Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Transkript

1 Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade København Ø

2 FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik Oktober 2015 Aksel Thomsen Bachelor Kundecenter Direkte tlf.: Carsten Rødseth Barsøe Fuldmægtig Kundecenter Direkte tlf.: Louise Poulsen Studentermedhjælper Kundecenter Direkte tlf.:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Status for uddannelse 1. oktober Fuldført 10. klasse Fuldført ungdomsuddannelse Igangværende ungdomsuddannelse Afbrudt ungdomsuddannelse Aldrig kommet i gang med en uddannelse Folkeskoler i Frederiksberg Kommune Bilag A... 43

4 Indledning 1. Indledning Fokus på elever fra Frederiksberg Skal være i pr. 1. januar 2015 I analysen er der fokus på grundskolens afgangselever fra 9. klasse for årgangene og deres videre uddannelsesforløb. Særligt ses på afgangseleverne fra Frederiksberg Kommune, der sammenlignes med eleverne fra Københavns Kommune og samlet for hele. Både Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune opdeles efter om eleverne kommer fra en privat eller offentlig skole, mens efterskoler ikke indgår i analysen. Der indgår kun elever, som er i befolkningen pr. 1. januar 2015 i analysen. Dette betyder, at elever, der efter afgangen fra 9. klasse er udvandret eller døde, ikke indgår i analysen. Samlet for hele og alle årgange betyder det at elever bortfalder, svarende til 0,8 % af det samlede antal elever. I alt indgår elever i analysen, hvoraf elever har taget 9. klasse på en offentlig eller privat skole i Frederiksberg Kommune. Antal elever fordelt på skoleområde og årgang i analysen fremgår af følgende tabel. Tabel 1.1: Afgangseleverne fra 9. klasse fordelt på skoleområde og årgang Årgang I alt Skoleområde 1. FRB, FRB, KBH, KBH, Hele Elever fra Frederiksberg Der indgår elever fra 18 forskellige skole på Frederiksberg fordelt på 14 offentlige skoler og 5 private. I 2011 blev Frederiksskolen og Sofus Franck Skolen slået sammen til Skolen ved Nordens Plads, hvorfor de ikke har nogen afgangselever i Antal elever i analysen fra de enkelte skoler fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1.2: Elever der indgår i analysen fordelt på skoler og årgang Årgang I alt Skoleområde Skole 1. FRB, Christianskolen Frederiksberg Ungdomsskole Frederikskolen Lindevangskolen Ny Hollænderskolen Skolen på Duevej Skolen på La Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Bulowsvej Skolen ved Nordens Plads Skolen ved Søerne Sofus Franck Skolen Søndermarkskolen Tre Falke Skolen I alt FRB, Skole Frederik Barfods Skole Jakobskolen Johannesskolen Kaptajn Johnsens Skole Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague I alt /47

5 Indledning Fra Frederiksberg er der i alt 85 elever, der ikke er i befolkningen pr. 1. januar 2015 og derfor ikke indgår i analysen. Størstedelen af disse kommer fra Prins Henriks Skole, hvorfra 38 ud af i alt 123 elever ikke var i befolkningen. Tabel 1.3: Elever der ikke indgår i analysen fordelt på skoler og årgang Årgang I alt Skoleområde Skole 1. FRB, Frederiksberg Ungdomsskole Lindevangskolen Ny Hollænderskolen Skolen på Duevej Skolen på La Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Bulowsvej Skolen ved Søerne Søndermarkskolen Tre Falke Skolen I alt FRB, Skole Frederik Barfods Skole Johannesskolen Kaptajn Johnsens Skole Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague I alt Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2014 Analysen tager udgangspunkt i senest tilgængelige uddannelsesdata pr. 1. oktober 2014, så vi får det mest aktuelle indblik i elevernes uddannelsesforløb efter endt 9. klasse. Dette gør at referencetiden for årgangene bliver forskellig, da de tidligere årgange har haft længere tid til igen at komme ind i uddannelsessystemet. Generelt har årgang 2008 haft 6 år til deres videre uddannelse, mens hver årgang derefter har haft 1 år mindre. Figur 1.1: Årgange og tid til status for uddannelse Årgang år efter Årgang år efter Årgang år efter 1. okt Årgang år efter Årgang år efter 5/47

6 Indledning Sammenligning med tidligere analyser Danmarks Statistik har i 2013 og 2014 skrevet analyser tilsvarende denne for Frederiksberg Kommune. Når man sammenligner denne anylyse med de tidligere, skal man være opmærksom på at uddannelsesstatus nu er opgjort henholdsvis 2 og 1 år senere, mens alle eleverne skal være i befolkningen pr. 1. januar 2015 fremfor pr. 1. januar henholdsvis 2013 og Dette gør at alle eleverne fra årgangene nu har haft 1 år længere til deres videre uddannelse. Derudover er der i det nye elevregister foretaget nogle enkelte revisioner bagud i tid, der kan have ændret uddannelsesstatus for enkelte elever. Samtidig har Danmarks Statistik fået en ny uddannelsesklassifikation, hvilket medfører at opdelingerne på uddannelsesniveauer ser lidt anderledes ud i denne rapport. Opdelingerne er dog sammenlignelige med opdelingerne fra de tidligere analyser. Videre forløb i rapporten I næste afsnit ses på elevernes overordnede uddannelsesstatus pr. 1. oktober I det efterfølgende afsnit fokuseres på hvorvidt eleverne har taget 10. klasse. Herefter følger afsnit der går i dybden med elevernes uddannelsesstatus, hvor der fokuseres på om de har fuldført en ungdomsuddannelse, er i gang med en ungdomsuddannelse, eller senest har afbrudt en ungdomsuddannelse. Dernæst ses nærmere på de elever, der ikke er kommet i gang med en efterfølgende uddannelse, mens der til sidst fokuseres på elevernes uddannelsesstatus for de enkelte offentlige skoler fra Frederiksberg. I bilag A findes tabeller, hvor skoleeleverne fordeles på uddannelsesstatus og herkomst, svarende til de ekstra tabeller, der blev leveret efterfølgende sidste år. 6/47

7 Status for uddannelse 1. oktober Status for uddannelse 1. oktober 2014 Opgørelse af uddannelsesstatus Elevernes videre uddannelsesforløb efter grundskolen kan følges i Danmarks Statistiks Elevregister, hvor man kan følge elevernes fuldførte, igangværende og afbrudte uddannelser. Det nuværende Elevregister løber til 1. oktober 2014 og elevernes uddannelsesmæssige status opgøres i de følgende afsnit. Såfremt en elev har fuldført en kompetencegivende ungdomsuddannelse pr. 1. oktober 2014 placeres personen i gruppe 1. Fuldført, uanset om personen eventuelt er i gang med at læse videre. Såfremt man er i gang med en ungdomsuddannelse, og ikke har afsluttet en anden kompetencegivende uddannelse, placeres personen i gruppe 2. I gang. Endelig består gruppe 3. Afbrudt af personer, der har afbrudt en ungdomsuddannelse og hverken er i gang med eller har fuldført en anden, mens gruppe 4. Ingen uddannelse består af personer, der aldrig er startet på en ungdomsuddannelse. Eleverne fra Frederiksberg For eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler fås følgende procentvise fordeling af deres status for uddannelse, når de følges frem til 1. oktober Figur 2.1: Uddannelsesstatus for årgange fra Frederiksbergs offentlige skoler 15,6 Årgang ,7 Årgang ,0 9,6 11,8 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 13,6 63,2 73,6 Årgang 2010 Årgang 2011 Årgang ,0 7,7 9,3 7,7 33,7 6,4 7,6 15,9 61,3 49,2 86,0 Årgang 2008 Årgang 2009 Årgang 2010 Af eleverne fra årgang 2008 har 76,8 % enten fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelse, mens 23,3 % ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Af disse har 15,6 % startet og senere afbrudt én, hvilket er den højeste andel blandt alle årgangene. For årgang 2009 er 85,4 % af eleverne enten i gang eller færdige med en uddannelse. Denne andel er højere end for alle andre årgange med undtagelse af årgang 2012, mens andelen med fuldført uddannelse (73,6 %) samtidig også er markant højere end årgang 2008 (63,2 %). Andelen uden fuldførte eller igangværende uddannelsesforløb er 14,6 %, hvilket er lavere end årgang 2008, 2010 og 2011, mens andelen, der aldrig er kommet i gang (5,0 %), er den laveste af alle. 77,2 % af eleverne fra årgang 2010 har enten fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelse. Mens 22,7 % ikke har nogen fuldført eller igangværende uddannelse. 7/47

8 Status for uddannelse 1. oktober 2014 Årgang 2011 Årgang 2012 Eleverne fordelt på skoleområder Af årgang 2011 s elever er 82,9 % enten færdige eller i gang med en ungdomsuddannelse. Resten (17,1 %) har således hverken gennemført eller er gået i gang med en ungdomsuddannelse. For årgang 2012 er der ingen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, mens 86,0 % er i gang med én. 14,0 % af eleverne har ikke en igangværende eller fuldført uddannelse. I tabel 2.1 nedenfor er eleverne fordelt på årgang, status for uddannelse pr. 1. oktober 2014 og skoleområderne Frederiksbergs offentlige skoler (FRB, ), Frederiksbergs private skoler (FRB, ), Københavns offentlige skoler (KBH, ), Københavns private skoler (KBH, ) og til sidst hele, som dækker alle skoler, offentlige såvel som private i Danmark inkl. Skoler fra København og Frederiksberg. Tabel 2.1: Antal elever fordelt på årgang, status for uddannelse og område 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen Uddannelsesstatus Nedenfor i figur sammenlignes årgange fra Frederiksberg med København og hele. Set i forhold til København (), så er en større andel af eleverne fra Frederiksberg () enten i gang med en uddannelse eller har fuldført en uddannelse. Set i forhold til hele, så ligger Frederiksberg () tæt på landsgennemsnittet, dog med undtagelse af årgang 2008, der ligger under. Eleverne fra de private skoler i både Frederiksberg og København har i højere grad fuldført en ungdomsuddannelse end eleverne fra de offentlige skoler. I 2012 er andelen for elever, der er i gang med en uddannelse endvidere højere for de private skoler i forhold til de offentlige. I forhold til andelen af elever, der enten har afbrudt en uddannelse eller aldrig er kommet i gang, så ligger København () for alle årene højere end landsgennemsnittet. 8/47

9 Status for uddannelse 1. oktober 2014 Figur 2.2: Uddannelsesstatus for årgang 2008, pct. fordeling ,6 75,8 74,6 63,2 63,2 13,615,6 13,414,0 7,7 4,2 8,8 11,0 10,3 9,4 1,8 5,4 9,3 4,4 5,7 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen Figur 2.3: Uddannelsesstatus for årgang 2009, pct. fordeling ,5 73,6 75,5 71,5 62,2 11,8 14,615,3 9,6 10,6 13,7 5,0 4,7 4,1 7,9 8,3 9,4 1,8 5,6 5,5 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen Figur 2.4: Uddannelsesstatus for årgang 2010, pct. fordeling ,1 72,3 61,3 65,1 54,7 15,9 19,9 19,9 15,0 15,0 7,7 8,5 10,4 11,1 4,5 9,3 9,3 2,8 7,3 5,6 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen Figur 2.5: Uddannelsesstatus for årgang 2011, pct. fordeling ,2 53,4 50,7 51,0 40,3 42,5 33,7 33,3 33,8 33,9 9,3 13,1 7,7 11,1 9,6 8,5 2,1 4,2 5,9 6,6 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 9/47

10 Status for uddannelse 1. oktober 2014 Figur 2.6: Uddannelsesstatus for årgang 2012, pct. fordeling ,0 91,5 80,4 87,4 86,6 6,4 7,6 4,5 7,6 11,8 4,0 4,8 7,9 5,6 7,5 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 10/47

11 Fuldført 10. klasse 3. Fuldført 10. klasse Elever der efterfølgende tager 10. klasse Nedenfor belyses, hvorvidt elever fra 9. klasse efterfølgende har taget 10. klasse. Det bemærkes, at elever, der tager 10. klasse, først vil kunne påbegynde en ungdomsuddannelse et år senere end elever fra samme årgang, der ikke tager 10. klasse. Fra årgang 2008 til årgang 2012 er der for hele sket en svag stigning i antal elever pr. årgang, og fordelingen mellem elever, der tager 10. klasse og ikke tager 10. klasse, er blevet mere lige. Tabel 3.1: Antal elever der vælger 10. klasse på årgang og skoleområder Årgang 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Konstant andel tager 10. klasse Figur 3.1 nedenfor viser andelen af elever, der har taget 10. klasse opdelt på årgang og skoleområde. For hele er der fra årgang 2008 til årgang 2012 sket en stigning fra 46 % til 50 % i andelen af elever, der har taget 10. klasse, men den tendens gør sig ikke gældende for Frederiksbergs offentlige skoler, hvor andelen er steget fra 43 % til 54 % fra årgang 2008 til årgang 2010 og herefter faldet til 48 % for årgang For Frederiksbergs private skoler gælder, at andelen falder fra 34 % til 26 % fra årgang 2008 til årgang 2010, topper med 39 % for årgang 2011 og herefter falder til 34 % for årgang Københavns offentlige og private skoler har en relativt konstant andel omkring henholdsvis 45 % og 34 %. Figur 3.1: Andel elever der har taget 10. klasse FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele /47

12 Fuldført ungdomsuddannelse 4. Fuldført ungdomsuddannelse Fuldførte ungdomsuddannelser Tabel 4.1 nedenfor viser elever, der pr. 1. oktober 2014 har fuldført en ungdomsuddannelse, opdelt efter skoleområde, årgang og ungdomsuddannelse. Antallet af elever fra årgang 2012, der har fuldført en ungdomsuddannelse, er meget lavt, da eleverne kun har haft omkring 2 år til at fuldføre uddannelsen. Årgang 2012 er derfor ikke medtaget i resten af afsnittet. Det bemærkes, at forberedende uddannelser ikke tælles som en fuldført ungdomsuddannelse. Derudover tælles en erhvervsfaglig uddannelse først som fuldført uddannelse, når hele uddannelsen inklusiv hovedforløbet er fuldført, hvorfor et grundforløb ikke tælles som en fuldført ungdomsuddannelse. Tabel 4.1: Antal elever fordelt på årgang, fuldført uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Årgang 2008 Eleverne fra årgang 2008 har haft omkring 6 år til at fuldføre deres videre uddannelse. 86,4 % af eleverne fra de offentlige skoler på Frederiksberg har færdiggjort en gymnasial uddannelse. Dette er en lidt højere andel end for Københavns offentlige skoler, hvor 81.5 % af eleverne fuldfører en gymnasial uddannelse. For de private skoler på Frederiksberg er denne andel 95,3 % og for Københavns private skoler er andelen 94,1 %. 77,6 % af eleverne fra skoler i hele har fuldført en gymnasial uddannelse, hvilket er noget lavere end både andelen af elever fra Frederiksbergs og Københavns skoler, der fuldfører en gymnasial uddannelse. Elever fra offentlige skoler tager i højere grad en erhvervsuddannelse end elever fra private skoler, og elever fra skoler i København og på Frederiksberg tager i mindre grad en erhvervsuddannelse end elever fra hele. Figur 4.1: Årgang 2008 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,5 75,4 77,6 66,2 56,7 11,0 15,3 18,5 20,9 22,4 13,6 16,5 10,8 4,7 5,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige 12/47

13 Fuldført ungdomsuddannelse Årgang 2009 Eleverne fra årgang 2009 har haft omkring 5 år til deres videre uddannelse. Ligesom for årgang 2008 gælder det, at især elever fra Frederiksbergs skoler fuldfører en gymnasial uddannelse. For de offentlige skoler på Frederiksberg har 93,5 % af eleverne fulført en gymnasial uddannelse, og 97,4 % af eleverne fra private skoler på Frederiksberg har fuldført en gymnasial uddannelse. Andelen af elever, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, er lidt lavere end for årgang 2008, og en del af dette kan tilskrives, at eleverne fra årgang 2009 har haft et år mindre til at fuldføre uddannelsen i end eleverne fra årgang Figur 4.2: Årgang 2009 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,5 80,5 80,8 67,6 61,6 22,4 13,0 16,9 15,5 14,1 16,1 6,5 5,9 2,6 5,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige Årgang 2010 Eleverne fra årgang 2010 har haft omkring 4 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det samme mønster som for årgang 2009 gør sig gældende, dog er andelen af elever, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, lavere. Dette kan forklares ved, at eleverne kun har haft omkring 4 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse, hvorfor mange af eleverne ikke har kunnet nå at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 4.3: Årgang 2010 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,9 89,9 86,1 78,4 69,5 23,5 11,9 15,0 10,1 11,5 6,6 6,9 2,2 0 2,4 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige Årgang 2011 Eleverne fra årgang 2011 har haft omkring 3 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Dette betyder, at få af eleverne har haft tid til at færdiggøre en erhvervsfaglig uddannelse, hvorved disse andele er relativt små. Andelen af elever, der fuldfører en almen gymnasial uddannelse er for Frederiksbergs offentlige skoler en anelse højere end for Københavns offentlige skoler og ligeledes marginalt højere for private skoler på Frederiksberg end for private skoler i København. 13/47

14 Fuldført ungdomsuddannelse Figur 4.4: Årgang 2011 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,5 87,3 83,8 87,6 75,2 21,7 13,3 12,7 13,4 12,1 1,2 0 2,8 0,4 3,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige Status 4. kvartal 2014 Elevernes status opgøres i 4. kvartal 2014 for at undersøge, hvordan eleverne klarer sig efter at have fuldført en ungdomsuddannelse. Eleverne opdeles på at have en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2014, at være lønmodtager set over hele kvartalet, at være offentligt forsørget set over hele kvartalet eller andet. Antal elever opdelt på disse fire kategorier samt på skoleområde og årgang fremgår af tabel 4.2. Tabel 4.2: Antal elever fordelt på årgang og status i 4. kvt FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Årgang 2008 For årgang 2008 er 67,4 % af elever fra Frederiksbergs offentlige skoler i gang med en ny uddannelse. 65,9 % af eleverne fra offentlige skoler i København er i gang med en ny uddannelse. Denne andel er højere for elever fra private skoler fra København og Frederiksberg, hvor henholdsvis 74,4 % og 75,7 % af eleverne er i gang med en ny uddannelse. 27,3 % af eleverne fra offentlige skoler på Frederiksberg er lønmodtagere og 2,7 % er på offentlig forsørgelse. Andelen af offentligt forsørgede er lavest for elever fra private skoler i København og på Frederiksberg og for elever fra offentlige skoler på Frederiksberg. 14/47

15 Fuldført ungdomsuddannelse Figur 4.5: Årgang 2008 og fuldførte ungdomsuddannelseruddannelser og status 4. kvartal ,7 2,0 2,2 3,0 2,0 2,7 1,4 5,8 2,1 3,9 20,9 27,3 20,5 26,1 28,5 67,4 75,7 65,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 74,4 65,6 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Årgang 2009 For årgang 2009 er der ligesom for årgang 2008 flest elever, der er i gang med en ny uddannelse. Denne andel er højest for elever fra private skoler på Frederiksberg og i København. Henholdsvis 3,4 % og 1,3 % af eleverne fra offentlige og private skoler på Frederiksberg er offentligt forsørgede. 33,1 % af eleverne fra offentlige skoler på Frederiksberg er lønmodtagere. Figur 4.6: Årgang 2009 og fuldførte ungdomsuddannelser og status 4. kvartal ,2 5,2 4,3 4,9 3,6 3,4 1,3 4,8 2,3 3,5 33,1 28,1 33,6 27,3 33,3 57,3 65,4 57,3 65,5 59,6 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Årgang 2010 For årgang 2010 er de fleste af eleverne lønmodtagere, dog med undtagelse af elever fra privatskoler i København, hvor flest (47,9 %) er i gang med en ny uddannelse. 30 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med en ny uddannelse, 59,2 % er lønmodtagere, og 2,9 % er offentligt forsørgede. Også for denne årgang er der en tendens til, at andelen af elever fra private skoler, der er i gang med en ny uddannelse, er højere end andelen af elever fra offentlige skoler, der er i gang med en ny uddannelse. Figur 4.7: Årgang 2010 og fuldførte ungdomsuddannelser og status 4. kvartal ,9 6,1 7,2 6,4 5,9 2,9 3,4 4,4 1,4 2,8 59,2 30,0 48,6 50,5 41,9 37,9 44,3 49,4 47,9 41,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Årgang 2011 For årgang 2011 er langt størstedelen af eleverne lønmodtagere. For Frederiksbergs offentlige skoler er 15,7 % af eleverne i gang med en ny uddannelse, 65,1 % er lønmodtagere og 3,6 % er offentligt forsørgede. For hele er 64,2 % lønmodtagere og 23,9 % er i gang med en ny uddannelse. 15/47

16 Fuldført ungdomsuddannelse Figur 4.8: Årgang 2011 og fuldførte ungdomsuddannelser og status 4. kvartal ,7 12,7 9,4 12,2 9,0 3,6 2,9 5,1 3,0 2,9 65,1 67,6 63,2 58,6 64,2 15,7 16,7 22,3 26,2 23,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Erhvervsuddannelser og klassetrin Nedenfor undersøges, i hvor høj grad elever, der tager en erhvervsuddannelse, har taget 10. klasse i grundskolen. Erhvervsuddannelser defineres som 30 Erhvervsfaglige der svarer til 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb fra sidste år. Antallet af elever fra årgang , der har fuldført en erhvervsuddannelse, er nedenfor opdelt på, om de har taget 10. klasse i grundskolen. Tabel 4.3: Elever der har fuldført en erhvervsuddannelse fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Figur 4.9 viser, at 38,9 % af eleverne fra årgang 2008, der har fuldført en erhvervsuddannelse og er fra en offentlig skole på Frederiksberg, har taget 10. klasse. For årgang 2009 er dette tal 52,4 % og for årgang 2010 er det 50 %. Andelen af elever fra Københavns offentlige skoler, der har fuldført en erhvervsuddannelse og taget 10. klasse er fra årgang 2008 til årgang 2010 faldet fra 48,1 % til 30,8 %. Samme mønster gælder for private skoler i København, hvor andelen er faldet fra 55,8 % til 29,4 % og for skoler i hele, hvor andelen er faldet fra 43,8 % til 24,9 %. Figur 4.9: Andelen af elever der har taget en erhvervsuddannelse, som har taget 10. klasse ,8 52,4 50,0 48,1 43,0 43,8 38,9 40,4 30,8 32,5 29,4 24, /47

17 Igangværende ungdomsuddannelse 5. Igangværende ungdomsuddannelse I gang 1. oktober 2014 Nedenfor præsenteres tal for elever, der 1. oktober 2014 er i gang med at tage en ungdomsuddannelse. Det bemærkes, at vi udelukkende har medtaget personer, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Dermed medtager vi, i modsætning til det tidligere afsnit om elevernes status for ungdomsuddannelse pr. 1. oktober 2014, ikke personer, der står som værende i gang med en grundskoleuddannelse. Tabel 5.1: Antal elever fordelt på årgang, igangværende uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Årgang 2008 Hovedparten af eleverne fra årgang 2008, der stadig er i gang med en ungdomsuddannelse, er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For Frederiksbergs offentlige og private skoler er denne andel hhv. 71,1 % og 80 %. Dette er en noget højere andel end hele, hvor 61,5 % af eleverne, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. 15,6 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med et erhvervsfagligt grundforløb, hvilket er en lavere andel end for hele, hvor 22,4 % er i gang med et erhvervsfagligt grundforløb. 17/47

18 Igangværende ungdomsuddannelse Figur 5.1: Årgang 2008, igangværende uddannelser, pct. fordeling ,1 80,0 60,1 64,7 61, ,0 22,3 22,4 15,6 17,6 11,1 11,7 13,7 10,1 4,4 0 2,2 0 2,0 3, ,5 2,0 2,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2009 Ligesom for årgang 2008 er størstedelen af eleverne fra årgang 2009, der er i gang med en ungdomsuddannelse, i gang med er erhvervsfaglig uddannelse. For elever fra offentlige skoler på Frederiksberg gælder, at 88,7 % er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, 2,1 % er i gang med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, 14,9 % er i gang med en almen gymnasial uddannelse og 4,3 % er i gang med en forberedende uddannelse. Figur 5.2: Årgang 2009, igangværende ugndomsuddannelser, pct. fordeling ,5 62,7 63,5 53,2 54,3 25,5 25,0 27,2 14,9 18,7 12,5 12,2 14,8 18,2 10,9 4,3 2,1 0 4,0 1,2 4,3 0 2,4 2,5 3,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2010 Færre af eleverne fra årgang 2010 end fra årgang 2009, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For Frederiksberg er 2,9 % i gang med en forberedende uddannelse, 27,1 % er i gang med en almen gymnasial uddannelse, 15,7 % er i gang med en erhvervsrettet uddannelse, 54,2 % er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Eleverne er for årgang 2010 altså, ligesom for de to foregående årgange, hovedsageligt i gang med erhvervsuddannelser for alle skoleområder. 18/47

19 Igangværende ungdomsuddannelse Figur 5.3: Årgang 2010, igangværende ungdomsuddannelser, pct. fordeling ,8 58,4 47,1 46,7 43,2 37,9 27,1 26,7 15,7 20,0 20,0 16,3 13,7 16,2 15,6 7,1 2,9 6,7 4,8 0 3,1 2,1 3,2 3,9 6,0 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2011 For eleverne for årgang 2011 er der, i modsætning til eleverne fra årgang 2008, 2009 og 2010, et flertal af eleverne, der er i gang med en almengymnasial uddannelse. Især elever fra privatskoler i København og på Frederiksberg er i gang med en almengymnasial uddannelse. Henholdsvis 76 % og 71,6 % af eleverne fra privatskoler på Frederiksberg og i København er i gang med en almengymnasial uddannelse, og for Frederiksbergs offentlige skoler er denne andel på 65 %. 17,9 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er en noget lavere andel end 33,1 % af eleverne fra hele s skoler. Figur 5.4: Årgang 2011, igangværende ungdomsuddannelser, pct. fordeling ,0 71,6 65,0 55,8 44,9 22,3 23,8 14,6 14,7 18,9 12,9 10,2 11,4 2,5 5,0 8,7 0 2,7 6,7 10,3 2,9 5,8 9,3 0,8 3,0 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2012 Der er endnu flere elever fra årgang 2012 end fra årgang 2011, der er i gang med en almengymnasial uddannelse. 74,5 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med en almengymnasial uddannelse, og 85,2 % af eleverne fra private skoler på Frederiksberg er i gang med en almengymnasial uddannelse. For hele er 57,7 % af eleverne i gang med en almengymnasial uddannelse. 13,1 % af eleverne fra offentlige skoler på Frederiksberg er i gang med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse og for hele er 20,4 % af eleverne i gang med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. 19/47

20 Igangværende ungdomsuddannelse Figur 5.5: Årgang 2012, igangværende uddannelser, pct. fordeling ,5 85,2 66,4 79,4 57, ,4 13,1 11,5 14,0 13,4 6,3 7,8 9,5 9,011,0 1,6 4,4 0 1,1 2,2 2,4 0,1 3,6 3,5 1,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Erhvervsuddannelser og klassetrin Nedenfor præsenteres, i hvor høj grad elever, der er i gang med både grundforløb (29 Erhvervsfaglige grundforløb) og hovedforløb (30 Erhvervsfaglige uddannelser) på en erhvervsuddannelse, har taget 10. klasse. Tabel 5.2 viser antal elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse opdelt på skoleområde, årgang, og på om eleverne har taget 10. klasse. Det bemærkes, at antallet af elever fra privatskoler på Frederiksberg, der er i gang med en erhvervsuddannelse er ret beskedent, hvorfor de beregnede andele i figur 5.6 ikke bør tillægges for meget vægt. Tabel 5.2: Elever der er i gang med en erhvervsuddannelse fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl De fleste elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, har taget 10. klasse. For elever fra Frederiksbergs offentlige skoler, der er i gang med en erhvervsuddannelse, har 64 % fra årgang 2008 taget 10. klasse. Denne andel er nogenlunde konstant for de efterfølgende årgange, dog stiger den for årgang 2012 til 76 %. Andelen af elever, der har taget 10. klasse og som er i gang med en erhvervsuddannelse er noget lavere for hele, hvor andelen svinger mellem 54 % og 60 %. Figur 5.6: Andel der har taget 10. klasse som er i gang med en erhvervsuddannelse FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele /47

21 Afbrudt ungdomsuddannelse 6. Afbrudt ungdomsuddannelse Senest afbrudte uddannelse I dette afsnit fokuseres på de elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse og derefter hverken har fuldført eller er i gang med en ny uddannelse pr. 1. oktober For elever, der har afbrudt flere uddannelsesforløb, så bruges kun deres seneste afbrud i fordelingen på uddannelser. I tabel 6.1 ses antallet af elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse fordelt på årgang, skoleområde og uddannelsestype. Bemærk til forskel for de afsluttede uddannelser ses her også på afbrudt forberedende uddannelser og erhvervsfaglige grundforløb. Der er meget få elever med afbrudte uddannelser fra Frederiksbergs private skoler, hvorfor disse ikke indgår i de senere figurer med procentfordelinger. Tabel 6.1: Antal elever fordelt på årgang, afbrudt uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Årgang 2008 Generelt er der for årgang 2008 flest, der har afbrudt en erhvervsuddannelse på enten grundforløbet (29 Erhvervsfaglige grundforløb) eller hovedforløbet (30 Erhvervsfaglige ). For Frederiksberg () er 72,3 % af de afbrudte forløb erhvervsuddannelser, mens det på landsplan er 76,4 %. Figur 6.1: Afbrudte uddannelser for årgang 2008, pct. fordeling 23,1 19,8 49,2 52,1 12,4 33,3 12,4 23,9 52,5 10,8 7,2 41,9 6,4 15,4 19,8 14,7 1,5 1,1 0 2,4 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser 21/47

22 Afbrudt ungdomsuddannelse Årgang 2009 For årgang 2009 er de fleste afbrudte uddannelser også erhvervsuddannelser, men der er relativt flere, der har afbrudt en gymnasial uddannelse end årgangen før. For Frederiksberg () har 57,1 % afbrudt en erhvervsuddannelse, mens 40,4 % har afbrudt en gymnasial uddannelse. Figur 6.2: Afbrudte uddannelser for årgang 2009, pct. fordeling 11,9 45,2 7,1 20,9 50,4 8,1 40,7 8,1 22,2 51,6 33,3 4,6 41,9 6,9 24,1 17,2 2,4 0 1,2 2,1 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser Årgang 2010 For eleverne fra årgang 2010 er billedet cirka det samme som for årgang 2009, idet der fra Frederiksberg () er 55,8 %, som har afbrudt en erhvervsuddannelse og 42,6 %, der har afbrudt en gymnasial uddannelse. Dette er også nogenlunde uændret på landsplan. Figur 6.3: Afbrudte uddannelser for årgang 2010, pct. fordeling 17,6 14,1 9,9 38,2 42,4 4,4 7,7 38,2 35,5 38,5 5,5 46,2 19,6 48,9 7,7 22,2 1,5 0,3 0 1,6 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser Årgang 2011 Af årgangen 2011 fra Frederiksberg () er der nu flest, der har afbrudt en gymnasial uddannelse (58,7 %), mens 41,3 % har afbrudt en erhvervsuddannelse. Dette har dog ikke ændret sig på landsplan, hvor størstedelen stadig har afbrudt en erhvervsuddannelse (66,7 %). Figur 6.4: Afbrudte uddannelser for årgang 2011, pct. fordeling 10,9 13,9 30,4 8,7 50,0 41,6 8,8 35,1 7,8 27,5 11,8 52,9 17,0 49,7 8,3 23,5 0 0,6 0 1,6 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser 22/47

23 Afbrudt ungdomsuddannelse Årgang 2012 For årgang 2012 er der en lige stor andel, der har afbrudt en erhvervs- og en gymnasial uddannelse fra Frederiksberg (off). Dette er meget anderledes både for København () og på landsplan, hvor henholdsvis 59,7 % og 69,3 % har afbrudt en erhvervsuddannelse. Figur 6.5: Afbrudte uddannelser for årgang 2012, pct. fordeling 9,4 13,6 40,6 46,1 6,9 12,4 44,8 56,9 9,4 9,9 13,8 40,6 30,4 34,5 9,6 19, ,1 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser Én eller flere afbrud Der ses nu nærmere på om de elever, der har afbrudt deres uddannelse, har afbrudt en eller flere uddannelser undervejs i deres uddannelsesforløb. Tabel 6.2: Antal elever med afbrudte uddannelser og antal afbrud 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud Flest har kun et afbrud For årgangene 2008 og 2009 er der relativt flere fra Frederiksberg (), som har afbrudt flere uddannelser end som helhed. Fra Frederiksberg er det 43,1-45,2 %, der har afbrudt flere uddannelser, mens det drejer sig om 36,5-41,6 % for København () og hele. For de 3 næste årgange er det omvendt, idet det er 9,4-23,5 % fra Frederiksberg, der har afbrudt flere uddannelser, og både København og hele ligger over for alle tre årgange. Generelt har flest kun afbrudt én uddannelse, især for de seneste 3 årgange ( ), mens der for de senere årgange er relativt flere, der har afbrudt flere uddannelser. Figur 6.6: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2008, pct. fordeling 43,1 37,0 25,7 41,6 56,9 63,0 74,3 58,4 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud 23/47

24 Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.7: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2009, pct. fordeling 45,2 36,5 37,2 37,9 54,8 63,5 62,8 62,1 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Figur 6.8: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2010, pct. fordeling 23,5 22,3 28,6 30,7 76,5 77,7 71,4 69,3 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Figur 6.9: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2011, pct. fordeling 10,9 19,5 17,6 23,6 89,1 80,5 82,4 76,4 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Figur 6.10: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2012, pct. fordeling 9,4 11,5 19,0 15,1 90,6 88,5 81,0 84,9 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Køn og afbrud Her ses på, hvordan eleverne, der har afbrudt deres uddannelse, fordeler sig på køn. Tabel 6.3: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på køn 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige /47

25 Afbrudt ungdomsuddannelse Flest drenge afbryder deres uddannelse For alle årgange og skoleområder er der flere drenge end piger der efterfølgende har afbrudt deres uddannelse. På tværs af årgangene er andelene for hvert skoleområde også nogenlunde konstante. For Frederiksberg () er der mindre svingninger, idet 59,4-69,2 % er drenge for hver årgang, hvilket er nogenlunde det samme som for København (), hvor 59,2-67,3 % af dem, der afbryder er drenge. På landsplan er andelen af drenge meget konstant omkring 60 % for hver årgang. Figur 6.11: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på køn 30,8 32,7 69,2 67,3 41,9 39,5 58,1 60,5 Pige Dreng Figur 6.12: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på køn 33,3 34,6 29,1 66,7 65,4 70,9 38,9 61,1 Pige Dreng Figur 6.13: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på køn 38,2 40,8 41,8 41,0 61,8 59,2 58,2 59,0 Pige Dreng Figur 6.14: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på køn 30,4 69,6 39,8 43,1 39,5 60,2 56,9 60,5 Pige Dreng 25/47

26 Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.15: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2012 fordelt på køn 40,6 38,2 37,9 38,7 59,4 61,8 62,1 61,3 Pige Dreng Herkomst og afbrud Her opgøres eleverne, der har afbrudt deres uddannelse fordelt på herkomst. Personer af dansk oprindelse står under 1 Danmark, mens indvandrere og efterkommere er opdelt på hvorvidt deres oprindelse er fra vestlige eller ikke-vestlige lande 1. Tabel 6.4: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på herkomst 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Konstante andele for hele For hele er der et fast mønster på tværs af årgangene. Af dem der har afbrudt deres uddannelse er 81,3-83,6 % af dansk oprindelse, mens 14,6-17,5 % er fra ikke-vestlige lande. Både for København og Frederiksberg er disse andele mere svingende. For Frederiksberg () er imellem 67,6 og 81,0 % af eleverne med afbrud af dansk oprindelse, mens 16,7-30,9 % er fra ikke-vestlige lande. Sammenlignet med Frederiksberg () udgør ikke-vestlige elever en større andel for København (), idet andelen her er imellem 36,1 og 48,1 % for hver årgang. Figur 6.16: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på herkomst 17,5 29,2 43,0 39,0 1,1 1,5 2,6 1,0 81,3 69,2 54,4 60,0 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark 1 Vestlige lande omfatter EU lande, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. 26/47

27 Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.17: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på herkomst 16,7 17,5 2,4 30,2 45,6 1,1 4,7 1,1 81,0 81,4 65,1 53,4 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 6.18: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på herkomst 16,9 30,9 30,8 1,2 46,7 1,5 4,4 1,6 81,8 67,6 64,8 51,7 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 6.19: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på herkomst 26,1 15,7 1,3 0 48,1 38,2 3,9 2,1 73,9 83,0 49,9 57,8 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 6.20: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2012 fordelt på herkomst 21,9 14,6 3,1 36,1 31,0 1,8 2,6 3,4 75,0 83,6 61,3 65,5 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Klassetrin og afbrud I dette afsnit ses på om elever der har afbrudt deres uddannelsesforløb har taget 10. klasse efter de har afsluttet 9. klasse. I tabellen nedenfor er dette opdelt for hvert skoleområde. 27/47

28 Afbrudt ungdomsuddannelse Tabel 6.5: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Flere har taget 10. klasse på Frederiksberg For hele er andelen, der har taget 10. klasse omkring 50 % for alle årgangene, dog undtagen årgang 2008 hvor 45,2 % af dem, der har afbrudt har taget 10. klasse. For Frederiksberg () er der generelt en større andel, der har 10. klasse, hvor især årgang 2012 skiller sig ud, idet 81,3 % har taget 10. klasse. For København () har lidt over halvdelen taget 10. klasse for alle årgangene undtagen 2011, hvor det kun er 44,0 % af de afbrudte, der har taget 10. klasse. Figur 6.21: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på 10. klasse 44,6 47,9 54,3 54,8 55,4 52,1 45,7 45,2 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 6.22: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på 10. klasse 45,2 47,5 45,3 50,4 54,8 52,5 54,7 49,6 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 6.23: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på 10. klasse 33,8 43,0 54,9 49,5 66,2 57,0 45,1 50,5 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. 28/47

29 Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.24: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på 10. klasse 43,5 56,0 57,8 50,0 56,5 44,0 42,2 50,0 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 6.25: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2012 fordelt på 10. klasse 18,8 46,6 50,7 62,1 81,3 53,4 49,3 37,9 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Status i 4. kvartal 2014 For at se, hvad eleverne med afbrudte uddannelser laver uden for uddannelsessystemet, ses nu på elevernes status i 4. kvartal Sammenlignet med tidligere opgørelse for kvartalet, kan disse elever ikke være i gang med en uddannelse, og man må også forvente at de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, da de ikke har en kompetencegivende uddannelse. Tabel 6.6: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på årgang og status i 4. kvt FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Større andel lønmodtagere fra Frederiksberg På landsplan er 42,5-48,3 % af eleverne lønmodtagere for årgangene , mens 34,9 % er lønmodtagere for årgang For Frederiksberg () er andelen af lønmodtagere til sammenligning højere for alle årgangene, undtagen for årgang Generelt er der relativt færre på offentligt forsørgelse fra både Frederiksberg () og København () end for som helhed. Derudover er det også generelt flere i kategorien 4. Andet, for de seneste årgange. For årgang 2012 drejer det sig fra Frederiksberg () om 25,0 % af eleverne med afbrudte uddannelser, mens det er 30,4 og 29,4 % for henholdsvis København () og hele. Kategorien 4. Andet, dækker over personer, som hverken er lønmodtagere eller modtagere af offentlig forsørgelse. Således drejer det sig både om personer uden for arbejdsmarkedet, men også om selvstændige, da Danmarks Statistik ikke har så nye sammenlignelige data for de selvstændige. 29/47

30 Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.26: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2008, og status 4.kvt ,2 17,8 13,3 10,6 26,2 41,5 40,0 47,5 64,6 40,7 46,7 41,9 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.27: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2009, og status 4.kvt ,3 15,0 14,0 11,8 42,9 42,1 40,7 48,3 42,9 42,9 45,3 39,9 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.28: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2010, og status 4.kvt ,1 16,7 19,8 13,8 41,2 34,2 35,2 44,7 36,8 49,1 45,1 41,5 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.29: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2011, og status 4.kvt ,0 21,8 26,5 18,6 39,1 39,8 28,4 42,5 47,8 38,3 45,1 38,9 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.30: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2012, og status 4.kvt ,0 30,4 39,7 29,4 21,9 29,8 27,6 34,9 53,1 39,8 32,8 35,7 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 30/47

31 Afbrudt ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelser og klassetrin Der ses nu nærmere på de elever, der har afbrudt en erhvervsuddannelse på enten grundforløbet eller hovedforløbet (30 Erhvervsfaglig ) og i hvor stort omfang de har taget 10. klasse. Nedenfor ses antallet af elever fordelt på skoleområde, årgang og om de har taget 10. klasse. Tabel 6.7: Elever der har afbrudt en erhvervsuddannelse fordelt på 9./10. klasse Årgang 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl For Frederiksberg () er andelen, der har taget 10. klasse meget svingende for årgangene fra 42 % for årgang 2009 til 81 % for årgang 2012, der kraftigt adskiller sig fra de andre årgange. For hele er andelen derimod meget konstant i intervallet %, og for hver årgang er andelen for hele mindre end for Frederiksberg (). Andelen, der har taget 10. klasse, er for København () relativt stabil imellem 44 og 54 % og meget tæt på landsgennemsnittet. Figur 6.31: Andel der har taget 10. klasse som har afbrudt en erhvervsuddannelse /47

32 Aldrig kommet i gang med en uddannelse 7. Aldrig kommet i gang med en uddannelse Aldrig kommet i gang I dette afsnit ses nærmere på de elever, der aldrig er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Tabel 7.1 viser antallet af elever, der aldrig er kommet i gang for hver årgang og skoleområde, og i det efterfølgende ses nærmere på deres kønsmæssige fordeling, herkomst, hvorvidt de har taget 10. klasse og endelig deres status i 4. kvartal Der er få personer i absolutte tal fra Frederiksbergs private skole, der aldrig er kommet i gang med en uddannelse. På den baggrund vil andele for Frederiksbergs private skoler ikke indgå i de efterfølgende figurer. Tabel 7.1: Elever der aldrig er kommet i gang fordelt på årgang og skoleområde 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. FRB, Årgang Køn og aldrig i gang Nedenfor fremgår hvordan eleverne, der aldrig er kommet i gang med en uddannelse, fordeler sig på køn. Tabel 7.2: Antal elever der aldrig er kommet i gang fordelt på køn 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Flest drenge kommer aldrig i gang med en uddannelse for Frederiksberg På landsplan er der for alle årgangene nogenlunde lige mange piger og drenge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse. For årgang 2010 er der lidt flere piger end drenge, mens der er lidt flere drenge for alle de resterende årgange. For Frederiksberg () er der flere drenge end piger, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse og for årgang 2008, 2010 og 2012 er der markant flere (60,5-62,9 %). Figur 7.1: Elever fra årgang 2008 der ikke er kommet i gang fordelt på køn 37,5 43,5 62,5 56,5 64,3 35,7 45,2 54,8 Pige Dreng 32/47

33 Aldrig kommet i gang med en uddannelse Figur 7.2: Elever fra årgang 2009 der ikke er kommet i gang fordelt på køn 45,5 48,5 46,6 47,0 54,5 51,5 53,4 53,0 Pige Dreng Figur 7.3: Elever fra årgang 2010 der ikke er kommet i gang fordelt på køn 37,1 42,9 62,9 57,1 54,9 50,6 45,1 49,4 Pige Dreng Figur 7.4: Elever fra årgang 2011 der ikke er kommet i gang fordelt på køn 47,4 45,7 52,4 48,5 52,6 54,3 47,6 51,5 Pige Dreng Figur 7.5: Elever fra årgang 2012 der ikke er kommet i gang fordelt på køn 39,5 45,5 60,5 54,5 65,3 34,7 46,9 53,1 Pige Dreng Herkomst og aldrig i gang I det efterfølgende opgøres eleverne, der aldrig er kommet i gang med en uddannelse, efter deres herkomst, hvor indvandrere og efterkommere er opdelt på vestlige og ikke-vestlige lande. 33/47

34 Aldrig kommet i gang med en uddannelse Tabel 7.3: Antal elever der aldrig er kommet i gang fordelt på herkomst 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Svingende for Frederiksberg På landsplan ligger andelene for de forskellige årgange nogenlunde fast. Af dem, der ikke er kommet i gang med en uddannelse, ligger dem fra de ikke-vestlige lande på mellem 14,2 % og 16,9 %, mens danskere udgør mellem 81,4 % og 84,3 %. For Frederiksberg () er disse andele noget mere svingende med 15,6% og 40,9 % fra ikke-vestlige lande og 59,1-81,6% fra Danmark. For København () er andelene mere stabile med fx 36,2-45,6 % fra ikke-vestlige lande, hvilket i lighed med Frederiksberg () er højere andelene end for hele. Figur 7.6: Elever fra årgang 2008 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst 15,6 3,1 36,2 28,6 15,3 1,5 1,3 4,8 81,3 62,5 66,7 83,2 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 7.7: Elever fra årgang 2009 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst 14,2 1,5 40,9 40,2 29,3 5,2 0 2,6 84,3 59,1 57,2 65,5 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 7.8: Elever fra årgang 2010 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst 25,7 25,4 16,9 45,6 1,7 5,7 1,4 3,1 68,6 73,2 81,4 51,3 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark 34/47

35 Aldrig kommet i gang med en uddannelse Figur 7.9: Elever fra årgang 2011 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst 15,8 16,1 2,6 40,1 42,9 1,7 3,8 3,2 81,6 82,3 56,1 54,0 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 7.10: Elever fra årgang 2012 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst 18,4 21,1 14,9 5,3 42,1 1,8 3,2 3,4 76,3 75,8 83,2 54,5 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Klassetrin og aldrig i gang Her ses nærmere på i hvor høj grad eleverne, der aldrig er kommet i gang med en uddannelse, har taget 10. klasse. Eleverne fordeles i det efterfølgende på årgang og skoleområde. Tabel 7.4: Antal elever der aldrig er kommet i gang fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Flest har taget 10. klasse På landsplan har mellem 56,2 % og 60,8 % af eleverne, der aldrig er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, taget 10. klasse. For Frederiksberg () er det også klart flertallet af dem, der aldrig er påbegyndt en ungdomsuddannelse, der har taget 10. klasse (52,6-78,1 %). Det samme billede gør sig gældende for København (), dog med noget mere stabile andele på godt og vel 60 %. Figur 7.11: Elever fra årgang 2008 der ikke er kommet i gang fordelt på 10. klasse 21,9 37,1 52,4 41,4 78,1 62,9 47,6 58,6 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. 35/47

36 Aldrig kommet i gang med en uddannelse Figur 7.12: Elever fra årgang 2009 der ikke er kommet i gang fordelt på 10. klasse 45,5 37,1 40,8 63,8 54,5 62,9 59,2 36,2 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 7.13: Elever fra årgang 2010 der ikke er kommet i gang fordelt på 10. klasse 31,4 37,2 40,8 41,4 68,6 62,8 59,2 58,6 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 7.14: Elever fra årgang 2011 der ikke er kommet i gang fordelt på 10. klasse 39,5 37,7 36,5 39,2 60,5 62,3 63,5 60,8 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 7.15: Elever fra årgang 2012 der ikke er kommet i gang fordelt på 10. klasse 47,4 39,1 47,4 43,8 52,6 60,9 52,6 56,2 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Status i 4. kvartal 2014 Nedenfor opgøres elevernes status i 4. kvartal Ingen af disse elever vil være i gang med et uddannelsesforløb, da der er tale om elever, der aldrig er kommet i gang med en uddannelse. Disse elever har ligesom dem med afbrudte uddannelser ingen kompetencegivende uddannelse, hvorfor de kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. 36/47

37 Aldrig kommet i gang med en uddannelse Tabel 7.5: Elever der aldrig er kommet i gang fordelt på årgang og status i 4. kvt FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Flest ikke i beskæftigelse For hele er omkring en tredjedel af eleverne i hver årgang lønmodtager. Andelen er dog mindre for årgang 2012 end de resterende 4 årgange. Andelen af offentligt forsørgede er højest for årgang 2012 med 56, 2 %, men falder gradvist fra årgang til årgang og ender på 42,7 % for årgang For Frederiksberg () er der for alle årgangene på nær 2012 en større andel lønmodtagere end på landsplan. Samtidig er andelen af offentligt forsørget mindre. For København () er der modsat en lavere andel lønmodtagere end for hele for alle årgangene med undtagelse af Men derimod er andelen af offentligt forsørget mindre for København () end for hele, men dog højere end for Frederiksberg () med undtagelse af Figur 7.16: Elever fra årgang 2008 der ikke er kommet i gang og status 4. kvt ,4 7,8 16,7 7,3 43,8 56,0 33,3 56,2 46,9 36,2 50,0 36,5 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 7.17: Elever fra årgang 2009 der ikke er kommet i gang og status 4. kvt ,6 13,9 24,1 9,0 45,5 53,6 25,9 54,9 40,9 32,5 50,0 36,1 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 7.18: Elever fra årgang 2010 der ikke er kommet i gang og status 4. kvt ,6 14,6 12,7 12,4 42,9 48,3 33,8 49,2 48,6 37,2 53,5 38,4 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 37/47

38 Aldrig kommet i gang med en uddannelse Figur 7.19: Elever fra årgang 2011 der ikke er kommet i gang og status 4. kvt ,2 19,4 12,7 14,9 44,7 44,6 44,4 48,1 42,1 36,0 42,9 37,0 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 7.20: Elever fra årgang 2012 der ikke er kommet i gang og status 4. kvt ,2 26,9 32,6 25,8 36,8 36,0 35,8 42,7 28,9 37,0 31,6 31,5 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 38/47

39 Folkeskoler i Frederiksberg Kommune 8. Folkeskoler i Frederiksberg Kommune Udvælgelser af folkeskoler I dette afsnit fokuseres på de enkelte folkeskoler i Frederiksberg Kommune og hvordan deres afgangselever efterfølgende klarer sig uddannelsesmæssigt. Skolerne Christianskolen, Frederiksberg Ungdomsskole, Frederikskolen, Sofus Franck Skolen og Skolen ved Nordens Plads inkluderes ikke i dette afsnit grundet, at der er få afgangselever fra skolerne. I alt for de 5 skoler og årgange er der således 123 personer, der ikke er fordelt nedenfor, men de indgår i de tidligere afsnit under de offentlige skoler fra Frederiksberg. Uddannelsesstatus 1. oktober 2014 Eleverne fra de udvalgte folkeskoler i Frederiksberg Kommune fordeles herunder på deres uddannelsesstatus pr. 1. oktober Tabel 8.1: Antal elever fordelt på institution, årgang og uddannelsesstatus Tre Falke Skolen Søndermarkskolen Skolen ved Søerne Skolen ved Bulowsvej Skolen på Nyelandsvej Skolen på La Cours Vej Skolen på Duevej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen Årgang Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen I gang Afbrudt Ingen /47

40 Folkeskoler i Frederiksberg Kommune Årgang 2008 For årgang 2008 har langt størstedelen af eleverne fuldført en ungdomsuddannelse, men andelen varierer meget fra skole til skole. Højest ligger Ny Hollænderskolen tæt forfulgt af Skolen på Duevej og Skolen på Nyelandsvej, hvor henholdsvis 73,3 %, 71,4 % og 70,0 % har fuldført en uddannelse, mens Lindevangskolen ligger klart i bunden med blot 48,0 %, der har fuldført en uddannelse. Hvis vi ser på andelen af elever uden uddannelse, defineret ved enten at have afbrudt eller ikke startet på en uddannelse, ligger Lindevangskolen højest med 28 %. Herefter følger Skolen ved Søerne med 27,2 %, mens Skolen på La Cours Vej har den laveste andel på 14,3 % og Ny Hollænderskolen følger efter med 15,6 %. Figur 8.1: Elever fra årgang 2008 fordelt på institution og uddannelsesstatus Tre Falke Skolen Søndermarkskolen Skolen ved Søerne Skolen ved Bulowsvej Skolen på Nyelandsvej Skolen på La Cours Vej Skolen på Duevej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen 48,0 59,1 67,4 66,7 67,2 70,0 67,3 71,4 73,3 24,0 13,6 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 8,3 11,6 13,1 12,0 18,4 7,1 11,1 16,0 19,4 22,7 11,5 18,6 12,0 17,9 10,2 8,9 8,2 12,0 5,6 4,5 6,0 4,1 3,6 6,7 2,3 Årgang 2009 For årgang 2009 er skolen med den højeste andel, der har fuldført en ungdomsuddannelse, Skolen på Duevej med 86,4 %. I modsatte ende finder vi Skolen ved Søerne med 58,8 %. Samtidig har Skolen ved Søerne den højeste andel uden uddannelse med 17,7 %. Skolen på La Cours Vej ligger tæt på med 17,3 %, mens Skolen på Duevej har den laveste andel på 7,6 %. Figur 8.2: Elever fra årgang 2009 fordelt på institution og uddannelsesstatus Tre Falke Skolen Søndermarkskolen Skolen ved Søerne Skolen ved Bulowsvej Skolen på Nyelandsvej Skolen på La Cours Vej Skolen på Duevej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen 58,8 76,6 72,5 74,5 73,9 78,3 74,2 81,7 86,4 23,5 11,8 8,7 15,7 8,7 12,9 12,8 10,0 9,8 11,8 13,0 6,1 8,7 6,5 8,5 9,8 5,9 5,9 5,0 3,3 4,3 6,11,5 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 4,3 6,5 2,1 0 40/47

41 Folkeskoler i Frederiksberg Kommune Årgang 2010 Fra årgang 2010 skiller Lindevangskolen sig negativt ud ved at være den skole med den klart laveste andel af elever, der har gennemført en ungdomsuddannelse med blot 38,9 % og samtidig være den skole med den klart højeste andel uden uddannelse med 50,0 %. Skolen ved Søerne er den skole, hvor den største andel har fuldført en ungdomsuddannelse med 73,2 %, mens Skolen på Nyelandsvej har den laveste andel uden uddannelse med 15,8 %. Figur 8.3: Elever fra årgang 2010 fordelt på institution og uddannelsesstatus Tre Falke Skolen Søndermarkskolen Skolen ved Søerne Skolen ved Bulowsvej Skolen på Nyelandsvej Skolen på La Cours Vej Skolen på Duevej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen 38,9 45,1 65,3 66,7 66,2 63,6 68,4 66,7 73,2 11,1 19,6 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 18,4 13,9 12,3 18,2 44,4 21,6 7,3 15,8 17,5 9,8 8,3 15,4 12,2 12,3 12,7 12,7 13,7 9,8 11,1 4,1 3,5 6,2 5,5 3,2 5,6 Årgang 2011 Ny Hollænderskolen har den højeste andel af elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse blandt eleverne fra årgang 2011 med 47,5 %, mens Lindevangskolen har den laveste med 20,5 %. Søndermarkskolen har til gengæld den højeste andel af elever uden uddannelse med 25,8 %, mens Skolen ved Bülowsvej har den laveste med 9,9 %. Lindevangskolen har den højeste andel af elever, der er i gang med en uddannelse med 59,0 %. Figur 8.4: Elever fra årgang 2011 fordelt på institution og uddannelsesstatus Tre Falke Skolen Søndermarkskolen Skolen ved Søerne Skolen ved Bulowsvej Skolen på Nyelandsvej Skolen på La Cours Vej Skolen på Duevej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen 22,4 20,5 28,3 36,4 32,3 40,0 42,6 44,1 47,5 51,7 59,0 56,5 50,0 42,5 48,5 47,5 44,1 41,0 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 2,5 15,5 10,3 9,1 6,5 11,3 15,0 6,8 10,3 6,6 8,2 6,1 8,7 6,5 10,3 3,3 5,1 3,3 41/47

42 Folkeskoler i Frederiksberg Kommune Årgang 2012 Ingen elever fra årgang 2012 har endnu fuldført en ungdomsuddannelse pr. 1. oktober Til gengæld er andelen af elever med igangværende uddannelse over 80 % for alle skoler med undtagelse af Skolen på Nyelandsvej (78,7 %) og Lindevangskolen (79,2 %). For Skolen på Duevej, Skolen på La Cours Vej samt Ny Hollænderskolen er andelen endda over 90 % med henholdsvis 94,0 %, 92,4 % og 90,4 %. Lindevangskolen er den eneste skole, hvor andelen af elever, der har afbrudt en uddannelse er over 10 % med 12,5 %. Til gengæld er Skolen på Nyelandsvej (12,8 %), Tre Falke Skolen (11,5 %) og Søndermarkskolen (10,6 %) de eneste, hvor over 10 % ikke er påbegyndt en uddannelse. Fra årgang 2012 er alle eleverne fra Skolen på Duevej efterfølgende påbegyndt en ungdomsuddannelse, som den eneste. Figur 8.5: Elever fra årgang 2012 fordelt på institution og uddannelsesstatus Tre Falke Skolen Søndermarkskolen Skolen ved Søerne Skolen ved Bulowsvej Skolen på Nyelandsvej Skolen på La Cours Vej Skolen på Duevej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen 78,7 83,6 79,2 84,8 87,9 87,1 92,4 94,0 90,4 8,5 4,9 4,5 12,5 9,1 8,1 12,8 3,04,5 6,0 0 5,5 4,1 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 11,5 10,6 8,3 3,0 4,8 42/47

43 Bilag A Bilag A Tabel A.1: Skoleelever fordelt på uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2014 og herkomst Skoleområde: 1. FRB, 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen I alt 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen I alt Antal Antal Antal Antal Antal Andel (%) Andel (%) Andel (%) Andel (%) Andel (%) Årgang Herkomst Danmark ,8 12,7 13,6 7,9 100,0 2 Vestlige lande ,0 0 20,0 20,0 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,0 18,1 22,9 6,0 100, Danmark ,2 11,0 9,3 3,6 100,0 2 Vestlige lande ,0 0 20, ,0 3 Ikke-vestlige lande ,4 17,4 10,1 13,0 100, Danmark ,6 14,1 12,7 6,6 100,0 2 Vestlige lande ,1 0 14,3 28,6 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,6 25,3 25,3 10,8 100, Danmark ,3 47,9 8,2 7,5 100,0 2 Vestlige lande ,4 54,5 0 9,1 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,6 55,9 17,6 8,8 100, Danmark ,4 5,7 6,9 100,0 2 Vestlige lande ,5 12,5 25,0 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,0 10,0 10,0 100,0 43/47

44 Bilag A Skoleområde: 2. FRB, 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen I alt 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen I alt Antal Antal Antal Antal Antal Andel (%) Andel (%) Andel (%) Andel (%) Andel (%) Årgang Herkomst Danmark ,1 3,3 2,0 4,6 100,0 2 Vestlige lande ,0 25 0,0 25,0 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,8 9,1 0,0 9,1 100, Danmark ,7 4,3 4,3 0,6 100,0 2 Vestlige lande ,0 0 0, ,0 3 Ikke-vestlige lande ,0 12,5 0,0 12,5 100, Danmark ,9 9,3 5,0 1,9 100,0 2 Vestlige lande ,0 0 0,0 0,0 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,8 0,0 0,0 18,2 100, Danmark ,9 42,4 2,3 2,3 100,0 2 Vestlige lande ,7 16,7 0 16,7 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,8 23,1 0,0 23,1 100, Danmark ,0 4,3 3,7 100,0 2 Vestlige lande ,3 16,7 0,0 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,0 0,0 20,0 100,0 44/47

45 Bilag A Skoleområde: 3. KBH, 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen I alt 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen I alt Antal Antal Antal Antal Antal Andel (%) Andel (%) Andel (%) Andel (%) Andel (%) Årgang Herkomst Danmark ,7 13,1 11,5 8,8 100,0 2 Vestlige lande , ,4 6,1 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,7 14,2 19,3 10,8 100, Danmark ,0 13,6 12,4 6,9 100,0 2 Vestlige lande , , ,0 3 Ikke-vestlige lande ,6 16,7 21,0 9,7 100, Danmark ,5 19,7 11,8 8,1 100,0 2 Vestlige lande , ,8 15,7 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,8 20,6 21,8 14,8 100, Danmark ,7 45,0 9,9 9,4 100,0 2 Vestlige lande ,3 49, ,6 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,1 36,9 19,9 14,1 100, Danmark ,4 6,9 9,5 100,0 2 Vestlige lande ,7 9,4 18,9 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,5 9,0 16,3 100,0 45/47

46 Bilag A Skoleområde: 4. KBH, 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen I alt 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen I alt Antal Antal Antal Antal Antal Andel (%) Andel (%) Andel (%) Andel (%) Andel (%) Årgang Herkomst Danmark ,4 8,5 9,1 4,0 100,0 2 Vestlige lande ,7 4 3,6 7,1 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,5 10,4 17,8 5,2 100, Danmark ,6 9,1 7,3 4,9 100,0 2 Vestlige lande , , ,0 3 Ikke-vestlige lande ,5 14,8 11,3 7,4 100, Danmark ,2 10,8 8,0 7,0 100,0 2 Vestlige lande , ,9 3,2 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,0 12,3 13,8 8,9 100, Danmark ,0 38,5 7,9 4,6 100,0 2 Vestlige lande ,0 9,7 13 6,5 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,8 24,5 13,4 9,3 100, Danmark ,2 4,4 8,4 100,0 2 Vestlige lande ,1 4,8 7,1 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,8 5,8 6,4 100,0 46/47

47 Bilag A Skoleområde: 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen I alt 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen I alt Antal Antal Antal Antal Antal Andel (%) Andel (%) Andel (%) Andel (%) Andel (%) Årgang Herkomst Danmark ,2 10,0 8,5 5,3 100,0 2 Vestlige lande , ,5 8,9 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,0 13,4 17,3 9,3 100, Danmark ,9 13,5 8,5 5,1 100,0 2 Vestlige lande , , ,0 3 Ikke-vestlige lande ,4 15,9 17,4 8,2 100, Danmark ,4 20,0 8,5 5,1 100,0 2 Vestlige lande , ,1 9,1 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,9 19,4 16,8 10,0 100, Danmark ,4 52,6 7,9 6,1 100,0 2 Vestlige lande ,1 44, ,0 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,8 36,4 13,8 11,0 100, Danmark ,4 5,3 7,0 100,0 2 Vestlige lande ,2 8,2 11,2 100,0 3 Ikke-vestlige lande ,4 8,2 11,1 100,0 47/47