Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 133 Folketinget Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Forenkling af bødesagsprocessen) 1 I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 26. oktober 2010, som ændret ved 1 i lov nr. 404 af 21. april 2010, 2 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, 2 i lov nr af 21. december 2010 og 2 i lov nr af 21. december 2010, foretages følgende ændringer: 1. I 219 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter»fængslet,«:»eller hvis sagen er behandlet efter 896 a,« , stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk I 896, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter»sagen«:»behandles efter 896 a, eller«. 4. Efter 896 indsættes:» 896 a. Retten kan uden afholdelse af retsmøde behandle sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, hvis 1) det i bødeforelægget er angivet, at den pågældende, hvis bødeforelægget ikke vedtages, uden yderligere varsel kan blive dømt for det forhold, som bødeforelægget angår, uden mulighed for anke, jf. 902, medmindre den pågældende inden for den frist, der er fastsat i bødeforelægget, har anmodet om, at sagen behandles ved et retsmøde, og 2) den pågældende ikke rettidigt har fremsat anmodning som nævnt i nr. 1.«5. 897, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:»når der ikke under sagen er spørgsmål om højere straf end bøde, kan retten, medmindre omstændighederne taler imod det, behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, hvis tiltalte 1) udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald, 2) nægter at afgive forklaring, eller 3) har undladt at anmode om et retsmøde, jf. 896 a. Stk. 2. En dom efter stk. 1 kan udfærdiges ved en påtegning på anklageskriftet.«stk. 2-4 bliver herefter stk I 987 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Er en tiltalt blevet domfældt uden retsmøde efter 897, stk. 1, nr. 3, kan domfældte begære sagen genoptaget til forhandling, når domfældte godtgør at have været forhindret i at anmode om et retsmøde på grund af omstændigheder, som ikke kan tilregnes den pågældende, eller at bødeforelægget ikke rettidigt er kommet til domfældtes kundskab. Reglerne i stk. 1, pkt., finder tilsvarende anvendelse.«stk. 2-4 bliver herefter stk I 988 ændres» 987, stk. 2«til:» 987, stk. 3«. 2 Loven træder i kraft den 1. september Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Justitsmin., j.nr AA005911

2 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Gældende ret 2.1. Udstedelse af bødeforelæg og indbringelse af bødesager for retten 2.2. Rettens behandling af bødesager 2.3. Domfældtes retsmidler mod udeblivelsesdomme 2.4. Sagsomkostninger 3. Forslag fra Domstolenes Samarbejdsudvalg og The Boston Consulting Group 3.1. Model I 3.2. Model II 3.3. Model III 4. Justitsministeriets overvejelser 5. Lovforslagets udformning 6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 8. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne 9. Miljømæssige konsekvenser 10. Forholdet til EU-retten 11. Hørte myndigheder og organisationer mv. 12. Sammenfattende skema 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at forenkle domstolenes behandling af bødesager, hvor der er udstedt et bødeforelæg. Lovforslaget bygger i vidt omfang på et forslag fra en arbejdsgruppe nedsat under Domstolenes Samarbejdsudvalg. Arbejdsgruppens forslag indgår i et oplæg om mulighederne for en mere smidig og ressourceeffektiv behandling af bødesager. Efter de gældende regler skal retten, når den modtager en bødesag fra anklagemyndigheden, fastsætte tid og sted for en hovedforhandling og indkalde tiltalte til hovedforhandlingen. Udebliver tiltalte fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald, og er der ikke omstændigheder, der taler imod det, kan retten afsige en såkaldt udeblivelsesdom. Det sker i praksis i meget vidt omfang i sager, hvor der er udstedt et bødeforelæg. For at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen hos anklagemyndigheden og domstolene, lægges der med lovforslaget op til en ordning, hvor det i bødeforelæg kan angives, at den pågældende hvis bødeforelægget ikke vedtages uden yderligere varsel kan blive dømt for den lovovertrædelse, som bødeforelægget angår, medmindre den pågældende inden for den frist, der er fastsat i bødeforelægget, anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde. Hvis modtageren af bødeforelægget således hverken vedtager bødeforelægget eller anmoder om et retsmøde, vil retten uden selv at rette henvendelse til den tiltalte forinden kunne afsige udeblivelsesdom uden retsmøde, hvis der ikke er omstændigheder, der taler imod det. Ordningen betyder, at der fremover ikke vil skulle reserveres retslokaler og afholdes retsmøder med tilstedeværelse af både en dommer og en anklager i sager, hvor tiltalte ikke ønsker at møde op. I stedet vil dommeren kunne behandle sagerne, når de bedst kan passes ind i forhold til dommerens øvrige opgaver. Domstolene undgår endvidere at skulle sende den tiltalte en indkaldelse til hovedforhandling eller i øvrigt at kontakte den tiltalte. Samtidig fastholdes princippet om, at alene domstolene kan pålægge strafansvar i sager, hvor den pågældende ikke erklærer sig skyldig. 2. Gældende ret 2.1. Udstedelse af bødeforelæg og indbringelse af bødesager for retten Efter retsplejelovens 832, stk. 1, kan anklagemyndigheden i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes

3 3 at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive over for den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og i øvrigt erklærer sig villig til at betale den forelagte bøde inden for en nærmere angiven frist. Rigsadvokaten har oplyst, at anklagemyndigheden i praksis anvender bødeforelæg i de fleste bødesager. Det gælder dog ikke, hvis sagen omfatter konfiskationskrav, der ikke kan afgøres udenretligt, og som udgangspunkt heller ikke, hvis forurettede har udtrykt ønske om erstatning, uden at erstatningen er blevet betalt, eller forlig om erstatningen er indgået. Endvidere forsøges visse typer af bødesager ikke afsluttet med bødeforelæg, f.eks. fordi der er tale om meget store bøder, som erfaringsmæssigt ikke umiddelbart bliver betalt. Med hjemmel i retsplejelovens 832, stk. 1, jf. 104, stk. 1, er der på visse områder indført en ordning med såkaldte bødetilkendegivelser på stedet. Det fremgår således af Rigsadvokatens meddelelse 4/2000 (senest rettet i august 2010) om sanktionspåstande m.v. i færdselssager og Rigsadvokatens meddelelse 10/2005 (senest rettet i december 2009) om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, at politiet i visse tilfælde på gerningsstedet kan udfylde og udlevere en bødetilkendegivelse til den sigtede. Tilkendegivelsen fungerer som en underretning til den sigtede om sigtelsen og sagens forventede afgørelse. Tilkendegivelsen efterfølges af et brev til den sigtede fra bødekontoret med opfordring til at betale bøden på et vedhæftet girokort. Tilkendegivelse og brev udgør tilsammen et bødeforelæg. I færdselslovens 119 a er der desuden fastsat regler om anklagemyndighedens anvendelse af bødeforelæg i sager om frakendelse af førerretten eller kørselsforbud som følge af nærmere angivne overtrædelser af færdselsloven, som ikke skønnes at medføre højere straf end bøde. Anklagemyndigheden kan i disse sager, der f.eks. kan dreje sig om overskridelse af hastighedsgrænser eller spirituskørsel, i et bødeforelæg tilkendegive over for sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og inden for en nærmere angivet frist erklærer sig villig til at betale den forelagte bøde samt vedtager kørselsforbud eller betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum. Andre myndigheder end politi og anklagemyndighed (såkaldte særmyndigheder) er i visse tilfælde tillagt kompetence til at udstede bødeforelæg. Bl.a. kan Fødevarestyrelsen inden for fødevareområdet udstede bødeforelæg, og Arbejdstilsynet kan ved visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen udstede bødeforelæg. Anvendelsen af bødeforelæg, der udstedes af andre myndigheder end politi og anklagemyndighed, forudsætter generelt, at den pågældende lovovertrædelse er ukompliceret og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og at sanktionsniveauet ligger fast. Det fremgår af forarbejderne til retsplejeloven, at formålet med reglerne om udstedelse af bødeforelæg er, at en sigtet, der erkender sig skyldig, kan spares for at skulle møde i retten, og at retterne undgår at skulle tage stilling til de mange småsager, hvor forseelsen er klar. For at en sag kan afsluttes udenretligt med et bødeforelæg, forudsætter det en reaktion fra den, der har modtaget bødeforelægget. Den pågældende skal således erklære sig skyldig i overtrædelsen og villig til at betale bøden inden for en nærmere angiven frist. Vedkommendes passivitet indebærer således ikke en vedtagelse af bødeforelægget. Hvis vedkommende enten ikke reagerer på bødeforelægget eller meddeler, at han ikke vil vedtage bødeforelægget, må anklagemyndigheden indbringe sagen for retten. Hvis der er tale om et bødeforelæg, der er udstedt af andre myndigheder end politi og anklagemyndighed, må den pågældende myndighed overgive sagen til vedkommende politikreds, der herefter vurderer, om der skal foretages en politimæssig efterforskning af sagen, samt om der er grundlag for at indbringe sagen for retten. Det er således anklagemyndigheden, som indbringer sagen for retten, uanset hvem der har udstedt bødeforelægget. De bødesager, som ikke vurderes egnede til at blive afgjort udenretligt med et bødeforelæg, indbringes direkte for retten til afgørelse. Anklagemyndigheden indbringer sager for retten ved at indlevere et anklageskrift til retten, jf. retsplejelovens 834, 835 og 896, stk. 1. I de sager, hvor der forud for sagens indbringelse for retten har været udstedt et bødeforelæg af politi eller anklagemyndighed, anvendes bødeforelægget med påtegning eller følgeskrivelse om tiltalerejsning i vidt omfang som anklageskrift Rettens behandling af bødesager Sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, og som ikke skønnes at være af særlig indgribende betydning for den tiltalte eller af særlig offentlig interesse, behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80 om straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere. Domstolsstyrelsen har oplyst, at sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, som altovervejende hovedregel behandles efter disse regler. Der er i færdselsloven fastsat visse særregler om domsmænds medvirken i færdselssager. Det fremgår således af 119, stk. 2, at domsmænd medvirker i sager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, hvor

4 4 der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten efter færdselslovens 126, stk. 1, nr. 5 (om særlig hensynsløs kørsel), eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Uanset reglerne i 119, stk. 2, medvirker domsmænd dog ikke i sager, der behandles efter retsplejelovens 831 (tilståelsessager), og i sager, der vedrører overtrædelse af færdselslovens 53 (spirituskørsel), - 54, stk. 1 (narkokørsel), 56, stk. 1, 62, stk. 1, og 63 a (kørsel uden at have erhvervet kørekort) samt 117 a (kørsel i frakendelsestiden), jf. 119, stk. 3. Når anklageskriftet er indleveret til retten, jf. punkt 2.1 ovenfor, fastsætter retten tid og sted for en hovedforhandling af sagen, jf. retsplejelovens 896, stk. 1. Retten kan i bødesager vælge enten at forkynde en indkaldelse til hovedforhandlingen for tiltalte med en frist på mindst 4 dage eller kortere, hvis retten bestemmer det, jf. 896, stk. 2, eller at sende en indkaldelse med kopi af anklageskriftet til tiltalte senest 2 uger før hovedforhandlingen, jf. 896, stk. 4. Det skal fremgå af indkaldelsen, at hvis tiltalte udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald, kan dette medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden mulighed for anke, jf. retsplejelovens 896, stk. 3, nr. 2. Efter retsplejelovens 897, stk. 1, kan retten således hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald behandle bødesager, som om tiltalte har tilstået det eller de forhold, som den pågældende er tiltalt for. Det gælder dog ikke, hvis omstændighederne taler imod at afsige udeblivelsesdom, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis tiltalen er uklar, hvis anklagemyndighedens retsanvendelse er tvivlsom, eller der i øvrigt foreligger tvivl om, hvorvidt strafbarhedsbetingelserne er opfyldt, eller hvis sagen må antages at have væsentlig betydning for tiltalte, f.eks. på grund af bødens størrelse eller kriminalitetens art. Der kan endvidere være tale om, at retten skønner det betænkeligt at fortolke tiltaltes udeblivelse som en erkendelse, f.eks. i tilfælde, hvor retten er bekendt med, at tiltalte på grund af bortrejse ikke har modtaget indkaldelsen til hovedforhandlingen. Hvis retten ikke finder grundlag for at afsige udeblivelsesdom, udsættes sagen, og der indkaldes til et nyt retsmøde. Det bemærkes, at retsplejelovens 897, stk. 1, ikke finder anvendelse i sager om betinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens 119, stk. 1. Domstolsstyrelsen har oplyst, at der ofte berammes mange sager, hvor politi og anklagemyndighed har udstedt bødeforelæg, til behandling på den samme dag. Der kan således f.eks. berammes 5 sager til hver 5. minut eller 15 sager til hvert 15. minut (såkaldte minutsager). Årsagen hertil er, at de tiltalte i de fleste bødeforelægssager ikke møder op. Endvidere kommer en del af de (få) tiltalte, som møder op, alene for at anmode om en afdragsordning og ikke for at påstå frifindelse. I øvrigt tilbagekaldes en betydelig del af sagerne af anklagemyndigheden, fordi tiltalte efter modtagelsen af rettens indkaldelse har kontaktet politiet og vedtaget bødeforelægget. I ganske få sager møder de tiltalte op og påstår frifindelse eller nedsættelse af bøden, hvilket kan betyde, at sagen må udsættes med henblik på bevisførelse under et nyt retsmøde. Under hovedforhandlingen deltager der en dommer og en anklager, ligesom der ofte er en retssekretær til stede. Dommeren, anklageren og (eventuelt) retssekretæren sidder under hovedforhandlingen i det dertil reserverede retslokale og venter på, at de tiltalte eventuelt møder op. Imens kan de sager, hvor mødetidspunktet er overskredet, uden at tiltalte har vist sig eller givet meddelelse om lovligt forfald, behandles. Hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kan der afsiges udeblivelsesdom, enten under det pågældende retsmøde eller senere, jf. retsplejelovens 219 a. Domstolsstyrelsen har oplyst, at ud af de ca sager, som domstolene i 2009 behandlede efter retsplejelovens kapitel 80, blev ca sager afgjort med en udeblivelsesdom, og ca sager blev tilbagekaldt af anklagemyndigheden (bl.a. fordi tiltalte i en række sager vedtager bødeforelægget efter modtagelsen af rettens indkaldelse til hovedforhandling). Størstedelen af sagerne er sager, hvor der er udstedt bødeforelæg Sager, hvori der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, behandles under medvirken af domsmænd efter retsplejelovens kapitel 78, hvis sagen skønnes at være af særlig indgribende betydning for den tiltalte eller af særlig offentlig interesse, jf. retsplejelovens 686, stk. 2. I så fald forkynder anklagemyndigheden en kopi af anklageskriftet for tiltalte, jf. retsplejelovens 835, stk. 2. Når retten har underrettet anklagemyndigheden om tidspunktet for hovedforhandlingen, sørger anklagemyndigheden endvidere for, at en indkaldelse med oplysning om tid og sted for hovedforhandlingen forkyndes for tiltalte, som udgangspunkt med mindst 4 dages varsel, jf. 844, stk. 1 og 2. Tiltalte skal som udgangspunkt være til stede i retten under hele hovedforhandlingen, jf Udebliver tiltalte, og kan den pågældende ikke straks bringes til stede, vil sagen således som udgangspunkt blive udsat, jf. 855, stk. 1. Bl.a. i sager, hvor der ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, kan en hovedforhandling dog fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, jf. 855, stk. 3.

5 Domfældtes retsmidler mod udeblivelsesdomme Når retten har afsagt dom i en sag, der behandles uden domsmænd efter retsplejelovens kapitel 80, skal retten efter retsplejelovens 219 a, stk. 5, fremsende en udskrift af dommen til den tiltalte. Efter retsplejelovens 902 kan tiltalte som udgangspunkt kun anke en dom, når tiltalte har givet møde i retten. Tiltalte, der er dømt som udebleven i medfør af retsplejelovens 897, kan således i almindelighed ikke anke dommen. En tiltalt, der er blevet dømt som udebleven, har imidlertid mulighed for at få sagen genoptaget efter retsplejelovens 987, stk. 1, hvis tiltalte kan godtgøre, at vedkommende har haft lovligt forfald og samtidig har været forhindret i at meddele retten dette på grund af omstændigheder, der ikke kan tilregnes vedkommende. Tiltalte kan endvidere få sagen genoptaget, hvis tiltalte kan godtgøre, at indkaldelsen til retsmødet ikke er kommet rettidigt til vedkommendes kundskab. Det er i lovens forarbejder forudsat, at der anlægges en meget lempelig vurdering, hvis tiltalte oplyser ikke at have fået meddelelse om retsmødet. Domstolsstyrelsen har fra en række byretter indhentet oplysninger, som viser, at der i overensstemmelse hermed i praksis foretages en meget lempelig vurdering, således at en anmodning om genoptagelse som altovervejende hovedregel imødekommes, hvis den pågældende meddeler retten, at brevet med indkaldelsen ikke er modtaget. En begæring om genoptagelse skal fremsættes over for den ret, der har afsagt dom i sagen, og begæringen skal som udgangspunkt fremsættes inden 14 dage efter, at retten har sendt en udskrift af dommen til tiltalte, jf. retsplejelovens 904, stk. 3, og 910, stk. 2, jf. 987, stk. 1, 2. pkt Sagsomkostninger Det fremgår af retsplejelovens 1007, at omkostningerne ved behandlingen af straffesager, som forfølges af en offentlig myndighed, udredes af det offentlige med forbehold for at få dem erstattet. Efter retsplejelovens 1008, stk. 1, er en sigtet, der findes skyldig, pligtig at betale det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling. De nævnte bestemmelser bygger på et princip om, at staten må afholde de generelle omkostninger, der er forbundet med at føre straffesager og pålægge borgerne straf. Hvis en sigtet findes skyldig, kan vedkommende imidlertid pålægges at betale de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling, og som kan henføres direkte til den pågældende sag. Den pågældende kan derimod ikke pålægges at betale almindelige driftsudgifter, som ikke er direkte forbundne med at føre den pågældende straffesag, f.eks. løn til personale ved domstolene, indkøb af papir og lignende samt vedligeholdelse af retsbygninger. I praksis omfatter de sagsomkostninger, som en dømt kan pålægges at betale, navnlig den pågældendes udgifter til en eventuel forsvarer. Der kan endvidere blive tale om, at den dømte skal betale de udgifter, som politiet har afholdt i forbindelse med efterforskningen, f.eks. udgifter i forbindelse med blodprøver, kliniske og retsmedicinske lægeundersøgelser mv. I bødeforelægssager vil der kun yderst sjældent være udgifter, der ikke er almindelige driftsudgifter. Der vil herunder typisk ikke være beskikket en forsvarer i en bødesag, der kan afgøres med en udeblivelsesdom. Der vil således ved behandlingen af bødeforelægssager ved retten almindeligvis ikke påløbe sagsomkostninger. 3. Forslag fra Domstolenes Samarbejdsudvalg og The Boston Consulting Group Domstolenes Samarbejdsudvalg nedsatte i 2007 en arbejdsgruppe om behandling af bødesager med deltagelse af repræsentanter for anklagemyndigheden, retterne og Domstolsstyrelsen. Arbejdsgruppen fik til opgave at drøfte mulighederne for en mere smidig og ressourceeffektiv behandling af de mange bødesager. Arbejdsgruppen fremkom i 2008 med et oplæg om to mulige modeller (model I og II nedenfor) med henblik på at opnå en mere effektiv behandling af bødesager. Endvidere har The Boston Consulting Group, som er en privat konsulentvirksomhed, for Justitsministeriet, Finansministeriet og Domstolsstyrelsen i 2009 bl.a. foretaget en analyse af effektiviseringspotentialet for simple bødesager. The Boston Consulting Group har på baggrund heraf i sin rapport»kvantificering af Effektiviseringstiltag samt Opdatering af Sagsmodel for De Danske Byretter«fra november 2009 foreslået to effektiviseringstiltag (model I og III nedenfor) Model I Arbejdsgruppen under Domstolenes Samarbejdsudvalg har påpeget, at det kunne overvejes at indføre en ordning, hvor politi og anklagemyndighed i forbindelse med udstedelse af et bødeforelæg til en sigtet skal vejlede om, at den pågældende enten skal betale bøden eller rette henvendelse til politi eller anklagemyndighed inden en vis frist, hvis sagen ønskes behandlet ved domstolene. Hvis sigtede ikke svarer, skal vedkommende anses for at have vedtaget bøden, og politiet vil kunne iværksætte inddrivelse. Arbejdsgruppen har endvidere anført, at ordningen eventuelt kan kombineres

6 6 med en adgang til at få sagen genoptaget inden for en vis frist, efter at inddrivelse er sket The Boston Consulting Group har foreslået en lignende ordning, hvor det skal fremgå af bødeforelægget, at hvis man har indsigelser og derfor ikke kan vedtage bødeforelægget, så skal man inden 14 dage kontakte politiet og redegøre for sin indsigelse. Det vil efter den foreslåede ordning være tilstrækkeligt at ringe til det centrale servicecenter i politikredsen og få en medarbejder her til at registrere indsigelsen og dens indhold. Servicecenteret skal samtidig anmode om oplysninger om potentielle vidner og disses kontaktoplysninger. I tilfælde af indsigelser over for det udstedte bødeforelæg, skal anklagemyndigheden efter den foreslåede ordning som i dag sende sagen til retten, der herefter indkalder til et retsmøde. Hvis den sigtede ikke foretager sig noget inden 14 dage, vil den pågældende anses for at have vedtaget bøden, som herefter vil kunne overgå direkte til inddrivelse. Denne konsekvens skal efter forslaget ligeledes fremgå af bødeforelægget. The Boston Consulting Group foreslår endvidere på linje med arbejdsgruppen under Domstolsstyrelsen at det skal være muligt at få genoptaget en sag, hvor bøden er overgået til inddrivelse, hvis man ikke mener at have modtaget bødeforelægget fra politiet Model II Arbejdsgruppen under Domstolenes Samarbejdsudvalg har som et alternativ til model I foreslået, at der indføres en ordning, hvorefter politiet efter udstedelsen af et bødeforelæg sender et brev til sigtede, hvori sigtede bliver vejledt om, at sagen vil blive sendt til retten, medmindre sigtede betaler bøden inden en vis frist. Når retten modtager sagen, skal retten efter forslaget sende et brev til den tiltalte, hvori tiltalte vejledes om, at vedkommende enten kan betale bøden eller hvis tiltalte ønsker sagen behandlet i et retsmøde rette henvendelse til retten. Hvis tiltalte ikke svarer, anses tiltalte for at have tilstået det forhold, som han er tiltalt for, og der afsiges udeblivelsesdom. Arbejdsgruppen har anført, at den beskrevne ordning ligesom model I kan kombineres med en adgang for den domfældte til at få sagen genoptaget inden for en vis frist efter afsigelsen af udeblivelsesdom. Arbejdsgruppen har endvidere anført, at model II formentlig vil være mindre ressourcebesparende end model I. For så vidt angår model I må det således antages, at langt de fleste sager alene vil skulle oprettes hos politiet, mens domstolene kun vil skulle oprette og behandle de sager, hvor sigtede anmoder om behandling i retten. Model II vil derimod fortsat kræve, at et stort antal sager (som i dag) vil skulle oprettes både hos politiet og ved domstolene. Ressourcebesparelsen ved model II vil ifølge arbejdsgruppen bestå i, at domstolene ikke skal beramme sagerne, medmindre tiltalte har svaret. Arbejdsgruppen har bemærket, at selv om denne besparelse ikke umiddelbart forekommer stor, særligt henset til, at retterne alligevel skal sende et brev til tiltalte, så vil den dog alligevel betyde, at der ikke skal afsættes tid i dommerens og anklagerens kalender til retsmøder, hvor de tiltalte ikke møder op. Samtidig vil ordningen indebære, at dommeren har mulighed for at sortere de sager fra, hvor der ikke bør afsiges udeblivelsesdom Model III The Boston Consulting Group har som et alternativ til model I foreslået, at der indføres et krav om dækning af sagsomkostninger. Det foreslås nærmere bestemt, at bødeforelæg skal indeholde oplysning om, at hvis sagen overgår til domstolene, vil der blive pålagt en afgift (f.eks. 400 kr.), der skal dække rettens omkostninger ved at behandle sagen. Hvis den tiltalte møder i retten og får medhold i sin indsigelse, skal afgiften efter forslaget falde bort sammen med bøden. 4. Justitsministeriets overvejelser Efter Justitsministeriets opfattelse er det væsentligt, at straffesager behandles så hurtigt og effektivt som muligt hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Det er samtidig væsentligt at sikre, at behandlingen lever op til grundlæggende retssikkerhedshensyn i forhold til den person, som er mistænkt for en strafbar handling, og som risikerer at blive pålagt en straf. Model I, som er beskrevet nærmere under punkt 3.1 ovenfor, indebærer, at en person, der ikke reagerer på et bødeforelæg, vil blive forpligtet til at betale den forelagte bøde. Efter Justitsministeriets opfattelse er det normalt en domstolsopgave at tage stilling til, om der er grundlag for at pålægge en person, der ikke erklærer sig skyldig, et strafansvar, således at den pågældende person alene straffes efter en forudgående domstolsprøvelse af, om både de indholdsmæssige og processuelle betingelser for at pålægge straf er tilstede. Den gældende ordning med behandling af udenretlige bødevedtagelser bygger på, at den pågældende erklærer sig skyldig og rede til at betale den forelagte bøde. I modsat fald indbringes sagen som alle andre straffesager for retten, der herefter tager stilling til, om der er grundlag for at straffe den pågældende.

7 7 En eventuel ordning, hvorefter den blotte passivitet over for et bødeforelæg skulle udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at anse den pågældende for skyldig, og hvor der således ikke vil ske en domstolsprøvelse af, om betingelserne for at straffe den pågældende er opfyldt, vil efter Justitsministeriets opfattelse rejse væsentlige principielle spørgsmål i forhold til, hvilken myndighed der kan pålægge en person et strafansvar. Ordningen vil således reelt indebære, at afgørelsen om at pålægge strafansvar i de pågældende sager træffes af den myndighed, som udsteder bødeforelægget, det vil sige enten anklagemyndigheden, polititjenestemænd i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen eller andre administrative myndigheder, jf. punkt 2.1 ovenfor. Efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor ikke grundlag for at gennemføre model I. Arbejdsgruppen under Domstolenes Samarbejdsudvalg har som beskrevet ovenfor under punkt 3.2 om model II foreslået, at der indføres en ordning, hvorefter retten i sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, i stedet for at indkalde til et retsmøde kan sende et brev til den tiltalte og orientere om, at sagen vil blive afgjort uden afholdelse af et retsmøde, medmindre tiltalte anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde. Hvis tiltalte ikke anmoder om et retsmøde, kan der herefter afsiges udeblivelsesdom. Med denne model fastholdes princippet om, at alene domstolene kan pålægge strafansvar i sager, hvor den pågældende ikke erklærer sig skyldig. Til forskel fra den gældende ordning vil der kun blive afholdt et retsmøde, hvis tiltalte anmoder herom, således at dommeren, hvis der ikke anmodes om et retsmøde, kan behandle sagen på sit kontor i stedet for i et retsmøde, hvor der også er en anklager til stede. Efter Justitsministeriets opfattelse er der ingen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at indføre model II. Ministeriet finder herunder ikke, at der er betænkeligheder ved over for den tiltalte at lægge op til, at sagen skal afgøres uden hovedforhandling. Der henvises i den forbindelse til, at udeblivelsesdom ikke afsiges, hvis omstændighederne taler imod at afgøre sagen uden tiltaltes tilstedeværelse, hvilket i givet fald også bør gælde for udeblivelsesdomme efter model II. Hvis ordningen begrænses til sager, der behandles uden domsmænd efter retsplejelovens kapitel 80, vil sager, som skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte, endvidere i almindelighed falde uden for den foreslåede ordning, jf. retsplejelovens 686, stk. 2. Det er samtidig Justitsministeriets vurdering, at modellen indebærer en bedre og mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne hos anklagemyndighed og domstole. Justitsministeriet har i den forbindelse hæftet sig ved oplysningerne om, at tiltalte i størstedelen af de mange bødeforelægssager ikke møder op, og at sagen herefter som hovedregel afgøres med en udeblivelsesdom. Med den foreslåede model undgår man at skulle reservere retslokaler og tid i såvel en dommers som en anklagers kalender til behandlingen af de sager, hvor tiltalte ikke er interesseret i at være til stede. I stedet kan dommeren behandle sagerne uden tilstedeværelsen af en anklager, når det passer ind i forhold til dommerens øvrige opgaver. Justitsministeriet kan således overordnet set tilslutte sig model II. Ministeriet finder dog ikke, at der er behov for, at anklagemyndigheden efter udstedelsen af et bødeforelæg, som vedkommende ikke vedtager, skal sende et nyt brev til sigtede, hvori sigtede bliver vejledt om, at sagen vil blive sendt til retten, medmindre sigtede betaler bøden inden en vis frist. Det bemærkes herved, at det fremgår af selve bødeforelægget, at det er en forudsætning for at undgå en retssag, at man erklærer sig skyldig i den pågældende overtrædelse og rede til at betale den bøde, som er angivet i bødeforelægget, inden en frist, som ligeledes er angivet i bødeforelægget. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at model II med fordel kan forenkles ved, at oplysningen om, at sagen vil blive afgjort uden afholdelse af et retsmøde, medmindre den pågældende anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde, i stedet fremgår af bødeforelægget. Justitsministeriet finder endvidere, at vedkommendes eventuelle ønske om, at sagen bliver behandlet i et retsmøde, med fordel kan meddeles den myndighed, der har udstedt bødeforelægget, eller hvis der er tale om bødeforelæg udstedt af en særmyndighed eventuelt til den politikreds, som sagen skal oversendes til, hvis bødeforelægget ikke vedtages. Domstolene vil herefter, når den modtager en sag fra anklagemyndigheden, hvor der ikke er anmodet om et retsmøde, kunne behandle sagen uden retsmøde og uden selv at rette henvendelse til den tiltalte. Som beskrevet ovenfor under punkt 3.3 om model III har The Boston Consulting Group foreslået, at der indføres et krav om dækning af sagsomkostninger i bødeforelægssager, der indbringes for domstolene. Forslaget fra The Boston Consulting Group vil efter Justitsministeriets opfattelse indebære, at der vil blive pålagt visse dømte en slags afgift for, at staten har idømt dem en straf, hvilket er i strid med det generelle princip i dansk ret om, at staten må afholde de mere generelle omkostninger, der er forbundet med at føre straffesager og pålægge borgerne straf.

8 8 Det vil herudover efter Justitsministeriets opfattelse være i strid med lighedsprincippet, at personer, der i forbindelse med en udeblivelsesdom har fået en bøde, pålægges at betale for udgifter af mere generel karakter, som andre dømte ikke bliver pålagt at betale, jf. nærmere herom punkt 2.4 ovenfor. Efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor ikke grundlag for at indføre en sådan ordning. 5. Lovforslagets udformning Med henblik på at opnå en bedre og mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne i domstolssystemet lægges der med lovforslaget op til en ordning, der giver domstolene mulighed for at afsige udeblivelsesdom i sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, uden afholdelse af et retsmøde, hvis tiltalte ikke udtrykkeligt har anmodet om at få sagen behandlet i et retsmøde, og omstændighederne ikke taler imod at afsige udeblivelsesdom. Det skal fremgå af bødeforelægget, hvortil anmodningen skal rettes, jf. nærmere herom nedenfor. Lovforslaget indebærer, at den myndighed, der udsteder et bødeforelæg, i bødeforelægget kan meddele, at hvis den pågældende ikke vedtager bødeforelægget (det vil sige erklærer sig skyldig i overtrædelsen og rede til inden en nærmere angiven frist at betale bøden), vil retten uden yderligere varsel kunne dømme den pågældende for den lovovertrædelse, som bødeforelægget angår, uden mulighed for anke, medmindre den pågældende inden den frist, der er fastsat i bødeforlægget, anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde. Det forudsættes, at fristen for at anmode om et retsmøde fastsættes til mindst 14 dage fra den dato, hvor bødeforelægget (for så vidt angår bødetilkendegivelser på stedet det opfølgende brev) er sendt til den pågældende. Fristen kan være sammenfaldende med den frist, inden for hvilken den pågældende skal vedtage bødeforelægget for at undgå, at sagen indbringes for retten. Hvis modtageren af bødeforelægget herefter hverken vedtager bødeforelægget eller anmoder om et retsmøde inden den fastsatte frist, vil retten i sager, der behandles uden domsmænd efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80 uden selv forinden at rette henvendelse til den tiltalte kunne afsige udeblivelsesdom uden retsmøde, hvis der ikke er omstændigheder, der taler imod det. Det er hensigten, at bødeforelæg, der udstedes af politi og anklagemyndighed, skal indeholde den pågældende meddelelse, således at disse sager kan behandles efter den nye ordning. Det gælder som udgangspunkt også bødeforelæg, som i henhold til færdselslovens 119 a ikke kun omfatter en bøde, men også en frakendelse af førerretten, forudsat at sagen kan behandles uden domsmænd, og at adgangen til at afsige dom efter retsplejelovens 897, stk. 1, ikke er afskåret, jf. punkt 2.2 ovenfor. For så vidt angår bødeforelæg, der udstedes af andre myndigheder end politi og anklagemyndighed, forudsættes det, at bødeforelæggene alene forsynes med ovennævnte meddelelse efter aftale mellem Rigsadvokaten og den enkelte myndighed. Det forudsættes således, at disse bødeforelæg alene bliver omfattet af den foreslåede nye ordning i det omfang, anklagemyndigheden efter drøftelse med den enkelte særmyndighed vurderer, at dette er hensigtsmæssigt for sagernes behandling. Det skal som nævnt ovenfor fremgå af bødeforelægget, hvortil anmodningen om, at sagen behandles i et retsmøde, skal rettes. Som udgangspunkt vil anmodningen skulle rettes til den myndighed, der har udstedt bødeforelægget. Hvis der er tale om bødeforelæg udstedt af en særmyndighed, vil det dog skulle aftales mellem Rigsadvokaten og den pågældende myndighed, om anmodningen skal rettes til særmyndigheden eller til den politikreds, som sagen skal overgives til, hvis bødeforelægget ikke vedtages. I det omfang bødeforelæg udstedt af en særmyndighed omfattes af den foreslåede nye ordning efter aftale med Rigsadvokaten, vil særmyndigheden fortsat skulle overgive ikke vedtagne bødeforelæg til vedkommende politikreds, som herefter træffer beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en politimæssig efterforskning af sagen, og om sagen skal indbringes for retten. Det vil også fortsat være anklagemyndigheden, som i givet fald indbringer sagen for retten. Som udgangspunkt vil alle sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, der som beskrevet ovenfor indeholder meddelelse om, at behandling af sagen i et retsmøde forudsætter anmodning herom, og hvor sagen behandles uden domsmænd efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80, være omfattet af den foreslåede ordning. Det forudsættes dog, at der i sager, hvor der er udstedt et bødeforelæg, men hvor anklageskriftet indeholder påstande, der går ud over bødeforelægget, vil blive indkaldt til hovedforhandling, som det sker i dag. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en forurettet efter udstedelsen af bødeforelægget har fremsat et krav om erstatning, som ønskes behandlet under straffesagen. Det vil i øvrigt være op til retten at afgøre, om der i sager, hvor ovennævnte meddelelse er givet, og der ikke er anmodet om et retsmøde, alligevel bør indkaldes til et retsmøde på samme måde, som det sker i dag (f.eks. hvis det på forhånd vurderes, at betingelserne for at afsige udeblivelsesdom ikke vil være opfyldt).

9 9 Det vil også kunne forekomme, at retten først senere under sagens behandling konstaterer, at der ikke er grundlag for at afsige udeblivelsesdom. I så fald må retten på dette tidspunkt indkalde tiltalte til hovedforhandling på samme måde som i dag. Der er ikke i lovforslaget fastsat regler om, hvordan en person, der har modtaget et bødeforelæg, skal fremsætte anmodning om et retsmøde. Det forudsættes, at dette kan ske både skriftligt og mundtligt. Hvis den pågældende inden for den frist, der fremgår af bødeforelægget, anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde, vil retten efter lovforslaget skulle fastsætte tid og sted for en hovedforhandling og indkalde tiltalte hertil på samme måde, som retten i dag indkalder til hovedforhandling i bødesager, der behandles uden domsmænd efter retsplejelovens kapitel 80. Hvis den pågældende imidlertid ikke rettidigt anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde, vil retten efter lovforslaget kunne behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som fremgår af anklageskriftet det vil sige, at retten kan afsige udeblivelsesdom medmindre omstændighederne taler imod det. Der lægges altså med lovforslaget op til, at domstolene skal foretage den samme prøvelse af grundlaget for at pålægge den tiltalte strafansvar, som i dag finder sted i bødesager, der behandles uden domsmænd efter retsplejelovens kapitel 80, og hvor en tiltalt udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald eller nægter at afgive forklaring, jf. punkt ovenfor. Hvis retten i den forslåede ordning afsiger udeblivelsesdom, vil retten i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i retsplejelovens 219 a, stk. 5, 1. pkt., skulle fremsende en udskrift af dommen til den dømte. Udeblivelsesdomme kan i henhold til den gældende bestemmelse i retsplejelovens 902 som udgangspunkt ikke ankes, jf. nærmere om bestemmelsen punkt 2.3 ovenfor. Denne bestemmelse vil også finde anvendelse på domme, som efter den foreslåede ordning afsiges, når tiltalte ikke anmoder om et retsmøde. Med lovforslaget lægges der imidlertid op til, at domfældte skal have mulighed for at få sin sag genoptaget, hvis vedkommende kan godtgøre at have været forhindret i at anmode om et retsmøde på grund af omstændigheder, som ikke kan tilregnes den pågældende, eller at bødeforelægget ikke er kommet rettidigt til vedkommendes kundskab. Den foreslåede adgang til genoptagelse svarer til, hvad der i dag gælder ved udeblivelsesdomme, som afsiges i bødesager, der behandles uden domsmænd efter retsplejelovens kapitel 80, og hvor en tiltalt udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald. I sådanne tilfælde kan domfældte således få sin sag genoptaget, hvis vedkommende kan godtgøre at have haft lovligt forfald og på grund af omstændigheder, der ikke kan tilregnes vedkommende, har været forhindret i at give meddelelse om det, eller at indkaldelsen til retsmødet ikke er kommet rettidigt til vedkommendes kundskab, jf. også punkt 2.3 ovenfor. Det forudsættes i den forbindelse, at der på samme måde som tilfældet er i dag for så vidt angår indkaldelser til retsmøder, jf. punkt 2.3 ovenfor anlægges en meget lempelig vurdering, hvis tiltalte oplyser ikke at have modtaget bødeforelægget. En anmodning om genoptagelse af sagen skal efter de gældende regler fremsættes over for den ret, der har afsagt dom i sagen, inden 14 dage efter, at retten har sendt en udskrift af dommen til den domfældte. Der foreslås med lovforslaget ingen ændringer heri. 6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Formålet med den nye bødesagsproces er at sikre, at bødesager, der behandles uden medvirken af domsmænd, kan behandles så hurtigt og effektivt som muligt af både politiet, anklagemyndigheden og domstolene. For domstolene vil den ændrede bødesagsproces gøre det muligt for retterne at tilrettelægge afviklingen af sagerne på en bedre og mere hensigtsmæssig måde, idet det forventes, at der i en række af de sager, hvor der i dag afsiges udeblivelsesdom, fremover ikke vil skulle afsættes tid til afholdelse af retsmøder. Her vil sagerne som det klare udgangspunkt kunne behandles på skriftligt grundlag af dommeren. Afviklingen af sagerne vil imidlertid fortsat skulle behandles af domstolene, hvorfor den ændrede bødesagsproces samlet set ikke skønnes at medføre ressourcebesparelser for domstolene. I forhold til anklagemyndigheden vil lovforslaget betyde en mindre ressourcebesparelse med hensyn til de bødesager, som fremover vil blive afgjort af retterne uden afholdelse af retsmøde. I disse sager vil der fremover ikke skulle afsættes tid til forberedelse og afholdelse af retsmøde for en politianklager. Da den tid, der er afsat til forberedelse og afholdelse af retsmøder i dag, søger at tage højde for, at der i en række sager ikke sker fremmøde se nærmere herom lovforslagets punkt forventes ressourcebesparelsen for anklagemyndigheden at være begrænset. Ændringen af bødesagsprocessen vil nødvendiggøre tilpasning af politiets sagsbehandlingssystemer samt rettelser i de elektroniske standarder. Udgifterne forbundet hermed anslås at beløbe sig til 1,5 mio. kr., som vil blive afholdt inden for politiets eksisterende ramme. Endvidere må det forventes, at der vil være et vist ressource-

10 10 forbrug forbundet med håndteringen af henvendelser fra modtagere af bødeforelæg vedrørende retsmødeafholdelse. På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at lovforslaget som vil betyde en samlet set hurtigere og optimeret behandling af bødesagerne gennem retssystemet ikke vil have økonomiske konsekvenser af betydning for staten. Lovforslaget vil endvidere have visse administrative konsekvenser for både domstolenes og politiets behandling af bødesager. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner. 7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget medfører, at hvis en erhvervsdrivende som har modtaget et bødeforelæg, hvor der er givet meddelelse i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens 896 a, og som ikke vedtager bødeforelægget ønsker sin sag behandlet i et retsmøde, skal vedkommende anmode om, at sagen behandles i et retsmøde. I dag indkaldes tiltalte automatisk til et retsmøde. 8. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget medfører, at hvis en borger der har modtaget et bødeforelæg, hvor der er givet meddelelse i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens 896 a, og som ikke vedtager bødeforelægget ønsker sin sag behandlet i et retsmøde, skal vedkommende anmode om, at sagen behandles i et retsmøde. I dag indkaldes tiltalte automatisk til et retsmøde. 9. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 11. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Amnesty International og DI Organisation for Erhvervslivet. 12. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/ mindreudgifter Der vil i en række af de sager, der i dag afgøres ved udeblivelsesdom, fremover ikke være behov for at afsætte tid til forberedelse og afholdelse af retsmøde for en politianklager. Negative konsekvenser/ merudgifter Tilpasning af politiets sagsbehandlingssystemer samt rettelser i de elektroniske standarder. Udgiften på 1,5 mio. kr. afholdes inden for politiets eksisterende ramme. Håndteringen af henvendelser fra bødeforelægsmodtagerne vedrørende retsmødeafholdelse. Samlet set er det vurderingen, at lovforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser af betydning for staten. Lovforslaget vil medføre en hurtigere Tilpasning af politiets systemer samt og optimeret behandling af bødesager-ændrene gennem retssystemet. Lovforslaget forbindelse med indbringelse af bø- arbejdsrutiner for politiet i vil endvidere give domstolene mulighed for en bedre planlægning ved afdesager for retten. viklingen af bødesager.

11 11 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Skal selv rette henvendelse, hvis sagen ønskes behandlet i et retsmøde. Administrative konsekvenser for borgernen Ingen Skal selv rette henvendelse, hvis sag- ønskes behandlet i et retsmøde. Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende bestemmelser. Til 1 Til nr. 1 ( 219 a, stk. 3, 2. pkt.) Den foreslåede ændring indebærer, at retten i bødesager, som behandles uden retsmøde efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens 897, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets 1, nr. 5, tillige kan afsige dom uden afholdelse af et retsmøde. Til nr. 2 ( 832, stk. 4) Retsplejelovens 832, stk. 4, ophæves som overflødig, idet polititjenestemænd med hjemmel i retsplejelovens 832, stk. 1, jf. 104, stk. 1, kan bemyndiges til at udstede bødeforelæg, herunder bødetilkendegivelser på stedet. Der henvises til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 3 ( 896, stk. 1, 3. pkt.) Den foreslåede ændring indebærer, at sager, hvor der er udstedt et bødeforelæg, og hvor der i bødeforelægget er givet meddelelse i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens 896 a, jf. lovforslagets 1, nr. 4, undtages fra hovedreglen om, at retten skal fastsætte tid og sted for en hovedforhandling, når anklageskriftet er indleveret til retten. Til nr. 4 ( 896 a) Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens 896 a kan retten uden afholdelse af retsmøde behandle sager, hvor der er udstedt et bødeforelæg, forudsat at det i bødeforelægget er angivet, at den pågældende, hvis bødeforelægget ikke vedtages, uden yderligere varsel kan blive dømt for det forhold, som bødeforelægget angår, uden mulighed for anke, medmindre den pågældende inden for den frist, der er fastsat i bødeforelægget, har anmodet om, at sagen behandles ved et retsmøde, og at den pågældende ikke rettidigt har fremsat en sådan anmodning. Det skal fremgå af bødeforelægget, hvortil anmodningen skal rettes, jf. nærmere herom nedenfor. Det forudsættes, at fristen for at anmode om et retsmøde fastsættes til mindst 14 dage fra den dato, hvor bødeforelægget (for så vidt angår bødetilkendegivelser på stedet det opfølgende brev) er sendt til den pågældende. Fristen kan være sammenfaldende med den frist, inden for hvilken den pågældende skal vedtage bødeforelægget for at undgå, at sagen oversendes til retten. Det er hensigten, at bødeforelæg, der udstedes af politi og anklagemyndighed, skal indeholde den ovennævnte meddelelse, således at disse sager kan behandles efter den foreslåede nye ordning. Det gælder som udgangspunkt også bødeforelæg, som i henhold til færdselslovens 119 a ikke kun omfatter en bøde, men også en frakendelse af førerretten, forudsat at sagen kan behandles uden domsmænd, og at adgangen til at afsige dom efter retsplejelovens 897, stk. 1, ikke er afskåret, jf. punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. For så vidt angår bødeforelæg, der udstedes af andre myndigheder end politi og anklagemyndighed, forudsættes det, at bødeforelæggene alene forsynes med ovennævnte meddelelse efter aftale med Rigsadvokaten. Det bemærkes, at særmyndigheden i givet fald fortsat vil skulle overgive ikke vedtagne bødeforelæg til anklagemyndigheden, som herefter vil træffe beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en politimæssig efterforskning af sagen, og om sagen skal indbringes for retten. Det vil også være anklagemyndigheden, som i givet fald indbringer sagen for retten. Det skal fremgå af bødeforelægget, hvortil anmodningen om, at sagen behandles i et retsmøde, skal rettes. Som udgangspunkt vil anmodningen skulle rettes til den myndighed, der har udstedt bødeforelægget. Hvis der er tale om bødeforelæg udstedt af en særmyndighed, vil det dog skulle aftales mellem Rigsadvokaten og den pågældende myndighed, om anmodningen skal rettes til særmyndigheden eller til den politikreds, som sagen skal overgives til, hvis bødeforelægget ikke vedtages. Som udgangspunkt er alle sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, som indeholder ovennævnte meddelelse om, at behandling af sagen i et retsmøde kræver anmod-

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 Sag 36/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob S. Arrevad, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Horsens den 13.

Læs mere

Strafudmåling ( 80) Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

Strafudmåling ( 80) Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: Strafudmåling ( 80) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;de enkelte kriminalitetstyper; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 19.1.2016 Status: Gældende Udskrevet:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2016/1 LSF 215 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0087 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) (Knallertkørekort

Læs mere

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-740-0479 Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Anbefalinger fra arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for retten

Anbefalinger fra arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for retten Anbefalinger fra arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for retten København, juli 2013 Indledning Arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 62 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: MDT Sagsnr.: 2012-801-0007 Dok.: 559067 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4,

RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr. 2003-120-0007 Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, 1. Indledning Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 blev retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, ændret,

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 Sag 219/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Birger Hagstrøm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K.

Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K. Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 16. maj 2007 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2007-156-0106 Dok.: JAU40546

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter Lovforslag nr. L 201 Folketinget 2010-11 Fremsat den 29. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Forhøjelse af beløbsgrænse for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1.

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1. København, den 26. juni 2015 Sagsnr. 2015-215/CHN 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Advokatrådet klaget over [indklagede], [bynavn]. Sagsfremstilling: Ved anklageskrift af

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 4. maj 2016 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 056/16 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-AMM-KS-0015-2009) Anklagemyndigheden (J.nr. 5516-98791-00001-07)

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 6. maj 2008 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2008-84-0505 Dok.: DBJ40191 Grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre

Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre Supplement til høring i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse til Folketingets Arbejdsmiljøfagligt Center Arbejdsmarkedsudvalg om arbejdsgivers begrænsede ansvar m.v. Postboks 1228 0900 København

Læs mere

K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T. vedrørende

K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T. vedrørende Retsudvalget 2009-10 L 186 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T Dato: 16. marts 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-730-1093 Dok.: FRM41111 vedrørende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 22/9-2014 J.nr. 85A-ØL-5-14 J.nr. 85A-VL-8-14 Vejledende takster pr. 1. oktober 2014 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. februar 2016 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Vita Horneman Sagsnr.: 2016-19203-0831 Dok.: 1859979 GRUND-

Læs mere

Vejledning til politipersonalet om politiklagenævnsordningen

Vejledning til politipersonalet om politiklagenævnsordningen Vejledning til politipersonalet om politiklagenævnsordningen ADV 5701-26 Indledning Ved lov nr. 393 af 14. juni 1995 om ændring af retspleje-loven er der indført et regelsæt om behandling af klager m.v.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager.

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Civile sager 2. instans Anke 253, stk. 4 og 5, jf. stk. 3 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. Straffesager

Læs mere

Langvarige sigtelser - Indberetning af langvarige sigtelser-1

Langvarige sigtelser - Indberetning af langvarige sigtelser-1 Langvarige sigtelser - Indberetning af langvarige sigtelser-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: påtale og påtaleundladelse Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 8.7.2008 Status: Historisk Udskrevet: 23.9.2017

Læs mere

Jagtlov - Frakendelse efter jagtloven af retten til jagttegn og administrativ afgørelse om samtykke til jagttegn efter våbenloven

Jagtlov - Frakendelse efter jagtloven af retten til jagttegn og administrativ afgørelse om samtykke til jagttegn efter våbenloven Jagtlov - Frakendelse efter jagtloven af retten til jagttegn og administrativ afgørelse om samtykke til jagttegn efter våbenloven Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;jagttegn Offentlig Tilgængelig: Ja

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Rejsedommerordning, forkyndelse, udeblivelsesdomme i straffesager samt lønindeholdelse for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb m.v.) VI MARGRETHE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1) 2008/1 LSF 134 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-708-0011 Fremsat den 18. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 Sag 138/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jytte Lindgård, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 Sag 258/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) Sagen angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af T under anke af

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager

Læs mere

Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3

Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2007/2 LSF 164 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-801-0018 Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester LOV nr 1242 af 18/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-740-0092 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1028 af 22/08/2013

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 36/2004

Rigsadvokaten Informerer Nr. 36/2004 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 07.07.2004 JOURNAL NR. RA-2004-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 84 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2005-150-0158 Dok.: KSE40438 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende

Læs mere

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning)

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0027 Dok.: 662527 Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

Læs mere

Langvarige sigtelser. Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen

Langvarige sigtelser. Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Langvarige sigtelser Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: påtale og påtaleundladelse;legalitetssikring OG INDBERETNING; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 17.9.2015 Status: Gældende Udskrevet: 22.10.2017

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 108 Folketinget Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) til

Forslag. Lovforslag nr. L 108 Folketinget Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) til Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2015-16 Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige

Læs mere

2015/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag.

2015/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag. 2015/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2015-1902-0276 Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017 Sag 20/2017 Anklagemyndigheden mod T (advokat Stig Lynghøj Nielsen, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 3. afdeling

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) Civilafdelingen Dato: 12. december 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2016-490-0026 Dok.: 2162052 UDKAST Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 156/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Juel Halberg, beskikket) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 18. afdeling

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Tilhold og opholdsforbud

Tilhold og opholdsforbud Civilafdelingen Dato: 15. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven m.v. (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud) Justitsministeriet 1 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Bilag 2 Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Beskrivelse af sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 1. december 2010 JOURNAL NR. RA-2010-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Gennemførelse af revideret bilag til Europarådets

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september Kbh. K. J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september Kbh. K. J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september 2005 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2004-511-0034 Forsvarerens almindelige adgang til aktindsigt efter retsplejelovens 729 a, stk. 3.

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed LBK nr 227 af 03/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-114-0148 Senere ændringer til forskriften LOV nr 718 af 25/06/2010

Læs mere

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene,

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, Retsplejerådet Dato: 14. august 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Cecilie Maarbjerg Qvist Sagsnr.: 2012-4007-0003 Dok.: 746516 Retsplejerådets notat til Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love LOV nr 634 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0018 Senere ændringer til forskriften LBK nr 982 af 06/08/2013

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 220/2015 Advokat Casper Andreasen

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2009-10 L 29 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. oktober 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0199 Dok.: IHT40661 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar

Læs mere

Sagsbehandlingstider ved domstolene

Sagsbehandlingstider ved domstolene Justitsminister Lars Barfoed Slotsholmsgade 10 1216 København K 9. december 2010 Jour. nr.: 30-01-014-10 Ref: md Juridisk konsulent Mogens Dürr Telefon +45 33 12 03 30 md@ejendomsforeningen.dk Sagsbehandlingstider

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven. Lovforslag nr. L 34 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven. Lovforslag nr. L 34 Folketinget Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2017-18 Fremsat den 4. oktober 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selvstændig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere