Den fritsvævende vælger?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fritsvævende vælger?"

Transkript

1 Den fritsvævende vælger? Sociale grupper, politiske holdninger og partivalg v. Rune Stubager ph.d., lektor Dias 1

2 Folketingsvalget den 20. november 2001 var historisk ikke blot fordi valget meget markant ændrede flertallet og partiernes indbyrdes størrelse her i Folketinget, men først og fremmest fordi vælgerne sendte et klart signal om fornyelse af det danske samfund. Valget var et opgør med den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre. Det var et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker, alt efter hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører. Det var et opgør med opdelingen i: Der er dem, og der er os. Det var et opgør med klassekampen. - Anders Fogh Rasmussen i Folketinget Dias 2

3 Kan det nu passe? En efterprøvning i 3 led: 1. Er der sammenhæng mellem vælgernes sociale baggrund og deres politiske holdninger? 2. Er der sammenhæng mellem vælgernes sociale baggrund og deres partivalg? 3. Har partierne bestemte sociale profiler i vælgernes øjne? Dias 3

4 1 Social baggrund og politiske holdninger 3 baggrundsvariabler Erhvervsuddannelse: Ingen, erhvervsfaglig, KVU, MVU, LVU Beskæftigelsessektor: Offentlig, privat Socialklasse: Ufaglært arbejder, faglært arbejder, lavere funktionær, højere funktionær, selvstændig 2 centrale holdningsdimensioner: Økonomisk politik: Skat, skaffe alle samme vilkår, offentlig kontrol med investeringerne Værdipolitik: Indvandring, miljø, retspolitik Dias 4

5 1 Social baggrund og politiske Uddannelse holdninger I Økonomisk politik Værdipolitik Ingen 0,46 0,63 Erhvervsfaglig 0,53 0,60 KVU 0,55 0,48 MVU 0,55 0,46 LVU 0,62 0,41 ÅS 0,46 0,23 Dias 5

6 1 Social baggrund og politiske holdninger II Sektor Økonomisk politik Værdipolitik Privat 0,60 0,57 Offentlig 0,52 0,48 Dias 6

7 Klasse 1 Social baggrund og politiske holdninger III Økonomisk politik Værdipolitik Ufaglært arb. 0,45 0,62 Faglært arb. 0,53 0,57 Lavere funkt. 0,55 0,53 Højere funkt. 0,60 0,50 Selvstændig 0,62 0,57 Dias 7

8 1 Social baggrund og politiske holdninger - Konklusion Uddannelse har betydelig effekt på værdipolitiske holdninger Klasse (og indkomst) har en vis effekt på økonomiske holdninger Mao.: Social baggrund påvirker klart vælgernes holdninger Dias 8

9 2 Social baggrund og partivalg I Udd. Ø SF S RV NA K V DF Ingen 1,7 11,5 32,7 2,3 2,2 4,5 22,6 22,4 Erhvs. 1,4 9,0 26,3 2,2 2,0 12,2 31,6 15,4 KVU 3,2 21,0 20,5 9,6 3,0 12,6 23,2 6,9 MVU 3,1 16,5 24,1 8,6 4,7 12,6 23,9 6,6 LVU 3,5 17,6 15,0 15,4 5,3 19,8 19,8 3,5 Alle 2,1 13,0 26,1 5,1 2,8 10,8 26,0 14,0 ÅS 0 24,2 24,2 33, ,2 0 Dias 9

10 2 Social baggrund og partivalg II Udd. Ø SF S RV NA K V DF Alle Ingen 22,4 24,3 34,4 12,4 21,3 11,6 23,9 43,9 27,4 Erhvs. 23,9 25,5 37,0 15,5 25,8 41,8 44,8 40,5 36,8 KVU 19,4 20,8 10,1 24,2 13,5 15,1 11,6 6,4 12,9 MVU 22,4 19,6 14,3 26,1 25,8 18,1 14,3 7,3 15,5 LVU 11,9 9,8 4,2 21,7 13,5 13,4 5,5 1,8 7,3 Dias 10

11 2 Social baggrund og partivalg III Sektor Ø SF S RV NA K V DF Privat 1,5 10,4 21,7 3,7 3,4 12,5 31,4 15,5 Offentlig 2,6 19,3 32,1 7,7 2,6 9,3 17,9 7,0 Alle 2,1 13,0 26,1 5,1 2,8 10,8 26,0 14,0 Dias 11

12 2 Social baggrund og partivalg IV Sektor Ø SF S RV NA K V DF Alle Privat 46,7 54,4 60,0 51,5 74,2 74,8 79,6 83,0 69,0 Offentlig 53,3 45,6 40,0 48,5 25,8 25,2 20,4 17,0 31,0 Dias 12

13 2 Social baggrund og partivalg V Klasse Ø SF S RV NA K V DF Ufagl. 1,3 12,1 32,8 3,3 1,9 5,6 22,4 20,6 Fagl. 1,5 11,3 30,8 3,2 1,2 8,1 28,9 18,0 L fkt. 2,3 13,0 27,1 4,9 3,0 11,3 26,9 11,4 H fkt. 3,2 11,6 20,5 6,8 3,6 15,7 20,5 8,0 Selvst. 2,1 10,1 10,6 4,8 3,2 18,1 36,7 14,4 Alle 2,1 13,0 26,1 5,1 2,8 10,8 26,0 14,0 ÅS 0 24,2 24,2 33, ,2 0 Dias 13

14 2 Social baggrund og partivalg VI Klasse Ø SF S RV NA K V DF P Ufagl. 0,6 11,2 28,0 4,0 1,9 6,8 25,5 22,0 P Fagl. 1,5 8,5 27,6 2,0 1,5 6,5 31,7 20,6 P L fkt. 1,5 7,4 23,3 2,6 3,7 10,7 35,2 15,6 P H fkt. 2,3 8,9 17,5 3,6 3,3 19,1 35,6 9,6 O Ufagl. 2,2 12,1 45,1 2,2 1,1 4,4 22,0 11,0 O Fagl. 2,2 18,0 32,6 1,1 1,1 13,5 16,9 14,6 O L fkt. 3,4 21,6 30,2 7,8 2,6 11,6 17,2 5,6 O 21. august H fkt ,6 20,3 26,6 11,9 3,5 9,8 19,6 Dias 2,814

15 2 Social baggrund og partivalg VII Klasse Ø SF S RV NA K V DF Alle Ufagl. 15,6 24,9 30,8 17,2 18,2 12,4 20,0 35,5 24,5 Fagl. 11,1 15,4 19,2 11,1 7,3 12,0 15,4 20,6 16,2 L fkt. 28,9 29,2 27,9 28,3 30,9 27,5 26,4 21,6 26,8 H fkt. 35,6 22,9 18,5 34,3 32,7 33,5 26,3 13,3 23,5 Selvst. 8,9 7,5 3,6 9,1 10,9 14,6 11,9 9,0 8,9 Dias 15

16 2 Social baggrund og partivalg - Konklusion Klare effekter af uddannelse for flere partier Klasse og sektor i kombination øver også betydelig påvirkning Selvom visse effekter er svækket, lever andre videre, og der er kommet nye til Dias 16

17 3 Partiernes profiler I Ø SF S RV K V DF Lavindkomst Velhavende ÅS Lavindk 19,4 27,8 22, ,6 ÅS Velhavende ,8 75,0 11,1 0 Dias 17

18 3 Partiernes profiler II Ø SF S RV K V DF Lavtuddan Højtuddan ÅS Lavtuddan 2,8 5,6 22, ,4 ÅS Højtuddan 2,9 8,6 0 71,4 8,6 8,6 0 Dias 18

19 Konklusion Både vælgernes holdninger og deres partivalg er påvirket af deres sociale baggrund Vælgerne opfatter også partierne som repræsenterende bestemte grupper Social baggrund spiller altså stadig en betydelig rolle i dansk politik Dvs. Fogh havde ikke ret d Dias 19

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 [email protected] RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag

Læs mere

Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.

Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser. Overvågning af vækstvilkårene på Bornholm Indikatorer fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Ifølge aftale mellem CRT og Bornholms Regionskommune (BRK) leverer CRT to gange årlige (april og

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning

Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning Danskernes syn på demokratiet anno 2018 Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning Om undersøgelsen DUF har siden

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig.

Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig. Unges syn på demokratiet anno 2018 Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de 16-25- årig. Om undersøgelsen DUF har siden 2011 gennemført en årlig demokratiundersøgelse,

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark

Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark Side 1 af 8 Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til tidsbegrænsede ansættelser.... 3 2. Stabilt niveau for tidsbegrænsede ansættelser

Læs mere

Index Danmark/Gallup

Index Danmark/Gallup Index Danmark/Gallup DAGENS MEDICIN Interviewperiode: 1. halvår 2010 Projektnr.: 21018 Kunde: A/S Rapporteringsmåned: Christian IX's Gade September 2010 1006 Kbh K Denne rapport må ikke offentliggøres

Læs mere

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8 3F - Dagpenge 27. april 2006 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning... 4 3 Frekvenser... 5 4 Undersøgelsens metode... 8 Side 2 af 8 1 Kort om Epinion

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe

Den uforsikrede restgruppe 1 Den uforsikrede restgruppe Indbo- og ulykkesforsikringer Peter Foxman Notat Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail [email protected] 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor

Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere