SEMESTERBESKRIVELSE OG LEKTIONSPLAN

Transkript

1 CAND. MERC. AUD. STUDIET STUDIORDNING 2011 SEMESTERBESKRIVELSE OG LEKTIONSPLAN FORÅRSSEMESTERET 2013 Senest opdateret 7. februar 2013 Senere ændringer offentliggøres i Moodle

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse CAND.MERC.AUD.-STUDIETS 2. SEMESTER Semesterbeskrivelse Faglig progression og kompetencer Semesterets organisering og forløb Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Forventninger om arbejdsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2. CAND.MERC.AUD.-STUDIETS 4. SEMESTER Semesterbeskrivelse Faglig progression og kompetencer Semesterets organisering og forløb Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Forventninger om arbejdsfordeling... 6 EKSTERN RAPPORTERING... 7 Lektionsplan... 9 REVISION Lektionsplan SKATTERET Lektionsplan STRATEGISK ORGANISATIONSFORANDRING OG LEDELSE (suppleringsfag for studerende med HD).21 Lektionsplan

3 1. CAND.MERC.AUD.-STUDIETS 2. SEMESTER 1.1. Semesterbeskrivelse Den temaramme, de studerende arbejder under på cand.merc.aud.-studiets 8. semester, kan helt overordnet beskrives som virksomhedens ydre forhold, forstået som virksomhedens relationer til alle brugerne (interessenterne) af det eksterne regnskab, herunder investorer, lån- og kreditgivere, ejere, medarbejdere, forbrugere og samfundet i videre forstand, og tillige grundlaget for virksomhedens beskatning på grundlag af den af virksomheden indgivne selvangivelse, der for selskaber og andre juridiske personer oftest vil tage sit udgangspunkt i det eksterne regnskab, korrigeret for forskelle mellem de regnskabs- og de skattemæssige opgørelser. Semesterets fokus er at give de studerende en grundlæggende forståelse af, at eksternt regnskab og skatteregnskab tegner et billede af virksomheden over for omverdenen, og at dette billede dels skal være retvisende og dels skal udarbejdes inden for de normer, der er opstillet herfor gennem lovgivning, bekendtgørelser, regnskabsvejledninger, skatteregler mv. Da det eksterne regnskab skal revideres af en uafhængig revisor for nogle virksomheders vedkommende (aktie- og anpartsselskaber mv., som ligger over visse EU-regulerede tærskler i henseende til blandt andet størrelse), bygger semesteret videre på den grundlæggende viden om revision, som den studerende fik på studiets 7. semester. Samtidig understreges sammenhængen mellem regnskab og revision, og også i denne henseende danner semesteret således en helhed med fokus på de eksterne forhold. For de virksomheder, der inden for lovgivningens rammer kan fravælge revision, og som vælger at gøre dette, sættes fokus på mulige alternativer hertil i form af såkaldt review af regnskabet, herunder af hensyn til regnskabets troværdighed i relation til eksterne brugere som investorer, långivere, kreditgivere og SKAT. Endelig sættes fokus på endnu en ekstern relation for virksomheden, nemlig reglerne om virksomhedens beskatning, idet dette semester påbegynder læringen af skatterettens begreber og regler. Fokus sættes herved ikke blot på selskabets efterfølgende rapportering til beskatningsbrug (en ex post-vinkel), men også på virksomhedens egne muligheder for inden for lovgivningens rammer at påvirke beskatningen gennem udformningen af den enkelte transaktion (en ex antevinkel). Arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemålene sker gennem deltagelse i forelæsninger, diskussioner og øvelser Faglig progression og kompetencer Semesterets bidrag til den studerendes faglige progression er at skabe forståelse for virksomhedens eksterne relationer i form af ekstern regnskabsaflæggelse, revisionen heraf samt udformning og indlevering af skatteregnskab til SKAT. 3

4 De kompetencer, der arbejdes med at opøve, er først og fremmest evnen til at identificere spørgsmål af regnskabsmæssig, revisionsmæssig og skatteretlig karakter, foretage en bedømmelse af spørgsmålene og foreslå egnede løsninger på disse. De forudsætninger, semesterets kompetencer forventes at give den studerende, er at kunne identificere og rådgive om spørgsmål fra og hos en virksomhed inden for rammerne af ekstern rapportering, revision og beskatning, samt at foretage de i denne henseende fornødne handlinger, herunder at (medvirke til at) udarbejde ekstern rapportering, revisionserklæringer, skatteregnskab mv. for virksomheden Semesterets organisering og forløb Aktiviteterne på dette semester består af forelæsninger, diskussioner og øvelser Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semesterkoordinator er: Professor, dr. jur. Erik Werlauff, advokat (H), som også er formand for studienævnet for Cand.merc.aud.-studiet. ew@business.aau.dk. Sekretariatsdækning: Studiesekretær og studienævnssekretær Dorthe Søndergaard Jørgensen. cand.merc.aud-secr@business.aau.dk. 4

5 2. CAND.MERC.AUD.-STUDIETS 4. SEMESTER 2.1. Semesterbeskrivelse Den temaramme, de studerende arbejder under på dette semester, hedder total fordybelse, koncentration, analyse og specialisering. På dette semester trækkes der på al den viden, den studerende har opnået på de foregående semestre, og på al den evne til selv at forestå ny indlæring, der udvikledes på de foregående semestre, herunder særligt på 3. semester. Semesterets fokus er og bliver den studerendes selvstændige forskning i og rapportering om et emne af relevans for revisorer, blot eksempelvis: generationsskifte; skattemæssig succession; virksomhedsomdannelse; IT-ledelse og IT-styring; erhvervsdrivende fonde og deres underliggende virksomheder; rekonstruktion og revisors rolle; international koncernbeskatning; beskæring af fradragsret for finansielle udgifter som følge af tynd kapitalisering; de internationale regnskabsstandarder; værdiansættelse af goodwill; leasingkontrakters regnskabsmæssige håndtering; værdiansættelse af fast ejendom til regnskabsbrug, etc. Arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemålene foregår i et værdifuldt samspil mellem selvstudium og faglig vejledning. Det er vigtigt, at både emnet og rammerne for arbejdet, herunder disponeringen af specialeafhandlingen, er godkendt af vejlederen, men det er lige så vigtigt, at den studerende opøver evnen til selvstændig problemløsning, forskning og skrivning, uanset om specialet udarbejdes af en enkelt studerende eller af en gruppe Faglig progression og kompetencer Semesterets bidrag til den studerendes faglige progression er i bund og grund at udvikle evnen til selvstændig problemformulering, analyse og rapportering på skrift. De kompetencer, der arbejdes med at opøve, er de netop nævnte: at udvikle evnen til selvstændig problemformulering, analyse og rapportering på skrift. De forudsætninger, semesterets kompetencer forventes at give den studerende, vil anskuet over kandidatens samlede faglige tilværelse være de allervigtigste forudsætninger, universitetet kan meddele kandidaten: evnen til selvstændigt at identificere, analysere og skriftligt rapportere om et bestemt, revisorrelevant spørgsmål. Kandidaten vil efter opnået kandidatgrad utallige gange skulle anvende disse forudsætninger i sit konkrete arbejde, uanset om kandidaten bliver beskæftiget som statsautoriseret revisor, som medarbejder i en virksomhed eller som forsker og underviser. 5

6 2.3. Semesterets organisering og forløb Aktiviteterne på dette semester består af selvstændigt forsknings-, analyse- og skrivearbejde i samspil med faglig vejledning Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semesterkoordinator er: Professor, dr. jur. Erik Werlauff, advokat (H), som også er formand for studienævnet for Cand.merc.aud.-studiet. ew@business.aau.dk. Sekretariatsdækning: Studiesekretær og studienævnssekretær Dorthe Søndergaard Jørgensen. cand.merc.aud-secr@business.aau.dk Forventninger om arbejdsfordeling Forventningsafstemningen for hele dette semester kan sammenfattes i 450 timers selvstændigt forsknings-, analyse- og skrivearbejde i samspil med faglig vejledning. Reelt er det dog umuligt at angive et bestemt antal timer som norm eller forventning for et sådant arbejde. 6

7 EKSTERN RAPPORTERING 12 ECTS Fagansvarlig: Jens O. Elling Placering 2. Semester Type og sprog Obligatorisk Dansk Omfang og forventning Undervisning 52 timer Forberedelse 156 timer Eksamen 43 timer Deltagere Årg Undervisningens organisering og ressourcer Forelæsninger Litteratur: Nr. Forfatter Pensum 1 Elling, Jens O. Finansiel Rapportering teori og regulering, Forlaget Gjellerup, seneste udgave 2 Sørensen, Ole Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang, Forlaget Gjellerup, 4.udgave IFRS og IAS, DOWNLOAD fra Thomson Reuters AAU-studerende har fri adgang til at hente IFRS og IAS via Magnus.dk (link i Moodle) alternativt køb bogen fra: International Reporting Standards Board. 4 Fedders, Jan & Steffensen, H. "A guide through International Financial Reporting Standards (IFRSs), July 2011 IFRS-bog. Årsrapporten efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS Forlaget Thomson. Seneste udgave (2012). 5 Møller, Peder Fredslund Introduktion til koncernregnskaber. Seneste udgave. Forlaget Gjellerup/GAD. 6 KPMG (uploades til Indsigt i Årsregnskabsloven, KPMG s praktiske 7

8 Moodle) guide til loven, 2012/ udgave. Kap Årsregnskabsloven af 2001 lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april Redegørelse for samfundsansvar - Praktisk vejledning og inspiration fra december Uploades til Moodle. Bemærk! Alt udleveret litteratur er ligeledes pensum. Vurderingskriterier For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål Eksamensform: Skriftlig 4 timers prøve med alle hjælpemidler 20. marts Ekstern censur. 8

9 Dato/Kl. 17.januar januar aflyst VIDEO 22. januar VIDEO 24.januar 12:35-16:05 VIDEO 29.januar VIDEO 31.januar 12:35-16:05 VIDEO 6. februar februar Erstatnings -timer for 21. januar VIDEO 12.februar februar Lektionsplan Det forventes at litteraturen til de enkelte forelæsninger er forberedt til forelæsningen Antal lekt. Emne Lærer Litteratur 4 Regnskabsregulerings JMB Litt. 1: Kap 1-5 teoretiske grundlag 4 Ledelsesberetning/supplere JB Litt. 1: kap 10 nde beretning I Litt. 3:IAS 7 Litt. 6: kap Ledelsesberetning/supplere nde beretning II 4 International udvikling (EU-forordningen m.v.) Aktiver I CH Litt. 1: kap 10 Litt. 6: kap 5,19,21,37 Litt. 8 HJ/STM Litt. 1: kap. 3 (s ) Litt. 4: IFRS bog: kap IFRS 1, IAS 2, IAS 11 og IAS 38 4 Aktiver II HJ/STM IFRS-bog (litt.4): kap IFRS 5, IAS 16, IAS 17, IAS 23, IAS 36, IAS 40 4 Forpligtelser / Egenkapital I, Aktiebaseret vederlæggelse 4 Indtægter og omkostninger 4 Ledelsesberetning/supplere nde beretning I 4 Finansielle aktiver, Finansielle forpligtelser og Egenkapital II 6 Strategisk regnskabsanalyse / Aktievurdering HJ/STM 16. februar 6 Strategisk OS Litt. 1: kap 7 (s ) Litt. 4: IFRS bog kap (dog ikke afsnit om ydelsesbaserede pensionsordninger)+37 IAS 10, IAS 12, IAS 19, IAS 37 og IFRS 2 SS Litt. 1: kap 8 (s ) Litt. 4: IFRS bog kap. 9 (s ) IAS 8, IAS 18, IAS 20 JB Litt. 1: kap 10 Litt. 3:IAS 7 Litt. 6: kap SS Litt. 1: kap. 7 Litt. 4: IFRS bog kap IAS 32, IAS 39, IFRS 7 Litt. 6: kap: OS Litt. 2 kap: (+1+4 kursorisk) + matr. i Moodle 9

10 regnskabsanalyse / Aktievurdering VIDEO 21. februar 12:35-16:05 VIDEO 26. februar onsdag VIDEO 5. marts Koncernregnskab I HP Litt. 3: IFRS 3 + IAS 27, 28, 31 Litt. 5 4 Koncernregnskab II + Spørgsmål vedr. eksamen (v/joe) 4 Ekstra forelæsning/gennemgang af øvelser EKSAMEN Onsdag den 20. marts 2013 HP Litt. 3: IFRS 3 + IAS 27, 28, 31 Litt. 5 Underviseroversigt: JOE Jens O. Elling (Fagkoordinator), RR JB Jørgen Blom, KPMG JMB Jesper Møller Banghøj (fastlærer), RR HP Henrik Parker, KPMG OS Ole Sørensen (fastlærer), RR CH Christian Honoré, KPMG HJ Henrik Jensen, PWC SS Sumit Sudan, Deloitte STM Stine Munk Jensen, PWC 10

11 REVISION 2 20 ECTS Fagansvarlig: Kim Klarskov Jeppesen, CBS kkj.acc@cbs.dk Placering 2. Semester Type og sprog Obligatorisk Dansk Omfang og forventning Undervisning 117 timer Forberedelse til undervisning 234 timer Eksamen, herunder projektudarbejdelse 144 timer Deltagere Årg og årg Deltagerforudsætninger Det er en forudsætning for at kunne deltage i prøverne i faget Revision, at prøven i faget Internt regnskab er bestået. Det er en forudsætning for at kunne deltage i delprøven efter det samlede forløb (Revision 2 - afsluttende prøve), at den første delprøve (Revision 1 - midtvejsprøve) er bestået. Formålet med faget er, at de studerende opnår et overblik over og dybtgående kendskab til revisorhvervet og revision, således at det teoretiske grundlag for revision beherskes. Revisor skal som offentlighedens tillidsrepræsentant tilføre et givet materiale troværdighed således, at beslutningstagere, samfundet etc. får et bedre fundament for deres vurderinger. Kernen i revision er verifikation, der foretages ved indhentning af revisionsbevis efter en forud fastlagt metodologi. Revisionens teoretiske grundlag og dets grundbegreber, principper og metoder. Konkrete tilgange og revisionsstandarder i forhold til revisionsplanlægning, væsentlighed og risiko, revisionsbeviser og dokumentation samt revisionsmetoder og beviser. Kvalitetsstyring og kontrol IT-sikkerhed og revision af IT Revision af køb, salg, lager, lønninger m.v. Intern kontrol og intern revision Revision og årsregnskaber Offentlig revision Corporate Governance Gældende regulering i relation til revisors erklæringer, ansvar og etik Revisors rolle og revision i såvel den private som den offentlige sektor 11

12 Delprøve 2 - læringsmål: Målet med faget Revision er, at de studerende efter fagets samlede forløb (revision 1 & 2) kan: Forklare, anvende og problematisere teorier om revisors rolle og revision Løse og reflektere over konkrete revisionsopgaver ved hjælp af fagets teori. Foretage analyser og kritiske vurderinger af revisionsmæssige problemstillinger Forklare, konkretisere og anvende den for faget relevante regulering. Kombinere revisionsmæssige begreber, principper og metoder i overensstemmelse med fagets logik. Indhold Projektet skal udarbejdes i grupper på 3-4 studerende og skal have et omfang af max. 50 normalsider. Der gives 5 timer til vejledning pr. gruppe (inkl. forberedelse). For studerende der skriver alene har opgaven et omfang på max. 25 normalsider, og der gives 2 timers vejledning (inkl. vejleders forberedelse). Undervisningens organisering og ressourcer Forelæsninger Vurderingskriterier For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål Eksamensform: Revision 2 - afsluttende prøve: Vægtning 67% Prøveform Mundtligt med skriftligt forlæg Karakterskala 7-trins-skala Censur Ekstern censor Eksamensperiode Maj/juni Hjælpemidler Uden forberedelse Varighed 15 minutter pr studerende + 5 minutters votering Projekteksamen med udarbejdelse af gruppeprojekt og mundtlig udprøvning i hele fagets pensum. Gruppeeksamen. Der gives en samlet karakter for projekt og den mundtlige udprøvning (helhedsvurdering). 12

13 Lektionsplan Dato Kl. Lektion Emne Underviser Litteratur 04/02/ 2013 KKJ Intro til revision 2. Økonomiske teorier om hvorfor revision eksisterer. Wallace (2004) The Economic Role of the Audit in Free and Regulated Markets A look back and a look forward (pdf) Revisionsfilosofi 1 KKJ Flint (1988) Philosophy and Principles of Auditing (kap 1-4) (Kompendium) Revisionsfilosofi 2 KKJ 14/02/ /02/ 2013 Ny dato Revisionssamfundet KKJ Power (1996) The Audit Explosion (pdf) Professionsteori KKJ Sloth Pedersen (1970) Revisorerhvervet Et professionelt erhverv (side ) (pdf) Bøg & Kiertzner (2007) Professionsetik for revisorer (side 13-35) (pdf) Perks (1993) Professions, Society and Accountancy (kap. 1) (kompendium) Forventningskløften KKJ Humphrey (1997) Debating Audit Expectations (pdf) Koh & Woo (1998) The expectation gap in auditing (pdf) Revisoretik 1 HHAB FSR: Retningslinier for revisors etiske adfærd Bøg & Kiertzner (2007) Professionsetik for revisorer (side 13-35) (pdf) 13

14 Revisoretik 2 HHAB Grey (2003) The real world of Enron s auditors (pdf) Revisoretik 3 HHAB 05/03/ /03/ /03/ /03/ /04/ Erhvervsstrafferet 1 Erhvervsstrafferet 2 LBL LBL Greve & Langsted (2011) Hovedlinjer i erhvervsstrafferetten Afsnittene I, II & IV; Langsted & Kiertzner, RevisionsOrientering A 5.3, del 2 Rapportering om besvigelser; Revisorloven 22; Erklæringsbekendtgø relsen 7, stk. 2; Hvidvaskloven Erhvervsstrafferet 3 LBL Greve & Langsted (2011) Hovedlinjer i Erhvervsstrafferet 4 LBL Erhvervsstrafferetten, afsnit III Revisoransvar 1 LBL Langsted et al (2008) Revisoransvar, Revisoransvar 2 LBL kapitlerne 3 og 5; Langsted, RevisionsOrientering A8.2 Revisormedarbejdere ns ansvar Revisoransvar 3 LBL Langsted et al (2008) Revisoransvar, kapitlerne 4 og Revisoransvar 4 LBL Se lektion Andre erklæringer 1 JS Eilifsen et al kap. 20 (ekskl. side ) Füchsel et al kap. 6 og 7 Seehausen (2011) Formaliaerklæringer hvad skal revisor kontrollere?, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4 Bisgaard & 14

15 11/04/ 2013 Seehausen (2012) Nye erklæringer vedrørende revision på særlige områder ISA 800, ISA 805 og ISA 810, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 3 Erklæringsbekendtgø relsens 1 og 2 samt 9-16 Erklæringsvejledning ens afsnit 1-4 samt 6 og 7 ISA 800, ISA 805 og ISA 810 ISRE 2400 DK og udkast til ny ISRE 2400 samt ISRS 2410 DK ISAE 3000 DK, ISAE 3400 DK, ISAE 3402 (kursorisk) og ISAE 3420 (kursorisk) ISRS 4400 DK og ISRS 4410 (ikke ISRS 4410 DK) Revisionsteknisk Udvalgs udtalelse om den uafhængige revisors erklæringer vedrørende selskabsretlige forhold Andre erklæringer 2 JS Se lektion Andre erklæringer 3 JS Se lektion Intern revision 1 HHAB International standards for professional practice of internal auditing (pdf) IIA (2011) Internal auditing s role in risk management (pdf) Bekendtgørelse nr. 4 af 05/01/2012 om revisionens 15

16 18/04/ /04/ 2013 Ny dato gennemførelse i finansielle virksomheder mv. og finansielle koncerner (kan findes på dk) ISA 610, Anvendelse af interne revisorers arbejde Intern revision 2 HHAB Se lektion Intern revision 3 HHAB Se lektion Forvaltningsrevision 1 PTK ISSAI 3000: Standards and guidelines for performance auditing based on INTOSAI s Auditing Standards and practical experience (side 1-30) (pdf) Forvaltningsrevision i praksis (pdf) Rigsrevisorloven 4 og lov om kommunernes styrelse 42 Begrebet god offentlig revisionsskik en vejledning ( ionen.dk/composite- 652.htm) PTK Se lektion Forvaltningsrevision Forvaltningsrevision PTK Se lektion Case HHAB Casemateriale udleveres Case HHAB Case HHAB Projektopgave: Projektarbejde med vejledning uge Aflevering senest mandag 27. maj kl

17 Eksamen uge 24. Undervisere: JS = Seniorkonsulent, cand.merc.aud., PhD Jesper Seehausen, Beierholm (jse@beierholm.dk) HHAB = Statsautoriseret revisor Hans Henrik Aabenhus Berthing, Verifica (hhb@verifica.dk) KKJ = Professor Kim Klarskov Jeppesen, CBS (kkj.acc@cbs.dk) LBL = Professor Lars Bo Langsted, AAU (lbl@law.aau.dk) PTK = Statsautoriseret revisor Peter Thor Kellmer, Beierholm (ptk@beierholm.dk) 17

18 SKATTERET 20 ECTS Fagansvarlig: Erik Werlauff Placering 2. semester og første halvdel af 3. semester Type og sprog Obligatorisk. Dansk Omfang og forventning I alt ca. 120 timers undervisning. Deltagere Årgang 2011 og Læringsmål: Formålet med undervisningen i faget er at give de studerende kompetence til at løse komplicerede skatteretlige problemstillinger og herved demonstrere opfyldelsen af følgende læringsmål: o Identificere og præcist forstå de skatte- og afgiftsretlige problemstillinger, som opgaven rummer o Beherske fagtermer og det skatteretlige begrebsapparat med stor sikkerhed o Inddrage og prioritere de relevante skatteretlige retskilder og metoder o Demonstrere evnen til at anvende disse på konkrete problemstillinger ved på en overbevisende måde at argumentere udtømmende for de juridisk korrekte løsninger, som er mulige o Undlade diskussion af irrelevante oplysninger, retskilder mv. Indhold Fagområdet omfatter navnlig: o Skatteadministrationens opbygning og opgaver o Den skatteretlige retskildelære o Det skatteretlige indkomstbegreb, herunder de forskellige indkomst-kategorier o Det skatteretlige omkostningsbegreb, herunder afskrivninger o Kapitalgevinster og afhændelsestab o Rette indkomstmodtager o Familiebeskatning o Subjektiv skattepligt for personer og selskaber o Selskabsbeskatning, herunder koncernbeskatning o Skatternes beregning og opkrævning o Merværdiafgiftsreglerne og udvalgte dele af afgiftsretten. Undervisningsform: Forelæsninger og diskussioner Litteratur: Undervisningen foregår på basis af Lærebog om Indkomstskat, seneste udgave suppleret med Ligningsvejledningerne. Der bør endvidere anskaffes en relevant skattelovsamling. 18

19 Undervisningens organisering og ressourcer Forelæsninger og øvelser Vurderingskriterier For karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 2 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere den minimalt acceptable opfyldelse af fagets læringsmål Eksamensform: Skriftlig 6 timers prøve med alle hjælpemidler ultimo oktober Ekstern censur. 19

20 Lektionsplan kl Introduktion, Skatteforvaltningens opbygning og opgaver samt sagsbehandlingsregler, kontrol af afgørelser mv., jf. Lærebogens kap MGN Forts. fra Retskilder, jf. Lærebogens kap. 4 MGN Retskilder, forts. fra MGN Indkomstbegreberne, jf. Lærebogens kap. 5 og 6. JEC Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. Lærebogens kap. 7.1 og 7.2 (Kap. 7.3 og 7.4 gennemgås E2013) HVA Driftsomkostninger jf. Lærebogens kap. 8 HVA Afskrivninger, jf. Lærebogens kap. 9 HVA Lønmodtagere, jf. Lærebogens kap. 10 og 11. JEC Gaver og andre indtægter, jf. Lærebogens kap. 12 og 13. HVA Kapitalgevinster mv., jf. Lærebogens kap. 14. JEC Kapitalgevinster mv., jf. Lærebogens kap. 15 & 16 JEC Kapitalgevinster mv., jf. Lærebogens kap. 17 og 20 MK Kapitalgevinster mv., jf. Lærebogens kap. 18 og og Kapitalgevinster mv., jf. Lærebogens kap. 19, 21 & dele af 22 MK JEC Rette indkomstmodtager, jf. Lærebogens kap. 23 MGN Undervisere HVA: Henrik Vestergaard Andersen Henrik.V.Andersen@Skat.dk JEC: Jacob Engelsted Christensen jec@himmerland.dk MK: Michael Karlsen michael.g.karlsen@skat.dk MGN: Majken Gjermandsen Nordskjold Lokale: Fibigerstræde 4 lokale 1 20

21 STRATEGISK ORGANISATIONSFORANDRING OG LEDELSE (suppleringsfag for studerende med HD) 10 ECTS Fagansvarlig: Annette Højmann, Placering 2. Semester Type og sprog Projektmodul Dansk Omfang og forventning I alt 20 timers undervisning Derudover projektarbejde. Deltagere Årgang 2012 Formål Gennem analyse af en konkret strategisk organisationsforandring i en virksomhed at træne i at anvende teori og metode inden for området organisationsforandring. Mål Undervisningen er bygget op omkring et projektarbejde, hvis problemstilling inden for området organisationsforandring den studerende vælger sammen i en gruppe. Problemstillingen hentes fra en virksomhed, de studerende har kendskab til, og eventuelt har tilknytning til. Projektet skal omfatte en organisationsanalyse med mindst to teoretiske / metodiske tilgange, og må gerne også omfatte forslag til løsning af den analyserede problemstilling i virksomheden. Metodikken har til formål at træne de studerende i at anvende flere organisatoriske synsvinkler på forandring i en konkret virksomheds-case. Resultaterne af denne analyse og eventuelle løsningsforslag skal præsenteres skriftligt i form af en artikel på sider, og med de sædvanlige krav til form og opbygning, som gælder for et studenter-arbejde på et universitetsstudium. Indhold Ud over de data, som de studerende selv henter fra casevirksomheden, vil der på kurset, og dermed også til arbejdet med udformningen af artiklen, blive givet input via den litteratur, der er pensum, en række forelæsninger, der belyser væsentlige sider ved emnet samt en vejledning i tilknytning til det enkelte projekt. Ressourcer Litteratur: Grundbog om organisationsteori: Hvordan organisationer fungerer - en indføring i organisation og ledelse af Dag Ingvar Jakobsen og Jan Thorsvik, 2. udgave, Hams Reitzels Forlag 2008, kapitel 21

22 1,2,3,4, 7,10 og 11 og 12. eller Bakka, Jørgen Frode og Egil Fivelsdal: Organisationsteori. Struktur, kultur og processer. 5.udg. Handelshøjskolens Forlag, 2010, kapitel: 1-5 samt kapitel 7, 8, 10 og 11. (Læringsperspektivet dækkes af kapitlet i Jakobsens og Thorsviks bog kapitel 10.) Kompendium: Making Sense of Change Management, af Ester Cameron og Mike Green. Kogan Page, 2005, kapitel 1; Individual Change Dag Ingvar Jakobsen, Organisationsændringer og forandringsledelse, Forlaget Samfundslitteratur. Kapitel 7 og 8. J.P. Kotter, I spidsen for forandringer, kapitel 1. Peter Asschenfeldts nye forlag, 1999 Undervisningens organisering Forelæsninger Prøveform og bedømmelse Artikel udformet af grupper af studerende (3-4 studerende pr. gruppe) og en mundtlig præsentation og diskussion af teoretiske problemstillinger inden for kursets område, gerne med udgangspunkt i den udformede artikels analyser og konklusioner. Gruppeeksamen. Ekstern censur. Vurderingskriterier Præstationen vurderes som bestået eller ikke bestået. For at opnå vurderingen bestået skal den studerende demonstrere opfyldelse af fagets ovennævnte mål på et niveau, der tilsvarer karakteren 2 i karakter bekendtgørelsen 22

23 Lektionsplan Det forventes at litteraturen til de enkelte forelæsninger er forberedt til forelæsningen. Kursusmodul 1: Onsdag d. 27. marts 2013, kl , FIB4-1. Organisation og organisering Hvordan organisationer fungerer - om strategi, mål og struktur Dette første modul har til formål at introducere de studerende til organisationer og organisationsteori. Det er derfor vigtigt, at I fra starten får læst om organisationens grundlæggende elementer; Mål, strategi, effektivitet og struktur. Litteratur: Hvordan organisationer fungerer - en indføring i organisation og ledelse af Dag Ingvar Jakobsen og Jan Thorsvik, kapitel 1-3. eller i Organisationsteori af Bakka og Fivelsdal kan du i stedet læse de tilsvarende kapitler i denne - dvs. 1-3 samt kap. 10 Kursusmodul 2: Fredag den 5. april 2013, kl , FIB4-1. Organisationskultur og ledelse På andet modul ser vi nærmere på organisationens kultur og sociale dynamik. Endvidere præsenteres forskellige tilgange til ledelse og nogle af lederfunktionens mest centrale roller og opgaver. Litteratur: Hvordan organisationer fungerer - en indføring i organisation og ledelse af Dag Ingvar Jakobsen og Jan Thorsvik, kapitel 4 samt kapitel 12. eller i: Organisationsteori af Bakka og Fivelsdal kan du i stedet læse de tilsvarende kapitler i denne - dvs. kapitel 4 og 5 samt kapitel 8. Kursusmodul 3: Fredag den 19. april 2013, kl , FIB4-1. Organisationsforandring og individ -individforståelse samt perspektiver på individuel forandring Hvilke perspektiver og modeller arbejder organisationsteorien med, i forhold til at forstå og motivere medarbejdere i forhold til forandringer? For at kunne reducere 23

24 modstand og flytte organisationer, er det nødvendigt, at vi forholder os til den dynamik og de psykologiske faktorer, der hæmmer og motiverer den enkelte medarbejder under forandringsprocessen. Litteratur: Hvordan organisationer fungerer - en indføring i organisation og ledelse af Dag Ingvar Jakobsen og Jan Thorsvik. Kapitel 7 om motivation samt kapitel 11 om forandring, (Eller de tilsvarende kapitler/temaer i Bakka og Fivelsdal) Making Sense of Change Management af Ester Cameron og Mike Green, kap. 1 (foreligger i kompendium) Senest den 19. april skal grupperne være dannet. Navnene på gruppemedlemmerne skal sendes til cand.merc.aud-secr@business.aau.dk senest torsdag den 19. april. Der skal være 3-4 i hver gruppe. Kursusmodul 4: Torsdag den 25. april 2012, kl , FIB4-1. Strategisk organisationsforandring og ledelse - forandringsprocesser og ændringsstrategier Hvordan arbejder man med planlagte forandringer og strategisk udvikling i større organisatoriske enheder og systemer? Hvad er det der driver forandringer i nutidens organisationer? Forandringslitteraturen skelner overordnet set mellem to hovedperspektiver - henholdsvis strategi teori E og strategi O - også kaldet det økonomiske (eller det rationelle perspektiv) og organisationsperspektivet - eller O-/OD-perspektivet, (OD står for Organizational Development). Vi ser nærmere på disse to tilgange, i forhold til oversættelse af forandringsbehov og ledelse af ændringstiltag. Litteratur: Dag Ingvar Jakobsen, Organisationsændringer og forandringsledelse. Kapitel 7 og 8. (foreligger i kompendium) J.P. Kotter, I Spidsen for forandringer, kap. 1. (foreligger i kompendium) Introduktion til opgaveskrivning: Torsdag den 25. april 2012 kl For at øge nytten af vejledningen vil det være en fordel, at der på forhånd til vejlederen elektronisk er fremsendt 10 til 20 linjers idébeskrivelse 24

25 Kursusmodul 5: Fredag den 3. maj 2012, kl , FIB4-1. Strategisk organisationsforandring og ledelse, fortsat, samt Forandring set i et læringsperspektiv Modulet vil præsentere en udvidet forståelse af forandringsledelse, med vægt på nogle centrale perspektiver på at integrere organisatorisk læring med behovet for strategisk forandring. Afslutningsvis drøftes også det videre forløb med hensyn til de studerendes eget case-arbejde og den afsluttende eksamensopgave Litteratur: Hvordan organisationer fungerer - en indføring i organisation og ledelse af Dag Ingvar Jakobsen og Jan Thorsvik, 2. udgave, Hams Reitzels Forlag 2008, kapitel 10. (Har du ikke ovennævnte grundbog, kan du i sekretariatet låne et kopieringseksemplar af kapitel 10 til selvkopiering). Afsluttende vejledning: Tidspunkt aftalens med underviser. Grupperne vil få tilbudt ½ - 1 times vejledning Aflevering af artikel i 3 eksemplarer: Senest fredag den 31. maj 2013 kl (for sent aflevering = udeblevet fra eksamen) Eksamen: juni