forankret i to rapporter fra hhv. ATV 1 og en tværministeriel arbejdsgruppe 2 omkring klimatilpasning. Klimaændringer forventes i Danmark at medføre højere temperaturer, mere nedbør om efteråret og om vinteren, mindre nedbør om sommeren, men flere voldsomme kortvarige regnskyl, hyppigere vestenvind og en stigende vandstand i havet. Disse ændringer påvirker en lang række områder af betydning for kommuner og deres borgere. Det anbefales i rapporterne, at vi allerede nu planlægger og iværksætter tiltag, der tager højde for ændringerne. Et scenarium 3 for Danmarks klima i 2100, sammenlignet med perioden , ser således ud: o Den årlige gennemsnitstemperatur er 3-5 o C højere. Opvarmningen er størst om natten. Temperaturerne stiger stort set lige meget sommer og vinter. o En moderat stigning i vinternedbøren og et mindre fald i sommernedbøren. Generelt vil det regne mindre hyppigt, men kraftigere. Den kraftigste dagsnedbør, der kommer hver sommer, øges med 20 % eller mere. Fordampningen fra våd jord vil være stigende, og mindre af vinternedbøren vil falde som sne. Om sommeren vil der være længere perioder uden nedbør og øget risiko for tørke. o Vinden vil komme hyppigere fra vestlige retninger og med øget risiko for en stigning i stormaktiviteten både med hensyn til hyppighed og styrke. o Det globale havniveau vil være steget cm i ATV anbefaler, at der påregnes en stigning på 50 cm. For kommuner og borgere vil dette generelt påvirke en række områder: o Drikkevandsforsyningen (mere sårbart og ringere kvalitet). o Afledning af nedbør og spildevand (oversvømmelser). o Vandløb og søer (eutrofiering mm). o Problemer ved øget grundvandstand. 1 Effekter af klimaændringer tilpasninger i Danmark Akademiet for de Tekniske Videnskaber. September, Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning. Udarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning. August IPCC s A2- og B2-scenarier. 17

22 o Inddæmmede arealer og lavtliggende områder. o Lavere boligpriser i udsatte områder. o Kysterosion. o Planlægning (ændret arealanvendelse). o Havnearealer, herunder sådanne der anvendes til bolig- og erhvervsbyggeri. o Ændret brug af byens rum (borgerne mere udendørs en større del af året og en større del af døgnet). o Naturpleje (ændringer i fauna og dyr og hyppigere angreb af svampe og insekter). o Vandforurening (stigning i udvaskning af kvælstof og fosfor samt pesticider til vandmiljøet). o Mikroklimatiske effekter i byernes miljø. o Byggerier (konstruktion, energi og køling), herunder nye regler og normer inden for byggeri tilpasset til et klima, der ændrer sig. o Veje og evt. baner (vejbelægninger, afvanding). o Energiforsyning (reduceret varmeforbrug om vinteren eldistributionsnettet sårbart, hvis det ikke er kabellagt). o Sundhed (hedebølger, stormvejrsulykker, øget risikoen for infektioner, ændret udsættelse for pollen og andre risikofaktorer, farlige havbakterier eller gopler). o Redningsberedskabet (mere alvorlige storme, stormfloder, kraftige regnskyl og tørkeperioder). o Forsikring (selvforsikring i kommuner). I det følgende gennemgås kort, hvilke aspekter som vurderes at være af særlig relevans for Hvidovre Kommune med den tilgang, som anvendes i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe. I denne rapport kan der findes en dybere beskrivelse af sårbarhed, konsekvenser og handlemuligheder for hvert af temaerne. Områderne landbrug, skovbrug og fiskeri er ikke gennemgået, da de anses for irrelevante for Hvidovre Kommune. 3.1 Kystforvaltning, diger, havne og kystnær bebyggelse De kystnære områder påvirkes af stigende vandspejl og kraftigere storme og stormfloder, som følger af ændringer i vindklimaet. Dette vil føre til øget erosion på mange kyststrækninger og en reduceret sikkerhed af oversvømmelsesbeskyttelser. Selvom de kraftigere storme vil komme fra vest, vil også kyster i de indre danske farvande berøres, og havne udgør et særligt problem i relation til såvel tilsanding af havneindløb som nybyggeri på havnefronten. Det samme gør sig naturligvis gældende for andre kystnære, lave områder. 18

23 Avedøre Holme er således et særligt udsat område, hvilket fremgår af billedet med 1 meters vandstigning. Sikkerheden af digerne omkring Avedøre Holme vil under storm forringes. Der kan endvidere forventes en vis øget erosion af lave kyststrækninger som de fredede naturarealer ud mod Kalveboden som følge af højere vandspejl, men dog i langt mindre omfang end langs jyske kyster. Arealerne, som ikke er digebeskyttede, vil med stigende hyppighed blive udsat for oversvømmelser, og oversvømmelsen af arealerne bliver mere omfattende. Strækningen langs Hvidovre Strandvej fra Langhøjskolen og frem til Hvidovre Havn er ikke sikret mod højvande, og områder helt op til Åmarken Station kan risikere oversvømmelse. Strandhavevej og Hvidovre Strandvej ligger lavt i kote 1,50, hvilket betyder 1,50 meter over normal vandstand. En hundredårs højvande sættes til kote 1,73 (et højvande på 1,73 meter en enkelt gang i løbet af hundrede år). Imidlertid vil en løbende stigende vandstand på fx 50 cm i løbet af de næste 100 år betyde, at en hundredårs højvande vil blive på 2,23 meter i forhold til vandstanden i dag. Heri ligger naturligvis, at højvande herunder vil optræde hyppigere. Ifølge forvaltningen forekom en episode for 3-4 år siden, hvor vandet var tæt på at løbe ind på Hvidovre Strandvej. Sådanne episoder må forventes at forekomme stadig oftere. De asfalterede stier fra Hvidovre Havn og nordpå til Åmarken Station er oplyst til at ligge i kote 2,10. Forvaltningen skønner endvidere, at diget (i Københavns Kommune) op langs Harrestrup Å) er lavere end kote 2,23, og at der også her er boligområder omkring kote 1,20. 19

24 Der vil kunne forekomme en hyppigere situation, hvor kajen i Hvidovre Havn vil blive oversvømmet til gene for brugerne af arealerne. Ifølge forvaltningen er den lavtliggende gangsti langs kajkanten nu oversvømmet ca. hvert andet år. Den forøgede vindbelastning under storm vil betyde større risiko for, at skibe river sig løs og for skader på kraner og andet materiel på havnen, og der vil oftere opstå situationer, hvor havneoperationer besværliggøres eller må indstilles. Havnens dækværker, som har til formål at skabe rolige bølgeforhold inde i havnen, vil i takt med, at vandstanden stiger, få en mindre beskyttende effekt. Bebyggelsen i lavtliggende kystnære områder vil således være truet af hyppigere oversvømmelser, og kystnær bebyggelse vil generelt været truet af den øgede erosion. Dette vil endvidere påvirke boligpriserne for disse ejendomme. 3.2 Byggeri og anlæg herunder veje og kloakker Veje, kloakker og bygningers hovedstruktur har en levetid af størrelsesordenen 100 år (kloakker år). Arealer afvandes via afløbssystemer til vandområder. En effektiv afvanding af bebyggelser, veje og andre arealer er afgørende for at sikre mod oversvømmelser af bygninger og veje under regn. Hvidovre er her kendetegnet ved såvel at være lavtliggende og kystnært, hvilket skærper risikomomentet for især afløbssystemet. De øvrige påpegede problemer er af mere generel karakter. Bygninger er sårbare over for klimaændringer ved flere storm-, sne- og sætningsskader, vandindtrængning, dårligere indeklima (se afsnit om sundhed) samt kortere levetid af bygningskonstruktioner. Afløbssystemer er sårbare over for øget intensitet af nedbør og over for et øget havvandspejl, som forringer afledningsforhold, særligt i de lavtliggende kystområder som i Hvidovre. Havvand vil kunne stuve sig op i den nederste del af ledningerne og dermed nedsætte vandføringsevnen i afløbssystemet, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser. Kældre fyldes ikke kun på grund af lokalt overløb, men også fra tilbageløb i kloakker i lavtliggende områder. Skotrender, tagrender og nedløb har normalt kortere levetid end bygningen i øvrigt og kan vedligeholdes bedre. Det anslås, at ekstremregn, der bruges til kloakdimensionering, på langt sigt øges med % på landsplan. 20

25 Husstøvmider får bedre vilkår for overlevelse, når vinteren bliver fugtigere og varmere. Det kan give anledning til flere tilfælde af allergi, hvilket øger behovet for rengøring i bygninger/institutioner. Jernbaner, veje, broer og tunneller vil være sårbare over for stormskader, øget nedbør, øget grundvandsstand og øget temperatur. Hvidovre har 22 tunneller. For broer og tunneller vil der være en klar risiko for, at bæreevnen af fundamenter, støttemure og spunsvægge nedsættes ved en øget grundvandsstand, uanset om det vil kunne henføres til en øget havvandsstand eller øgede regnmængder. Især for konstruktioner funderet på sand kan dette blive et problem, men ifølge forvaltningen er dette ikke aktuelt i Hvidovre. Ældre træer kan vælte og blokere veje. På elektrificerede strækninger kan kraftigere storme medføre stormskader med store økonomiske og trafikale konsekvenser til følge. I Hvidovre er der to elektrificerede linjeføringer, men det er dog ikke undersøgt nærmere, hvilket rolle Hvidovre Kommune har, såfremt der sker stormskader. Umiddelbart vurderes det at være Banestyrelsens problem, men afhængig af de aktuelle forhold kan fx redningsberedskabet formentlig også blive involveret. Et stigende grundvandsspejl medfører øget risiko for skred i baneskråninger. På hospitaler samt i ældre- og plejeboliger kan indeklimaet uden køling måske blive livstruende i Danmark, som det sås under hedebølgen i bl.a. Frankrig i Generelt skal der være øget opmærksomhed på effektiv ventilation eventuelt med luftkølingsanlæg. Et varmere klima medfører øget behov for udendørsfaciliteter, hvorfor udendørsarealer i højere grad bør integreres i bygninger og boligområder. Såfremt Hvidovre får en strand ud mod Kalvebod, vil udnyttelsen afhænge af, om man kan overholde kravene til badevandskvaliteten, hvilket skærper kravene til hele afløbssystemet yderligere. Såfremt Hvidovre har underdimensionerede afløbssystemer i og langs veje, medfører dette ophobning af vand i vejens bærende lag, som reducerer dens bæreevne og forkorter dens effektive levetid. 21

26 Utilstrækkeligt afløb under intensivt nedbør er samtidig en betydelig sikkerhedsrisiko pga. akvaplaning for trafikanterne og medfører nedsat fremkommelighed. 3.3 Vandforsyning Den danske vandforsyning er næsten udelukkende baseret på indvinding af grundvand, og forsyningsstrukturen er decentral. Der har igennem 1990 erne været en betydelig nedgang i vandvandværkernes indvinding, hvilket hovedsagelig skyldes vandbesparelser i husholdningerne. Den stigende temperatur bevirker, at grundvandets og dermed drikkevandets temperatur stiger tilsvarende. En temperaturstigning må forventes at medføre et højere indhold af bakterier i drikkevandet i forhold til i dag. Allerede i dag kan det være vanskeligt for nogle vandværker at overholde det vejledende krav til drikkevandets temperatur på 12 o C ved taphanen. Dette er også tilfældet i Hvidovre, hvor der findes ejendomme, hvor temperaturen kommer over de 12 o. Det er dog ifølge forvaltningen uklart, om det skyldes de konkrete installationer i ejendommene, eller om det er i forsyningsrørerne. Hvidovre indvinder grundvand fra boringer, der ligger spredt i det meste af kommunen. Det betyder, at grundvand under store dele af Hvidovre Kommune bruges til drikkevand. Af de i alt 17 boringer er 10 boringer i brug i øjeblikket. De andre boringer er stoppet, enten fordi de skal renoveres, eller på grund af forringet vandkvalitet. En ændret nedbørsfordeling vil påvirke grundvandsdannelsen og mulighederne for vandindvinding. En større vinternedbør vil medføre en større grundvandsdannelse og stigende grundvandsspejl. Omvendt kan mere tørre somre og dermed en reduceret vandløbsafstrømning i sommerperioden medføre begrænsninger i muligheden for at indvinde grundvand af hensyn til påvirkningen af vandløbene. Ifølge forvaltningen har Hvidovre dog ikke oplevet problemer med vandforsyningen som følge af tørre somre. En øget vinternedbør og en øget intensitet i nedbøren kan medføre en øget udvaskning af nitrat, fosfor og pesticider til vandmiljøet. I Hvidovre gødskes i kommunalt regi alene sommerblomsterbede, blomsterkummer og 22

27 skoleboldbaner. En mulig øget udvaskning afhænger af de konkrete forhold, men det vil formentlig alene være de sidste, som kan give anledning til en evt. øget udvaskning. Hvidovre har ikke landbrug, men ifølge forvaltningen muligvis gartnerier som gødsker og anvender pesticider. Det må bero på en konkret vurdering, om de ændrede klimaforhold kan påvirke risikoen for udvaskning. I mange vandløb vil der optræde sommerlignende vandføringer i en op til to måneder længere periode end nu. Dette medfører, at vandføringerne først stiger markant i november måned. Samtidig vil minimumsvandføringsevnen blive påvirket negativt. Hvidovres eneste vandløb er fæstningskanalen = Harrestrup Å, som ifølge forvaltningen dog generelt ikke har kontakt med grundvandet. En vis kontakt kan dog ikke udelukkes i den sydlige ende. De færre, men kraftigere regnskyl i sommerperioden, kan medføre risiko for ændringer i vandløbenes biologiske systemer, såfremt disse ikke er tilpasset den kraftigere vandføring. Disse ændringer vil kunne påvirke recipientkvaliteten negativt. 3.4 Energiforsyning Energiforbruget til især opvarmning svinger i takt med vintertemperaturen med 20 % fra en mild til en kold vinter. Varmeproduktionsanlæggene er dimensioneret til uden problemer at kunne klare sådanne svingninger i varmebehovet. Energiforsyningen er generelt karakteriseret ved typiske investeringshorisonter på år. Produktionsanlæg kan tilpasse sig nye rammebetingelser og også i et vist omfang ændrede klimaforhold. En stigning i vintertemperaturen på 3 o C vil medføre et væsentligt reduceret opvarmningsbehov om vinteren. En stigning i sommertemperaturen vil derimod føre til et øget kølebehov om sommeren. I stedet for eldrevne klimaanlæg kan man alternativt udnytte overskudsvarme fra kraftvarmeværkernes elproduktionen om sommeren som energikilde til at producere køling (fjernkøling). Øgede vindhastigheder kan give mere vindmøllestrøm, men kan ved storm føre til, at vindmøllerne for at undgå stormskade slår fra. Eldistributionsnettet (luftkabler) kan påføres skader af øgede vindhastigheder. I Hvidovre anvendes også luftkabler. På kort sigt kan svagt øgede vindhastigheder give svagt stigende elproduktion fra vindmøller, hvilket kan forbedre investeringerne i vindmøller. 23

28 Øget nedbør i Norden vil kunne give mere vandkraftstrøm. Omvendt kan længere perioder med tørke i de nordiske lande føre til bedre muligheder for dansk eleksport. 3.5 Natur Næsten en fjerdedel af Hvidovres areal udgøres af grønne områder. Flere af disse er fredet for at værne om plante- og dyrelivet. Kommunens Vej- og Parkafdeling vedligeholder: o vejtræer. o 50 km hæk. o 160 blomsterkummer. o m 2 græsareal. o 100 kommunale ejendomme og grunde. o 17 boldbaner. o 11 parkanlæg. Træer, hæk og græsarealer knyttet til Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej er ikke medregnet heri. Natur i havet er en vigtig del af naturgrundlaget (fx stenrev, boblerev, sandbanker og kystlaguner med den tilknyttede flora og fauna). Ifølge forvaltningen er Kalveboderne således Natura2000 område og underlagt krav om særlig beskyttelse. Den vilde danske natur påvirkes allerede i dag og vil i stigende omfang blive påvirket af ændringerne i klimaet. Effekterne er dog forskellige afhængigt af, hvilke naturtyper man ser på. Generelt vil der være en øget biologisk produktion og en længere vækstsæson, øget næringsstofbelastning og dermed øget tilgroning og øget iltsvind i farvandene samt en øget erosion/oversvømmelse af lavvandede kyster og strandenge. Nogle naturtyper og arter vil forsvinde eller uddø, og økosystemerne vil blive mindre stabile og dermed mere sårbare fx over for invasive arter, som lettere vil kunne etablere sig. Det vil typisk være de mest mobile arter samt arter med kort generationstid som fx insekter. Der forventes en tilbagegang hos mange planter, og det er fortrinsvis arter tilknyttet ferske enge og moser, som vil være mest sårbare over for klimaændringer. Dyr som sommerfugle rykker nordpå, og padde- og fuglearter er begyndt at yngle tidligere og tidligere på sæsonen. Klimaændringerne forstærker den stress, som naturen allerede i dag er udsat for gennem ødelæggelse og opsplitning af levestederne samt reduktion i le- 24

29 vestedernes størrelse, overgødskning, konkurrence fra invasive arter, forurening med miljøfarlige stoffer mv. Dette stiller øgede krav til bl.a. naturforvaltningen og justering af praksis. 3.6 Planlægning af den fremtidige arealanvendelse Planlægningsloven er et styringsmiddel, der kan bidrage til dels at begrænse nogle negative effekter af klimatilpasning, dels til udnyttelse af positive effekter i den udstrækning de vedrører fremtidig bebyggelse og arealanvendelse af arealer. Kommunalbestyrelserne har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning og lokalplaner, men dette er underlagt statslige forskrifter for planlægningen, bl.a. via landsplandirektiver og landsplanredegørelsen. Endvidere kan miljøministeren gribe ind i den lokale planlægning for at sikre nationale interesser. Tilpasning af ny arealanvendelse fx i forbindelse med tilpasning til et ændret klima vil kunne falde ind under begrebet national interesse. Øget nedbør kan øge risikoen for oversvømmelse eller gener som følge af forhøjet grundvandsstand og kan få den konsekvens, at arealer bliver uegnede til ny bebyggelse eller byudvikling og til rekreative formål m.v. medmindre, der ofres betydelige beløb på kystsikring og andre foranstaltninger, der kan sikre arealerne. Kommunen kan stille forskellige krav, som har relevans i klimasammenhæng: o Krav om, at bebyggelse opføres i en mindste sokkelkote. o Fastsætte bestemmelser om at friholde et område for ny bebyggelse, hvis der fx er risiko for oversvømmelse. Såfremt kommuner i deres planlægning af sig selv afholder sig fra at udlægge risikoarealer til ny byudvikling, kan dette opfattes som spontan tilpasning. En forudsætning herfor er, at man på landsbasis i en klar og overskuelig form kan vise, hvilke områder der er truet af oversvømmelse, hævet vandstand mv. Det kan ske ved at tilvejebringe detaljerede kort, hvor risikoområderne er tegnet ind sammen med nærmere beskrivelser af, hvad det er for risici, der er tale om. Planloven giver en udstrakt mulighed for at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Omvendt er der særlige krav, såfremt der planlægges i kystnær beliggenhed. 25

30 Kommuneplaner skal indeholde retningslinjer til varetagelse af natur- og landskabsværdier, geologiske værdier, kulturhistoriske værdier mm. Det bør forventes, at klimaændringer vil ændre forudsætningerne for denne planlægning. 3.7 Sundhed Klimaændringer kan påvirke folkesundheden på flere forskellige måder. Både hedebølger, et generelt varmere klima, herunder øget ophold ude i solen, fugtigere vintre og mere stormvejr kan have betydning for sundheden. Hedebølger vil blive hyppigere og vare længere med stigende effekt frem mod år Borgerne vil have lavere tolerance for høje temperaturer end personer længere sydpå, hvorfor hedebølger må defineres anderledes i Danmark end i fx det sydlige Europa. Hedebølger udløser hedeslag og dehydrering, der i værste fald kan være livstruende. I Tyskland og Holland vurderes der at have været henholdsvis og ekstra dødsfald under hedebølgen i Specielt ældre, patienter på sygehuse og personer, der allerede er syge (især med hjerte-kar- og luftvejssygdomme), er i højrisikogruppen. Små børn kræver også ekstra opmærksomhed. Øget ophold ubeskyttet ude i solen kan øge forekomsten af både almindelig hudkræft og modermærkekræft. Solens stråler er den væsentligste risikofaktor for udvikling af disse kræftformer. En temperaturstigning kan øge forekomsten af fødevare- og vandbårne mave-tarminfektioner, legionella-infektioner samt zoonotiske infektioner som Weils sygdom. Der er også risiko for frembrud af en række insektoverførte sygdomme såsom viral hjernebetændelse (for eksempel tick-borne encephalitis, TBE, og Vest Nil feber) og Lyme borreliose. På sigt kan der også være risiko for sygdomme, som vi i dag opfatter som tropiske eller subtropiske, herunder malaria og leishmaniasis. Ved længere perioder med varmt havvand vil en øget forekomst af visse havbakterier udgøre en infektionsrisiko hos fiskere og badende oftest via sår, og hvor infektionen kan blive alvorlig især hos personer med leversygdomme, blodsygdomme eller andre lidelser, der nedsætter immunforsvaret. Flere risikerer at få pollenallergi, og sæsonen for pollenallergi vil øges, hvilket vil forværre symptomerne hos dem, der allerede har pollenallergi (høfeber og astma). Når nye arter kommer til landet, vil dette også give højere pollental og mere allergene pollen. Befolkningsundersøgelser fra har allerede vist en fordobling af selvrapporterede tilfælde af høfeber. Varmere somre betyder flere bier og hvepse med risiko for stik og farlige allergiske reaktioner hos dem, der er overfølsomme over for dette. 26

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN Jane Meller Thomsen, HOFOR HVILKE KLIMAFORANDRINGER FORVENTER VI? Temperaturændringer Nedbørsændringer Vandløbsafstrømning Grundvandsdannelse Havniveauændringer 1 TEMPERATURSTIGNINGER

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Klimatilpasning i danske kommuner

Klimatilpasning i danske kommuner Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 906 Offentligt Klimatilpasning i danske kommuner Summary med grafer på hovedresultater København, maj 2010 YouGov Zapera Public og

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Virkninger af klimaændringer

Virkninger af klimaændringer Virkninger af klimaændringer Vejr og klima har betydning for alt liv på Jorden. Det er ikke noget tilfælde, at vi som mennesker udfolder os forskelligt under forskellige klimatiske forhold. Klimaændringer

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Skov- og Naturstyrelsen Landsplanområdet 20. januar 2006 Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet 10. januar 2006 SOE Baggrundsrapport om klimaændringer

Læs mere

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd UDKAST Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V www.blivhoert.kk.dk Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Plan- og

Læs mere

Sekundavand og Sundhed

Sekundavand og Sundhed Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere