Den fritsvævende vælger?
|
|
|
- Anton Rasmussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den fritsvævende vælger? Sociale grupper, politiske holdninger og partivalg v. Rune Stubager ph.d., lektor Dias 1
2 Folketingsvalget den 20. november 2001 var historisk ikke blot fordi valget meget markant ændrede flertallet og partiernes indbyrdes størrelse her i Folketinget, men først og fremmest fordi vælgerne sendte et klart signal om fornyelse af det danske samfund. Valget var et opgør med den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre. Det var et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker, alt efter hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører. Det var et opgør med opdelingen i: Der er dem, og der er os. Det var et opgør med klassekampen. - Anders Fogh Rasmussen i Folketinget Dias 2
3 Kan det nu passe? En efterprøvning i 3 led: 1. Er der sammenhæng mellem vælgernes sociale baggrund og deres politiske holdninger? 2. Er der sammenhæng mellem vælgernes sociale baggrund og deres partivalg? 3. Har partierne bestemte sociale profiler i vælgernes øjne? Dias 3
4 1 Social baggrund og politiske holdninger 3 baggrundsvariabler Erhvervsuddannelse: Ingen, erhvervsfaglig, KVU, MVU, LVU Beskæftigelsessektor: Offentlig, privat Socialklasse: Ufaglært arbejder, faglært arbejder, lavere funktionær, højere funktionær, selvstændig 2 centrale holdningsdimensioner: Økonomisk politik: Skat, skaffe alle samme vilkår, offentlig kontrol med investeringerne Værdipolitik: Indvandring, miljø, retspolitik Dias 4
5 1 Social baggrund og politiske Uddannelse holdninger I Økonomisk politik Værdipolitik Ingen 0,46 0,63 Erhvervsfaglig 0,53 0,60 KVU 0,55 0,48 MVU 0,55 0,46 LVU 0,62 0,41 ÅS 0,46 0,23 Dias 5
6 1 Social baggrund og politiske holdninger II Sektor Økonomisk politik Værdipolitik Privat 0,60 0,57 Offentlig 0,52 0,48 Dias 6
7 Klasse 1 Social baggrund og politiske holdninger III Økonomisk politik Værdipolitik Ufaglært arb. 0,45 0,62 Faglært arb. 0,53 0,57 Lavere funkt. 0,55 0,53 Højere funkt. 0,60 0,50 Selvstændig 0,62 0,57 Dias 7
8 1 Social baggrund og politiske holdninger - Konklusion Uddannelse har betydelig effekt på værdipolitiske holdninger Klasse (og indkomst) har en vis effekt på økonomiske holdninger Mao.: Social baggrund påvirker klart vælgernes holdninger Dias 8
9 2 Social baggrund og partivalg I Udd. Ø SF S RV NA K V DF Ingen 1,7 11,5 32,7 2,3 2,2 4,5 22,6 22,4 Erhvs. 1,4 9,0 26,3 2,2 2,0 12,2 31,6 15,4 KVU 3,2 21,0 20,5 9,6 3,0 12,6 23,2 6,9 MVU 3,1 16,5 24,1 8,6 4,7 12,6 23,9 6,6 LVU 3,5 17,6 15,0 15,4 5,3 19,8 19,8 3,5 Alle 2,1 13,0 26,1 5,1 2,8 10,8 26,0 14,0 ÅS 0 24,2 24,2 33, ,2 0 Dias 9
10 2 Social baggrund og partivalg II Udd. Ø SF S RV NA K V DF Alle Ingen 22,4 24,3 34,4 12,4 21,3 11,6 23,9 43,9 27,4 Erhvs. 23,9 25,5 37,0 15,5 25,8 41,8 44,8 40,5 36,8 KVU 19,4 20,8 10,1 24,2 13,5 15,1 11,6 6,4 12,9 MVU 22,4 19,6 14,3 26,1 25,8 18,1 14,3 7,3 15,5 LVU 11,9 9,8 4,2 21,7 13,5 13,4 5,5 1,8 7,3 Dias 10
11 2 Social baggrund og partivalg III Sektor Ø SF S RV NA K V DF Privat 1,5 10,4 21,7 3,7 3,4 12,5 31,4 15,5 Offentlig 2,6 19,3 32,1 7,7 2,6 9,3 17,9 7,0 Alle 2,1 13,0 26,1 5,1 2,8 10,8 26,0 14,0 Dias 11
12 2 Social baggrund og partivalg IV Sektor Ø SF S RV NA K V DF Alle Privat 46,7 54,4 60,0 51,5 74,2 74,8 79,6 83,0 69,0 Offentlig 53,3 45,6 40,0 48,5 25,8 25,2 20,4 17,0 31,0 Dias 12
13 2 Social baggrund og partivalg V Klasse Ø SF S RV NA K V DF Ufagl. 1,3 12,1 32,8 3,3 1,9 5,6 22,4 20,6 Fagl. 1,5 11,3 30,8 3,2 1,2 8,1 28,9 18,0 L fkt. 2,3 13,0 27,1 4,9 3,0 11,3 26,9 11,4 H fkt. 3,2 11,6 20,5 6,8 3,6 15,7 20,5 8,0 Selvst. 2,1 10,1 10,6 4,8 3,2 18,1 36,7 14,4 Alle 2,1 13,0 26,1 5,1 2,8 10,8 26,0 14,0 ÅS 0 24,2 24,2 33, ,2 0 Dias 13
14 2 Social baggrund og partivalg VI Klasse Ø SF S RV NA K V DF P Ufagl. 0,6 11,2 28,0 4,0 1,9 6,8 25,5 22,0 P Fagl. 1,5 8,5 27,6 2,0 1,5 6,5 31,7 20,6 P L fkt. 1,5 7,4 23,3 2,6 3,7 10,7 35,2 15,6 P H fkt. 2,3 8,9 17,5 3,6 3,3 19,1 35,6 9,6 O Ufagl. 2,2 12,1 45,1 2,2 1,1 4,4 22,0 11,0 O Fagl. 2,2 18,0 32,6 1,1 1,1 13,5 16,9 14,6 O L fkt. 3,4 21,6 30,2 7,8 2,6 11,6 17,2 5,6 O 21. august H fkt ,6 20,3 26,6 11,9 3,5 9,8 19,6 Dias 2,814
15 2 Social baggrund og partivalg VII Klasse Ø SF S RV NA K V DF Alle Ufagl. 15,6 24,9 30,8 17,2 18,2 12,4 20,0 35,5 24,5 Fagl. 11,1 15,4 19,2 11,1 7,3 12,0 15,4 20,6 16,2 L fkt. 28,9 29,2 27,9 28,3 30,9 27,5 26,4 21,6 26,8 H fkt. 35,6 22,9 18,5 34,3 32,7 33,5 26,3 13,3 23,5 Selvst. 8,9 7,5 3,6 9,1 10,9 14,6 11,9 9,0 8,9 Dias 15
16 2 Social baggrund og partivalg - Konklusion Klare effekter af uddannelse for flere partier Klasse og sektor i kombination øver også betydelig påvirkning Selvom visse effekter er svækket, lever andre videre, og der er kommet nye til Dias 16
17 3 Partiernes profiler I Ø SF S RV K V DF Lavindkomst Velhavende ÅS Lavindk 19,4 27,8 22, ,6 ÅS Velhavende ,8 75,0 11,1 0 Dias 17
18 3 Partiernes profiler II Ø SF S RV K V DF Lavtuddan Højtuddan ÅS Lavtuddan 2,8 5,6 22, ,4 ÅS Højtuddan 2,9 8,6 0 71,4 8,6 8,6 0 Dias 18
19 Konklusion Både vælgernes holdninger og deres partivalg er påvirket af deres sociale baggrund Vælgerne opfatter også partierne som repræsenterende bestemte grupper Social baggrund spiller altså stadig en betydelig rolle i dansk politik Dvs. Fogh havde ikke ret d Dias 19
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 [email protected] RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.
Overvågning af vækstvilkårene på Bornholm Indikatorer fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Ifølge aftale mellem CRT og Bornholms Regionskommune (BRK) leverer CRT to gange årlige (april og
Sundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Dansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland
Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning
Danskernes syn på demokratiet anno 2018 Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning Om undersøgelsen DUF har siden
ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen
ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Indkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig.
Unges syn på demokratiet anno 2018 Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de 16-25- årig. Om undersøgelsen DUF har siden 2011 gennemført en årlig demokratiundersøgelse,
Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark
Side 1 af 8 Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til tidsbegrænsede ansættelser.... 3 2. Stabilt niveau for tidsbegrænsede ansættelser
Index Danmark/Gallup
Index Danmark/Gallup DAGENS MEDICIN Interviewperiode: 1. halvår 2010 Projektnr.: 21018 Kunde: A/S Rapporteringsmåned: Christian IX's Gade September 2010 1006 Kbh K Denne rapport må ikke offentliggøres
Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8
3F - Dagpenge 27. april 2006 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning... 4 3 Frekvenser... 5 4 Undersøgelsens metode... 8 Side 2 af 8 1 Kort om Epinion
Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012
Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte
Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer
22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande
Den uforsikrede restgruppe
1 Den uforsikrede restgruppe Indbo- og ulykkesforsikringer Peter Foxman Notat Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark
Indkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Social arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Stigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail [email protected] 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Parti og vælgeradfærd - synopsis
Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og
Uddannelse i de sociale klasser i 2012
Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges
Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen
Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor
Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
