AarhusUniversitet Marianne Kjær. Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i positiv psykologi

Transkript

1 AarhusUniversitet Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i positiv psykologi Masteruddannelsen i positiv psykologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af herefter uddannelsen. Uddannelsens formål er ifølge universitetet at give professionelle inden for bl.a. HR, ledelse, sundhed, pleje og undervisning en videregående uddannelse i positiv psykologi, baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts oktober 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. oktober 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af den 13. oktober 2010 en revideret indstilling i sagen. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 19. oktober 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i positiv psykologi Master of Positive Psychology Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres til deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8927 AUDD 8927 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Universitets- og Bygningsstyrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme på 80 studerende. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for masteruddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes uddannelsen, jf. akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag per optag på 20 studerende. Adgangskrav Følgende uddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen: - En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse inden for humaniora eller samfundsvidenskab (f. eks. psykologi, pædagogik eller antropologi), men også inden for sundhedsvidenskab som f. eks. folkesundhedsvidenskab. - En relevant mellemlang videregående uddannelse, f. eks. som folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske. - En relevant professionsbacheloruddanelse, f. eks. som folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske. - En relevant diplomuddannelse, primært inden for det pædagogiske (f. eks. almen pædagogik, pædagogik med psykologi

3 som speciale, voksenlæring) eller det samfundsfaglige område (f. eks. den sociale ledelse, børne- og ungeområdet) men også inden for det sundhedsfaglige område (f. eks. sundhedsfremme og forebyggelse). Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhverserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Erhvervserfaringen skal være erhvervet i jobs, hvor indholdet hovedsageligt består i at udvikle menneskelige potentialer både individuelt, i læringsmiljøer, organisationer og ledelse. Styrelsen bemærker, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsens 9. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerende retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsens 13. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. 9, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne: - Karaktergennemsnit - Antal års erhvervserfaring - Ledererfaring med personaleansvar. Styrelsen har ikke bemærkninger til disse kriterier, da de er i overensstemmelse med deltidsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Styrelsen bemærker dog, at kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal være offentligt tilgængelige fra det tidspunkt, hvor universitetet annoncerer uddannelsesaktiviteten. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Emdrup og Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter.

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Masteruddannelse i positiv psykologi Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2010

6 Ny uddannelse, 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Uddannelsens formål Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Titel/betegnelse Uddannelsens normerede studietid Takstindplacering Øvrige legalitetsforhold Adgangskrav Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Censorkorps Sprog Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. juni 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 26. august 2010 Høringssvar modtaget 10. september 2010 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 og kriterium 3 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det bemærkes, at indstillingen for masteruddannelsen i positiv psykologi på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 16. september 2010 Bemærkninger Universitetet har fremsendt: Supplerende oplysninger af 18. juni 2010 vedrørende: - Adgangskrav, herunder erhvervserfaring samt udvælgelseskriterier - Uddannelsens tilrettelæggelse i forhold til adgangskravene - Anvendelse af tilbagemeldinger fra aftagere - Uddannelsens kompetenceprofil i forhold til beslægtede uddannelser - Afvikling af undervisning i forhold til udbudssted - Uddannelsens prøveformer, i den forbindelse er der fremsendt tilrettet studieordning - Korrektion af VIP undervisere tilknyttet modul 3. Supplerende oplysninger af 1. juli 2010 vedrørende: - Adgangskrav, herunder erhvervserfaring - Uddannelsens prøveformer - Uddannelsens tilrettelæggelse i forhold til adgangskravene. Supplerende oplysninger af 5. august 2010 vedrørende: - Universitetets kvalitetssikringssystem. Supplerende oplysninger af 19. august 2010 vedrørende: - Uddannelsens prøveformer - Forventet optag. Bilag a: Uddrag af DAMVAD-rapporten Bilag b: Uddrag af bilagsrapport til DAMVAD-rapporten 5

10 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i positiv psykologi til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i positiv psykologi på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort et behov for uddannelsens kompetenceprofil på arbejdsmarkedet, og fordi aftagere samt Advisory Board ikke har forholdt sig til beslægtede uddannelser. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det set i lyset af uddannelsens brede adgangsgrundlag samt det forhold at modulernes rækkefølge alene er anbefalet ikke vurderes i tilstrækkelig grad at være sandsynliggjort, at uddannelsen sikrer den enkelte studerende den tilstrækkelige faglige sammenhæng og progression. 6

11 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i København og Aarhus Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 80 Uddannelsen ønskes udbudt første gang Sommeren 2011 Universitetets beskrivelse af uddannelsen (udkast til studieordning, s.1). 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil (udkast til studieordning s.1). 9

14 Uddannelsens struktur Modul 1. Individuelle styrker og trivsel (15 ECTS-point) - Introduktion til positiv psykologis historie, teorier samt metoder anvendt til forskning og evaluering - Personlige talenter: Intelligensprofiler og genvurdering af det biologiske bidrag til menneskers trivsel og opblomstring - Personlige stile: Kritisk afprøvning og anvendelse af kognitive stile, læringsstile og arbejdsstile - Karakter- og signaturstyrker: Interventioner baseret på styrker frem for dysfunktioner - Trivsel: Sundhed, engagement og mening - Fortagsomhed som kompetence: Lysten til at gøre - Videnskabsteoretisk perspektivering, samt videnskabelig kritik af positiv psykologi Modul 2. Optimale læringsmiljøer (15 ECTS-point) - Lærerige og kreative arbejds- og læringsmiljøer - Ledelse af læringsmiljøer: Hvordan man sikrer udbytte, resultater og energi - Emotioner og deres pædagogiske anvendelse i læringsmiljøer - Person- og klientcentrerede metoder - Virtuelle læringsmiljøer: Flow versus multi-tasking - Facilitering af vidensdeling og læreprocesser på arbejdspladser og i uddannelsesinstitutioner Modul 3. Ledelse og selvledelse i arbejdslivet (15 ECTS-point) - Positiv psykologi som ledelsesredskab - Flow: Fordybelse, begejstring, belastning og stress. - Mindfulness: Teknikker til personlig og professionel fokus og målrettethed - Meningsledelse: Redskaber til at fremme sammenhæng, målrettethed og mening i arbejdslivet - Coaching i teori og praksis - Ledelse Modul 4. Masterprojekt (15 ECTS-point) (ansøgningen, s. 13f, udkast til studieordning, supplerende oplysninger af 18. juni 2010). 10

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Det fremgår af ansøgningen, at emneområdet for masteruddannelsen i positiv psykologi (MoPP) er psykologiske aspekter af arbejde og læring. Uddannelsen sigter på at: bringe den enkeltes talenter såvel som fællesskabets ressourcer i fokus, sådan at dimittender fra uddannelsen kan bidrage konstruktivt til udviklingen af læringsmiljøer, institutioner og organisationer. (ansøgningen, s. 4). Uddannelsen henvender sig, jf. ansøgningen s. 4, til professionelle, der arbejder med mennesker. Universitetet anfører, at uddannelsen er rettet mod at kvalificere en praksis, hvor praktikere særligt gennem de sidste 5 år er blevet inspireret og påvirket af positiv psykologi. Således anføres det, at uddannelsen kombinerer forskningsbaseret viden, kritisk refleksion og praktiske værktøjer med et direkte anvendelsessigte, således at eksempelvis: HR-konsulenter støttes i at finde nye løsninger på udfordringer indenfor stress, arbejdsmiljø, lederudvikling og uddannelse m.m. Sundhedsprofessionelle klædes på akademisk og praktisk til at bidrage med en sundhedsfremmende tilgang til patienter og borgeres psykiske og fysiske helbred Undervisere og pædagoger bibringes metoder og tilgange direkte mod at skabe bedre læringsmiljøer for både børn og voksne Ledere med og uden personaleansvar understøttes i at rette både deres strategiske overblik og deres daglige opmærksomhed mod de udviklingsmuligheder og ressourcer, som deres medarbejdere allerede besidder og ofte længes efter at bringe i spil Ligeledes anfører universitetet, at uddannelsen kan kvalificere offentlige og private konsulenter. Typiske arbejdsgivere identificerer universitetet til at være: (ansøgningen, s. 3f). Virksomheders HR-afdelinger Konsulentvirksomheder Professionshøjskoler Forvaltninger i kommuner Rådgivnings- og videnscentre Erhvervsorganisationer og fagforeninger Sundhedssektoren (ansøgningen, s. 4). Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Det vurderes samtidig, at erhvervssigtet i overvejende grad er afspejlet i uddannelsens kompetenceprofil, idet den blandt andet også omhandler evnen til at reflektere over egne og fællesskabets ressourcer og igangsætte komplekse udviklingsprocesser, som fremmer gode lærings- og arbejdsmiljøer. 11

16 Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Det fremgår af ansøgningen, at universitetet i perioden 12. april maj 2010 har indhentet 19 tilbagemeldinger fra uddannelsens mulige aftagere indenfor nedenstående grupper: Større virksomheders HR-afdelinger (Novo Nordisk; DSB; Nykredit, Alfa Laval) Relevante konsulenthuse (Resonans; Cubion; Ankerhus; Attractor; NIRAS) Kommunale forvaltninger (Gentofte kommune) Uddannelsesinstitutioner, herunder professionshøjskoler og skoler (UCC; Køge Handelshøjskole; VIA University College; Skole i Hillerød; COK; University College Lillebælt) Sundhedssektoren (Region Hovedstaden Psykiatri; Falck). I tillæg til ovenstående har universitetet ligeledes modtaget en tilbagemelding fra Danmarks Magisterforening. Aftagernes tilbagemeldinger er indhentet ved fremsendelse af mail vedlagt et notat, der beskriver uddannelsens erhvervs- og arbejdsmarkedssigte. Uddannelsens kompetenceprofil opdelt i viden, færdigheder og kompetencer fremgår ligeledes af notatet sammen med overskriften for fagelementerne på de enkelte moduler (bilag 1.4). På den baggrund er aftagerne blevet bedt om at besvare følgende 3 spørgsmål: 1) Vil uddannelsen, som den er beskrevet i det vedlagte, være relevant for den virksomhed/organisation/institution du er ansat i, eller de(n) aftagergruppe(r) du repræsenterer? 2) Er der kompetencer, som du mener, at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet (DPU/AU) bør prioritere endnu mere i kompetenceprofilen? 3) Øvrige kommentarer (ansøgningen, s. 5; bilag 1.4). Det fremgår af ansøgningen samt supplerende materiale, at universitetet på baggrund af aftagernes tilbagemeldinger blandt andet har indarbejdet uddannelsens videnskabsteoretiske basering som selvstændigt element i modul 1. Universitetet anfører endvidere, at uddannelsens praksisrelaterede eksamensformer er bibeholdt, da praksisrelationen er vurderet væsentlig af aftagerne. Flere aftagere har ud fra et forretningsforståelsesperspektiv kommenteret på uddannelsens potentiale for at fremme effektivitet og resultatskabelse i organisationer. Universitet anfører i den forbindelse, at: dette indtænker vi nu endnu mere ind i specielt modul 3. (ansøgningen, s. 5; supplerende oplysninger af 18. juni 2010). I universitetets høringssvar af 10.september 2010 fremgår det, at forretningsforståelse, effektivitet og resultatskabelse i organisationer blandt andet er indarbejdet i læringsmålene for 3. modul hvoraf det fremgår, at de studerende skal opnå viden om ledelsesmæssige og organisatoriske emner i det moderne arbejdsliv og samfund herunder betydningen af positivt lederskab for værdi- og resultatskabelse på offentlige arbejdspladser samt forretningsudvikling i private virksomheder. Ligeledes fremgår det af høringssvaret, hvordan styrkelse af et fokus på organisatoriske rammer samt styrkelse af et relationelt fokus er indarbejdet i modulernes læringsmål (høringssvar af 10. september 2010, s. 2f) Endvidere fremgår det af ansøgningen, at Advisory Board for masteruddannelser på DPU/AU har haft to kortfattede drøftelser af uddannelsen. Første gang på et møde den 8. marts 2010, hvor det af ansøgningen fremgår, at der forelå en meget overordnet beskrivelse af uddannelsen. Anden gang på et møde den 6. maj 2010, hvor en færdig studieordning forelå (ansøgningen, s. 6). Uddannelsens Advisory Board har generelt udtrykt sig positivt om uddannelsen. Derudover er titlen blevet kommenteret i forhold til hensigtsmæssigheden i at lægge sig fast på en bestemt tilgang til psykologi. Et enkelt medlem finder, at positiv psykologi er et modefænomen. Repræsentanten fra Danmarks Lærerforening har udtrykt tvivl om uddannelsens bredde i forhold til læreres og pædagogers kernefunktioner. Ligeledes er 12

17 der udtrykt ønske om større præcisering af formål (bilag 1.5; 1.6). Det fremgår ikke, om uddannelsens Advisory Board er blevet forelagt de indhentede tilbagemeldinger fra aftagerne. Af ansøgningen fremgår det, at uddannelsens titel ligeledes er blevet drøftet af gruppen bag uddannelsen, der har valgt at bibeholde den blandt andet med henvisning til, at hele udannelsen er sammensat med positiv psykologi som omdrejningspunkt (ansøgningen, s. 8). Det vurderes samlet set, at universitetet i udviklingen af uddannelsen har involveret aftagere og aftagerpanel. Universitetet har indhentet tilbagemeldinger fra relevante aftagere, og uddannelsen er ligeledes kortfattet blevet drøftet af Advisory Boarded. Det vurderes endvidere, at universitetet har forholdt sig til aftagernes samt aftagerpanelets kommentarer. Det bemærkes, at universitetet for eksempel har indarbejdet en forelæsning over uddannelsens videnskabsteoretiske basering og bevaret praksisrelaterede eksamensformer. Det bemærkes, at aftagere samt aftagerpanel har været involveret sent i udviklingen af uddannelsen. Universitetet anfører i høringssvar af 10. september 2010 at: Aftagerpanelet (Advisory Board, DPU/AU) blev inddraget i udviklingen af uddannelsen på Advisory Board-mødet d. 8. marts Dette var det tidligst mulige tidspunkt at inddrage aftagere, da Aarhus Universitets bestyrelse godkendte, at uddannelsen skulle udvikles primo marts Det ville være problematisk at inddrage aftagere før bestyrelsen havde behandlet uddannelsen. Ved Advisory Board-mødet d. 8. marts forelå en overordnet beskrivelse af uddannelsen, og aftagerpanelet har således haft reel mulighed til at forholde sig til uddannelsen i udviklingsprocessens indledende fase. Høringsbrevet til relevante aftagere blev sendt d. 12. april med frist d.19. april. Aftagernes svar blev herefter indarbejdet i det færdige udkast til studie-ordningen, som blev drøftet på aftagerpanelmødet d. 6. maj (høringssvar af 10. september 2010, s. 4). ACE Denmark er opmærksom på de oplyste forhold, som fremgår af høringssvaret, men fastholder bemærkningen om, at aftagere samt aftagerpanel har været involveret sent i udviklingen af uddannelsen. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Det vurderes, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort relevante aftageres behov for uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet lægger blandt andet de 19 aftageres kommentarer til grund for sandsynliggørelsen af et aftagerbehov for MoPP s kompetenceprofil og anfører, at samtlige besvarelser fra aftagerhøringen bekræfter uddannelsens relevans for aftagernes organisation (ansøgningen, s. 8). Følgende eksempler fremgår af ansøgningen: Gentofte kommune: Vi har mange medarbejdergrupper i Gentofte Kommune, som arbejder med mennesker i én eller anden forstand. Bl.a. har vi ca. 400 ledere og vel omkring 50 konsulenter, som alle i større eller mindre omfang har udvikling af de menneskelige ressourcer som fokusområde [ ]. den beskrevne uddannelse kan give værdifulde bidrag til professionaliseringen af arbejdet med trivsel, organisationsudvikling, teamudvikling, kompetenceudvikling m.m.. NIRAS: Ja, vi vil helt klart kunne have glæde af det på en række områder og i stigende omfang fremover. Resonans: Uddannelsen se SUPER ud og der er ingen tvivl om, at der er/vil være efterspørgsel efter den. (ansøgningen, s. 8; bilag 1.3). Det vurderes, at aftagernes tilbagemeldinger overvejende afspejler, at de finder uddannelsen relevant og interessant for målgruppen, herunder deres egen organisation, men at karakteren af de stillede spørgsmål gør, at det kun i mindre grad kan siges, at besvarelserne udgør et tilstrækkeligt konkret grundlag for at afdække et reelt behov. I den forbindelse bemærkes det, at aftagerne ikke har forholdt sig til beslægtede uddannelser eller uddannelsens niveau. 13

18 Universitetet anfører i høringssvar af 10.september 2010: At universitetet ikke har benyttet præcis de ord, der fremgår af akkrediteringsvejledningen i spørgsmål til aftagerne, er ikke ensbetydende med, at dialogen med aftagerne ikke har givet et kvalificeret grundlag at vurdere behovet for uddannelsen på. (høringssvar af 10. september 2010, s. 4). I høringssvaret anfører universitetet videre, at i et aftagerperspektiv er relevans og behov det samme, og at aftagernes tilbagemeldinger sandsynliggør et behov. Det skal dog medgives, aftagerne ikke er blevet spurgt direkte til beslægtede uddannelser og uddannelsens type. Dette er et nyt krav, som er kommet ind med den nye akkrediteringsvejledning, som universitetet ikke har været opmærksom på. Det beklager vi (høringssvar af 10. september 2010, s. 2 og 5). ACE Denmark er opmærksom på de oplyste forhold, som de fremgår af høringssvaret, men vurderer, at det ikke giver grundlag for at ændre vurderingen. Udover ovennævnte aftagerhøring inddrager universitetet en arbejdsmarkedsanalyse gennemført af DAM- VAD for DPU/ AU i 2009 for at sandsynliggøre behovet for MoPP s kompetenceprofil. Arbejdsmarkedsanalysen består af tre overordnede delanalyser: 1) DPU-dimittenders arbejdsmarkedssituation 2) DPU-uddannelsers arbejdsmarkedspotentiale 3) udfordringer og muligheder, der har betydning for DPU-dimittenders beskæftigelsesmuligheder (bilag a, s. 6). Det fremgår af DAMVAD rapportens hovedresultater, at der er indikationer på et potentiale for at styrke udbredelsen af DPU-dimittender samlet set i den offentlige sektor, men også i den private sektor inden for organisationer, der i særlig grad satser på innovation, videndeling og fornyelse (bilag a, s. 11; bilag b, s. 165 og 168). Således anfører universitetet på baggrund af arbejdsmarkedsanalysen, at: der er et behov for en uddannelse som nærværende, idet undersøgelsen blandt andet fastslår: Der er potentiale for beskæftigelse i det private for DPU/AU kandidater med kompetencer indenfor læring, nye læringsformer, nye organisationsformer, videndeling og etisk ledelse. (ansøgningen, s. 7). Endvidere fremgår det, at: Der er behov for uddannelser, som giver følgende relationelle og personlige kompetencer: kommunikationskompetencer, samarbejdskompetencer; sociale kompetencer, adaptive kompetencer, personlige egenskaber, læringskompetencer, selvledelseskompetencer og ledelseskompetencer. (ansøgningen, s. 7). Det anføres, at MoPP s kompetenceprofil i vid udstrækning afspejler de kompetencer, som det fremgår af rapporten, at der er en potentiel efterspørgsel på (ansøgningen, s. 7). Det vurderes, at de kompetencer, som arbejdsmarkedsanalysen indikerer, der er en efterspørgsel på, i nogen grad afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Det vurderes dog, at de kompetencer, der fremhæves i arbejdsmarkedsrapporten, er brede og overordnede kompetencer, og at arbejdsmarkedsanalysen ikke forholder sig til kompetenceprofilen for MoPP, beslægtede uddannelser eller uddannelsens niveau. Universitetet anfører i høringssvar af 10. september 2010 at: [Damvad] rapporten er fra december 2009, den er således helt up tp date, men man kan ikke forvente, at den forholder sig eksplicit til kompetenceprofilen for MoPP, da denneblev formuleret i foråret 2010 altså efter færdiggørelsen af Damvadrapporten. Til gengæld er datagrundlaget så nuanceret, at det fyldestgørende har kunnet danne grundlag for vurderingen af, at MoPP s kompetenceprofil var efterspurgt på arbejdsmarkedet (høringssvar af 10.september 2010, s. 6). Videre anføres det af universitetet at: Selvom DAMVAD arbejdsmarkedsanalyse af gode (kronologiske) grunde ikke har kunnet forholde sig til MoPPs kompetenceprofil, er analysen relevant derved, at den faktisk efterlyser en række kompetencer, som spiller en betydelig rolle i MoPP. Det er bl.a. de relationelle kompetencer (defineret som kommunikations-, samarbejds-, sociale og adaptive kompetencer), som iflg. analysen gennemsnitligt 39 % af private og offentlige arbejdsgivere vurderer der i høj grad har betydning for deres organisation (s. 65). Bl.a. derfor har man på MoPP lagt vægt på kompetencer af denne type (ibid). 14

19 MoPP forventes således i vid udstrækning at honorere de krav til relationelle kompetencer, som arbejdsmarkedsanalysen beskriver, at arbejdsgivere stiller. Det samme argument kan påvises for DAVMVAD fjerde kategori: personlige kompetencer. At DAMVAD-analysen ikke direkte kan henvise til MoPP-ansøgningen har i denne sammenhæng mindre betydning, da de i analysen efterspurgte relationelle (og personlige) kompetencer planlægges så rigeligt dækket af MoPP (høringssvar af 10. september 2010, s. 7). ACE Denmark er opmærksom på de oplyste forhold, som de fremgår af høringssvaret, men vurderer, at det ikke giver grundlag for at ændre vurderingen. Samlet set vurderes det, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort, at relevante aftagere har et konkret behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil set i forhold til, at aftagere ikke har forholdt sig til beslægtede uddannelser, da dette ikke er inddraget i aftagernes tilbagemeldinger, og da arbejdsmarkedsanalysen ikke er relateret til uddannelsens kompetenceprofil. Beslægtede uddannelser Universitetet fremhæver særligt to uddannelser som værende beslægtede med MoPP. Det er master i organisationspsykologi på Roskilde Universitet samt master i organisatorisk coaching ved Aalborg Universitet (ansøgningen, s. 10). Om master i organisationspsykologi (MPO) anfører universitetet, at der er lighedspunkter i forhold til målgruppen, idet begge uddannelser henvender sig til ledere og konsulenter. Det påpeges dog, at MoPP med inddragelse af undervisere og sundhedsprofessionelle henvender sig til en bredere målgruppe. I forhold til uddannelsernes indhold fremgår det, at begge uddannelser indeholder perspektiver på ledelse og læring. I den forbindelse påpeger universitetet, at MOP fokuserer på ledelse i højere grad end MoPP, der vægter læring. Derudover påpeges det, at MoPP har tilegnet et helt modul til fokus på individuelle styrker samt et til læringsmiljøer, og disse elementer er fraværende i MPO en. Endelig anføres det, at de to uddannelser har udgangspunkt i to forskellige teoretiske traditioner (ansøgningen, s. 9f). Om master i organisatorisk coaching (MOC) fremgår det, at der ligeledes her er overlap i forhold til målgruppen, da begge uddannelser henvender sig til organisatoriske forandringsagenter (ansøgningen, s. 10). Universitetet karakteriserer MOC som en bredt funderet coachinguddannelse, der primært fokuserer på dialogiske processer og beskæftiger sig med læring og coaching i henholdsvis interpersonel og social kontekst samt læring og coaching som redskab i organisationsudvikling. Universitetet anfører, at MoPP adskiller sig herfra ved at være en uddannelse i en styrkebaseret tilgang inden for psykologi, der ikke har specifikt fokus på det dialogiske. Coaching med udgangspunkt i denne tilgang indgår som et fagelement på uddannelsen, der ifølge universitetet vil udgøre en undervisningsdag eller to (ansøgningen, s. 10). Det bemærkes, at MOC er en ud af seks specialiseringen inden for masteruddannelsen i læreprocesser ved Aalborg Universitet. Der findes ligeledes en specialisering i ledelse og organisations psykologi (LOOP). Universitetet har ikke forholdt sig til denne. Målgruppen vurderes at have et overlap til MoPP, idet uddannelsen henvender sig til ledere og konsulenter. Der vurderes ligeledes at være et fagligt overlap, idet uddannelsens hovedtemaer er læring på individ-, gruppe- og organisationsniveau, ledelsespsykologi og organisationsudvikling i praksis samt trivsel og kreativitet i organisationer, herunder temaer som anerkendende ledelse og ledelse af vilkår for arbejdsglæde og trivsel. Ligeledes findes en specialisering i forandringsledelse og arbejdsmiljø. Målgruppen for master i lærerprocesser uden specialisering er ifølge Aalborg Universitet: personer der varetager formidlings-, ledelses-, undervisnings- og vejledningsopgaver inden for forskellige uddannelsesinstitutioner. Den henvender sig ligeledes til personer, som står for organisations- og medarbejderudvikling, personaleledelse og personaleuddannelse inden for offentlig og privat virksomhed. ( samt den 18. juni 2010). Universitetet anfører i høringssvar af 10. september 2010 at: LOOP udgør en del af den pågældende masteruddannelses 3. semester, svarende til i alt 10 ECTS ud af 60 ECTS på hele uddannelsen, og der skrives 15

20 speciale i 4. semester om et emne herfra. Rapporten vurderer LOOP til at have et overlap til MoPP, idet uddannelsen henvender sig til ledere og konsulenter (s. 14). Korrekt, men er det en indvending? En mængde masteruddannelser henvender sig til ledere og konsulenter. Dertil kommer, at ledere og konsulenter er kun en del af uddannelsens målgruppe, måske en tredjedel (fx var 22 ud af 63 deltagere på DPUs Sommeruniversitet i positiv psykologi i august 2010 ledere eller konsulenter)(høringssvar af 10. september 2010, s. 7). Det anføres videre at: På to af de syv emner overlapper LOOP med emner fra MoPP, der omfatter ca. 3-4 af de ca. 30 undervisningsdage på MoPP, af omfang ca. 1-2 dage på modul 2 om læringsmiljøer og 1-2 dage på modul 3 om ledelse. Altså måske et 10 % overlap (høringssvar af 10. september 2010, s. 8). Af andre uddannelser forholder universitetet sig kortfattet til MBA i ledelse og forandring på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet; Master of Public Health på Københavns Universitet samt Master i IKT og læring på Aalborg Universitet. Universitetet anfører for disse uddannelser, at: Sammenfattende overlapper disse tre uddannelser så lidt med MoPP, at vi ikke vurderer dem som værende konkurrenter (ansøgningen, s.10). I forbindelse med beslægtede uddannelser på kandidatniveau anfører universitetet i supplerende oplysninger af 18. juni 2010 i forhold til psykologiske bachelor- og kandidatuddannelser at: der indledningsvist påpeges, at alene det forhold, at der her er tale om en masteruddannelse medfører, at der er tale om en anden og mere praksisrettet faglighed samt en hel anden målgruppe. Vigtigere er imidlertid, at positiv psykologi har et fundamentalt andet fagligt fokus end disse uddannelsers patologiske tilgang til psykologi. På baggrund af ansøgningen og høringssvar vurderes det, at masteruddannelsen i positiv psykologi har et overlap til beslægtede uddannelsers målgrupper og faglige genstandsfelt. Det vurderes dog, at masteruddannelsen i positiv psykologi adskiller sig fra beslægtede uddannelser ved at basere sig på positiv psykologi tilgangen i alle og ikke kun i enkelte af uddannelsens fagelementer. Samlet set vurderes det, at universitetet i tilstrækkelig grad har forholdt sig til beslægtede uddannelser. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort et behov for uddannelsen kompetenceprofil på arbejdsmarkedet og at aftagere og Advisory Board ikke har forholdt sig til beslægtede uddannelser. Det vurderes, at uddannelsen har et klart erhvervssigte og at aftagere og Advisory Board har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Ligeledes vurderes det, at universitetet i tilstrækkelig grad har forholdt sig til beslægtede uddannelser. Dokumentation Ansøgning, s. 3-8 Bilag 1.1.: Spørgsmål til aftagere Bilag 1.2.: Sammendrag af bidrag fra relevante aftagere Bilag 1.3.: Svar på aftagerhøring Bilag 1.4.: Notat til aftagerrepræsentanterne Bilag 1.5.: Referat af møde i Advisory Board d. 8. marts 2010 Bilag 1.6.: Referat af møde I Advisory Board d. 6. maj 2010 Bilag a: Uddrag af DAMVAD-rapporten Bilag b: Uddrag af bilagsrapport til DAMVAD-rapporten Supplerende oplysninger af 18. juni 2010 Supplerende oplysninger af 1. juli 2010 Høringssvar af 10. september

21 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og fagelementerne i uddannelsens moduler således, at uddannelsens centrale fagelementer er dækket af forskere og forskningsområder. Vurderingen bygger på tabel 1, hvoraf sammenhængen mellem de enkelte fagelementer, det bagvedliggende forskningsområde samt tilknyttet VIP, der forsker i området, fremgår. Tabellen er ligeledes sammenholdt med moduloversigten med tilknyttede undervisere (ansøgningen, s. 9 samt s. 11f). Af tabel 1 fremgår 8 VIP og 2 TAP. De 8 VIP er tilknyttet henholdsvis Institut for Læring (3), Center for Grundskoleforskning (2), Institut for Didaktik (1), Psykologisk Institut (1) samt Institut for Ledelse (1). Den ene af de to TAP er ligeledes ansat ved Institut for Læring som specialkonsulent, mens den anden er ansat ved Aarhus Entrepreneurship Center, AU, som projektleder (bilag ). Det konstateres, at det af ansøgningen fremgår, at forskningsfelterne bag uddannelsen påtænkes sammenknyttet i et forskningsfællesskab, der skal understøtte uddannelsen og selv styrkes i årene fremover, men at der endnu ikke foreligger konkrete planer herfor (ansøgningen, s. 13). 17

22 (ansøgningen, s. 9). Forskningsområdets samvirke med praksis I følge universitetet er masteruddannelsen i positiv psykologi en praksisrettet uddannelse (ansøgningen, s. 10). Bag uddannelsen ligger en række forskningsprojekter som alle samvirker med praksisfeltet. Projekterne er både rene forskningsprojekter og forsknings- og udviklingsprojekter, hvor en lang række aktører kvalificeres og trænes i metoder og praksisser, der bredt befinder sig inden for feltet positiv psykologi: (ansøgningen, s. 10). Samarbejdet med praksisfeltet eksemplificeres ved en kort beskrivelse af 10 forskningsprojekter, hvor en række VIP fra forskningsområdet bag masteruddannelsen i positiv psykologi er tilknyttet. For eksempel: Mange måder at lære på, et udviklingsprojekt på 35 skoler med elever, 1800 professionelle og 135 ledere. På baggrund af forskningsbaserede surveys og systematiske, lokale fortolkninger gennemfører en forskergruppe en række forskningsprojekter vedrørende altruisme, kreativitet, fortagsomhed, relationskompetence og undervisningsmetoder. Møder der skaber værdi og mening, beskrives som et forsknings- og udviklingsprojekt med præ- og postmålinger af mødekultur, samt intervention. 150 ledere fra tre større organisationer blev trænet i faciliterende ledelse og videndelingsteknikker. LUDVI, beskrives som et forsknings- og udviklingsprojekt hvor ledere og medarbejdere på daginstitutionerne i Køge Kommune arbejder med udvikling af institutionernes læringsmiljøer. Teoretisk arbejdes der blandt andet med flowteori. Der udarbejdes oplæg for personalet og følgeforskning med observationer og interview i institutionerne (ansøgningen, s. 10f). 18

23 Det vurderes på den baggrund, at universitetet har sandsynliggjort, at forskningsområderne bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen tilrettelægges og udvikles af en arbejdsgruppe på 5 personer fra DPU/AU. Arbejdsgruppen udgøres af: - Hans Henrik Knoop, lektor Institut for Læring, DPU/AU - Ib Ravn, lektor, Ph.d., Institut for læring, DPU/AU - Frans Ørsted Andersen, adjunkt, Center for grundskoleforskning DPU/AU - Anne Kirketerp Linstad, ph.d., projektleder, Aarhus Entrepreneurship Centre, AU - Nina Tange, cand.scient.soc, specialkonsulent, Institut for Læring, DPU/AU Medlemmerne af arbejdsgruppen, Anne Kirketerp undtaget, skal ligeledes være fagkoordinatorer på hvert et modul (ansøgningen, s. 11). Det overordnede ansvar for uddannelsen er placeret hos studieleder Monica Carlsson, der er lektor ved Institut for didaktik på DPU/AU (ansøgningen, s. 11). Det vurderes på baggrund af vedlagte CV er sammenholdt med ovenstående redegørelse, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der er aktive forskere indenfor de fagområder, der ligger bag uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet har på skematisk vis anskueliggjort sammenhængen mellem de enkelte modulers fagelementer og de dertil knyttede undervisere (ansøgningen s. 11f). Det fremgår, at uddannelsens tilrettelæggere, studieleder undtaget, ligeledes indgår i gruppen af undervisere. Hertil kommer yderligere 3 professorer, 1 adjunkt samt 1 lektor. Professor Steen Hildebrandt underviser i fagelementet ledelse på modul 3 (supplerende oplysninger af 18. juni 2010). Det bemærkes, at det fremgår af den skematiske fremstilling s. 11f, at undervisningen i to fagelementer varetages af undervisere ansat i stillinger uden forskningsforpligtigelse. Det drejer sig om fagelementet foretagsomhed som kompetence: Lysten til at gøre i modul 1 samt coaching i teori og praksis i modul 3, der varetages af henholdsvis Anne Kirketerp, cand.pæd.psyk, ph.d., projektleder ved Aarhus Enterepreneurship Centre, AU og Nina Tange, cand.scient.soc, specialkonsulent ved Institut for Læring, DPU/AU. Universitetet har endvidere oplyst et forventet optag på 80 (supplerende oplysninger af 19. august 2010). Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at de studerende i vid udstrækning undervises af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Uddannelsen påtænkes oprettet i Århus og København. Det fremgår af ansøgningen, at: af de fem personer i uddannelsens kernegruppe har to kontorer i København (Ib Ravn og Nina Tange), en har kontor i Århus (Anne Kirketerp Linstad) og to har kontorer begge steder (Hans Henrik Knoop og Frans Ørsted Andersen). Af uddannelsens øvrige undervisere er Bobby Zachariae og Steen Hildebrandt placeret i Århus, mens resten er i København. Der er således aktive forskere begge steder (ansøgningen, s. 12). Universitetet anfører videre, at de studerende mellem undervisning har mulighed for at samarbejde på e- læringsplatformen blackboard (ansøgningen, s. 12). Det fremgår af universitetets høringssvar, at blackboard er en integreret del af undervisningen ved DPU. E-læringsplatformen tillader: koordinering af undervisning, kommunikation mellem undervisere og studerende, diskussionsfora til studiegrupper og undervisningshold, udveksling mellem studerende i selvoprettede opgavegrupper, individuel såvel som gruppevis vejled- 19

24 ning af studerende, feedback på opgaver m.m. Disse faciliteter vil MoPP naturligvis trække på (høringssvar af 10. september 2010, s. 10). Det fremgår af supplerende oplysninger af 18. juni 2010 at: det er endnu ikke planlagt, hvor ofte der udbydes undervisning. Da der bliver tale om undervisning suppleret med forskellige former for tilbud er det svært at redegøre entydigt. Dertil kommer, at timenormeringen for masteruddannelser på DPU er til forhandling i efteråret, hvilket medfører endnu en usikkerhed. I universitetets høringssvar af 10. september 2010 fremgår det at: Undervisningen og vejledningen bliver tilrettelagt og gennemført af aktive forskere således, at studerende sikres adgang til centrale forskningsmiljøer uanset undervisningen tidspunktet. Uddannelsen udbydes både på Campus København og Campus Århus og hele uddannelsen kan gennemføres begge steder. Undervisningen finder sted 5 x 2 dage pr. modul, typisk torsdag-fredag, både i København og Århus. I hvert modul er der 60 lektioner og derudover har hver studerende 8,5 timer til vejledning og eksamen. Uanset om den studerende gennemfører uddannelsen i København eller Århus, vil der på begge campi være nær kontakt til forskningsmiljøet, da undervisningen varetages af aktive forskere og forskningsenheden er repræsenteret med kontorer i Århus og København. (høringssvar af 10. september 2010, s. 11). På den baggrund vurderes det, at de studerende sikres adgang til centrale forskningsmiljøer bag uddannelsen. Forskningsmiljøets kvalitet Om forskningsmiljøet bag masteruddannelsen i positiv psykologi skriver universitetet: Internationalt er positiv psykologi både et nyt forskningsområde og rekategorisering af veletablerede forskningsemner. Den forskning, der på DPU/AU har fundet sted i en årrække inden for flow og tilrettelæggelsen af gode undervisningsmiljøer ( ) og facilitering af møder og videndeling på arbejdspladser ( ) har haft den fokus på forløsning af potentialer og udnyttelse af individuelle sociale styrker, der karakteriserer positiv psykologi (ansøgningen, s. 13). Af ansøgningen fremgår publikationsdata på 8 af de 10 VIP/TAP, det er planlagt skal forestå undervisning. Heraf fremgår det, at der i 2007 samlet blev publiceret 11 peer- reviewed artikler, i 2008 var det 9 og i 2009 blev der publiceret 19 i alt. Hertil kommer ikke peer-reviewed artikler, bidrag til bøger samt en række formidlingsbidrag med videre (ansøgningen, s. 13). Det vurderes på baggrund af publikationsopgørelsen, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Dokumentation Ansøgning, s Supplerende oplysninger af 18. juni 2010 Supplerende oplysninger af 19. august 2010 Bilag : CV er for VIP er samt TAP der fremgår af tabel 1: sammenhæng mellem fagelement, VIP og forskningsområde Høringssvar af 10. september

25 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Det vurderes, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Uddannelsen fører til titlen master i positiv psykologi og ønskes godkendt i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Universitetet anfører, at: kompetenceprofilen indeholder en lang række kompetencer, færdigheder og videnselementer, som dækkes af det engelske begreb Positive Psychology (da. :positiv psykologi), bl.a. viden om personers styrker, interesser og talenter samt redskaber og kompetencer til at bringe dem i spil individuelt, i læringsmiljøer og under ledelse og samarbejde (ansøgningen, s. 15). Niveau Universitetet har i ansøgningen redegjort for sammenhængen mellem den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil i en tabel: 21

26 Af universitetets høringssvar af 10. september 2010 fremgår det at: Dette kriterium vurderes af ACE Denmark at være delvist tilfredsstillende opfyldt, da det vurderes at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, da de teoretiske elementer af færdighedsniveauet ikke fremgår af kompetenceprofilen (høringssvar af 10. september 2010, s. 11). 22

27 Universitetet anfører at færdigheder i at vurdere teoretiske problemstillinger underforstået spiller en central rolle i uddannelsens øvrige læringsmål. Det anføres videre at: Det er måske rigtigt, at i dette afsnits sammenfatning af kompetenceprofilen er vurdering af teoretiske problemstillinger stedmoderligt behandlet, men hvis man jævnfører med de læringsmål, der nævnes andre steder i ansøgningen, er det svært at hævde, at færdigheden i at vurdere teoretiske problemstillinger ikke tilgodeses. Jf. fx Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epistemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet (s. 19), Viden om centrale psykologiske emner i ledelses- og organisationsteori (s. 19), Viden om betingelser for og væsentlige aspekter af kreative læringsmiljøer og innovative arbejdsmiljøer (s. 19), Færdigheder i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer (s. 20) og Kompetence i at beskrive, begrunde og igangsætte komplekse interventioner og udviklingsprocesser som fremmer effektive lærings- og arbejdsmiljøer (s. 20) (høringssvar af 10. september 2010, s. 12). Det vurderes på baggrund af ansøgningen samt universitetets høringssvar, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Dog bemærkes det kritisk, at færdighedsniveauet med henblik på at opnå evnen til at vurderer teoretiske problemstillinger ikke fremgår eksplicit af kompetenceprofilen. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Dokumentation Ansøgning, s Høringssvar af 10. september