Besvarelse af skriftlig individuel 3-dagesopgave i Politologi og Offentlig Administration fredag den 19. mandag den 22.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besvarelse af skriftlig individuel 3-dagesopgave i Politologi og Offentlig Administration fredag den 19. mandag den 22."

Transkript

1 Eksamens nr , Side 1 af 12, Tegn: Besvarelse af skriftlig individuel 3-dagesopgave i Politologi og Offentlig Administration fredag den 19. mandag den 22. januar 2007 Besvarelse af 1B: De konkrete beslutnings- og implementeringsprocesser, der tidsmæssigt løb sammen på netop dette tidspunkt og som kan betragtes som nødvendige forudsætninger for det givne forløb. Afgrænsning Indledningsvis er det nødvendigt at gøre sig nogle metodiske overvejelser i forhold til den stillede opgave. Der tales om nogle nødvendige forudsætninger til et givet forløb. Tankegangen kan illustreres i figur 1. Figur 1: Nødvendige forudsætninger Det givne forløb Hvad er det, som skal forklares, og hvad er det for nogle nødvendige forudsætninger? Besvarelsen har det udgangspunkt, at samfundsvidenskab ikke handler om direkte årsags- og virkningskæder, men snarere probabiliteter (Hellevik 2003). Nødvendige forudsætninger bliver således i besvarelsen til mulige forklaringer, der betragtes som uafhængige variable. Besvarelsen vil prøve at foretage en vis vægtning af forklaringerne. Det genstandsfelt, som besvarelsen ønsker at forklare, er det givne forløb Ved det givne forløb ønsker besvarelsen nærmere at forklare, hvorfor der opstår en national velfærdsdagsorden i perioden fra den 1. september til den 1. november Klimaks for den nationale velfærdsdebat er, at man i dagbladene den 5. oktober 2006 kan læse, at finansordfører Kristian Thuesen Dahl fra regeringens støtteparti Dansk Folkeparti mener, at der skal findes en milliard kroner til trængte kommuner. Han udtaler ifølge avisen Urban til Ritzau: Hvis tingene er skredet, må vi gribe ind og hjælpe de enkelte kommuner, der har problemer med engangsomkostningerne (Urban Vest 5. oktober 2006, 1. sektion, side 4). Afgrænsningen på besvarelsen er, at søgningen i Avisdatabasen er sket i perioden fra 1. september til 1. november Besvarelsen vil således ikke beskæftige sig med, hvad der er sket i november måned 2006 og senere. Det er ikke hensigten at fortælle om begivenhedsforløbet i detaljer og kronologisk, da det forudsættes at være kendt stof. Figur 2 illustrerer afgræsningen af opgaven. Hensigten er at forklare, hvorfor der opstod en national velfærdsdagsorden, som kan operationaliseres ved, at en finansordfører fra 1

2 Eksamens nr , Side 2 af 12, Tegn: regeringens støtteparti mener, at der skal flere penge til kommunerne. Besvarelsen vil kortlægge en række uafhængige variable og deres samspil. Figur 2: Afgrænsning af opgaven Forklaringsfaktorer (uafhængige variable) National velfærdsdagsorden (afhængig variabel) Det teoretiske udgangspunkt bag analysen er ikke-rationelle beslutningsteorier med udgangspunkt i teorien af J. W Kingdon (1984) om dagordensfastsættelse og modellen omkring Garbage Can af Johan Olsen et all. (1972). Teorierne genfortælles ikke, da de forudsættes at være kendte. Bemærk at Kingdons teori er en videreudvikling af Garbage Can. Teoretiske overvejelser De ikke-rationelle beslutningsteorier har styrker og svagheder. Svagheden er, at teorierne ikke kan anvendes instrumentelt i et kybernetisk perspektiv, hvor hensigten er at handle og forudsige. Teorierne har således ikke stor post-ante styrke. Det er ikke umiddelbart muligt at placere teorierne ind i en af de tre nyinstitutionalismer (Hall & Rosemary 1996), da tilfældigheder tillægges selvstændig forklaringsværdi. Begivenheder forklares hverken udelukkende kulturelt pga. af institutioner (sociologisk institutionalisme), som historiske spor (historisk institutionalisme) eller ud fra et rationelt syn som f.eks. Public Choice (rationel institutionalisme.). Styrken ved teorierne er, at de er velegnede til at forklare begivenheder post-faktum. De kan i den henseende anvendes til at kaste lys over beslutningsprocesser, som måske ikke er så rationelle ved nærmere analyse (Mouritzen 2004). På den måde kan de anvendes heuristisk. Teoretisk er der heller ikke tale om, at forklaringsfaktorer er fuldstændig randomiserede, men snarere stokastiske (Bateson 2000:255f. og Kingdon 1984:216). Det vil sige, at udfaldet holder sig indenfor et begrænset muligt rum af tænkelige udfald. Der skal f.eks. være et policy Window (Kingdon) og entrepreneurs, i Garbage Can, beslutningsanledninger (Christiansen & Nørgaard 2006:226). Endelig synes teorierne at være i god overensstemmelse med den fremherskende socialkonstruktivisme (Wenneberg 2002), hvor forklaringer ofte konstrueres ad hoc, in casu eller post faktum. National velfærdsdagsorden Ifølge Kingdon er der tre vigtige faktorer eller strømme som hhv. er problemer, policy (løsninger) og politik. Avisartiklerne viser, at en central aktør, som Socialdemokratiet ønskede at drive politik uden at have en klar policy (løsning) som alternativ til regeringens. Der var heller ikke opstået gode vinduer. Socialdemokratiet havde for flere år tilbage accepteret et skattestop 2

3 Eksamens nr , Side 3 af 12, Tegn: som en del af partiets politik. Helle Thorning-Schmidt havde også tidligere indgået et velfærdsforlig med regeringen. Antageligvis havde partiet alligevel ønsket sig at få rejst en velfærdsdebat, hvor regeringen blev tegnet som en regering, der ville afvikle den nordiske universalistiske velfærdsmodel. Adskillige analyser viser, at der i befolkningen er et solidt flertal for den danske velfærdsstat (Christiansen og Nørregaard 2006: ). Der var kommunalvalg i november Venstre fik ikke deres ønskede 50 borgmesterposter i de nye storkommuner, hvorimod Socialdemokratiet fik et godt valg herunder en række centrale borgmestre. I denne sammenhæng skal nævnes borgmester i Aarhus Kommune, Nicolai Wammen og overborgmester i København Kommune Ritt Bjerregaard. Den forholdsvis nye formand for Socialdemokratiet havde lovet socialdemokraterne, at hun kunne vinde over statsminister Anders Fogh Rasmussen. Intet i meningsmålingerne tydede på, at dette ville kunne lade sig gøre. Socialdemokratiet var koblet af forliget omkring Strukturreformen. Man kan diskutere, hvilke policies (løsninger) de i virkeligheden havde. Er det en policy, at man ikke ønsker en reform eller forandringer i den offentlige sektor? Nicolai Wammen havde som bestyrelsesmedlem af Kommunernes Landsforening (KL) skrevet under på den kommuneaftale, der var indgået med regeringen i juni måned Anker Boye havde som socialdemokrat, rådmand i Odense Kommune og næstformand i KL gjort det samme. Yderligere havde Nicolai Wammen indgået et bredt forlig med besparelser på over 400 millioner kr. i Århus Kommune. Det var helt i overensstemmelse med teorien om politiske konjunkturcykler, altså besparelser tidligt i valgperioden. En hurtig analyse viser, at det er uklart, hvilke alternative løsninger (policies) Socialdemokratiet og de socialdemokratiske borgmestre havde i forhold til regeringen. Ingen klare pet solutions synes at være tilstede. Men omvendt var der erfarne entreprenører som Wammen, Bjerregard og Boye, der var klar til at drive politik, og gerne på landsplan. Kommunalvalget i København havde fået en mediedækning, som var det en landspolitisk begivenhed. Årsagen var Ritt Bjerregaard. En socialdemokratisk kongres nærmede sig den 23. og 24. september 2006 uden at man havde en klar og alternativ policy, om hvordan Helle Thorning kunne slå Fogh. Temaet for kongressen var uddannelse! Man må have søgt efter problemer, der kunne anvendes til at få fat i medianvælgeren. Heldigt for Socialdemokratiet var der ude i kommunerne ved at opstå en række problemer. De kommunale budgetter skulle være færdige den 15. oktober Forventeligt var det vanskeligt for de nye storkommuner at lægge budgetter for Der er udgifter til sammenlægning af kommuner, en ny udligningsreform og overtagelse af en række sociale og miljømæssige opgaver fra amterne. Et underliggende problem er, at man i stigende grad anvender efterspørgselsorienterede budgetteorier (Jørgensen & Mouritzen 2005), og i en eller anden grad lader sig inspirere af normbudgettering (Serritzlev 2002). Rent objektivt skal der mange steder flyttes ressourcer fra børne- til ældreområdet. Som en konsekvens at dette, og i overensstemmelse med 3

4 Eksamens nr , Side 4 af 12, Tegn: mange forskellige teorier, f.eks. asymmetriteorier, budgetmaksimering, slacks, bureaushaping osv., går brugere, ansatte og fagforeninger i gang med at kæmpe mod besparelser i de kommuner og de områder, hvor der skal ske en harmonisering af serviceniveauet i nedadgående retning. I overensstemmelse med jerntrekanten (Jyllands- Posten Vest 29. september 2006, 1.sektion, side 9), medialisering (Christiansen & Nørgaard 2006: ) og nyhedskriterier eksploderer problemerne i medierne. Strejkerne breder sig geografisk og områdemæssigt. Forældre til børn spærrer sådan, at pædagoger ikke kan komme på arbejde, elever boykotter undervisningen, pædagoger, folkeskolelærere og ansatte i ældreplejen aktionerer. Det er svært at se om BUPL og Danmarks Lærerforening eksplicit står bag aktionerne. Ude på sidelinjen starter gymnasieelever og rektorer. Endnu længere væk fra den kommunale økonomi og Strukturreformen går handelsskolerne i gang, fordi gymnasierne klager over, at de har for få midler i forbindelse med, at de skal være selvejende institutioner. Alle blander sig i en debat, som langsomt bliver til en dagsorden om velfærd på national plan (analysens afhængige variabel). Medierne er fyldt med tal, beregninger og undersøgelser. Ifølge Kingdon kan man sige, at besparelser på børnehaver rammer centrale værdier i det danske samfund. Der skal ikke spares på børn. Det kan gå hen og blive et godt problem, som nogle bare skal gribe, og koble til policies og politik. I nogen udstrækning er det en del af befolkningens dagsorden, men det er også mediernes og politikernes dagsorden. Uden en klar alternativ policy til regeringen og pet solutions går de socialdemokratiske entreprenører i gang. På trods af tidligere accept af skattestop, velfærdsforlig med regeringen og kommuneaftalen samt indgåede budgetforlig i Århus Kommune rejser Nicolai Wammen sammen med andre ikke socialdemokratiske borgmestre til København for at få foretræde for udvalget, der har med kommunerne at gøre. Wammen er også næstformand i Socialdemokratiet. Ritt Bjerregaard skyder mod regeringen og KL. Hun siger f.eks.: Et flertal i KL varetager regeringens interesser i stedet for kommunernes, fordi de radikale støtter de borgerlige. Det beklager jeg. Fabrin kommer til at stå med et problem, når det viser sig, at kommunerne ikke kan overholde den økonomiske ramme (Politiken 29. september 2006, indland, side 4). Borgmestrene ønsker sig flere penge. Løsningen eller policy er altså penge! Som noget af en tilfældighed havde finansminister Thor Pedersen ved fremlæggelsen af forslag til finanslov i slutningen af august 2006 proklameret, at statens overskud er på 80 milliarder kroner, og at vi som danskere kunne købe hele verden. I det tidlige efterår 2006 er forhandlingerne om finansloven allerede gået i gang. Regeringen havde f.eks. bebudet at nu skulle det handle om en kvalitetsreform i den offentlige sektor. Socialdemokratiet måtte gøre noget for at erobre dagsordenen. Debatten blev skarp og personlig. Indenrigsministeren kalder den århusianske borgmester for en imam der taler med flere tunger. De kommunale problemer er blevet til landspolitik. Den 15. september 2006 begynder indenrigsministeren at røre på sig. Han finder omkring 400 millioner kr. til kommunerne. 4

5 Eksamens nr , Side 5 af 12, Tegn: Det normale i dansk politik er, at især Venstre går ind for decentralisering ( pet solution ) og Socialdemokratiet gået ind for centralisme for at sikre lighed ( pet solution ). Statsministeren går i efteråret indirekte ind og truer kommunerne med, at der kan lovgives om kommuneaftalerne. I en tale i Odense sig han: Jeg er nødt til at sige til kommunerne, at det her får et efterspil. Når det her er overstået, så vil vi være nødt til at tage en meget alvorlig samtale med KL. Vi vil ikke have denne omgang en gang til. Det er ganske enkelt ikke et rimeligt forhold mellem en regering og den kommunale sektor, som repræsenterer en så stor del, at den offentlige økonomi (Jyllands-Posten Øst 24.september 2006, 1. sektion, side 6). Denne tendens til centralisme og angreb på det kommunale selvstyre får formanden i KL Erik Fabrin, Venstre, til at gå imod sit eget parti på flere punkter. Statsministeren synes at støtte sig til den parlamentariske styringskæde på landsplan jævnfør citatet ovenfor. Socialdemokratiet har ikke stemt for de nye storkommuner (centralisme), og nu forsvarer partiet decentralisering og selvstyre! En ny policy, der synes at passe til det vindue, der er ved at åbne sig. De mange problemer, der eksploderer i pressen gør, at Socialdemokratiets kongres bliver interessant. Uddannelsesteamet glider væk fra partiformandens dagsorden. Hun havde registeret problemerne og muligheden for at drive politik i et beslutningsvindue, der måske åbnede sig i nær fremtid. Et uddrag af hendes tale gives nedenfor. Bemærk, at det er starten af talen. Kære kongres, Kære socialdemokrater, Kære gæster. For tre uger siden sagde finansminister Thor Pedersen, at det gik så godt, at vi snart kunne købe hele verden. At det gik så godt for dansk økonomi, at alle tal struttede af sundhed, og at regeringens økonomiske politik var en succes. Finansminister - det var ikke hele Danmarks hverdag du talte om der. Finansminister - i øjeblikket sidder de ude i kommunerne og skærer ned i hjemmeplejen til de ældre. Der bliver indført lukkedage på normale arbejdsdage i vores børnehaver og vuggestuer for at få økonomien til at hænge sammen. Der findes plejehjem, hvor der er liggedage, fordi man ikke har råd til personale til at få de ældre op af sengen. Kvaliteten af undervisningen i folkeskolen sættes over styr, fordi kommunerne skal fyre lærere og proppe endnu flere børn ind i klasserne. Der er ikke råd til et sundt gratis måltid mad til de mindste børn i børnehaver og vuggestuer. Og dem der har det rigtig svært og oplever fattigdom, er endnu vanskeligere stillet end de var for 5 år siden. For dem går det den forkerte vej. Finansminister Thor Pedersen, danskerne går ikke og drømmer, og længes ikke efter at købe hele verden. Nej. Danskerne vil bare have velfærd. Fra hjemmehjælpere, pædagoger, lærere, sygeplejersker, vejarbejdere, socialrådgivere, togførere og dagplejemødre. Hverdagens helte - som du desværre er ved at gøre livet surt for. Danskerne vil have velfærd, og det er dig og din regering, finansminister, som ikke vil give dem det, fordi I hellere vil bruge pengene på skattelettelser. Derfor er regeringen i vanskeligheder, og derfor er Socialdemokraterne i fremgang! (Fra Socialdemokratiets hjemmeside). Oven i alt dette, kommunernes budget skulle være færdig den 15. oktober, en finanslov blev fremlagt i slutningen af august 2006, strejker og aktioner, nærmer folketingets åbningsdag den første tirsdag i oktober Før åbningen af Folketinget har både statsministeren, indenrigsministeren og undervisningsministeren været i medierne for at forsøge at trappe krisen ned. Det er bemærkelsesværdigt, at statsministeren i åbningstalen den 3. oktober 2006, stater ud med at tale om terror, fattigdom i Afrika og ytringsfrihed. Først langt henne i talen kommenterer han kommunernes økonomi og den aktuelle konflikt. Regeringen er ikke 5

6 Eksamens nr , Side 6 af 12, Tegn: interesseret i at bidrage til en farlig national dagsorden om velfærd. Emnet skal holdes væk fra den politiske dagsorden, en såkaldt non-decision (Christiansen & Nørregaard 2006:218). Statsministeren siger bl.a. langt henne i talen: På det seneste har der været en voldsom debat om økonomien i kommunerne. Nogle borgmestre klager over, at de skal spare. Og samtidig har en positiv finansminister fortalt, at aldrig har der været så mange penge i de kommunale kasser. Mange kan ikke forstå, hvordan det hænger sammen. Hvem har ret? Ja, sandheden er, at begge parter har ret. Finansministeren har ret i, at aldrig har der været så mange penge til rådighed i kommunerne som næste år. Næste år vil det offentlige forbrug være 31 mia. kr. højere end i De flere penge er hovedsageligt gået til sygehuse, ældre, børnepasning, skoler og andre velfærdsgoder. Det er ikke nedskæring. Det er vækst. Når der nu totalt set er flere penge, hvordan kan det så være, at der er kommuner, hvor nogle institutioner måske skal spare? Ja, der er to forklaringer. Den ene er, at nogle rige kommuner skal aflevere lidt flere penge til nogle fattige kommuner. Den såkaldte udligningsreform. Den anden forklaring er, at man inden for hver af de nye storkommuner skal finde et fælles serviceniveau. Sådan går det til, at aldrig har der på landsplan været så mange penge i kommunerne, og samtidig skal man spare nogle steder med højt serviceniveau (Statsministeriets hjemmeside: Velfærden er kommet på den nationale dagsorden, uanset hvad regeringen ønsker. Umiddelbart efter åbningstalen er der åbnet op for et vindue med nye beslutninger, også i forhold til vedtagelsen af den kommende finanslov. Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti mener, at der skal findes en milliard kroner til kommunerne! Kristian Thuesen Dahl siger: Hvis tingene er skredet, må vi gribe ind og hjælpe de enkelte kommuner, der har problemer med engangsomkostningerne. (Urban Århus 5. oktober 2006, 1. sektion, side 4) Der var intet andet at gøre for Dansk Folkeparti efter, at personalet på ældreområdet var gået ind i konflikten, da dette er et nøgleområde for partiet. Flere penge til ældresektoren og dermed indirekte til kommunerne er en pet solution for Dansk Folkeparti. Partiet foreslog, at man kunne tage pengene fra forskningsområdet. Partiet har næppe mange forskere som deres kernevælgere. Et vindue er åbnet for en fælles beslutning truffet af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i forhold til flere penge til kommunerne i den kommende finanslov eller en evt. genåbning af kommuneaftalen. Der er tale om et alternativt flertal uden om regeringen. Sammenfatning Ifølge figur 2 kan der peges på en række mere eller mindre tilfældige faktorer, der gjorde at velfærden kom på den nationale dagsorden. Det skal være usagt, om det var nødvendige og endog tilstrækkelige forudsætninger for at forklare det konkrete begivenhedsforløb. Hovedforklaringen (den uafhængige variabel) er at Socialdemokratiet, og i særlig grad den nye partiformand, manglede både problemer og policies (løsninger), men var klar til politics, hvis et vindue skulle åbne sig. Magtfulde og erfarne socialdemokratiske entreprenører stod klar til at hjælpe partiformanden. De koblede problemer og løsninger sammen. Et hav af problemer 6

7 Eksamens nr , Side 7 af 12, Tegn: dukkede op i forbindelse med budgetlægningen i kommunerne. Ifølge rationel eller inkrementalistisk beslutningsteori burde man have indset problemerne på et langt tidligere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med vedtagelsen af Strukturreformen, kommunalvalget i november 2005, ved vedtagelsen af udligningsreformen og indgåelsen af kommuneaftalen, men det havde man ikke! I forhold til Strukturreformen er den manglende rationalitet allerede analyseret i en artikel med udgangspunkt i Garbage Can modellen (Mouritzen2004). Brugerbestyrelser, brugere, personale, professioner og fagforeninger artikulerede problemer og bragte deres pet solutions til tovs, nemlig flere penge eller i hvert fald ikke besparelser. Som et catch-all parti (Christiansen & Nørgaard 2006:72-79), der i særlig grad går efter medianvælgeren ændrede og udviklede Socialdemokratiet en ny policy. På trods af tilslutning til skattestop, velfærdsforlig med regeringen, kommuneaftalen og generel ideologisk tilknytning til centralisme, gik Socialdemokratiet nu ind for flere penge til kommunerne og styrkelse af det kommunale selvstyre. Dette var i og for sig ganske rationelt. At man lod problemer bestemme løsninger. Desværre synes der at være tale om strukturelle forhold, hvor der skal ske en serviceharmonisering internt i de nye storkommuner samt en flytning af ressourcer fra børne- til ældreområdet. En generel policy, som hedder ingen besparelser eller flere penge til kommunerne synes ikke at være en særlig nuanceret løsning. I mange kommuner skete der ændringer på budgetterne efter balladen, f.eks. i Aalborg Kommune. Morsomt er det, at i Århus Kommune, slap entreprenøren Nicolai Wammen af sted med, at der ikke ændredes et komma i budgettet. Der skal stadig spares over 400 millioner kr. Ud over at få velfærden på dagsordenen lykkedes det også Socialdemokratiet at få stor fremgang i meningsmålingerne under krisen, jævnfør figur 3. Figur 3: Meningsmålinger for Socialdemokratiet igennem 2006 Kilde: Catinét Research for Ritzaus Bureau: I den forbindelse kan man sige, at partiets adfærd var rationel, men der er stadig en række irrationelle faktorer i forløbet. Hvordan kan en konflikt omkring besparelser på pædagogområdet i Århus brede sig til gymnasie- og handelsskoleområdet på landsplan, hvor landets undervisningsminister må på banen? Det kan kun skyldes, at der er nogle problemer, noget policy og nogle entreprenører på uddannelsesområdet, der øjner at et beslutningsvindue måske vil åbne sig. 7

8 Eksamens nr , Side 8 af 12, Tegn: Af andre faktorer, der i mindre grad kan forklare, at der opstod en national velfærdsdagsorden er selvfølgelig en række datoer, hvor problemer, policy og politics flyder sammen. Fremlæggelsen af regeringens finanslovsforlag i slutningen af august 2006, Socialdemokratiets kongres i Aalborg den 23. og 24. september 2006, åbning af folketinget den 3. oktober 2006 og endelig afslutningen af kommunernes budgetlægning den 15. oktober. I sig selv kunne regeringens finanslovsforslag ikke bringe nogen på gaden, da ingen stærke interesseret blev truet. Naturligvis går erfarne politikere ind og kobler problemer, policies og politik i de beslutningsvinduer der kan åbne sig i tilknytning til de nævnte datoer. Det er ikke muligt med denne korte analyse, at fastslå om velfærdsdagsordenen er befolkningens, mediernes eller politikernes dagsorden, men at dagsordenen blev national skyldes sandsynligvis et Socialdemokrati, der søgte efter problemer og policies (løsninger), og var klar til politik. Afslutningsvis kan man sige, at skabelsen af en national velfærdsdagsorden ikke var udtryk for fuldstændig tilfældighed, men snarere et stokastisk forløb, hvor flere udfald var mulige. Analysen sandsynliggør, at de ovenfor påviste forskellige faktorer er vigtige forudsætninger for det givne forløb. Besvarelse af 2: Med henblik på at kortlægge fordele og ulemper ved den enkelte styreform sammenlignes udvalgsstyret og det nye rådsstyre som pr. 1. januar 2007 er taget i anvendelse i fem regioner. Ved udvalgsstyret tages der i særlig grad udgangspunkt fra det udvalgsstyre, man kender fra de tidligere mindre primærkommuner før 1. januar Fordele og ulemper vurderes ud fra følgende perspektiver: 1) Demokrati 2) Accountability 3) Politik/Administration 4) Ledelse og økonomisk effektivitet Perspektiverne overlapper hinanden, da de hænger sammen, så opdelingen er mere en måde at disponere besvarelsen på, end der er tale om rene snit. Demokrati Der findes mange forskellige opfattelser af demokrati (Held 1993). Nævnes kan distinktionen mellem deltagelses- og konkurrencedemokrati. Det traditionelle kommunale udvalgsstyre kan næppe leve op til nogle af de to demokratiformer. Efter et kommunalvalg er det ikke sådan, at det vindende parti eller koalition af partier sætter sig på alle centrale poster i kommunen. Tværtimod foregår der konstitueringsaftaler, hvor borgmesterposten, udvalgsformænd og bestyrelsesposter fordeles. Det er muligt at have en udvalgsformand fra et parti, som tabte kommunalvalget. 8

9 Eksamens nr , Side 9 af 12, Tegn: En ekspert mener, at den manglende gennemskuelighed af udfaldet af valget gør kommunalpolitik uinteressant for vælgerne (Jyllands-Posten 9. november 2005, 1 sektion side 6). Eksperten mener, at det er sjældent, at man ser en ordentlig oppositionspolitik i en kommune med udvalgsstyre (Jyllands-Posten 9. november 2005, 1 sektion side 6). Det vil være svært at hævde, at udvalgsstyret er mere åben for deltagelsesdemokrati. Praksis er, at der er meget lukkethed omkring det, der foregår i udvalgene. Ofte er det ikke muligt for borgerne at vide, hvordan deres politikere har forholdt sig til sager på et udvalgsmøde. Strukturen kan meget let åbne op for segmentering og politikernes identifikation med sektorinteresser. Det er vanskeligt at bedømme om det rådsstyre, der tegnes i bilaget er mere demokratisk. I og med at man kun har et forretningsudvalg, synes det at åbne op for, at flere sager vil blive drøftet i rådet. Sagerne vil ikke i samme omfang forsvinde i lukkede udvalg, som ofte har tillagte beføjelser ifølge forskellig lovgivning på det kommunale område. Hvis man, som Mouritzen mener, at et demokrati er et politisk system, der effektivt er kontrolleret af systemets ligeværdige borgere (planche), må et rådsstyre være mere demokratisk end et udvalgsstyre, da flere sager behandles i et plenum og dermed lettere kan kontrolleres af ligeværdige borgere. Åbenheden er også et spørgsmål om accountability (Sørensen 2005). Det skitserede rådsstyre suppleres med en række andre fora, hvor ikke kun politikere, men også andre interesser kan blive repræsenteret. Det forekommer, som en institutionalisering af de træk til neokoporatisme som man i mange år har iagttaget i Danmark. Det vil også kunne føre til segmentering og varetagelse af sektor interesser. Hensigten har dog sikkert været at skabe noget, der ligner professionelle bestyrelser. En markedsgørelse af forvaltningen og en tro på det private er i overensstemmelse med New Public Management. Hvis man hypotetisk kan tale om en kommunal parlamentarisk styringskæde, synes det ikke at blive mere demokratisk, at man har sådanne udvalg, der er sammensat af aktører med mange forskellige interesser, der ikke ved et valg kan afsættes. Der er eksperter, der synes at forsvare udvalgsstyret, da det giver politikerne mulighed for at kende sagerne i detaljerne. De mener, at politikerne her kan varetage repræsentationsrollen (Andersen et. all.1998). Det modsatte er politikernes ledelsesrolle, hvor meget er uddelegeret og udliciteret. I sidstnævnte tilfælde taler de om, at politikerrollen bliver endimensionaliseret (Andersen et. all.1998). Politikerne bliver blot til overordnede bestyrelsesmedlemmer, der ikke kender detaljerne og dermed ikke har så stor viden (Andersen et. all. 1998). I bilaget tales der om, at politikerne skal have en sådan borgerinddragelsesrolle, hvilket umiddelbart ikke virker overbevisende i forhold til de nye store regioner. Borgere tænker normalt i konkrete sager og ikke mål og strategier. Sammenfattende kan man sige, at hvis man virkelig skulle leve op til et konkurrencedemokrati på det kommunale område, skulle man nok indføre et kabinetstyre, hvor det vindende flertal satte sig på alle centrale poster. Det kendes fra England og Holland samt i Oslo. End ikke forretningsudvalget i rådsstyret bliver et sådant kabinet, da 9

10 Eksamens nr , Side 10 af 12, Tegn: det sammensættes efter forholdstalsvalg, således at også de tabende partier vil blive repræsenteret. Dermed bliver det uklart, hvem der er oppositionen. Accountability Al erfaring og analyse af udvalgsstyret viser, at det er meget svært at gøre et ansvar gældende overfor politikere. En kommunalbestyrelse arbejder som et kollegium, så end ikke borgmesteren kan entydigt drages til ansvar for beslutninger længere nede i organisationen (cf. Farumsagen). Ministerielstyret med et juridisk og politisk ansvar for borgmesteren findes ikke i udvalgsstyret. Det er således svært for principalen (folket) at gøre et ansvar gældende overfor agenten (politikerne) (Sørensen 2005). Det at rådsstyret ikke på samme måde arbejder i udvalg åbner i større udstrækning op for at politikerne kan gøres ansvarlige. Dog bliver det meget mudret, hvis de forskellige fora og adhoc udvalg med ikke-politikere tildeles beføjelser udover at rådgive, da man her på ingen måde kan gøre et eksplicit politisk ansvar gældende. En repræsentant for Dansk Industri er ikke på valg. Institutionaliseret neokorporatisme eller segmentering er modsætning til accountability og parlamentarisk styringskæde. I bilaget tales der godt nok om en særlig forhandlingsrolle for politikerne, som måske kan sammenlignes med bestyrelsesmedlemmer i private selskaber. Politik/Administration Det fremgår klart af oplægget om rådsstyre, at politikerne i mindre grad skal varetage driftrollen og i større grad en strategirolle. Ved at politikerne løsriver sig fra detaljebehandlingen af sager i udvalg er det tanken, at de kan frigøre sig fra sektorinteresser og segmentering. De skal i stedet kunne prioritere på et overordnet plan jævnfør dog den tidligere kritik af politikeren som bestyrelsesmedlem. Kritisk kan man sige, at troen på at man kan skelne mellem administration og politik er overtaget fra Weber. Det er næppe klart altid at afgøre, hvornår noget er drift eller strategi, eller administration og politik. Tankegangen er i overensstemmelse med rationel institutionalisme og i særlig grad Public Choice. Her tror man ofte, at det er muligt at skelne mellem at prioritere og vælge, målsætte og udføre. I udvalgsstyret er der ingen tvivl om, at politikerne ofte går ind i konkrete driftssager og blander administration og politik sammen. De er advokater og sagsbehandlere (Andersen et. all. 1998). Det rejser dog også problemer i forhold til at gøre et ansvar gældende overfor administrationen. Principalen burde være politikerne og administrationen agenten (Sørensen 2005), men hvis principalen selv administrerer sammen med administrationen, der burde være agenten, går det hen og bliver komplekst. Hvem har ansvaret? Derfor taler meget for, at politikerne kun skal udstikke de store linjer herunder målsætte og prioritere og lade embedsmændene administrere. Det taler til rådsstyrets fordel. Ledelse og økonomisk effektivitet Det synes oplagt, at et udvalgsstyre, hvor politikerne går dybt ind i enkeltsager, eller hvor enkeltsager hele tiden politiseres, ikke giver god grobund for ledelse og økonomisk effektivitet. Politikerne er måske nok borgernes advokater og sagsbehandlere, men det 10

11 Eksamens nr , Side 11 af 12, Tegn: gør det svært at træffe ubehagelige beslutninger. Jævnfør i øvrigt teorier om asymmetrier og fordelingen af private og offentlige goder, hvor brugere, personale og professioner mobiliseres ved besparelser. Det kunne være en hypotese, at rådsstyret vil gøre det lettere for politikerne at varetage skatteydernes interesser. At det vil være lettere at gå fra marginal budgettering til ramme-, mål og ramme-, norm- eller endog blokbudgettering. Det er nok ikke en tilfældighed, at rådsstyret er indført som styreform i regionerne, som skal forvalte sundhedssektoren, hvor der er uendelige behov og stærke professioner som læger og sygeplejersker. Lidt polemisk kan man sige, at udvalgsstyret frem for rådsstyret i større udstrækning forhindrer asymmetrier i forhold til information. Politikerne kender området, driften og sagerne, så det er vanskeligere for embedsmændene at budgetmaksimere, skabe slacks eller skaffe sig interessante opgaver (bureaushaping) når udvalgsstyret anvendes. Sammenfatning Rådsstyret er ovenfor kort sammenlignet med udvalgsstyret på fire dimensioner, nemlig demokrati, accountability, politik/administration og endelig ledelse og økonomisk effektivitet. Det er ikke muligt at give en entydig konklusion, men meget tale for at et rådsstyre vil have mange potentialer for at være mere demokratisk, bedre mulighed for at gøre et ansvar gældende, bedre distinktion mellem politik og administration samt endelig give bedre mulighed for ledelse og økonomisk effektivt. 11

12 Eksamens nr , Side 12 af 12, Tegn: Litteraturliste Andersen, Vibeke Normann; Berg, Rikke; Jensen, Roger, Buch (1998): Omstilling og servicedemokrati i kommunerne politikerrollen under forandring i Politica, 30. årgang nr. 3, 1998, pp Bateson, Gregory (2000): Steps to an Ecology of Mind, The University of Chicago Press, Chicago and London. Christiansen, Peter Munk; Nørgaard, Asbjørn Sonne (2006): Demokrati, magt og politik i Danmark, Gyldendal. Hall, Peter A.; Taylor, C.R. (1996): Political Science and the Three New Institutionalism, I, Political Studies (1996), XLIV, pp Held, David (1993): Models of Democracy, Polity Press. Hellevik, Ottar (2003): Forskningsmetode i sociologi og statsvitenskab, Universitetsforlaget, Oslo. Jørgensen, Torben Beck; Mouritzen, Poul Erik (2005): Udgiftspolitik og budgetlægning, 2. udgave, Systime Academic. Kingdon, J. W. (1984): Agendas, alternatives and public policies, Little Brown & Company, og kap. 9. Mouritzen, Poul Erik (2004): Strukturreformen som en skraldespand, Administrativ Debat nr. 4. Olsen, Johan et. al. (1972): A Garbage Can Model of Organizational Choice, Administrative Science Quarterly, 17, March 1972, Serritzlew, Søren (2002): Ritualer og realiteter i den kommunale budgetlægning pp i Jens Blom Hansen et al. (red.) Kommunale patologier, Århus, Systime. Sørensen, Marianne (2005): Politisk ansvar i de danske kommuner. Speciale ved Institut for statskundskab, Aarhus Universitet, pp Wenneberg, Søren (2002): Socialkonstruktivisme. Positioner, problemer og perspektiver, Samfundslitteratur. Et uddrag af anvendte avisartikler, kronologisk opført. Jyllands-Posten 9. november 2005, 1 sektion side 6, Styreform: Kommunestyre uden politik. Jyllands-Posten Øst 24. september 2006, 1. sektion, side 6. Thorning kritiserer politianmeldelse. Jyllands-Posten Vest 29. september 2006, 1.sektion, side 9. Kronik: Danmarks Lærerforening som mediehacker. Politiken 29. september 2006, indland, side 4, Borgmestre skal skære yderligere Urban Vest 5. oktober 2006, 1. sektion, side 4, Pædagoger vejrer penge Anvendte internetsider 12

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Undervisere: Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Professor Poul Erik Mouritzen,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Den 20. - 21. marts Program

Den 20. - 21. marts Program Kommunalpolitisk Topmøde 2014 Den 20. - 21. marts Program 2 Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2014 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde den 20.

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2014-19.-21. marts 2014

Kommunalpolitisk Topmøde 2014-19.-21. marts 2014 Skannet: 09-02-2015 12:12 Seperatorkode: OU481PE9 Center for Erliverv, Politik og Organisation ^ ^ HELSINGØR Politisk Service. «KOAAAAUNE Team Sekretariat 05.02.2015 13/25679 Regnskab Kommunalpolitisk

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 02-04-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Protokol Tirsdag den 2. april 2013 kl. 17:00 afholdt Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Medlemmerne var til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder

Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder 1 Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder Venstre har haft et godt år Kære landsmøde, kære delegerede, kære gæster fra ind- og udland Det har været

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler

Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507 Afdelingsopdelte skoler 1.0. Indledning Synopsen indledes med et baggrunds afsnit (2.0), efterfulgt at et afsnit omkring

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Kommunalvalgene 2013. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Kommunalvalgene 2013. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kommunalvalgene 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Sensommer i Jammerbugt Oktober 2010. Indspark - fra den gamle formand. Paneldebat. Jammerbugt

Sensommer i Jammerbugt Oktober 2010. Indspark - fra den gamle formand. Paneldebat. Jammerbugt Sensommer i Jammerbugt Oktober 2010 Fra formanden Afghanistan - er det vores krig? Indspark - fra den gamle formand Paneldebat Jammerbugt Redaktion: Anni Bissø Kildeberg og Berit Engholm Pedersen, berit@c.dk

Læs mere

De drilske kommunale budgetter

De drilske kommunale budgetter De drilske kommunale budgetter Af Kurt Houlberg, Direktør, ECO-Analyse og Tim Jeppesen, Direktør, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). 31. oktober 2006. 1 Udfordringen For de fleste

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFB pensum2015 SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2015 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Bestyrelsesmøde. 7. september 2010 kl 16-20 på RUC. Dagsorden og bilag, 4. september 2010. Dagsorden 2

Bestyrelsesmøde. 7. september 2010 kl 16-20 på RUC. Dagsorden og bilag, 4. september 2010. Dagsorden 2 Bestyrelsesmøde 7. september 2010 kl 16-20 på RUC Dagsorden og bilag, 4. september 2010 Indhold Dagsorden 2 Referat af bestyrelsesmøde d. 10. august 2010 3 Bilag 1: Budget for efterårets kampagne 6 Dagsorden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EGNS-AVIS for området V.4RLØSE-EGNEN 3500 Værløse side 12 Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt-9'1945 Uge 3-2010 Kultur, Fritidsog Idrætsudvalget havde møde den 6.1. Man godkendte

Læs mere

Skal studieledere være strategiske, professionelle

Skal studieledere være strategiske, professionelle Skal studieledere være strategiske, professionelle ledere? v. Thomas Harboe Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference, mandag den 30.maj 2011 Fokus på studielederne Der sættes et betydeligt fokus

Læs mere

Regeringens 2011-økonomiaftale med kommunerne: Jerngrebet strammes *

Regeringens 2011-økonomiaftale med kommunerne: Jerngrebet strammes * 58 Nordisk Administrativt Tidsskrift 1/2011, 88. årgang Regeringens 2011-økonomiaftale med kommunerne: Jerngrebet strammes * Af professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Læs mere