Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Transkript

1 Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som står udenfor arbejdsstyrken og som ikke tælles med i bruttoledigheden. De unge under 3 år er den aldersgruppe, som har oplevet den største stigning i ledigheden. Det gælder også, når man ser på de forskellige uddannelsesniveauer. Samlet er hver femte blandt de ufaglærte unge og unge med en lang videregående uddannelse arbejdsløse. Selvom de danske unge er hårdt ramt af krisen er ungdomsledigheden herhjemme dog fortsat blandt de mindste i EU. af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, chefanalytiker Erik Bjørsted & stud.scient.oecon Anne Marie Krogsgaard Andersen 1. februar 1 Analysens hovedkonklusioner I december 13 var der knap. unge bruttoledige under 3 år. Det svarer til 1, pct. af de unge i arbejdsstyrken, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Næsten ligeså mange unge er i dag ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke regnes med i bruttoledigheden. De unge er den gruppe på arbejdsmarkedet, som har oplevet den største stigning i bruttoledigheden. Ca. pct. af de unge ufaglærte er arbejdsløse. Arbejdsløshedsprocenten for de unge med en lang videregående uddannelse er dog også omkring pct. Sidstnævnte gruppe udgør dog kun 9,1 pct. af den samlede registrerede bruttoledighed for de unge. Langt de fleste arbejdsløse unge ca. ¾ dele - er således faglærte eller har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Selvom arbejdsløsheden herhjemme har ramt de unge hårdt, er ungdomsledigheden herhjemme fortsat relativt lav sammenlignet med resten af EU. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V

2 Arbejdsløsheden for de unge er steget mere end for andre aldersgrupper Bruttoarbejdsløsheden for de unge under 3 år er mere end fordoblet under krisen fra godt 15. fuldtidspersoner i juni til knap 39. fuldtidspersoner i december 13. Dermed er bruttoarbejdsløshedsprocenten vokset fra, pct. til 1, pct., når der ses bort fra arbejdsløse og beskæftigede studerende i arbejdsstyrken. Som det fremgår af figur 1 er bruttoarbejdsløshedsprocenten vokset kraftigere end for de andre aldersgrupper. De unge er således blevet hårdere ramt af krisen end de ældre aldersgrupper. Figur 1. Bruttoledighed for forskellige alderstrin Under jun- dec-13 Anm.: Data er sæsonkorrigeret. I beregningen af arbejdsløshedsprocenterne er der set bort fra arbejdsløse og beskæftigede studerende i arbejdsstyrken. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Krisen har skubbet flere unge ud over kanten på arbejdsmarkedet Bruttoledigheden omfatter ledige på dagpenge, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samt unge i aktivering. Som det fremgår af figur, har bruttoledigheden for de unge under 3 år ligget relativt stabilt siden 1. Samtidig er der dog kommet flere unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke tælles med i ledighedsstatistikken. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er som udgangspunkt kontanthjælpsmodtagere med andre problemer i deres liv end arbejdsløshed. Det kan dreje sig om helbredsproblemer, problemer med misbrug, psykiske problemer, kriminalitet eller lign. Fra juni til december 13 er gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vokset med godt 19.5 fuldtidspersoner fra godt 17.5 til 3.5 fuldtidspersoner. Dermed er der i dag næsten ligeså mange registrerede bruttoledige unge, som unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Det fremgår af figur. De unge er dermed reelt hårdere ramt end bruttoledighedstallene umiddelbart antyder.

3 Stigningen i antallet af unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan være et symptom på, at krisen har skubbet flere unge ud over kanten på arbejdsmarkedet. Figur. Udvikling i antal bruttoledige og ikke-arbejdsmarkedsparate unge under 3 år Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Bruttoledige unge Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Anm: Seneste observation for ikke-arbejdsmarkedsparate unge under 3 år er fra december 13. Seneste tal for bruttoledige under 3 år er fra december 13. Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE pba. Jobindsats og Danmarks Statistik Under ernes økonomiske opsving manglede de danske arbejdspladser arbejdskraft for at følge med efterspørgslen. Det skabte mere rummelighed på arbejdsmarkedet og medvirkede til en kraftig reduktion i antallet af unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Siden har mangel på arbejdskraft ikke været et problem. Tværtimod har den økonomiske krise sandsynligvis skubbet flere personer udover på kanten af arbejdsmarkedet. Hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Tendensen til, at det i særlig grad er de unge, der er ramt af ledighed, gælder for alle hoveduddannelsesgrupper dvs. både for personer uden uddannelse, faglærte samt personer med videregående uddannelser. Det fremgår af figur 3, der viser arbejdsløshedsprocenten på alderstrin og uddannelsesniveau for de bruttoledige. Betragter man ledigheden for unge mellem 1-9 år, springer det i øjnene, at ledigheden blandt unge akademikere med en lang videregående uddannelse er lige så høj som ledigheden blandt unge uden anden uddannelse end folkeskolen. Blandt begge grupper er ca. pct. eller omkring hver femte - arbejdsløse. Ledigheden blandt unge med en erhvervsfaglig uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse er knap 1,7 pct., mens den laveste ledighed blandt unge ses blandt unge med en kort videregående uddannelse, hvor det er omkring 1, pct. som er ledige. 3

4 Figur 3. Ledighedsprocent fordelt på alder og uddannelse (13) år 3-3 år år - år 5-9 år 5-5 år år - år Grundskole Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Anm: Arbejdsstyrken er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik eksklusiv studerende. Personer med uoplyst uddannelse samt personer med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse er ikke vist. Tendensen til, at ledigheden i løbet af den økonomiske krise er steget mest for de unge, gælder for alle hoveduddannelsesgrupper. Det fremgår af figur, der viser stigningen i ledigheden fra. kvartal til. kvartal 13 målt i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. studerende). Generelt har ufaglærte været hårdt ramt for alle aldersgrupper. For de unge under 3 år er det dog ikke de ufaglærte, som har haft den største stigning i arbejdsløsheden, men derimod de unge med en lang videregående uddannelse. Stigningen i akademikerledigheden er i særlig grad trukket af en højere ledighed blandt unge, mens midaldrende akademikere kun har oplevet en forholdsvis lille stigning i ledigheden på under pct.point. i løbet af de seneste 5 år. Figur. Stigning i ledighedsprocent -13 (. kvt.), fordelt på alder og uddannelse point år 3-3 år år - år 5-9 år 5-5 år år - år point Grundskole Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Anm: Arbejdsstyrken er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik eksklusiv studerende. Personer med uoplyst uddannelse samt personer med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse er ikke vist.

5 Selv om unge med en lang videregående uddannelse er den gruppe af unge under 3 år, som har den højeste ledighedsprocent fylder de ikke særlig meget i den samlede ungdomsledighed. Langt hovedparten af de 1. ledige unge i. kvartal 13 havde således enten en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fremgår af tabel 1. Ledige med en lang videregående uddannelse står således kun for lidt over 9 pct. af den samlede bruttoledighed for de unge under 3 år. Det fremgår af tabel. Tager man alle videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU), udgør gruppen af unge ledige med en videregående uddannelse knap 5 pct. af den samlede ledighed blandt de 1-9-årige. Tabel 1. Bruttoledige blandt 1-9-årige fordelt på højeste fuldførte uddannelse fuldtidspersoner Grundskole, 15,3 1,5 15, 13, 1, Gymnasial 1,1,,7,9 3, 3, Erhvervsfaglig 3, 1, 1,1 13,3 13, 13,9 KVU,, 1, 1, 1,3 1,3 MVU,7 1,5, 3,3,, LVU 1, 1,7,, 3,3 3,7 Uoplyst, 1,1 1, 1, 1, 1,9 I alt 15, 3,,5 39,, 1, Anm: Personer med bacheloruddannelse optræder under mellemlang videregående uddannelse (MVU), mens Ph.d ere optræder under lange videregående uddannelser (LVU). Der er kun medtaget personer, der bor i Danmark primo kvartalet. Tabel. Bruttoledige på højeste fuldførte uddannelse Grundskole 53,9,7, 37, 3, 3,5 Gymnasial,9,,7 7, 7,9 7,7 Erhvervsfaglig,9 31,1 3,7 33,3 33,3 33,7 KVU,7,, 3, 3,1 3, MVU,9, 5,, 9,7 11, LVU, 5,,,9,1 9,1 Uoplyst,1 3, 3,5 3, 3,9, I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Anm: Personer med bacheloruddannelse optræder under mellemlang videregående uddannelse (MVU), mens Ph.d ere optræder under lange videregående uddannelser (LVU). Der er kun medtaget personer, der bor i Danmark primo kvartalet. 5

6 Ungdomsledigheden i Danmark er relativt lav sammenlignet med andre lande Selvom de unge er hårdt ramt af krisen står det meget være til i andre lande. Det gælder både, når man ser på de helt unge under 5 år og de unge mellem 5 år og 9 år. Det fremgår af figur 5 og figur. Figur 5. Ledigheden for de 15- årige DEU AUT NLD DEN MAL LUX FIN CZE SVN UK LIT BEL EU-15 ROM SWE EU-7 EU- Euro FRA IRE LAT HUN POL BUL SVK POR ITA CYP CRO ESP GRC -1 Før krisen Stigning Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er 3. kvartal 13 på nær Rumænien, Frankrig, Holland, EU-15, EU-7 og Euro. Kilde: AE pba. Eurostat. Figur. Ledigheden for de 5-9 årige AUT DEU LUX NLD UK CZE FIN SWE ROM LAT DEN BEL HUN POL FRA EU-7 EU- IRE EU-15 Euro SVN BUL SVK POR CYP ITA CRO ESP GRC -1 Før krisen Stigning Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er 3. kvartal 13 på nær Rumænien, Frankrig, Holland, EU-15, EU-7 og Euro. Kilde: AE pba. Eurostat. Det er specielt i de gældsplagede lande i Sydeuropa, at arbejdsløsheden for de unge er høj, og det er også i disse lande, at ledigheden for de unge er steget mest. Omvendt er ungdomsledigheden lavest i Tyskland, Østrig og Holland. Herefter følger Danmark, som også har markant lavere ungdomsledighed Sverige.

7 Bilag 1. Nærmere om opgørelsen Ledighedsopgørelsen er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks registre over offentligt forsørgede. Bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner. De nyeste uddannelsesoplysninger, som Danmarks Statistik har offentliggjort, vedrører uddannelsesstatus pr. 1. oktober 1. Det er som udgangspunkt disse uddannelsesoplysninger, der danner grundlag for uddannelsesfordelingen af ledigheden pr.. kvartal 13. Der er dog foretaget en korrektion for at tage højde for, at en del af de unge ledige i. kvartal 13 har afsluttet deres (seneste) uddannelse efter 1. oktober 1 og dermed har en anden og højere uddannelse, end de står registreret med pr. 1. oktober 11. Konkret fortages følgende korrektion: Personer, der er studerende på en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. 1. oktober 1 og som efterfølgende modtager dagpenge i f.eks.. kvartal 13, antages at have afsluttet den pågældende uddannelse. Personer, der afbryder deres uddannelse, vil som udgangspunkt ikke være berettiget til dagpenge. Det er baggrunden for, at modtagelse af dagpenge er en god indikator for, at uddannelsen er afsluttet. Der er foretaget en tilsvarende korrektion af uddannelsesoplysningerne for de ledige i hvert kvartal fra og frem af hensyn til sammenligneligheden over tid. Arbejdsstyrkeoplysningerne hørende til bruttoledigheden for. kvartal 13 er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 1 (november 11). Det er samme statistik, som Danmarks Statistik anvender ved beregning af kvartalsvise ledighedsprocenter for udvalgte grupper (køn, alder og kommune). Det bemærkes, at ændringer i arbejdsstyrken for de enkelte uddannelsesgrupper efter november 11 således ikke er afspejlet i de beregnede ledighedsprocenter. Som følge af den generelle tendens til stigende uddannelsesniveau bidrager denne antagelse isoleret set til at overvurdere arbejdsstyrken for de ufaglærte og undervurdere arbejdsstyrken for de højere uddannede. 7