Momsfradrag i forbindelse med køb, besiddelse og salg af aktier

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.jur August 2013 Juridisk og økonomisk vejleder Dennis Ramsdahl Jensen Juridisk institut Momsfradrag i forbindelse med køb, besiddelse og salg af aktier (Delvis fortrolig) Antal tegn: Antal sider: 109 Stig Borregaard Mikkelsen og René Lønne Ventzel Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

2 1 Abstract Title: VAT deduction in connection with the acquisition, holding and sale of shares For a long period of time there has been doubts about the legal status regarding VAT deduc- tion in connection with transaction of shares. Gradually, there has been a great amount of rul- ings by court on the area, making the subject even more complicated. The court leaves several areas within the subject unanswered and leaves a great deal of the interpretation to the na- tional courts. This is done despite the goal there is made to harmonise the rules across the member states. In this thesis we will cover the issue regarding deduction in connection with acquisition, holding and sale of shares. We will conduct exhaustive analysis regarding the economic activity and also the direct and immediate link. Furthermore, different situations that affect the handling of transactions with stocks is cov- ered in the thesis, including VAT grouping, transfer of going concern, the right to partial de- duction, the principle of neutrality and the current legal effect of the BLP- case. Finally the national tendencies have been investigated and selected arguments are compared with the EU- court in force. The demands regarding the economic activity, including involvement and ownership are are- as that have been neglected and the court leaves them unclear. There has to be an objective connection between input cost and output VAT able supply. This can to a certain degree be tested, by investigating where the input costs are components of the price. There is an opportunity for deduction with both acquisition, holding and sale of shares within the right circumstances. Transfer of going concern, VAT grouping and the principle of neutrality does not offhand in- duce further right to deduction, nor can it be upheld that the BLP- case is obsolete. The national tendencies is, that there are great differences in the interpretation of the rules regarding the right to deduction and this is furthermore seen because there are divergence between the national interpretation and EU- court in force. The EU- court should be conscious regarding their responsibility in interpreting the rules thereby trying to enhance to work regarding harmonising the rules in all 28 member states. 2

3 2 Indholdsfortegnelse 1 Abstract Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Opgavens struktur Metode Retskilder Afgrænsning Fradragsretten Fradragsrettens formål Fradragsrettens betingelser Fritagelsesbestemmelsen Økonomisk virksomhed Isoleret køb, besiddelse og salg af aktier Andre aktiviteter end køb, besiddelse og salg af aktier Graden af involvering Graden af ejerskab Tilknytningsbetingelsen Retspraksis Køb af aktier Besiddelse af aktier Salg af aktier Tilknytningstesten Nærliggende omstændigheder Generalomkostningsbegrebet Virksomhedsoverdragelse Fællesregistrering Neutralitet og momsens formål BLP- sagens nuværende retsvirkning National anvendelse af EU- retten Nationale tendenser (Fortroligt bilag 1) Nationale argumenter Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4 3 Indledning Moms er en afgift, der beregnes på grundlag af den værditilvækst en vare eller tjenesteydelse tilføres hos den enkelte momspligtige virksomhed. Afregning af salgsmoms er en pligt, mens fradrag for moms er en ret, hvortil der er knyttet visse betingelser. 1 Momsen kan samtidig kaldes en flerledsafgift, da der ved omsætning af varer og tjenesteydel- ser skal pålægges moms i hvert omsætningsled. Dette gør, at der uden adgang til fradrag vil opstå en momsbelastning stigende i takt med antallet af omsætningsled, og man vil derfor være nødsaget til at lave en erhvervsomstrukturering, der vil mindske omsætningsled til et minimum. Fradragsrettens primære funktion er at sikre, at der ikke opstår kumulative effek- ter under det hensyn, at momsen virker neutral i relation til antallet af omsætningsled. 2 Den- ne opgave behandler muligheden for momsfradrag. Der kan forekomme situationer, hvor en erhvervsdrivende pålægges en belastning (moms) uden mulighed for at opnå kompensation (fradrag) herfor. Dette kan bl.a. ske i tilfældet, hvor momspligtige ydelser anvendes i tilknytning til momsfritagne transaktioner. Rådgivningsomkostninger (der er momsbelagte), der anvendes i forbindelse med aktietrans- aktioner (der er fritaget) har skabt stor debat og i dag er retsstillingen endnu uvis. Denne af- handling behandler muligheden for fradrag ved køb, besiddelse og salg af aktier. Alle medlemsstater i EU er underlagt EU's momslovgivning, der bygger på EU's momsdirekti- ver. 3 Disse direktiver er overordnet implementeret korrekt i national lovgivning, men der er set flere eksempler på forskellig tolkning af netop disse regler. 4 Forskellene fører ofte til sager ved EU- Domstolen om moms, og afgørelserne derfra har stor indflydelse på fortolkningen af reglerne omkring moms. 5 Dermed har EU- Domstolen et stort ansvar i forhold til at formulere metoder og fortolkninger i deres afgørelser, der sikrer en ensartet behandling i samtlige af de 28 medlemsstater. Overholder medlemsstaterne ikke de, i direktivet, udstykkede regler, kan 1 Johansen, F., Pedersen, N. & Pedersen, S. (2009): Moms 3 Momspligtig værdi, s Melz, P. (1990): Mervärdeskatten rättsliga problem och grunder, s Jørgensen, L. L., Pedersen, B. A. & Rasmussen, L. (2007): Momsloven med kommentarer og EU- henvisninger, side Pedersen, S. & Andersen, M. (2011): Moms 1 Fradragsret, Willert, J. & Jørgensen, L. (2011): MOMS, Danske Revisorer, s. 9, samt Sørensen, K. E. & Nielsen, P. R. (2010): EU- retten, s Willert, J. & Jørgensen, L. (2011): MOMS, s. 9 4

5 der foreligge traktatbrud, 6 og de virksomheder, der oplever tab hermed vil kunne kræve er- statning 7 f.eks. gennem tilbagebetaling af tidligere nægtet fradrag. 8 Denne opgave behandler de nationale tendenser og undersøger, hvorvidt de nationale argumenter stemmer overens med EU- retten. 3.1 Problemformulering Moms er en betydelig omkostning for virksomheder, hvorfor det er af afgørende betydning, hvorvidt der kan opnås fradrag. 9 Fradragsret for holdingaktiviteter har i flere år været gen- stand for stor debat. 10 Nærværende afhandling søger at belyse retsstillingen omkring fradrag i forbindelse med køb, besiddelse og salg af aktier, samt flere af de aspekter, der har indvirk- ning herpå. Hovedspørgsmålet er som følger: I hvilket omfang kan der opnås fradrag i forbindelse med køb, besiddelse og salg af ak- tier? Under hensynet at svare herpå er der udledt følgende delspørgsmål: 1. Hvilke krav fordrer fradragsretten? 2. Hvilke omstændigheder kan have indvirkning på fradragets omfang? 3. Hvad er de nationale tendenser og retsstillinger? 6 Jf. TEUF art. 258 jf. Neergaard, U & Nielsen, R. (2010): EU RET, s Sørensen, K. E. & Nielsen, P. R. (2010): EU- retten, s. 167 ff. 8 Jf. Forenede sager C- 192/95 C- 218/95, Comateb, m.fl., præmis Stensgaard, H. (2004): Fradragsret for merværdiafgift, s Se f.eks. Jensen, D. R., & Stensgaard, H. (2006): Momsfradragsret i forbindelse med erhvervel- se, besiddelse og salg af aktier samt andre kapitalandele, s. 1. 5

6 3.2 Opgavens struktur Ovenstående problemstilling besvares løbende i opgaven og opgavens struktur er bygget op her- efter. Fradragsretten er bl.a. betinget af, at der foreligger tilknytning og at der udøves økono- misk virksomhed. Hvad der ligger i disse begre- ber er ikke blot abstrakt, men endda usikkert i en vis grad. Ikke desto mindre er det afgørende at kunne klarlægge betydningen af disse krav med henblik på opnåelse af fradragsret. Disse krav behandles i dybdegående omfang. Fradragsret statueres i nærværende afhandling oftest efter generalomkostningsbegrebet. Dette medfører principielt fradrag på 0-100%. Udfal- det af denne udregning er således af afgørende betydning og vil blive adresseret i afhandlin- gens afsnit 7.1. Retsstillingen omkring afhand- lingens emne har gennem tiden været påvirket af nærliggende omstændigheder, herunder neu- tralitetsprincippet, virksomhedsoverdragelse og fællesregistrering. Disse kan potentielt have en indvirkning på fradragsretten og er dermed relevante at have for øje. En kort behandling af disse emner foretages i afsnit 7 sammen med en analyse af BLP- sagen, der har statueret gæl- dende ret i 14 år, og dens retsvirkning. Gældende EU- ret og national anvendelse heraf har i flere tilfælde været betvivlet. For at vurdere, hvorvidt der er et fortolkningsproblem undersø- ges det, hvorvidt der er forskellig anvendelse af EU- rettens regler nationalt. Manglende har- monisering i national ret kan skyldes forskellig tolkning af EU- retten. Uddrag af nationale ar- gumenter bag retsstillingen sammenholdes med EU- retten for at vurdere, hvorvidt der er uoverensstemmelser i forbindelse hermed. Efter konklusionen foretages en økonomisk og retspolitisk analyse af momssystemet i en perspektivering, for at vurdere omfanget af det po- tentielle problem. 6

7 3.3 Metode Afhandlingens juridiske metode vil primært være retsdogmatisk, hvor gældende ret bliver systematiseret, beskrevet, analyseret og fortolket gennem de relevante retskilder. 11 Det er dermed formålet at få beskrevet, analyseret og fortolket retstilstanden som den er inden for momsfradrag ved køb, besiddelse og salg af aktier. 12 Der vil i opgaven også blive anvendt komparativ ret samt retspolitisk metode, hvilket bliver gennemgået nedenfor. Gældende ret bliver systematiseret for at skabe et overblik over gældende ret ved køb, besid- delse og salg af aktier. Gældende ret er fremskaffet gennem teori og de relevante retskilder på området. Konklusionerne er udarbejdet ved systematisk arbejde med begreber, domstolsaf- gørelser, samt gældende ret inden for momsområdet. Det giver slutteligt mulighed for at dra- ge endelige konklusioner og søge at besvare afhandlingens problemformulering, samt de un- derliggende spørgsmål. Retsdogmatikkens beskrivende opgave løses ved at undlade egne subjektive fortolkninger og meninger i gennemgangen af retspraksis og love. Teori og retskildemateriale søges beskrevet objektivt og sagligt, selvom en vis fortolkning aldrig kan undgås. Det centrale her er tilstræ- belsen på at udarbejde en objektiv beskrivelse. 13 Ved analysen og fortolkningen af gældende ret forudsættes det, at retsregler er sprogligt for- mulerbare. 14 En central forudsætning er, at man forstår det sprog, retsreglerne er skrevet på. Her menes både sproget, men også selve betydningen af anvendte begreber og deres kontekst. I afhandlingen vurderes forskellige EU- sager samt andre retskilder, hvor sproget er dansk eller engelsk. Ligeledes vil vi ved fortolkningen af gældende ret søge litteraturens fortolkning af mangetydige eller vage anvendte begreber for at søge den mest retvisende fortolkning af gældende ret. Vi vil analysere de centrale begreber og argumenter, som anvendes af EU- Domstolen og i litteraturen. 11 Nielsen, R. & Tvarnå, C.D. (2011): Retskilder & Retsteorier, s Nielsen, R. & Tvarnå, C.D. (2011): Retskilder & Retsteorier, s Evald, J. & Schaumburg- Müller, S. (2004): Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære, s Evald, J. & Schaumburg- Müller, S. (2004): Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære, s

8 Gennem opgaven vil problemstillinger blive analyseret gennem retsvidenskabelig analyse for at afdække gældende ret. Gældende ret er udtryk for det resultat en domstol vil komme frem til ved retsdogmatisk analyse. 15 For at en retsdogmatisk analyse kan anses som valid, skal den juridiske metode følges. 16 Dette ses også ved domstolsafgørelser, hvor det er vigtigt, at der opereres ud fra den samme juridi- ske metode for at opnå ensartede resultater. 17 Dette fungerer langt hen ad vejen i praksis, da der i retsvidenskaben samt i de retsanvendende myndigheder er udviklet en juridisk metode, der anviser de gældende retskilder, der skal inddrages, samt hvorledes disse skal fortolkes og vægtes. 18 En analyse bør derfor følge denne rækkefølge ved gennemgangen af retskilder: - Regulering - Retspraksis Der vil inden for regulering findes et hierarki grundet lex superior princippet. 19 Dermed eksi- sterer der forrang mellem niveauer af lovgivning, hvilket finder sted ved et hjemmelskrav op- ad i hierarkiet. 20 Komparativ ret bliver anvendt i afhandlingens afsnit omkring national anvendelse, der er ud- arbejdet af retskilder fra forskellige medlemsstater, samt den vedlagte undersøgelse fra PwC. Her undersøges, hvordan forskellige nationale instanser har implementeret og fortolket EU- retten. I EU s medlemslande skal domstolen give EU- retten forrang frem for national ret og tilstræbe en ensartet anvendelse af den. Det forekommer da også, at et lands domstole søger vejledning i fremmede medlemslandes fortolkning af EU- retten. 21 Formålet med komparativ ret er at undersøge, hvordan forskellige nationale regler søger at løse samme juridiske problemstilling. 22 Komparative elementer er anvendt af EU f.eks. til un- 15 Nielsen, R. & Tvarnå, C.D. (2011): Retskilder & Retsteorier, s Nielsen, R. & Tvarnå, C.D. (2011): Retskilder & Retsteorier, s efter Alf Ross retsteori, jf. Jørgensen, s. (1990): retfærdighed og ret, s Jensen, D.R. (2004): Merværdiafgiftspligten, s Evald, J. & Schaumburg- Müller, S. (2004): Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære, s Nielsen, R. & Tvarnå, C.D. (2011): Retskilder & Retsteorier, s Lando, O. (2009): Kort indføring i komparativ ret, s Nielsen, R. & Tvarnå, C.D. (2011): Retskilder & Retsteorier, s. 29 8

9 dersøgelser, som forarbejder til EU- retten. EU- Domstolen og generaladvokaterne inddrager ligeledes komparativ ret. 23 Dermed synes et komparativt element fuldt anvendeligt og der- med interessant ved analysen af gældende EU- ret. I perspektiveringen vil der blive gennemgået, hvilke udfordringer, der foreligger i EU ved lov- givningen af fradragsretten ved køb, besiddelse og salg af aktier. Her vil der blive anvendt den retspolitiske analyse til at vurdere om den eksisterende retstilstand er tilfredsstillende, samt til at stille nogle forslag om forandring Retskilder EU- ret og national ret er ikke to adskilte retsordener, men virker derimod integreret. 25 Ifølge sag Costa/Enel 26 har fællesskabsretten forrang i forhold til national ret og kan dermed be- grunde rettigheder og forpligtelser for medlemsstater, samt disses borgere. Grundet EU- rettens direkte virkning kan borgere og virksomheder, ved f.eks. fejlagtig implementering af et direktiv, vælge at påberåbe sig direktivet, såfremt dette er til deres fordel. 27 I national ret implementeres EU- direktiverne og på denne måde er det som udgangspunkt de nationale regler, der håndhæves, dog gennem de bagvedliggende EU- direktiver. National ret skal således fortolkes i lyset af momsdirektivernes ordlyd og formål, således at den nationale ret stemmer overens med de tilsigtede retsvirkninger af de, af EU opstillede, momsdirekti- ver. 28 Gennem opgaven vil problemstillingerne blive analyseret og vurderet på baggrund af de EU- retlige regler, da det er disse, der er gældende ret i alle EU's medlemsstater. Der vil dog blive henvist til national praksis, hvor dette findes relevant. Nedenfor vil de EU- retlige retskilder blive gennemgået, ydermere berøreres relevante natio- nale retskilder samt andet relevant anvendt materiale. 23 Nielsen, R. & Tvarnå, C.D. (2011): Retskilder & Retsteorier, s Blume, P. (2006): Juridisk Metodelære, s Wegener, M. (2001): Juridisk Metode, s Sag C- 6/64, Costa/Enel 27 Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2008): EU- Retten, s Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s. 89 9

10 (I) EU- retskilder I EU- retten er det relevant at definere de primære og afledte regler, da der foreligger en hie- rarkisk placering. Som primære retskilder placeres de grundlæggende traktater, som andre regler har afledt deres gyldighed ud fra. Der er af EU- Domstolen ikke defineret en nærmere rangorden af de afledte regler. 29 (a) Traktaten Den Europæiske Union bygger på retsstatsprincippet. Det betyder, at ethvert tiltag fra EU er baseret på traktater, der er blevet godkendt frivilligt og på demokratisk vis i alle medlemssta- terne. 30 Lissabontraktaten regulerer i kapitel 2 de fiskale bestemmelser, hvor det i artikel 113 beskrives, hvordan EU ønsker en harmonisering af lovgivninger om indirekte skatter. Lissa- bontraktatens artikel 288 omtaler unionens retsakter, som løbende anvendes af EU's institu- tioner for at udøve Unionens beføjelser 31. De relevante til afhandlingen vil blive gennemgået nedenfor. (b) Direktiver Ved direktiver overlades det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelse af reglerne i medlemsstaterne. Et direktivs mål er derfor at fastsætte retsakten som medlemsstaterne skal opnå. 32 Da traktatens bestemmelser og gældende fællesskabsretli- ge regler skal overholdes, er det vigtigt at de adresserende medlemsstater ved implemente- ringen fuldstændigt og nøjagtigt opfylder de fastsatte forskrifter. 33 Samtidig er der i direktiver ofte overladt valgmuligheder mellem forskellige bestemmel- ser/løsninger eller i nogle tilfælde direkte skøn for medlemsstaterne til at vedtage passende regler. Dette vil ofte finde sted, hvor medlemsstaterne har lagt særligt vægt på at kunne op- retholde deres hidtidige retsstilling, og hvor det ikke er absolut nødvendigt, af hensyn til rea- liseringen af traktatens målsætning, at medlemsstaternes lovgivning er uniform Wegener, M. (2000): Juridisk Metode, s. 202, samt Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2010): EU- Retten, s Lissabontraktaten, præamblen 31 Lissabontraktaten, artikel Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2008): EU- Retten, s Wegener, M. (2000): Juridisk Metode, s Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2008): EU- Retten, s

11 Inden for moms er momssystemdirektivet 35 det gældende direktiv i EU, der trådte i kraft i 2007 og udgør grundstammen i EU's harmoniserede momsregler. 36 Formålet med momssy- stemdirektivet er at forenkle momssystemet og sikre, at momsen på ydelser betales i for- brugslandet. 37 Momssystemdirektivet er en konsolidering af første- 38 og sjette- 39 momsdirek- tiv i et nyt direktiv, der ikke har til hensigt at ændre reglerne i de tidligere direktiver, men blot at samle dem. (c) Forordninger Er almengyldigt bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat ifølge Traktatens artikel 288, stk. 2. Dette skyldes, at en forordning ikke kræver nogen gennemførel- sesforanstaltninger 40 og skal dermed uden videre anvendes af nationale domstole og andre retsanvendende myndigheder som bindende retsakt. 41 Momsforordningen skal af EU- Domstolen bruges ved fortolkningen af momssystemdirektivet. Forordningens gennemførelsesforanstaltninger tilsigter at præcisere indholdet af momssy- stemdirektivet. 42 (d) EU- Domstolen EU- Domstolen består af en dommer udpeget af hver medlemsstat 43 og er den øverste autori- tative fortolker af momsdirektiverne og momsforordningen. 44 EU- Domstolens afgørelser er bindende i alle enkeltheder for den, den angiver at være rettet til. 45 Forskellene ved fortolkningen af EU's momsdirektiver i de enkelte medlemsstater fører ofte til sager ved EU- Domstolen om moms, og afgørelserne derfra har stor indflydelse på fortolk- 35 Rådets direktiv nr. 2006/112/EF af 28. november Johansen, F.L. (2008): Momssystemdirektivet, s Rådets gennemførelsesforordning Nr. 282/2011 af 15. Marts Direktiv 67/227/EØF 39 Direktiv 77/388/EØF 40 Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2008): EU- Retten, s Wegener, M. (2000): Juridisk Metode, s Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2008): EU- Retten, s Jensen, D. R. (2004): Merværdiafgiftspligten, s Wegener, M. (2000): Juridisk Metode, s

12 ningen af reglerne omkring moms. 46 Afgørelserne har til hensigt at sikre en ensartet fortolk- ning af retsakterne i medlemsstaterne. EU- Domstolen fortolker, på anmodning fra de nationale domstole, EU- retten. 47 Denne fortolk- ning er bindende for de nationale domstole, der efterfølgende træffer den endelige afgørel- se. 48 Domstolens fortolkningsbidrag i præmisser til sager er ofte mere generelt udformet, hvilket gør at disse får en mere generel retskildeværdi og dermed kan bruges i lignende sager. 49 I op- gaven bliver der ofte henvist til EU- Domstolens begrundelser for afgørelser, hvilket derfor bliver brugt som kilde til gældende ret. (e) Meddelelser Meddelelser kan bl.a. udsendes af Kommissionen og har typisk en vejledende funktion. 50 Meddelelser er ikke en bindende retsakt. En meddelelse er før blevet annulleret af EU- Domstolen, da den var kendetegnet ved at være formuleret som en bindende retsakt og på denne måde gik udover, hvad der var hjemmel til. 51 EU- Domstolen henviser ofte til meddelel- ser, ligesom de kan påvirke EU- Domstolens fortolkning af traktaten og på den måde få en vis retskildeværdi. 52 (II) National ret National ret, der strider imod EU- retten, er ugyldig grundet EU- rettens forrang. 53 Alligevel vil de relevante nationale danske retskilder inden for moms blive brugt i gennemgangen af den nationale anvendelse af EU- retten. Den danske momslovgivning er et udtryk for den danske forståelse af EU- retten, ved at de danske momsregler alene tager stilling til, hvornår beskatningsretten tilhører Danmark og ikke, hvem der har beskatningsretten Willert, J. & Jørgensen, L. (2011): MOMS, s jf. Lissabontraktaten, artikel Jensen, D. R. (2004): Merværdiafgiftspligten, s Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2008): EU- Retten, s Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2008): EU- Retten, s sag C- 57/95, Frankrig mod Kommissionen 52 Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2008): EU- Retten, s Nielsen, R. & Tvarnø, C.D. (2011): Retskilder & Retsteorier, s

13 (a) Administrativ praksis Momsvejledningen forpligter kun underordnede myndigheder og dermed ikke virksomhe- derne, landskatteretten og domstolene. 55 Det er dog almindelig administrativ praksis inden for skatteretten, at virksomhederne kan støtte ret på vejledningen. 56 (b) Landsskatteretten Administrativ praksis fra Landsskatteretten kan tillægges en vis retskildemæssig betydning, da klageinstansen har en domstolslignende karakter og er uafhængig af det administrative hierarki. 57 (III) Andre retskilder (a) Generaladvokaters forslag til afgørelser EU- Domstolen bistås af otte generaladvokater 58, hvis opgave det er at fremsætte forslag til EU- Domstolens afgørelser. Generaladvokaternes forslag til EU- Domstolens afgørelser med- virker til, at sager i EU- Domstolen behandles grundigt. EU- Domstolen er ikke forpligtet til at følge generaladvokatens forslag, og derfor er retskildeværdien af denne tvivlsom. Dog bliver der i nogle afgørelser henvist til generaladvokatens forslag til afgørelsen, og disse dele af for- slaget får dermed samme retskildeværdi som selve afgørelsen. 59 (b) Kommissionen Kommissionen i EU består af en statsborger fra hver medlemsstat, hvorfor der i øjeblikket er 28 EU- kommissærer. 60 En af Kommissionens opgaver er deres udøvende funktion, 61 denne omhandler Kommissionens overvågning af, om medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser 54 Johansen, F.L. (2008): Momssystemdirektivet, s Jensen, D. R. (2004): Merværdiafgiftspligten, s Michelsen, A. (2003): Lærebog om indkomstskat, s Wegener, M.(2000): Juridisk metode, s Lissabontraktaten, artikel Jensen, D. R. (2004): Merværdiafgiftspligten, s jf. Lissabontraktaten, artikel 17, stk. 4, dog vil disse regler ændre sig pr. 1 november 2014 jf. artikel 17, stk Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2008): EU- Retten, s

14 efter traktaten og de afledte retsakter. Lissabontraktatens artikel 258 hjemler grundlaget for den såkaldte traktatbrudsprocedure, hvor Kommissionen kan indbringe et brud på traktaten for EU- domstolen, hvis medlemsstaten ikke følger deres bemærkninger. Det er alene Kom- missionen, der afgør om en traktatbrudsprocedure skal indledes. 62 Dette gør at privatperso- ner og virksomheder skal sende en klage til Kommissionen, hvis de mener, der forelægger traktatbrud. 63 (c) Rådgivere Revision- og advokatselskabernes (samt andre med tilknytning til erhvervsrådgivning om- kring moms) opgave er at varetage deres klienters interesse, og derfor vil de ofte argumente- re til klienternes fordel. Derfor skal man have dette forhold for øje, når man arbejder med in- formationer herfra. Det skal dog pointeres, at dette ikke medfører, at artikler mv. fra praktike- re ikke kan anvendes. Der kan let foreligge en høj grad af objektivitet og korrekt metode ved udarbejdelse af artikler mv. (d) PwC- undersøgelsen PwC- undersøgelsen er udfyldt af de respektive PwC- kontorer i Europa, og derfor kan deres redegørelse af national praksis bære præg af deres holdning til problemstillingen ved deres funktion som rådgivere for virksomheder. Dog er spørgeskemaet udarbejdet på en sådan må- de, at PwC kontorerne svarer på, hvad de mener er gældende national ret, adskilt fra hvad der er deres holdning som rådgiver, hvilket kan skabe den validitet, der søges i retskilden. Der- med vurderes dette som en troværdig kilde i afhandlingen og vil blive brugt til at sammenhol- de implementeringen af de EU- retlige momsregler i medlemsstaterne. Der er dog spørgsmål, hvor der spørges direkte til holdningen fra de enkelte kontorer, der retskildemæssigt er be- handlet herefter. 62 Dog kan medlemsstater også indbringe traktatbrud for EU- Domstolen jf. Lissabontraktaten, artikel 259, men sagen skal forelægges for Kommissionen inden. Denne bestemmelse er kun anvendt i meget sjældne tilfælde. 63 Sørensen, K. E. & Nielsen, P.R. (2008): EU- Retten, s

15 3.5 Afgrænsning Afhandlingens emne vedrører fradragsret i forbindelse med køb, besiddelse og salg af aktier inden for EU. Dette indebærer dybdegående analyse af betingelserne for fradragsret i forbin- delse hermed, samt en analyse af andre aspekter i tilknytning til aktietransaktioner, der måtte have en indvirkning på fradragsrettens udfald. Herunder den delvise fradragsret, virksom- hedsoverdragelse, fællesregistrering og neutralitetsprincippet. Disse behandles udelukkende i begrænset og relevant omfang i henhold til afhandlingens emne. Endvidere opholdes BLP- sagen med senere EU- retspraksis, for at vurdere retskildeværdien af dommen. Nationale ten- denser omkring emnet analyseres, og udvalgte nationale argumenter behandles dybdegående. Lønsumsafgift og direkte skatter behandles ikke. Når der anvendes termer som fradrag, øko- nomisk virksomhed mv. er det i momsøjemed. Da afhandlingens fokus er forholdsvis bredt og hvert emne i sig selv kan bære en afhandling, sker der en naturlig afgrænsning løbende. Som et produkt heraf er der ikke brugt plads på simpel redegørelse for indhold i afgørelser, men derimod udelukkende refereret til relevante citater eller henvist til afgørende præmisser. De økonomiske analyser berøres blot i nødvendig omfang, hvorfor en metode heraf ikke er adresseret. PwC- undersøgelsen er udarbejdet af PwC og behandles som en artikel. Der skal således ikke foretages metodisk analyse af den indsamlede data. Da formålet har været at foretage en analyse af de gældende EU- regler, er national ret ikke analyseret i forbindelse med analysen af gældende ret. Litteratur og domme udkommet efter 31/ behandles ikke. 15

16 4 Fradragsretten 4.1 Fradragsrettens formål Momssystemet har i sin oprindelse fungeret således, at afgiften først blev pålagt i det sidste led af værdikæden, for at sikre at det udelukkende var forbrugeren, der blev stillet til regn- skab for betaling af moms. I dag opkræves der moms i samtlige omsætningsled, hvilket isole- ret set vil medføre øget afgift i takt med antal omsætningsled. Fradragsretten er den er- hvervsdrivendes ret til at opnå kompensation for denne afgift, således at udelukkende forbru- geren belastes af afgiften. 64 Andet ville bl.a. medføre konkurrenceforvridninger i søgningen mod at begrænse omsætningsleddene. EU- Domstolen udtaler, at Fradragsordningen tilsigter helt at aflaste den afgiftspligtige for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed, 65 samt at fradragsretten imidlertid ikke kan begrænses og at denne omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med trans- aktioner i tidligere omsætningsled. 66 Udgangspunktet er således, at samtlige omkostninger en erhvervsdrivende person afholder i forbindelse med dennes virksomhed skal være fradrags- berettiget. I omkostningsteorien beskrives en driftsmæssig omkostning som et afkald på eller en ofring af en ressource med henblik på at nå et bestemt mål Jf. sag C- 89/81, Hong Kong Trade, Præmis Jf. sag C- 496/11, Portugal Telecom, præmis 44, hvilket bl.a. bakkes op af sag C- 435/05, Inve- strand, præmis 22 og sag C- 465/03, Kretztechnik, præmis Jf. sag C- 496/11, Portugal Telecom, præmis Jf. Jensen, D.R. & Stensgaard, H. (2012): The Distinction between Direct and General Costs with regards to the Deduction of Input VAT, s

17 4.2 Fradragsrettens betingelser (egen tilvirkning) Fradragsretten er defineret i MSD art. 168: I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person Heraf kan udledes forskellige betingelser for opnåelse af fradragsret. For det første skal selve fradragsretten være lovhjemlet. 68 Dette indebærer bl.a., at momsen ikke må være ulovligt op- krævet og ligeledes skal være i overensstemmelse, med kravene til momspligt jf. MSD art. 2, stk. 1. Derudover skal der være tale om levering af varer eller tjenesteydelser til en afgiftsplig- tig person, der handler i denne egenskab. Ved»afgiftspligtig person«forstås enhver, der selv- stændigt og uanset stedet, udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed jf. artikel MSD 9, stk. 1. Ved økonomisk virksomhed forstås navn- lig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter At handle i denne egenskab vil sige, at handlingen skal ligge i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af hans afgiftspligtige virksomhed 71. Handler en afgifts- pligtig person ikke i denne egenskab, vil transaktionen falde uden for momssystemets anven- delsesområde Derudover er det en forudsætning, at der er tale om egne transaktioner Jf. Stensgaard, H. (2004): Fradragsret for merværdiafgift, s For nærmere uddybning af nærværende betingelse se Stensgaard, H. (2004): Fradragsret for merværdiafgift, s. 195 ff. 69 jf. MSD art. 9, stk Dette behandles yderligere under afsnit 5., Økonomisk virksomhed. 71 Jf. Sag C- 306/94, Régie dauphinoise, præmis Jf. Stensgaard, H. (2004): Fradragsret for merværdiafgift, s

18 Der skal således være sammenfald mellem den afgiftspligtige person, der forbruger varen el- ler tjenesteydelsen, og vedkommende som betaler herfor. 75 Ordlyden i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms inde- bærer for det første, at der skal være en kvalificeret sammenhæng mellem den indgående ud- gift og de udgående afgiftspligtige transaktioner, og for det andet, at udgiften ikke må være rettet mod en momsfritaget transaktion, 76 som omtalt i MSD art. 131, eller en transaktion uden for momssystemet. 77 Det afgørende må siges at være, hvorvidt den afholdte udgift i et eller andet omfang har tjent gennemførslen af en afgiftspligtig udgående transaktion, 78 hvoraf der er betalt moms Fritagelsesbestemmelsen Momsfritagelse er en undtagelse til hovedreglen om momspligt. Undtagelser skal fortolkes strengt og må således ikke fortolkes ud over ordlyden af bestemmelsen, men derimod blot under hensyn til formålet. 81 Fritagelserne skal fortolkes ens på tværs af medlemsstaterne. 82 Momsfritagelserne går imod fradragsrettens formål og almindelige principper omkring neu- tralitet mv., men tjener dog et andet, ofte højere vægtet, formål. Dette kan f.eks. være undta- gelser i forbindelse med hospitalsbehandling, 83 som ønskes mindre økonomisk bebyrdende. Her er formålet at mindske forbrugerens omkostninger i forbindelse med en samfundsnyttig 73 Dette ses endvidere i Sag C- 155/94, Wellcome Trust og Sag C- 77/01, EDM, hvor der var tale om afgiftspligtige personer i takt med andre aktiviteter end holding. Dette medførte dog ingen ændring fra EU- Domstolens side, da kravet om at handle i denne egenskab i forbindelse med selve aktietransaktionen er det afgørende punkt. Tilsvarende ses det i Sag C- 435/05, Inve- strand, præmis 38, at fradrag nægtes, da den økonomiske virksomhed der udøves ikke er år- sag til den fradragssøgte udgift. 74 MSD art. 168 sammenholdt med sag C- 408/98, Abbey National plc, præmis Jf. Stensgaard, H. (2004): Fradragsret for merværdiafgift, s Bekræftes af: Jensen, D. R. & Stensgaard, H. (2006): Momsfradragsret i forbindelse med er- hvervelse, besiddelse og salg af aktier samt andre kapitalandele s Jf. sag C- 184/04, Kaupunki, præmis Jf. Stensgaard, H. (2004): Fradragsret for merværdiafgift, s Jf. Stensgaard, H: (2013): Ny afgørelse fra EU- Domstolen om det krævede link mellem udgifter og momspligtige transaktioner som betingelse for momsfradragsret s Dette behandles yderligere under afsnit 6., Tilknytningsbetingelsen. 81 Jf. Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s Jf. sag C- 349/96, Card Protection Plan, præmis Jf. MSD art. 132, stk. 1, litra b. 18

19 ydelse. Det bemærkes, at neutralitetsprincippet ikke har større gennemslagskraft, end at an- dre hensyn kan berettige afgiftsfritagelser. 84 Neutralitetsprincippet har ofte været genstand for argumentation, f.eks. i forbindelse med sagsførelse vedrørende nægtet fradragsret, hvor- for det er væsentligt at have omfanget af dette princip for øje. 85 Disse undtagelser for fradrag har været genstand for stort fokus i retspraksis, hvilket illustre- res nedenfor, hvor EU- Domstolen bl.a. udtaler, at: når goder eller tjenesteydelser erhvervet af en afgiftspligtig person har tilknytning til afgiftsfritagne transaktioner eller transaktioner, der ikke er omfattet af momsens anvendelsesområde, kan der derimod hverken ske opkrævning af udgående afgift eller fradrag for indgående afgift. 86 I MSD art. 135, stk. 1, litra f fritages: transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier[ ] Såfremt transaktioner er omfattet af nærværende fritagelse, vil der ikke blive pålagt moms, hvorefter det ikke er muligt, og ej heller interessant, at opnå fradrag. 89 I nærværende sam- menhæng antages det, at rådgivningsydelser i forbindelse aktietransaktioner ikke er omfattet af fritagelsen. 90 Ligeledes behandles udelukkende aktietransaktioner, der er underlagt frita- gelsen i MSD art. 135, stk. 1, litra f Jf. Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s. 42 ff. 85 Dette behandles nærmere under afsnit 7.4., Neutralitetprincippet. 86 Jf. sag C- 29/08, AB SKF, præmis 59. Dette bakkes bl.a. op af sag C- 184/04, kaupunki, præmis 24 og sag C- 72/05, Wollny, præmis For nærmere diskussion af begreberne forvaring og forvaltning, som nævnes i artikel 135, stk. 1, henvises til Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s. 321 ff. 88 For nærmere diskussion af begrebet formidling, som nævnes i artikel 135, stk. 1, henvises til Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s. 162 ff. 89 Jf. afsnit 4.2., Fradragsrettens betingelser. 90 For nærmere afgrænsning af de forskellige former for rådgivningsydelser og hvorvidt de er omfattet af fritagelsen i MSD art. 135 henvises til Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s. 395 ff. samt Jepsen, A. S. (2009): Momsfritagelse af formidling af finansielle aktiviteter (TfS 2009, 882). 91 For nærmere afgrænsning af de forskellige former for rådgivningsydelser og hvorvidt de er omfattet af fritagelsen i MSD art. 135 henvises til Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s. 333 ff. 19

20 Udfordringen i nærværende problemstilling er, at momsbelagte (og dermed som udgangs- punkt fradragsberettigede) rådgivningsydelser kan møde fradragsnægtelse under henvisning til, at de er anvendt i forbindelse med 92 nærværende fritagelse. Der opstår således en situation, hvor en erhvervsdrivende pålægges en økonomisk byrde i forbindelse med momssystemet, som denne ikke kan opnå fradrag for. 93 Momsfritagelsen for transaktioner i forbindelse med aktier er begrundet i forskellige hensyn. Vanskelighederne skal ses i lyset af, at momsen er en transaktionsbaseret forbrugsafgift og dermed ikke egner sig til at pålægges pengeoverførsler 94 eller lignende transaktioner. Derud- over kan opgørelsen af modværdien for afgiftsgrundlaget være svært at definere, hvilket gør hele opkrævningen uforholdsmæssig besværlig Jf. MSD art. 168 og afsnit 4.2., Fradragsrettens betingelser. 93 Nærmere herom i afsnit 10, Perspektivering. 94 Jf. Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s Jf. sag C- 235/00, CSC Financial Services, præmis

21 5 Økonomisk virksomhed (egen tilvirkning) En af betingelserne for opnåelse af fradragsret er, at udgiften afholdes af en afgiftspligtig per- son, hvilket altså indebærer udøvelse af økonomisk virksomhed. 96 I nærværende afsnit vil mulighederne for, at køb, besiddelse og salg af aktier kan anses for at være udøvelse af øko- nomisk virksomhed, blive gennemgået. Som det ses af ovenstående figur er hypotesen at køb, besiddelse og salg af aktier kan anses som økonomisk virksomhed når der samtidig sker leve- ring af managementydelser til selskaber, hvori der besiddes kontrollerende aktiepost. Dette behandles i nærværende afsnit. 5.1 Isoleret køb, besiddelse og salg af aktier Holding er ikke en retlig selskabsform, men blot en betegnelse for en aktivitet, der udeluk- kende består af at besidde aktier i et eller flere datterselskaber. 97 Isoleret holdingaktivitet betegnes som værende den aktivitet, hvor der udelukkende sker køb, besiddelse og salg af aktier. Der er således ingen indtægter fra salg af varer eller tjenesteydelser. Denne selskabs- struktur medfører flere skatte- og selskabsretlige fordele. Dette giver bl.a. mulighed for kredi- torly samt skattefri udbytteoverførsel fra underliggende selskaber. Ved isoleret køb og besid- delse af aktier, sker der ingen udgående leveringer som udgifterne kan være tilknyttet. Hol- dingaktiviteter vil i naturligt omfang indebære modtagelse af udbytte fra datterselskaber. Det er således interessant at se på, hvorvidt modtagelsen af udbytte kan betegnes som økonomisk virksomhed for dermed at medføre, at aktiviteterne er omfattet af momssystemet. Dernæst vurderes det, hvorvidt det isolerede salg af aktier kan anses som økonomisk virksomhed. Ind- 96 Jf. afsnit 4.2., Fradragsrettens betingelser. 97 Jf. Andersen, P. K (2010): Aktie- og anpartsselskabsret, s

22 ledningsvist bemærkes, at begrebet økonomisk virksomhed skal tolkes vidtgående, 98 men at kun virksomhed af økonomisk karakter kan være omfattet. 99 (I) Besiddelse af aktier Formålet med moms er at beskatte forbrug. Udbytte må betragtes som værende en ren om- fordeling af midler i takt med, at værdipapirer, der er tillagt en bestemt værdi, medfører ud- betaling af en del af denne værdi løbende i form af penge. Der sker således ikke et forbrug, men blot en omfordeling eller opsparing, og der er således ikke tale om en momsrelevant transaktion. Således kan udbytte ikke anses som forbrug, og det vil derfor falde uden for momssystemets anvendelsesområde. 100 Det er ligeledes en betingelse, at der er en vis korrelation mellem levering og vederlag. 101 Ud- bytte er ofte et produkt af en generalforsamlingsbeslutning efter et gunstigt overskud. Det vil dog være muligt at indgå ejeraftaler, der principielt forpligter virksomheden til at udbetale en given sum som udbytte, hvilket i nogen grad vil minde om vederlag. Dog vil princippet om- kring kreditorbeskyttelse og forsvarlig økonomistyring blandt selskabers ledelse altid have forrang for sådanne ejeraftaler, hvorfor udbytte kun udbetales, såfremt økonomien tillader det. Der vil således altid være en vis usikkerhed i størrelsen af vederlaget, og der synes der- med ikke at være den fornødne sammenhæng mellem levering og vederlag. 102 Der er ej heller tale om levering i momsmæssig forstand, da der ikke leveres ydelser til datterselskaber. 103 Der er nærmere tale om et ejerskab, der kan medføre økonomiske gevinster såvel som tab. Udbytte vil heller ikke kunne betragtes som vederlag, da der ikke opstår en gensidig betinget aftale omkring udveksling af goder. 104 Der hersker ligeledes et grundlæggende princip om, at 98 Jf. sag 186/89, Van Tiem, præmis Jf. sag C- 284/04, T- mobile Austria, præmis 34 og sag C- 369/04, Hutchison 3G, præmis Jf. Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s og den deri nævnte litteratur samt Terra, B. & Cajus, J. (2013): AB SKF Commentary (IBFD). 101 Jf. bl.a. sag C- 16/93, Tolsma og sag C- 102/86, Apple and Pear Development Council. 102 Som det er omtalt i sag C- 142/99, Floridienne og Berginvest, præmis Man kan dog forestille sig, at der opkræves et vederlag for besiddelsen af aktierne i takt med at denne opbevaring skulle foregive at være en serviceydelse. Dette skal dog ikke forføl- ges yderligere i nærværende afhandling. 104 Jf. Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s Dette bakkes op af sag C- 16/93, Tolsma. 22

23 slutbrugeren skal bære momsen. 105 Selskaber, som ikke foretager momspligtige udgående aktiviteter, kan ikke overvælte momsen på senere led, hvorfor denne altså principielt er slut- bruger. Der er desuden ikke tvivl herom i retspraksis. Dette kommer bl.a. til udtryk i SKF- dommen, hvor ordlyden er som følger: kun betalinger, der udgør en modydelse for en transaktion eller en økonomisk virksomhed, er omfattet af momsens anvendelsesområde, og at dette ikke er til- fældet for betalinger, der følger af den blotte ejendomsret til godet, som det er tilfældet for ud- bytte og andre afkast fra aktier. 106 På bagrund heraf kan det anses som ubestridt gældende ret, at isoleret udbyttebetaling ikke kan statuere økonomisk virksomhed. 107 (II) Køb af aktier Indgående aktiviteter opfylder ikke kravet omkring levering mod vederlag jf. MSD art. 2, stk. 1, litra c, og kan dermed ikke isoleret set anses for økonomisk virksomhed. 108 Ej heller kan erhvervelsen isoleret set anses som forbrug i momsmæssigt henseende. 109 Dette bakkes op af EU- Domstolen, som udtaler at Det følger af fast retspraksis, at erhvervelse eller indehavelse af selskabsandele ikke i sig selv skal betragtes som en økonomisk virksomhed (III) Salg af aktier Salg af aktier medfører levering af en udgående transaktion mod vederlag. Der er dog ikke tale om udnyttelse af goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter jf. MSD art. 9, stk EU- Domstolen udtaler, at kun betalinger, der udgør en modydelse for en trans- 105 Dette generelle princip om, at slutforbrugeren skal bære momsen, er omtalt flere steder bl.a. Stensgaard, H. (2004): Fradragsret for merværdiafgift, s. 73, note Jf. Sag C- 29/08, AB SKF, præmis 29. Dette bakkes op af sag C- 333/91, Sofitam, præmis 13 og sag C- 80/95, Harnas & Helm, præmis 15, samt sag C- 77/01, EDM, præmis Jf. Feria, R. (2008): When do dealing in shares fall within the scope of VAT? s Jf. Feria, R. (2008): When do dealing in shares fall within the scope of VAT? s Jf. Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s Jf. sag C- 8/03, BBL, præmis 38 og sag C- 29/08, AB SKF, præmis 28. Dette bakkes op af bl.a. sag C- 77/01, EDM, præmis 59 og sag C- 435/05, Inverstrand, præmis For nærmere diskussion af erhvervelse som økonomisk virksomhed henvises til Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s. 226 ff. og den deri anvendte litteratur. 112 Jf. bl.a. sag C- 29/08, AB SKF, præmis

24 aktion eller en økonomisk virksomhed, er omfattet af momsens anvendelsesområde, og at dette ikke er tilfældet for betalinger, der følger af den blotte ejendomsret til godet, som det er tilfældet for udbytte og andre afkast fra aktier. Ordlyden afkast anvendes ligeledes i dommens oven- stående præmis i forbindelse med salg af aktier, hvorefter det må antages, at vederlaget for salg af aktier anses som afkast, der ikke kan anses som økonomisk virksomhed. 5.2 Andre aktiviteter end køb, besiddelse og salg af aktier Da det i sidste afsnit blev konkluderet, at isoleret køb, besiddelse og salg af aktier ikke er øko- nomisk virksomhed, er det interessant at se på, hvorvidt dette ændrer sig når der samtidigt sker aktiviteter, der går ud over køb, besiddelse og salg af aktier. Ovenfor er argumenteret for, at der ikke sker udnyttelse af goder med henblik på opnåelse af varige indtægter. Det er heref- ter nærliggende at antage, at såfremt der foretages aktiviteter inden for denne definition, vil dette kunne statuere økonomisk virksomhed, hvorefter virksomheden kan betragtes som en afgiftspligtig person. Der er overordnet tre måder, hvorpå køb, besiddelse og salg af aktier kan anses for værende økonomisk virksomhed: 113 Kommerciel handel med aktier. 114 Aktiviteter i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af en afgiftspligtig virksom- hed. 115 Ved samtidig levering af momspligtige management ydelser 116 til datterselskaber. I nærværende afhandling adresseres udelukkende sidstnævnte mulighed i dybdegående om- fang. Betingelserne herfor behandles i det følgende. 113 Jf. sag C- 29/08, AB SKF, præmis 31 og den deri nævnte praksis, samt Doesum, A. V., m.fl.(2010): Share Disposals and the Right of Deduction of Input VAT, s. 62 og Bernaerts, Y. & Nathoeni, S. (2011): The Ins and Outs of Classifying Turnover for VAT, side For uddybning herom se afsnit (II), Porteføljeforvaltning samt Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s. 244 ff. 115 For uddybning herom se Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdi- papirer, s. 251 ff. 116 Managementydelser anvendes i nærværende sammenhæng som den type ydelser der kræ- ves for, at der kan statueres økonomisk virksomhed i forbindelse med holdingaktiviteter. Be- grebet diskuteres i afsnit , Graden af involvering. 24

25 5.2.1 Graden af involvering Det er tidligere konkluderet, at isoleret holdingaktivitet ikke kan betragtes som økonomisk virksomhed. En aktivitet, der isoleret set ikke ville være økonomisk virksomhed, kan dog æn- dre karakter, hvis den udøves som en direkte, permanent og nødvendig forlængelse af en i øvrigt afgiftspligtig aktivitet. EU- Domstolen udtaler herom: Dette gælder dog ikke, 117 når hol- dingselskabet samtidig med besiddelsen af kapitalinteresserne direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalinteresserne besiddes, bortset fra, hvad der følger af de rettigheder, indehaveren af kapitalinteressen har i sin egenskab af aktionær eller selskabs- deltager. 118 Der skal være tale om involvering på en "[ ] måde, der går ud over, hvad der følger af de ret- tigheder, holdingselskabet har i medfør af sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager. 119 De rettigheder, man har som aktionær i tilfældet, hvor man er kontrollerende part indebærer principielt, at man er omnipotent. 120 Man har ret til at besætte flertallet af bestyrelsen, der ansætter direktionen og ligeledes sætter de strategiske rammer. Derudover har man flertal på generalforsamlingen og kan dermed foretage beslutninger, der ikke strider imod f.eks. kredi- tor- og minoritetsaktionærbeskyttelsesregler. Det er dog et krav, at disse leveringer af ser- viceydelser er momspligtige, og hermed vil man være ude over, hvad en aktionær normalt foretager. Spørgsmålet er, om det er nok, at moderselskabet indsætter et bestyrelsesmedlem mod vederlag, eller om der skal ske et mere omfattende indgreb. EU- Domstolen konkretiserer den fornødne indgrebsbetingelse til at være opfyldt i det om- fang denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er pålagt moms Det- te vil i momsmæssigt henseende sige levering mod vederlag. Det er således ikke tilstrækkeligt at foretage indgreb, uden at dette honoreres med et vederlag, der ikke kan være i form af ud- 117 Omkring manglende opfyldelse af økonomisk virksomhed. 118 Jf. sag C- 60/90, Polysar, præmis Dette bakkes op af sag C- 496/11, Portugal Telecom, præmis 33, sag C- 60/90, Polysar, præmis 14, sag C- 142/99, Floridienne og Berginvest, præmis 18, sag C- 16/00, Cibo Participations, præmis 20, sag C- 102/00, Welthgrove, præmis 15 samt sag C- 29/08, AB SKF, præmis Jf. sag C- 60/90, Polysar, præmis 17 og Dette afhænger dog af diverse vedtæger, ejeraftaler, nationale selskabsretlige regler mv. 121 Jf. sag C- 142/99, Floridienne og Berginvest, præmis Levering af momspligtige, men fritagne, ydelser kan måske være tilstrækkeligt, men må synes uafklaret jf. Jepsen, A. S. (2010): Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, s