Ungeanalyse Analyse af ungeledigheden i Herning Kommune

Transkript

1 Ungeanalyse Analyse af ungeledigheden i Herning Kommune

2 Indhold 1. Sammenfatning af hovedresultater Problemformulering Analysespørgsmål Definitioner Læsevejledning Analyseresultater Den kvantitative analyse De unge i Herning Kommune Udviklingen i ledigheden De ledige unge i Herning Kommune Den kvalitative analyse Udsagn om ledige unge i matchgruppe Udsagn om ledige unge i matchgruppe Udsagn om ledige unge i matchgruppe Udsagn fra ungdomsuddannelser Udsagn fra unge ledige Unge, som har været ledige Erfaringer fra øvrige analyser på området Den nuværende indsats Beskrivelse af nuværende indsats Vurdering af den nuværende indsats Udsagn fra fokusgruppeinterviews Erfaringer fra øvrige analyser Ideer til den fremtidige indsats Udsagn fra fokusgruppeinterviews Forslag fra workshop Bilag Bilag 1 Unge i Herning Kommune Bilag 2 Ledige unge i Herning Kommune Bilag 3 Fokusgruppemøder om unge i matchgruppe Bilag 4 Fokusgruppemøde om unge i matchgruppe Bilag 5 Fokusgruppemøde om unge i matchgruppe Bilag 6 Fokusgruppemøde med ungdomsuddannelserne Side 1 af 72

3 Bilag 7 Interviews med unge Fast kontaktperson Side 2 af 72

4 1. Sammenfatning af hovedresultater 10,5% af de unge i Herning Kommune er ledige I alt er der lige nu 852 ledige i aldersgruppen 18 til 24 år med bopæl i Herning Kommune, hvilket svarer til en ledighed blandt de unge på 10,5%. Overvægt af kvindelige ledige Af de ledige er 47% mænd og 53% kvinder, hvorfor der ses en overrepræsentation af kvinder blandt de ledige. Flest på kontanthjælp Samlet set er 64% af de ledige på kontanthjælp og 36% på dagpenge. Flere kommer på dagpenge efterhånden som de bliver ældre og afslutter uddannelse. 6 ud af 10 vurderes klar til job 63% af de unge ledige er placeret i matchgruppe 1 og er dermed vurderet jobklar, 27% er placeret i matchgruppe 2, idet de vurderes indsatsklar og 9% er placeret i matchgruppe 3 og vurderes således midlertidigt passive. De fleste er ledige i kort tid 75% af de unge har været ledig i under et år. Høj ledighed hos ikke-vestlige unge Hos de unge ledige har 88% dansk baggrund, 5% har en anden vestlig baggrund og 7% har en ikke-vestlig baggrund. Blandt de ikke-vestlige unge ligger ledighedsprocenten på 14%. De fleste af de ikke-vestlig ledige kommer fra Afghanistan, Eksjugoslavien og Irak. Mange ledige fra special-/centerklasser eller specialskoler Hos de unge, der gik i en special-/center-klasse eller specialskole i 9. klasse ligger ledighedsprocenten på 20%, hvilket er betydelige højere end hos de unge fra folkeskolernes normalklasser. Over halvdelen af de ledige har ingen ungdomsuddannelse 52% af de ledige ikke har fuldført en uddannelse efter grundskolen. Det er primært de unge i matchgruppe 2 og 3, som enten har afbrudt eller slet ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Stor forskel mellem matchgrupper i brug af psykiatriske behandlinger Unge ledige i matchgruppe 2 og 3 har i langt højere grad modtager psykiatriske behandlinger end gennemsnittet af alle unge. Unge jobklare (match 1) kontanthjælpsmodtagere modtager i højere grad end unge a- dagpengemodtagere psykriatriske behandlinger. De unge er meget forskellige De unge er ikke en homogengruppe. De unge i alle matchgrupper har meget forskellige udfordringer og behov for støtte. Side 3 af 72

5 2. Problemformulering Den finansielle krise har i særlig grad haft indvirkning på ledigheden hos de unge over hele landet. Herning Kommune er en af de kommuner, der har oplevet en relativ stor stigning i ledighedsprocenten blandt de unge. Kommunens beskæftigelsesudvalg har derfor besluttet at sætte fokus på at forbedre indsatsen og vende udviklingen, og har derfor bedt om, at få udarbejdet en analyse af ledigheden blandt de unge under 25 år. Det overordnede ønske er, at finde frem til, hvad vi kan gøre bedre for at nedbringe ungeledigheden i Herning Kommune. For at kunne give et realistisk bud på, hvilke indsatser der kan hjælpe flere unge i job, er det væsentligt først at foretage en dybdegående analyse af målgruppen samt at skabe et overblik over, hvilke indsatser, der iværksættes i dag. Der arbejdes derfor ud fra følgende tre spørgsmål: 1. Hvem er de unge ledige? 2. Hvad gør vi for de unge ledige på nuværende tidspunkt? 3. Hvilke forandringer af vores indsatser kan vi med afsæt i viden fra spørgsmål 1 og 2 foreslå? I analysen sættes der som udgangspunkt fokus på de unge mellem 18 og 24 år, som har bopæl i Herning Kommune på analysetidspunktet. 2.1 Analysespørgsmål For at kvalificere problemformuleringen, har analysegruppen i januar 2013 interviewet en lang række af de forskellige såvel interne og eksterne aktører i Herning, der har en andel i arbejdet med de unge og/eller unge ledige. På baggrund af tilbagemeldingerne i disse interviews er nedenstående forslag til overordnede analysespørgsmål udarbejdet. 1. Hvem er de unge i Herning Kommune? 2. Hvem er de unge ledige? 3. Har vi særlige lokale udfordringer ift. unge ledige? 4. Hvilke udfordringer har de unge ledige? 5. Hvilken uddannelsesbaggrund har de unge ledige? 6. Hvilke tilbud har vi til de unge ledige i dag? 7. Hvilke forandringer af vores indsatser kan vi foreslå? Analysen vil blive udført på baggrund af både kvantitative og kvalitative data. 2.2 Definitioner Ledighed I analysen er ledige opgjort som antallet af unge på arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og kontanthjælp omfattet af integrationsloven. Andre sagstyper (f.eks. integrationssag, fleksjob og revalidering) er medtaget i I uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Ledigheden er her opgjort i bruttoledighed, da der ikke skelnes mellem om den unge er i aktivering eller ej. Side 4 af 72

6 Vestlige og ikke-vestlige lande Ifølge Danmarks Statistiks definition, omfatter vestlige lande: Norden og EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelser omfatter de gymnasiale uddannelser (STX, HHX, HTX og HF), erhvervsuddannelser (12 indgange og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)) of den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STX). 2.3 Læsevejledning I selve rapporten vises og beskrives de mest centrale figurer og tabeller. Flere steder henvises der desuden til uddybende materiale i bilagene, som er samlet bagerst i rapporten. Side 5 af 72

7 3. Analyseresultater Som nævnt i problemformuleringen består analysen af en kvantitativ del, som belyser en række demografiske, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige faktorer omkring unge samt en kvantitativ del bestående af inputs fra forskellige aktører omkring de unge de unge selv. 3.1 Den kvantitative analyse Den kvantitative del omfatter dels en beskrivelse af de unge i Herning Kommune samlet og dels en beskrivelse af de ledige unge i kommunen. Alle kvantitative data er indhentet mellem d. 4. og 7. februar De unge i Herning Kommune Som det første beskrives sammensætningen af alle de unge årige, som på nuværende tidpunkt bor i Herning Kommune. I bilag 1 findes uddybende figurer og tabeller. Det generelle billede af de unge årige med bopæl i Herning Kommune: Udgør 9,4% af kommunens borgere Samlet set er der på nuværende tidspunkt unge mellem 18 og 24 år i Herning Kommune. Dette svarer til 9,4% af den samlede befolkning i kommunen. Figur 3.1 Antal unge i Herning Kommune fordelt på alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Som det ses af figuren ovenfor, er der flest unge herningensere i alderen 18, 19 og 20 år med flest 20- årige hvorefter antallet reduceres årgang for årgang. Dette er også billedet på landsplan (jf. Danmarks Statistik), men dog ikke med så stor reduktion i antallet af årige, som der er i Herning. Ligelig kønsfordeling Af de unge i Herning Kommune er 51% mænd og 49% er kvinder, hvilket svarer til kønsfordelingen på landsplan hos aldersgruppen (jf. Danmarks Statistik). Figur 3.2 Antal unge i Herning Kommune fordelt på køn og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Side 6 af 72

8 Som det fremgår af figur 3.2, er der dog flest kvinder hos de 20-årige (53%), hvorimod der hos de 23- og 24- årige er flest mænd (hhv. 53% og 52%). Færre 22-årige i de mindre byer rundt om Herning Samlet set har 75% af de unge bopæl med postnummer 7400 Herning, hvilket svarer til unge. Herudover bor en del i Vildbjerg (5%), Sunds (4%), Aulum (4%) og Kibæk (4%) og de resterende i de øvrige byer i kommunen (6%) eller i byerne nær kommunegrænsen (2%). Tabel 3.1 Unge i Herning Kommune fordelt på bopæl og alder I alt Aulum 6% 5% 4% 3% 4% 5% 3% 4% Haderup 1% 2% 2% 1% 2% 2% 1% 1% Herning 64% 66% 74% 81% 81% 78% 79% 75% Kibæk 7% 5% 4% 2% 3% 3% 3% 4% Stakroge 1% 0,1% 0,5% 0,2% 1% 0,4% 1% 0,4% Sunds 7% 6% 4% 3% 3% 3% 4% 4% Sdr. Felding 2% 2% 1% 2% 1% 1% 2% 2% Sørvad 2% 3% 2% 1% 1% 1% 1% 2% Vildbjerg 8% 7% 6% 5% 3% 4% 5% 5% Ørnhøj 1% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% Byer optil kommunegrænsen 2% 1% 2% 1% 1% 1% 2% 1% Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Som det ses af tabellen, varierer de unges bopæl dog lidt afhængig af alderen. Hos årige er andelen med bopæl i de mindre byer rundt om Herning relativ stor. Andelen af unge med bopæl i Herning er størst hos de 21- og 22-årige, men falder igen hos de årige. I bilag 1 ses opgørelsen i antal. De fleste udenlandske unge er fra østeuropæiske lande Blandt de årige har langt størstedelen godt 85% dansk baggrund. Herudover har 9% en anden vestlig baggrund og 5% har en ikke-vestlig baggrund 1. Ifølge Danmarks Statistik ligger andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk i Herning Kommune under landsgennemsnittet. Figur 3.3 Unge i Herning Kommune fordelt på etnicitet og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Som det ses af figuren, varierer andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk ift. alderen. Hos de 18-årige er der en relativ stor andel af unge med en ikke-vestlig baggrund. Denne gruppe omfatter primært tamiler, afghanere og eks-jugoslavere. Herimod ses der hos de årige ses flere med en anden vestlig 1 Se definition af etnicitet i problemformuleringen Side 7 af 72

9 baggrund, primært fra østeuropæiske land som Litauen, Rumænien og Polen. I bilag X tabel BX.X ses en specificeret fordeling på nationaliteter. Lidt over halvdelen har afsluttet 9. klasse på en folkeskole Af de årige 2 gik godt halvdelen 54% i normaklasse på en folkeskole. Figur 3.4 Unge i Herning Kommune fordelt på grundskoletype i 9. klasse og alder, årige Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Derudover gik en fjerdedel på efterskole, 7% gik på friskole og 5% gik i en special- eller centerklasse eller på en specialskole i 9. klasse. Hos de resterende kendes afgangsskolen ikke - primært fordi den unge er tilflytter fra udlandet og ganske få fordi, de ikke har afsluttet 9. klasse. 82% er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse I alt er 29% af de årige i Herning Kommune i gang med en ungdomsuddannelse, 57% har fuldført en og de resterende 18% er i gang med andre aktiviteter herunder primært arbejde, ledighed, VUC og produktionsskole. Figur 3.5 Unge i Herning Kommune fordelt på uddannelsesmæssig status og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Af de 29%, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er 55% i gang med en gymnasial uddannelse, 42% med en erhvervsuddannelse og de resterende 3% er i gang med en andre uddannelser, som primært omfatter Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). 2 Det har ikke været muligt at foretage en opgørelse på de 23- og 24-årige pga. mangelfuldt datagrundlag. Side 8 af 72

10 Blandt de unge, som har fuldført en ungdomsuddannelse, har 42% fuldført en almengymnasial uddannelse, 26% har fuldført en erhvervsgymnasial uddannelse og 33% en erhvervsuddannelse. Som det fremgår af figur B X.X i bilag X, skiller Herning Kommune sig lidt ud fra landsgennemsnittet på dette område, idet en større andel af de unge herningensere har fuldført erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser end der ses på landsplan. Dette underbygges af en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelses Erhvervsråd 3, hvor det fremgår, at en relativ stor del af de unge bl.a. i de midtjyske kommuner tager erhvervsuddannelse. Ifølge Danmarks Statistik har 4% af de unge i denne aldersgruppe fuldført en videregående uddannelse, hvilket er identisk med landsgennemsnittet. 15% med uddannelsesafbrud over de sidste 3 år 11% af de unge har haft et afbrud fra ungdomsuddannelse enten omvalg eller frafald over de sidste 3 år og 4% har haft mere end 1 afbrud. Figur 3.6 Unge i Herning Kommune fordelt på uddannelsesafbrud og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar ,5% er ledige Samlet set er 89% af de unge i arbejde, uddannelse eller anden aktivitet, 10,5% er ledige og 0,6% er på sygedagpenge. Figur 3.7 Unge i Herning Kommune fordelt på beskæftigelsesmæssig status og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelsesdatabasen (Workbase), primo februar Uddannelses i Danmark De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 15.april 2013 Side 9 af 72

11 3.1.2 Udviklingen i ledigheden Til underbygning af rapportens indledning, foretages der i det følgende en analyse af udviklingen i ledigheden i Herning Kommune. I det følgende er ledighed defineret som alle modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp uanset afstanden til arbejdsmarkedet, varighed af ledigheden, ligesom både aktive og passive indgår i opgørelsen. Som det første skitseres udviklingen i den generelle ledighed blandt borgere mellem 16 og 66 år i Herning Kommune sammenlignet med ledigheden på landsplan. Figur Udviklingen i ledighedsprocenten for årige i hele landet og i Herning Kommune Kilde: Jobindsats, d Af figur 3.8 ovenfor fremgår det, at den generelle ledighed i Herning Kommune faldt fra 2007 til 2008, men er steget under krisen fra 3,4% i 2008 til 8,7% i En stigning på 5,3%-point, svarende til 160%. Under hele perioden har Herning Kommune ligget mellem 1 og 2 %-point lavere end landsgennemsnittet. I følgende figur ses udviklingen i ledigheden hos de unge fra 18 til og med 24 år. Figur Udviklingen i ledighedsprocenten for unge årige i hele landet og i Herning Kommune Kilde: Jobindsats, d Som det ses af figuren, lå ledigheden blandt de unge i Herning Kommune et godt stykke under landgennemsnittet i 2007, da konjunkturerne var på sit højeste. Under krisen har Herning Kommune dog indhentet landsgennemsnittet og lå endda en smule over i Det bemærkes, at ledighedsprocenten for unge i figur 3.7 er opgjort til 10,5 %, mens den i figur 3.11 er 12%. Årsagen til forskellen i ledighedsprocenter forskellige opgørelsesmetoder. I figur 3.7 vises andel personer på en given dag, mens figur 3.11 viser ledigheden pr. år omregnet til fuldtidspersoner. I følgende figur ses udviklingen i antal unge ledige under 25 år fra januar 2012 til og med marts Side 10 af 72

12 Figur 3.10 Månedsvis udvikling i ledigheden for unge under 25 år i Herning Kommune, Kilde:Jobindsats.dk Som det fremfår af figur 3.10, er ledigheden blandt de unge op til 25 år samlet set steget i perioden. I marts i år var ledigheden næsten 4% højere, end den var i marts 2012 og 15% højere end i marts Ledigheden faldt dog fra marts til november 2012, men er siden da steget måned for måned og er nu på det højeste niveau for perioden De ledige unge i Herning Kommune I det følgende beskrives de unge herningensere, som lige nu er ledige. I bilag X findes uddybende figurer og tabeller. I februar var der i alt 852 ledige i aldersgruppen 18 til 24 år med bopæl i Herning Kommune. Som nævnt i foregående afsnit svarer det til en ledighedsprocent blandt de unge på 10,5%. I figuren nedenfor ses den aldersmæssige fordeling af ledige fra 18 til og med 24 år. Figur 3.11 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Ledigheden er størst hos de ældste i aldersgruppen, med flest ledige 22-årige. Idet antallet af unge i det samlede billede falder i takt med at alderen stiger, ses der en overrepræsentation af ledige på 22, 23 og 24 år, hvor ledighedsprocenten ligger på 15%, 13% og 17% hhv. Overvægt af kvindelige ledige Kønsfordelingen hos de ledige er 47% mænd og 53% kvinder, og der ses derfor en overrepræsentation af kvinder sammenlignet med den samlede gruppe af unge. Figur 3.12 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på køn og alder Side 11 af 72

13 Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Specielt hos de 20- og 24-årige er der stor ulighed i fordelingen, idet de ledige kvinder i denne årgang udgør hhv. 56 og 57%. Hos de 20-årige er der generelt en lille overrepræsentation af kvinder, men hos de 24-årige er der samlet set flere mænd, hvilket gør at ledighedsprocenten hos unge kvinder på 24 år er relativt høj - ca. 20%. Dog ses der en overvægt af mandlige ledige hos de 19- og 22-årige. Flest på kontanthjælp Samlet set er 64% af de ledige på kontanthjælp og 36% på dagpenge. Figur 3.13 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på ydelsestype og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Hos de årige er langt størstedelen 89% på kontanthjælp, men efterhånden som de bliver ældre kommer flere på dagpenge, hvorfor andelen på kontanthjælp hos de årige samlet ligger på 53%. 6 ud af 10 vurderes klar til job Størstedelen af de unge ledige 63% er placeret i matchgruppe 1 og er dermed vurderet jobklar. Herudover er 27% placeret i matchgruppe 2, idet de vurderes indsatsklar og 9% er placeret i matchgruppe 3, hvilket vil sige, at de vurderes midlertidigt passive, og derfor hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Figur 3.14 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på ydelsestype og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 I forhold til alderen er antallet af unge i matchgruppe 1 relativt svingende, men dog stigende i takt med at alderen stiger. Derimod er antallet af unge i matchgruppe 2 svagt stigende, men ligger relativ stabil mellem Side 12 af 72

14 28 og 40 uanset, om der er tale om unge på 18 eller 24 år. Antallet af unge i matchgruppe 3 er størst hos de årige. De fleste er ledige i kort tid Knap 60% af de unge har været ledig i under et halvt år. Figur 3.15 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på varighed af nuværende ydelse og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Relativ høj ungeledighed i Stakroge, Haderup og Ørnhøj De ledige fordeler sig geografisk stort set på samme måde som de den samlede gruppe af unge. Tabel 3.2 Unge ledige fordelt på postnummer og alder Antal ledige Ledighedsprocent Aulum 42 12% Haderup 19 16% Herning % Kibæk 28 9% Stakroge 7 21% Sunds 32 9% Sønder Felding 9 7% Sørvad 5 4% Vildbjerg 41 9% Ørnhøj 17 15% Byer optil kommunegrænsen 12 12% I alt ,6% Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Dog ses der lidt flere ledige i byerne Stakroge, Haderup og Ørnhøj, hvor ledighedsprocenterne hhv. er 21%, 16% og 15%, samt byerne nær kommunegrænsen, hvor ledighedsprocenten er 12%. I Herning ligger ledigheden på 11%, hvilket er en smule over den samlede ledighed. Side 13 af 72

15 Høj ledighed hos ikke-vestlige unge Hos de unge ledige har 88% dansk baggrund, 5% har en anden vestlig baggrund og 7% har en ikke-vestlig baggrund. Figur 3.16 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på etnicitet og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Sammenlignet med den samlede gruppe af unge i Herning Kommune er der således en overrepræsentation af ikke-vestlige unge. Hos denne gruppe ligger ledighedsprocenten på 14%. De unge kommer primært fra lande som er eller har været i krig, såsom Afghanistan, Eksjugoslavien og Irak. Ledighedsprocenten hos de danske unge svarer nogenlunde til den samlede ledighedsprocent for aldersgruppen, hvorimod den hos de unge fra andre vestlige lande er nede på 6%. Mange ledige fra special-/centerklasser eller specialskoler (18-22-årige 4 ) Ledigheden blandt de årige, som gik i normalklasse på en folkeskole i 9. klasse, ligger på ca. 9%, hvilket nogenlunde svarer til ledigheden for denne aldersgruppe. Ledigheden varierer dog afhængig af afgangsskole, hvor ledigheden er højest hos afgangselever fra Haderup Skole, Vestervangskolen og Kølkær Skole. Antal unge i alt Figur 3.17 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på etnicitet og alder (18-22-årige) Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar Det har ikke været muligt at foretage en opgørelse på de 23- og 24-årige pga. mangelfuldt datagrundlag. Side 14 af 72

16 Ledigheden blandt unge fra friskoler ligger på knap 10%. Det er specielt hos afgangselever, hvor fri- og privatskolen ikke er oplyst, at ledigheden ligger højt, men også hos afgangselever fra Tjørring Kristne Friskole og Studsgård Friskole, hvor ledighedsprocenten ligger på hhv. 29% og 19%. Hos unge fra efterskoler herunder også specialefterskoler ligger ledigheden på godt 7%. Desuden har vi en gruppe af unge, hvor afgangsskolen er ukendt. Størstedelen af disse er udenlandske tilflyttere, som ikke gået på en dansk skole i 9. klasse. Som det fremgår af figur 3.17 er ledighedsprocenten lav for de unge fra andre vestlige lande (4%), men derimod relativ høj hos de unge, som kommer fra ikkevestlige lande og ikke har afsluttet grundskolen her (29%). For en lille del af de danske unge kendes afgangsskolen heller ikke. Heriblandt er dem, som ikke har afsluttet 9. klasse på ordinær vis. Hos de unge, der gik i en special-/center-klasse eller specialskole i 9. klasse er ledighedsprocenten helt oppe på 20%. Som det fremgår af følgende figur, er ledigheden størst blandt afgangselever fra specialklasser med en ledighed på 24% Figur 3.18 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på etnicitet og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Ledigheden blandt unge fra centerklasser ligger på 15% og hos unge fra specialskoler herunder ungdomsskoler og interne skoler på specialpædagogiske opholdssteder ligger andelen af ledige på 21%. Over halvdelen af de ledige har ingen ungdomsuddannelse 48% af de unge ledige har fuldført enten en gymnasial eller en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, hvilket betyder, at hele 52% af de ledige ikke har fuldført en uddannelse efter grundskolen. Figur 3.19 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på etnicitet og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Som det fremgår af figuren nedenfor ses en tydelig forskel i uddannelsesniveauet på de forskellige ydelsestyper og matchgrupper. Figur 3.20 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på etnicitet og matchgruppe Side 15 af 72

17 Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Af de unge forsikrede ledige har 93% som minimum fuldført en ungdomsuddannelse og af matchgruppe 1 de jobklare ledige har 68% fuldført en ungdomsuddannelse. Derimod er tallet 13% hos matchgruppe 2 de indsatsklare ledige og 16% hos matchgruppe 3 de midlertidigt passive ledige. Høj ledighed blandt unge, med flere afbrudte uddannelser 25% af de unge ledige har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser over de seneste 3 år. Afbrud omfatter både tilfælde, hvor den unge er droppet ud af uddannelsen uden at gå i gang med en ny og omvalg, hvor den unge skifter til en anden uddannelse. Figur 3.21 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på uddannelsesafbrud der seneste 3 år og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Sammenlignet med den samlede gruppe af unge i Herning Kommune er ledigheden lidt højere hos de, som har afbrudt en ungdomsuddannelse (15%) og betydeligt højere hos de, som har afbrudt flere ungdomsuddannelser (28%). Stor forskel mellem matchgrupper i brug af psykiatriske behandlinger Som det ses af følgende figur, er der en markant forskel på besøg i psykiatriske behandlinger matchgrupperne imellem. Figur 3.22 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på antal besøg i psykiatrien i , ydelsestype og matchgruppe Side 16 af 72

18 Kilde: Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS), februar 2013 De unge dagpengemodtagere har i alt besøgt psykiatrien 73 gange i løbet af de sidste 6 år, hvilket svarer til et gennemsnitligt antal besøg pr. person på 0,2. De typiske diagnoser for denne gruppe er ADHD og depression. Hos de unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 er det samlede antal besøg 186 og gennemsnittet pr. person er 0,8, hvilket næsten 4 gange så højt som hos dagpengemodtagerne. Størstedelen af besøgene for denne matchgruppe omfatter ADHD, depressioner af forskellige grader og psykiske overbelastningsreaktioner. De unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 har i alt haft besøg i psykiatrien over de 6 år, hvilket svarer til 6,7 besøg pr. person i gennemsnit. Størstedelen af besøgene omhandler ADHD, skizofreni, depressioner af forskellige grader, aspergers syndrom og emotionelt ustabil personlighedsstruktur (også kaldet Borderline personlighedsforstyrrelse). De unge, som er placeret i matchgruppe 3, har samlet set haft besøg over perioden, men da antallet af unge i denne matchgruppe er relativt lav, svarer det til et gennemsnit på 17,6 besøg pr. person. Diagnoserne med flest besøg omfatter for denne gruppe primært hallucinationer bl.a. i form af skizofreni og ikkeorganiske psykoser, depressioner af forskellige grader, spiseforstyrrelser og ADHD. Til sammenligning har den samlede gruppe af unge herningensere fra 18 til og med 24 år i gennemsnit besøgt psykiatrien 1,2 gange mellem 2007 og 12. Side 17 af 72

19 3.2 Den kvalitative analyse For at opnå et indblik i, hvordan aktørerne omkring de unge oplevelse de udfordringer, de unge kommer med i forhold til at komme i arbejde og evt. i uddannelse, er der gennemført interviews med følgende analysegrupper: Analysegruppe 1: Fokusgruppeinterview omkring unge i matchgruppe 1 med medarbejdere fra Kompetencecenteret, En indgang, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Produktionsskolen Analysegruppe 2: Fokusgruppeinterview omkring unge i matchgruppe 1 med Anden aktør: JobVision, AS3- Center Herning og Ramsdal samt HK A-kasse Analysegruppe 3: Fokusgruppeinterview omkring unge i matchgruppe 2 med Projektenheden, CEB Ungeindsats, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Produktionsskolen Analysegruppe 4: Fokusgruppeinterview omkring unge i matchgruppe 3 med Sociale ydelser og Integration og Ungdommens Uddannelsesvejledning Analysegruppe 5: Fokusgruppeinterview omkring ungdomsuddannelser med medarbejdere fra Herningsholm Erhvervsskole, Social- og sundhedsskolen, Herning HF og VUC samt Ungdommens Uddannelsesvejledning Analysegruppe 6: Fokusgruppeinterviews og personlige interviews med unge i matchgruppe 1 og 2 Det er vigtigt at have for øje, at det er aktørernes oplevelser, der tilkendegives og udsagnene er derfor ikke statistik og faktuelt underbygget. De unge er meget forskellige! En gennemgående pointe for alle de gennemførte interviews er, at de unge ikke er en homogen gruppe, men derimod er de meget forskellige mht. de udfordringer, der gør det vanskeligt for dem, at komme i arbejde eller uddannelse. I det følgende listes hovedpointerne fra de forskellige fokusgruppeinterviews. I bilag X-Y findes mere detaljerede sammenskrivninger af resultaterne Udsagn om ledige unge i matchgruppe 1 En vigtig pointe fra interviewene omkring de unge i matchgruppe 1 (analysegruppe 1 og 2) er, at langt de fleste jobklare unge er topmotiverede og vil rigtigt gerne have et arbejde. Derudover blev der identificeret følgende undertyper af unge i matchgruppe 1: - Nyuddannede unge uden erfaring - Unge med afsluttet grundforløb, som mangler en læreplads - Uafklarede unge o Uddannelsesmæssigt o Karrieremæssigt - Unge med psykiske og sociale vanskeligheder o Misbrug o Depression o Ensomhed o Manglende selvtillid o Diagnoser Side 18 af 72

20 - Unge med private og/eller økonomiske problemer - Fagligt svage unge (f.eks. ordblindhed) - Curlingbørn o Er ikke vant til at begå sig selvstændigt o Er ikke vant til, at der bliver stillet krav til dem o Er vant til at være i centrum Udsagn om ledige unge i matchgruppe 2 Under interviewet omkring unge i matchgruppe 2 blev der identificeret følgende undertyper: - Unge med psykiske lidelser o Depression o Angst o Spiseforstyrrelser - Unge med udviklingsforstyrrelser o ADHD o Aspergers syndrom - Unge med psykosociale problemer fra ressourcesvage hjem - Unge med lavt selvværd/manglende selvtillid - Fagligt svage unge (f.eks. ordblindhed) - Unge med store økonomiske problemer - Ensomme unge Aktørernes indtryk er, at disse udfordringer har den konsekvens, at mange ikke magter, at gå i gang med en ungdomsuddannelse Udsagn om ledige unge i matchgruppe 3 Omkring matchgruppe 3 blev der identificeret følgende undertyper af unge: Unge fra ressourcesvage hjem o Omsorgssvigtede o Mangler struktur og støtte o Har ikke den grundlæggende baggage med sig o Har ofte været kendt i systemet siden de var små Unge med misbrug (alkohol, stoffer og/eller medicin) Unge med dobbelt-diagnoser (psykisk sygdom og misbrug) Fagliget svage unge har ofte ikke fuldført grundskolen Unge uden netværk Unge med kaos i livet Mangler arbejdsidentitet, da forældrene oftest ikke har haft arbejde Umiddelbart er indtrykket, at de unge i matchgruppe 3 har det til fælles, at de har meget komplekse problemstillinger og at de ikke får den støtte fra hjemmet eller andre, som kan hjælpe dem igennem de udfordringer, de står med Udsagn fra ungdomsuddannelser Undertyper af unge, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse: - Mangler mål og ambitioner - Sociale problemer Side 19 af 72

21 - Psykiske diagnoser (f.eks. ADHD) - Misbrug - Uafklarethed o Mangler indsigt i det valgte fagområde o Mangler indsigt i jobbet efter endt grundforløb - Umodenhed - Faglige svagheder - Mangel på lære-/praktikpladser - Stort spring i kultur og normer fra grundskole til ungdomsuddannelse Udsagn fra unge ledige Udover at tale med de forskellige aktører, som har kontakt med de unge, har vi også haft fokus på at tale med de unge selv om deres udfordringer og oplevelser som ledig. Vi har gennemføret interviews med unge i matchgruppe 1 og 2. Unge i matchgruppe 1 I forbindelse med vores idé-workshop d interviewede vi 2 unge piger fra matchgruppe 1. Den ene af dem er 24 år og har været på dagpenge i godt et år, og den anden er 19 år og har været på kontanthjælp i knap et år. I det følgende er hovedkonklusionerne fra interviewet samlet og i bilag 7 findes et længere referat af interviewet. Personlige erfaringer fra unge i matchgruppe 1: De unge oplever, at nogle dage er mere meningsfyldte end andre. Det, som gør hverdagen meningsfyldt er, hvis der en form for aktivitet, så der sker noget. Som nyledige har de unge svært ved at navigere i systemet. Det er svært at finde ud af, hvilke muligheder man har for jobsøgning og aktivering. Jeg synes, at jeg gør det rigtige i forhold til at søge job, men jeg finder bare ikke et Er det mig, der er noget galt med? De oplever det at blive ledig og komme ind i systemet som meget forvirrende. De føler, at der er meget usikkerhed forbundet med at være ledig og føler sig meget sårbare. Desuden møder de unge mange fordomme fra deres omverden om det at være ledig og de fleste tror, at man ikke laver noget og bare ligge på sofaen. De oplever det som ydmygende at gå ind på Jobcenteret. Det er blive ledig kan derfor være meget psykisk hårdt for de unge og at det påvirker dem negativt at være uden job. Jo længere tid man er ledig, jo mere falmer energien, fordi forventningerne forsvinder. De unge mener, at det 100% er deres eget ansvar at få et job, men vil gerne at jobjagten sker gennem et samarbejde mellem den unge, systemet og evt. den unges a-kassen Der er en udfordring i forhold til den unges identitetsskabelse forbundet med at være ledig. De unge føler, at de mangler identitet. Når man er ovre ungdomsfasen med skole og uddannelse, er det ens job, der er med til at definere ens personlighed. De unge lægger stor vægt på relationer og netværk, idet de er vigtige ift. at holde modet og selvværdet oppe. Det er også vigtig at have et netværk af unge, som er i samme situation som en selv, som kan bruges til sparring og udveksling af idéer hjælpe med følelsen af, at jeg ikke er den eneste. Desuden er der også brug for personlig, professionel sparring omkring det at være ledig, jobsøgning, aktivering og lignende. 5 Se mere i afsnit 5 omkring den fremtidige indsats Side 20 af 72

22 Det opleves, at man som ung i mødet med systemmet bliver behandlet som en sag / et nummer i rækken, og man føler ikke, at man bliver taget seriøst. Når man kommer ind på Jobcenteret er man lidt sårbar, og så er det ikke optimalt, at skulle fortælle sin historie gang på gang der er ikke meget tid til at snakke om det videre forløb, fordi historikken ikke bliver gemt. De oplever, at det for dem er vigtigt at have en person, man let kan komme i kontakt med ligesom der er i REM 6. Om deres drømme siger de to unge; Da jeg var færdig med min uddannelse havde jeg en stor drøm, men nu er jeg begyndt at se på alternativer Jeg kan ikke nå mit drømmejob lige nu, men når det nok engang Unge i matchgruppe 2 Der er lavet et fokusgruppeinterview med 2 unge og et individuelt interview med 1 ung. Alle er tilknyttet Projektenheden. I det følgende er samlet hovedpointerne fra interviewene, som er uddybet i bilag 7. Peronlige erfaringer fra unge i matchgruppe 2: Det er vigtigt for de unge at have et arbejde eller en uddannelse. Det kan være svært at finde den rette hylde - hvad har jeg lyst til, hvad kan jeg magte og hvad er mine muligheder. De fysiske og psykiske barrierer spiller en stor rolle i forhold til om de unge føler sig parate til at gå i job eller uddannelse. De unge føler sig uafklarede og føler ikke at der er (realistisk) retning på deres forløb. En ung oplever manglende forståelse for sine vanskeligheder herunder anerkendelse af de fysiske barrierer. En anden nævner at medarbejderne har en god forståelse for pågældendes situation og gør hvad de kan. Alle har et længere tidsperspektiv inden de er videre i job eller uddannelse. Ideer til forandringer: Anerkende det jeg kan holde til Hjælp og støtte fra en person motivere til at prøve nyt Forstående sagsbehandler Virksomhedspraktik med henblik på ufaglært arbejde Evt. mesterlære i en virksomhed Hvordan ser din fremtid ud: I arbejde og gerne i militæret, hvis det er muligt i forhold til de fysiske krav Om 2 5 år i arbejde indenfor et servicefag Om 10 år uddannelse i noget med dyr 6 Projekt med håndholdt indsats for unge i matchgruppe 1, som har været ledig i mere end 40 uger Side 21 af 72

23 3.2.6 Unge, som har været ledige Matchgruppe 1 Der er lavet individuelle interviews med 2 unge, som har været i REM projektet og nu er afsluttet til henholdsvis job og uddannelse. Resume af interview med 2 unge, som er gået i henholdsvis job og uddannelse Positive erfaringer: Den individueller kontakt med konsulent, som bakker op, støtter og som man kan kontakte, når man har behov f.eks pr sms, telefon eller møde Hjælp til at lave jobansøgninger Negative erfaringer: Følte sig afvist af konsulenten i opstarten Fik ingen hjælp til at arbejde med ansøgning, selvom det blev efterlyst Oplevede nyttesløst aktivering Der var ingen plan for, hvad aktiveringen skulle føre til Der var ingen individuelle samtaler Oplevede ikke at blive hjulpet og gav til sidst op i forhold til at kontakte Jobcentret Hyppigt konsulentskift nogle gange nåede jeg ikke at møde min konsulent Hvad vil du gerne have haft mere af: Information om sagsforløbet så tidligt som muligt Information om de konkrete muligheder jeg har så tidligt i forløbet som muligt Den individuelle kontakt med en konsulent der giver støtte og opbakning Bruger meget tid på at fortælle om sit forløb ved hvert møde med ny medarbejder, skriv ned og overdrag Sparring i forhold til jobsøgning i opstarten Lyt til hvad jeg siger, jeg har brug for Tilknyttet en konsulenten meget tidligere i forløbet 3.3 Erfaringer fra øvrige analyser på området I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende analyse er en række øvrige rapporter omkring unge ledige og unge uden uddannelse blevet gennemlæst. Disse analyser har alle forskellige måder hvorpå de unge ledige / unge uden uddannelse kan grupperes, og antallet af grupperinger svinger fra 4 til 9 forskellige typer af unge ledige / unge uden ungdomsduddannelse. Det vurderes dog ikke, at de gennemlæste rapporter bidrager med aspekter eller udfordringer i relation til problematikker / barrierer for unge ledige, der adskiller sig nævneværdigt fra, hvad der allerede er belyst med nærværende rappport. Side 22 af 72

24 4. Den nuværende indsats I det følgende beskrives den nuværende indsats for unge ledige. Ligeledes præsenteresde udsagn om den nuværende indsats, der er fremkommet i fokusgruppeinterviewene. Endelig gives en kort opsamling fra andre analyser på området. 4.1 Beskrivelse af nuværende indsats Det er Ny Ledigeindsats, der ligger til grund for indsatserne for de 3 matchgrupper. Målet er hurtigst og bedst i job eller uddannelse og nøgleordene er sammenhængende indsats, brugerinddragelse, værdiskabende indsats og mening for medarbejderne Matchgruppe 1: Jobklare Når den unge tilmelder sig til jobcentret første gang er der en periode på 4 uger med hjælp til selvhjælp, hvor den unge selv har mulighed for at løse ledighedsudfordringen herunder benytte frivillige tilbud i jobcentret. Efter 4 uger er der en individuel samtale i Kompetencecentret, hvor der tages stilling til uddannelsespålæg for unge uden uddannelse. Der gives tilbud om jobsøgningsforløb i Kompetencecentret. Der er mulighed for virksomhedspraktik, job med løntilskud og opkvalificerende kurser/uddannelse Matchgruppe 2. Indsatsklare Når den unge tilmelder sig på Jobcentret bliver vedkommende matchet. Der er mulighed for at tale med en økonomimedarbejder og indgive ansøgning om kontanthjælp, således at berettigelse til kontanthjælp er afklaret indenfor 3 dage. Herefter visiteres den unge til Projektenheden og indgår i Transit. Der tages stilling til uddannelsespålæg og den unge får en kontaktperson. Herefter laves en individuel plan for det videre forløb. Det kan være job med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering. Side 23 af 72

25 Matchgruppe 3: Midlertidigt passive Unge bliver matchet 3, når det vurderes at de ikke kan indgå i en beskæftigelsesrettet indsats indenfor 3 måneder. Den unge indgår i et samtaleforløb med fokus på min plan evt i kombination med en behandlingsmæssig indsats. Når den unge bliver indsatsklar dvs. kan indgå i et beskæftigelsesrettet indsats omvisiteres den unge til match Vurdering af den nuværende indsats Hvad virker i den nuværende indsats og hvad virker ikke? Dette belyses i det følgende via udsagn fra fokusgruppeinterviewene og ved opsamling af viden fra andre analyser. Side 24 af 72

26 4.2.1 Udsagn fra fokusgruppeinterviews Under fokusgruppeinterviewene med aktørerne omkring de unge blev den nuværende indsats vurderet. I det følgende opsummeres deltagernes udsagn: Tilbud, der virker godt Matchgruppe 1 Hos matchgruppe 1 erne vurderes virksomhedspraktik og job med løntilskud specielt i private virksomheder at have en god effekt, idet disse tilbud giver den unge erfaring, arbejdsidentitet og samtidigt udvikler den unges netværk. Specielt hos kontanthjælpsmodtagerne et det gode redskaber til at lære, at være på en arbejdsplads. Matchgruppe 2 I forhold til de unge i matchgruppe 2 fungerer CEBs individuelt håndholdte indsats og Projektenhedens sociale mentorer støttet af AMS-midler godt. Matchgruppe 3 For de unge i matchgruppe 3 er det den håndholdte indsat på CEB Ungeindsats, Minihøjskolen, Brande højskole og det som tidligere hed Genvej i gamle dage, der vurderes at være til størst gavn for de unge. Udfordringer ift. den nuværende indsats Matchgruppe 1 I forbindelse med de unge i matchgruppe 1 er en af udfordringerne, at der nogle gange går alt for langt tid, før den unge hører fra jobcenteret nogle er efter 3 måneders ledighed ikke blevet kontaktet af jobcentret. En anden udfordringer er at sørge for, at de unge møder andre i den samme situation og med de samme behov som dem selv, og derfor ikke bliver sat sammen med nogle, der er på vej på efterløn. Der ses fastholdelsesproblematik ved brugen af løntilskud i det offentlige ikke altid hjælper ( fx en der i et år har arbejdet i løntilskud i en børnehave uden at være pædagogisk uddannet). Bedre erfaring med privat løntilskud til de forsikrede Mange virksomheder bruger desværre løntilskud som gratis arbejdskraft og bliver derfor nogle steder maksimalt brugt i 3 måneder på samme virksomhed Matchgruppe 2 - Mangel på behandlingstilbud ligger i andet regi derfor til stadighed har udfordringer. De unge har ikke selv råd til at betale psykologbistand - CEBs indsats kolliderer i forhold til manglende udredning - Kender ikke til hinandens tilbud mere viden om hvad andre kan - skal blive bedre til at bruge hinanden Matchgruppe 3 - Lovgivning mellem aktivlov og BSK kolliderer - For meget bureaukrati og administration - Behov for tilbud efter Servicelovs 85 - Mangler rummelighed i tilbuddene - Overgangsproblematikker Stort spring fra at BOF til SYI - Behov for mere tid til den enkelt unge håndholdt indsats Side 25 af 72

27 4.2.2 Erfaringer fra øvrige analyser Marselisborg Praksisvidenscenter har i oktober december 2010 gennemført en vidensopsamling af 48 publikationer fra årene 2002 til 2010 i rapporten Hvad virker i indsatsen for unge ledige under 30 år? anbefalinger til indsatsen. Nedenstående er en række tværgående anbefalinger til ungeindsatsen: Mentorordninger - støtte til at tackle særlige udfordringer Fokus på uddannelse og beskæftigelse hold fast i, at målet er uddannelse og job, fokus på muligheder Praktik - redskab til afklaring afprøvning, virksomhedsnetværk og - centre Sammenhængende indsats i jobcentret plan udarbejdes i et koordineret samarbejde Mål og delmål i uddannelses- eller jobplan definer sammen med den unge, delmål gør vejen mod målet mere overskuelig, SMART mål, krav om progressionsmål Tværfagligt koordineret samarbejde reducere ventetid, overlevere viden, forudsætninger for virksomme parallel - indsatser Overdragelse af viden når den unge fylder 18 år Håndholdt indsats forløbskoordinator Tidlig og hurtig indsats forebygge ledighedsidentitet, styrke motivation og tillid, afstem varighed Desuden beskrives anbefalinger til 9 forskellige kategorier af ungegrupper, som tilsammen dækker hele spektret af ledige unge Endvidere peget på målgruppespecifikke indsatser. Det drejer sig om: 1. Unge med psykiske lidelser målgruppespecifikke indsatser o Varighed på forløb afstemmes ved opstart o Kombinations- og parallelforløb o Tilbud om fleksible indtag med varierende timetal og fleksibelt sammensætning af indhold 2. Socialt udsatte unge- målgruppespecifikke indsatser o Tæt kontakt o Hyppige tilbagemeldinger 3. Unge der falder fra eller zapper - målgruppespecifikke indsatser o Henvisning til UU omgående ved frafald o Evt. kombinations- og parallelforløb 4. Fagligt svage unge - målgruppespecifikke indsatser o Vejledning om brug af job- og uddannelsespakker 5. Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv - målgruppespecifikke indsatser o Varighed på forløb afstemmes ved opstart o Krav om at de unge selv afsøger uddannelsesmuligheder o Evt. uddannelsespålæg Side 26 af 72

28 6. Unge med adfærdsproblemer - målgruppespecifikke indsatser o Individuelt tilbud o Kombinations- og parallelforløb o Evt. overdragelsesmøder med Børn og Ungeforvaltnking o Personlige og sociale kompetencer tænkes ind ved match med uddannelse eller virksomhed 7. Unge mødre - målgruppespecifikke indsatser o Kombinations og parallelforløb o Forløbskoordinator o Brug af revalidering 8. Unge med misbrugsproblemer - målgruppespecifikke indsatser o Parathed til at løse praktiske problemer o Længerevarende kombinations- og parallelforløb o Tilbud med fleksible indtag, varierende timetal og fleksibelt sammensat o Vejledning uden for normal åbningstid 9. Kriminalitetstruede unge - målgruppespecifikke indsatser o Længerevarende kombinations- og parallelforløb o Minimum af ventetid mellem indsatser o Hjælp til at udfylde ansøgninger/formularer 5. Ideer til den fremtidige indsats 5.1 Udsagn fra fokusgruppeinterviews På fokusgruppemøderne blev der desuden indhentet idéer til, hvilke indsatser der mangler for at dække de unges behov og hvad der står i vejen for at idéerne vil kunne realiseres. I det følgende findes en opsummering af deltagernes udsagn: Forslag til tilbud Matchgruppe 1: Håndholdt indsats, f.eks. i form af mentorer o En at tale med o Brug for at blive fulgt til dørs ifm. job, uddannelser eller lign. Straks-aktivering Hyppigere samtaler Karriereafklaring med snusepraktikker Ser nyttejobs som et middel til at de unge, kan lære arbejdspladskultur at begå sig på en arbejdsplads En udfordring er manglen på en helhedsorienteret indsats mange kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 har brug for andet end en virksomhedspraktik Mere vejledning omkring studie- og efterfølgende karrieremuligheder Side 27 af 72

29 Information fra uddannelserne til a-kasserne om de uddannelser, hvor de mangler studerende Mere samarbejde med uddannelsessteder og evt. erhvervsråd Indsats til de unge, der ikke selv kan klare sig, og så i stedet mindske fokus på de unge, der selv kan klare sig Matchgruppe 2: - Behov for social mentor til de fleste - Er nogenlunde dækket ind på PRJ måske kunne unge gøres klar til uddannelse - Tilbud hvor borger kan få hjælp til sociale udfordringer mv., som hindrer tilknytning til uddannelse eller job - Unge, der dropper ud af uddannelse vigtigt, at komme i kontakt med dem på uddannelsen forebyggelse - Forventning og relation er vigtigt må ikke være legalt at være passiv skal altid stilles krav om framøde eller framelding. - Helhedsorienteret indsats Matchgruppe 3: - Præ-unge-tilbud inden CEB - Håndholdt indsats - Følger de unges motivation - Behov for billige boliger - Nemmere adgang til servicelovstilbud - Nemmere adgang til minihøjskolen og andre tilbud - Kortere ventetider - Ressourcer - Tilbud der er rummelige - Tættere opfølgning - Adgang til psykologbistand 5.2 Forslag fra workshop Den 4. april 2013 blev der afholdt en workshop med det formål at give input til nye indsatser /aktiviteter. I workhoppen deltog repræsentanter fra CEB, Projektenheden, Herning Kommune som arbejdsgiver, faglige organisationer, Herningsholm Erhvervsskole, Produktionsskolen, UU og boligsociale helhedsplaner. Mødedeltagerne bidrog med stort engagement til udvikling af nye indsatser/aktiviteter indenfor nedenstående områder: 1. Første møde 2. Kommunikation 3. Brugerinddragelse 4. Borgerinvolvering/krav til borger 5. Jobskabelse til unge 6. Valg af jobs/uddannelse 7. Netværk 8. Mentor 9. Fast kontaktperson 10. Håndholdt indsats 11. Helhedsorienteret ungeindsats. Side 28 af 72

30 I bilag 8 er gengivet den bearbejdning af ideerne, der blev udarbejdet på workshopdagen. Der arbejdes efterfølgende videre med ideerne under de 11 temaer. Dette arbejde er i skrivende stund i gang. Side 29 af 72

31 Bilag Bilag 1 Unge i Herning Kommune Alder og køn Figur B1.1 Antal unge fordelt på alder og køn Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Bopæl Figur B1.2 Antal unge fordelt på bopæls postnummer og alder I alt Aulum Haderup Herning Kibæk Sunds Sønder Felding Sørvad Vildbjerg Ørnhøj Øvrige I alt Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Etnicitet Figur B1.3 Antal unge fordelt på etnicitet og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Side 30 af 72

32 Tabel BX.X Antal unge fordelt på nationalitet Antal unge Antal unge Anden vestlig 760 Dansk Australien 1 Bulgarien 41 Estland 46 Ikke-vestlig 423 Finland 4 Afghanistan 55 Frankrig 9 Afrika 40 Færøerne 1 Anden asiatisk 54 Grækenland 6 Arabisk 21 Grønland 4 Armenien 1 Holland 63 Eksjugoslavien 60 Island 12 Hviderusland 1 Italien 11 Irak 30 Letland 48 Iran 4 Liechtenstein 1 Mexico 1 Litauen 146 Rusland 12 Nordamerika 8 Statsløs 3 Norge 34 Sydamerika 5 Polen 100 Syrien 3 Portugal 7 Tamil 37 Rumænien 109 Tyrkiet 60 Slovakiet 7 Ukraine 36 Spanien 4 Storbritannien 15 Sverige 8 Tjekkiske Republik 8 Tyskland 40 Ungarn 13 Vesteuropa 8 Østrig 6 Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Grundskoleuddannelse Figur B1.4 Antal unge fordelt på etnicitet og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) NB: På grund af manglefuldt datagrundlag har det ikke være muligt at foretage en opgørelse for de 23- og 24-årige. Side 31 af 72

33 Uddannelsesmæssig status Figur B1.5 Antal unge fordelt på uddannelsesmæssig status og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Figur B1.6 Unge i gang med ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsestype Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Figur B1.7 Antal unge i gang med ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsestype Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Figur B1.7 Unge med fuldført ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsestype hhv. for hele landet og for Herning Kommune Side 32 af 72

34 Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU3: årige, 2012) Figur B1.8 Unge fordelt på højeste fuldførte uddannelse hhv. for hele landet og for Herning Kommune Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU3: årige, 2012) Afbrud fra ungdomsuddannelser Figur B1.9 Antal unge fordelt på uddannelsesmæssig status og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Side 33 af 72

35 Beskæftigelsesmæssig status Figur B1.10 Antal unge fordelt på uddannelsesmæssig status og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Side 34 af 72

36 Bilag 2 Ledige unge i Herning Kommune Alder og køn Figur B2.1 Antal ledige fordelt på alder og køn I alt Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Figur B2.2 Ledighedsprocent fordelt på alder og køn Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Ydelsestype Figur B2.3 Antal ledige fordelt på ydelsestype og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Side 35 af 72

37 Matchgruppe Figur B2.4 Antal ledige fordelt på matchgruppe og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Varighed Figur B2.5 Antal ledige fordelt på varighed af nuværende ydelse og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Bopæl Tabel B2.1 Ledige fordelt på postnummer og alder I alt Aulum 5% 4% 5% 5% 5% 6% 5% 5% Haderup 3% 4% 3% 3% 2% 0% 1% 2% Herning 71% 69% 68% 77% 80% 80% 75% 75% Kibæk 5% 3% 5% 2% 3% 2% 4% 3% Stakroge 2% 1% 2% 0% 1% 0% 1% 1% Sunds 3% 7% 3% 3% 2% 4% 4% 4% Sønder Felding 0% 1% 0% 0% 1% 2% 2% 1% Sørvad 3% 0% 0% 0% 1% 0% 1% 1% Vildbjerg 8% 5% 6% 8% 2% 3% 4% 5% Ørnhøj 0% 4% 3% 1% 2% 2% 2% 2% Byer optil kommunegrænsen 0% 0% 6% 1% 0% 2% 1% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Tabel B2.2 Antal ledige fordelt på postnummer og alder I alt Aulum Side 36 af 72

38 Haderup Herning Kibæk Stakroge Sunds Sønder Felding Sørvad Vildbjerg Ørnhøj Byer optil kommunegrænsen I alt Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Figur B2.6 Ledighedsprocent fordelt på postnummer Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Etnicitet Figur B2.7 Ledige fordelt på alder og etnicitet Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Figur B2.8 Ledighedsprocent fordelt på alder og etnicitet Side 37 af 72

39 Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Grundskoleuddannelse På grund af manglefuldt datagrundlag har det ikke være muligt at foretage en opgørelse for de 23- og 24- årige. Figur B2.9 - Ledige årige fordelt på alder og grundskoletype i 9. klasse Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Side 38 af 72

40 Figur B Antal årige unge i alt og ledige fordelt på grundskoletype i 9. klasse Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Figur B Antal årige unge i alt og ledige fordelt på grundskoletype i 9. klasse, special-/ centerklasser eller specialskole Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Ungdomsuddannelse Figur B2.12 Ledige fordelt på alder og uddannelsesmæssig status Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Side 39 af 72

41 Figur B2.13 Ledighedsprocent fordelt på alder og uddannelsesmæssig status Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Side 40 af 72

42 Bilag 3 Fokusgruppemøder om unge i matchgruppe 1 Analysegruppe 1 - Medarbejdere fra Kompetencecenteret, En indgang, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Produktionsskolen, d Udfordringer ift. at komme i job Undergrupper i matchgruppe 1 - Unge, som har afsluttet et grundforløb, men ikke kan finde en læreplads o Mangel på lærepladser o Fravælger skolepraktik ikke attraktivt o 2 måneders karensperiode inden kontanthjælp - Nyuddannede unge uden erfaring (fravælges til fordel for dem med erfaring) o Ungdomsuddannelse o Videregående uddannelse - Ufaglærte dagpengemodtagere, som ikke har lyst til uddannelse - Unge med psykiske vanskeligheder fx misbrug, depression/begyndende depression, ADHD o Ledighed og tid for sig selv forværrer ofte situationen bliver mere triste af at gå hjemme Ensomhed ingen at vende tankerne med Mangel på tiltro til egne evner Er der slet ikke brug for mig? - Uafklarede unge o Mht. uddannelse o Mht. job/karrierevej (jobindhold og lign.) o Unge (primært kvinder) med korte faglige uddannelser (f.eks. Social- og sundhedshjælper) ofte påbegyndt pga. uddannelsespålæg - Omsorgssvigtede unge, som mangler opbakning hjemmefra og har svært ved at finde en vej/finde ud af, hvad de vil - Unge med en gymnasial uddannelse, der ikke kan bruges deres studentereksemanen til noget (hvert år til sommer kommer der en stor gruppe af studenter, som hurtigt er ude igen) - Unge, der pendler ind og ud af grundforløb på teknisk skole o Velkørende o Nogle der nærmere skulle have været match 2 - Unge med private og/eller økonomiske problemer - Velfungerende, dygtige og flittige unge, der bare mangler et job vil gerne i gang (Langt de fleste og forsvinder hurtigt igen) o Matcher virksomhedernes behov for arbejdskraft ikke de unge, der bor i kommunen? - Unge med meget dominerende/overbeskyttende forældre (curlingbørn) o Er ikke vandt til at begå sig selvstændigt o Er ikke vandt til at der bliver stillet krav til dem o Er ikke vandt til at begå sig på en arbejdsplads o Er vandt til konstant at være i centrum - Er ikke motiveret for/ønsker ikke at komme i arbejde (meget lille gruppe) o Kan ikke se værdien af at have et arbejde - Lige nu opleves der desuden en forholdsvis stor gruppe af tilflyttere Øvrige udfordringer - Arbejdstider og transportmuligheder kan være en udfordring ift. virksomhedernes placering Side 41 af 72

43 - De unge har svært ved at vælge og sortere i de mange informationer, omkring hvilke muligheder de har. - Alt for de unge handler om selviscenesættelse de skal være på hele tiden o Vælger de unge uddannelse, efter hvad der er i fjernsynet? Uddannelsesbaggrund Typiske uddannelser hos de unge i matchgruppe 1/jobklare unge - TEKO - Håndværksuddannelser (elektrikere, tømrere, murere) - Pædagog - Korte erhvervsuddannelser (f.eks. SOSU er) - Lærere - Grundforløb - Multimediedesigner - Rengøringsassistenter Forhindringer ift. at gå i gang med og fuldføre en ungdomsuddannelse - Manglende vedholdenhed - Fravær - Motivation mangler afklaring / erfaring ift. hvad de vil / kan bruge uddannelsen til Generationsudfordring ift. mentalitet Zapperkulturen som en udfordring ift. de unges tilknytning til arbejdsmarkedet - Opleves som en myte tror ikke på, at det er en udfordring. - Der er nogle, der zapper rundt uden at gøre noget færdigt. Udholdenhed og ansvarlighed hos de unge - Oplevelse af, at de unge blive mere holdt fast i ungdomsuddannelserne, end tidligere - Mange unge oplever et pres ift. at blive færdige og blive til noget. Realisme og fleksibilitet hos de unge - Nogle har urealistiske forventninger ift. deres muligheder. - De fleste match 1 er er meget realistiske ift. deres muligheder og er fleksible ift. at vælge retning/job De lokale virksomheders rolle i forhold til unge ledige Krisens betydning for de unges muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet - Har betydning for lærepladser - Virksomhederne er mere tilbøjelige til at tage de erfarne medarbejdere Nuværende indsats/tilbud til de unge ledige Tilbud, som virker godt ift. at få de unge ledige i arbejde - Virksomhedspraktik og løntilskud har en god effekt giver erfaring og netværk Dækker tilbuddene de behov, de unge har? - Nej, det gør de ikke. Idéer til indsatser - Håndholdt indsats, f.eks. i form af mentorer o En at tale med o Brug for at blive fulgt til dørs ifm. job, uddannelser eller lign. - Straks-aktivering - Hyppigere samtaler Side 42 af 72

44 - karriereafklaring med snusepraktikker Barrierer ser I ift. at give de unge de helt rigtige tilbud o Økonomi / ressourcer / tid o Mangle på viden på tværs af faggrænserne (UU, BSK og Uddannelsesinstitutionerne) o Vandtætte skodder mellem afdelinger - Hvad sker der, hvis en ung har problemer ud over ledighed? o Så er det nogle andres ansvar men hvem? Analysegruppe 2 - Medarbejdere fra JobVision, AS3-Center Herning, Ramsdal og HK A-kasse, d Udfordringer ift. at komme i job Undergrupper i matchgruppe 1 - Langt de fleste unge i matchgruppe 1 er motiverede unge, som bare har den udfordring, at der ikke er jobs (Der er ikke jobs nok) o (For unge (HK er) er udfordring typisk, at de ikke kan få et arbejde, selvom de er topmotiverede) o Mange unge uden erfaring o Men også unge med erfaring - Unge uden læreplads o o o o For få jobs og praktik/læreplads Mange eksempler på, at uddannelsesstederne ikke har standardiserede aftaler med de lokale virksomheder fx ved HR-afdelingen i Bestseller ikke, at de har en kontaktperson på jobcenteret. Tidligere kunne disse unge, så bare tage et ufaglært arbejde. De, der kun har været i skolepraktik, har en ekstra udfordring, da mange arbejdsgivere helst ikke vil ansætte dem. - Kontanthjælpsmodtagere har ofte andet end som problematik o Nogle har en indstilling, som om det er naturligt for dem at være på kontanthjælp - flere i deres familie også er på kontanthjælp. De kan være svære at rykke. o Nogle har en diagnose, herunder ADHD, måske har de fået en diagnose tidligt, så det er blevet en del af deres personlighed ( Flere af dem, der er diagnosticeret ADHD, har der måske ikke ) o Unge, der ryger for meget hash / har et misbrugsproblem i weekenden og så typisk i kombination med at vende rundt på nat og dag Der er en oplevelse af, at der er større misbrugsproblematikker i Herning end i de andre kommuner, o Nogle er stærkt ordblinde, hvilket gør det svært for dem, at tage en uddannelse, og samtidig er det svært for dem at finde et ufaglært job. Mange af dem er testet ordblindhed, men nogle af dem kan ikke skrive / sætte ordene sammen uden at være testet. Mange af de ordblinde, ved ikke, at der er mange muligheder for hjælp til det. - De forsikrede ledige o Manglende erfaring er den primære udfordring, den gør, at de kommer bagerst i køen. o Er typisk topmotiverede, og ønsker bestemt ikke at komme på kontanthjælp, men der er rigtigt mange om buddet Side 43 af 72

45 - Mange af de unge kender ikke til, hvad det vil sige, at være på en arbejdsplads. o Mange af de unge har svært ved at begå sig, og kan ikke håndtere, at der bliver stillet krav til dem, at de bliver skældt ud, møde til tiden mv. For nogle resulterer det i, at de trækker sig, og ender med at få en diagnose. o Mange af de unge har været vant til at få i hoved og røv, og skal så pludselig til at yde noget for at få noget - Unge, der bliver uddannet i Herning til brancher, der ikke længere er i Herning fx TEKO (Strukturel ledighed) o Unge, som ikke kan dansk - På TEKO og AU-HIH er der mange, der tager den internationale uddannelse, og så kommer de ud med en uddannelse, der ikke er jobs til + de har den udfordring, at de ikke kan sproget - Kontanthjælpsmodtagerne uden uddannelse o Halvdelen mangler bare et job og er motiverede o Den anden halvdel har udfordringer udover ledighed, men de er alligevel match 1 er dvs. systemet anerkender ikke, at de har udfordringer udover ledighed. (Hvis du er i gang med en uddannelse på SU, men dropper ud pga. fx en psykisk lidelse, så er du pr. automatik match 1 er systemfejl. Eksempel med ung gut, der er match 1 er, som ikke har spist i 4 dage eller sovet i 8 dage.) Øvrige udfordringer - Oplevelse af, at de unge har mange forskellige problemstillinger - Usikkerhed og manglende kendskab til arbejdslivet - Oplever desuden barrierer i jobcenteret. Nogle er blevet aktiveret som fx pædagogmedhjælper, uden at det overhovedet har givet mening - Det at være studerende og vide, at der ikke er jobs, når man er færdig det giver i sig problemer med motivationen. - Der er en udfordring i matchingen af de unge. o Det er ikke alle, der er matchgruppe 1, når de afbryder en uddannelse o Mange af match 1 erne ville tidligere have været match 2 el. match 3 o Håber at afskaffelsen af matchgrupper giver mulighed for en mere helhedsorienteret indsats. - Udfordring at der er skåret ned på uddannelses- og erhvervsvejledning. De videregående uddannelser har karrierecentre med stærke erhvervsnetværk. - De unge, der søger jobs langt væk får dem typisk ikke, da virksomhederne ikke regner med at kunne holde på dem. Uddannelsesbaggrund Typiske uddannelser hos de unge i matchgruppe 1/jobklare unge - TEKO - Multimediedesigner - Datamatiker - Pædagogisk assistent - Sundhedsservicesekretær - Men generelt er den unge arbejdskraft meget veluddannet, og de har mange forskellige uddannelser. - Langt de fleste jobklare er veluddannede. - De der har rent kontoruddannelse har det svært, mens de der har taget noget med regnskab og bogholderi, har det nemmere. Den gammeldsags kontorassistent har det svært Side 44 af 72

46 - Mange med de specialiserede lokale uddannelser (TEKO især) har det svært, da der ikke er nok jobs til dem. - Hvorimod VVS er og elektrikere har nemt ved at finde jobs. - Unge med cand.mag. i fx virksomhedskommunikation kan have det svært de skal søge bredt indenfor virksomheder. - Nogle gange kan den faglige identitet låse de unge fast især professionsbachelorer som pædagoger og sygeplejerske. - SOSU er har oftest ret nemt ved at få jobs. - Nogle uddannelser mangler derimod studerende trods garanti for læreplads - eksempel med den internationale snedkeruddannelse. Forhindringer ift. at gå i gang med og fuldføre en ungdomsuddannelse - Ungdomsuddannelsessystemet er ikke gearet til de unges udfordringer især ift. at motivere og fastholde de unge. De unge oplever barrierer og udfordringer, når de starter på en uddannelse. Generationsudfordring ift. mentalitet De unges arbejdsidentitet (arbejdskultur, forventninger, vigtigheden af at have et arbejde osv.) - Helt sikker er der nogle unge, der ikke gider, men langt hovedparten har ikke den udfordring. Men mange ved ikke, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet. Det er dog meget individuelt. Vigtigt at politikerne ikke får et indtryk af, at de unge ikke gider. - De langtidsledige kontanthjælpsmodtagere ved nogle gange, hvad det vil sige at arbejde. De unge, der bliver sanktioneret bliver meget overraskede. Nogle unge læser ikke deres breve - For nogle kan der være en forkælelsesproblematik, men det er ikke værre nu end, det var for 10 år siden. - Nogle unge har en udfordring ift. at mestre hverdagens udfordringer det går nok alligevel fx manglende fokus på rudekuverter. Mor og far redder mig altid. - Også eksempler på, at de unge har deres mor eller far med til samtaler fx i fagforeningen. - Curlingbørnene findes, men langt de fleste er velfungerende og vil gerne (selv). - Nogle kan heller ikke forstå sammenhængen mellem jobcenter og a-kasse kan ikke forstå, at de skal gentage sig selv - For nogle unge er det meget uoverskueligt at være ledig nogle mangler overblikket over informationsstrømmen kan ikke prioritere i informationerne. Mange er utrygge og vil nødig gøre noget forkert fx udfordringer med supplerende dagpenge. o Forslag at jobcenteret arbejder med formuleringen i brevene til de ledige Realisme og fleksibilitet hos de unge - Unge med en lang videregående uddannelse kan have svært ved at åbne op for andre muligheder, når de nu har brugt flere år af deres liv på at læse et fag. - Jo længere tid de unge går ledige, jo mere bredt søger de. - For nogle år siden havde de unge et meget urealistisk billede af, hvad de skulle have i løn, men det er ikke et problem længere. Nu er det faktisk tit de ældre, der vil have mere i løn, end hvad de kan forvente. De unge ønsker som oftest bare at få mere end i kontanthjælp / dagpenge. - Uddannelsesstederne skal måske blive bedre til at forstå, at de skal uddanne de unge til noget, de kan bruge i stedet for at give de unge en uddannelse, de ikke kan bruge til noget fx multimediedesigner eller markedsføringsøkonom. Tilpasser sig ikke efterspørgslen. Den faglige mobilitet mangler i uddannelserne. Side 45 af 72

47 De lokale virksomheders rolle i forhold til unge ledige Krisens betydning for de unges muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet - Ja manglen på praktikpladser/lærepladser rammer de unge (skyldes krisen) - Virksomhederne er for bundlinjefokuseret mangler egentlig CRS-fokus. Mange virksomheder med solid egenkapital tager ikke ansvar ift. lærepladser/praktikpladser. De holder på pengene - Manglende efterlønsmuligheder skaber problemer for de unge, da de ældre ikke kan trække sig. Den nuværende indsats - Unge ledige, hvor der går for langt tid, før de hører fra jobcenteret nogle har efter 3 måneders ledighed ikke blevet kontaktet af jobcentret. - Hører også at nogle af de unge ledige bliver sat sammen med nogle, der er på vej på efterløn. - Virksomhedspraktikker virker godt, men oplever derimod at offentligt løntilskud ikke altid hjælper (fastholdelsesproblematik fx en der i et år har arbejdet i løntilskud i en børnehave uden at være pædagogisk uddannet). Bedre erfaring med privat løntilskud til de forsikrede - Til kontanthjælpsmodtagerne kan det offentlige løntilskud være et godt redskab til at lære at være på en arbejdsplads. - Bruger generelt ikke løntilskud mere end 3 måneder. - Mange virksomheder bruger desværre løntilskud som gratis arbejdskraft. Indsatser - Ser nyttejobs som et middel til at de unge, kan lære arbejdspladskultur at begå sig på en arbejdsplads - I Silkeborg har man ansat sociale mentorer til unge match 1 er, og det mangler man her i Herning. - En udfordring er manglen på en helhedsorienteret indsats mange match 1 kontanthjælp har brug for andet end en virksomhedspraktik. - En anden udfordring er manglende vejledning omkring studie- og efterfølgende karrieremuligheder. - Hvorfor informerer uddannelser ikke a-kasserne om de uddannelser, hvor de mangler studerende? - Ønsker mere samarbejde med uddannelsessteder og evt. erhvervsråd. - Efterspørger mere indsats til de unge, der ikke selv kan klare sig, og så i stedet mindske fokus på de unge, der selv kan klare sig. - Anbefaler En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte ledige Newinsight Side 46 af 72

48 Bilag 4 Fokusgruppemøde om unge i matchgruppe 2 Analysegruppe 3 Medarbejdere fra Projektenheden, CEB-ungeindsats, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Produktionsskolen, d Udfordringer ift. at komme i job - Mange af disse unge har ofte flere udfordringer samtidig unge vurderes indsatsklare i CEBs ungeindsats (heriblandt er få unge, der reelt ikke kan indgå i eksterne tilbud) fordeling med ca. 1/3 med psykiske lidelse, 1/3 med udviklingsforstyrrelser, 1/3 gamle handy-jobbere, dvs. sent udviklede fra ressourcesvage hjem med psykosociale vanskeligheder. Undergrupper i matchgruppe 2-52 passive match 2 ere i PRJ under 25 år - hovedparten venter på tilbud eller har psykiske problemer o 16 venter på aktiveringstilbud o 9 med psykiske problemer, som er i behandling o 9 med psykiske problemer, men ikke i behandling o - Langtidsledige unge o Har typisk gået hjemme i lang tid 2-5 år og har reelt aldrig været i gang. Udfordringer ift. det sociale, fysisk form og lign. inden de kan komme i gang. Bliver tydeligt at de har psykiske lidelser skal udredes inden de kan gå i gang o Unge, som ikke har været i gang fra de går ud af grundskolen til de kommer i voksensystemet går i stå og kommer ikke i ungdomsuddannelse (kun meget få og med indførselen af Pligt til uddannelses, beskæftigelse og anden aktivitet hos årige) - Unge med psykiske lidelser o Depression o Angst o Spiseforstyrrelser - Unge med udviklingsforstyrrelser o ADHD o Aspergers syndrom - Unge med psykosociale vanskeligheder fra ressourcesvage hjem - Unge med lavt selvværd/ manglende selvtillid o De unge er præget af, at der ikke har været stillet forventninger til dem har ikke haft en plads de skal udfylde, socialt, uddannelsesmæssigt tror ikke på de kan noget. Reagerer positivt på forventninger hen ad vejen - Unge, som ikke magter en ordinær uddannelse o Mange har forsøgt uddannelse og droppet ud. De ved godt at det er vigtigt, at have en uddannelse, men magter ikke. Meget fokus på uddannelse. o Fagligt svage o Unge med diagnoser (Magter ikke fuld tid i uddannelse, selvom de har hovedet til det) - Unge med store økonomiske problemer o Har ikke råd til at gå i uddannelse - Ordblinde unge o Er ofte ikke blevet diagnosticeret i grundskolen, men bliver ordblindetestet i Transit - Ensomme unge Side 47 af 72

49 o Har intet netværk og det er svært at give dem. Hvis de placeres i sammenhænge, hvor de er sammen med andre unge og voksne der igangsætter. Øvrige udfordringer - Mange unge definerer sig som havende særlige behov jeg har depression, jeg skal have særlige vilkår, jeg skal osv. Osv. - manglende viden om, hvad der forventes. Måske for at undgå nye nederlag. Har ikke fået stillet krav og forventninger. Uddannelsesbaggrund Typiske uddannelser hos de unge i matchgruppe 2/jobklare unge - Har ingen uddannelser for de fleste vedkommende - Enkelte sosu-hjælpere og HF ere Forhindringer ift. at gå i gang med og fuldføre en ungdomsuddannelse - De samme, som udfordringer ift. at komme i job - Den rette støtte under uddannelse praktisk støtte, opringning om morgenen - Manglende opbakning fra netværk/familie - Økonomi Generationsudfordring ift. mentalitet De unges arbejdsidentitet (arbejdskultur, forventninger, vigtigheden af at have et arbejde osv.) - Mange har ikke arbejdsidentitet ved ikke hvordan de kommer i job. - Ser heller ikke sig selv som varigt kontanthjælpsmodtagere - Mange har set forældre udenfor arbejdsmarkedet det har de med sig - Har aldrig prøvet noget - Ønsker for nogens vedkommende en pension men døren til pension er nu lukket - Gæld er hindrende for uddannelse manglende økonomisk sans - Har forventning om indtjening til et vist materielt niveau samfund, der hylder x-factor og pladekontrakt - Servicering gør at de ikke har lært at klare sig selv - Forældre har også forventning til at offentlige træder til Zapperkulturen, udholdenhed og ansvarlighed hos de unge - De giver hurtigt op og ikke vedholdende - nogle har mange udfordringer - Bange for at vælge forkert og de mange muligheder giver forvirring - Sker meget for - match 2 undervejs får ikke valgt uddannelse - De helt unge er meget lyst og behovsstyret - Skal have lov til at have drømme og så delmål her og nu Realisme og fleksibilitet hos de unge - De er ikke realistiske, når de kommer De lokale virksomheders rolle i forhold til unge ledige Krisens betydning for de unges muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet - Virksomhederne er så villige til at tage chancer bliver mere marginaliseret i forhold til ordinært job. - Stjæler ressourcer at have en CEB er tidligere havde virksomhederne flere ressourcer til at tage sig af medarbejdere med særlige behov - Praktikker kan stadig nemt findes - Elever der søger ind på Herningsholm er meget dårligt fungerende Side 48 af 72

50 Den nuværende indsats Tilbud, som virker godt ift. at få de unge ledige i arbejde - CEBs individuelt håndholdte indsats - PRJ Sociale mentorer AMS midler - Helhedsorienteret indsats - Kender ikke til hinandens tilbud mere viden om hvad andre kan - skal blive bedre til at bruge hinanden Dækker tilbuddene de behov, de unge har? - Behov for social mentor til de fleste - Brug for behandlingstilbud ligger i andet regi derfor til stadighed har udfordringer. De unge har ikke selv råd til at betale psykologbistand - CEBs indsats kolliderer i forhold til manglende udredning Indsatser - Er nogenlunde dækket ind på PRJ måske kunne unge gøres klar til uddannelse - Tilbud hvor borger kan få hjælp til sociale udfordringer mv., som hindrer tilknytning til uddannelse eller job - Unge, der dropper ud af uddannelse vigtigt, at komme i kontakt med dem på uddannelsen forebyggelse - Forventning og relation er vigtigt må ikke være legalt at være passiv skal altid stilles krav om framøde eller framelding. Side 49 af 72

51 Bilag 5 Fokusgruppemøde om unge i matchgruppe 3 Analysegruppe 4 Medarbejdere fra Sociale ydelser og Integration og Ungdommens Uddannelsesvejledning, d Udfordringer ift. at komme i job Undergrupper i matchgruppe 3 - Misbrug - alkohol, stoffer - dobbelt diagnoser selvmedicinering, - Omsorgssvigtet - Har dårlige kår med sig har ingen baser - Mangler fundamentet bolig og støtte - Mangler støtte og struktur - Har ikke de grundlæggende ting med sig fra hjemmet - Har ikke gennemført folkeskolen - Har intet netværk o Ingen ressourcer i netværk - Kaos i livet - Historikken viser at der har været store udfordringer fra småbørne alder, men er ikke blevet sat i værk - Sammenbragte familier Ressourcer hos de unge i matchgruppe - Er motiverede - Korkpropper, der kommer op igen - Mestering kan sige fra overfor dårlige forældre - Erkender at de har vanskeligheder Uddannelsesbaggrund Typiske uddannelser hos de unge i matchgruppe 3/jobklare unge - Folkeskole - ofte uden afgangsprøve - HF - Herningholms Erhvervsskole afbrudt Generationsudfordring ift. mentalitet De unges arbejdsidentitet (arbejdskultur, forventninger, vigtigheden af at have et arbejde osv.) - Ingen arbejdsidentitet fordi forældre heller ikke har arbejde - Har ikke fået det med sig - Kan se de ikke er fulgt med kammerater fra folkeskolen Zapperkulturen, udholdenhed og ansvarlighed hos de unge - Mange kæmper men hopper i afmagt Realisme og fleksibilitet hos de unge - Er realistiske i forhold til egne muligheder og formåen De lokale virksomheders rolle i forhold til unge ledige Krisens betydning for de unges muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet - Konjunkturerne giver dårlige i forhold til denne gruppe - Jobkonsulent på i givet fald Side 50 af 72

52 Den nuværende indsats Tilbud, som virker godt ift. unge i matchgruppe 3 - CEB Ungeindsats - Minihøjskolen - Brande højskole - Genvej i gamle dage Dækker tilbuddene de behov, de unge har? - Lovgivning mellem aktivlov og BSK kolliderer - Mindre bureaukrati - Behov for servicelovs tilbud 85 - Mangler rummelighed i tilbuddene - Stort spring fra at BOF til SYI overgange - Behov for mere tid til dem håndholdt indsats Indsatser - Præunge-tilbud inden CEB - Håndholdt indsats - Følger de unges motivation - Behov for billige boliger - Nemmere adgang til servicelovstilbud - Nemmere adgang til minihøjskolen og andre tilbud - Kortere ventetider - Ressourcer - Tilbud der er rummelige - Tættere opfølgning - Adgang til psykologbistand Side 51 af 72

53 Bilag 6 Fokusgruppemøde med ungdomsuddannelserne Analysegruppe 5 - Medarbejdere fra Herningsholm Erhvervsskole, Social- og sundhedsskolen, Herning HF og VUC samt Ungdommens Uddannelsesvejledning Udfordringer ift. at går i gang med og fuldføre en ungdomsuddannelse - Unge mangler et mål har ikke noget for øje ægte ambition om fx at blive murer. - Mangler viden om, hvordan virkeligheden ser ud, når de er færdige - De unge der har en klar ambition / klart mål om at opnå en bestemt uddannelse skal nok løses - Nogle kommer også med sociale problemer eller misbrugsproblemer eller - Unge der falder fra pba. fx problemer (af social karakter, misbrug eller lignende), og derfor falder fra, kommer efter 14 dage på kontanthjælp til bage til erhvervsskolen og pludselig blevet uddannelsesparat - Stor udfordring med manglende afklarethed blandt de unge de unge finder undervejs ud af, at det ikke var det, de valgte eller at de ikke havde evnerne. - De mangler indsigt i det fagområde, der har valgt, og et stykke inde i uddannelsen, så finder ud af at det ikke var dem - Der mangler bedre afklaringsmuligheder - Der kommer for mange unge, der ved for lidt om, hvad uddannelsen / faget reelt indeholder (fx tømrer) - Uddannelsessnobberi kan også være en udfordring det er ikke fint nok at tage en erhvervsuddannelse bliver påvirket af ungdomskulturen (det er ikke trendy). Samtidig med opbakningen til en erhvervsuddannelse også mangler hjemmefra - Oplever desuden relativt mange, der kommer med en gymnasial uddannelse, som starter på erhvervsuddannelsen. - Også problemer med afklarethed på SOSU. - Har en mistanke om, at forældrene nogle gange presser på fx på SOSU - Manglende modenhed spiller også ind på den manglende afklarethed. - Oplever mange med psykiske udfordringer stigning i antallet af ansøgere med psykiske diagnoser til SOSU fx ADHD (er meget oppe i tid) - Behovet for SPS(U) specialpædagogisk støtte er steget meget de senere år - På HF er manglende / dårlig faglighed årsag til mange frafald. / manglende kompetencer. På et tidspunkt kan de ikke følge med medfører et kæmpe nederlag for disse unge. Tror der mangler studieteknik fra folkeskolen - HF har også rigtig mange med diagnoser, der også kræver støtte, herunder SPS - Mange med stress, depressioner mv. typisk som en følge af, at den unge ikke kan følge med / magte det (bl.a. ift. skriftlige opgaver) - Nogle steder kan mobning også være en udfordring fx på erhvervsskolerne (er der måske taget hånd om) - Nogle unge falder også fra pga. manglende trivsel. - Gymnasierne er kendt for god trivsel / socialt sammenhold - Manglende praktikpladser kan også være en udfordring - Hos SOSU har der været stort frafald blandt drenge med 2. etnisk baggrund ikke blandt pigerne - Zapperi frit valg på alle hylder. - Eksempel fra tandteknikeruddannelsen, hvor man på første dag lod de unge rode i munden på hinanden herefter var der 5, der valgte at stoppe (det havde de ikke regnet med) Side 52 af 72

54 - Stort frafald mellem grundforløb og hovedforløb o o Her er især manglende lærerpladser eller adgangsbegrænsning på skolepraktikker årsag til frafald erhvervsuddannelserne er meget konjunkturfølsom Nogle unge falder fra, fordi de ikke har råd til at fortsætte fx unge mødre Typiske årsager til frafald - Mange af de tidtigere nævnte årsager - De unge møder nye normer og ny kultur på uddannelserne for nogle unge kan det være et chok. - På erhvervsskolerne er det en udfordring, at de unge kun er 20 uger på et grundforløb giver ikke de bedste rammer for at skabe kultur/sammenhold mv. - Mange med diagnoser har også forventninger til, hvad uddannelsesinstitutionerne kan gøre for mig, med min diagnose (også forældrenes forventning) - De unge vil gerne gøre en forskel, man følger en trend uden selv at være afklaret med, hvad man ville o Mange følger også med veninderne/kammeraterne - Nogle er måske ikke klar over, hvor meget (hvor lidt) de kan. Nogle kan ikke forstå, at deres venner klarer sig meget bedre afsporet selvopfattelse - Mange starter på en uddannelse, som forældrene har bestemt (måske især de gymnasiale uddannelser) - Nogle bruger også en gymnasial uddannelse til at udskyde deres uddannelsesvalg - Mange unge føler efter uddannelsesbesøg (i 8. klasse) har en oplevelse af, at Gymnasiet var et rart sted at være hvad kan vi så lære af det? Hvorfor siger de ikke SOSU el. Teknisk Skole. Gymnasiet har fag og klasser samme miljø/kultur som folkeskolen - aldersmæssigt homogen. Svært for teknisk skole at gøre det appetitligt for folkeskoleeleverne. - Måske en praktisk / spændende indgang til erhvervsuddannelserne for folkeskoleeleverne. De unge i dag har ikke et fagligt afsæt / kendskab i familien til faguddannelser. Det har vi folk til. Manglende fornemmelse af, hvad de forskellige fag er - Brobygning i dag er kun 2 dage Generationsudfordring ift. mentalitet De unges arbejdsidentitet (arbejdskultur, forventninger, vigtigheden af at have et arbejde osv.) - For nogle unge er det en udfordring at være på en arbejdsplads hele dagen komme og gå, når man vil. Nogle bliver sparket ud af praktikken på den baggrund. o Fx man skal også vaske gulv som butiksassistent - Kommer bag på de unge, hvor hård en arbejdsdag kan være. - De unge ved godt, at det er vigtig at have / tage en uddannelse Zapperkulturen, udholdenhed og ansvarlighed hos de unge - Det er nemt at vælge til og fra for de unge eksempler med unge, der tager mange grundforløb koster ca. 900 mio. i SU om året (Nils omtaler rapport, der kigger på erhvervsskole zapning) - Nogle unge giver op, hvis tingene bliver lidt besværlige. - Nogle af de, der zapper rundt giver ikke for let op, men har simpelthen for mange ting med i bagagen, og kæmper hårdt for at holde ved - HF får mange fra de andre gymnasiale uddannelser, som så også dropper ud fra HF pba. af manglende faglighed. - Stort pres på unge med fornuftige karakterer for at tage en gymnasial uddannelse. Side 53 af 72

55 De lokale virksomheders rolle i forhold til unge ledige Krisens betydning for de unges muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet - Krisen har i høj grad betydning - Især EUX-elever har svært ved at få praktikaftaler, da de løber længere end ordinær praktik Match mellem uddannelserne og de behov virksomhederne har for arbejdskraft - Virksomhederne bliver mere og mere specialiseret, og kan nogle gange mene, at det er fjollet at man skal lære hele faget. Den nuværende indsats Hjælp til at de unge kommer i gang med en uddannelse - Store forventninger til EUX for at skabe prestige og respekt omkring erhvervsuddannelserne og samtidig gøre det attraktivt for dygtige unge. Forebyggelse af frafald/fastholde de unge i uddannelse - Hvilke tilbud, oplever I, virker godt ift. at fastholde de unge i uddannelse? - Frafald er meget individuelt bestemt og tages op individuelt. - På HF er der tiltag for at hjælpe de unge med de mange skriftlige opgaver lektiecaféer mv. - Støtteordninger (SPS) - SOSU har ansat coach og øget timetallet for studievejleder + oprettet filial i Holstebro for de, der har udfordring ift. geografien. - Herningsholm pskykologtilbud, fuldtidsvejleder, elevcoaches, arbejder på at etablere en lektiecafé. Trivselsprojekt på alle uddannelser coach på lærerteams, så lærerne bliver bevidste om at få trivselselementer ind i undervisningen. Arbejder desuden med læringsstile og udvikling af lærernes evne til at differentiere undervisningen. - Uddannelsesnetværket betyder også at der er mulighed for at den unge løftes et andet sted hen ifm. frafald. Indsatser - SOSU overvejer mentor - Idé at udbrede erfaringer fra folkeskolen ift. inklusion (herunder LP og PALS) til erhvervsskolerne - På Erhvervsskolen har man forsøgt at oprette facebook-grupper for hold inden de starter, hvilket har virket godt, da de unge så har følt at de kender nogen, når de starter. - Kunne være rart at undersøge, hvordan eleverne i 8. klasse oplever de skoler, de besøger Side 54 af 72

56 Bilag 7 Interviews med unge Interview med unge i matchgruppe 1 Hverdagen Hvad bruger du din tid til, når du er ledig? - Refleksion - Finde ud af, hvad kan jeg gøre for at finde et job - Jobsøgning via forskellige medier - Jeg forsøger at udfylde dagen med strukturer faste spisetider, faste træningstider osv. Hvad gør du for at få en meningsfuld hverdag? Interesser, relationer? - Nogle dage, andre ikke - Nogle dage smuldrer dagen - Dejligt, når der er aktivitet - Hvis man skal noget bliver dagen mere meningsfuld - Laver aftaler med venner og familie - Træning Er der noget, du godt kunne tænke dig at gøre, men som du er forhindret i at gøre som ledig? - Der er ikke noget jeg ikke må, som jeg kan eller vil - Rejse var ikke noget problem (sprogrejse) Synes du, det er dit eget ansvar at finde et job eller forventer du, at der er nogen, der skal hjælpe på vej? - At finde et job er et samarbejde mellem mig, systemet og min a-kasse o Det er 100% mit eget ansvar o Men trækker på de netværk og viden, som systemet har Er det klart hvilke muligheder der er? - Nej, det kan være svært at finde ud af, hvilke muligheder jeg har - Jeg ved ikke altid, hvad jeg skal gøre for at finde et job - Det kunne være dejligt med et kursus i, hvad man kan gøre for at finde et job også med idéer og gode råd til alternative jobsøgningsmetoder - Jeg mangler en personlig sparringspartner - Jobsøgningskursus sparring ift. jobsøgning - Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre jeg forstår bare ikke, hvorfor det ikke virker o Er det mig der er noget galt med? o Får positiv respons fra min jobkonsulent - Jeg synes, at jeg gør det rigtige, men jeg finder bare ikke et job Hvad er det værste ved ikke at have et job? - De fleste tror, at jeg ikke laver noget - Alle tror, at man har tid til alt - Usikkerhed ved at være ledig - Jeg føler mig mere sårbare pga. manglende job - Det påvirker mig negativt at være uden job - Energien falmer, når man har været ledig længe fordi forventningerne forsvinder - Jeg isolerede mig socialt og personligt jeg har altid været social og optimistisk, men ledigheden har ændret mig Side 55 af 72

57 - Jeg mangler en jobidentitet når man er ovre ungdomsfasen, er det ens job, der er med til at definere ens personlighed - Identitet i kraft af job - Det er ydmygende at gå på Jobcentret o Jeg har altid haft et job og det er pinligt ikke at have et o Jeg reklamerer ikke med at være uden job Relationer Hjælper dine relationer dig i situationen som ledig? Hvordan og med hvad? - Højner ens selvværd - Familien bekræfter mig i, at jeg er god nok - Støtte - Har en god A-kasse og er med i REM det har udvidet mit netværk - Jeg får støtte fra REM - REM støtter den enkelte individuelt efter behov tæt opfølgning på tlf. og SMS - På Jobcentret bliver jeg behandlet som en sag /et nummer i rækken og føler ikke at jeg bliver taget seriøst - I REM bliver det en relation med kontaktperson og jeg bliver behandlet mere personligt - Når man kommer ind og er lidt sårbar, er det ikke optimalt, at skulle fortælle sin historie gang på gang fordi man skifter sagsbehandler så ofte og historikken ikke bliver gemt så er der ikke meget tid til at snakke fremtid - Det er vigtigt at have en person, man kan komme i kontakt med (ligesom i REM) - Det skaber en identitet at være en del af REM - Jeg vil gerne møde andre i samme situation Drømmen Har dét, at du ikke har noget fast job, påvirket dine drømme? - Da jeg var færdig med uddannelse havde jeg en stor drøm, men nu er jeg begyndt at se på alternativer - Det er blevet længere til min drøm - Jeg kan ikke nå mit drømmejob lige nu, men nok en gang - Jeg har sat mit ambitionsniveau ned - Drømmen er ikke værk, men jeg er kommet ned på et mere realistisk plan - Du kan hvad du vil, hvis du vil det det er bare ikke realistisk lige nu - Jeg drømmer om en karriere, men lige nu ønsker jeg bare et job som f.eks. kassedame - man må tage, hvad der er Mødet med systemet Er der noget, der har undret dig i mødet med det offentlige system? - Da jeg kom på Jobcentret første gang der gik rigtig lang tid inden, at jeg hørte fra nogen og fik ad vide, hvad der skulle ske - Systemet er for langsomt jeg havde meget svært ved at komme i kontakt med min sagsbehandler på Jobcentret - En meget forvirrende periode - Jeg følte mig bare som et nummer i rækken og der var mange numre - Man er meget fokuseret på det og fylder meget fordi det er nyt - Når folk skal starte i noget nyt burde man have mere information hurtigere - Jeg manglede information om jobsøgning fra starten Side 56 af 72

58 - Jeg vidste ikke en gang om jeg ville få penge bare, jeg have vist at jeg fik besked i min e-boks - Jeg kan godt se, at det er svært at få plads til alle - Der er ikke nogen, der tager en seriøs - Det at være ledig fylder hele min verden - Der er alt for lang vendtetid - Jeg følte mig overladt for meget til mig selv - Det er meget svært at få fat i min sagsbehandler på Jobcentret skaber flaskehalse Spørgsmål fra workshopdeltagerne Er der nogen der gør jer opmærksomme på, hvad der kan realistisk lade sig gøre - På Handelsskolen og i grundskolen løfter de forventningerne til arbejdsmarkedet urealistisk højt Skal systemet lidt før sige strammere styring - Ja, i starten lige med det samme - Man har rigtig meget energi til at starte med efterhånden kommer man ned i et andet tempo - Man bliver meget skuffet og det påvirker en rigtig meget ift. energiniveauet og motivationen Hvad skal systemets rolle være i at skabe netværk? - Systemet kunne godt hjælpe med at skabe netværk, som er relevante for den enkelte, hvor man kan snakke om det at være arbejdsløb o Evt. via Facebook o Info via JC - Møde andre ligesindede samme alder - Systemet skal ikke agere som netværk, men kan skabe kontakten mellem de unge Hvilken aktivering har I deltaget i? - Jobsøgningskursus og praktik i børnehave 4 uge + løntilskud 3 mdr. o Vil du gerne på pædagog? Nej - CV- og ansøgningskursus og JobVision ingen praktik 1. Interview med unge i matchgruppe 2 Udfordringer ift. job Tidligere job - Arbejdet på Rema 1000 i 2 år Udfordringer/barrierer har du ift. at komme i arbejde - Produktionsskolen - Har ikke været i arbejde pga. fysiske barrierer. Har ikke kunnet passe skole eller arbejde. Har bestået 9 kl. - Depression - Ved ikke hvad jeg vil - Har talt med UU kan ikke overskue hvad jeg skal - Kan ikke klare mere end 6 timer ugentligt Uddannelsesbaggrund - Bestået 9 kl. begge 2 - Været i gang som pædagogmedhjælper i 2 dage EGU lige inden depression kunne ikke lide at være i børnehaven - Kan ikke få en hverdag til at fungere med rygsmerter Side 57 af 72

59 - Startede som tekniske designer, men ophørte grundet smerter Støtte til at komme i gang med en uddannelse - Skal have det bedre først. Vil gerne have en uddannelse med dyr - ER ikke muligt grundet smerter Blev der gjort noget for at fastholde dig i udd.? - Fik en samtale med vejleder fra Produktionsskolen, men sagde fra - Fik en samtale med vejleder og social mentor herfra forsøgte at fastholde ham men sagde fra Efter afbrudt uddannelse - Kom begge på Projektenheden efter ophør Generationsudfordring ift. mentalitet Arbejdsidentitet (arbejdskultur, forventninger, vigtigheden af at have et arbejde osv.) - Man skal kunne lide sit arbejde - Vigtigt at have et arbejde, have en normal hverdag- tjene egne penge - Svært t vide, hvad jeg vil jeg er svag bolig svært at finde noget jeg kan - Receptionist, tøjbutik eller teknisk designer - Går ind på ug.dk men har svært ved at læse det - Nem at finde uddannelse står for lidt om hvor uddannelsen finder sted Nuværende indsats/tilbud til de unge ledige Deltagelse i tilbud - Har kun deltaget i Transit - Har været i mange forløb med mindfullness osv. Har ikke været noget der virker godt, har kun fået det værre med ryggen føler sig presset af kommunen vil gerne have fleksjob, men har fået at vide at det kan han ikke få - Vil gerne noget med dyr UU siger hun skal noget helt andet. Blev sur over det. Fik ingen hjælp i forhold til det med job Modtagelse på Jobcenteret/på Projektenheden - Godt modtaget på JC matchet 2. sød og forstående medarbejder - Denne gang var det positivt. De fleste ikke særligt forstående Forståelse for din situation - Svært for personale at sætte sig ind i hvordan det er - Lidt mangel af forståelse for vanskelighederne i PRJ - Får ikke ret meget støtte og vejledning Dækker tilbuddene de behov, du har? - Tilbuddene dækker ikke behovene Idéer til forandringer af vores indsats - Anerkende det jeg kan holde til kan variere hvad jeg kan men hovedsageligt kun 6 timer ugentligt - Hjælp og støtte fra en person - motivere til at prøve noget nyt - Forstående sagsbehandler - Om 10 år - en uddannelse hvor jeg kan arbejde med dyr - Om 2 5 år arbejder indenfor et servicefag 2. Interview med ung i matchgruppe 2 Udfordringer ift. Job Side 58 af 72

60 Tidligere job - Arbejdet på slagteri Udfordringer/barrierer i forhold til at komme i arbejde? - Psykiske tilstand og skulderskade - Kan ikke sidde og modtage undervisning vil gerne ud at lave noget praktisk. Skal være i mesterlære Uddannelsesbaggrund - Afsluttet 10 kl. og social og sundhedsskole gik ikke til eksamen - Kortvarigt på tekniskskole i Holstebro Barrierer i forhold til at gå i gang med uddannelse - Kan have svært ved at tilpasse mig i uddannelsessystemet - Kan være vigtigt for nogle men jeg vil hellere arbejde uddannelse er ikke garanti for arbejde Uddannelsesafbrud/droppet ud af uddannelse? o Hvorfor har du afbrudt uddannelsen(erne)? - For meget fravær på tekniskskole grundet fritidsjob o Blev der gjort noget for at fastholde dig i udd.? - Samtaler på teknisk skole Generationsudfordring ift. mentalitet Arbejdsidentitet: - Vigtigt med arbejde - Skal bruge min krop og hoved - Kan ikke gå hjemme Zapperkultur: o Hvordan har du det med at vælge et job eller en uddannelse? Er det nemt? - Svært at vælge retning ved ikke indenfor hvilket område - Kan være en hjælp at prøve praktik i forskellige brancher Er der informationer nok? (Er der for mange informationer?) - Ja, Kan finde uddannelse når man finder retning Nuværende indsats/tilbud til de unge ledige Hvad oplever du, at der bringer dig videre? - EVT stort kørekort hvis job er i udsigt Deltagelse i tilbud - Genoptræning af skulder - Dit liv dit ansvar Side 59 af 72

61 Modtagelse på Jobcentret/Projektenheden - Forskelligt hvordan modtagelsen er på JC - Positivt med Projektenhedens intro Forståelse for din situation - Der er god forståelse for min situation - gør hvad de kan - Får den nødvendige vejledning og støtte Dækker tilbuddene de behov, du har? - Tilbuddet med træning dækker nuværende behov Hvor er du om 2 år? - I arbejde og vigtigt at få en stabil hverdag - Har gerne villet i militæret. Evt forsøge praktik i hjemmeværnet for at finde ud af om det er muligt med hensyn til de fysiske krav Hvilke idéer til tilbud, der kan hjælpe dig i arbejde eller uddannelse Virksomhedspraktik mhp ufaglært arbejde eller evt mesterlærer i en virksomhed Bryder mig ikke om at være på offentlig ydelse, er meget bunden i forhold til, hvad man må Bilag 8 Idekatalog fra workshop Idekatalog ungeanalyse workshop om udvikling af indsatser Første møde. Første møde: informativ - forventningsafstemning anerkendende 1. prioriterede ressourcer til det første møde 2. kompetenceudvikling af de medarbejdere, der afholder første møde med den unge 3. afholde dette ved fællesmøder. Kort efter tilmeldingen som ledige 4. opkvalificere medarbejdere. Sikre at der er sat en dato for næste møde 5. hele tiden sikre at der er den samme medarbejder, der har kontakten til den enkelte 6. kontinuerligt videreuddanne medarbejdere til at optimere samtalerne (gøre dem kvalitativt bedre kognitiv uddannelse - coach uddannelse 7. lytte den den unges opfattelse af den gode samtale = positiv.. som eksempler der kan formidles Første møde: køreplan 1. Hvis der kunne præsenteres en køreplan ud fra forventningerne 2. og samtidig oplyse om mentorordninger og hjælpeforanstaltninger eks. vis ordblindepakke m.m. 3. give ekstra opmærksomhed hvordan har den unge det lige nu? For som en anden sagde det der tabes i starten er svært at vinde tilbage senere 4. følge op med kursus om at forbedre egne forhold til det kommende arbejdsmarked Side 60 af 72

62 5. og i det første møde også orientere om økonomi idet det oftest er en barriere, når den unge ikke er orienteret om den økonomiske situation 6. understøtte med relevant skriftlig materiale f.eks. små korte brochuerer og evt. en samling links, danne en facebook gruppe el. lign. 7. fortælle om mulighederne i ledighedssituationen som noget positivt, så som virksomhedspraktikker og lønstilskudsmuligheder 8. opkvalificere medarbejdere vigtigt med en konkret handleplan Bedre modtagelse og information fysiske rammer Generelle infomøder man, ons, fre. Forventningsafstemning proces 2. Kommunikation Større overskuelighed se tidslinje 1. udarbejde pjece, som udleveres ved første møde med tidslinje fra første ledigedag på hvad vi ser der skal ske fremover, ift. Alle lediges forventninger i forløb 2. pjecer forsvinder ofte tænker at det skal være elektronisk app/qr koder mv 3. beskrive tidslinjen ved samtale ud fra den enkeltes behov 4. lave virksomhedsdage hvor virksomheder kan præsentere forventninger, krav, behovet for typer af medarbejdere 5. være optaget af at det er en relation/samarbejde man bygger op med den unge og ikke envejs kommunikation fra virksomheden 6. opsøge mulighederne selv ved at tilbyde sin arbejdskraft og ende med at få lavet en praktikaftale 7. forklare lovgivning på en mindre kompleks måde eller kan man! 8. i stand til at forklare ret og pligt begrebet fra et positivt synspunkt Fokus på kommunikation mellem system og unge 1. tænker lidt moderne benytte sig af sociale medier, fb, app med info eller QR koder, chatforum, hotline, sms. Det er nemmere at skabe tillid, hvis man kommer på niveau 2. at det altid er den samme person der kommunikeres med 3. uddanne sig bedre som medarbejder eks.vis kognitiv uddannelse, coachuddannelse 4. give frontmedarbejder ansvar for at ændre det, der viser sig behov for at ændre i mødet med den unge 5. den ugentlige opfølgning vil holde kommunikation vitalt og friskt samt bevare den unges energi 6. åbningstid er ikke mellem kl. 8 og 16!! jævnfør 1 7. etablere en form for ombudsmand i relation til kommunikation mellem systemet og den unge 8. lytte til de unges behov om hvordan de vil kommunikere med os App med relevante oplysninger 1. har en gruppe af de unge med som med udvikler 2. og bliver tydelige på hvad vi vil opnå. Hvilket problem skal APPen løse 3. hvis man tænker ideen bredere og i samråd med unge udforsker hvilken kommunikationsform, de foretrækker og hvilke informationer de efterspørger 4. sørge for at der til alle tider er en tovholder, sådan man også spørger i år 2 5. tovholder er helt nødvendig, da ikke alle er fortrolig med brug af APP 6. APPen skal hele tiden være opdateret og afspejle de unges behov 7. styringsmæssigt skal vi opsamle data om APPens anvendelse mhp. fortsat udvikling Side 61 af 72

63 Virtuel kommunikation andre kanaler hotline altid tilgængelig, SMS Bedre kommunikation helst 1:1 3. Brugerinddragelse Førsøgskursus for de unges behov 1. fik vide rammer til at afprøve undervejs uden at målet var klart fra starten 2. følge op med en konkret praktisk afvikling af dette 3. og huske opsamling evaluering af. 4. samtidig mulighed for at afprøve metoder til at screene for jobparathed 5. og mulighed for at screene om der skulle være andre problematikker, der hindrer at jobbet ikke er faldet i hånden på den ledige 6. skabe netværk iblandt de unge på sådanne kurser, give dem oplevelsen af at de ikke står alene og kan støtte hinanden 7. rejse forskellige spørgsmål til netværket f.eks. hvem er direktøren i dit liv? Og så tilbyde vejledning her ud fra 8. så også samtidig tilbød kurser, hvor man lærte at slå automat piloten fra. Være nærværende og lytte til direktøren Forsøgskursus 1. lave to eller flere parallelle kurser og på den måde kan sikre mere læring om unges behov 2. nan kan samtidig sende spørgeskema ud til en anden gruppe, som ikke har fået input på et kursus 3. der skal tænkes i opkvalificering som kan bedre den enkeltes muligheder for job/uddannelse. Hjælp til at identificere muligheder 4. via samtale/aftale kan der så laves en forventningsafstemning og tidslinje 5. der kan også tænkes på mental fitness eksvis mindfullness, kognitive samtaler 6. fokus på den unges egne ressourcer frem for de ressourcer som systemet ynder at fremhæve, at de unge ikke har (eksvis matchgruppeinddeling) 7. allerede introducere disse ting så tidligt som folkeskole vil man på forhånd klæde de unge på til dette 8. lære kommunikere lytte til de unge kan give positive resultater husk fortsat gensidig krav Skabe gode relevante oplevelser via evaluering med ungeinddragelse sikre tydelighed og tillid 1. generelt turde evaluere hver eneste møde med borger 2. have mod til at være ærlig selvom det kan gøre ondt på den unge 3. lave dialog i grupper som man gør på virksomheder 4. være parat til at reagere øjeblikkeligt på de input evalueringerne måtte give også selvom det betyder at jeg må give slip på det jeg selv tror på! Kill your darlings 5. og reaktionen på evalueringen skal være rigtig og ikke bare hurtig. Og måske skal evalueringer være uden navn, så man får et ærligere svar 6. evalueringen skal bruges til at skabe en endnu bedre oplevelse for den unge ved næste kontakt. Må ikke bruges negativt 7. bruge evalueringerne til at tilpasse kompetenceudvikling og efteruddannelse. Kræver omstillingsparate medarbejdere Mere kontakt fra jobcentret og information om veje i samfundet/verden Side 62 af 72

64 1. hvis vi tænker på jc som et udd /info. sted - Mere end et sagsbeh sted 2. hvis man spurgte unge brugere HVAD de efterspørger på de forskellige stadier i ledighedsforløbet, og så rent faktisk leverer det 3. samle den efterfølgende sagsbehandling i et ungdomshus 4. starte forløbet i et ungdomshus. Jobcentret kan komme ind på et senere tidspunkt 5. og ungdomshuset skal summe af personlighed i stedet for bureaukrati 6. ungdomshuset lokaliseres på uddannelsesinstitution 7. have kontakt med de unge på andre måder end den personlige kontakt 4. Borgerinvolvering / krav. Stille større og tydeligere krav 1. sørge for at stille krav som passer til den enkelte. Forventningsafstemninger sådan den enkelte ved hvad man vil blive møde af/med. Tidligt krav 2. krav skal stilles på anerkendende måde 3. have fokus på, at den unge får ejerskab til indsatsen 4. via tillidsbaseret vedholdenhed fastholde retning for den unges egenindsats 5. om nødvendig at sætte tidsfrister for den unges egen indsats 6. kunne svare på hvorfor når der stilles krav. hvorfor som vi mener og ikke have systemsprog/krav 7. skabe MENING i de krav, der stilles hvis kravene ikke giver mening skal de droppes!! Opstille ledestjerner/vision sammen med den unge, som derefter forfølges også gennem krav Motivation og relationer er vigtige 1. Ift. økonomi 2. Relationer skal være på et realistisk niveau/ relevant niveau ift. borgerens baggrund 3. Stille realistiske krav og give ansvar i tillid til de unge 4. Straksaktivering virksomhedspraktik, kombineret med gruppesamtaler De unge skal være deltagende 1. Brug af vejledere med kompetente baggrunde 2. Stille krav til mentorer kompetencer 3. Udgangspunktet hjælp til selvhjælp 4. Undervisning ved behov 5. Tydeliggøre de små succeser 6. Inddrage ressourcepersoner fra erhvervslivet i undervisningen for at give indblik i den virkelige verden (ledere og medarbejdere) 7. Gradvist placere hele ansvar for et vellykket forløb hos den unge Ansvar og pligt tydelige forventninger fra de voksne/systemrepræsentanter til de unge 1. fik afklaret ens legitime ret hjemmel til at opstille forventninger til den unge Qua autoritet som offentlig ansat 2. samtidig at de unge forstår vigtigheden af at de selv tager ansvar 3. gøre rigtig meget ud af at AFSTEMME forventninger i skolen i hjemmet i samfundet generelt og i systemet. Gensidigheden er vigtig, så det opleves som positive forventninger jeg/vi har brug for dig fordi..vi har sansvar for hinanden og stiller krav til hinanden 4. ja og tydelige forventninger meget tidligt folkeskole, UU osv. En rød tråd i forventningerne de forskellige instanser imellem 5. helt generelt arbejde med ansvar og pligt til at forsørge sig og sine. Altså udtømme alle muligheder inkl. gratis udd. med forsørgelse inden man søger off. understøttelse kultur/værdi arbejde Side 63 af 72

65 6. netværksmøder mellem borger og de forskellige rådgivere i sagen 7. tydeliggøre magtforholdet, rammer og handlemuligheder, oplever borgeren også at de er ramt af god sagsbehandling. De skal undervises og orienteres så de selv kan komme på banen 8. Sikre at den unge igennem hele forløbet er inddrages og forstår meningen med de krav og forventninger der stilles. 5. Jobskabelse til unge. Juniorjob (a la seniorjob) Nyttejobs omkonteres til lønnede jobs. 6. Valg af job / uddannelse. Generationen med alle muligheder men hvor skal de spejle sig? 1. Voksne (+45) som er på arbejdsmarkedet tager sig af de unge/ guider og funger som mentorer og rollemodel/ viser vejen til job og uddannelse 2. De unge skal allerede i folkeskolen guides i realistiske retninger ift. individuelle færdigheder 3. Indføre Beskæftigelse og arbejdsmarkedet som et fag på alle ungdomsuddannelser 4. Indlægge flere praktikker i ungdomsuddannelserne. Bruge folk fra erhvervslivet som undervisere og oplægsholdere 5. Vægt på at de unge lærer det at klare sig i voksenlivet almene færdigheder 6. Gøre det realistiske voksenliv mere synligt i samfundet og i medierne Sikre dybere afklaring af de unges kompetencer finde den rigtige uddannelse 1. Samle flere udd. Vejledere i et hus 2. Tidlig afklaring af kompetencer 3. Sammenholde den unges kompetencer med behovene i den virkelige verden uden at dræbe drømmene 4. Turde realitetskoordinere, så de unge får det realistisk syn på egne kompetencer og muligheder 5. Fælles vejledningstilbud til unge fra UU, Jobkonsulent og rådgivere 6. Etablere kontakt til de unges forældre 7. Sikre at den unge har samme kontaktperosn/rådigver på tværs af alle tiltag 8. Følge ham/hende til målet + efterfølgende opfølgning hver 3. måned i 2 år Vis hvad den virkelige verden er 1. Udvikle et forløb for unge på tværs af skole, kommune, jobcenter, ungdomsuddannelse og eventuelt andre parter 2. I forbindelse med et sådant forløb tilknyttes borgeren en permanent kontaktpersons om følger forløbet på tværs 3. Tilknytte rollemodel, som den unge kan spejle sig i 4. Praktik skal styrke virkelighedsbilledet 5. Brug af rollemodeller fra virksomheder 6. Vise at uddannelse kan føre til meget ndet end det som man oprindeligt regnede med 7. Undervisning fra sundhedsplejersker, kontaktperson, ungerådgiver osv. Omkring redskaber til at tackle de problemstillinger man kan støde på Forventningsafstemning af den unge lediges egne drømme og arbejdsmarkedets behov. Sammenhængende indsats helt fra Folkeskolen 1. Arbejde målrettet imod at skab et realistisk billede af arbejdsmarkedet mht. krav og forventninger 2. Give vedkommende en mentor, således at gryden holdes i kog Side 64 af 72

66 3. Inddrage virksomheder i forventningsafstemningen allerede i skolen 4. Inddrage forældre 5. I læring om det virkelige liv 6. Spotte unge med særlige behov tidligere og medinddrage forældrene 7. Banker/ økonomer skal oplyse om, hvordan budgetter laves 8. Inddrage unge, som er kommet gennem uddannelse og som er i job -. I forhold til læring om det virkelige liv målrettet unge og forældre Kulturændring: succes er ikke 60 timers arbejde og tjene kassen der er også andre gode job 1. virksomheder inddrages i processen om at profilere sine jobs. Annoncer, indslag på TV om det gode almindelige arbejde. Målet er synlighed kunne spejle sig som ung, få forskellig uddannelser i spil 2. de unge i folkeskolen kan snuse mere til hvordan et job er i den virkelige verden via praktikker og oplæg/besøg/foredrag 3. folkeskolen kan invitere meget forskellige voksne med forskellige jobs og karriereforløb ind i undervisningen og lade dem fortælle om deres vej i livet/arbejdslivet 4. både i folkeskolen, hos forældre/pressen, kort sagt alle vegne forsøge at fremhæve de håndværksmæssige jobtyper og hvilke fordele der er ved ikke at arbejde 60 timer i ugen 5. bruge unge ledige som undersøgere i prcoessen, de kan fx lave kampagner om forskellige jobs, uddannelser mv og på den måde bruge deres uddannelser og deres viden 6. lade unge på ungdomsuddannelser komme i praktikforløb - gymnasieelever ved primært noget om at læse videre men meget lidt om hvad de enkelte jobs går ud på 7. tydeliggøre de mange karrieremuligheder indenfor fx industrien lokalt, frem for ensporet at søge mod gymnasiet for at opnå det gode job Direktør i eget liv hvordan kan nye tilgange være 1. allerede i folkeskolen lærer de unge at de selv skal tage ansvar og beslutninger. Ruste dem ved at vise dem den virkelige verden fx ved flere korte praktikker i folkeskolen Få budget, økonomi, samfund, arbejde, uddannelse på skemaet. Oplæg/foredrag fra lidt ældre unge omkring hvad der venter de næste par år 2. hvis de voksne vil være reelle autoritative autoriteter overfor børn og unge i kraft af massiv kulturog kompetenceudvikling 3. gøre de unge i stand til at træffe kvalificerede valg via netværk af voksne. Afklarende praktik og undervisning i livet 4. bruge forskellige voksne som rollemodeller, voksne, der fortæller deres livshistorier om hvordan de blev direktør i eget liv, hvad de egentligt synes det er. Det kan bruges i skoler, udd. og jobcentre 5. evt. indskrænke mulighedsfeltet. De unge har for mange muligheder/valg og er bange for at vælge forkert gøre dem bekendt med at det er ok at vælge forkert er en del af en dannelsesproces 6. ja og minde om at ikke at vælge også er et valg 1 rettidigheds samtale hver 3. mdr er ikke tilstrækkeligt i beskæftigelsesindsatsen til at gøre den ung til direktør i eget liv og der ikke selv automatisk/erfaringsmæssigt tager den rolle. Tilgængelighed hyppig opfølgning på udviklingen UDEN at overtage ansvaret 7. ved at give dem et større indsats i den virkelige verden via praktikker og via rollemodeller 8. give dem troen på at de kan træffe valg. Styrke deres robusthed og handlekraft, selvtillid og selvværd hjælpe dem med at sætte MÅL Lære hvordan man får en sejr de små steps ikke realiseringen af drømme med det samme 1. allerede i folkeskolen undervises i dette, f.eks at undervisningen i flere fag arbejder med at alt en proces at børn lærer dette både ift verden generelt men også i forhold til sig selv 2. i høj grad at se sig selv som en lille brik i et større system delmål, tidsramme en måltrappe måske Side 65 af 72

67 3. arbejde konkret med tydelig forventningsafstemning og feedback (gensidigt) både i UU, ungdomsudd. og beskæftigelsesindsatsen 4. sætte mål og have delmål. Sætte nye mål, når man får en sejr 5. man behøver ikke at være bange for konkurrence i skole/idræt. De skal øve sig i at tackle når de ikke vinder.. og fokusere på, hvordan man når et mål og en sejr. Hos os kan vi arbejde med at sætte realistiske mål og delmål og sammen med den unge lave handlinger 6. succes kan både have at gøre medbegivengheder, men også store sammenhænge i ens liv. Der kunne også tænkes over elementer som selvværd og selvrespekt 7. prøve at flyttte fokus lidt fra at alt skal lykkes med det samme gør det ikke er det ikke nødvendigvis en fiasko. Man kan lære af fejl/nederlag de kan være en proces på vejen videre 8. have fokus på forskellighed og acceptere dette Mesterlære tilbage. Undervisning i livet værktøjer til at tackle situationer Skolerne skal lære børnerne mere udholdenhed 1. Tror med det samme, at de kan få, hvad de ønsker 2. Fx via rollemodeller det tog mig 20 år at få mit drømmejob. Øve sig i jobsamtaler Bedre og individuel ansøgning / jobsamtale / workshop 7. Netværk Skabe netværk en der tænker på én og støtter én 1. Sikre at netværket/ rollemodellen har back-up fra det professionelle system 2. Netværket skal være lettilgængeligt for de unge brug af sms, facebook, chat mv. 3. Èn person, som følger hele vejen 4. Sikre at rollemodellen fungerer som formidler af netværk til andre ung i samme situation 5. Afsætte ressoucer til at forpligte de unge til netværksdeltagelse 6. Brug af netværkskort, som sammenfatter og illustrer eksisterende netværk for den unge 7. Bruge erhvervsrådet og City-foreningen Kontaktfamilier som rollemodeller år 1. udover den individuelle relation, tilføjede kvartalsvise netværksmøder med besøg på/fra udd./arb.markedet eller anden inspiration 2. den frivillige kontakt med en ung vil flytte mere end vi kan. Der vil være brug for at klæde familierne på og godt hvis vi kan stille op med sparring til dem, hvis der er brug for det 3. obs på at kontakten har et klart og veldefineret mål og rum 4. gøre de unge ansvarlige for at yde en nyttig samfundsindsats f.eks faste besøg på plejehjem hos udvalgte ældre, passe dyr, dyrke kolonihave 5. god voksenkontakt, god indflydelse, påvirke/afklare mth valg af uddannelse 6. give de unge ledige mulighed for eller stille krav om at de udfører frivilligt arbejde for det er med til at vise verden Behov for netværksdannelse. Grupper mødes med andre undervisning/snak fx 4 dages virksomhedspraktik og 1 dag med gruppen. 8. Mentor Guide til hvordan jeg skal håndtere kontakten til systemet. Ide: Alle 45 + i denne by der er ressourcestærke kan tage en ung i hånden og guide vedkommende videre Side 66 af 72

68 1. kun bruge guider der har en bred erhvervsmæssig baggrund og som har et bredt netværk, der potentielt kan hjælpe den unge videre ophængning af mulige guider, der kan vælges af den unge ledige forventningsafstemning af hvad dette kan og hvad det ikke kan afklaring af i hvilken grad det er frivilligt og hvordan der rekrutteres til dette korps 2. som også har bred kontakt med idrætsforeninger, idet der skabes meget netværk i omklædningsrummet 3. guiderne bør også have omfattende social forståelse, hvis de skal hjælpe unge videre 4. efteruddanne mentorerne, så de får flere redskaber at kunne bruge i mødet med de unge 5. systemet stiller lokaler til rådighed et sted/cafeagtigt, hvor de unge kan mødes 6. mentorerne bør ikke være mentor for mere en ung af gangen 7. lade den unge selv vælge sin guide ud fra guide CVer, så det ikke er noget der tildeles Skabe mentorkoprs på tværs startende ved UU til a-kassser fastansatte og frivillige 1. Inddrage borgere i arbejdet fuldtidsansatte, deltidsansatte og frivillige 2. Større fokus på samarbejde på tværs et forum hvor man kan bruge hinanden og udveksle ideer og erfaringer 3. Udgangs punkt i den enkelte unge hvilken mentor vil passe alder, køn m.m. 4. Skabe en mentor-dating-side, hvor mentorer og de unge kan finde hinanden 5. Skabe forum for borgere som ønske at være mentor med henblik på at mødes, forventningsafstemme og udveksleerfaringer 6. Bruge arbejdsmarkedets parter til at sikre det virkelighedsnære 7. Synliggøre: Hvad kan du gøre for at hjælpe unge til at begå sig i samfundet UU kan spotte de unge, som har problemer med at turde/ville være direktør i eget liv via håndholdt mentorordning 1. hvis man spotter de unge/børn så tidligt som muligt i folkeskolen, før de bliver isoleret og mister selvværd, tro og identitet 2. sikre fortsættelse i overgangen mellem ledighed og udd. og job. Mentor skal være let tilgængelig og fastholde den unges ansvar for valg og fravalg via tæt opfølgning og relationsopbygning 3. hjælpe de unge med at afprøve kræfter via praktik/løntilskud 4. måske lade den folkeskolelærer, som den unge har tillid til fortsætte kontakten efter fokeskole nu som mentor. Det sikrer sammenhæng, relationer og tillid 5. skabe succeser for den unge. Vi skal være med til at definere mål af en sådan størrelse, at det skaber selvtillid og udbygger den unges værktøjskasse 6. UU kunne lave netværksgrupper for unge velfungerende og unge med problemer mhp en gruppe/ordning hvor unge hjælper unge får et netværk der er velfungerende 7. kan give de unge kursus i livet afklare dem til at træffe valg 8. have voksne som hjælper de unge med at gennemtænke konsekvenser af valg, så man får indblik i, hvor de unge har hjælpebehov eksvis skolelærer/boligsocial medarbejder 9. Fast kontaktperson. Fast koordinerende beskæftigelsesmedarbejder fra ledighed til job/uddannelse 1. også have et fast beskæftigelsesteam med en mentor og jobkonsulent tilknyttet 2. uhindret adgang til nødvendige tilkøb for at understøtte individuelle behov 3. samtidig stille krav til den unge om at være opsøgende 4. ryste posen med titler systemmedarbejdere og tilbud og tænke mere i ungebegreber, empowerment, hjælp til selvhjælp osv. Side 67 af 72

69 5. sikre at retningen hele tiden er mindre klientgørelse og mere direktør i eget liv og tænke bredere end det etablerede beskæftigelsessystem, inddrage frivillige organisationer, velvillige ressourcestærke borgere osv 6. sørge for at alle aktører også de eksterne indgår i teamet 7. den koordinerende sagsbehandler skal selv have kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger på baggrund af teamets vurdering Brug af forløbskoordinator som én gennemgående person, der sikrer at den unge ikke tabes mellem forvaltninger - BOF, Folkeskole, ungdomsuddannelse, offentlig forsørgelse mv. 1. BOF + BSK fælles finansiering af ressourceperson 2. Snitflader til forvaltninger klarlægges så ressourcerne anvendes optimalt 3. Arbejde målrettet for at bygge bro mellem snitfladerne på tværs af forvaltningerne 4. I talesætte det faktuelle problem, og løse det, der hvor det skal løses 5. Sikre meget tæt opfølgning og planlægning fremadrettet 6. Koordinatorens rolle skal være klart defineret undgå at koordinator bliver borgerens advokat 7. Gå mere væk fra kassetænkning og se på de unge som hele mennesker, som ikke kan puttes i kasser 10. Håndholdt indsats. Tidlig håndholdt indsats 1. indføre et tæt samarbejde mellem forældre, skole, kommunen etc. Tidligt 2. og ikke for mange forskellige personer (kommunen) som deltager i det håndholdte arbejde 3. koble sociale ungdomsmentorer på i uddannelsessystemet 4. Give den nyledige besked om hvem (navn) på den de møder næste gang de kommer i huset 5. sørge for at den unge ikke når at få passive perioder, men oplever at blive holdt i gang 6. synlige succeser i forløbet og stille krav til egen indsats i forhold til formåen 7. tilbyde nogle kognitive samtaler for at give forståelse for sammenhæng mellem følelser, krop og adfærd 8. har afstemt med den unge ledige, at det giver mening og ikke blot er en overspringshandling i forhold til at få et job eller noget at lave bare REM for alle unge fra opstart (særligt team) 1. kunne samle relevante personalegrupper i det særlige team 2. det kunne være UU vejleder 3. inddrage ressourcepersoner i den unges netværk 4. understøtte aktiv linje med mentor 5. inddrage udd.inst. som kan give råd og vejledning 6. at de unge fra start kunne være tilknyttet en arbejdsplads som base 7. tænke i forskellige rammer for REM. Det kan være 1 til 1, telefonsamtaler,sms, organiserede netværk for unge fra start, organisering i og udenfor beskæftigelsessystem/uddannelsessystem undgå klientgørelse 8. blot sørge for at der ikke er for mange personer omkring hvert ungt menneske 9. den unge skal altid have en fast person at henvende sig til skal være nem tilgængelig Screening af, hvilke unge der har brug for håndholdt indsats? Side 68 af 72

70 1. Screening som første fase ved mødet mellem de unge og systemet: Hvem skal håndholdes og hvorfor 2. Forventningsafstemning med den unge 3. Medarbejdere klædes på til bedre at kunne spotte om der er brug for håndholdt indsats ift. den enkelte 4. Stillingtagen til hvilken mentorindsats i tæt samarbejde med den unge individuelt fokus 5. Uddanne mentorer til konfliktmæglere for at sikre gode relationer 6. Skabe et værktøj til screening af de unges behov for håndholdt indsats Tidlig indsats - en håndholdt tilgang og nye tilbud 1. få tildelt mentor/kontaktperson (tæt opfølgning) 2. godt hvis man kunne identificere, hvem der så havde brug for en ekstra indsat, så der selv kan og vil beholder initiativet og vi bruger kræfterne der, hvor behovet er. Borger kan være med til at definere deres behov 3. ressourcepersonerne kunne rekrutteres bredt frivillige organisationer, virksomheder m.fl. Et netværk kunne fx have et fast medlem af en person indenfor en relevant branche 4. ved at sikre sig, at de unge har den nødvendige viden/information (fra start) koncentrere sig om dem, der har andre behov. Det skal være nemmere at få kontakt/information fx hotline ungdomshus APPs, SMS mulighed for kontakt 5. at inddrage familiehøjskolen i Herning i et kortere ophold for unge med behov for at lære at være direktør i eget liv kørekort i livsduelighed er en af spidskompetencerne på familiehøjskolen. Kan noget andet end myndighederne og skolerne 6. give en individuel indsats præcis til den enkelte ledige, sådan at tiden bruges der, hvor behovet er. Derfor hurtigere i job/uddannelse 7. undlade den ellers gode hjælp til selvhjælpsperiode for de unge og tilbyde en tilgængelig kontaktperson fra starten. Ikke et generelt forløb men den individuelle rådgivning 8. bruge det boligsociale arbejde til at lave forebyggende og opsøgende arbejde 9. en tidligere indsats med tilknytning af mentor allerede i folkeskole til marginaliserede unge evt. en ældre ung. Undgå standardydelser skræddersy individuelle løsninger 1. altid møde den samme sagsbehandler i systemet 2. sagsbehandleren kan støtte uanset hvilken problematik altså uanset problem er der en person, som følger en. Det kan være en mentor, kontaktperson eller anden ung ledige (rollemodel) 3. sætte indsatsen ind før de overhovedet når systemet, så de måske ikke når systemet gøre dem kompetente langt tidligere 4. arbejde med tilgængelighed som koncept fra starten. Hvis vi vil relationen, skal vi ikke være bange for at holde SMS eller anden kontaktform åben udenfor normal træffetid, særligt ift de unge. Al erfaring viser at misbruget er meget begrænset men signalet enormt. Undgår nummer i rækken følelsen 5. mentor/kontaktperson individuel indsats. Have tæt tværfagligt arbejde med de forskellige instancer 6. for at undgå standardydelser skal vi sammen med den unge finde det realistiske mål og iværksætte lige netop det individuelle tilbud, der kan bringe den unge videre. Den unge skal på banen og definere hvilken hjælp, der har brug for ift målet personer omkring den unge som fx transit. Lave den individuelle plan indenfor lovgivningens rammer med den unge. Der skal stilles krav, men med ansvar for eget liv og for planen. Intensiv og hyppig kontakt til den unge mhp at følge planen til dørs undgå hyppige skift/kasten rundt Brobygning mellem tilbud, uddannelser og lignende Håndholdt indsats også for jobparate Side 69 af 72

71 De mange systeminstanser skal blive bedre til en tværsamarbejdet håndholdt tilgang til at lære den unge at blive direktør i eget liv 11. Helhedsorienteret ungeindsats. Unge ledige ansættes til at skabe unge hjælper unge 1. Skabe et ungdomshus 2. der var en kombination af ungdomsmiljø, oplysning, vejledning, undervisning og kurser 3. støtte at de unge selv var medansvarlige for at skabe rammer og indhold evt. give dispensation til ledige at de kunne arbejde med 4. ende med ressourcestærke unge med bedre mulighed for beskæftigelse på længere sigt 5. husk stille krav til de unge så det bliver hjælp til selvhjælp 6. overveje om der skulle en tidshorisont på, så det ikke blev en opbevaring 7. overvej om der skal være et overordnet mål med at komme i huset, så fokus ikke flyttes 8. tillid skabes bedst i afslappede fysiske rammer. Et netværk af unge ledige med et team f.eks UU, jobkonsulent, psykolog m.fl. 9. skabe et ungemiljø, hvor alle kommunens unge kan få individuel rådgivning af professionelle samt et netværk af unge Etablering af ungeafdeling på rådhuset bestående af fast repræsentation v/ UU, mentorer og kommunale rådgivere. 1. Indrette huset med sociale aktiviteter til opbygning af netværk mellem de unge 2. Huset skal have rum til at de unge kan bruge det som de selv ønsker, og har behov for 3. Have fast besøgsdage besøg af politi, misbrugscenter, fagforeninger, erhvervsdrivende 4. Der tilknyttes frivillige med forskellige interesser og kompetencer, så de kan væn være inspirerende for de unge/ udvikle kreativitet 5. Afgørende vægt på det beskæftigelsesrettede 6. Oprette netværksbank til de unge indenfor forskellige uddannelser og brancher 7. Indrettes så de unge føler, at det er stedet for dem Etablere BSK og UU-satelit på Herningsholm Eerhvervsskole 1. Fælles satellit for SOSU-skolen, VUC, Hernnigsholm Erhvervsskole og BSK > bedre videndeling og vejledning 2. Inddrage arbejdsmarkedets parter i projektorganiseret samarbejde 3. Koble mentorer på de ung, som kan støtte dem så ikke dropppger u men fastholdes. BSK + UU støtter i samarbejde op med de tilbud, som findes 4. Satelitten kune evt. være flytbar mellem Herningsholm og Kommunen (evt. i Ungehus) 5. Inddragelse af a-kasserne i fællesskabet 6. Evt. inddrage satellit i Ungdomshuset 7. Inddragelse af vikarbureauer og virksomheder Etablere ungdomshus 24-7 rådgivning inkl. UU, jobkonsulenter, studievejledere og mentorer 1. Hvis ungdomshuset var mobilt: 1 dag på SOSU, 1 ag på HG, 1 dag på EUD, 1 dag på STX, 1 dag på HIH osv. 2. Etablering af hotline, hvor unge kan henvend sig anonymt uden at møde op fysisk 3. Tæt kontakt til og inddragelse af erhvervslivet/ den virkelige verden 4. Gøre det eksplicit at alle har et socialt ansvar (virksomheder) 5. Brug af Facebook til at hente de unge ind i huset 6. Et fælles mål i Huset: Uddannelse, uddannelse og uddannelse med individuelle tilgange Side 70 af 72

72 Mange unge ledige har svært ved at være direktør i eget liv hvordan hjælper vi disse unge hurtigst og bedst i job eller uddannelse? Ungdomshus 1. kunne samle de gode kræfter fra ex. Ungeteamet og EGU kunne også have sin gang der. Skulle det være fra 16 år til 25 var det super godt Endnu bedre, hvis det kunne være fysisk placeret på ex. Herningsholm. Det kunne være både tilbud, støtte og myndighed samlet et sted 2. tværfaglig indsats overfor udfaldstruede unge, der allerede er startet på uddannelse 3. sætte mentor på de spottede udfaldstruede så der tværfagligt laves en plan for at fastholde den unge i udd/plan 4. satsede på at inddrage voksne frivillige i at lave temagrupper eller andet med de unge frivillige. Kunne også være mønsterbrydere søge fondsmidler til finansiering, lade de unge selv have ansvar i husets drift 5. det vil give en hurtigere og mere kvalificeret vejledning, når alle instancer er/kan inddrages fra starten, kan rykke hurtigt ud 6. lave satelitter af ungdomshuset i de forskellige lokalområder. Det vil give mulighed for bedre t kunne målrette og være tæt på (netværk) 7. inkludere ungdomsuddannelserne, frivillige og professionelle kontaktperson/mentorfunktion for den gode overgang til uddannelse 8. få fat i de unge så tidligt som muligt igen en koordinerende indsats der kan spotte de marginaliserede unge tidligt Tværfagligt samarbejde Side 71 af 72