Aktivitets- og samværstilbud workshop 1 8. september Nord-Vest Opsamling fra bordene

Transkript

1 BORD 1 TEMA: AKTIVT MEDBORGERSKAB Runde 1- Udfordringer Hvilke udfordringer oplever du i forhold til at tage aktiv del i samfundet: Der blev nævnt følgende udfordringer på kortene: - Sprog, relationer til andre etniske danskere - Sprog forståelse - Sprog: ikke alle taler så meget dansk eller forstår sprogets nuancer - At være i et andet gear jeg er i et andet gear end andre - Svært ikke at have et job, derfor svært at deltage aktivt i samfundet både flovt at sige det, alle spørger, hvad man laver. Og svært ikke at have job. - Svært at finde arbejde - Svært at bevæge sig ud for lokalområde - Mange børn og store familier at tage hensyn til - Integration, kulturelle forskelle - Passe på ikke at skelne mellem et aktivitets- og samværstilbud og samfundet (det er en del af samfundet) - Foreningslivet. Der er behov for at de kommer over på væresteder. - Mulighed for hjælp til at komme på væresteder. - Større sammenhæng mellem by og land. Der er mange muligheder på landet. Der er en vilje til at mødes på landet. - Tilbud skal tilbyde relevante/kvalificerende opgaver/formål for borgeren - Besøgsvenner/frivillige som er med til at inddrage borgeren og lave aktiviteter. - Stigmatisering. I højere grad inkludere lokalsamfund, frivillige, virksomheder i tilbuddet for at gøre op med stigmatisering. Efter afstemning fik følgende udfordringer flest stemmer: 1. Stigmatisering. I højere grad inkludere lokalsamfund, frivillige, virksomheder i tilbuddet for at gøre op med stigmatisering. Besøgsvenner/frivillige som er med til at inddrage borgeren og lave aktiviteter. (8 stemmer) 2. Tilbud skal tilbyde relevante/kvalificerende opgaver/formål for borgeren (5 stemmer) 3. Svært ikke at have et job, derfor svært at deltage aktivt i samfundet både flovt at sige det, alle spørger, hvad man laver. Og svært ikke at have job. (8 stemmer) 1

2 Runde 2- Hvad skal AST kunne tilbyde? 1. Stigmatisering. I højere grad inkludere lokalsamfund, frivillige, virksomheder i tilbuddet for at gøre op med stigmatisering. Besøgsvenner/frivillige som er med til at inddrage borgeren og lave aktiviteter - Frivillige på værestederne - Knytte værdi/formål til aktiviteterne - Bruge nærområdet - Samarbejde med forebyggelsescenter - Inviter lokalsamfund/foreninger, deltagelse i debatmøder mv. Det går både den ene og den anden vej. Væresteder skal også ud i lokalsamfund. Fx kan brugere hjælpe til i den lokale idrætsforening. Praktisk hjælp. - Samarbejde med det boligsociale arbejde, invitere lokale forretningsdrivende, lokale trossamfund, lokaludvalg, lokale foreninger - Produktion. Producere noget man kan sælge. Få en værdi - Inviter lokalsamfundet inden for - Opstarte produktion og selv sælge det - Gøre os synlige i lokalområdet - Udnytte psykisk sårbares kompetencer. De kan fx have en uddannelse, der ikke bliver brugt - Gøre op med lovgivning om gratis arbejdskraft, så fx en lille elektrikervirksomhed kan få hjælp til småopgaver - Kontakt til de instanser vi kan se der er behov for i forhold til recovery - Flere fælles aktiviteter for alle i bydelen som er styret af aktivitets- og samværstilbuddet. 2. Tilbud skal tilbyde relevante/kvalificerende opgaver/formål for borgeren - Transport, en minibus, så værested kan komme ud. - Bruger og bruger arbejder sammen fx madlavning - Et anerkendende værested er rummeligt. Det rummer mennesker der er forskellige steder i deres liv som noget positivt og dynamisk. - Aktivitetspulje det gør en forskel for brugernes deltagelse - At der er mulighed for at løse opgaver på værestedet som er kompetenceudviklende og relevante - Centralt at den enkelte oplever værdi/formål - Cykelkursus, sykursus, gymnastik, kurser 2

3 - Føle der er brug for den enkelte - Ikke være bange for private midler penge, ting og sager - Belønning for frivilligt arbejde giver indtryk af at man værdsættes - Større mening med det arbejde, de opgaver man kan tilbyde - Produktion-salg-værdi, NemId, cykelkursus, sykursus, kreative aktiviteter, fællesspisning, fællesmøde (gul) - Godkendelse af arbejdet med en blomst/ gave/chokolade - Meningsfyldte aktiviteter - 3. Svært ikke at have et job, derfor svært at deltage aktivt i samfundet både flovt at sige det, alle spørger, hvad man laver. Og svært ikke at have job. (8 stemmer) - AST skal have kontakt til rummelige arbejdspladser med mange typer af ansatte - Brugerne skal lave mere i værestederne. - Skabe direkte kontakt mellem værested, arbejdsplads, frivilligt arbejde - Fokusere på faglige og sociale færdigheder, ressourcer, kompetencer - Brugerjob - Computerhjælp, hjælp til at forstå stillingsopslag, skrive ansøgninger, motivering fra personalet - Kontakt til job gennem aviser og annoncer - Vedligeholde og bruge brugernes kompetencer mange har måske en uddannelse, de ikke har brugt mange år - Pre-job ordning - Kurser i tilbuddene - Flere muligheder for jobtræning - Samarbejde mellem instanser - Værested som brobygger, formidle kontakt til vi vil, klapjob, jobkonsulenter - Mere hjælp til selvhjælp - Brugerjob fx i genbrugsbutik - Fokus på den personlige udvikling - Motivering - Bedre kontakt til beskyttede/delvist beskyttede arbejdspladser Runde 3 trygge og tilgængelige tilbud i København hvad skal der til? - At blive taget godt i mod. - At en medarbejder kommer og besøger dem, som måske ikke kommer ud eller ved hvordan - Personale skal være åbne og se muligheder som kan udvikle den enkelte 3

4 - Imødekommende - Rummelighed - Anerkendelse - Dialog - Skabe kontakt mellem brugerne - Fællesskab og mulighed for at møde andre - Lære it - Ud af isolation og ind i fællesskab - Foredrag om relevante emner - Veludrustede værkstedsfaciliteter a la rentemestervej - Ture - Kendskab til tilbuddet, de professionelle kender tilbud og kan lede borger til tilbud - Det er vigtigt, at en læge taler godt om et sted - Plads til at udvikle sig, at starte stille og roligt med plads rum til udvikling - At kunne se, hvornår bruger har brug for nye udfordringer - Bedre mulighed for at komme derhen både trafikalt og gennem viden om, hvad man kan lave der - At kunne mødes og snakke med nogen - At kunne lave håndarbejde, motion - Fællesmad - Stedet skal anbefales af nogen - Personalet skal støtte og motivere - Noget der inspirerer - Ture - Madtilbud - Relevante aktiviteter i brugerens hverdag - Stemning både blandt personale og brugere - Bedre feeling på hvordan rummet er - Mere styring på rammerne fra personalets side 4

5 BORD 2 TEMA: AKTIVT MEDBORGERSKAB Runde 1- Udfordringer Der blev nævnt følgende udfordringer på kortene: - Tiltrække kvalificerede undervisere, der ikke nødvendigvis er fra psykiatrien så man lærer noget udfordrende - Niveauet på kurser er for lavt - Selvtillid betyder, at man tør blande sig i samfundet - Kurserne skal opkvalificere - Udfordring kan være adgang til viden om, hvilke tilbud der findes - Troen på at folk kan deltage aktivt - Den reelle medindflydelse skal dyrkes i AST-regi - Hjælp til at bryde isolation - Tilgængelighed kræver aktiv støtte (tid) - De første skridt kan føles uoverkommelige på vej mod AST - Kan AST understøtte aktivt medborgerskab, fx deltagelse i tilbud i lokalområdet (brobygning)? - Frygt for at møde fordomme og afvisning ift. aktivt medborgerskab - Vi er dårlige til at skabe åbne fællesskaber - Man skal ikke presses for tidligt i arbejde man skal være godt i gang med en recoveryproces - Efter afstemning fik følgende udfordringer flest stemmer: 1. Hjælp, støtte og tilgængelighed til aktivt medborgerskab 2. At der skabes reel medindflydelse i AST 3. Øge kendskab til hvilke tilbud, der findes 4. At tilbyde kurser der opkvalificerer (hvordan?) Runde 2- Hvad skal AST kunne tilbyde? Hjælp, støtte og tilgængelighed til aktivt medborgerskab. Hvad skal AST kunne tilbyde? - Indslusning til aktivitets- og samværstilbud 5

6 - At dele af AST bliver en del af det øvrige samfund, fx ved at noget bliver afholdt i kulturhus - AST bør være aktive i lokalsamfundet - Tid og kontinuitet i en bred tilbudsvifte fra AST-tilbud - Recovery tager tid og fordrer tryghed Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - Tilbyde mentorordning til at understøtte vejen mod et aktivt liv - Intro til AST af hjemmevejleder - Samarbejde tæt med lokale aktører (frivillige foreninger, virksomheder, boligselskab mv.) - - Afklare den enkelte brugers egne ønsker og interesser ift. aktivt medborgerskab (hvad er mulighederne og barriererne?) At der skabes reel medindflydelse i AST. Hvad skal AST kunne tilbyde: - Et budget for brugerne i AST, som de råder over - Brugerne får lov til at give deres ønsker tilkende, før der tages stilling til, om det er realistisk - Brugerdemokrati og diverse arbejdsgrupper i AST - Jævnlige evalueringer af tilbuddene fra brugervinkel (fx digitalt, kvalitative interviews) - Tro på den enkeltes recoveryproces (borgeren ved det godt) - Mulighed for at tage ansvar at give og at modtage Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - Aktive brugerråd/møder hvor rammerne for reel indflydelse/medbestemmelse er tydelige - Mange aktører på banen - Gennemsigtighed - Hjælp til at udleve ønsker om medindflydelse - Brugerrepræsentation på alle niveauer af organisationen i det enkelte tilbud - Fokus på ressourcer og kompetencer møde brugeren i øjenhøjde Øge kendskabet til hvilke tilbud, der findes. Hvad skal AST kunne tilbyde? - Psykiatriens hus 6

7 - Digital løsning med en app der kan guide til det rette tilbud - Udskrivningsmentorer giver støtte, viden og info om tilbud - Peer to peer-støtte henimod AST - Man hører hvilke ønsker, den enkelte bruger har, og hvis der er mange, der vil have dette tilbud, kan det blive etableret - Øge samarbejde med civilsamfund civilsamfundet ind i AST Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - Indhente større viden om tilbuddene - Tættere samarbejde med region, boligselskaber, frivillige foreninger mv. - Være opsøgende de relevante steder - Brugere og medarbejdere er opsøgende ift. viden om, hvad der sker i lokalsamfundet, fx i udvalg - Øge lokalsamfundets viden og kendskab til gruppen, så lokalsamfundet og virksomheder ønsker at have et samarbejde At tilbyde kurser der opkvalificerer (hvordan?). Hvad skal AST kunne tilbyde? - Brugerindflydelse på indhold af kurser og UV - AST skal have budgetøremærket kursus/uv+studiestøtte - Opkvalificere rekruttering af undervisere - Samarbejde med eksterne undervisningstilbud Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - Flex-kursus (en underviser, et fag men flere steder i byen) - Brugerindflydelse på kurser - Kursusgang i aktivt medborgerskab - Kurser der opkvalificerer borgerne, så det bliver muligt at tilbyde noget til virksomheder - Kurser i fx medborgerskab, fx bestyrelsesarbejde, kompetencengivende uddannelse, prækvalificering til disse kurser - Samle interessegrupper af brugere på tværs af tilbuddene Runde 3 trygge og tilgængelige tilbud i København hvad skal der til? 7

8 - Møde brugeren/gæsten med respekt og ligeværdighed/flerkulturel omtanke - Skabe ro, tryghed og rummelighed - Engang imellem skal det være sjovt på tilbuddene - Når døren går op, træder et menneske ind (tilgang) - Åbent hus arrangementer hjælp til at lære nogen at kende - Det skal være sjovt at komme på AST. - Prøvetimer så man kan se, om AST er noget for mig - Åbningstider, så der er mulighed for at have et arbejde samtidig med at man bruger tilbuddene - Tryghed base for udvikling - Fleksibilitet i tilbuddet der skal være plads uanset hvordan man har det og hvor man er i sin recoveryproces (tilbuddet skal vokse med dig) - Relevante og brugerdefinerede aktiviteter - Fleksible åbningstider - Sygdom må ikke fylde for meget - Tilbuddene er målrettet forskellige grupper, fx ift. alder, etnicitet, interesser - At dele af AST bliver en del af det øvrige samfund, fx ved at blive afholdt i kulturhuse, biblioteker 8

9 BORD 3 TEMA: AKTIVT MEDBORGERSKAB Runde 1- Udfordringer Hvilke udfordringer oplever du i forhold til at tage aktiv del i samfundet/aktivt medborgerskab. Der blev nævnt følgende udfordringer på kortene: - Hvis tilbuddet er for langt væk, kan alle kræfter være brugt på transport - Mangler inklusion - at det man byder ind med har værdi for andre - Angst - Hjemmebesøg - Manglende kontakt til samfundet - Økonomi - For lidt tid til ledsagelse på tværs af tilbuddene (samarbejde på tværs både medarbejdere og peer) - Kontaktperson som kan bakke en op og hjælpe med at man kommer videre. Det mangler der. - (Selv)stigma - Sindslidelsen i sig selv - Tryghed det er ok at byde ind med det man har - Uvidenhed manglende tid til ordentlig uddannelse og indsigt - Hjemmebesøg - Manglende indre vilje til at være aktiv medborger pga. manglende selvtillid og tiltro til egne evner - Mangler struktur, forudsigelighed, genkendelighed - At sindslidelsen gør det meget svært at gendanne netværk og følelsen af at høre til samfundet Udfordringerne blev grupperet lidt, og efter afstemning fik følgende udfordringer flest stemmer: 1. Manglende indre vilje til at være aktiv medborger pga. manglende selvtillid og tiltro til egne evner (3 stemmer) 2. Mangler struktur, forudsigelighed, genkendelighed (4 stemmer) 3. At sindslidelsen gør det meget svært at gendanne netværk og følelsen af at høre til samfundet (4 stemmer) Runde 2- Hvad skal AST kunne tilbyde? 1. Manglende indre vilje til at være aktiv medborger pga. manglende selvtillid og tiltro til egne evner 9

10 - At personale har kendskab til psykiske sygdomme - Sociale viceværter m brugererfaring - Basisgrupper m. social træning og p2p grundlag - - Skabe tryghed, genkendelighed, plads til individualitet/forskellighed - Anerkende at det kan tage lang tid og meget arbejde at bygge selvtillid op. - Tilbyde strukturerede forløb på forskellige niveauer med udgangspunkt i borgernes reelle behov - AST skal kunne tilbyde aktiviteter der muliggør et nyt syn på sig selv. M.a.o. meningsfyldte aktiviteter - Ikke alle tilbud passer til alle, der skal være forskellige tilbud - Syng sammen på botilbud, brugerband, musik som talerør - Personlig ombudsmand som i Sverige, - De små skridts metode - Alle kan bidrage med noget - Det er vigtigt at kunne lave noget der giver en livskvalitet også selv om det er en gåtur eller andet. - - Tilbud hvor borgeren føler sig velkommen, uanset borgerens psykiske, sociale, økonomiske muligheder 2. Mangler struktur, forudsigelighed, genkendelighed - Faste ansatte - God forberedelsestid til nye aktiviteter - Brugerinddragelse i planlægning - Manglende personale, frivillige, besparelser, tryghed - Arbejdsmiljø, tryghed blandt medarbejdere giver langtidsholdbare medarbejdere - Genkendelige rutiner, møder, aktiviteter, at opleve sig som en del af noget, - I FH arbejder man fælles om at drive huset - Plads til at skabe stedets ånd i fællesskab - Klart og tydeligt formål med stedets og dets tilbud fx du kan komme her for at fremme din recovery. - Struktur ud fra brugernes behov og ønsker ikke forvaltningens - Bevillinger ud over et år ad gangen - langtidsplanlægning struktur 10

11 - Aktiviteter overholdes - Man kunne opdele stederne med en light-udgave og en udgave til dem, der har brug for meget støtte - Brugerinddragelse i beslutninger omkring aktiviteter og ændringer - Fast personalegruppe med faste aktiviteter Samme adresse, samme åbningstid, samme ansigter (medarbejder), samme tilbud 3. At sindslidelsen gør det meget svært at gendanne netværk og følelsen af at høre til samfundet - Støttes op om netværksdannelse mellem borgere - Støtte til transport - Aktivt lokalområde - Tværfagligt/forvaltningssamarbejde - Personlig kontaktperson - Samvær - Gåture mv. - Tilbud aktiv opsøgende - Man burde have en mentor, kontaktperson fra værestedet efter som det er opbygget på relation, hvor andet i systemet er pålagt. Man kan komme langt med relationen - Skal kunne ledsage bruger - Støtte til borger, der har behov for at snige sig tilbage til samvær med andre - Meningsfyldte samværsaktiviteter - Ledsagelse fra botilbud - At tilbuddene åbner deres tilbud op til andre aktiviteter end aktiviteter målrettet brugere ramt af sindslidelser fx folkekøkken, skakklub, spejder - Rummelighed, det er ok at komme, selvom du har det skidt. Åbent når brugerne har brug for det - Mixe både folk med sociale problemer og uden. - At være aktivt opsøgende Runde 3 trygge og tilgængelige tilbud i København hvad skal der til? - Det skal være frivilligt at benytte AST-tilbud lysten skal drive værket - Forskellige aktivitetstilbud under et tag 11

12 - Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - Der skal være fokus på mellemalderen 30-45/50 - Det skal forblive anonymt - Man skal føle sig velkommen lige meget hvor dårligt man har det - Tid til den enkelte - Bred vifte af tilbud inden for rimelig afstand. Ikke bare sundhed på amager. Hvad med dem der ikke har overskuddet til dette. - Måltider til rimelige priser - Vigtigt at aktiviteterne er relevante for mig. - Vigtigt at der er tilbud kun for unge/ældre og tilbud til alle aldre - Tilbuddet skal være placeret i mit nærområde. De skal være tilgængelige - Fortælle om tilbud i bydelen - Computerhjælp - Direkte indflydelse - Interessante tilbud - Let at komme til - Åbent når jeg har brug for det - Plads til forskellighed (alder mv.) - Økonomisk overkommeligt - Lav dørtærskel - Tilbud skal understøtte mine behov og interesser 12

13 BORD 4 TEMA: AKTIVT MEDBORGERSKAB Runde 1- Udfordringer Der blev nævnt følgende udfordringer på kortene: - Fordomme både brugernes egne og samfundets. Rummelighed i det offentlige rum fx mulighed for at fløjte i kirken uden at det italesættes. Udfordringer kan være stigmatisering og selvstigmatisering at man føler sig anderledes og ekskluderet. - SOF s + andre tilbud lukker sig indimellem om sig selv. Også tilbud hvor alle kan være gæster kunne være en mulighed. - Et behov for beskyttet beskæftigelse. - Tidspunkter for aktiviteter - Manglende indsigt i systemets organisering (ej overblik) - Økonomi brugerbetaling. Kan afholde borgere med psykisk lidelse fra at deltage i aktiviteter (i civilsamfundet, foreningsliv mm.) - Samfundets rummelighed kan og vil vi inkludere. Manglende invitationer fra lokalsamfundet. Angst og frygt for ikke at blive inkluderet. - Manglende ledsager/ledsagelse. Udfordring for den, som har social fobi og angst for at være i større sammenhænge. Efter afstemning fik følgende udfordringer stemmer: - Fordomme både brugernes egne og samfundets. Rummelighed i det offentlige rum fx mulighed for at fløjte i kirken uden at det italesættes. Udfordringer kan være stigmatisering og selvstigmatisering at man føler sig anderledes og ekskluderet. (3 stemmer 1 grøn, 1 lilla og 1 blå) - SOF s + andre tilbud lukker sig indimellem om sig selv. Også tilbud hvor alle kan være gæster kunne være en mulighed. (3 stemmer 2 grønne og 1 lilla) - Økonomi brugerbetaling. Kan afholde borgere med psykisk lidelse fra at deltage i aktiviteter (i civilsamfundet, foreningsliv mm.) (5 stemmer 1 grøn, 1 blå og 3 lilla) - Samfundets rummelighed kan og vil vi inkludere. Manglende invitationer fra lokalsamfundet. Angst og frygt for ikke at blive inkluderet. (7 stemmer 4 grønne og 3 lilla) - Manglende ledsager/ledsagelse. Udfordring for den, som har social fobi og angst for at være i større sammenhænge. (9 stemmer 4 grønne, 1 blå og 4 lilla) Runde 2- Hvad skal AST kunne tilbyde? 13

14 Økonomi brugerbetaling. Kan afholde borgere med psykisk lidelse fra at deltage i aktiviteter (i civilsamfundet, foreningsliv mm.). Hvad skal AST kunne tilbyde: - - Gir allerede tilskud til aktiviteter (Mamma Mia). Gøre opmærksom på, at overførselsindkomst priser er velkomne på samme måde som der er pensionisttilskud/ rabatter og studietilskud/rabatter. - Skabe opmærksomhed - Kompensation ift. hvad andre lønmodtagere har i indtægt. Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - Have mulighed for (fra baglandet) til at indgå særaftaler / partnerskaber med foreninger og andre, som er åbne for inklusion - I højere grad have økonomisk råderum til at kunne yde støtte - At finde måder at tjene penge på til brugerbetaling, således at det kunne blive mindre eller gratis. Fx gennem overskud af loppemarked mm. - Samskabelsesprocesser med lokalsamfundet (frivillige), der gør tilbud billigere. Hvad skal AST kunne tilbyde ift. manglende ledsager/ledsagelse. Udfordring for den, som har social fobi og angst for at være i større sammenhænge. - Noget lignende Natteravnene på væresteder til at gå tur eller Vandrefuglene, som arrangerer ture for brugerne - Med dagens bevægelse går det godt der skal tænkes bevægelse og motion. - Uddannelse af peers (peer- to- peer) - AST skal være bedre til at netværke mellem bruger bruger - AST skal være mere udfarende/ opsøgende ift. at fortælle om tilbuddet både til borgere og samarbejdspartnere og tilbyde ledsagelse dertil (for borgere). - Netværksgrupper som støtter hinanden i at håndtere udfordringer - At formidle ledsagelse efter at have konkretiseret brugerens ønsker/ behov Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - 14

15 Både KK og andre tilbud (foreninger) skal kunne henvise til ledsageordning. Tilbyde og koordinere ledsageordning. Ordningen skal bestå af frivillige, herunder andre brugere (evt. led i peer-to-peer) At skabe små fællesskaber fx have øje for 2-3 borgere, der kunne have glæde af hinanden. Disse kunne deltage sammen i større fællesskaber. Hvad skal AST kunne tilbyde ift. Samfundets rummelighed kan og vil vi inkludere. Manglende invitationer fra lokalsamfundet. Angst og frygt for ikke at blive inkluderet? - Det rumsterende arbejdsmarked. Kreative virksomheder, som åbner op for borgere. - - Tilknytte en mentor (peer-to-peer) når ny borger dukker op i AST. - Samarbejde med lokale virksomheder. Fælles projekter. - Samarbejde/ samskabelse med foreninger i lokalområdet. Samarbejde med lokale biblioteker kulturhuse, sportsklubber, sundhedshuse mm. - Formidle kontakt/samarbejde med/til frivillige organisationer, hvor brugeren får en kontaktperson/ mentor, som vedkommende er føl hos. Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - Kommunikation: kommunikationen/ invitationen skal nå ud til bocentret gerne ved fremmøde eller tilbud på stedet. AST, der samarbejder/ involverer lokale aktører, byrum, kulturinstitutioner mv. AST skal åbne sig mod omverden: oplysning, afmystificering, partnerskaber med og til andre borgere AST skal oplyse og lette indgang til aktiviteter i lokalsamfundet, ex. Lokalplanshøringer (politik), kultur, event, debat Runde 3 trygge og tilgængelige tilbud i København hvad skal der til? - Man skal føle sig tryg og velkommen der bliver lagt mærke til, om man kommer. - Tilbuddene skal matche de behov, man har (mening) man skal kunne se formålet med at komme det fører til motivation. - Man skal have TID og overskud til at komme der. 15

16 - - En samarbejdspart mente, at man skulle have specialiserede/ differentierede tilbud med få spidskompetencer/ tilbud o Mulighed for at kunne søge netop det, man har lyst og behov for på tidspunktet o Særlige rum rum for særlige aktiviteter (musik debat roligt livligt uddannelse) o Særlig faglighed hos medarbejderne - En medarbejder fra Mamma Mia mente tværtimod, at man skal have et sted, som er alsidigt o Inspireret af andre o Fagligt personale og frivillige, studerende, peer, ressourceforløb o Mange funktioner o Åbenhed o Samtaler o Job o Aktiviteter o Møde andre: fællesskab o Danne netværk o Mulighed for at være o Et sted at høre til o Tryghed - Mulighed for små enheder, så man kan gå til og fra det store fællesskab - Skal kunne identificere sig med lokalitet, målgruppe, fysiske rammer og indhold - Tilgængelighed det skal være let at komme til og fra - Et sted fyldt med glæde, som kan låse dit sociale netværk op men også ned, når man har brug for bare at være. 16

17 BORD 5 TEMA: BRUGER TIL BRUGER Runde 1, udfordringer Der blev nævnt følgende udfordringer på kortene: Vanskeligt at matche ønsker med det samme mål, fx job Svært at matche nogen der er samme sted i processen/i sit liv. Det gør det vanskeligt at trække på hinandens erfaringer Det er en udfordring at være der for hinanden, hvos der ikke er tryghed og omsorg Hvornår går frivilligt arbejde over til at være lønnet arbejde, hvordan laver vi den bedste ansvarsfordeling og rollefordeling? Hvordan bliver jeg klædt på til at hjælpe og samtidig passe på mig selv? (supervision/dagligt netværk/peer-netværk er vigtigt) Svært at åbne sig for andre Tillid til bruger til bruger kontakter Er der velbehandlede brugere nok til bruger til bruger modellen Hvordan kommer jeg i gang som peer Komme ud af sin egen ensomhed Turde tale om sine problemer Efter gruppering og afstemning gik vi videre med følgende udfordringer: 1. Hvordan bliver jeg klædt på at hjælpe og samtidig passe på mig selv (5 stemmer, 3 medarbejder, en samarbejdspartner, en bruger) 2. Det er en udfordring at være der for hinanden, hvis ikke der er tryghed og omsorg (6 stemmer, 5 borger, 1 samarbejdspartner) 3. Hvornår går frivilligt arbejde over til at blive lønnet arbejde og hvad betyder det? (6 stemmer, 4 borger, 1 medarbejder, 1 samarbejdspartner) 4. Bruger til bruger støtte er en udfordring med en borgergruppe med en borgergruppe, der har forskellige ønsker og behov (5 stemmer, 3 borger, 2 medarbejder) Runde 2, Hvad skal AST kunne tilbyde? Hvordan kan skal AST kunne tilbyde i forhold til bruger-tilbruger-støtte, når brugergruppen har så forskellige ønsker og behov? Bruger/pårørende (blå) Borgere skal øve sig i at være udadvendt 17

18 Det er vigtigt at det igangsættes i åbne og trygge rammer Undervisning, synliggørelse af den store effekt af bruger-til-bruger metoden Tilbudsleder (gul): - Væk fra kassetænkning - Holde fokus på den enkeltes personlige mål - Medarbejdere (lilla): - Der skal være større grupper, hvor peer-to-peer muligheder er samlet - Det skal være synligt, hvad hver enkelt bruger-til bruger kan tilbyde og give til samarbejdet - Samarbejdet er bedst, hvis begge parter vælger hinanden - En værdi at vi er forskellige steder i livet med forskellige perspektiver Hvornår går frivilligt arbejde over til at blive lønnet arbejde og hvad betyder det? Borger (blå): - At den enkelte føler sig værdsat og kvalifikationer anerkendes er bedre en løn - Ordentlig løn til ordentligt ansvar (mere end 25 kr./timen) - ansættelsen for ansættelse skal være lokaliseret centralt, ikke i AST - Tydelige aftaler der er skrevet ned, tydelig stillingsbeskrivelse og kontakt der også er offentlig tilgængelig - Med løn til opgaven kan der stilles andre krav - Gør borgere klar over muligheder for hjemmehjælp og få dem til at ville hjælpe med at søge - Få borgerne til at hjælpe hinanden - Undervisning i værestederne om praktiske ting - Bindeled til SOF støtte til borger i at søge hjælp og etablere netværksmøder Gul (leder): - Midler til løn - Ordentlige ansættelsesvilkår, afklaring af, hvem der skal være chef? Medarbejder (lilla) - Oprettelse af løntilskudsjob som peer-to-peer job - En ansvarlig for løndelen - Der skal være en medarbejder blandt AST-tilbuddene, som bliver særligt specialiseret i peer-to-peer 1. Hvordan bliver jeg klædt på til at hjælpe og samtidig passe på mig selv? 18

19 Leder (gul) - Peer-netværk centralt - få en peer-uddannelse - Tryghed og supervision, faglig sparring - Ressourcesyn, andres tro på, at det kan du godt - Andre medarbejdere kender dine særlige kompetencer Bruger (blå): - Undervisning/formidling vedr. emnet til andre - Peer skal vide, hvor vedkomne kan søge hjælp - Opmærksomhed på problemer, der kan opstå ifm en brugermodel - Fast rammer omkring tidspunkt og lokale - En synlig huskeliste, de 10 bud for støtte til andre brugere Medarbejder (lilla): - Supervision - netværk til peer - uddannelse til peer - Medarbejdere skal klædes på til at støtte processen - Der skal være overskuelige ansættelsesvilkår 2. Det er en udfordring at være der for hinanden, hvis der ikke er tryghed og omsorg Borger (blå): - -MUS-samtale, udviklingspotentiale for peers - - At være personale på AST skal være mere en livsstil - - Man føler sig tit ensom og kan være det sammen med andre - - Opbakning fra leder - - Åbenhed, ligeværd, empati, interesse omkring opgaven fra personalet - - Personalet på AST er vigtigt ift at peers lærer at sætte grænser og passer på sig selv Leder (gul): - Der skal skabes respekt omkring peer-opgaven fra andre brugere og fra medarbejdere - God intern kommunikation på AST-tilbuddet Medarbejder (lilla) - AST kunne være sparringspartner for bruger til bruger arbejdet - Netværk og uddannelse for peers, erfaringsudveksling, supervision mv 19

20 - AST sikrer rammer, løser praktiske ting lokaler, tidspunkt, mv. - AST skal tilbyde nogle trygge rammer og en tryg stemning 3. runde, trygge og tilgængelig tilbud - Samvær og fællesskab - Flere tilbud der indeholder cafe, uddannelse, godt køkken, tilbud ud af huset, fysisk udfoldelse - Ligeværdig stemning - Man skal føle sig lige med personalet - Åbenhed - Man skal føle sig motiveret - Man skal have en god base - Omsorg trygge rammer, små væresteder med stor rummelighed - Rene toiletter - Tilbud ommadordning samt plads og tid til svagester i psykiatrien, husk det tavse flertal - Tydelige profiler af tilbud, fx hvad er et AST tilbyud, hvilke muligheder og støtte tilbydes - Der skal være læringsprocesser, sundhed og jobmuligheder (brugerjobs peer to peer, mad) - Et lille sted, hvor der er skabt nogle hyggelige rammer, det skal ikke udstråle center eller kommune. Ingen visitaiton - Personale der er engagerede i opgaven - God og tilgængelig hjemmeside - Nemt at lave en aftale om et besøg 20

21 BORD 6 TEMA: BRUGER TIL BRUGER Runde 1- Udfordringer Der blev nævnt følgende udfordringer på kortene: - Samarbejde og ansættelser skal tage udgangspunkt i nye tilgange - Der er en udfordring i at fastsætte arbejdsopgaver for peers. Hvilke arbejdsfunktioner skal de have? Der er behov for, at andre faggrupper er åbne og et fokus på, hvordan peers kan rummes i tilbud til psykisk syge? - Der er en udfordring i at ansætte peers der er behov for at tænke nyt og alternativt - Fagprofessionelles manglende kendskab til og parathed til at integrere bruger til brugerstøtte - At brugerstøtte skal være bevidst om, hvad der sygt og hvad der er raskt peers må ikke skabe forvirring hos de borgere, som de støtter. Det er godt med en form for uddannelse af peers - Udfordring i at adskille og forstå forskellige peer-to-peer tilgange - Mangel på peers i alle former for socialpsykiatriske tilbud - Mangel på supervison til peers - Lønmuligheder for peers - Det tager tid, før man som borger er klar til at blive tilknyttet en peer. Der kan få op til 1-2 år, før man er så langt i sin recoveryproces - Manglende kompetencer hos personale til at understøtte en relation mellem borger og peers - Der er en udfordring i at fastsætte, hvilke opgave der kan løses af peers og af fagprofessionelle - Peers er ikke klædt godt nok på til at kunne tage svære samtaler med borgerne, fx selvmordstruede - Kulturelle forskelligheder - Sprogbarrierer - Barrierer mellem socialpsykiatrien og behandlingspsykiatri skal nedbrydes - Nærvær bruger til bruger er altafgørende for trivsel og tryghed. Udfordringer ift. det kan være afstand og større centre - Manglende kapacitet til peers - At brugere, der giver støtte, ikke er afklaret med dele af sin egen sygdom, så der ikke overføres uhensigtsmæssige ting til borgeren, der modtager støtte - Modsætning mellem omsorg/service og bruger til bruger-tilgang Efter afstemning fik følgende udfordringer flest stemmer: 21

22 - Samarbejde og ansættelser skal tage udgangspunkt i nye tilgange - Udfordring i at adskille og forstå forskellige peer-to-peer tilgange - Mangel på peers i alle former for socialpsykiatriske tilbud Runde 2- Hvad skal AST kunne tilbyde? Samarbejde og ansættelser skal tage udgangspunkt i nye tilgange. Hvad skal AST kunne tilbyde: - Peers bør inddrages udefra jf. målet om, at AST-tilbuddene skal åbnes mod omverden og have mere sampil med samfundet - Arbejdsopgaver til peers skal revideres løbende i takt med, at den enkelte peer recoveryproces forbedres - Ansøgere til peer-stillinger skal beskrive sin egen recovery-proces - Peers kan undervise personale på AST-tilbuddene - AST bør samarbejde med LAP, som er brugernes organisation og deres tilbud - Fra bruger til provider - Opblødning af faggrænser - Løbende respons/supervision til peers - Klart definerede arbejdsopgaver (Hvad er fagprofessionelles opgave og hvad er peers opgave?) - Man skal bruge flere peers - Ansættelse skal ske ud fra brugerens/peers kvalifikationer - Peer-to-peer foreninger skal tilbydes AST-tilbuddene bestemte dage, hvor de kan overtage tilbuddet, og de sædvanlige medarbejdere ikke er til stede. Det skal være med til at åbne tilbuddene. - Finde nye samarbejdsområder mellem AST-tilbud og peer-to-peer organisationerne - Medarbejderne skal være facilitatorer ift. etablering af interesse- og behovsnetværk (fx spisegrupper) - Udvide åbningstider ved brug af peers Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - Stillinger på AST-tilbud skal slås bredt op og egne erfaringer skal være de væsentligste kvalifikationer - AST-medarbejderne skal være ambassadører i andre forvaltninger ift. peer-ansættelser - AST-medarbejderne skal tilrettelægge peer-korps, der går ud og laver relations-/recoverysamtaler - AST-tilbud skal ændre sin organisering ift. teamstrukturer, opgaveløsning 22

23 - AST-tilbud skal indgå partnerskab med LAP om fælles undervisning for brugere og medarbejderne - Man skal ansætte peers med samme baggrund - Der skal tænkes bredt i, hvilke behov brugerne har ift. job, uddannelse, livsstil, øvrige behov, inklusion - Mindre enheder med bred faglighed og viden om området - Samtale og netværksgrupper - Aktiviteter i og uden for tilbuddene - Der skal være fokus på det rigtige match mellem peer og bruger Udfordring i at adskille og forstå forskellige peer-to-peer tilgange. Hvad skal AST kunne tilbyde: - AST kan udbyde pee-to-peer opgaver som konsulentopgaver til normal løn - Der bør fines både rene peer-to-peer og peer-ansættelser/frivilligt arbejde - Mindre tilbud frem for større enheder - Invitere organisationer/foreninger til at løse opgaver og holde åbent i AST-tilbuddene - Forskellige peer-funktioner og behov for at tilgodese de forskellige peer-ansættelser og behov Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - På de enkelte AST-tilbud og på tværs af AST-tilbud kan man holde peer-seminarer, hvor tilbuddene får mulighed for at udveksle erfaringer og sparre med hinanden - Der skal skabes refleksionsrum på hvert AST-tilbud sammen med brugerne ift. hvordan bruger-til-bruger støtte på stedet skal være - Det er vigtigt, at peer-to-peer anerkendes som fagperson og ikke anses som frivillig - Peer-to-peer skal udvikles på alle AST-tilbud. Generel viden om brugen af peers skal udbredes og udvikles mellem alle AST-tilbud Der var ikke tid til at nå den sidste matrix. Runde 3 trygge og tilgængelige tilbud i København hvad skal der til? - Meningsfyldte aktiviteter for brugerne 23

24 - Brugerindflydelse og inddragelse af beboerne. Fx kan beboerne få indflydelse på aktiviteterne, ansættelsen af medarbejdere mv. (blev fremhævet af flere ved bordet) - Der skal være et fagligt kompetent personale på hvert tilbud - God og billig mad. Fx skal et måltid koste max 20 kr., så unge på den laveste kontanthjælpssats også har råd til det - Der skal være mulighed for at danne netværk og relationer med andre brugere, fx netværksgrupper på tilbuddet - Man skal opleve, at det er et trygt og omsorgsfuldt tilbud - Et øget samarbejde med andre institutioner mv., fx DPC, hospitaler, Kirkens Korshær, undervisningstilbud, OPUS osv. - Man skal mødes med ligeværd og anerkendelse, når man kommer til tilbuddet - Der skal være mulighed for brugerjobs eller brugerfrivillige, fx som på Mamma Mia - Der skal være kendte ansigter blandt personalet - De fysiske rammer skal være trygge og overskuelige - Den fysiske indretning skal give brugerne mulighed for samvær, men også for at kunne trække sig til mindre rum, hvis man har et behov for det - Man skal have nogle personlige relationer på tilbuddet - Brugerne skal tilknyttes en fast kontaktperson - Det skal være mindre steder med en selvstændig økonomi og individuel pædagogik - AST-tilbuddene må ikke blive for store. o Der blev nævnt et maksimum på 40 personer, men der var også et ønske om maksimalt brugere. - Der skal være en tilstrækkelig personalenormering, så AST-tilbuddene ikke er sårbare over for sygemeldinger og har akutte lukkedage - Der skal være hjælp og støtte til at løse brugernes problemer - Der kunne være fremskridt sagsbehandling på tilgængelige AST-tilbud - Mht. tilgængelighed skal brugerne tilbydes gratis transport. En tur-retur til et værested på Amager koster 52 kr. pr. dag. - Brugerne skal have tilbud om at blive hentet, hvis de ellers ikke har mulighed for at kunne komme. Det kunne fx være peers, som varetog opgaven med at hente og bringe. - Der skal etableres ledsagerordninger eller gives taxaboner til dem, der ikke er i stand til at tage offentlig transport, fx pga. angst. - AST skal ligge i brugernes nærområde, så man ikke skal til den anden ende af byen. Det skal ligge i gå- eller cykelafstand. - Udvidede åbningstider. Der skal være åbent i aftentimerne og weekender. - Aktiviteter i og udenfor tilbuddet - Brugerne skal opleve at blive set og hørt af personalet - Frivillige medarbejdere og mulighed for jobprøvning fra jobcenter - Særarrangementer (julefrokost, juleaften, fødselsdage, påskefrokost) - Undervisning - Handicapkompenserende ydelser - Der skal kigges på fødekæden til tilbuddene (SKP, personligt ombud) 24

25 - Brugerne skal tilbydes understøttende samtaler - Bred medarbejdersammensætning (psykolog, antropolog, pædagog, socialrådgiver, afspændingspædagog) - Hjemlige lokaler, der ikke er kliniske - Mulighed for rådgivning og samtaler - Mulighed for kredit - Der skal være en følelse af rummelighed og nærvær - Der må ikke være for stor afstand til tilbuddene. Geografien er vigtig - AST-tilbuddene skal have åbent længe fra morgen til aften (samt weekend- og højtidsåbent) og have forskellige tilbud formiddag, eftermiddag og aften, så brugere i forskellige recoveryprocesser får dækket deres behov - Der skal bruges peer-ansættelser, da de er bedst til at facilitere håb 25

26 BORD 7 TEMA 2: BRUGER TIL BRUGER Runde 1- Udfordringer Der blev nævnt følgende udfordringer på kortene: - Genkendelighed: o Hvem gør hvad? o Kan jeg bruges? og til hvad og med hvem? o Hvem går jeg sammen med - Manglende faglighed - Større tillid til hinanden medarbejdere støtter op omkring udfordringen. Dette er en større udfordring i store centre, frem for på mindre steder. - Anerkendelse/ accept - Tro på, at jeg og de andre har noget at byde på. Hjælp fra medarbejderne i starten. Dette er en større udfordring i store centre, frem for på mindre steder. - Ønske: flere brugerstyrede aktiviteter - Behov: at man bor tæt på andre brugere, og kan ses udenfor værestedet. følgesvend - Genkendelighed - Overskud tid, energi, vilje og lyst. Hvis man ikke har overskud, kan man så trække sig? - At man kan tale med nogen, som har det ligesom en selv. Forståelse og tryghed. Forståelse samme sprog. - Tilgængelighed rammer, ressourcer og ledelse/overblik. Støtte til mere brugerinddragelse. Efter afstemning fik følgende udfordringer stemmer: - Genkendelighed (1 blå stemme) - Større tillid til hinanden medarbejdere støtter op omkring udfordringen. Dette er en større udfordring i store centre, frem for på mindre steder. (1 blå stemme) - Anerkendelse/ accept (1 lilla stemme) - Tro på, at jeg og de andre har noget at byde på. Hjælp fra medarbejderne i starten. Dette er en større udfordring i store centre, frem for på mindre steder. (1 lilla og 1 blå stemme) - Behov: at man bor tæt på andre brugere, og kan ses udenfor værestedet. følgesvend (1 lilla og 1 blå stemme) - Overskud tid, energi, vilje og lyst. Hvis man ikke har overskud, kan man så trække sig? (5 stemmer 2 blå, 1 grøn og 2 lilla) - At man kan tale med nogen, som har det ligesom en selv. Forståelse og tryghed. Forståelse samme sprog. (13 stemmer - 7 blå og 7 lilla stemmer) - Tilgængelighed rammer, ressourcer og ledelse/overblik. Støtte til mere brugerinddragelse. (4 stemmer 2 lilla, 1 grøn og 1 blå) 26

27 Runde 2- Hvad skal AST kunne tilbyde? Overskud tid, energi, vilje og lyst. Hvis man ikke har overskud, kan man så trække sig? Hvad skal AST kunne tilbyde: - Flere om opgaverne så det ikke hænger på den enkelte - Aftaler forventningsafstemmes - Får overskud ved at bruge sig selv fører til bekræftelse fører atter til overskud (cirkulær) - Skal kunne rumme alle typer mennesker. - Rummelighed. Arbejdstid skal passe til den enkeltes ressourcer. - Skriftlig aftale om, man gør det, hvis man har det godt. Og ellers er det i orden. Gør en tryg. - Skal ikke have det dårligt, hvis man siger fra overfor anden bruger. Der skal være flere omkring opgaven. Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - Flere ansatte med brugerbaggrund. Hvad skal AST kunne tilbyde ift. At man kan tale med nogen, som har det ligesom en selv. Forståelse og tryghed. Forståelse samme sprog. - Ture ud af huset - Lave fælles aktiviteter - Tid til personlig samtale - Job og beskæftigelse. - Mindre steder igangsætter og opbakning i bruger-til-bruger ideer - En del af et fællesskab - Aktiviteter - Støtte til mere brugerinddragelse. Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - 27

28 Hvad skal AST kunne tilbyde ift. Tilgængelighed rammer, ressourcer og ledelse/overblik. Støtte til mere brugerinddragelse. - Job- tavle loppemarked : bisidder, hjælp til IT, handle ind, gå tur - Fleksible åbningstider brugere holder selv åben - Bruge brugere - Opslagstavler med bruger til bruger - Sms til brugere om dato og klokkeslæt vedr. aktiviteter. - Forum med repræsentanter fra brugergrupper + repræsentanter fra medarbejder. - Skal gøres klart, hvor du kan få indflydelse og ikke kan. - Brobygning til det omgivende samfund. Gensidig forståelse. - Gøres opmærksom på og ros, når man gør noget godt og at det er at hjælpe hinanden. Tilbudsleder/bestyrelsesmedlem (gul) - Der skal helt overordnet være viden om brugerinddragelse i kommunen/ forvaltningen som sådan. Runde 3 trygge og tilgængelige tilbud i København hvad skal der til? - Skabe ideer til samvær. Ideer til aktiviteter. - Man skal føle sig velkommen i AST, evt. en værtindeordning. - Åben for alle rummelig. - Være en del af fællesskabet: det har betydning, at du kommer. - Trygge rammer, føle sig velkommen fra start. Individuelle behov. - At der er plads og rummelighed til alle om du er talende eller er tavs. - Små steder mindre uro/ større nærhed. - En god modtagelse fra personalet og brugere, når man er ny bruger 28

29 BORD 8 TEMA: BRUGER TIL BRUGER Runde 1- Udfordringer Der blev nævnt følgende udfordringer på kortene: - Rummelighed: fra traditionel system-tænkning til åbenhed overfor brugererfaring/brugerinitiativ - Da det er et nyt tiltag, ligger der en udfordring i at formidle, hvad bruger til bruger indsatsen kan og gør (hvad betyder rollen/relationen både ift. brugerne og de ansatte). - Definere i hvilke tilfælde der er tale om frivilligt arbejde eller en lønnet peer to peer stilling. - Der mangler et fælles sprog brug for formidling fordi brugere og medarbejdere har forskellige udgangspunkter - Der er behov for råd og vejledning til brugerne i forbindelse med opstart af fx frivillige projekter - Manglende kendskab til hvad ens egne brugererfaringer kan bruges til - Der er behov for selverkendelse af egen situation og behov (uvidenhed om hvad andre kan hjælpe mig med) - Det kan være en udfordring at finde det gode match mellem brugerne (kemi, samspil) - Manglende formidling og oplysning om eksisterende AST - Fortrolighed: hvad er grænserne for en peer to peer relation? Hvordan behandles sensitiv information? - Sikre sig at man ansætter mentorer, som kan mestre rolle (udfordring: hvilke kvalifikationer er afgørende?) - Rollen indebærer at man har gennemgået en vellykket recoveryproces. Udfordringerne blev grupperet lidt, og efter afstemning fik følgende udfordringer flest stemmer: 1. Rummelighed: fra traditionel systemtænkning til åbenhed overfor brugererfaring/brugerinitiativ (6 stemmer, hvoraf 1 grøn, 4 lilla og en blå) 2. Manglende fælles sprog og formidling (9 stemmer, hvoraf 1 grøn, 5 lilla og 3 blå) 3. Mentorrollen hvad kvalificerer? (7 stemmer, hvoraf 3 blå og 4 lilla) Runde 2- Hvad skal AST kunne tilbyde? Hvad skal AST kunne tilbyde ift. rummelighed: - Brobygning mellem medarbejdere og brugere 29

30 - Levere en fysisk ramme - Ideforum - Kompetencekatalog (klæde både brugere og medarbejdere på ift. at vide, hvad de kan) - Skabe åbenhed: alle møder skal være åbne for alle - At ansatte reelt skal lytte til brugere, også de kritiske - Professionel holdning (sammendrag af brugerholdninger og den private holdning skal blive hjemme) - Investere tid og kræfter i at få det til at lykkes se det som en investering - Nysgerrighed - Bevar ambitionen om mere peer to peer støtte og giv det tid! - Rummelig proces ift. vellykkede forløb for peer to peer - At motivere brugerne til at dukke op og gøre sin indflydelse gældende - Oplysning, oplysning. Kortere undervisningsforløb, åbenhed, italesættelse - Brugerkompetencebank - Opbygge erfaringer - AST skal ikke tilbyde AST skal være rummelige fx med brugerinddragelse og brugerindflydelse. Fx ift. hvilke tilbud der skal være Hvad skal AST kunne tilbyde ift. fælles sprog og formidling: - ATS som katalysator for fælles talesprog - Åbenhed - God tid - Fælles møde mellem professionelle omkring borgeren - Udvikle et fælles sprog (enkelt sprog) tager tid. Professionelle skal bruge mere tid til at lytte. - Workshops for brugere og ansatte, der øger forståelsen mellem bruger til bruger og ansatte angående sprog og indbyrdes roller - Formidlingen af tilbud om peer to peer støtte skal være skarp på formuleringer omkring grænserne for relationen mhp. beskytte yderen at støtten. Fx tidspunkter for henvendelse - Samtalegrupper omkring det fælles sprog (medarbejdere, brugere og pårørende). Fx hvad er recovery for dig? Hvad er et godt liv for dig ifm. psykisk sårbarhed? - At investere tid i at sikre sig, at brugerne har forstået indholdet af det, vi taler om og omvendt. 30

31 - Livshistoriefortælling (både brugere og medarbejdere fortæller om deres liv) Hvad skal AST kunne tilbyde ift. mentorrollen og kvalifikationer? - Sørge for at opkvalificere bruger til bruger medarbejdere - Kompetenceudvikling: kurser, workshops, erfagrupper og interne oplæg - Klare rammer og regler - Et nej er et nej - Supervision - Klar arbejdsbeskrivelse - Tilbyde omfattende og kontinuerlig opkvalificering af peers gennem kurser, supervision mm. - AST kan facilitere og hjælpe med at sætte de rammer, der skal til for et vellykket forløb - Tillid, mentoring af mentorer og supervision - AST kan støtte op om gensidig forståelse mellem peer to peer, så der skabes og opretholdes respekt fore relationen via forløb/kurser - Hvad er vigtigt i mentorrollen? Udskyde egne behov. Tydelige grænser mellem mentor og bruger. Privat, personlig og professionelt. Lyttende, rummelighed, tillid. Supervision. - AST skal kunne tilbyde kompetence- og ressource og udviklingsforløb for brugerne Runde 3 trygge og tilgængelige tilbud i København hvad skal der til? - Peer-medarbejder + bruger kan passe kaffebaren. Medarbejderne skal være der for at kunne træde til. Det skaber også en mere venlig modtagelse af nye ansigter. - Det er vigtigt at motivere brugerne, men engang imellem skal de også have lov til bare at have fri. Der skal være balance mellem aktivitet og samvær. - Bedre kobling mellem regionen og socialpsykiatrien. Regionen skal også gøre reklame for/ sende borger hen til AST. SOF skal tænke mere i brobygning. - Vigtig at der oplyses om, at der ikke er henvisningskrav. - Mere information om, at AST i det hele taget findes og ER tilgængeligt skal nå bedre ud til potentielle brugere. Det skal gøres nemmere at danne sig et overblik over AST. - Der skal være en højere grad af direkte information til brugerne. Måske et oversigtskort på nettet. - Fokus på at få brugerne i AST i starten af recovery proces - Mulighed for at sidde i små trygge fællesskaber, hvis det store fællesskab skræmmer. - Genkendelighed er vigtigt for tryghed både mennesker og fysiske rammer. Det skal være hjemligt ikke hospitalsagtigt 31

32 - Det skal være mere end en kaffeklub. Gerne et aktivt netværk brugerne imellem, altså opmuntres til aktiviteter udenfor AST. - Tilgængeligt i nærmiljøet. Information om stedet på biblioteker, læger og jobcenter - Aktiviteter der opkvalificerer og giver ansvar. Peer-medarbejder som rollemodeller. Noget der minder om uddannelses-/ arbejdssituation, der medvirker til recovery og empowerment for brugerne. Øvrige bemærkninger, f.eks. uenigheder: - Der var ingen uenigheder at bemærke under runde 1 og 2. Det var dog værd at bemærke, at de forskellige deltagere lagde forskellige fortolkninger ind ift. hvad bruger til bruger støtte rummer. Lige fra at betragte det som en reel stilling til mere løse fælles brugeraktiviteter. 32

33 BORD 9 TEMA: TILGÆNGELIGHED AF RELEVANT HJÆLP Runde 1- Udfordringer Der blev nævnt følgende udfordringer på kortene: - Svært at komme derhen (angst, distance). Der er ikke rigtig muligheder i lovgivningen for at få dækket transport. - Ringe samarbejde mellem SOF, regionen og AST ift. flygtninge/ indvandrere. - Det er svært at få overblik over alle de tilbud, der er rundt omkring i byen. - Det kan være stort set umuligt at trænge igennem bureaukrati og få relevant hjælp! - Systemets forskellige myndigheder/ instanser virker/ kan virke skræmmende på borgeren. - Åbningstider: aften- weekendåbning, manglende koordinering mellem tilbud og centre. - Længere åbningstid aften & dagåbent på det enkelte tilbud, så brugerne har mere tryghed og mulighed for samvær. - Kursus- og uddannelsestilbud manglende og for få for brugere. - Man kan ikke udnytte evner blandt brugerne i tilbuddet fx mht. kreativitet (socialøkonomisk projekt/ virksomhed), hvor man fremelsker selvværd og værdifølelser i samfundet). - Flere medarbejdere, så der kom mere tryghed og omsorg for de enkelte medborgeres behov og muligheder. Mindre lukkedage pga. sygdom både blandt faste og frivillige. - Bruger frygter nedlukning af det, som føles som deres eneste familie, og personalets forsøg på at motivere vedblivelse af stedet (manglende indflydelse ). - Når der er kaos i hovedet, skal rammerne være trygge og transparente. - Klare meldinger om AST s fremtid så vi undgår rygtedannelse og usikkerhed. Efter afstemning fik følgende udfordringer flest stemmer: 4. Svært at komme derhen (angst, distance). Der er ikke rigtig muligheder i lovgivningen for at få dækket transport. (4 stemmer 2 grønne og 2 blå) 5. Ringe samarbejde mellem SOF, regionen og AST ift. flygtninge/ indvandrere. (1 gul stemme) 6. Det er svært at få overblik over alle de tilbud, der er rundt omkring i byen. (2 gule stemmer) 7. Det kan være stort set umuligt at trænge igennem bureaukrati og få relevant hjælp! (4 stemmer 1 blå, 1 gul, 1 grøn og 1 lilla) 8. Systemets forskellige myndigheder/ instanser virker/ kan virke skræmmende på borgeren. (1 lilla stemme) 9. Åbningstider: aften- weekendåbning, manglende koordinering mellem tilbud og centre. (7 stemmer 2 gule, 2 grønne og 3 blå) 10. Kursus- og uddannelsestilbud manglende og for få for brugere. (2 stemmer 1 blå og 1 gul) 33