Familieforhold for de sociale klasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familieforhold for de sociale klasser"

Transkript

1 Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen i de sociale klasser. Dertil er det undersøgt, hvor mange børn de enkelte klasser har. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 212 Analysens hovedkonklusioner Opgjort på personniveau fylder kvinder en stigende andel af overklassen og den højere middelklasse og en mindre andel af underklassen. I 1985 udgjorde kvinderne under 5 pct. af overklassen, 2 pct. af den højere middelklasse og knap 7 pct. af underklassen. I 29 er dette ændret til. 16 pct. af overklassen, 43 pct. af den højere middelklasse og 54 pct. af underklassen. Omkring 1/3 af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande er i underklassen. For danskere er det omkring 1/1, der er i underklassen. Andelen af danskere, som er i underklassen, er stort set uændret på omkring 1 pct. set over hele perioden Den samlede stigning i underklassen kan altså alene forklares med den stigende andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i underklassen (fra ), og med den stigende andel af den samlede befolkning, som indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør i hele perioden. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 212 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 212 mellem 87. kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 212 under 87. kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. Køn I tabel 1 er andelen af kvinder i hver socialklasse vist. Af tabellen ses det, at der ikke er stor forskel på andelen af mænd og kvinder i klasserne, når dette opgøres på familieniveau. Dog ses det, at andelen af kvinder i overklassen er på 47,6 pct., hvilket er stort set uændret siden Andelen af kvinder i underklassen er på 47,8 pct. Dette er et stort fald siden 1985, hvor kvinder udgjorde 56 pct. af underklassen. Tabel 1. Andel kvinder i hver socialklasser, familieniveau Overklasse 47, 47,1 47,4 47,4 47,4 47,6 Højere middel 47,1 47,3 47,9 48,3 49, 49,7 Middel 5, 5,1 5,1 5,6 51,3 51,7 Arbejder 48,3 48,2 47,9 47,9 48, 48,5 Underklasse 56,4 52,4 52,4 51,5 5,3 47,8 2

3 Opgøres de sociale klasser på personniveau, er der stor forskel på kønnene: Kvinder udgør under 16 pct. af overklassen målt på personniveau. Det er en stor fremgang siden 1985, hvor kvinderne udgjorde under 5 pct. af overklassen. Kvindernes andel af den højere middelklasse er også steget meget. Fra 2 pct. i 1985 til 43 pct. i 29. Kvinder udgør med knap 56 pct. den største andel af middelklassen, mens mænd udgør den største del af arbejderklassen. Kvinders andel af underklassen er faldet markant fra næsten 7 pct. i 1985 til knap 54 pct. i 29. Tabel 2. Andel kvinder i hver socialklasse, personniveau Overklasse 4,6 6,1 8,2 9,9 12,9 15,8 Højere middel 2,1 24,3 29, 32,9 38,6 43,2 Middel 52, 52,8 53, 53,8 55,6 55,9 Arbejder 46,9 47,6 46,6 46,7 46,2 46,5 Underklasse 69,1 61,7 6,6 59,2 57, 53,5 I tabel 3 er de sociale klasser på personniveau brudt ned på underkategorierne. Af tabellen ses det, at kvinder udgør en stigende andel af alle underkategorierne inden for overklassen og den højere middelklasse. Det skal dog bemærkes, at der er et databrud i opgørelsen af topledere i 1996, så det store hop i denne kategori efter 1995 skal tolkes med forbehold. Tabel 3. Andel kvinder i hver socialklasse, personniveau Overklasse - Selvstændige 5,1 7,3 9,7 11,2 14,8 19,5 Overklasse Topleder* 1,6 1,9 2,1 6,4 8,1 1,3 Overklasse - Uddannelse 5, 5,8 7,5 1,9 14,3 17,2 Højere middel - Selvstændige 6,6 9,3 11,6 13, 17,6 22,7 Højere middel Topleder* 2,5 3,4 3, 12, 15,6 17,7 Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomstgr. 9,5 12,7 15,9 19,9 24,9 28,4 Højere middel - LVU under indkomstgrænse 34,7 38,1 41,2 44,8 48,2 5,9 Middel - Selvstændige 42,4 4,2 37,3 35, 32,8 32,9 Middel Topleder* 6,8 8, 7,8 33,7 35,5 35, Middel - KVU og MVU 59,9 6,2 6,1 61,5 62,9 63,9 Arbejder - Faglært 4,5 42,8 43,3 45,1 45,6 46,4 Arbejder - Gymnasie 52, 53,8 54,3 52,7 51,4 51,1 Arbejder - Ufaglært 52,9 52,7 5,1 48,2 46, 45,5 Underklasse 69,1 61,7 6,6 59,2 57, 53,5 Anm: * Der er et databrud i opgørelsen af topleder i Udviklingen i disse specifikke undergrupper skal derfor tolkes med forbehold. 3

4 Børn og familietype I tabel 4 og 5 er antallet af hjemmeboende børn i hver klasse vist for 1985 og 29. Antal af hjemmeboende børn er opgjort ud fra forældrenes sociale status, opgjort på familieniveau. Af tabellerne ses det bl.a., at: Overklassen er i 29 den klasse, der oftest har 2 eller flere hjemmeboende børn. 36 pct. af de voksne i overklassen bor i en familie med 2 hjemmeboende børn, og 15 pct. bor i en familie med 3 hjemmeboende børn. Knap 3 pct. af de voksne i overklassen bor i en familie med 4 eller flere hjemmeboende børn. Knap 76 pct. af de voksne i underklassen bor i 29 i en familie uden hjemmeboende børn.,7 pct. af underklassen bor i familier med 5 eller flere børn. Tabel 4. Antal hjemmeboende børn, 1985 børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 eller flere Overklasse 23,5 23,3 36,2 14,4 2,4,3 Højere middel 29,7 23,6 34,6 1,3 1,6,2 Middel 34,6 25, 3,5 8,4 1,3,2 Arbejder 46, 23,4 24, 5,6,8,2 Underklasse 76,5 13,6 6,7 2,3,7,3 Anm: Antallet af hjemmeboende børn er vist for forældrene. Socialklasse er opgjort på familieniveau. Tabel 5. Antal hjemmeboende børn, 29 børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 eller flere Overklasse 27,2 19,4 35,6 15, 2,5,3 Højere middel 34,1 21, 32,5 1,7 1,4,2 Middel 39,2 21,1 28,7 9,3 1,4,3 Arbejder 53,2 19,1 2,4 5,9 1,1,3 Underklasse 75,9 11,4 7,2 3,3 1,4,7 Anm: Antallet af hjemmeboende børn er vist for forældrene. Socialklasse er opgjort på familieniveau. I figur 1 og 2 er de sociale klasser opdelt på familietype i hhv og 29. Ligesom i tabel 4 og 5 er tallene opgjort for de voksne i familien. Af de to figurer ses der bl.a., at: Den typiske overklassefamilie består af et par, og under 1 pct. af overklassen er enlige. Den typiske underklassefamilie består af en enlig, og over 6 pct. af underklassen er enlig uden børn. Herudover er 12 pct. enlige med børn, hvilket betyder, at ¾ af de voksne i underklassen er enlige, og blot 25 pct. er par. En del af forklaringen er konstruktionen af de sociale klasser, hvor det er den partner med den højeste sociale status, der afgør familiens samlede sociale status. For at være et par i underklassen kræver det altså, at begge parter er i underklassen. En person, der på personniveau tilhører underklassen, men er partner med en fra de andre klasser, vil således blive rubriceret med partneren i dennes klasse. 4

5 Figur 1. Familietype, Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Par uden børn Par med børn Enlig uden børn Enlig med børn Anm: Familietypen er vist for de voksne i familien. Socialklasse er opgjort på familieniveau. Figur 2. Familietype Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Par uden børn Par med børn Enlig uden børn Enlig med børn Anm: Familietypen er vist for de voksne i familien. Socialklasse er opgjort på familieniveau. Alder I tabellerne nedenfor er hver aldersgruppe opdelt på de sociale klasser på familieniveau. Undtagelsesvist er også studerende taget med og vist i en kategori for sig. De er taget med, da de udgør en voksende andel af de årige Af tabellerne ses det bl.a., at: Under 1 pct. af de årige er i overklassen, og omkring 5 pct. af denne aldersgruppe er i den højere middelklasse. De årige er dermed den aldersgruppe, der er sjældnest repræsenteret i de to højeste sociale klasser. Omkring 1/3 af denne aldersgruppe er i familier, hvor mindst en af forsørgerne er studerende, hvilket er steget fra 17,5 pct. i Andelen af denne aldersgruppe, der er i arbejderklassen, er faldet fra knap 55 pct. i 1985 til 32 pct. i 29. 5

6 Andelen af de 3-39-årige, der er i den højere middelklasse, er steget fra under 9 pct. i 1985 til 15 pct. i 29, og de er nu den aldersgruppe, hvor den største andel er i den højere middelklasse. Andelen af de 3-39-årige, der er i arbejderklassen, er faldet markant, fra 52 pct. i 1985 til 34 pct. i 29. Andelen af de 4-49-årige, der er i overklassen er på 2,9 pct., og de er dermed den aldersgruppe, hvor den største andel er i overklassen. Andelen af de 4-49-årige, der er i middelklassen, er vokset en smule, fra 26 pct. i 1985 til 3 pct. i 29. Omvendt er andelen i arbejderklassen faldet, fra næsten 54 pct. i 1985 til 4 pct. i 29. Knap 43 pct. af de 5-59-årige er i arbejderklassen, og de er dermed den gruppe, hvor arbejderklassen udgør den største andel. Modsat alle de andre aldersgrupper er andelen af de 5-59-årige, der er i underklassen, faldet fra 1985 til 29. Tabel 6. Sociale klasser for de årige Overklasse,9,9,9,9,9,8 Højere middel 3,3 3,2 3,8 4,2 4,4 5,1 Middel 15,3 14,3 14,9 15,9 15,8 16,3 Arbejder 54,7 51,2 46,5 39,8 35,4 32,2 Underklasse 8,2 1,5 1,4 9,1 1,1 12, Studerende 17,5 19,9 23,5 3,1 33,5 33,5 I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Tabel 7. Sociale klasser for de 3-39-årige Overklasse 1,7 1,4 1,3 1,8 1,5 1,2 Højere middel 8,9 8,5 8,7 1,5 12,7 15, Middel 26,7 25,7 24,7 26,2 28,3 3,3 Arbejder 52,2 5,2 48,6 44, 38,8 34, Underklasse 6,4 9, 9,5 8,6 9, 9,7 Studerende 4,1 5,2 7,3 8,9 9,7 9,8 I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, 6

7 Tabel 8. Sociale klasser for de 4-49-årige Overklasse 3,4 3,5 3,1 3,2 3,2 2,9 Højere middel 8,7 9,5 9,8 1,5 11,2 12,5 Middel 26, 26,2 27,2 28,2 28,3 3,1 Arbejder 53,5 5,7 47,4 44,5 43,6 4,4 Underklasse 7, 8,5 9,8 9,7 1,4 11, Studerende 1,5 1,7 2,8 3,8 3,4 3,1 I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Tabel 9. Sociale klasser for de 5-59-årige Overklasse 2,3 2,6 3, 3,3 3, 2,5 Højere middel 5,2 5,9 7,3 8,7 9,1 9,5 Middel 22,5 22,4 22,8 25,1 26,8 28,8 Arbejder 51,6 5,6 47, 45,9 44,8 42,8 Underklasse 18,1 17,9 19,2 15,7 15,2 15,2 Studerende,4,5,8 1,3 1,1 1,1 I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Herkomstfordeling I tabel 1 er herkomstfordelingen for de sociale klasser vist i 1985, og i tabel 11 er den vist for 29. Af tabellerne ses det, at: Danskere og indvandrere fra vestlige lande er overrepræsenteret i overklassen og den højere middelklasse, mens indvandrere fra ikke-vestlige lande er underrepræsenteret i disse to grupper. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er stærkt overrepræsenteret i underklassen, hvor de udgør over 18 pct. Tabel 1. Herkomstfordeling for de sociale klasser, 1985 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt Dansk 97, 95,8 97,3 97, 93,6 96,6 Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande 2,7 3,3 2, 1,7 3,2 2,,4,9,7 1,4 3,1 1,3 I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Anm.: årige. 7

8 Tabel 11. Herkomstfordeling for de sociale klasser, 29 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt Dansk 95,2 92,2 92,9 9,9 77,9 9, Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande 3,3 4,1 2,5 2,7 3,7 3, 1,5 3,6 4,6 6,4 18,3 7, I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Anm.: årige. Af tabel 1 og 11 kan det være lidt svært at tolke på udviklingen, da gruppen af indvandrere fra ikkevestlige lande i alt er blevet markant større. I figur 3 er der i stedet for vist, hvor stor en andel af hver herkomstgruppe, som er i underklassen. Af figuren kan man se, at andelen af indvandrere fra ikkevestlige lande, som er i underklassen, steg voldsomt fra Fra at omkring 25 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande var i underklassen i 1985, var det 45 pct. i Herefter er andelen faldet igen, og i 29 var omkring 1/3 af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i underklassen. Af figuren ses det også, at for danskere er andelen, som er i underklassen, stort set uændret på omkring 1 pct. set over hele perioden Den samlede stigning i underklassen, som vi tidligere har vist, kan altså alene forklares med den stigende andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i underklassen (fra ) og med den stigende andel af den samlede befolkning, som indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør i hele perioden. (Selvom andelen af ikke-vestlige indvandrere, som er i underklassen, er faldet markant fra , så udgør de en stigende andel af befolkningen. Derfor er den samlede andel, som er i underklassen, alligevel stort set uændret fra på omkring 13 pct., jf. baggrundsanalyse nr. 1) Figur 3. Udvikling i underklassen, herkomstfordeling Dansk Indv. vestlige lande Indv. ikke vestlige lande Anm.: årige. 8

9 For alle tre herkomstgrupper er andelen, som er i arbejderklassen, faldet, mens middelklassen er steget set over hele perioden Det er forsøgt illustreret i figur 4. Af figuren ses det, at arbejderklassen er faldet mere end middelklassen er steget for alle tre herkomstgrupper. Det ses dog også af figuren, at andelen af arbejdere blandt indvandrere faldt markant fra , hvorefter andelen af indvandrere, som er i arbejderklassen, er steget efterfølgende. For danskere er andelen, som er i arbejderklassen, faldet helt frem til 29. Figur 4. Arbejderklasse og middelklasse Danskere Indv. vestlig Indv. ikke vestlig Arbejdere Middelklasse Anm.: årige. Andelen, som er i den højere middelklasse, er steget for alle tre herkomstgrupper. Det er illustreret i figur 5, hvor andelen af hver herkomstgruppe, som er i hhv. overklassen og den højere middelklasse, er vist. 9

10 Figur 5. Overklasse og højere middelklasse Danskere Indv. vestlig Indv. ikke vestlig Overklasse Højere middelklasse Anm.: årige. De ovenstående 3 figurer kan opsummeres i en enkelt figur. Det er vist nedenfor i figur 6. Figur 6. Herkomstgrupper opdelt i de 5 sociale klasser Danskere Indv. vestlig Indv. ikke vestlig Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejdere Underklasse Anm.: årige. Herkomstfordeling blandt børnene i de sociale klasser I tabel 12 og 13 er der vist herkomstfordelingen for børn opdelt på de sociale klasser. Af tabel 13 ses det bl.a., at knap 36 pct. af børnene i underklassen er indvandrere eller efterkommer fra ikke-vestlige lande. 1

11 Tabel 12. Herkomstfordeling for de sociale klasser, børn, 1985 Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse I alt Dansk 99,4 98,8 98,9 97,4 91,4 97,7 Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande,5,7,4,4 1,7,5,1,5,7 2,2 6,8 1,8 I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Anm.: Kun personer under 17 år. Den sociale klasse er bestemt ud fra forældrenes sociale klasse. Tabel 13. Herkomstfordeling for de sociale klasser, børn, 29 Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse I alt Dansk 97,6 96,5 94,7 9,6 62,3 9,6 Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 1,4 1,2,7 1,2 1,9 1,1 1, 2,3 4,6 8,2 35,8 8,3 I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Anm.: Kun personer under 17 år. Den sociale klasse er bestemt ud fra forældrenes sociale klasse. Figur 7 viser samme inddeling som i figur 6, men her er det vist for børnene, opdelt efter familiens sociale klasse. Af figuren ses det bl.a., at 4 pct. af de børn, som er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bor i familier som er i underklassen. I 1985 var det omkring 2 pct., og i 1995 var det helt oppe på over halvdelen, som boede i familier, som var i underklassen 11

12 Figur 7. Herkomstgrupper opdelt i de 5 sociale klasser, børn Danskere Indv. vestlig Indv. ikke vestlig Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejdere Underklasse Anm.: Kun personer under 17 år. Den sociale klasse er bestemt ud fra forældrenes sociale klasse. 12

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Bopæl og bolig for de sociale klasser

Bopæl og bolig for de sociale klasser Bopæl og bolig for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Denne baggrundsanalyse om de sociale klasser beskriver,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De sociale klasser og arbejdsmarkedet

De sociale klasser og arbejdsmarkedet De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere