Nr. 2, 21. årgang, juni Tema. Den svære erkendelse...læs også. Klumme af skuespiller Bodil Jørgensen Bliv frivillig på Huskedagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 2, 21. årgang, juni 2011. Tema. Den svære erkendelse...læs også. Klumme af skuespiller Bodil Jørgensen Bliv frivillig på Huskedagen"

Transkript

1 Nr. 2, 21. årgang, juni 2011 Tema Den svære erkendelse...læs også Klumme af skuespiller Bodil Jørgensen Bliv frivillig på Huskedagen

2 INDHOLD Det faste leder Aktivitetskalender Spørgsmål og svar fra demenslinien kort nyt Tips til livet med demens SIDE livet med artikler NÅR ERKENDELSEN FÅR LIV, SVINDER HÅBET Inge, Elise og Kurt havde svært ved at indse, at deres ægtefæller var syge DERFOR ER DET SVÆRT FOR DEN SYGE AT ERKENDE Overlæge Rolf Olsen forklarer hvorfor TROEDE DET VAR STRESS Birger forvekslede sin kones Alzheimersygdom med stress livet med MIT LIV MED DEMENS Skuespiller Bodil Jørgensen fortæller om sin mors demenssygdom FORTÆL OM DIT LIV MED DEMENS Sådan bliver du pressefrivillig FÅ GRATIS HJÆLP TIL TESTAMENTET Sådan betænker du Alzheimerforeningen i dit testamente HUSKEDAGEN Læs om, hvad der vil ske på Huskedagen 21. september SIDE Demenslinien - Ring på Udgives af Alzheimerforeningen Ny Kongensgade 20, st. tv København V Tlf Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt forbedring af vilkårene for demente og pårørende. Foreningens ledelse Anne Arndal, formand Tlf.: Steen Hasselbalch, næstformand Tlf.: Peter Thorup, næstformand Tlf.: Peter Reventlow, kasserer Tlf.: Udvalgsformænd Gunhild Waldemar, Forskningsudvalget Tlf.: Dorthe Buss, Retsudvalget Tlf.: Lena Baungaard, Internationalt Udvalg Tlf.: Ansvarshavende redaktør Nis Peter Nissen, direktør Redaktion Laura Gundorff Boesen (red.) og sekretariatets medarbejdere Opsætning og tryk: PrinfoHolbæk Forsidefoto Birger Bartholomæussen Fotograf Alzheimerforeningen Oplag ISSN Livet med Demens udkommer 4 gange årligt. Næste gang i september LIVET MED DEMENS, NR. 2, 2011

3 LEDER Nytter Alzheimerforeningens indsats noget? Det spørgsmål stillede jeg mig selv i maj måned efter at have hørt dels en repræsentant for Socialministeriet, dels Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, tale på Demensdagene landets største konference om demens. For hvis man skulle tro, hvad man hørte dem sige, så var det en helt naturlig ting, at adgangen til brug af GPS til demente, der risikerer at fare vild, var blevet lettere. Vores anstrengelser blev belønnet - til gavn for mennesker med demens. Men fra Alzheimerforeningens ledelse ved vi, at det var meget krævende for os at få overtalt politikerne til at indføre denne praksis. Det krævede møder med Socialministeriet og mange politikere. Heldigvis blev vores anstrengelser belønnet til gavn for mennesker med demens. Og den Nationale Handlingsplan for Demensindsatsen, der blev færdig i december sidste år var det en ide, der groede i ministeriernes urtehave? Nej, bestemt ikke. Det var en ide, som kom fra vores forening efter meget alarmerende meldinger om det stigende antal demente i fremtiden. Alzheimerforeningen kunne se, at hvis Danmark skal sørge for denne voksende befolkningsgruppe i årene, der kommer, må vi forholde os til problemet allerede nu. Foto: Thomas Rønn Derfor gav vi vores besyv med i handlingsplanens 14 anbefalinger. Og det var glædeligt at høre fra Bertel Haarder, at arbejdet allerede er i gang på flere områder. Så jo vores indsats nytter en hel del. Som medlem får du faktisk noget for pengene. Vi ønsker os dog mange flere medlemmer og/eller bidragydere. Det vil frigøre kræfter til at gennemføre andre kreative ideer til et bedre liv med demens. Anne Arndal Landsformand, Alzheimerforeningen LIVET MED DEMENS, NR. 2,

4 tema Den svære erkendelse Når erkendelsen får liv, svinder håbet af Laura Gundorff Boesen Siger man ja til, at ens ægtefælle har en demenssygdom, siger man også ja til et hårdt forløb med mange prøvelser. Derfor kan det være meget svært at erkende, at ens mand eller hustru er syg det var det for Elise, Inge og Kurt Da Jørgen mistede hukommelsen og sine grønne fingre Jørgen havde grønne fingre. Både på arbejdet, hvor han var gartner, men også i hans og Elises hjem, hvor ægteparret havde anlagt en stor have i japansk stil. En gruppe sirligt klippede buske prydede haven. Jørgen var selvfølgelig manden bag - med saksen i hånden og et koncentreret øje på formerne. Men omkring år 2000 begyndte koncentration at svigte Jørgen. - Han kom oftere og oftere hjem fra arbejde og kunne ikke huske sine opgaver, fortæller 72-årige Elise Poulsen. - Jørgen, nu må du tage dig lidt sammen, sagde jeg til ham. Men det kunne han selvfølgeligt ikke. Elise faldt over en udsendelse i fjernsynet om en mand, der havde Alzheimers. Symptomer og adfærd passede på Jørgen, men Elise slog det hen. Først da deres datter en jul pressede på for, at Jørgen måtte til en læge, samtykkede Elise. Men selv da gerontopsykiaterne meddelte ægteparret, at Jørgen havde Alzheimers, nægtede hun stadig at tro det: - Det kan ikke passe, tænkte jeg bare. Det fejler han ikke. Det er noget vrøvl. Først da der kom så synligt et bevis på Jørgens sygdom, at Elise ikke længere kunne ignorere den, så hun de hårde facts i øjnene. Hun bad Jørgen der i lang tid havde veget uden om havearbejdet om at klippe de buske, han normalt var så god til at ordne. Men da Jørgen var færdig, stod buskene tilbage som et spejlbillede af hans indre: Ødelagte og ude af facon. - Dér gik det rigtigt op for mig: Manden er jo syg, husker Elise. - Den erkendelse var utrolig svær, siger hun. Før den havde hun et håb om, at alting nok skulle gå de kunne jo stadig rejse og cykle sammen. - Men når man først har erkendt den her forfærdelige sygdom, så dør håbet langsomt, fastslår Elise. Elise Poulsen Hendes bedste råd til både syge og pårørende er klart at erkende situationen og bede om hjælp: - Søg vejledning. Ellers går man hjemme og putter med tingene. Og det går ikke. 4 LIVET MED DEMENS, NR. 2, 2011

5 Den svære erkendelse tema Inge i sin mors tunge fodspor Arne fjernede pletter og skabte lys og klarhed igen. Han var vinduespudser og kunne lide sit job men det bedste var at køre i sin elskede bil til og fra opgaverne. Med tiden var det Arnes egen hukommelse, der blev plettet. Han parkerede bilen de særeste steder. Oppe på fortovene eller lige foran butikkerne. Det var et kæmpe knæk, da lægerne tog kørekortet fra ham. Arnes førhen lyse humør blev mørkt. - Det var et mareridt for mig, fortæller hans 63-årige hustru Inge Rasmussen. - Jeg turde ikke have ham med i bilen, når jeg kørte. Han blev så vred, hvis lyskurven skiftede til gul, og jeg ikke nåede at køre. Det kunne du kraftedeme godt have nået, råbte han og slog i forruden og spyttede på mig. Inge vidste godt, der var noget galt med Arne. Hun havde endda påbegyndt tanken: Kan det være Alzheimers? Men hun tænkte den aldrig til ende - hun vidste godt, hvordan slutningen på dén historie så ud. - Min far havde Alzheimers. Og jeg ville ikke erkende, at Arne fejlede det samme. For jeg ønskede ikke at skulle igennem dét, min mor havde været. Jeg vidste, at det var en rigtigt stor belastning. Selvom Arne til sidst måtte på plejehjem, ville Inge stadig ikke indse, at hendes mand var syg: - Er han mon blevet rask nu? Kommer han snart hjem?, kunne jeg tænke. Håbet var også nemmere at holde fast i, fordi Arne indirekte var med til at holde det i live. - Hvis folk ikke kendte til sygdommen, og Arne sad og fortalte historier om, hvad vi havde lavet, så troede de på, hvad han sagde, fortæller Inge. - Også selvom det ikke passede. Han var fantastisk til at fortælle overbevisende. Så jeg følte det, som om jeg løj, fordi Arne var så god til at dække over sig selv. Det var diagnosen, der kom til at gøre forskellen. Selvom det tog lang tid for Inge at erkende, at Arne var syg, hjalp diagnosen hende på vej derhen. Med den i hånden behøvede hun ikke at dække over sin mand eller dække sine egne øjne for sandheden: - Folk får pludseligt forståelse for dig og beskytter og hjælper, så snart de ved, at manden fejler noget. I dag er jeg så glad for at kunne fortælle andre, at Arne er syg. Inge Rasmussen Fortsætter næste side LIVET MED DEMENS, NR. 2,

6 tema Den svære erkendelse Savnet af åndedrættet og den kolde hånd I 22 år havde Kurt og Inge Friis sammen haft døden tæt inde på livet. De var begge to bedemænd og havde side om side arbejdet sig gennem andre folks prøvelser og tårer. De var vant til at snakke om, når livet blev svært. Måske var det derfor, at Kurt erkendte, at hans kone var syg af Alzheimers, så snart hun fik diagnosen. Når Inge stillede rødvinsglassene i køleskabet eller lod døren stå vidtåben, rystede Kurt bare på hovedet og blev ved med at elske sin kone som han har gjort i 35 år. - Vi har levet et liv, hvor vi har gjort os afhængige af hinanden, siger 74-årige Kurt. Derfor var det hans sværeste erkendelse, da Inge en dag måtte på plejehjem. Inden da havde Kurt hjulpet sin kone gennem tykt og tyndt. Skiftet hendes stomipose, som hun havde fået år tidligere på grund af sygdom. Skaffet barnepige til at holde øje med hende, når han selv var ude. Til sidst måtte han dog indse, at opgaven var vokset ham over hovedet. - Men vi var langt henne i forløbet, før jeg erkendte, at jeg ikke kunne klare det mere. Og det var mest fordi, vores børn pressede på, at Inge kom på plejehjem. Hvis børnene ikke havde været der, og hvis plejepersonalet havde givet mig lov, var jeg flyttet derhen med hende. I de 35 år, Kurt og Inge har kendt hinanden, har de praktisk alt aldrig været fra hinanden. - Derfor var det dobbeltsvært, da jeg pludselig skulle sidde alene, fortæller Kurt. - Der gik heller ikke mere end tre måneder efter, Inge var kommet på plejehjem, så solgte jeg vores hus. Jeg kunne ikke holde ud at være der. I tiden efter følte Kurt sig meget alene, især om natten. Han savnede Inges åndedræt. Og hendes kolde hånd, der plejede at mærke efter på hans ryg, om han stadig var der. - Forestil dig at være sammen med en person i år og så skulle aflevere hende på et plejehjem, siger Kurt. - Kun sådan kan man forstå, hvorfor det er så svært at erkendte, at man bliver nødt til det. Kurt Friis Gode råd fra Elise, Kurt og Inge til andre pårørende Vær åben om sygdommen. Så møder du forståelse og hjælp i stedet for fordømmelse Benyt dig af kommunens demenskoordinatorer de kan være en fantastisk støtte Søg støtte i Alzheimerforeningens tilbud her møder du folk, der forstår dig og har været gennem det samme 6 LIVET MED DEMENS, NR. 2, 2011

7 Den svære erkendelse tema Derfor er det svært for den syge at erkende af Rolf Bang Olsen, overlæge på gerontopsykiatrisk afdeling i Middelfart Det behøver ikke være stædighed, der gør det svært for en dement at erkende sin sygdom. Det kan skyldes komplikationer i hjernen, som demensen forårsager. Mor - du kan ikke bruge tandbørsten som en hårbørste. Det har jeg jo sagt mange gange til dig. Sådan en oplevelse beskriver den vanskelige situation, der kan optræde, når en dement gentagne gange foretager en forkert handling. Når familien forsøger at rette, kan det resultere i afmagt og vredesudbrud fra den demente. Det kan være svært at forstå, hvorfor den demente ikke lytter til familien. Grunden er, at han eller hun ikke oplever sig selv som den, der fejltolker. Hjernens to dele arbejder sammen Grunden til den ændrede virkelighedsopfattelse findes i hjernen. Groft set kan man opdele hjernen i den bagerste del, hvor oplevelser virkeliggøres, mens oplevelsen i den forreste del af hjernen bliver omsat til en beslutning om at handle. For at vise, hvordan de to dele arbejder sammen, laver vi et eksempel med en Hjem-Is-bil: Hjem-Is-bilen kommer forbi ude på Holgers vej og ringer med sin klokke. I den bagerste del af Holgers hjerne ligger centeret for syn og hørelse. Via Holgers hørenerve når lydimpulserne til hørecenteret. For at Holger kan få oversat lyden til noget meningsfuldt, prøver hans hjerne at tolke lyden ud fra et langtidslager i hjernen. Holgers hjerne oversætter lyden til en klokke. Det er det samme med en oplevelse. Når Holger oplever noget, vil der høre en erindring til om en lignende oplevelse fra tidligere. Hørelse, hukommelse, syn og følelse bliver altså koblet til en meningsfuld tidligere begivenhed. Man kan sige, at oplevelsen bliver virkeliggjort. Nu er alle Holgers sanseindtryk af Hjem-Is-bilen blevet oversat til en oplevelse, og den bliver så sendt til den forreste del af hjernen, som skal beslutte, hvordan Holger nu skal handle. I denne del ligger samtidig et fornufts-center. I eksemplet med Hjem-Is-bilen kan Holgers overvejelse være, at han har lyst til is, men at hans fornuft siger ham, at det er usundt. Man stoler mere på sig selv end andre Gennem livet lærer vi at stole på vores sanser og på den handling i hjernen, jeg netop har beskrevet. Men når en person som for eksempel Holger er dement, bliver den beskrevne kæde fra sanseoplevelse til handling svækket. Et eksempel er historien om tandbørsten i artiklens indledning. En forklaring på moderens opførsel kan være, at synet af en tandbørste ved en fejl er blevet oversat til en hårbørste i langtidslageret. Derfor oversætter moderen synsindtrykket forkert men for hende er det rigtigt nok. Vi mennesker tror hellere på vores egen tolkning af en oplevelse end den, vores omgivelser kommer med. For den demente bliver det et spørgsmål om: Skal jeg stole på mig selv eller min familie? Og han eller hun vil hellere stole på sig selv og møder derfor modstand i familien. Men det er altså ikke af ond vilje, at den demente yder modstand, når familien korrigerer på hans eller hendes virkelighed. LIVET MED DEMENS, NR. 2,

8 tema Den svære erkendelse Troede det var stress af Nis Peter Nissen - Det var Annettes chef, der fortalte Birger, at der måske var noget galt med Annette - Jeg husker det helt tydeligt, fortæller Birger Bartholomæussen. Det var den 29. december, to dage før nytårsaften. Annettes chef ringede på døren. Han kom med hendes julegave og var tydeligt nervøs. Han sagde: - Annette, du skal ikke komme på kontoret, før du har fået undersøgt din hjerne. Beskeden kom som et chok. Birger sov ikke i flere døgn. Men Annette og Birger var alligevel enige om at holde lav profil. De fejrede nytåret sammen med vennerne, som om intet var hændt. - Vi ville ikke have, at de andre bed mærke i, at der var noget galt. Jeg trak simpelthen fornemmelsen ind i mig selv den nytårsaften. Annette og Birger besluttede at snakke med en veninde, der var sygeplejerske. Hun hjalp dem, så de fik akut krisehjælp og kom i psykologbehandling begge to. Men livet blev ikke som før. Annette led af Alzheimers sygdom. Hukommelsen sagde spar to Annette Perto var i begyndelsen af 50 erne, da de første sygdomstegn viste sig. Hun arbejdede på et adoptionscenter og havde ansvaret for adoptionssager fra hele verden. - Annette har altid været et meget engageret og omsorgsfuldt menneske. Hun var respekteret og utrolig vellidt, fortæller Birger. Og så havde hun en hukommelse, der sagde spar to til alt. Hun kunne huske måske adoptionssager i hovedet og vidste præcist, hvor de lå. Annette var også et sprogligt geni. Hun kunne otte sprog - heriblandt to indiske. Da der begyndte at dukke grammatiske fejl op i de engelske breve, hun skrev, begyndte hendes kolleger at ane, at der var noget galt. Troede det var stress Men Birger anede ikke uråd. Han troede, det var stress. Annette havde nemlig altid arbejdet meget. Ofte tog hun sagerne med hjem og drømte om dem om natten. - Annette var fantastisk til at have mange bolde i luften samtidig, forklarer Birger. - Hun kunne derfor godt virke distræt en gang imellem. Det er som at blive skilt uden skilsmisse. Birger bed derfor heller ikke mærke i de små tegn på demens - de mange spørgsmål om det samme og problemerne med at finde vej. Klarede først demenstesten Efter nytår kontaktede Birger og Annette deres egen læge. Annette fik foretaget en demenstest og klarede alle spørgsmål på nær et enkelt. Hun blev frikendt for demens og startede på arbejde igen. - Det var en lettelse, husker Birger. Men symptomerne var der jo stadigvæk. Og da Annette faldt på cykel et par gange og bortforklarede det med løse blade på vejen, måtte Birger se i øjnene, at der var noget helt galt. - Dér sagde jeg simpelthen stop, fortæller han. - Jeg kunne ikke holde tanken ud om, at det bare kørte videre, uden at vi vidste, hvad der var galt. Annette blev henvist til demensklinikken i Århus og fik efter et langt forløb stillet diagnosen Alzheimers sygdom. 8 LIVET MED DEMENS, NR. 2, 2011

9 Den svære erkendelse tema Anette og Birger realiserede en gammel drøm om en fælles rejse til Indien. Fik snakket det hele igennem Den lange udredning gav Annette og Birger lejlighed til at få snakket om sygdommen, deres fælles liv og de svære spørgsmål om døden og begravelse. Parret var enige om, at de ikke ville gå ned på grund af diagnosen. De besluttede at være åbne og fortælle om Annettes sygdom. Skilsmisse uden skilsmisse Efter diagnosen stoppede Annette med at arbejde. I takt med at hendes sygdom skred frem, blev hun dårligere. Birger magtede ikke at passe Annette hjemme, og hun fik plads på Caritas, et specialplejehjem for mennesker med demenssygdomme. I begyndelsen var det tænkt som aflastning, men det blev hurtigt klart, at hun ikke ville komme hjem igen. - Det er nok den grimmeste beslutning, man kan tage, forklarer Birger. Det er som at blive skilt uden skilsmisse. Jeg er derfor glad for, at jeg ikke var alene om at tage beslutningen. De professionelle kunne se, at det kun ville blive værre. Fantastisk hustru Annette er i dag 62 år og hårdt ramt af sygdommen. Hun kan ikke spise selv og har ikke længere noget sprog. Men Birger mærker, at hun er glad, hver gang han besøger hende. Man er nødt til at erkende. Ellers kan man ikke komme videre. - Mit hjerte bløder, når jeg ser hende, fortæller Birger. - Annette har været en fantastisk hustru. Hun har hele livet haft stor omsorg, ikke kun for vores egen familie, men for alle. Det er et stort tab og svært at erkende. Men det er man nødt til. Ellers kan man ikke komme videre. LIVET MED DEMENS, NR. 2,

10 tema Den svære erkendelse Mit liv med demens Mit liv med demens Mit liv med demens Skuespiller Bodil Jørgensens mor har Alzheimers sygdom. Her fortæller hun, hvordan hun og hendes far lever med moderens sygdom. Vi følger da mor den sidste vej, hun skal gå fortalt til Jorunn Lande Messel Jeg opdagede, at min mor var ved at blive dement i Da var hun 73 år gammel. Hun har altid været vaks på os tre børn, men pludselig begyndte hun at gentage sig selv og glemme ting. Hvad er det nu, du laver?, kunne hun spørge mig om. Min mor kom på plejehjem ved Vejen i Jylland. Jeg besøger hende så ofte, jeg kan meget gerne med lille Rigmor, min datter på tre år, som er opkaldt efter hende. Jeg elsker min mor meget og siger det til hende. Så lægger hun hovedet på skrå og smiler. Den måde, min far tager min mors sygdom på, er helt særlig. Min far er 81 år gammel. Han er klar over, at det er en sygdom, og har sat sig ind i den. For ham er livet en kurve, hvor det går op og ned, men med en masse højdepunkter. Hans forklaring på demens er, at det er som vand, der stiger op og dækker mere og mere af livskurven, og til sidst er der kun højdepunkterne tilbage - de mest markante episoder og oplevelser. Derfor laver vi ting, som gør min mor glad. Min far tager hende med på korte ture, hvor hun genser steder fra sin barndom. Og jeg reder hendes hår, når jeg besøger hende. Det elsker hun. Lige fra starten, da min far fandt ud af, at min mor havde en demenssygdom, besluttede han sig for at følge den til ende. Han går ikke på kompromis og tager ikke væk fra hende. Han bliver ved med at få øje på de ting, hun kan give ham, og derfor er det ikke Skuespiller Bodil Jørgensen. opofrelse for ham. Han kan ikke få de følelser andre steder end fra hende. Jeg tænker på noget, min far har sagt i forbindelse med hendes sygdom: Vi følger da mor den sidste vej, hun skal gå. Ser hvad der sker. Og så følger vi det. 10 LIVET MED DEMENS, NR. 2, 2011

11 REGIOn REGIOn livet med REGIOn AKtivitetskalender Demens livet med RIV UD OG GEM Tema...læs også AKtivitetsKAlender nordjylland MIDTjyllanD Den svære erkendelse syddanmark LIVET MED Klumme af skuespiller Bodil jørgensen Bliv frivillig på Huskedagen Region Nordjylland Lokalforeningen Nordjylland Formand: Gunver Folmand Tlf.: Rådgivning åben for alle Den 1. torsdag i måneden kl. 18:45-20:30. Frederikshavn Sygehus, Barfredsvej, 9900 Frederikshavn. Kontakt evt. Tove Jensen eller kom uden aftale, tlf.: Pårørendegruppe eller samtale De Frivilliges hus, Boensgade 4A, 9900 Frederikshavn. Kontakt Tove Jensen og aftal tid. Tlf.: Foredrag Torsdag den 1. september kl. 17:00-21:00. Bien, Passagen, 9700 Brønderslev. Bevar en hjerterelation og kommunikér, så din kære kan fortsætte blomstringen trods en demenssygdom. NB: Annonceres i ugeaviserne. Om at være pårørende 20. september. Vadum Sogns Menighedsråd, Sognegården. Indlæg om at være pårørende v/jytte Thomsen Region MIDTjylland Lokalforeningen Midt-Vest Formand: Inger Marie Allerup Jensen Tlf.: / Foredrag: Hjælpeforanstaltninger i hjemmet Tirsdag den 14. juni. Ergoterapeut Mette Søndergaard kommer og fortæller om hjælpeforanstaltninger i hjemmet. Alle interesserede er velkomne. Der vil være en forfriskning og en sandwich. NB: Arrangementet vil blive annonceret i dagspressen. Foredrag med yngre demente Tirsdag den 6. september. Nogle yngre demente fra Odense kommer og fortæller om, hvordan de lever med sygdommen. Alle interesserede er velkomne. Der vil være en forfriskning og en sandwich. NB: Arrangementet vil blive annonceret i dagspressen. Lokalforeningen Østjylland Formand: Conny Flensborg Tlf.: For aktiviteter i Hedensted - se under Trekantsområdet. Pårørendeskole i Fauerskov Se nærmere på Alzheimerforeningens hjemmeside. Kolonihaven Oasen i Aarhus Fra den 1. april til 1. oktober. Åbent alle hverdage fra kl. 10:00. Rugholmvej-H/F1934, Rosenstien 15, Viby. Haven ligger ud til Viby Ringvej, lige ved motorvejen. Kør hen ad Ormslevvej, tag 2. vej til højre. Kør ned under motorvejen og til højre ad Rugholmvej til Kongevejen. Find Rosenstien. Lokalforeningen Midtjylland Formand: Anni Andersen Tlf.: Region syddanmark Lokalforening Trekantsområdet Formand: Grethe Skovlund Tlf.: Sommerafslutning i Torsdagscafeen Torsdag den 23. juni. God sommer vi ses igen torsdag den 18. august. Torsdagscafe i ulige uger (se datoer nedenfor) Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle (salen i stueetagen) Kaffe og brød koster 25,00 kr. Kontakt: Grethe Skovlund, tlf.: (Gulkrog) Torsdag den 18. august kl. 15:00-17:00. Leif Boutrup spiller klaver og guitar. Torsdag den 1. september kl. 15:00-17:00. Birgit Foged fortæller om den dag, hun var i audiens hos Dronning Margrethe. Torsdag den 15. september. Ferietur nærmere information senere. Torsdag den 29. september kl. 15:00-17:00. Henning Hansen fra Trekantens Amatør Scene underholder. Torsdag den 13. oktober kl. 15:00-17:00. Jane Svendsen og hendes far Aksel Eriksen synger og spiller sammen med os. Torsdag den 27. oktober kl. 15:00-17:00. Den lille historie er den største v/ forfatteren Hans Lauge. Torsdag den 10. november kl. 15:00-17:00. Mortensaftens middag. 50 kr. for medlemmer andre: 100 kr. Torsdag den 24. november kl. 15:00-17:00. Torsdagscafeen fejrer sin 10 års fødselsdag. Torsdag den 8. december kl. 15:00-17:00. Julehygge med julekage og en julehistorie. Cafe for demente og pårørende Hedensted Kommune Hver anden onsdag i lige uger fra kl. 16:00-18:00. Huset, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning (Hedensted Kommune.) For at få et program med aktiviteterne, ring på tlf.: eller LIVET MED DEMENS, NR. 2,

12 AKTIVITETSKALENDER Lokalforeningen Sydvest Formand: Hanne Knudsen Tlf.: Cafémøde i samarbejde med Varde Kommune Mandag den 29. august kl. 17:00-19:30. Væksthuset, Storegade 12, Varde. Tilmelding senest d. 24. august på tlf.: Ældre og Psyke Torsdag d. 1. september kl. 19:00-21:30. I Helle Hallen, Vrenderupvej 40 C, 6818 Årre. Karin Vigsø tager udgangspunkt i diagnoserne depression, demens og delir. Tilmelding senest d. 29. august på tlf.: eller Efterårsfest Torsdag d. 22. september kl. 10:00-14:30. I Glejberg Fritidscenter, Stadionsvej 2 A, Glejberg. En dejlig dag med gymnastik, musik og dans. Tilmelding senest d. 19. september på tlf.: eller Hvornår er man pårørende? Torsdag d. 6. oktober kl. 19:00-21:30. I Helle Hallen, Vrenderupvej 40 C, 6818 Årre. Nynne Kirstine Poulsen vil sætte fokus på pårørendeperspektivet og berøre emner som roller, grænser og regler. Tilmelding senest d. 3. oktober på tlf.: eller Lokalforeningen Sønderjylland Formand: Lillian Bernth Thomsen Tlf.: Livet med demens Mandag den 20. juni kl. 19:00. Kom og mød yngre demente fra Odense på Folkehjem i Aabenraa. Kaffe / Te: 75,- Tilmelding til Lillian Bernth Thomsen, tlf: Lokalforeningen Fyn Formand: Jutta Storm Tlf.: Rådgivning eller støtte? Har du brug for rådgivning og støtte til livet med demens, og har du lyst til at deltage i forskellige interessetilbud? Så kontakt Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende: Kallerupvej 58, Odense, tlf.: Åbent mandag - torsdag kl. 10:00-16:00, fredag efter aftale. Telefontid: Mandag - torsdag. kl. 08:30-10:00 og torsdag også kl. 14:00-15:30. Cafe-eftermiddage i Bakkehuset Torsdage ulige uger kl. 14:30-16:30. Assensvej 100, Middelfart. Kaffe: 20 kr. Hvis du har brug for kørsel, kan du henvende dig til Jutta Storm, tlf Teknologibibliotek for demensramte Har du brug for teknologisk hjælpemiddel til at få hverdagen til at glide? Så har du mulighed for at afprøve og låne disse via Teknologibiblioteket. Vil du vide mere, kontakt Ulla Thomsen, tlf.: Sjov motion for demensramte familier Vi tilbyder hold for yngre demensramte, pårørende og ægtepar. Har du lyst til at prøve, så kontakt os på tlf.: Lokalforening Fyn fylder 20 år! 10. september kl. 11:00. H. C. Andersens Hotellet i Odense. Vi fejrer jubilæet for og med vores medlemmer af Alzheimerforeningen på Fyn. Dagens program bliver både afvekslende, festligt og ikke mindst hyggeligt. Der vil være underholdning og musikalske indslag af fynske kunstnere. Når endelig program er fastlagt, vil det kunne ses på foreningens hjemmeside under lokalforening Fyn. Gå ikke glip af en festlig dag sæt straks kryds i kalenderen! Demensferie i Tønder september. Vi mødes i Tønder og tager på museum, Schackenborg Slot, Løgumkloster og meget andet. Vi bor på Hostrups Hotel i Tønder. Pris pr. person i dobbeltværelse: kroner. Medlemmer af Alzheimerforeningen Fyn får 500 kroners tilskud. Tilmelding til Lotti Larsen, demenskonsulent, tlf: Region Sjælland Lokalforeningen Storstrøm Formand: Birgit Parkdal Tlf.: / Psykiatrisk rådgivning Onsdage i lige uger kl. 16:00-18:00. Frivilligcenter Lolland, Sdr. Boulevard 84, 2., Maribo. Alle er velkomne til at kigge indenfor og få personlig rådgivning. Kontaktperson: Birgit Parkdal, tlf.: / Cafe Nyt Liv Tirsdage i ulige uger kl. 10:00-13:00. Frivilligcenter Lolland, Sdr. Boulevard 84,2, Maribo. Alle er velkomne til at kigge indenfor til en snak. Kontaktperson: Birgit Parkdal, tlf.: / Patientforeningernes Netværk Mandage kl. 17:00-19:00. (Juli ferielukket) Frisegade 25, Nykøbing F. Kontaktperson: Erik Kjørup Andersen, tlf.: / Patientforeningernes info-sted Tirsdage i lige uger kl. 14:00-16:00. Forhallen, Storstrømmens Sygehus, Ringstedgade 61, Næstved. Kontakt Birgit Zmuda, Tlf.: Cafe, Møn Sidste torsdag i måneden fra kl. 15:00-17:00. Morten Reenbergs cafe på Kirkepladsen i Stege. Alle er velkomne. Der vil være lidt sang og musik eller anden underholdning. Kontaktperson: Birgit Parkdal, tlf.: / Høstfest Onsdag den 24. august kl. 11:30-15:30 afholdes høstfest i Øster Ulslev Forsamlingshus. Nærmere informationer vil blive udsendt til medlemmerne. Foredrag med overlæge Rolf Bang Olsen Onsdag den 26. oktober kl. 16:30-18:30 afholdes foredrag med Rolf Bang Olsen fra 12 LIVET MED DEMENS, NR. 2, 2011

13 AKTIVITETSKALENDER gerontopsykiatrisk afdeling i Middelfart. Afholdes i Ældrecenter Symfonien, Enggårdsvej 1, 4700 Næstved. Pris pr. person: 40 kr. inkl. sandwich med 1 øl/vand. Tilmelding senest den 14. oktober med navn, adresse og antal personer til: Erik Kjørup Andersen, Trættevejen 1, 4800 Nykøbing F. Tlf.: Lokalforeningen Vestsjælland Formand: Aase Stær Tlf.: Fristedet Mødested for personer med demens og pårørende rådgivning, undervisning, hygge. (På de nedennævnte datoer for udflugter foregår det kl. 14:00-17:00, hvis ikke andet er nævnt.) Nyrup Baptistkirke, Kirkestræde 4, 4296 Nyrup. Onsdag den 22. juni. Udflugt: Afgang kl. 14:00 med hestevogn fra Plantagevej 5, Døjringe, 4180 Sorø til Bromme Lillesø. Aftensmad og afslutning i Døjringe. Tilmelding senest 10. juni til Anna Grete Refsgaard Jørgensen. Tlf.: / Onsdag den 28. september. Udflugt: Turen går til Ubby. Program kan ses senere på hjemmesiden. Sundhedsdag Lørdag den 18. juni kl. 10:00-14:00. Ahlgade i Holbæk. (Ahlgade vil være lukket for trafik i ovennævnte tidsrum.) Besøg vores stand og standene fra de øvrige patientforeninger. Ferieophold august. Musholm Bugt Feriecenter, Musholmvej 100, 4220 Korsør. For otte ægtepar/samboende, hvor den ene part er dement og hjemmeboende. (For medlemmer af Lokalforeningen Vestsjælland.) Nærmere oplysninger og tilmelding: Anna Grete Refsgaard Jørgensen, tlf.: / Foredragsaften Onsdag 12. oktober eller torsdag 13. oktober kl. 19:00. Foredraget finder sted i Slagelse og vil handle om, hvorfor demente mister orienteringssansen. Desuden vil en pårørende fortælle om sine erfaringer med GPS-pejlesystem. Se hjemmesiden senere for nærmere oplysninger om sted, dato og program. Lokalforeningen Østsjælland Formand: Birthe Rasmussen Tlf.: Netværkscafè Lammegade 36 st. tv., Roskilde. Netværkscafé er et tilbud til borgere med en tidlig demensdiagnose (yngre og ældre). Borgere fra nabokommunerne, som er medlemmer af Alzheimerforeningen Østsjælland, er velkomne. Roskilde Kommune er ansvarlig for projektet. Demenskoordinator Ulla Vidkjær Fejerskov koordinerer aktiviteter i samarbejde med Alzheimerforeningens frivillige. Pårørendemøde Mandag den 20. juni kl. 18:30-21:00. Tilmelding: Birthe Rasmussen, tlf.: Aktiviteter i foråret 2011 Mandage kl. 10:00-13:00. Motion, samvær. F.eks. petanque, gåtur el. wii-spil. Afhænger af vejret. (Birthe og Søren) Onsdage kl. 10:00-13:00. Samvær, spil, musik og bevægelser. (Mie, Anne og Susanne) Redaktionsmøde Sidste fredag i måneden kl. 10:00-12:00. Demenskoordinator Inge Polonios og frivillig Søren Poulsen er til stede. Udflugter Onsdag den 22. juni: Nyvang Andelslandsbyen, Holbæk. August : Birkegaardenshave. September: Himmelev Skov, Roskilde. Kontaktpersoner: Birthe Rasmussen, tlf.: Anne Rasmussen, tlf.: Mie Danielsen, tlf.: Pårørendegruppe i Stevns Hotherhaven i Hårlev, Præstemarken 76, 4652 Hårlev. Kontaktperson: Birthe Rasmussen, tlf.: Pårørendegruppe i samarbejde med demenskoordinator i Lejre Kommune Den 3. onsdag i måneden, kl Hvalsø Ældrecenter, dagligstuen, Roskildevej 11, 4330 Hvalsø. Kontaktpersoner: Karen Christiansen, tlf.: og Birthe Rasmussen, tlf.: Region Hovedstaden Lokalforeningen København Formand: Kiddy El Kholy Tlf.: Kontakt lokalforeningen Rådgivning og information Tlf.: eller Cafémøder Sidste onsdag i måneden kl. 19:00-21:00. (Dog ikke i juni, juli, august og december måned.) Alzheimerforeningen i Københavns Kommune afholder fra og med 2011 cafémøder i samarbejde med demenskoordinatorerne i Københavns Kommune. Møderne afholdes i de lokale demenscentre i bydelene. Emnerne bliver lagt på Alzheimerforeningens hjemmeside under lokalforeninger/københavn. Medlemmer får tilsendt invitation til hvert møde. Alle er velkomne. Lokalforeningen Københavns Omegn Formand: Grethe Koudahl Tlf.: Kontakt lokalforeningen Mandag og onsdag kl. 09:00-11:00. Telefonisk rådgivning og information Tlf.: eller Cafeaftener for mennesker med demens og deres pårørende Første onsdag i hver måned kl. 18:30-20:30 (dog ikke juli måned.) Cafe Palmehaven på Herlevgaard Center, Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev. Cafeen giver mennesker med demens og deres pårørende mulighed for socialt og hyggeligt samvær med andre, der er i en lignende situation. Der er mulighed for at købe kaffe/te, øl og vand Kontakt: Jytte Rasmussen, tlf.: Klubben for mennesker med demens og deres pårørende Torsdage i lige uger kl. 15:00-17:00. Foreningscentret lokale 1 og 2 Amagerlandevej 71, 2770 Kastrup. LIVET MED DEMENS, NR. 2,

14 AKTIVITETSKALENDER Program fremsendes. Kontakt: Gunhild Schrøder, tlf.: eller Hans Dehnfeldt, tlf.: Hans Dehnfeldt træffes bedst mellem kl Lokalforeningen Frederiksberg Formand: Mette Lunde Tlf.: Fortid og fremtid fejres i Lokalforening Fyn Af Kim Hass Augustsen, Lokalforening Fyn Lokalafdeling Fyn blev oprettet i 1991 og fylder derfor 20 år til september. Foreningen har valgt at fejre sit jubilæum med en stor fest for sine medlemmer, hvor der skal være fokus på fest, glæde og fornøjeligt samvær. Der vil være underholdning af flere forskellige kendte kunstnere, og der vil ligeledes bydes på et lettere traktement. Foreningen arrangerer transport med bus fra henholdsvis Øst- og Vestfyn for at give alle medlemmer en mulighed for at deltage. Nye og gode tider Jubilæet markerer også en ny tid for foreningen. Vi har de sidste 10 år holdt til på Rådgivnings- og Kontaktcentret for demensramte og pårørende på Kallerupvej i Odense. Men efter et flerårigt forberedelsesarbejde etablerer vi os nu i et stort såkaldt Seniorhus sammen med 11 andre frivillige organisationer på det sociale område. Vi vil få sit vores eget kontor i komplekset, og der vil være mulighed for at booke sig ind på flere forskellige aktivitetslokaler. Vi ser en fremtid i, at flere forskellige organisationer kan hjælpe og støtte hinanden i deres sociale arbejde. Jubilæumsfest 10. september H. C. Andersens Hotellet i Odense Program for festen kan ses på Alzheimerforeningens hjemmeside under Lokalforening Fyn Maylands bordkalender I eget hjem tilbydes hjælp til: - Aflastning af pårørende Se på og eller ring til os og hør mere. - Hjælpere til demente, handicappede og respiratorbrugere Få styr på årets gang med Maylands bordkalender. Kalenderen er monteret på et stativ, så den ikke så let bliver væk. Samtidig er den nem og overskuelig at anvende. Udsalgspris NU 49 kr. Der er kun få tilbage! Køb den nu på - Administration af handicapordninger (BPA) - Sygeplejersker, SSA & SSH til pleje i eget hjem, sygehuse og hjemmeplejen Geografisk løser vi opgaver over hele Sjælland, Lolland og Falster VIPprivatomsorg løser opgaver for privatpersoner, ofte i eget hjem mens VIPvikar primært løser opgaver for offentlige myndigheder. Algade 38 C Vordingborg Vangedevej Gentofte Tlf LIVET MED DEMENS, NR. 2, 2011

15 Den svære erkendelse tema Fortæl om dit liv med demens - bliv pressefrivillig Alle, der lever med demens som sygdomsramt eller pårørende, har en unik historie at fortælle. Vil du fortælle din? Historier om demenssygdomme kan være med til at nedbryde tabuer og misforståelser om sygdommen. Og de kan være en stor hjælp for andre mennesker, der selv lever et liv med demens. Derfor har vi brug for folk til at fortælle historierne. Brug for dig. Du skal have lyst til at fortælle din historie til pressen det vil sige enten aviser, radio eller tv. Måske kommer du til at snakke med en journalist i telefonen eller ansigt til ansigt. Du og din historie kan blive til et indslag i radioen eller fjernsynet eller en artikel i en avis. Eller måske har du lyst til at skrive dagbog i en periode, som vi kan lægge ud på vores hjemmeside. Ved at fortælle om dine oplevelser og erfaringer med demens kan du være med til at nedbryde fordomme om sygdommen. Du kan dokumentere svigt og fejl i behandling og pleje. Du kan hjælpe andre, der står i samme eller lignende situation. Du kan være en inspiration. Du skal ikke være ekspert. Du skal bare have lyst til at fortælle lige præcis din historie. Og husk; selvom du har meldt dig som pressefrivillig, kan du godt sige nej til at medvirke i et interview. Vil du vide mere om, hvad det vil sige at være pressefrivillig i Alzheimerforeningen? Så ring til vores pressemedarbejder Laura Gundorff Boesen på telefon Jeg ville ikke være flov af Laura Gundorff Boesen Lillian Vium Gjelfort var glad for at fortælle historien om sin demenssyge mand Lillians mand led af Alzheimers i fem år, før han døde i Han forvekslede vasketøjskurven med toilettet. Parret måtte forlade teateret, fordi han støjede og forstyrrede de andre publikummer. Eller også hoppede han af bussen igen, så snart de to var stået på: Og så måtte jeg tigge chaufføren om at køre tilbage efter ham, fortæller Lillian med et smil på læben. Lillian og hendes mand, da han stadig levede. Men hun er ikke flov. For inde bag det forvirrede ydre var den mand, hun kendte og elskede. Det vidste Lillian. Resten af verden havde bare svært ved at få øje på ham. Og derfor fortalte hun sin historie til DR Aftenshowet sidste år. Når man lever med en demenssyg person, vil der opstå tusindvis af pinlige situationer. Men jeg ville ranke ryggen i stedet for at være flov og krybe i et musehul. Den demenssyge er jo helt uskyldig og kan ikke gøre for sine handlinger, slår hun fast. Lillian ville gerne sende et budskab, da hun stillede op i Aftenshowet et budskab til alle, der står eller kommer til at stå i samme situation som hende selv: Pårørende må lære ikke at blive flove. Og så skal man smile sødt til omverdenen, selvom den er uforstående over for ens situation. Man må få andre til at forstå, at inde i det menneske, der opfører sig lidt specielt, er der en person, som er gået i stykker. LIVET MED DEMENS, NR. 2,

16 Spørgsmål og svar fra demenslinien Else Hansen er sygeplejerske og rådgiver på Demenslinien Foto: Thomas Rønn Én ting er at få stillet en demensdiagnose. Noget helt andet er at erkende, at man er syg. Det kræver en vis grad af erkendelse at søge læge og komme i gang med en udredning. Manglende erkendelse skaber altså mange udfordringer den problemstilling er der derfor en del spørgsmål om på Demenslinien. Mor afviser hjælp Min mor har i flere år haft store problemer med hukommelsen. Men hun er ikke blevet udredt for, om hun har en demenssygdom, da hun ikke vil undersøges. Hun har altid gået meget op i properhed, men magter nu ikke rengøring. Hendes hjem er rodet og nusset, og hun går i det samme snavsede tøj. Hun har også tabt sig, og hendes køleskab er ofte helt tomt. Min mor har brug for hjælp der er dog grænser for, hvad jeg selv kan gøre, da jeg har små børn og fuldtidsjob. Når jeg foreslår hjemmehjælp, bliver hun vred og siger, hun altid har kunnet klare sig selv. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende? Svar: Det kan være svært at hjælpe en, som ikke ønsker hjælp og slet ikke kan se, at der er et behov. Din mor mangler erkendelse af sin situation. Det kan være konfliktfyldt og næsten umuligt at ændre hendes syn på sig selv. For at hun vil modtage hjælp, skal det give mening for hende. Du kan prøve at introducere hjælpen som praktisk hjælp, hvis din mor har fysiske skavanker. En anden mulighed er, at hun kan acceptere hjælpen for din skyld, hvis du fortæller hende, hvor glad det vil gøre dig at vide, at hun får hjælp. Men det er dig, der kender din mor bedst og ved hvilke argumenter, hun kan bruge. Det kan være en god ide at støtte dig til en demenskoordinator i denne proces. Din mor skal helst stille og roligt vænne sig til at få besøg og modtage hjælp, og forhåbentligt oplever hun med tiden, at det kan være trygt og rart. 16 LIVET MED DEMENS, NR. 2, 2011

17 Spørgsmål og svar Demenslinien Ring til Demenslinien på Spørgsmålene er fiktive af hensyn til spørgernes anonymitet, men de bygger på virkelige spørgsmål til Demenslinien. Mor dækker over syg far Min far har fået stillet diagnosen Alzheimers sygdom for et år siden. Han bor sammen med min mor, som er en utrolig støtte for ham. Men de er efterhånden blevet meget isolerede. Facaden udadtil betyder meget for mine forældre, og nu prøver min mor at dække over min fars sygdom. Det betyder desværre, at de melder fra over for naboer, venner og andre aktiviteter. Jeg er meget bekymret for min mor, som er træt og trist. Selv benægter hun, at der er nogle problemer. Hun vil klare alt selv og afviser hjælp udefra. Hvad gør jeg? fysisk sygdom. Hvis du kan få overtalt din mor til at deltage i en pårørendegruppe, kan hun ved at høre andre pårørende fortælle om deres oplevelser forhåbentligt se sin egen situation lidt udefra og måske se nødvendigheden af at sige ja til hjælp udefra. Ligegyldigt hvor godt din mor klarer opgaven med at tage sig af din far, og hvor meget hun holder af ham og vil hjælpe ham, har hun brug for et frirum en gang imellem. Hun skal have ladet ny energi op. Måske har din far i virkeligheden også brug for et frirum - for en dagligdag, hvor den ene part føler sig meget presset, er ikke en dans på roser. Svar: Erkendelse af sygdommen kan også være svær for den pårørende. Din bekymring for din mor er ikke ubegrundet; der er risiko for, at en belastet omsorgsgiver bukker under med stress, depression eller Fortæl din mor om din bekymring, og hvad den gør ved dig. Foreslå hende at tale med kommunens demenskoordinatorer om de tilbud, der findes i kommunen. Måske kan dine forældre bruge nogle af dem. Erkendelse smitter af - opnå den igennem andre Hvis du deltager i meningsfulde aktiviteter sammen med andre i samme situation, kan det medvirke til, at din erkendelse af demenssygdommen bliver lettere både hvis du er syg og pårørende. Når du er i et forum, hvor folk omkring dig snakker åbent om sygdommen og livet med demens, vil den åbenhed ofte smitte af på dig selv ligesom det kan gøre det nemmere selv at erkende, ved at man ser andre erkende. Forslag til meningsfuldt samvær med andre kan være: Aktiv Højskole, demenscafeer, motion, kreative tilbud, informationsmøder, pårørendegrupper, feriekurser m.m. LIVET MED DEMENS, NR. 2,

18 Få gratis hjælp til testamentet af Jorunn Lande Messel Alzheimerforeningen har indledt et samarbejde med Sandager Advokater. De giver dig gratis og uforpligtende rådgivning, hvis du overvejer at betænke Alzheimerforeningen i dit testamente. - Hvis man vælger at testamentere sin arv til for eksempel både sin niece og Alzheimerforeningen, kan man vælge at lade foreningen betale den bo- og tillægsboafgift, som niecen ellers skulle betale. Derfor kan familiemedlemmet i dette tilfælde en niece få flere penge ud af, at man testamenterer sin arv til både hende og foreningen, fordi hun slipper for at betale afgift. Jeg er testators repræsentant Indtil videre har Jane været i kontakt med to medlemmer af Alzheimerforeningen, som har påtænkt foreningen i deres testamente: - Jeg gør meget ud af at fortælle, at jeg er deres repræsentant ikke Alzheimerforeningens. Det er testators ønsker, der er afgørende. Jeg fortæller også, at selvom man påtænker Alzheimerforeningen nu, kan man uden problemer ændre testamentets indhold sidenhen. Jane Sørensen er advokatfuldmægtig i Sandager Advokater. Jane Sørensen er advokatfuldmægtig i Sandager Advokater. Det er Jane, du kommer til at tale med, hvis du overvejer at betænke Alzheimerforeningen i dit testamente. - Vi har sagt ja til et samarbejde med Alzheimerforeningen, fordi vi gerne vil være med til at støtte Alzheimerforeningens arbejde, fortæller Jane Sørensen. - Det er en positiv handling at betænke en velgørende forening i sit testamente. Og det kan oven i købet være en fordel for dem, der hverken har ægtefælle, samlever eller børn, fordi der faktisk bliver flere penge til arvingerne, fortæller hun: Og hvis man vælger at skrive et testamente, giver Jane Sørensen en grundig vejledning: - Både når testamentet udfærdiges, og hvad der skal ske efterfølgende i forhold til at henvende sig til en notar. Så man er ikke i tvivl om, hvad man skal gøre, når man står med sit nye testamente i hånden. Jeg følger alle helt til dørs. Hvad skal du gøre? Hvis du overvejer at betænke Alzheimerforeningen i dit testamente, så ring til Jane Sørensen på telefon eller til Alzheimerforeningens økonomimedarbejder Ellen Holm på telefon LIVET MED DEMENS, NR. 2, 2011

19 Ny medarbejder Laura Gundorff Boesen er frem til oktober sekretariatets nye projekt- og kommunikationsmedarbejder. Laura er redaktør af vores magasin Livet med demens og står for kontakt til pressen og planlægning af Aktiv Højskole. Laura er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Hun har blandt andet arbejdet på regionalradioen P4 Midt og Vest og på forskellige magasiner om løb, ski og rejser. Laura Gundorff Boesen. Få en god mavefornemmelse - Huskedagen 21. september af Laura Gundorff Boesen Du kan guffe dig til en god gerning i landets Føtex- og Bilka-butikker den 21. september. Den dag er det international Alzheimerdag, som Alzheimerforeningen markerer med Huskedagen. Når du har gennemsøgt køledisken for hakkekød og grøntafdelingen for kartofler til aftensmaden, så husk at smutte forbi bageren i butikken, før du kører hjem. Her kan du købe årets Huskekage og al overskud af kagesalget går til Alzheimerforeningen og vores arbejde for at forbedre livet for demente og deres pårørende. Bliv frivillig Det er ikke kun bagerjomfruerne i Føtex- og Bilka, der skal lange Huskekager over disken. Vi har brug for frivillige, der langer huskesedler ud til forbipasserende foran alle Føtex- og Bilka-butikker og måske også i forbindelse med andre events, vi forsøger at få på benene på Huskedagen. Læs mere på bladets bagside. Opskrift af brødrene Price Kagen er en godbid af sprøde hasselnødder og havreflager, mel, banan, piskefløde og et pift citron og et skvæt rom. Det er selveste brødrene James og Adam Price, der har lavet opskriften til os i den gode sags tjeneste. Huskedagen er en kærkommen lejlighed til at få en god mavefornemmelse - både over den støtte, du giver os, og den lækre kage, du skyller den ned med. Brødrene Prices Huskekage. LIVET MED DEMENS, NR. 2,

20 KORT NYT Alzheimerforeningen får tre millioner til nye aktiviteter De næste fire år kommer Alzheimerforeningen med nye aktivitets- og aflastningstilbud til folk med en demenssygdom. Socialministeriet har nemlig givet tre millioner kroner til Alzheimerforeningens pilotprojekt Motion, Kultur og Demens. Projektet skal sammen med frivillige personer udvikle de nye tilbud, som bl.a. kommer til at være motionshold, dansearrangementer, vandreture, musikaftener, madlavning og museumsbesøg. Projektet ventes at starte i løbet af 2012 og løbe over fire år. Alzheimerforeningen flytter Fra og med juni måned flytter Alzheimerforeningen fra Hellerup til København. Den nye adresse er: Ny Kongensgade 20 st. tv, 1557 København V. Vi beholder dog vores gamle telefonnummer, så du kan stadig træffe os på LIVET MED DEMENS, NR. 2, 2011

21 Tag på Aktiv Højskole Det har en positiv effekt på demenssygdomme, når man bevæger sig og får gode oplevelser i selskab med andre. Derfor tilbyder Alzheimerforeningen et femdages højskoleophold for mennesker med en demenssygdom, der bor i region Syddanmark. Næste ophold er på Brandbjerg Højskole nord for Vejle og løber fra 24. til 27. oktober Du kan melde dig til ved at gå ind på vores hjemmeside printe et tilmeldingsskema ud og sende det til os. Ansøgningsfrist er 15. september. Aktiv Højskole i november rdier og teskab og over. ndeverden, g dog, da nose, tager jorde, inden ter og er ed fokus omkring John Rasmussen HEKSEN Og legebarnet John Rasmussen H e k s e n o g l e g e b a r n e t venskab i den tredje alder zalamanca Opløftende bog om alt det svære Uddrag fra bogen: Karen fandt sofaen, mens Svend pakkede ud. Han var lidt sulten. Nu smurte han madderne ude i køkkenet, fordi Karen havde svært ved at gøre det selv. Da han var færdig, satte han tallerkenerne ind på bordet. Han kunne se, at Karen lå med åbne øjne og kiggede på ham. Hendes øjne strålede, og hun mumlede Bogen Heksen og legebarnet venskab i den tredje alder er en lidt anderledes fortælling om demens. Den beskriver de svære følelser, som både den syge og den pårørende gennemlever. Men den er fortalt humoristisk og opløftende med et budskab om vigtigheden af åbenhed og mindernes betydning. Titel: Heksen og legebarnet venskab i den tredje alder Forfatter: John Rasmussen Forlag: Zalamanca Udgivet: 5. april 2011 Bogen kan købes via vores webshop. et eller andet. Svend stoppede og spurgte hende, hvad hun ville. Hun mumlede igen, men denne gang så tydeligt, at Svend kunne høre det. Hvem er du egentlig? spurgte hun. Svend kiggede på hende. Hvad skulle han sige? Hvem tror du? spurgte han så. Du er én, der passer godt på mig, svarede hun. Nu er Alzheimerforeningen også kommet på Facebook Find os på under Alzheimerforeningen LIVET MED DEMENS, NR. 2,

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Åbenhed om demens. Klumme af Sonja Oppenhagen Når musik er medicin. Tema. ...læs også. Alzheimer. Alzheimer. foreningen Livet med demens

Åbenhed om demens. Klumme af Sonja Oppenhagen Når musik er medicin. Tema. ...læs også. Alzheimer. Alzheimer. foreningen Livet med demens Nr. 1, 23. årgang, marts 2013 Tema Åbenhed om demens...læs også Klumme af Sonja Oppenhagen Når musik er medicin Alzheimer foreningen Alzheimer foreningen INDHOLD Det faste leder Aktivitetskalender Spørgsmål

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Nr. 4, 20. årgang, December 2010. Tema. Enlig med demens. ...læs også. Bofællesskab for demente Tips til aktiviteter

Nr. 4, 20. årgang, December 2010. Tema. Enlig med demens. ...læs også. Bofællesskab for demente Tips til aktiviteter Nr. 4, 20. årgang, December 2010 Tema Enlig med demens...læs også Bofællesskab for demente Tips til aktiviteter INDHOLD Det faste Læserne skriver Aktivitetskalender Spørgsmål og svar fra demenslinien kort

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Når rollerne forandres...læs også

Når rollerne forandres...læs også Livet med Nr. 4, 23. årgang, december 2013 Tema Når rollerne forandres...læs også Klumme af Annette Vilhelmsen Den svære balance Alzheimer foreningen Livet med demens Alzheimer foreningen Livet med demens

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Nr. 3, 20. årgang, september 2010. Tema. At køre eller... ...læs også. Huskedag og Huskekager Når et sorgfyldt hjerte flyder over

Nr. 3, 20. årgang, september 2010. Tema. At køre eller... ...læs også. Huskedag og Huskekager Når et sorgfyldt hjerte flyder over Nr. 3, 20. årgang, september 2010 Tema At køre eller......læs også Huskedag og Huskekager Når et sorgfyldt hjerte flyder over INDHOLD Det faste Læserne skriver Aktivitetskalender Spørgsmål og svar fra

Læs mere

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved 1 TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved INFORMATION OM / RUNDVISNING PÅ SENIOR VÆRKSTEDET SAMT UNDERHOLDNING AF SENIORKORET Seniorværkstedet i Næstved

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland kan med glæde og stolthed fortælle, at vi har modtaget Handicapprisen 2014 uddelt af Handicaprådet i Sorø Nyhedsbrev Januar 2015 Aktivitetskalender

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 29 november / december 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Samarbejde og relationer...læs også

Samarbejde og relationer...læs også Nr. 3, 23. årgang, September 2013 Tema Samarbejde og relationer...læs også Klumme af Per Pallesen Her er vi fælles Alzheimer foreningen Livet med demens INDHOLD LEDER Det faste leder Aktivitetskalender

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Demenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig

Demenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig Demenstilbud i Lemvig Kommune Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget 1 7620 Lemvig 1 Indholdsfortegnelse Symptomer Få en snak med demenskoordinatoren Hjælpemidler til borgere med demens Pårørendegruppe

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 11. Årgang nr. 60 jan. / feb. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Susan Salomonsen, Aktivitetsmedarbejder Avisen

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Når hjem bliver til bolig...læs også

Når hjem bliver til bolig...læs også Nr. 4, 21. årgang, december 2011 Tema Når hjem bliver til bolig...læs også Klumme af digter Pia Tafdrup Pårørende er guld værd INDHOLD Det faste leder Aktivitetskalender Spørgsmål og svar fra demenslinien

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

GLORIA Januar 2013, 2. årgang

GLORIA Januar 2013, 2. årgang Nyhedsbrevet GLORIA Januar 2013, 2. årgang 1 Leder Kære læser! Det er jul, det er cool lyder det i en gammel julesang, men for nogle er det mere koldt end cool når vintermånederne når de nordiske breddegrader.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Det personlige engagement...læs også

Det personlige engagement...læs også Livet med Nr. 2, 24. årgang, JUNI 2014 Tema Det personlige engagement...læs også Birgitte Vølund, ny formand Klumme af Eva Mila Lindhardt Alzheimer foreningen Livet med demens Alzheimer foreningen Livet

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 30 januar / februar 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 31 marts / april 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar, marts,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden.

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV SEPTEMBER 2015 Kære alle, Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Bilag J Transskribering af interview med Nanna I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Nanna: Jeg har medlem her i næsten 2 år. I: Så næsten siden det startede? Nanna: Ja,

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN. ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale 1. jan Ki, Tr 6. jan Aftengymnastik

Læs mere

NR. 1, 22. ÅRGANG, MARTS 2012 TEMA. Konflikter i hverdagen. ...læs også. Klumme af Karsten Jansfort Uddrag af dagbog fra Demensnet

NR. 1, 22. ÅRGANG, MARTS 2012 TEMA. Konflikter i hverdagen. ...læs også. Klumme af Karsten Jansfort Uddrag af dagbog fra Demensnet NR. 1, 22. ÅRGANG, MARTS 2012 TEMA Konflikter i hverdagen...læs også Klumme af Karsten Jansfort Uddrag af dagbog fra Demensnet INDHOLD DET FASTE LEDER AKTIVITETSKALENDER SPØRGSMÅL OG SVAR FRA DEMENSLINIEN

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere