Besvarelse af skriftlig individuel 3-dagesopgave i Politologi og Offentlig Administration fredag den 19. mandag den 22.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besvarelse af skriftlig individuel 3-dagesopgave i Politologi og Offentlig Administration fredag den 19. mandag den 22."

Transkript

1 Eksamens nr , Side 1 af 12, Tegn: Besvarelse af skriftlig individuel 3-dagesopgave i Politologi og Offentlig Administration fredag den 19. mandag den 22. januar 2007 Besvarelse af 1B: De konkrete beslutnings- og implementeringsprocesser, der tidsmæssigt løb sammen på netop dette tidspunkt og som kan betragtes som nødvendige forudsætninger for det givne forløb. Afgrænsning Indledningsvis er det nødvendigt at gøre sig nogle metodiske overvejelser i forhold til den stillede opgave. Der tales om nogle nødvendige forudsætninger til et givet forløb. Tankegangen kan illustreres i figur 1. Figur 1: Nødvendige forudsætninger Det givne forløb Hvad er det, som skal forklares, og hvad er det for nogle nødvendige forudsætninger? Besvarelsen har det udgangspunkt, at samfundsvidenskab ikke handler om direkte årsags- og virkningskæder, men snarere probabiliteter (Hellevik 2003). Nødvendige forudsætninger bliver således i besvarelsen til mulige forklaringer, der betragtes som uafhængige variable. Besvarelsen vil prøve at foretage en vis vægtning af forklaringerne. Det genstandsfelt, som besvarelsen ønsker at forklare, er det givne forløb Ved det givne forløb ønsker besvarelsen nærmere at forklare, hvorfor der opstår en national velfærdsdagsorden i perioden fra den 1. september til den 1. november Klimaks for den nationale velfærdsdebat er, at man i dagbladene den 5. oktober 2006 kan læse, at finansordfører Kristian Thuesen Dahl fra regeringens støtteparti Dansk Folkeparti mener, at der skal findes en milliard kroner til trængte kommuner. Han udtaler ifølge avisen Urban til Ritzau: Hvis tingene er skredet, må vi gribe ind og hjælpe de enkelte kommuner, der har problemer med engangsomkostningerne (Urban Vest 5. oktober 2006, 1. sektion, side 4). Afgrænsningen på besvarelsen er, at søgningen i Avisdatabasen er sket i perioden fra 1. september til 1. november Besvarelsen vil således ikke beskæftige sig med, hvad der er sket i november måned 2006 og senere. Det er ikke hensigten at fortælle om begivenhedsforløbet i detaljer og kronologisk, da det forudsættes at være kendt stof. Figur 2 illustrerer afgræsningen af opgaven. Hensigten er at forklare, hvorfor der opstod en national velfærdsdagsorden, som kan operationaliseres ved, at en finansordfører fra 1

2 Eksamens nr , Side 2 af 12, Tegn: regeringens støtteparti mener, at der skal flere penge til kommunerne. Besvarelsen vil kortlægge en række uafhængige variable og deres samspil. Figur 2: Afgrænsning af opgaven Forklaringsfaktorer (uafhængige variable) National velfærdsdagsorden (afhængig variabel) Det teoretiske udgangspunkt bag analysen er ikke-rationelle beslutningsteorier med udgangspunkt i teorien af J. W Kingdon (1984) om dagordensfastsættelse og modellen omkring Garbage Can af Johan Olsen et all. (1972). Teorierne genfortælles ikke, da de forudsættes at være kendte. Bemærk at Kingdons teori er en videreudvikling af Garbage Can. Teoretiske overvejelser De ikke-rationelle beslutningsteorier har styrker og svagheder. Svagheden er, at teorierne ikke kan anvendes instrumentelt i et kybernetisk perspektiv, hvor hensigten er at handle og forudsige. Teorierne har således ikke stor post-ante styrke. Det er ikke umiddelbart muligt at placere teorierne ind i en af de tre nyinstitutionalismer (Hall & Rosemary 1996), da tilfældigheder tillægges selvstændig forklaringsværdi. Begivenheder forklares hverken udelukkende kulturelt pga. af institutioner (sociologisk institutionalisme), som historiske spor (historisk institutionalisme) eller ud fra et rationelt syn som f.eks. Public Choice (rationel institutionalisme.). Styrken ved teorierne er, at de er velegnede til at forklare begivenheder post-faktum. De kan i den henseende anvendes til at kaste lys over beslutningsprocesser, som måske ikke er så rationelle ved nærmere analyse (Mouritzen 2004). På den måde kan de anvendes heuristisk. Teoretisk er der heller ikke tale om, at forklaringsfaktorer er fuldstændig randomiserede, men snarere stokastiske (Bateson 2000:255f. og Kingdon 1984:216). Det vil sige, at udfaldet holder sig indenfor et begrænset muligt rum af tænkelige udfald. Der skal f.eks. være et policy Window (Kingdon) og entrepreneurs, i Garbage Can, beslutningsanledninger (Christiansen & Nørgaard 2006:226). Endelig synes teorierne at være i god overensstemmelse med den fremherskende socialkonstruktivisme (Wenneberg 2002), hvor forklaringer ofte konstrueres ad hoc, in casu eller post faktum. National velfærdsdagsorden Ifølge Kingdon er der tre vigtige faktorer eller strømme som hhv. er problemer, policy (løsninger) og politik. Avisartiklerne viser, at en central aktør, som Socialdemokratiet ønskede at drive politik uden at have en klar policy (løsning) som alternativ til regeringens. Der var heller ikke opstået gode vinduer. Socialdemokratiet havde for flere år tilbage accepteret et skattestop 2

3 Eksamens nr , Side 3 af 12, Tegn: som en del af partiets politik. Helle Thorning-Schmidt havde også tidligere indgået et velfærdsforlig med regeringen. Antageligvis havde partiet alligevel ønsket sig at få rejst en velfærdsdebat, hvor regeringen blev tegnet som en regering, der ville afvikle den nordiske universalistiske velfærdsmodel. Adskillige analyser viser, at der i befolkningen er et solidt flertal for den danske velfærdsstat (Christiansen og Nørregaard 2006: ). Der var kommunalvalg i november Venstre fik ikke deres ønskede 50 borgmesterposter i de nye storkommuner, hvorimod Socialdemokratiet fik et godt valg herunder en række centrale borgmestre. I denne sammenhæng skal nævnes borgmester i Aarhus Kommune, Nicolai Wammen og overborgmester i København Kommune Ritt Bjerregaard. Den forholdsvis nye formand for Socialdemokratiet havde lovet socialdemokraterne, at hun kunne vinde over statsminister Anders Fogh Rasmussen. Intet i meningsmålingerne tydede på, at dette ville kunne lade sig gøre. Socialdemokratiet var koblet af forliget omkring Strukturreformen. Man kan diskutere, hvilke policies (løsninger) de i virkeligheden havde. Er det en policy, at man ikke ønsker en reform eller forandringer i den offentlige sektor? Nicolai Wammen havde som bestyrelsesmedlem af Kommunernes Landsforening (KL) skrevet under på den kommuneaftale, der var indgået med regeringen i juni måned Anker Boye havde som socialdemokrat, rådmand i Odense Kommune og næstformand i KL gjort det samme. Yderligere havde Nicolai Wammen indgået et bredt forlig med besparelser på over 400 millioner kr. i Århus Kommune. Det var helt i overensstemmelse med teorien om politiske konjunkturcykler, altså besparelser tidligt i valgperioden. En hurtig analyse viser, at det er uklart, hvilke alternative løsninger (policies) Socialdemokratiet og de socialdemokratiske borgmestre havde i forhold til regeringen. Ingen klare pet solutions synes at være tilstede. Men omvendt var der erfarne entreprenører som Wammen, Bjerregard og Boye, der var klar til at drive politik, og gerne på landsplan. Kommunalvalget i København havde fået en mediedækning, som var det en landspolitisk begivenhed. Årsagen var Ritt Bjerregaard. En socialdemokratisk kongres nærmede sig den 23. og 24. september 2006 uden at man havde en klar og alternativ policy, om hvordan Helle Thorning kunne slå Fogh. Temaet for kongressen var uddannelse! Man må have søgt efter problemer, der kunne anvendes til at få fat i medianvælgeren. Heldigt for Socialdemokratiet var der ude i kommunerne ved at opstå en række problemer. De kommunale budgetter skulle være færdige den 15. oktober Forventeligt var det vanskeligt for de nye storkommuner at lægge budgetter for Der er udgifter til sammenlægning af kommuner, en ny udligningsreform og overtagelse af en række sociale og miljømæssige opgaver fra amterne. Et underliggende problem er, at man i stigende grad anvender efterspørgselsorienterede budgetteorier (Jørgensen & Mouritzen 2005), og i en eller anden grad lader sig inspirere af normbudgettering (Serritzlev 2002). Rent objektivt skal der mange steder flyttes ressourcer fra børne- til ældreområdet. Som en konsekvens at dette, og i overensstemmelse med 3

4 Eksamens nr , Side 4 af 12, Tegn: mange forskellige teorier, f.eks. asymmetriteorier, budgetmaksimering, slacks, bureaushaping osv., går brugere, ansatte og fagforeninger i gang med at kæmpe mod besparelser i de kommuner og de områder, hvor der skal ske en harmonisering af serviceniveauet i nedadgående retning. I overensstemmelse med jerntrekanten (Jyllands- Posten Vest 29. september 2006, 1.sektion, side 9), medialisering (Christiansen & Nørgaard 2006: ) og nyhedskriterier eksploderer problemerne i medierne. Strejkerne breder sig geografisk og områdemæssigt. Forældre til børn spærrer sådan, at pædagoger ikke kan komme på arbejde, elever boykotter undervisningen, pædagoger, folkeskolelærere og ansatte i ældreplejen aktionerer. Det er svært at se om BUPL og Danmarks Lærerforening eksplicit står bag aktionerne. Ude på sidelinjen starter gymnasieelever og rektorer. Endnu længere væk fra den kommunale økonomi og Strukturreformen går handelsskolerne i gang, fordi gymnasierne klager over, at de har for få midler i forbindelse med, at de skal være selvejende institutioner. Alle blander sig i en debat, som langsomt bliver til en dagsorden om velfærd på national plan (analysens afhængige variabel). Medierne er fyldt med tal, beregninger og undersøgelser. Ifølge Kingdon kan man sige, at besparelser på børnehaver rammer centrale værdier i det danske samfund. Der skal ikke spares på børn. Det kan gå hen og blive et godt problem, som nogle bare skal gribe, og koble til policies og politik. I nogen udstrækning er det en del af befolkningens dagsorden, men det er også mediernes og politikernes dagsorden. Uden en klar alternativ policy til regeringen og pet solutions går de socialdemokratiske entreprenører i gang. På trods af tidligere accept af skattestop, velfærdsforlig med regeringen og kommuneaftalen samt indgåede budgetforlig i Århus Kommune rejser Nicolai Wammen sammen med andre ikke socialdemokratiske borgmestre til København for at få foretræde for udvalget, der har med kommunerne at gøre. Wammen er også næstformand i Socialdemokratiet. Ritt Bjerregaard skyder mod regeringen og KL. Hun siger f.eks.: Et flertal i KL varetager regeringens interesser i stedet for kommunernes, fordi de radikale støtter de borgerlige. Det beklager jeg. Fabrin kommer til at stå med et problem, når det viser sig, at kommunerne ikke kan overholde den økonomiske ramme (Politiken 29. september 2006, indland, side 4). Borgmestrene ønsker sig flere penge. Løsningen eller policy er altså penge! Som noget af en tilfældighed havde finansminister Thor Pedersen ved fremlæggelsen af forslag til finanslov i slutningen af august 2006 proklameret, at statens overskud er på 80 milliarder kroner, og at vi som danskere kunne købe hele verden. I det tidlige efterår 2006 er forhandlingerne om finansloven allerede gået i gang. Regeringen havde f.eks. bebudet at nu skulle det handle om en kvalitetsreform i den offentlige sektor. Socialdemokratiet måtte gøre noget for at erobre dagsordenen. Debatten blev skarp og personlig. Indenrigsministeren kalder den århusianske borgmester for en imam der taler med flere tunger. De kommunale problemer er blevet til landspolitik. Den 15. september 2006 begynder indenrigsministeren at røre på sig. Han finder omkring 400 millioner kr. til kommunerne. 4

5 Eksamens nr , Side 5 af 12, Tegn: Det normale i dansk politik er, at især Venstre går ind for decentralisering ( pet solution ) og Socialdemokratiet gået ind for centralisme for at sikre lighed ( pet solution ). Statsministeren går i efteråret indirekte ind og truer kommunerne med, at der kan lovgives om kommuneaftalerne. I en tale i Odense sig han: Jeg er nødt til at sige til kommunerne, at det her får et efterspil. Når det her er overstået, så vil vi være nødt til at tage en meget alvorlig samtale med KL. Vi vil ikke have denne omgang en gang til. Det er ganske enkelt ikke et rimeligt forhold mellem en regering og den kommunale sektor, som repræsenterer en så stor del, at den offentlige økonomi (Jyllands-Posten Øst 24.september 2006, 1. sektion, side 6). Denne tendens til centralisme og angreb på det kommunale selvstyre får formanden i KL Erik Fabrin, Venstre, til at gå imod sit eget parti på flere punkter. Statsministeren synes at støtte sig til den parlamentariske styringskæde på landsplan jævnfør citatet ovenfor. Socialdemokratiet har ikke stemt for de nye storkommuner (centralisme), og nu forsvarer partiet decentralisering og selvstyre! En ny policy, der synes at passe til det vindue, der er ved at åbne sig. De mange problemer, der eksploderer i pressen gør, at Socialdemokratiets kongres bliver interessant. Uddannelsesteamet glider væk fra partiformandens dagsorden. Hun havde registeret problemerne og muligheden for at drive politik i et beslutningsvindue, der måske åbnede sig i nær fremtid. Et uddrag af hendes tale gives nedenfor. Bemærk, at det er starten af talen. Kære kongres, Kære socialdemokrater, Kære gæster. For tre uger siden sagde finansminister Thor Pedersen, at det gik så godt, at vi snart kunne købe hele verden. At det gik så godt for dansk økonomi, at alle tal struttede af sundhed, og at regeringens økonomiske politik var en succes. Finansminister - det var ikke hele Danmarks hverdag du talte om der. Finansminister - i øjeblikket sidder de ude i kommunerne og skærer ned i hjemmeplejen til de ældre. Der bliver indført lukkedage på normale arbejdsdage i vores børnehaver og vuggestuer for at få økonomien til at hænge sammen. Der findes plejehjem, hvor der er liggedage, fordi man ikke har råd til personale til at få de ældre op af sengen. Kvaliteten af undervisningen i folkeskolen sættes over styr, fordi kommunerne skal fyre lærere og proppe endnu flere børn ind i klasserne. Der er ikke råd til et sundt gratis måltid mad til de mindste børn i børnehaver og vuggestuer. Og dem der har det rigtig svært og oplever fattigdom, er endnu vanskeligere stillet end de var for 5 år siden. For dem går det den forkerte vej. Finansminister Thor Pedersen, danskerne går ikke og drømmer, og længes ikke efter at købe hele verden. Nej. Danskerne vil bare have velfærd. Fra hjemmehjælpere, pædagoger, lærere, sygeplejersker, vejarbejdere, socialrådgivere, togførere og dagplejemødre. Hverdagens helte - som du desværre er ved at gøre livet surt for. Danskerne vil have velfærd, og det er dig og din regering, finansminister, som ikke vil give dem det, fordi I hellere vil bruge pengene på skattelettelser. Derfor er regeringen i vanskeligheder, og derfor er Socialdemokraterne i fremgang! (Fra Socialdemokratiets hjemmeside). Oven i alt dette, kommunernes budget skulle være færdig den 15. oktober, en finanslov blev fremlagt i slutningen af august 2006, strejker og aktioner, nærmer folketingets åbningsdag den første tirsdag i oktober Før åbningen af Folketinget har både statsministeren, indenrigsministeren og undervisningsministeren været i medierne for at forsøge at trappe krisen ned. Det er bemærkelsesværdigt, at statsministeren i åbningstalen den 3. oktober 2006, stater ud med at tale om terror, fattigdom i Afrika og ytringsfrihed. Først langt henne i talen kommenterer han kommunernes økonomi og den aktuelle konflikt. Regeringen er ikke 5

6 Eksamens nr , Side 6 af 12, Tegn: interesseret i at bidrage til en farlig national dagsorden om velfærd. Emnet skal holdes væk fra den politiske dagsorden, en såkaldt non-decision (Christiansen & Nørregaard 2006:218). Statsministeren siger bl.a. langt henne i talen: På det seneste har der været en voldsom debat om økonomien i kommunerne. Nogle borgmestre klager over, at de skal spare. Og samtidig har en positiv finansminister fortalt, at aldrig har der været så mange penge i de kommunale kasser. Mange kan ikke forstå, hvordan det hænger sammen. Hvem har ret? Ja, sandheden er, at begge parter har ret. Finansministeren har ret i, at aldrig har der været så mange penge til rådighed i kommunerne som næste år. Næste år vil det offentlige forbrug være 31 mia. kr. højere end i De flere penge er hovedsageligt gået til sygehuse, ældre, børnepasning, skoler og andre velfærdsgoder. Det er ikke nedskæring. Det er vækst. Når der nu totalt set er flere penge, hvordan kan det så være, at der er kommuner, hvor nogle institutioner måske skal spare? Ja, der er to forklaringer. Den ene er, at nogle rige kommuner skal aflevere lidt flere penge til nogle fattige kommuner. Den såkaldte udligningsreform. Den anden forklaring er, at man inden for hver af de nye storkommuner skal finde et fælles serviceniveau. Sådan går det til, at aldrig har der på landsplan været så mange penge i kommunerne, og samtidig skal man spare nogle steder med højt serviceniveau (Statsministeriets hjemmeside: Velfærden er kommet på den nationale dagsorden, uanset hvad regeringen ønsker. Umiddelbart efter åbningstalen er der åbnet op for et vindue med nye beslutninger, også i forhold til vedtagelsen af den kommende finanslov. Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti mener, at der skal findes en milliard kroner til kommunerne! Kristian Thuesen Dahl siger: Hvis tingene er skredet, må vi gribe ind og hjælpe de enkelte kommuner, der har problemer med engangsomkostningerne. (Urban Århus 5. oktober 2006, 1. sektion, side 4) Der var intet andet at gøre for Dansk Folkeparti efter, at personalet på ældreområdet var gået ind i konflikten, da dette er et nøgleområde for partiet. Flere penge til ældresektoren og dermed indirekte til kommunerne er en pet solution for Dansk Folkeparti. Partiet foreslog, at man kunne tage pengene fra forskningsområdet. Partiet har næppe mange forskere som deres kernevælgere. Et vindue er åbnet for en fælles beslutning truffet af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i forhold til flere penge til kommunerne i den kommende finanslov eller en evt. genåbning af kommuneaftalen. Der er tale om et alternativt flertal uden om regeringen. Sammenfatning Ifølge figur 2 kan der peges på en række mere eller mindre tilfældige faktorer, der gjorde at velfærden kom på den nationale dagsorden. Det skal være usagt, om det var nødvendige og endog tilstrækkelige forudsætninger for at forklare det konkrete begivenhedsforløb. Hovedforklaringen (den uafhængige variabel) er at Socialdemokratiet, og i særlig grad den nye partiformand, manglede både problemer og policies (løsninger), men var klar til politics, hvis et vindue skulle åbne sig. Magtfulde og erfarne socialdemokratiske entreprenører stod klar til at hjælpe partiformanden. De koblede problemer og løsninger sammen. Et hav af problemer 6

7 Eksamens nr , Side 7 af 12, Tegn: dukkede op i forbindelse med budgetlægningen i kommunerne. Ifølge rationel eller inkrementalistisk beslutningsteori burde man have indset problemerne på et langt tidligere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med vedtagelsen af Strukturreformen, kommunalvalget i november 2005, ved vedtagelsen af udligningsreformen og indgåelsen af kommuneaftalen, men det havde man ikke! I forhold til Strukturreformen er den manglende rationalitet allerede analyseret i en artikel med udgangspunkt i Garbage Can modellen (Mouritzen2004). Brugerbestyrelser, brugere, personale, professioner og fagforeninger artikulerede problemer og bragte deres pet solutions til tovs, nemlig flere penge eller i hvert fald ikke besparelser. Som et catch-all parti (Christiansen & Nørgaard 2006:72-79), der i særlig grad går efter medianvælgeren ændrede og udviklede Socialdemokratiet en ny policy. På trods af tilslutning til skattestop, velfærdsforlig med regeringen, kommuneaftalen og generel ideologisk tilknytning til centralisme, gik Socialdemokratiet nu ind for flere penge til kommunerne og styrkelse af det kommunale selvstyre. Dette var i og for sig ganske rationelt. At man lod problemer bestemme løsninger. Desværre synes der at være tale om strukturelle forhold, hvor der skal ske en serviceharmonisering internt i de nye storkommuner samt en flytning af ressourcer fra børne- til ældreområdet. En generel policy, som hedder ingen besparelser eller flere penge til kommunerne synes ikke at være en særlig nuanceret løsning. I mange kommuner skete der ændringer på budgetterne efter balladen, f.eks. i Aalborg Kommune. Morsomt er det, at i Århus Kommune, slap entreprenøren Nicolai Wammen af sted med, at der ikke ændredes et komma i budgettet. Der skal stadig spares over 400 millioner kr. Ud over at få velfærden på dagsordenen lykkedes det også Socialdemokratiet at få stor fremgang i meningsmålingerne under krisen, jævnfør figur 3. Figur 3: Meningsmålinger for Socialdemokratiet igennem 2006 Kilde: Catinét Research for Ritzaus Bureau: I den forbindelse kan man sige, at partiets adfærd var rationel, men der er stadig en række irrationelle faktorer i forløbet. Hvordan kan en konflikt omkring besparelser på pædagogområdet i Århus brede sig til gymnasie- og handelsskoleområdet på landsplan, hvor landets undervisningsminister må på banen? Det kan kun skyldes, at der er nogle problemer, noget policy og nogle entreprenører på uddannelsesområdet, der øjner at et beslutningsvindue måske vil åbne sig. 7

8 Eksamens nr , Side 8 af 12, Tegn: Af andre faktorer, der i mindre grad kan forklare, at der opstod en national velfærdsdagsorden er selvfølgelig en række datoer, hvor problemer, policy og politics flyder sammen. Fremlæggelsen af regeringens finanslovsforlag i slutningen af august 2006, Socialdemokratiets kongres i Aalborg den 23. og 24. september 2006, åbning af folketinget den 3. oktober 2006 og endelig afslutningen af kommunernes budgetlægning den 15. oktober. I sig selv kunne regeringens finanslovsforslag ikke bringe nogen på gaden, da ingen stærke interesseret blev truet. Naturligvis går erfarne politikere ind og kobler problemer, policies og politik i de beslutningsvinduer der kan åbne sig i tilknytning til de nævnte datoer. Det er ikke muligt med denne korte analyse, at fastslå om velfærdsdagsordenen er befolkningens, mediernes eller politikernes dagsorden, men at dagsordenen blev national skyldes sandsynligvis et Socialdemokrati, der søgte efter problemer og policies (løsninger), og var klar til politik. Afslutningsvis kan man sige, at skabelsen af en national velfærdsdagsorden ikke var udtryk for fuldstændig tilfældighed, men snarere et stokastisk forløb, hvor flere udfald var mulige. Analysen sandsynliggør, at de ovenfor påviste forskellige faktorer er vigtige forudsætninger for det givne forløb. Besvarelse af 2: Med henblik på at kortlægge fordele og ulemper ved den enkelte styreform sammenlignes udvalgsstyret og det nye rådsstyre som pr. 1. januar 2007 er taget i anvendelse i fem regioner. Ved udvalgsstyret tages der i særlig grad udgangspunkt fra det udvalgsstyre, man kender fra de tidligere mindre primærkommuner før 1. januar Fordele og ulemper vurderes ud fra følgende perspektiver: 1) Demokrati 2) Accountability 3) Politik/Administration 4) Ledelse og økonomisk effektivitet Perspektiverne overlapper hinanden, da de hænger sammen, så opdelingen er mere en måde at disponere besvarelsen på, end der er tale om rene snit. Demokrati Der findes mange forskellige opfattelser af demokrati (Held 1993). Nævnes kan distinktionen mellem deltagelses- og konkurrencedemokrati. Det traditionelle kommunale udvalgsstyre kan næppe leve op til nogle af de to demokratiformer. Efter et kommunalvalg er det ikke sådan, at det vindende parti eller koalition af partier sætter sig på alle centrale poster i kommunen. Tværtimod foregår der konstitueringsaftaler, hvor borgmesterposten, udvalgsformænd og bestyrelsesposter fordeles. Det er muligt at have en udvalgsformand fra et parti, som tabte kommunalvalget. 8

9 Eksamens nr , Side 9 af 12, Tegn: En ekspert mener, at den manglende gennemskuelighed af udfaldet af valget gør kommunalpolitik uinteressant for vælgerne (Jyllands-Posten 9. november 2005, 1 sektion side 6). Eksperten mener, at det er sjældent, at man ser en ordentlig oppositionspolitik i en kommune med udvalgsstyre (Jyllands-Posten 9. november 2005, 1 sektion side 6). Det vil være svært at hævde, at udvalgsstyret er mere åben for deltagelsesdemokrati. Praksis er, at der er meget lukkethed omkring det, der foregår i udvalgene. Ofte er det ikke muligt for borgerne at vide, hvordan deres politikere har forholdt sig til sager på et udvalgsmøde. Strukturen kan meget let åbne op for segmentering og politikernes identifikation med sektorinteresser. Det er vanskeligt at bedømme om det rådsstyre, der tegnes i bilaget er mere demokratisk. I og med at man kun har et forretningsudvalg, synes det at åbne op for, at flere sager vil blive drøftet i rådet. Sagerne vil ikke i samme omfang forsvinde i lukkede udvalg, som ofte har tillagte beføjelser ifølge forskellig lovgivning på det kommunale område. Hvis man, som Mouritzen mener, at et demokrati er et politisk system, der effektivt er kontrolleret af systemets ligeværdige borgere (planche), må et rådsstyre være mere demokratisk end et udvalgsstyre, da flere sager behandles i et plenum og dermed lettere kan kontrolleres af ligeværdige borgere. Åbenheden er også et spørgsmål om accountability (Sørensen 2005). Det skitserede rådsstyre suppleres med en række andre fora, hvor ikke kun politikere, men også andre interesser kan blive repræsenteret. Det forekommer, som en institutionalisering af de træk til neokoporatisme som man i mange år har iagttaget i Danmark. Det vil også kunne føre til segmentering og varetagelse af sektor interesser. Hensigten har dog sikkert været at skabe noget, der ligner professionelle bestyrelser. En markedsgørelse af forvaltningen og en tro på det private er i overensstemmelse med New Public Management. Hvis man hypotetisk kan tale om en kommunal parlamentarisk styringskæde, synes det ikke at blive mere demokratisk, at man har sådanne udvalg, der er sammensat af aktører med mange forskellige interesser, der ikke ved et valg kan afsættes. Der er eksperter, der synes at forsvare udvalgsstyret, da det giver politikerne mulighed for at kende sagerne i detaljerne. De mener, at politikerne her kan varetage repræsentationsrollen (Andersen et. all.1998). Det modsatte er politikernes ledelsesrolle, hvor meget er uddelegeret og udliciteret. I sidstnævnte tilfælde taler de om, at politikerrollen bliver endimensionaliseret (Andersen et. all.1998). Politikerne bliver blot til overordnede bestyrelsesmedlemmer, der ikke kender detaljerne og dermed ikke har så stor viden (Andersen et. all. 1998). I bilaget tales der om, at politikerne skal have en sådan borgerinddragelsesrolle, hvilket umiddelbart ikke virker overbevisende i forhold til de nye store regioner. Borgere tænker normalt i konkrete sager og ikke mål og strategier. Sammenfattende kan man sige, at hvis man virkelig skulle leve op til et konkurrencedemokrati på det kommunale område, skulle man nok indføre et kabinetstyre, hvor det vindende flertal satte sig på alle centrale poster. Det kendes fra England og Holland samt i Oslo. End ikke forretningsudvalget i rådsstyret bliver et sådant kabinet, da 9

10 Eksamens nr , Side 10 af 12, Tegn: det sammensættes efter forholdstalsvalg, således at også de tabende partier vil blive repræsenteret. Dermed bliver det uklart, hvem der er oppositionen. Accountability Al erfaring og analyse af udvalgsstyret viser, at det er meget svært at gøre et ansvar gældende overfor politikere. En kommunalbestyrelse arbejder som et kollegium, så end ikke borgmesteren kan entydigt drages til ansvar for beslutninger længere nede i organisationen (cf. Farumsagen). Ministerielstyret med et juridisk og politisk ansvar for borgmesteren findes ikke i udvalgsstyret. Det er således svært for principalen (folket) at gøre et ansvar gældende overfor agenten (politikerne) (Sørensen 2005). Det at rådsstyret ikke på samme måde arbejder i udvalg åbner i større udstrækning op for at politikerne kan gøres ansvarlige. Dog bliver det meget mudret, hvis de forskellige fora og adhoc udvalg med ikke-politikere tildeles beføjelser udover at rådgive, da man her på ingen måde kan gøre et eksplicit politisk ansvar gældende. En repræsentant for Dansk Industri er ikke på valg. Institutionaliseret neokorporatisme eller segmentering er modsætning til accountability og parlamentarisk styringskæde. I bilaget tales der godt nok om en særlig forhandlingsrolle for politikerne, som måske kan sammenlignes med bestyrelsesmedlemmer i private selskaber. Politik/Administration Det fremgår klart af oplægget om rådsstyre, at politikerne i mindre grad skal varetage driftrollen og i større grad en strategirolle. Ved at politikerne løsriver sig fra detaljebehandlingen af sager i udvalg er det tanken, at de kan frigøre sig fra sektorinteresser og segmentering. De skal i stedet kunne prioritere på et overordnet plan jævnfør dog den tidligere kritik af politikeren som bestyrelsesmedlem. Kritisk kan man sige, at troen på at man kan skelne mellem administration og politik er overtaget fra Weber. Det er næppe klart altid at afgøre, hvornår noget er drift eller strategi, eller administration og politik. Tankegangen er i overensstemmelse med rationel institutionalisme og i særlig grad Public Choice. Her tror man ofte, at det er muligt at skelne mellem at prioritere og vælge, målsætte og udføre. I udvalgsstyret er der ingen tvivl om, at politikerne ofte går ind i konkrete driftssager og blander administration og politik sammen. De er advokater og sagsbehandlere (Andersen et. all. 1998). Det rejser dog også problemer i forhold til at gøre et ansvar gældende overfor administrationen. Principalen burde være politikerne og administrationen agenten (Sørensen 2005), men hvis principalen selv administrerer sammen med administrationen, der burde være agenten, går det hen og bliver komplekst. Hvem har ansvaret? Derfor taler meget for, at politikerne kun skal udstikke de store linjer herunder målsætte og prioritere og lade embedsmændene administrere. Det taler til rådsstyrets fordel. Ledelse og økonomisk effektivitet Det synes oplagt, at et udvalgsstyre, hvor politikerne går dybt ind i enkeltsager, eller hvor enkeltsager hele tiden politiseres, ikke giver god grobund for ledelse og økonomisk effektivitet. Politikerne er måske nok borgernes advokater og sagsbehandlere, men det 10

11 Eksamens nr , Side 11 af 12, Tegn: gør det svært at træffe ubehagelige beslutninger. Jævnfør i øvrigt teorier om asymmetrier og fordelingen af private og offentlige goder, hvor brugere, personale og professioner mobiliseres ved besparelser. Det kunne være en hypotese, at rådsstyret vil gøre det lettere for politikerne at varetage skatteydernes interesser. At det vil være lettere at gå fra marginal budgettering til ramme-, mål og ramme-, norm- eller endog blokbudgettering. Det er nok ikke en tilfældighed, at rådsstyret er indført som styreform i regionerne, som skal forvalte sundhedssektoren, hvor der er uendelige behov og stærke professioner som læger og sygeplejersker. Lidt polemisk kan man sige, at udvalgsstyret frem for rådsstyret i større udstrækning forhindrer asymmetrier i forhold til information. Politikerne kender området, driften og sagerne, så det er vanskeligere for embedsmændene at budgetmaksimere, skabe slacks eller skaffe sig interessante opgaver (bureaushaping) når udvalgsstyret anvendes. Sammenfatning Rådsstyret er ovenfor kort sammenlignet med udvalgsstyret på fire dimensioner, nemlig demokrati, accountability, politik/administration og endelig ledelse og økonomisk effektivitet. Det er ikke muligt at give en entydig konklusion, men meget tale for at et rådsstyre vil have mange potentialer for at være mere demokratisk, bedre mulighed for at gøre et ansvar gældende, bedre distinktion mellem politik og administration samt endelig give bedre mulighed for ledelse og økonomisk effektivt. 11

12 Eksamens nr , Side 12 af 12, Tegn: Litteraturliste Andersen, Vibeke Normann; Berg, Rikke; Jensen, Roger, Buch (1998): Omstilling og servicedemokrati i kommunerne politikerrollen under forandring i Politica, 30. årgang nr. 3, 1998, pp Bateson, Gregory (2000): Steps to an Ecology of Mind, The University of Chicago Press, Chicago and London. Christiansen, Peter Munk; Nørgaard, Asbjørn Sonne (2006): Demokrati, magt og politik i Danmark, Gyldendal. Hall, Peter A.; Taylor, C.R. (1996): Political Science and the Three New Institutionalism, I, Political Studies (1996), XLIV, pp Held, David (1993): Models of Democracy, Polity Press. Hellevik, Ottar (2003): Forskningsmetode i sociologi og statsvitenskab, Universitetsforlaget, Oslo. Jørgensen, Torben Beck; Mouritzen, Poul Erik (2005): Udgiftspolitik og budgetlægning, 2. udgave, Systime Academic. Kingdon, J. W. (1984): Agendas, alternatives and public policies, Little Brown & Company, og kap. 9. Mouritzen, Poul Erik (2004): Strukturreformen som en skraldespand, Administrativ Debat nr. 4. Olsen, Johan et. al. (1972): A Garbage Can Model of Organizational Choice, Administrative Science Quarterly, 17, March 1972, Serritzlew, Søren (2002): Ritualer og realiteter i den kommunale budgetlægning pp i Jens Blom Hansen et al. (red.) Kommunale patologier, Århus, Systime. Sørensen, Marianne (2005): Politisk ansvar i de danske kommuner. Speciale ved Institut for statskundskab, Aarhus Universitet, pp Wenneberg, Søren (2002): Socialkonstruktivisme. Positioner, problemer og perspektiver, Samfundslitteratur. Et uddrag af anvendte avisartikler, kronologisk opført. Jyllands-Posten 9. november 2005, 1 sektion side 6, Styreform: Kommunestyre uden politik. Jyllands-Posten Øst 24. september 2006, 1. sektion, side 6. Thorning kritiserer politianmeldelse. Jyllands-Posten Vest 29. september 2006, 1.sektion, side 9. Kronik: Danmarks Lærerforening som mediehacker. Politiken 29. september 2006, indland, side 4, Borgmestre skal skære yderligere Urban Vest 5. oktober 2006, 1. sektion, side 4, Pædagoger vejrer penge Anvendte internetsider 12

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Ledelse og politik Læseplan

Ledelse og politik Læseplan Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2012 Ledelse og politik Læseplan Underviser: Professor Poul Erik Mouritzen, Institut for Statskundskab Målet med

Læs mere

KOMMUNERNE I KRYDSILD

KOMMUNERNE I KRYDSILD KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell

Læs mere

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Undervisere: Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Professor Poul Erik Mouritzen,

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen Modeller for ny styrelse Chefjurist Vibeke Iversen Side 2 28. marts 2011 Det danske kommunestyre Det danske kommunestyre er udvalgsbaseret og som sådan en sjældenhed (97 kommuner har udvalgsbaserede styreformer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFBpensum2014. SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2014 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017

Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017 Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017 Thyge Enevoldsen Et unødvendigt nedskæringsbudget Igen i år står vi desværre overfor et nedskæringsbudget, det er i hvert fald hvad flertallet

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98

Læs mere

Den 20. - 21. marts Program

Den 20. - 21. marts Program Kommunalpolitisk Topmøde 2014 Den 20. - 21. marts Program 2 Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2014 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde den 20.

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2014-19.-21. marts 2014

Kommunalpolitisk Topmøde 2014-19.-21. marts 2014 Skannet: 09-02-2015 12:12 Seperatorkode: OU481PE9 Center for Erliverv, Politik og Organisation ^ ^ HELSINGØR Politisk Service. «KOAAAAUNE Team Sekretariat 05.02.2015 13/25679 Regnskab Kommunalpolitisk

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Program for politik-ugen 2015 Forholdet mellem politikere og embedsmænd

Program for politik-ugen 2015 Forholdet mellem politikere og embedsmænd Institut for Statskundskab Syddansk Universitet Program for politik-ugen 2015 Forholdet mellem politikere og embedsmænd Indhold 1. Årets politik-uge 2. Undervisningens placering 3. Forberedelse til politik-ugen

Læs mere

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen) Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne

Læs mere

SF SOM EN SLAGS LOKKENDE SIRENER HAR SUPPLERET: ØKONOMIEN ER BOMSTÆRK!

SF SOM EN SLAGS LOKKENDE SIRENER HAR SUPPLERET: ØKONOMIEN ER BOMSTÆRK! ÅRHUS TABTE VÆRDIER SÅ STÅR VI HER IGEN. BUDGETTALER, SOM DEL AF BUDGETFORHANDLINGER. HER STÅR VI HVERT ÅR. FOR AT FORTÆLLE, HVORDAN VI SER FREMTIDEN FOR ÅRHUS KOMMUNE, FOR ÅRHUSIANERNE OG FOR OS SELV.

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Aage Frandsen Politik i praksis y UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm S 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Forord 11 Indledning 13 Kapitel 1. Politik i teori og praksis 19 Hvad er politik?

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 2015 IBC Fredericia-Middelfart

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Ledelse og politik Læseplan Underviser: Professor Asbjørn Sonne Nørgaard

Ledelse og politik Læseplan Underviser: Professor Asbjørn Sonne Nørgaard Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig ledelse Efterårssemesteret 2016 Ledelse og politik Læseplan Underviser: Professor Asbjørn Sonne Nørgaard Formålet med faget er at sætte deltagerne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag fra Magistraten for

Læs mere

Meget mere demokrati - også i folketinget

Meget mere demokrati - også i folketinget En artikel fra KRITISK DEBAT Meget mere demokrati - også i folketinget Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 16. december 2011 Den seneste tids afsløringer af lækager og indblanding i en konkret skattesag

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Ledelse og politik Læseplan

Ledelse og politik Læseplan Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Professor Asbjørn Sonne Nørgaard Ledelse og politik Læseplan Formålet med faget er at sætte deltagerne

Læs mere

alt behøver jo ikke være sort/hvidt

alt behøver jo ikke være sort/hvidt alt behøver jo ikke være sort/hvidt 1 #13 - oktober 2015 Hvad er problemet? Når RIFT afholder en temaaften om samvær, skyldes det, at der er en række problemstillinger, der rammer forældrene til de anbragte

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

The research programme about the Structural Reform

The research programme about the Structural Reform The research programme about the Structural Reform Articles in the research programme s antologies Stort er godt. Otte fortællinger om tilblivelsen af de nye kommuner: Mouritzen, Poul Erik (2006). Et år

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER. Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER. Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Baggrund 1. Politik er blevet medialiseret politik foregår i høj grad i medierne. Det er her politikkerne

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFB pensum2016 SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2016 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK?

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? Roger Buch Forskningschef, Journalisthøjskolen, Ph.d., cand.scient.pol. EUROPA 10.000 ÅR SIDEN KLIMAFORANDRINGER

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Du sidder nu med en brochure i hånden, der præsenterer Ældrerådet i Herning Kommune og alt det, du som borger kan bruge Ældrerådet til.

Du sidder nu med en brochure i hånden, der præsenterer Ældrerådet i Herning Kommune og alt det, du som borger kan bruge Ældrerådet til. Velkommen Kære læser Du sidder nu med en brochure i hånden, der præsenterer Ældrerådet i Herning Kommune og alt det, du som borger kan bruge Ældrerådet til. I brochuren vil du blive præsentereret for Ældrerådet

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 INDKOMSTKLØFT Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune. Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013 SeniORientering Nyhedsbrev december 2013 Landsformandens indlæg på HK s kongres Af Peder Sass, landsformand for HK Seniorer Danmark Den 24. oktober 2013 bragte Peder Sass nedenstående indlæg i den efterfølgende

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere