Udspil til kommunal klimatilpasnings- og CO2-handlingsplan for Hvidovre Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udspil til kommunal klimatilpasnings- og CO2-handlingsplan for Hvidovre Kommune"

Transkript

1 Udspil til kommunal klimatilpasnings- og CO2-handlingsplan for Hvidovre Kommune Marts 2008 Karl Vogt-Nielsen og Pernille Hagedorn-Rasmussen

2 CASA Udspil til kommunal klimatilpasnings-og CO2-handlingsplan for Hvidovre Kommune Marts 2008 Karl Vogt-Nielsen og Pernille Hagedorn-Rasmussen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Udspil til kommunal klimatilpasnings- og CO 2 -handlingsplan for Hvidovre Kommune 8 CASA, Marts 2008 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4

5 Forord Denne rapport er et strategioplæg, som er udarbejdet, fordi Hvidovre Kommune ønsker at indarbejde en klimaplan i kommunens Agenda 21 strategi for 4-års perioden Strategioplægget skal danne basis for en politisk beslutning om at iværksætte en indsats, som favner både klimatilpasning og udledning af drivhusgasser inden for hele kommunens geografiske område. Rapporten anbefaler en række umiddelbare tiltag, samt at kommunen iværksætter en mere langsigtet proces til prioritering af tiltag rettet mod såvel kommunens egne aktiviteter, som hvorledes kommunen kan bistå kommunens borgere, virksomheder og gæster med fx CO 2 -besparende tiltag inden for kommunens geografiske område. Hvidovre Kommune har borgere fordelt på husstande. Såfremt Danmarks samlede udledning af klimagasser fordeles ligeligt mellem danske borgere, vil Hvidovre Kommunes borgere have ansvar for, hvad der i 2006 svarede til tons CO 2 eller 13,3 tons pr. borger. Af de 13,3 tons er de 10,5 CO 2, mens resten hovedsagelig er metan og lattergas, der er knyttet til fødevareproduktion. Staten har iværksat en række initiativer for at få borgerne til at spare energi og dermed CO 2. Et eksempel er kampagnen 1 ton mindre, hvor borgerne opfordres til at ændre adfærd for herved at spare energi svarende til 1 ton CO 2. Imidlertid er borgernes evne, muligheder og vilje til at ændre adfærd meget afhængig af de rammer, myndighederne sætter for borgernes liv. En lang række forhold er styret af EU og staten. Det gælder fx afgifter, energikrav til produkter og investeringer i infrastruktur. Men også kommunerne har en vigtig rolle at spille i at bistå borgerne (og virksomhederne) med at ændre adfærd. Kommunen selv er ligeledes storforbruger af energi og kan iværksætte initiativer, der reducerer klimabidraget. Kommunens elforbrug på 12 mio. kwh og varmeforbrug på 35 mio. kwh svarer til hhv tons CO 2 og tons CO 2. Denne rapport indeholder to hovedafsnit. Det første hovedafsnit er en gennemgang af de forhold, som Hvidovre Kommune især bør være opmærksom på som følge af klimaændringerne, dvs. højere temperaturer, mere nedbør efterår/vinter, mindre nedbør om sommeren, flere voldsomme regnskyl, hyppigere vestenvind og en stigende

6 vandstand i havet. Selvom der er tale om ændringer, der foregår over lang tid, er det forhold, som kommunen allerede nu bør tage højde for i planlægningen. Det andet hovedafsnit har fokus på, hvilke tiltag Hvidovre Kommune kan iværksætte for at nedsætte udledningen af klimagasser fra kommunens område, dvs. hos kommunen selv og hos kommunens borgere, virksomheder og besøgende. Hovedafsnittet er opbygget som et idékatalog, og for hvert forslag er der givet en vurdering af forslagets synlighed, ressourcebehov, gennemførlighed og CO 2 -effekt udtrykt ved smileys. Er der en meget glad smiley for såvel ressourcebehov og CO 2 -effekt, er dette således udtryk for, at der kan opnås en relativ stor CO 2 -effekt med et relativt lille ressourceforbrug. Endvidere er der for hvert forslag angivet en anslået CO 2 -reduktion ved en given indsats. Den faktiske CO 2 -reduktion, der kan opnås ved de enkelte forslag, er således helt afhængig af et valgt ambitionsniveau for en given indsats. Der er samlet præsenteret 41 forslag fordelt på tiltag inden for energiproduktion, energiforbrug, indkøb af fødevarer og andre produkter, transport samt enkelte tværgående tiltag. Disse forslag er ikke nødvendigvis dækkende for alt, hvad en kommune kan gennemføre af tiltag, og de kan varieres og kombineres i forskellig grad. Hovedafsnittet med forslag bør derfor læses som et idé- og inspirationskatalog, som kan danne basis for den videre proces med en klimaplan. Rapporten indledes med en anbefaling til, hvorledes Hvidovre Kommune kan beslutte at sætte gang i udviklingen af en klimaplan for kommunen. Der er her lagt stor vægt på, at en sådan plan ikke alene består af en målsætning og en række tiltag, men i stedet udformes som en proces, hvor kommunens ansatte, borgere og virksomheder inddrages i en længere proces, hvor der i princippet løbende arbejdes med klimaplanen. CASA Marts 2008

7 Indhold 1 Forslag til klimastrategi Begrænsning af effekter som følge af klimaændringerne Begrænsning af klimagasser Inddragelse og medejerskab Resumé Klimapåvirkninger i Hvidovre Reduktion af klimagasser Mulige effekter af klimaændringer i Hvidovre Kommune Kystforvaltning, diger, havne og kystnær bebyggelse Byggeri og anlæg herunder veje og kloakker Vandforsyning Energiforsyning Natur Planlægning af den fremtidige arealanvendelse Sundhed Redningsberedskabet Forsikringsmæssige forhold Energiproduktion Hvidovre Vedvarende Energi ApS Hvidovre skifter til grøn el Energidage i Hvidovre Fra Hvidovre til Solovre Træ-1000 plant et træ Energiforbrug Aftale med Staten/KL om reduktion af energiforbruget Hvidovre isolerer sig Læg serveren på rigtig køl Hvidovre indgår kurveknækkeraftalen Fra gråspurve til børn Gang i lavenergiboliger tons mindre Fjernvarmen optimeres Indkøb af fødevarer kg kød mindre om måneden Spring bøffen over Lokale varer på et lokalt marked Bedre klima i butikken Andre produkter Indkøbere køber klimarigtig Tænk klima på kontoret Der er klima i vore produkter Hvidovres genbrugsmarked med et klimaperspektiv Fra storskrald til genbrugsbutik... 64

8 8 Transport Borgernes trafikvalg Hvidovre kører klimarigtigt Klimarigtig planlægning Delebiler og samkørsel Hvidovre på cyklen Mindre pendling med bil via bompenge Bedre kollektiv trafik og transportplaner Citylogistik Tværgående Klimavurdering af byrådsbeslutninger Hvidovre som klimakommune Klimakontrakt med borgerne

9 1 Forslag til klimastrategi Når en kommune ønsker at indføre en klimastrategi, er det først og fremmest vigtigt, at politikere og forvaltning erkender, at det indebærer en proces, som i sig selv kan tage tid og være ressourcekrævende overhovedet at få fastlagt. En klimastrategi, der skal indeholde målsætninger for reduktion i klimagasser og indebære iværksættelse af virkemidler, der skal sikre opfyldelsen af målsætninger, har konsekvenser for kommunen og dens befolkning. Derfor er det vigtigt, at kommunen gennemfører en beslutningsproces, hvor borgere og erhvervsliv er inddraget i processen og prioriteringerne. Hvis dette ikke sikres, risikerer klimastrategien at blive et slag i luften. Dette oplæg til klimastrategi er således ikke en konkret plan, som kan besluttes på et byrådsmøde. Det er et oplæg til en proces, som kan besluttes iværksat på et byrådsmøde. En kommunal klimastrategi bør indeholde følgende elementer: o Tiltag, der kan begrænse effekterne af klimaændringerne. o Tiltag, der begrænser kommunens samlede bidrag af drivhusgasser. o Handlingsplan for en proces, der sikrer inddragelse og medejerskab. I det følgende er der udarbejdet et forslag til, hvorledes en kommunal strategi kan håndtere hvert af disse punkter. 1.1 Begrænsning af effekter som følge af klimaændringerne I rapporten er beskrevet en række forhold, som kan have særlig relevans for Hvidovre Kommune. Selvom en række effekter først vil vise sig på længere sigt, kan andre effekter opstå langt hurtigere end umiddelbart ventet, fx en voldsommere oversvømmelse i lavere liggende områder. Det foreslås derfor, at kommunen nedsætter en forvaltningsmæssig tværgående arbejdsgruppe, som gennemgår de beskrevne problemstillinger, der kan opstå. Arbejdsgruppen kan have til opgave at prioritere, hvilke mulige effekter der kræver handling på kort og langt sigt, og hvad disse handlinger kan være. Sigtet er at udarbejde en langsigtet handlingsplan, som forelægges til politisk beslutning. En sådan handlingsplan bør revideres en gang i hver valgperiode, hvor forudsætningerne revurderes og handlingsplanen tilsvarende justeres i forhold til den viden, man da har. 5

10 Handlingsplanen bør gennemgå en høringsproces med kommunens borgere og erhvervsliv, da det vil være vigtigt at gennemføre en åben drøftelse og prioritering af, hvad kommunen prioriterer at gøre noget ved på den korte bane, og hvad der henvises til på den lange bane. Handlingsplanen kan evt. indgå som et særligt element i kommuneplanen og integreres i arbejdsprocessen hermed. 1.2 Begrænsning af klimagasser Det foreslås, at kommunen beslutter at iværksætte en flerfaset proces bestående af følgende elementer, idet fase 1 og 2 skal forstås som to faser, der kan iværksættes sideløbende. Fase 1: De umiddelbare tiltag Der udvælges en række umiddelbare tiltag, som kan iværksættes uden et større ressourceforbrug. Her kan opnås nogle hurtige, men dog begrænsede CO 2 -reduktioner. Imidlertid viser det vilje til handling og kan gøde jorden for de næste faser. Der er nedenfor givet et forslag til, hvilke tiltag der umiddelbart kan iværksættes. Den energi, der bruges i kommunens område, kan gøres mere CO 2 -fri. I første omgang kan kommunen undersøge muligheden for at skifte egen elleverandør til et selskab, som leverer CO 2 -fri strøm (se Hvidovre skifter til grøn el ). CO 2 -besparelsespotentialet er tons for kommunens eget elforbrug. Endvidere kan kommunen selv gå ind i ejerskab af vedvarende energianlæg. I første fase kan nærmere undersøges og vurderes forudsætninger, muligheder og økonomi herved, fx ved kontakt til Samsø Kommune (se Hvidovre Vedvarende Energi ApS ). CO 2 -besparelsespotentialet er tons for hver MW vindkraft. Kommunen kan sætte gang i energireduktioner ved at benytte sig af en række muligheder for at indgå aftaler herom. Der er p.t. 3 ordninger, der tilbydes kommunerne: Aftale via KL med staten om reduktion af energiforbruget, kurveknækkeraftale med Elsparefonden samt aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være klimakommune. Disse er nærmere omtalt i rapporten. Aftalerne giver ikke i sig selv nogen CO 2 -reduktion, men kan være omdrejningspunkter for en indsats. Endvidere kan kommunen umiddelbart sætte gang i et udredningsarbejde, som ser på potentialet for energibesparelser via isolering og økonomien herved i egne bygninger samt undersøge mulighederne for støtte til en kampagne rettet mod kommunens borgere (se Hvidovre isolerer sig ). CO 2 -besparelsespotentialet ved isolering af kommunens egne bygninger anslås til 6

11 tons. I gennemsnit kan der spares ca. 5 tons for hver ældre villaejendom, der isoleres. Endelig kan kommunen umiddelbart iværksætte en udviklingsplan for lavenergibyggeri i kommunens område set i lyset af de muligheder, kommuner har fået til at udlægge arealer hertil (se Gang i lavenergiboliger ). CO 2 - besparelsespotentialet ved at bygge med krav om lavenergibyggeri i forhold til nugældende bygningskrav er ca. 1 ton pr. hus. Kommunen kan iværksætte en vurdering af mulighederne for at ændre klimabelastningen via den mad, der serveres i den offentlige bespisning. CO 2 - besparelsespotentialet ved fx at erstatte 1 kg kød om måneden med kartofler pr. person vil have en effekt på tons. Kommunens kan iværksætte en klimarigtig indkøbspolitik i alle kommunale kontormiljøer og kontoropgaver i øvrigt. Endvidere kan der igangsættes en handlingsplan for indfasning af yderligere produktområder i den klimarigtige indkøbspolitik fx ved at analysere klimaaspektet ved de indkøb, forskellige kommunale institutioner foretager og herefter fastlægge en politik for indkøb af centrale produktområder. (Se Indkøbere køber klimarigtigt og Tænk klima på kontoret ). Kommunen foreslås at nedsætte en arbejdsgruppe som i samarbejde med boligforeninger og grundejerforeninger organiserer en serie af tematiserede genbrugsmarkeder, hvor borgere i kommunen kan sælge eller forære brugte varer væk (se Hvidovres genbrugsmarked med et klimaperspektiv ). På transportområdet kan kommunen umiddelbart sætte fokus på tre områder, der vedrører kommunens og ansattes egen kørsel. Det foreslås, at kommunen udarbejder en plan for indførelse af klimarigtige biler i den kommunale bilpark. Endvidere kan der i samarbejde med repræsentanter for kommunalt ansatte indføres ordninger med firmacykler til ansatte samt tilbud om brug af ErhvervsKort til bus og tog, der betales via bruttotrækordning, hvorved de ansatte opnår en skatterabat på brug af den kollektive trafik. CO 2 -besparelsespotentialet vil for hver 100 bilister, der kører 10 km mindre i bil, vil være på 44 tons. Endelig foreslås det, at kommunen beslutter at indføre en klimavurdering af alle byrådsbeslutninger. Kommunale beslutninger har ofte i et eller andet omfang en klimamæssig konsekvens, evt. afledt effekt, som ofte er usynlig i sagsforløbet. Derfor bør der udarbejdes et redskab, som er målrettet de forskellige typer af sager (fx forvaltningsmæssigt), og hvor der fx via tjeklister opnås en vurdering af klimaaspektet. 7

12 Fase 2: Politiske målsætninger og analyse Kommunen bør fastlægge forpligtende CO 2 -mål på såvel kort som langt sigt. Hvis dette skal have karakter af andet end overskrifter, forudsætter det imidlertid, at kommunen nærmere analyserer kilder og omfang i udledningen af klimagasser fra forskellige sektorer og analyserer, hvilke tiltag der kan bidrage til at opnå hvilke måltal. Det er således ikke tilstrækkeligt at have et mål, som fx lyder: Hvidovre reducerer sin CO 2 -udledning med 10 % i Et sådant mål skal konkretiseres: Hvor mange tons CO 2 handler det om, hvilke sektorer og aktører skal bidrage med hvor meget, hvilke redskaber vil blive taget i brug, og hvor meget vil hvert redskab kunne sikre i CO 2 -reduktion? Fastlæggelse af et måltal handler derfor primært mere om at drøfte og forhandle, hvilke redskaber et politisk flertal er villig til at tage i brug i forhold til kommunen selv, borgerne, erhvervslivet og kommunens gæster der alle som aktører på forskellig måde kan bidrage til, at den samlede udledning af klimagasser reduceres. Det er en diskussion om pisk og gulerod og om, hvor mange ressourcer man vil bruge. Måltallet kan således siges at være nettoresultatet af de tiltag, der er opbakning til at gennemføre. I fase 2 skal der derfor gennemføres en politisk proces, som forpligter politikerne til at udvælge og iværksætte de redskaber, der kan skaffes flertal for. Imidlertid er det vigtigt at inddrage kommunens forskellige aktører i en prioriteringsproces dels for at skabe politisk legitimitet for de enkelte redskaber, som ønskes iværksat, dels for at sikre, at de kan gennemføres i praksis. Det er vigtigt at ansatte, borgere og erhvervsliv står bag de redskaber, som iværksættes. Dette er nærmere omtalt i afsnittet om inddragelse og medejerskab. Det skal bemærkes, at en klimastrategi også kan indeholde tiltag, som kommunen ikke selv er herre over, men som kan være nødvendige for at opnå et givet mål. Det er således legalt, at en kommune i sit måltal indregner CO 2 -effekten ved tiltag, som man anbefaler staten at gennemføre eller give kommunerne mulighed for at gennemføre. Det kan fx være ændringer i energiafgiftssystemet og accept af kommunale trængselsafgifter, hvor kommunen hermed signalerer, at den anbefaler sådanne tiltag. Udarbejdelse af målsætninger bør således baseres på en drøftelse af, hvilke tiltag kommunen på sigt vil gennemføre inden for egen energiproduktion, reduktion i energiforbrug, indkøbsstrategi inden for såvel fødevarer som andre produkter samt tiltag rettet mod transportområdet. 8

13 Hele processen med at fastlægge en målsætning og indkredse, hvilke virkemidler der skal tages i brug, bør foregå i et samarbejde med borgerne og erhvervslivet. Fase 3: De langsigtede tiltag Denne fase indeholder planlægning og implementering af de enkelte redskaber, som besluttes iværksat. Det er her især vigtigt at afdække, hvad udgangssituationen er forstået som mængde af klimagasser (CO 2 eller andet), hvorledes det registreres, om der kommer reduktioner (dokumentation), samt hvornår og hvorledes indsatsen evalueres og tilpasses. Teoretiske CO 2 -reduktioner er let at beskrive, men det er den faktiske effekt, der er afgørende. 1.3 Inddragelse og medejerskab Udarbejdelse af en klimastrategi bør ske i et samarbejde med kommunens ansatte, borgere og erhvervsliv for at sikre, at beslutninger rent faktisk får en effekt. En ting er at beslutte et bestemt mål for CO 2 -reduktioner, men det er langt mere interessant at drøfte og prioritere, hvilke virkemidler aktørkredsen vil være med til: o Vil kommunens borgere og erhvervsliv være med til at investere i vedvarende energianlæg? o Vil kommunens borgere og erhvervsliv spille konstruktivt med i varmebesparelser i boliger og kontorer og på hvilke forudsætninger? o Kan kommunens offentlige bespisning omlægges, og hvordan gøres det? o Hvorledes får vi genbrugsmarkeder op at stå i en form, så de bruges? o Hvordan får vi kommunens mange indkøbere til at købe klimarigtigt? o Kan vi få virksomhederne til at samarbejde om mindre CO 2 fra transport? o Hvad er forudsætningerne for, at borgerne vil cykle mere? o Kan der indledes et samarbejde med detailhandlen for opbygning af en fælles vareudbringning via citylogistik? Det foreslås derfor, at kommunen som led i en prioriterings- og målsætningsproces planlægger et forløb, hvor ansatte, borgere og erhvervsliv inddrages. Til at forestå en sådan proces bør der nedsættes en styregruppe, der udarbejder en handlingsplan for et sådant forløb. Handlingsplanen kan indeholde informationskampagne, borgermøder, workshops etc., hvor konkrete forslag kan drøftes. Kommunen kan hente inspiration i den model, der blev anvendt af Svendborg Kommune i deres projekt om CO 2 -virkemidler på transportområdet (omtalt i rapporten). Modellen indebar, at kommunen fik udarbejdet et katalog over konkrete virkemidler inden for transportsektoren og fik forskellige grupper af aktører til at prioritere, hvilke af virkemidlerne man foretrak an- 9

14 vendt for at nå et bestemt CO 2 -mål inden for denne sektor. Ved at udbrede modellen til alle sektorer, hvor kommunen kan påvirke udledningen af klimagasser, kan der indhentes en vurdering af opbakningen til de forskellige virkemidler, hvilket kan danne grundlag for beslutningen om en egentlig klimaplan. Kommunen kan også overveje at benytte kommunalvalget i 2009 til at sætte elementer i en klimaplan til afstemning. 10

15 2 Resumé 2.1 Klimapåvirkninger i Hvidovre Klimaændringer medfører højere temperaturer, mere nedbør efterår/vinter, mindre nedbør om sommeren, flere voldsomme regnskyl, hyppigere vestenvind og en stigende vandstand i havet. Disse ændringer betyder, at kommunerne allerede nu bør planlægge og iværksætte tiltag, der tager højde for ændringerne parallelt med, at kommunerne lægger planer for, hvorledes man herfra kan bidrage til at reducere udledningen af klimagasser. Her følger et resumé af en række forhold, som Hvidovre Kommune bør være opmærksom på. Stigende vandstand kan påvirke en række områder i Hvidovre. Avedøre Holme er et særligt udsat område for vandstigning, og sikkerheden af digerne vil under storm forringes. Der kan forventes øget erosion af lave kyststrækninger som de fredede naturarealer ud mod Kalveboden. Strækningen langs Hvidovre Strandvej fra Langhøjskolen og frem til Hvidovre Havn er ikke sikret mod højvande, og områder helt op til Åmarken Station kan risikere hyppigere og mere omfattende oversvømmelser. Strandhavevej og Hvidovre Strandvej ligger lavt i kote 1,50. En hundredårs højvande sættes til kote 1,73. Imidlertid vil en løbende stigende vandstand på fx 50 cm i løbet af de næste 100 år betyde, at en hundredårs højvande vil blive på 2,23 meter i forhold til vandstanden i dag. Andre udsatte områder er de asfalterede stier fra Hvidovre Havn og nordpå til Åmarken Station samt boligområder, der ligger i kote 1,20 langs Harrestrup Å, hvor diget er lavere end kote 2,23. Kajen i Hvidovre Havn vil stadig hyppigere blive oversvømmet, og øget vindbelastning under storm vil betyde større risiko for, at skibe river sig løs og for skader på kraner og andet materiel på havnen. Havnens dækværker vil få en mindre beskyttende effekt. Kloaknettet er sårbart over for øget intensitet af nedbør og over for et øget havvandspejl. Når havvand stuver sig op i den nederste del af ledningerne, nedsættes vandføringsevnen i afløbssystemet, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser. Kældre fyldes ikke kun på grund af lokalt overløb, men også fra tilbageløb i kloakker i lavtliggende områder. 11

16 Bygninger er sårbare over for klimaændringer ved flere storm-, sne- og sætningsskader, vandindtrængning, dårligere indeklima samt kortere levetid af bygningskonstruktioner. Husstøvmider får bedre vilkår for overlevelse, når vinteren bliver fugtigere og varmere, hvilket øger risikoen for allergi, hvilket yderligere øger behovet for rengøring i bygninger/institutioner. Hvidovres 22 tunneller er sårbare over for stormskader, øget nedbør, øget grundvandsstand og øget temperatur. Det samme gælder broer. Ældre træer kan vælte og blokere veje. Et varmere klima medfører øget behov for udendørsfaciliteter, hvorfor udendørsarealer i højere grad bør integreres i bygninger og boligområder. En stigning i vintertemperaturen på 3 o C vil medføre et væsentligt reduceret opvarmningsbehov om vinteren. En stigning i sommertemperaturen vil derimod føre til et øget kølebehov om sommeren, og der bør her tænkes i fjernkøling baseret på kraftværkernes overskudsvarme frem for eldrevne klimaanlæg. I Hvidovre anvendes også elluftkabler, og disse er sårbare over for øgede vindhastigheder. På kort sigt kan svagt øgede vindhastigheder give stigende elproduktion fra vindmøller, hvilket kan forbedre investeringerne i vindmøller. Grundvandets og dermed drikkevandets temperatur vil stige, hvilket kan medføre et højere indhold af bakterier i drikkevandet i forhold til i dag. Allerede i dag er der Hvidovre-ejendomme, hvor temperaturen kommer over det vejledende krav om maks. 12 o. Grundvandet under store dele af Hvidovre Kommune bruges til drikkevand. En ændret nedbørsfordeling vil påvirke grundvandsdannelsen og mulighederne for vandindvinding. Hvidovre har dog endnu ikke oplevet problemer med vandforsyningen som følge af tørre somre. Grønne områder udgør næsten en fjerdedel af Hvidovres areal. Den vilde natur påvirkes i stigende omfang af ændringerne i klimaet. Generelt vil der ske øget tilgroning og øget iltsvind i farvandene samt en øget erosion/oversvømmelse af lavvandede kyster og strandenge. Nogle naturtyper og arter vil forsvinde eller uddø, og økosystemerne vil blive mindre stabile og dermed mere sårbare fx over for invasive arter, som lettere vil kunne etablere sig. Klimaændringerne forstærker den stress, som naturen allerede i dag er udsat for, hvilket stiller øgede krav til bl.a. naturforvaltningen og justering af praksis. 12

17 Kommunens planlægning skal tage højde for, at arealer kan blive uegnede til ny bebyggelse eller byudvikling og til rekreative formål m.v. medmindre, der ofres betydelige beløb på kystsikring og andre foranstaltninger, der kan sikre arealerne. Kommunen kan indarbejde krav til byggeri, fx at bebyggelse opføres i en mindste sokkelkote, og at områder friholdes for ny bebyggelse, hvis der fx er risiko for oversvømmelse. Folkesundheden kan påvirkes via hedebølger, et generelt varmere klima, herunder øget ophold ude i solen, fugtigere vintre og mere stormvejr. Hedebølger vil blive hyppigere og længere. Danskere har lavere tolerance for høje temperaturer end personer længere sydpå. Effekten er hedeslag og dehydrering, der i værste fald kan være livstruende. Specielt ældre, patienter på sygehuse og personer, der allerede er syge, er i højrisikogruppen. Små børn kræver også ekstra opmærksomhed. På hospitaler samt i ældreog plejeboliger kan indeklimaet uden køling måske blive livstruende, som det sås under hedebølgen i bl.a. Frankrig i Øget ophold i solen kan øge hudkræft og modermærkekræft Højere temperaturer øger forekomsten af fx mave-tarminfektioner og risiko for en række insektoverførte sygdomme samt sygdomme, som vi i dag opfatter som tropiske eller subtropiske. Omfanget af pollenallergi og sæsonen herfor vil øges. Varmere somre betyder flere bier og hvepse med risiko for stik og farlige allergiske reaktioner. Et varmere klima medfører nye ulykkesrisici ved storm og lynnedslag. Også flere udendørsaktiviteter og mere udendørsarbejde øger ulykkesrisikoen. Bygninger får flere fugtskader og vækst af skimmelsvampe samt større problemer med husstøvmider. Et varmere klima kan dog også have positive sundhedsmæssige konsekvenser. Øget udendørsophold en større del af året medfører mere motion og færre indeklimaproblemer. Mildere vintre kan betyde færre kulderelaterede sygdomme og færre skader relateret til sne og is samt færre og korterevarende temperaturinversioner, hvor luftforurening opkoncentreres nær jordoverfladen. Redningsberedskabet bør indrettes efter flere og mere ressourcekrævende indsatser og assistancer. Det kan fx handle om at afstive og afdække udsatte bygninger og infrastruktur, fælde træer, fylde sandsække samt pumpe vand væk fra lavtliggende områder, kældre, vejbaner, viadukter, tunneller mv. Hertil kommer alvorlige trafikulykker og andre uheld med personskade, 13

18 hvor storm, stormflod og skybrud medfører flyvende genstande, væltende træer, nedsat sigtbarhed, oversvømmede vejbaner og risiko for akvaplaning. Ved særligt kraftige storme og oversvømmelser kan det endvidere være nødvendigt at redde, indkvartere og forpleje nødstedte personer. Der kan komme en generel stigning i udendørsbrande, herunder flere naturbrande. Redningsberedskabet kan dermed få flere og mere ressourcekrævende opgaver med brandvagt, etablering af vandforsyning, slukning og efterslukning. Desuden vil hedebølger kunne medføre, at redningsberedskabet skal bistå sundhedsberedskabet og hjemmeplejen. 2.2 Reduktion af klimagasser I rapporten er gennemgået 41 forslag til tiltag, som Hvidovre Kommune kan overveje at sætte i værk. Forslagene er at betragte som ideer, der i givet fald skal arbejdes videre med før, de kan udmøntes. Nedenfor bringes en skematisk oversigt, hvor der i tilknytning til hvert forslag er anført en karakteristik i form af smileys for forslagets synlighed i befolkningen, ressourcebehovet for at gennemføre forslaget, forslagets gennemførlighed, hvorved forstås, om det er let eller vanskeligt at gennemføre forslaget. Endvidere er angivet CO 2 -effektens relative størrelse samt et eksempel på den anslåede konkrete CO 2 -effekt ved en given gennemførelse. Denne CO 2 -effekt vil ofte være afhængig af, fx hvor mange borgere der inddrages i en given aktivitet, eller som ændrer adfærd. Det skal bemærkes, at det ikke giver mening af sammentælle effekten af de forskellige tiltag, da disse kan være overlappende og er angivet med forskellige grader af succes med at inddrage borgere og virksomheder. Energiproduktion Hvidovre Vedvarende Energi ApS - 3,3 MW vindmøller... Hvidovre skifter til grøn el - kommunen... Hvidovre skifter til grøn el borgerne - pr. 100 borgere (alle borgere)... Synlighed Ressourcebehov Gennemførlighed CO 2 - effekt CO 2 - reduktion (tons) (52.000) Energidage i Hvidovre... - Fra Hvidovre til Solovre 50 solcelletage

19 Træ plant et træ - pr træer... Energiforbrug Aftale med staten/kl om reduktion af energiforbruget... Hvidovre isolerer sig. Kommunens ejendomme... Hvidovre isolerer sig. Privat boligmasse - pr. 10 villaer (hele boligmassen)... Læg serveren på rigtig køl kommunale servere (alle servere)... Hvidovre indgår kurveknækkeraftale... Synlighed Ressourcebehov Gennemførlighed CO 2 - effekt CO 2 - reduktion (tons) ( ) 30 (450) - - Fra gråspurve til børn Gang i lavenergiboliger 50 lavenergihuse. (50 ældre huse ombygges til lavenergihuse) ton mindre... - Fjernvarmen optimeres 10 % sænkning i 100 boliger... Indkøb af fødevarer 1 kg kød mindre om måneden offentlig bespisning... Spring bøffen over 100 personer 1 måned (alle borgere)... Lokale varer på et lokalt marked - Bedre klima i butikken... - Andre produkter Indkøbere køber klimarigtigt... - Tænk klima på kontoret... - Der er klima i vore produkter... - Hvidovres genbrugsmarked med et klimaperspektiv... Fra storskrald til genbrugsbutik... - Transport Borgernes trafikvalg Hvidovre kører klimarigtigt (600) (500) klimarigtige biler 100 elbiler firmacykler hjemmeplejen kollektivt med skattefordel 100 ansatte

20 Synlighed Ressourcebehov Gennemførlighed CO 2 - effekt CO 2 - reduktion (tons) Klimarigtig planlægning Reduceret transportbehov... - Trafiksaneringer P-restriktioner Bilfrie områder (bilfrit boligområde, 100 familier) (100) Regulering af private P-pladser 80 Delebiler og samkørsel 100 familier... Hvidovre på cyklen Mindre pendling med bil via bompenge... Bedre kollektiv trafik (og transportplaner) (800) Citylogistik Tværgående Klimavurdering af byrådsbeslutninger... Hvidovre som klimakommune... - Klimakontrakt med borgerne... - I rapporten er anvendt følgende omregninger mellem energiforbrug og CO 2 : 1 kwh el svarer til 0,79 kg CO 2 (jf. Energistatistik 2006 fra Energistyrelsen). 1 kwh varme svarer til 0,17 kg CO 2 (jf. Energistatistik 2006 fra Energistyrelsen). 1 km bilkørsel svarer til 0,20 kg CO 2 (ifølge Informationscentret for Miljø og Sundhed). - 16

21 3 Mulige effekter af klimaændringer i Hvidovre Kommune Følgende gennemgang er forankret i to rapporter fra hhv. ATV 1 og en tværministeriel arbejdsgruppe 2 omkring klimatilpasning. Klimaændringer forventes i Danmark at medføre højere temperaturer, mere nedbør om efteråret og om vinteren, mindre nedbør om sommeren, men flere voldsomme kortvarige regnskyl, hyppigere vestenvind og en stigende vandstand i havet. Disse ændringer påvirker en lang række områder af betydning for kommuner og deres borgere. Det anbefales i rapporterne, at vi allerede nu planlægger og iværksætter tiltag, der tager højde for ændringerne. Et scenarium 3 for Danmarks klima i 2100, sammenlignet med perioden , ser således ud: o Den årlige gennemsnitstemperatur er 3-5 o C højere. Opvarmningen er størst om natten. Temperaturerne stiger stort set lige meget sommer og vinter. o En moderat stigning i vinternedbøren og et mindre fald i sommernedbøren. Generelt vil det regne mindre hyppigt, men kraftigere. Den kraftigste dagsnedbør, der kommer hver sommer, øges med 20 % eller mere. Fordampningen fra våd jord vil være stigende, og mindre af vinternedbøren vil falde som sne. Om sommeren vil der være længere perioder uden nedbør og øget risiko for tørke. o Vinden vil komme hyppigere fra vestlige retninger og med øget risiko for en stigning i stormaktiviteten både med hensyn til hyppighed og styrke. o Det globale havniveau vil være steget cm i ATV anbefaler, at der påregnes en stigning på 50 cm. For kommuner og borgere vil dette generelt påvirke en række områder: o Drikkevandsforsyningen (mere sårbart og ringere kvalitet). o Afledning af nedbør og spildevand (oversvømmelser). o Vandløb og søer (eutrofiering mm). o Problemer ved øget grundvandstand. 1 Effekter af klimaændringer tilpasninger i Danmark Akademiet for de Tekniske Videnskaber. September, Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning. Udarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning. August IPCC s A2- og B2-scenarier. 17

22 o Inddæmmede arealer og lavtliggende områder. o Lavere boligpriser i udsatte områder. o Kysterosion. o Planlægning (ændret arealanvendelse). o Havnearealer, herunder sådanne der anvendes til bolig- og erhvervsbyggeri. o Ændret brug af byens rum (borgerne mere udendørs en større del af året og en større del af døgnet). o Naturpleje (ændringer i fauna og dyr og hyppigere angreb af svampe og insekter). o Vandforurening (stigning i udvaskning af kvælstof og fosfor samt pesticider til vandmiljøet). o Mikroklimatiske effekter i byernes miljø. o Byggerier (konstruktion, energi og køling), herunder nye regler og normer inden for byggeri tilpasset til et klima, der ændrer sig. o Veje og evt. baner (vejbelægninger, afvanding). o Energiforsyning (reduceret varmeforbrug om vinteren eldistributionsnettet sårbart, hvis det ikke er kabellagt). o Sundhed (hedebølger, stormvejrsulykker, øget risikoen for infektioner, ændret udsættelse for pollen og andre risikofaktorer, farlige havbakterier eller gopler). o Redningsberedskabet (mere alvorlige storme, stormfloder, kraftige regnskyl og tørkeperioder). o Forsikring (selvforsikring i kommuner). I det følgende gennemgås kort, hvilke aspekter som vurderes at være af særlig relevans for Hvidovre Kommune med den tilgang, som anvendes i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe. I denne rapport kan der findes en dybere beskrivelse af sårbarhed, konsekvenser og handlemuligheder for hvert af temaerne. Områderne landbrug, skovbrug og fiskeri er ikke gennemgået, da de anses for irrelevante for Hvidovre Kommune. 3.1 Kystforvaltning, diger, havne og kystnær bebyggelse De kystnære områder påvirkes af stigende vandspejl og kraftigere storme og stormfloder, som følger af ændringer i vindklimaet. Dette vil føre til øget erosion på mange kyststrækninger og en reduceret sikkerhed af oversvømmelsesbeskyttelser. Selvom de kraftigere storme vil komme fra vest, vil også kyster i de indre danske farvande berøres, og havne udgør et særligt problem i relation til såvel tilsanding af havneindløb som nybyggeri på havnefronten. Det samme gør sig naturligvis gældende for andre kystnære, lave områder. 18

23 Avedøre Holme er således et særligt udsat område, hvilket fremgår af billedet med 1 meters vandstigning. Sikkerheden af digerne omkring Avedøre Holme vil under storm forringes. Der kan endvidere forventes en vis øget erosion af lave kyststrækninger som de fredede naturarealer ud mod Kalveboden som følge af højere vandspejl, men dog i langt mindre omfang end langs jyske kyster. Arealerne, som ikke er digebeskyttede, vil med stigende hyppighed blive udsat for oversvømmelser, og oversvømmelsen af arealerne bliver mere omfattende. Strækningen langs Hvidovre Strandvej fra Langhøjskolen og frem til Hvidovre Havn er ikke sikret mod højvande, og områder helt op til Åmarken Station kan risikere oversvømmelse. Strandhavevej og Hvidovre Strandvej ligger lavt i kote 1,50, hvilket betyder 1,50 meter over normal vandstand. En hundredårs højvande sættes til kote 1,73 (et højvande på 1,73 meter en enkelt gang i løbet af hundrede år). Imidlertid vil en løbende stigende vandstand på fx 50 cm i løbet af de næste 100 år betyde, at en hundredårs højvande vil blive på 2,23 meter i forhold til vandstanden i dag. Heri ligger naturligvis, at højvande herunder vil optræde hyppigere. Ifølge forvaltningen forekom en episode for 3-4 år siden, hvor vandet var tæt på at løbe ind på Hvidovre Strandvej. Sådanne episoder må forventes at forekomme stadig oftere. De asfalterede stier fra Hvidovre Havn og nordpå til Åmarken Station er oplyst til at ligge i kote 2,10. Forvaltningen skønner endvidere, at diget (i Københavns Kommune) op langs Harrestrup Å) er lavere end kote 2,23, og at der også her er boligområder omkring kote 1,20. 19

24 Der vil kunne forekomme en hyppigere situation, hvor kajen i Hvidovre Havn vil blive oversvømmet til gene for brugerne af arealerne. Ifølge forvaltningen er den lavtliggende gangsti langs kajkanten nu oversvømmet ca. hvert andet år. Den forøgede vindbelastning under storm vil betyde større risiko for, at skibe river sig løs og for skader på kraner og andet materiel på havnen, og der vil oftere opstå situationer, hvor havneoperationer besværliggøres eller må indstilles. Havnens dækværker, som har til formål at skabe rolige bølgeforhold inde i havnen, vil i takt med, at vandstanden stiger, få en mindre beskyttende effekt. Bebyggelsen i lavtliggende kystnære områder vil således være truet af hyppigere oversvømmelser, og kystnær bebyggelse vil generelt været truet af den øgede erosion. Dette vil endvidere påvirke boligpriserne for disse ejendomme. 3.2 Byggeri og anlæg herunder veje og kloakker Veje, kloakker og bygningers hovedstruktur har en levetid af størrelsesordenen 100 år (kloakker år). Arealer afvandes via afløbssystemer til vandområder. En effektiv afvanding af bebyggelser, veje og andre arealer er afgørende for at sikre mod oversvømmelser af bygninger og veje under regn. Hvidovre er her kendetegnet ved såvel at være lavtliggende og kystnært, hvilket skærper risikomomentet for især afløbssystemet. De øvrige påpegede problemer er af mere generel karakter. Bygninger er sårbare over for klimaændringer ved flere storm-, sne- og sætningsskader, vandindtrængning, dårligere indeklima (se afsnit om sundhed) samt kortere levetid af bygningskonstruktioner. Afløbssystemer er sårbare over for øget intensitet af nedbør og over for et øget havvandspejl, som forringer afledningsforhold, særligt i de lavtliggende kystområder som i Hvidovre. Havvand vil kunne stuve sig op i den nederste del af ledningerne og dermed nedsætte vandføringsevnen i afløbssystemet, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser. Kældre fyldes ikke kun på grund af lokalt overløb, men også fra tilbageløb i kloakker i lavtliggende områder. Skotrender, tagrender og nedløb har normalt kortere levetid end bygningen i øvrigt og kan vedligeholdes bedre. Det anslås, at ekstremregn, der bruges til kloakdimensionering, på langt sigt øges med % på landsplan. 20

25 Husstøvmider får bedre vilkår for overlevelse, når vinteren bliver fugtigere og varmere. Det kan give anledning til flere tilfælde af allergi, hvilket øger behovet for rengøring i bygninger/institutioner. Jernbaner, veje, broer og tunneller vil være sårbare over for stormskader, øget nedbør, øget grundvandsstand og øget temperatur. Hvidovre har 22 tunneller. For broer og tunneller vil der være en klar risiko for, at bæreevnen af fundamenter, støttemure og spunsvægge nedsættes ved en øget grundvandsstand, uanset om det vil kunne henføres til en øget havvandsstand eller øgede regnmængder. Især for konstruktioner funderet på sand kan dette blive et problem, men ifølge forvaltningen er dette ikke aktuelt i Hvidovre. Ældre træer kan vælte og blokere veje. På elektrificerede strækninger kan kraftigere storme medføre stormskader med store økonomiske og trafikale konsekvenser til følge. I Hvidovre er der to elektrificerede linjeføringer, men det er dog ikke undersøgt nærmere, hvilket rolle Hvidovre Kommune har, såfremt der sker stormskader. Umiddelbart vurderes det at være Banestyrelsens problem, men afhængig af de aktuelle forhold kan fx redningsberedskabet formentlig også blive involveret. Et stigende grundvandsspejl medfører øget risiko for skred i baneskråninger. På hospitaler samt i ældre- og plejeboliger kan indeklimaet uden køling måske blive livstruende i Danmark, som det sås under hedebølgen i bl.a. Frankrig i Generelt skal der være øget opmærksomhed på effektiv ventilation eventuelt med luftkølingsanlæg. Et varmere klima medfører øget behov for udendørsfaciliteter, hvorfor udendørsarealer i højere grad bør integreres i bygninger og boligområder. Såfremt Hvidovre får en strand ud mod Kalvebod, vil udnyttelsen afhænge af, om man kan overholde kravene til badevandskvaliteten, hvilket skærper kravene til hele afløbssystemet yderligere. Såfremt Hvidovre har underdimensionerede afløbssystemer i og langs veje, medfører dette ophobning af vand i vejens bærende lag, som reducerer dens bæreevne og forkorter dens effektive levetid. 21

26 Utilstrækkeligt afløb under intensivt nedbør er samtidig en betydelig sikkerhedsrisiko pga. akvaplaning for trafikanterne og medfører nedsat fremkommelighed. 3.3 Vandforsyning Den danske vandforsyning er næsten udelukkende baseret på indvinding af grundvand, og forsyningsstrukturen er decentral. Der har igennem 1990 erne været en betydelig nedgang i vandvandværkernes indvinding, hvilket hovedsagelig skyldes vandbesparelser i husholdningerne. Den stigende temperatur bevirker, at grundvandets og dermed drikkevandets temperatur stiger tilsvarende. En temperaturstigning må forventes at medføre et højere indhold af bakterier i drikkevandet i forhold til i dag. Allerede i dag kan det være vanskeligt for nogle vandværker at overholde det vejledende krav til drikkevandets temperatur på 12 o C ved taphanen. Dette er også tilfældet i Hvidovre, hvor der findes ejendomme, hvor temperaturen kommer over de 12 o. Det er dog ifølge forvaltningen uklart, om det skyldes de konkrete installationer i ejendommene, eller om det er i forsyningsrørerne. Hvidovre indvinder grundvand fra boringer, der ligger spredt i det meste af kommunen. Det betyder, at grundvand under store dele af Hvidovre Kommune bruges til drikkevand. Af de i alt 17 boringer er 10 boringer i brug i øjeblikket. De andre boringer er stoppet, enten fordi de skal renoveres, eller på grund af forringet vandkvalitet. En ændret nedbørsfordeling vil påvirke grundvandsdannelsen og mulighederne for vandindvinding. En større vinternedbør vil medføre en større grundvandsdannelse og stigende grundvandsspejl. Omvendt kan mere tørre somre og dermed en reduceret vandløbsafstrømning i sommerperioden medføre begrænsninger i muligheden for at indvinde grundvand af hensyn til påvirkningen af vandløbene. Ifølge forvaltningen har Hvidovre dog ikke oplevet problemer med vandforsyningen som følge af tørre somre. En øget vinternedbør og en øget intensitet i nedbøren kan medføre en øget udvaskning af nitrat, fosfor og pesticider til vandmiljøet. I Hvidovre gødskes i kommunalt regi alene sommerblomsterbede, blomsterkummer og 22

27 skoleboldbaner. En mulig øget udvaskning afhænger af de konkrete forhold, men det vil formentlig alene være de sidste, som kan give anledning til en evt. øget udvaskning. Hvidovre har ikke landbrug, men ifølge forvaltningen muligvis gartnerier som gødsker og anvender pesticider. Det må bero på en konkret vurdering, om de ændrede klimaforhold kan påvirke risikoen for udvaskning. I mange vandløb vil der optræde sommerlignende vandføringer i en op til to måneder længere periode end nu. Dette medfører, at vandføringerne først stiger markant i november måned. Samtidig vil minimumsvandføringsevnen blive påvirket negativt. Hvidovres eneste vandløb er fæstningskanalen = Harrestrup Å, som ifølge forvaltningen dog generelt ikke har kontakt med grundvandet. En vis kontakt kan dog ikke udelukkes i den sydlige ende. De færre, men kraftigere regnskyl i sommerperioden, kan medføre risiko for ændringer i vandløbenes biologiske systemer, såfremt disse ikke er tilpasset den kraftigere vandføring. Disse ændringer vil kunne påvirke recipientkvaliteten negativt. 3.4 Energiforsyning Energiforbruget til især opvarmning svinger i takt med vintertemperaturen med 20 % fra en mild til en kold vinter. Varmeproduktionsanlæggene er dimensioneret til uden problemer at kunne klare sådanne svingninger i varmebehovet. Energiforsyningen er generelt karakteriseret ved typiske investeringshorisonter på år. Produktionsanlæg kan tilpasse sig nye rammebetingelser og også i et vist omfang ændrede klimaforhold. En stigning i vintertemperaturen på 3 o C vil medføre et væsentligt reduceret opvarmningsbehov om vinteren. En stigning i sommertemperaturen vil derimod føre til et øget kølebehov om sommeren. I stedet for eldrevne klimaanlæg kan man alternativt udnytte overskudsvarme fra kraftvarmeværkernes elproduktionen om sommeren som energikilde til at producere køling (fjernkøling). Øgede vindhastigheder kan give mere vindmøllestrøm, men kan ved storm føre til, at vindmøllerne for at undgå stormskade slår fra. Eldistributionsnettet (luftkabler) kan påføres skader af øgede vindhastigheder. I Hvidovre anvendes også luftkabler. På kort sigt kan svagt øgede vindhastigheder give svagt stigende elproduktion fra vindmøller, hvilket kan forbedre investeringerne i vindmøller. 23

28 Øget nedbør i Norden vil kunne give mere vandkraftstrøm. Omvendt kan længere perioder med tørke i de nordiske lande føre til bedre muligheder for dansk eleksport. 3.5 Natur Næsten en fjerdedel af Hvidovres areal udgøres af grønne områder. Flere af disse er fredet for at værne om plante- og dyrelivet. Kommunens Vej- og Parkafdeling vedligeholder: o vejtræer. o 50 km hæk. o 160 blomsterkummer. o m 2 græsareal. o 100 kommunale ejendomme og grunde. o 17 boldbaner. o 11 parkanlæg. Træer, hæk og græsarealer knyttet til Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej er ikke medregnet heri. Natur i havet er en vigtig del af naturgrundlaget (fx stenrev, boblerev, sandbanker og kystlaguner med den tilknyttede flora og fauna). Ifølge forvaltningen er Kalveboderne således Natura2000 område og underlagt krav om særlig beskyttelse. Den vilde danske natur påvirkes allerede i dag og vil i stigende omfang blive påvirket af ændringerne i klimaet. Effekterne er dog forskellige afhængigt af, hvilke naturtyper man ser på. Generelt vil der være en øget biologisk produktion og en længere vækstsæson, øget næringsstofbelastning og dermed øget tilgroning og øget iltsvind i farvandene samt en øget erosion/oversvømmelse af lavvandede kyster og strandenge. Nogle naturtyper og arter vil forsvinde eller uddø, og økosystemerne vil blive mindre stabile og dermed mere sårbare fx over for invasive arter, som lettere vil kunne etablere sig. Det vil typisk være de mest mobile arter samt arter med kort generationstid som fx insekter. Der forventes en tilbagegang hos mange planter, og det er fortrinsvis arter tilknyttet ferske enge og moser, som vil være mest sårbare over for klimaændringer. Dyr som sommerfugle rykker nordpå, og padde- og fuglearter er begyndt at yngle tidligere og tidligere på sæsonen. Klimaændringerne forstærker den stress, som naturen allerede i dag er udsat for gennem ødelæggelse og opsplitning af levestederne samt reduktion i le- 24

29 vestedernes størrelse, overgødskning, konkurrence fra invasive arter, forurening med miljøfarlige stoffer mv. Dette stiller øgede krav til bl.a. naturforvaltningen og justering af praksis. 3.6 Planlægning af den fremtidige arealanvendelse Planlægningsloven er et styringsmiddel, der kan bidrage til dels at begrænse nogle negative effekter af klimatilpasning, dels til udnyttelse af positive effekter i den udstrækning de vedrører fremtidig bebyggelse og arealanvendelse af arealer. Kommunalbestyrelserne har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning og lokalplaner, men dette er underlagt statslige forskrifter for planlægningen, bl.a. via landsplandirektiver og landsplanredegørelsen. Endvidere kan miljøministeren gribe ind i den lokale planlægning for at sikre nationale interesser. Tilpasning af ny arealanvendelse fx i forbindelse med tilpasning til et ændret klima vil kunne falde ind under begrebet national interesse. Øget nedbør kan øge risikoen for oversvømmelse eller gener som følge af forhøjet grundvandsstand og kan få den konsekvens, at arealer bliver uegnede til ny bebyggelse eller byudvikling og til rekreative formål m.v. medmindre, der ofres betydelige beløb på kystsikring og andre foranstaltninger, der kan sikre arealerne. Kommunen kan stille forskellige krav, som har relevans i klimasammenhæng: o Krav om, at bebyggelse opføres i en mindste sokkelkote. o Fastsætte bestemmelser om at friholde et område for ny bebyggelse, hvis der fx er risiko for oversvømmelse. Såfremt kommuner i deres planlægning af sig selv afholder sig fra at udlægge risikoarealer til ny byudvikling, kan dette opfattes som spontan tilpasning. En forudsætning herfor er, at man på landsbasis i en klar og overskuelig form kan vise, hvilke områder der er truet af oversvømmelse, hævet vandstand mv. Det kan ske ved at tilvejebringe detaljerede kort, hvor risikoområderne er tegnet ind sammen med nærmere beskrivelser af, hvad det er for risici, der er tale om. Planloven giver en udstrakt mulighed for at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Omvendt er der særlige krav, såfremt der planlægges i kystnær beliggenhed. 25

30 Kommuneplaner skal indeholde retningslinjer til varetagelse af natur- og landskabsværdier, geologiske værdier, kulturhistoriske værdier mm. Det bør forventes, at klimaændringer vil ændre forudsætningerne for denne planlægning. 3.7 Sundhed Klimaændringer kan påvirke folkesundheden på flere forskellige måder. Både hedebølger, et generelt varmere klima, herunder øget ophold ude i solen, fugtigere vintre og mere stormvejr kan have betydning for sundheden. Hedebølger vil blive hyppigere og vare længere med stigende effekt frem mod år Borgerne vil have lavere tolerance for høje temperaturer end personer længere sydpå, hvorfor hedebølger må defineres anderledes i Danmark end i fx det sydlige Europa. Hedebølger udløser hedeslag og dehydrering, der i værste fald kan være livstruende. I Tyskland og Holland vurderes der at have været henholdsvis og ekstra dødsfald under hedebølgen i Specielt ældre, patienter på sygehuse og personer, der allerede er syge (især med hjerte-kar- og luftvejssygdomme), er i højrisikogruppen. Små børn kræver også ekstra opmærksomhed. Øget ophold ubeskyttet ude i solen kan øge forekomsten af både almindelig hudkræft og modermærkekræft. Solens stråler er den væsentligste risikofaktor for udvikling af disse kræftformer. En temperaturstigning kan øge forekomsten af fødevare- og vandbårne mave-tarminfektioner, legionella-infektioner samt zoonotiske infektioner som Weils sygdom. Der er også risiko for frembrud af en række insektoverførte sygdomme såsom viral hjernebetændelse (for eksempel tick-borne encephalitis, TBE, og Vest Nil feber) og Lyme borreliose. På sigt kan der også være risiko for sygdomme, som vi i dag opfatter som tropiske eller subtropiske, herunder malaria og leishmaniasis. Ved længere perioder med varmt havvand vil en øget forekomst af visse havbakterier udgøre en infektionsrisiko hos fiskere og badende oftest via sår, og hvor infektionen kan blive alvorlig især hos personer med leversygdomme, blodsygdomme eller andre lidelser, der nedsætter immunforsvaret. Flere risikerer at få pollenallergi, og sæsonen for pollenallergi vil øges, hvilket vil forværre symptomerne hos dem, der allerede har pollenallergi (høfeber og astma). Når nye arter kommer til landet, vil dette også give højere pollental og mere allergene pollen. Befolkningsundersøgelser fra har allerede vist en fordobling af selvrapporterede tilfælde af høfeber. Varmere somre betyder flere bier og hvepse med risiko for stik og farlige allergiske reaktioner hos dem, der er overfølsomme over for dette. 26

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009

Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009 Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009 Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Indledning... 3 3 Fremtidens klima... 5 4 Tilpasning i de enkelte sektorer... 6 4.1 Kysten... 6 4.2 Kloakforsyning...

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering

Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering Lone Kørnøv, Professor og Sanne Vammen Larsen, PhD stud Dansk Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER BAGGRUND Energipolitisk forlig som fastlægger, at 50% af al el skal komme fra vindmøller i 2020. Dette indebærer at der skal etableres 1800

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere