OmTanke. Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OmTanke. Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen"

Transkript

1 OmTanke Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen

2 For nogen tid siden snakkede jeg med en teenager og spurgte ham: Hvad er tanker? Efter nogle sekunder, lyste han op i et stort smil og sagde: Jeg må lige tænke over, hvad tanker er! 2

3 Velkommen Tanker og følelser er usynlige begivenheder indeni os men vi oplever og mærker dem alligevel. Selv om tanker og følelser er meget komplicerede begivenheder inden i os, så er det samtidig meget hverdagsagtigt vi oplever jo tanker og følelser hele tiden. Tanker og følelser er vigtige og praktiske, de kan være spændende - og de kan være besværlige og ubehagelige. Tanker og følelser har konsekvenser - især når de bliver omsat til små og store handlinger. Det er selvsagt sværere at opdage usynlige begivenheder i verden end synlige ting. Derfor er det først i 3-5 års alderen, at børn gradvist opdager, at der foregår usynlige begivenheder inde i deres eget hoved og i andre menneskers hoveder. Derefter er det en opdagelsesrejse livet igennem at forstå og bruge sine tanker og følelser til glæde og gavn for sig selv og for andre. Ny viden giver os flere valgmuligheder i vores liv tænk blot, hvad ny teknologi har betydet i vores hverdag. Vi får også hele tiden ny viden om hjernen og om tanker og det giver også flere valgmuligheder. Det er ikke uinteressant - fordi hjernen trods alt er den vigtigste computer i vores liv. For forældre er det selvfølgelig vigtigt, om den nye viden har betydning for deres børns liv og udvikling. Det er denne nye viden, denne lille bog handler om. Bogen handler meget om omtanke 1. Omtanke hjælper os med at sortere hvilke tanker og følelser skal omsættes til handlinger og hvilke tanker og følelser har bedst af bare at falde til ro. 3

4 Bogen indeholder enkel og praktisk viden om tanker, følelser og hjernen samt små historier og illustrationer. Som ung og som voksen kan man naturligvis bruge bogen for sin egen skyld f.eks. til problemløsning og forebyggelse af stress - eller blot til nysgerrighed og mere velvære. Bogen kan også bruges til at lære børn og unge at forstå og bruge deres tanker og følelser - som de jo skal bruge for at opleve verden, udvikle sig og passe på sig selv. Dele af bogen er dog mest for voksne. Bogen kan først og fremmest bruges som hverdagsinspiration - en slags vidensvitaminer om tanker og følelser, trivsel og sundhed til eftertanke og debat. Men bogen kan også bruges som grundlag for et kursus om tanker og følelser et Tanke-kursus, som inkluderer nogle få minutters daglig træning. Hvis det er til mindre børn, kan du f.eks. fortælle barnet, at det er et kursus, som handler om at opdage, hvordan man tryller med tanker - det kan nok vække barnets nysgerrighed. Når vi lærer noget nyt, så bliver det lagt ind i vores hukommelse hjernens harddisk. Vores Tanke-kursus er altså en slags træning af hjernens tankeprocessor. Du kan også kalde det tankelæsning at læse sine egne tanker. Det er fuldstændigt som at lære at læse: - Du kan f.eks. starte med at lære dit barn tankelæsningens alfabet med denne bog. Hvis barnet synes, det er meningsfuldt og sjovt, og I øver jer, så knækker barnet hurtigt tankelæser koden og døren åbnes til en verden med mange muligheder - ligesom i bøgernes verden. Det tager cirka lige så lang tid at blive god til at tankelæse, som det tager at lære at læse cirka 1-1½ år. Vælg det ud fra bogen, som virker interessant. Læs den gerne langsomt og leg lidt med det hver dag, så det forbliver sjovt. Venlig hilsen læge Poul Lundgaard Bak 2 Bagerst i bogen findes noter og litteraturhenvisninger. 4

5 Indholdsfortegnelse Side Vi starter her Hvem oplever tankerne? JEG oplever En model af verden inden i Hvem bestemmer En vigtig - men ikke helt nem historie, om et tanketog Selvbedrag Tanke-flyveri Bestemmer-leg Følehjernen & Tænkehjernen Hvad sker der, hvis det er rigtig svært? Menneskedyret Kroppen i alarm Den store konkurrence om belønnings-fabrikken Nydelse Kærlighedshormonet Hjernen modnes med tid og kærlighed Giftfri hjerner Afhængighed på godt og ondt Er du i fare? Kemisk snyd Anbefalinger til teenagere og deres voksne Styr dine lyster Historien om Tankernes Hus Højhuset Et fristed Frihed En flyvetur Tankefest Velværekugler Tanker der larmer

6 Krop og Helbred Et medicinsk smerteforsøg Tryk på knappen i kroppens apotek Mikrohvile og heling Flyt blodet Den glade løve Voksne og børn kan også være bange - uden grund Konstruer en øvebane Olympisk robust-mester Lykkens psykologi Værdi 3 gode Konfliktløsning PÅ VEJ Hjælp til mennesker, som har det svært Sult KISS-kost Spiseforstyrrelse ADHD Efterskrift til voksne med børn: Hej Mester Noter og litteraturhenvisninger

7 Vi starter her Hvem oplever tankerne? Det gør JEG. Alle mennesker har et JEG indeni. JEG JEG Hvad dette JEG er for noget, er et meget stort spørgsmål som vi ikke behøver at besvare her 3. Lige nu er det nok for os at vide, at vi har et JEG og det ved alle mennesker. Prøv blot at lægge mærke til, hvor hyppigt ordet jeg bliver brugt i samtaler mellem mennesker. 7

8 JEG oplever JEG oplever verden ved hjælp af opmærksomheden, som er en slags usynligt spotlys, som du bruger til at opdage verden og lære den at kende 4. Verden består af tre dele inden i hinanden: Verden rundt omkring dig (mennesker, natur, ting), som du kan se, høre, mærke, lugte og smage. Kroppen som du kan mærke. Tanker og følelser, som du oplever indeni dig selv. JEG Tanker og følelser Kroppen Verden rundt omkring dig Det fungerer på en måde ligesom spotlyset på en teaterscene. Spotlyset sætter fokus på det, som er vigtigt lige nu på scenen. JEG et er lysmesteren. Opmærksomheden er spotlyset, og scenen er din verden. 8

9 JEG-LEG 1 Denne lille leg illustrerer princippet. Du skal bruge en helt almindelig lommelygte. Tænd lygten og hold den med den ene hånd langs med den ene side af hovedet ligesom en slags pandelampe. Drej hovedet, så lyset peger på et bestemt punkt. Ret blikket og dermed opmærksomheden mod dette punkt. Fasthold lys, blik og opmærksomhed på punktet i nogle sekunder. Drej derefter hovedet, hånden, lygten og opmærksomheden til et andet punkt i rummet og fasthold lys, blik og opmærksomhed på det nye punkt i nogle sekunder. Det er JEG et, som bestemmer over hovedets og håndens muskler, lygten, lysets retning, øjnene, synet og opmærksomhedens retning - og JEG et oplever i samme sekund det, der sættes spot på med opmærksomheden og lyset. Lige NU, er det altså DIG, der bestemmer, hvad du oplever. JEG-LEG 2 Denne leg illustrerer, hvordan JEG et kan rette opmærksomheden mod tanker og følelser, opleve tanker og følelser, og flytte opmærksomheden til andre tanker og følelser. Klip nogle tankebobler i papir i forskellige størrelser og farver som symboliserer små og store tanker i glade og triste farver. Du kan skrive på tankeboblerne. Læg dem på bordet eller hold dem ind mod panden, som om det var tanker inde i hovedet. Brug lommelygten som spotlys = opmærksomhed. Hånden, som holder lygten, symboliserer JEG et, som kan sætte lys/fokus på en tanke og kan flytte fokus til en anden tanke. Når JEG et (hånden) holder godt fast i opmærksomheden (lygten), er det ligesom når man holder godt fast i en bestemt tanke. Leg med at flytte lyset og opmærksomheden fra den ene tanke til den anden. Hold lyset (og opmærksomheden inde i hovedet) fast og koncentrer dig om en bestemt tanke et stykke tid. 9

10 En model af verden indeni Fra første minut i dit liv oplever du verden. Du bygger en tankemodel af verden inden i hjernen. Kik f.eks. på en ting foran dig så opdager og oplever du tingen i samme sekund. Luk så øjnene så kan du forestille dig den samme ting, selv om du ikke kan se den. Du har en tankemodel af tingen, som du også kan opleve. Når du ser på tingen med åbne øjne, er der bestemte områder i hjernen som er aktive. Når du forestiller dig tingen med lukkede øjne, er det næsten de samme hjerneområder, som er aktive. Tankemodellen er på en måde ligesom et indre computerspil og rollespil jo mere forskelligt du putter ind af viden og oplevelser, og jo mere du leger med at styre din egen fantastiske tankemodel, jo højere bliver dit indre level. Hvis du holder dig selv nysgerrig og er sammen med meget forskellige mennesker, så bliver det også nemt for dig at lave dig en spændende tankemodel indeni. Det er også godt at være kritisk men hvis du bliver over-kritisk, så skrumper din tankemodel 5. Vore værdier, regler og overbevisninger er en vigtig del af vores indre model af verden. Og alle vores små og store vaner, ritualer og symboler er vigtige ankre, som hjælper os til at holde fast i bestemte overbevisninger og følelser i hverdagen. En fordom (at bedømme på forhånd) er en overbevisning, som er skabt ud fra en begrænset mængde af oplysninger. Fordomme er aldeles uundgåelige - og er samtidig årsag til mange små og store konflikter. Fordomme kan sættes fri ved at træne nysgerrigheden og få ny viden: "Jeg kan heldigvis tage fejl, og glæde mig over muligheden for at lære nyt og forbedre min model af verden". 10

11 Du oplever også, hvem du er. Det er dit selvbillede din identitet. Dit billede af dig selv er et mønster af tanker og følelser, som du oplever indeni. En del af dit selvbillede er konstant, andre dele forandrer sig gennem hele livet. JEG MIG Tanker og følelser Kroppen Verden rundt omkring dig Du kan illustrere dette ved hjælp af JEG-LEG 2 med papir tankeboblerne og lommelygten: Tegn/skriv på en eller flere tankebobler, hvordan du oplever sig selv, og hvem du gerne vil udvikle dig til at være. Leg med at flytte lyset / opmærksomheden til det, du gerne vil med dig selv. Det er en simpel måde illustration af, at du selv er med til at bestemme over dine tanker om dig selv. 11

12 Hvem bestemmer? JEG kan bestemme over tanker og følelser fra sekund til sekund ved at flytte opmærksomheden til det, JEG gerne vil tænke på Lige NU. Og JEG kan lade sig helt opsluge af noget, som er spændende og dejligt - lige som i JEG-LEG 2. Men JEG bestemmer ikke altid: Opmærksomheden kan tiltrækkes af vigtige begivenheder i den ydre og den indre verden uden at JEG vil det: JEG kan blive forskrækket, hvis der pludselig sker noget, som virker farligt med eller uden grund. JEG kan få det skidt, hvis en ubehagelig følelse tager magten fra mig. Det kan gøre så ondt i maven eller hovedet, at JEG ikke kan tænke på noget som helst andet. Igen kan du illustrere dette ved hjælp af JEG-LEG 2 med papir tankeboblerne og lommelygten: Forestil dig, at en af tankeboblerne symboliserer en vigtig (positiv eller negativ) indre eller ydre begivenhed og at begivenheden er så vigtig, at den tiltrækker opmærksomheden på magnetisk vis så spotlyset / opmærksomheden (lygten) er helt tæt på begivenheden (tankeboblen). Det betyder, at der er masser af lys og opmærksomhed på det, som er vigtigt lige nu, mens alle de andre mulige tanker og følelser, som ligger udenfor lyset og opmærksomheden, er i mørke de eksisterer ikke rigtigt, når man er helt opslugt af noget, som er meget vigtigt. Det er ligesom på teaterscenen, når der er spotlys på et lille område på scenen og alt andet er væk, fordi det er ude i mørket. 12

13 Lige nu JEG har altså fat i den ene ende af opmærksomheden og begivenhederne i den ydre og den indre verden har fat i den anden ende. I hvert eneste sekund livet igennem er der et spil kørende om, hvem der bestemmer over opmærksomheden JEG et eller begivenhederne i den ydre og indre verden. Din personlige frihed handler at være med til at bestemme, hvad der foregår i dit liv. Når DU tit bestemmer, hvad du vil tænke på lige NU, så styrketræner du din evne til at bestemme over dine tanker og følelser - så det er dig, der bestemmer over tankerne og følelserne og ikke omvendt. Det er det, du får mest glæde og gavn af. Livet består af mange Nu er efter hinanden... så der er masser af muligheder for at øve sig i at bestemme selv indeni. Når DU bestemmer over dine tanker og følelser og din opmærksomhed (din lyskaster, se side 9-10), så er det også nemmere at være fokuseret og nærværende, når du er sammen med andre, og når du løser udfordringer, problemer og opgaver. 13

14 En vigtig men ikke helt nem historie, om et tanketog Du ved selvfølgelig, at dine tanker kommer i rækkefølge den ene efter den anden. Tanker hænger som regel sammen - ligesom et tog med vogne, som kører sammen med tiden hen til et sted. Når JEG kører med et tanketog, så er JEG inde i tankerne inde i togvognene, mens toget kører. Selv om det måske er svært at forstå, så er det faktisk sådan, at JEG smelter fuldstændigt sammen med tankerne når de kører så JEG og tanke bliver ét 6. Det er der ikke noget mærkeligt ved det er helt naturligt. Hvis du midt i en tanke pludselig bestemmer dig for at tænke på noget andet end det du er i gang med, så er det ligesom at skifte tog og køre et andet sted hen. Du kan skifte tanketog så hurtigt, at det næsten er ligesom en slags tanke-trylleri. Det meste af tiden er vi inde i vores tanker - både du og jeg. Selvfølgelig hopper vi tit fra et tanketog over i et andet det kan du gøre på et sekund og i samme sekund er vi inde i det næste tog og smelter sammen med tanken. Når man er smeltet sammen med et tanketog, kan det være svært at opdage, at der måske er andre tanketog, som det er bedre at være sammen med - og hvis du er kommet ind i et forkert tanketog, som kører for stærkt, så kan du risikere at lande et sted, hvor du ikke vil være. Det er det, der sker, når der er noget, som du ikke kan lade være med at tænke på, selv om du allerhelst vil tænke på noget andet. Når der er noget, du fortryder. Når der er noget du gerne vil lave om i dit liv, men har svært ved at ændre på. Hvis du er uheldig og lander i selvbedrag. Derfor er det en rigtig god ide at øve sig i tanke-flyveri, så du altid kan skifte tanketog, når du vil det (se side 18). 14

15 Selvbedrag Selvbedrag kan opstå, når et mønster af tanker og følelser tager magten fra JEG et. Disse tanker og følelser tiltrækker opmærksomheden på magnetisk vis. Spotlyset (opmærksomheden) kommer så tæt på, at JEG et smelter sammen med tankerne, så man kun kan opleve verden ud fra et begrænset perspektiv. Det betyder, at der er masser af lys og opmærksomhed på det, som er vigtigt lige nu, mens alle de andre mulige tanker og følelser, som ligger udenfor lyset og opmærksomheden, er i mørke de eksisterer ikke rigtigt, når man er helt opslugt af noget, som er meget vigtigt. Det er fuldstændigt ligesom på teaterscenen: når der er spotlys på et lille område på scenen og alt andet er væk, fordi det er ude i mørket. Hvis man er i den situation for længe, vil alt, hvad man oplever, blive fortolket ud fra, hvad man oplever i den begrænsede lysplet af tanker, som man er blevet fanget i. Selv ens egen identitet smelter sammen med det, der er i lyset. Spiseforstyrrelse er et eksempel på, at ens egen kropsopfattelse og identitet kan blive helt forvrænget, når man bliver fanget i et fastlåst tankemønster. Andres kommentarer forstår man slet ikke, fordi man er fanget i sit eget lys, så alle andres synspunkter ligger i mørke. Se også side Mennesker som oplever, at de virkelig har set lyset (religiøs, ideologisk, politisk, kulturel eller videnskabelig fundamentalisme), bliver altså desværre formørkede i deres liv, fordi de får svært ved at opleve verden på andre måder end den måde, de er blevet så stærkt fokuserede på indeni dem selv. Problemet med selvbedrag kan f.eks. opstå, hvis alarmcentralen eller belønnings-fabrikken i hjernen har fået for stor magt (se side 21-26). Derfor er frygt en følelse, som kan blive meget farlig for en selv, men også for andre mennesker. 15

16 Tanke-flyveri Du kan lære dig selv at flyve ud af et tanketog selv når det kører i fuld fart med dig, og kikke på tanketoget udefra. Så er du fri til at bestemme dig for at hoppe ind i et andet tanketog, hvis du vil. Det lyder måske sært og svært men det kan være nemmere end du tror. Prøv det her: Sig til dig selv højt indeni: Hvad er det jeg tænker på lige nu? så kan du opleve i nogle sekunder, at du ligesom kikker på dine egne tanker udefra. Så kan du bestemme, om du vil flyve ind i de samme tanker igen, eller du vil køre med et andet tanketog. Sig til dig selv højt indeni: Hvordan har jeg det indeni lige nu? og oplev i nogle sekunder, at den følelse, du har, er en indre begivenhed, som du kan se på og fortælle om. Du kan også holde en lille pause indeni, så de tanketog, som kører rundt med dig, får lidt fri. Det er smart og meget simpelt. Du skal bare gøre sådan her: Når du øver dig i tanke-flyveri, så kan du blive meget dygtig til at styre alle dine tanketog. Som voksen er det en god ide at stille nysgerrige spørgsmål til børn om omtanke og gøre det tit: Sig højt til dig selv indeni: Hvad mon den næste tanke der kommer forbi er for en tanke? - Vent så og oplev hvad der sker indeni dig selv Så kan du i nogle sekunder opleve, at der er helt stille indeni der er ligesom en pause, hvor der slet kommer nogen tanketog forbi og tager dig med Hvad tænker du på? Kan du også tænke det på en anden måde? Hvad tænker du om, at du tænker sådan? Hvad betyder det for dig at du tænker sådan lige nu? Det træner barnets evne til omtanke (at tænke tanker om sine tanker). 16

17 Bestemmer-leg Du kan bestemme over dine tanker, i stedet for at dine tanker bestemmer over dig. I legen skal du bruge de tre tankebobler: Læg en finger på en af de tre tankebobler og tænk på noget, som passer til denne boble. Hvis tanken smutter fra dig, så start forfra. En god tanke Kik på et ur og læg mærke til A. - hvor lang tid du kan holde fast i en tanke B. - hvor hurtigt kan du give slip på en tanke C. - hvor hurtigt du kan skifte fra én tanke til en anden slags tanke og tilbage igen. En neutral tanke Når du leger Bestemmer-legen tit, kan du blive Mester i at bestemme over dine tanker. En dårlig tanke Det kan være sjovt at være to eller tre personer med i denne leg Brug nogle minutter på A, B og C delen af legen. Det er sjovt at følge, hvordan hver persons finger flytter sig på boblerne og vide at der foregår usynlige forandringer ind i hovedet på alle. Efter hver af de tre dele af legen: Fortæl hinanden om, hvad der foregik inde i tankerne undervejs. 17

18 Følehjernen & Tænkehjernen Vi bruger hjernens overflade (hjernebarken) til at tænke tanker med det er vores tænkehjerne 7. Inde midt i hjernen ligger vores følehjerne bl.a. den del, som kaldes mandel-kernen (amygdala). Mandelkernen er hjernens alarmcentralen, som holder øje med, om der er fare på færde. Ubehagelige og farlige situationer, kan gøre alarmsystemet (følehjernen og mandel-kernen) overfølsomt. Det betyder, at næste gang, du er i en situation, der ligner det farlige, så kan systemet overreagere og sætte hele kroppen i alarm, så du bliver bange, vred eller ked af det - måske helt uden grund. Tænkehjernen sættes ud af spillet, hvis du er i dine følelsers vold (f.eks. bange, vred eller ked af det). Der er kun lys i følehjernen og alarmsystemet. Så bliver det meget svært at tænke sig om du reagerer bare helt automatisk 8. Det er ligesom at være ombord i et tanketog, som kører meget stærkt. 18

19 Hvad sker der, hvis det er rigtig svært? Du har helt sikkert oplevet i din hverdag, at blive fanget af en tanke eller en følelse, som er svær at slippe af med. F.eks. har du hørt en god melodi, som så fortsætter med at spille indeni i dig måske i timevis jeg kan ikke slippe af med den sang Men vi også børn og unge - kan også risikere at blive fanget af tanker og følelser, som er langt værre, f.eks. frygt, vrede eller depression. Det samme gælder enhver form for afhængighed og det betyder, at man mister en del af sin personlige frihed og selvbestemmelse. Meget tit er forklaringen, at ens følehjerne og alarmsystem er blevet overfølsomt. Meget ubehagelige og farlige situationer (traumer, ulykker og overgreb) øger selvfølgelig risikoen for, at følehjernen og alarmsystemet bliver overfølsomt. I værste fald kan JEG et blive helt ude af sig selv, så det bliver svært at finde tilbage til sin egen identitet JEG et smelter sammen med frygten og ens livsmuligheder bliver begrænset. Tilfældige mikro-begivenheder, kan i uheldige tilfælde også skabe vedvarende overfølsomhed i alarmsystemet (f.eks. en gyserfilm). Den hyppigste årsag til ubalance i alarmsystemet er utryghed i hverdagen, ( mikro-mobning ) f.eks. i familien, i skolen, på arbejdet. Tænkehjernen sættes ud af spillet, når man er i sine følelsers vold (f.eks. bange, vred eller ked af det). Så bliver det meget svært at tænke sig om man reagerer bare helt automatisk. 19

20 Her er 5 eksempler, hvor vi kan blive fanget af følehjernen og alarmsystemet: 1. Unødig angst og fobier. 2. Depression, magtesløshed og håbløshed man kan ikke finde tanker, der dur til noget, man kan ikke finde sig selv. 3. Alvorlige skænderier og vold skyldes, at man er fanget i alarmsystemets kamp-reaktion. Man er i en tilstand som opleves som en kamp for (følelsesmæssig) overlevelse tænkehjernens overblik er helt stået af. 4. Afhængighed. F.eks. sukker, tobak, alkohol og andre rusmidler, spil osv. Afhængighed skyldes, at følehjernen forsøger at bedøve alarmsystemet med kemi - som i værste fald kan ændre hjernens måde at fungere på. Forskningen tyder desværre på, at de mennesker som mest oplever, at stimulans gør dem godt, er i størst risiko for, at hjernen ændres Hvis man har et overfølsomt alarmsystem, så kan det være svært at tåle andre menneskers følelser måske ligefrem de mennesker, man holder allermest af. Man kan risikere at ens eget alarmsystem tager over, så man kommer til at reagere automatisk man bliver bange for sine kæres følelser. F.eks. kan man komme til at synes, at det er synd for børn eller en kæreste, at de blive begrænset i deres behovstilfredsstillelse. Man kan komme til at købe sig til ro. Det samme kan ske, hvis man kommer til at synes at det er synd for en selv. I værste fald kan man blive fanget i et fængsel af tanker og følelser man er i sine følelsers vold. 20

21 Menneskedyret Følehjernen og alarmsystemet har vi fælles med dyrene, mens tænkehjernen er menneskets egen (især hjernens pandelapper). Når mennesker bliver ophidsede og skændes, så bliver vi mere dyreagtige, fordi der skrues op for følehjernen og ned for tænkehjernen. Det sker især, hvis man føler sig personligt ramt af en kritisk eller sårende bemærkning. Det er nemt at opdage, om man er ved at falde i alarm-fælden. Man er på vej derind, så snart man kan mærke alarmfølelserne f.eks. vrede, irritation, sårethed, frygt, panik etc. Så kommer vi nemt til at reagere med kamp eller flugt vi forsvarer os med ord (eller vold) eller vi flygter: Går sin vej - eller går i gang med at lave noget andet for at slippe væk fra følelserne og situationen. Siger ingenting - gemmer sig. Kommer med bortforklaringer overfor andre eller overfor sig selv (selvbedrag). Bedøver sine følelser med kemi, f.eks. mad, sukker, rusmidler. Når vi bliver dyreagtige er der virkelig brug for omtanke for at slippe ud af fælden. Mange af de små øvelser i denne bog kan hjælpe når de trænes, så det sidder på rygmarven den dag, hvor det er meget svært. Men et lille roligt og tålmodigt spørgsmål kan faktisk ofte hjælpe et menneske, som er i sine følelsers vold: Fortæl mig, hvad det er der sker indeni dig lige nu Når man fortæller, hvad der sker indeni en selv, så bliver der nemlig med det samme tændt for tænkehjernen og så er man ligesom på vej ud af det dyreagtige. 21

22 Når der er tændt for følehjernen er der skruet op for følehjernens hukommelse mens der er skruet ned for tænkehjernens hukommelse 10. Derfor kan det være svært bagefter at huske detaljer om, hvad der skete i en voldsom følelsesmæssig situation. Det er forklaringen på, at et barn måske har svært ved at fortælle om en ubehagelig begivenhed i børnehaven eller skolen, når han/hun kommer hjem det er simpelthen svært at huske detaljerne, når man er faldet til ro fordi døren ind til følehjernens hukommelse er delvist lukket i. Det er der både fordele og ulemper ved. Hvis et menneske er svært følelsesmæssigt påvirket, nytter fornuftige argumenter ofte ikke ret meget fordi der er skruet ned for tænkehjernen. Det eneste, der dur i den situation, er: omsorg og beskyttelse indtil der er så meget ro indeni, at der igen bliver tændt for tænkehjernen. En rigtig god ide til børn: Forklar barnet om hjernens 112 og lad barnet tegne / bygge sin egen 112 som han/hun forestiller sig det er inde i sit hoved. Snak om hvornår barnets 112 går i gang på godt og ondt og stimuler barnet til selv at få ideer til, hvad der er godt at gøre, når alarmen går i gang. Det giver barnet forståelse, overblik og handlemuligheder over en meget vigtig del af sit indre system. 22

23 Kroppen i alarm Det er vigtigt, at vores indre alarmsystem er i balance, så alarmer kun går i gang på rette tid og sted. Mange forskellige situationer kan påvirke alarmsystemets følsomhed. Systemet kan og skal lære, og du kan lære at styre dit alarmsystem. Ubalance i alarmsystemet kan også medføre, at kroppen reagerer uheldigt. F.eks. kan man risikere kroniske smerter: Når alarmsystemet blæser til alarm, strammes kroppens muskler (klar til kamp/flugt ). Stramme muskler klemmer på deres egne blodkar. Hvis musklerne i lang tid klemmer på deres egne blodkar (på grund af mange fejlalarmer ), så bliver der en ganske let iltmangel i musklerne. Det er i sig selv ufarligt, men et overfølsomt alarmsystem opfatter det som fare. Der kommer smerter, systemet sender nye alarmer ud det er en ond cirkel. Stress symptomer, højt blodtryk og lignende kan også opfattes som reaktioner i kroppen, som skyldes ubalance i alarmsystemet. 23

24 Den store konkurrence om belønningsfabrikken Inde i følehjernen findes der en slags belønningsfabrik 11. Belønningsfabrikken får dig til at føle dig godt tilpas. Den går i gang, når du får noget, som du synes, du har brug for. Belønningsfabrikken ligger ikke ret langt fra hjernens alarmcentral: Hvis du f.eks. er meget sulten, så starter alarmcentralen og fortæller dig, at du skal få fat i noget mad med det samme. Når du har fået mad, så lukker alarmcentralen og belønningsfabrikken starter, så du føler dig mæt og godt tilpas. Alarmcentralen og belønningsfabrikken ligger ikke i den kvikke del af hjernen: Det er nemlig nemt at snyde alarmcentralen til at tro, at du mangler et eller andet, så du går på jagt efter noget, du faktisk ikke har brug for. Belønningsfabrikken går automatisk i gang, når du har fået det, du er på jagt efter. Derfor bliver hjernen nemt bekræftet i forestillingen om, at det er noget vigtigt, du har været på jagt efter selv om det måske var noget, du ikke havde brug for. I samfundet er der en stor konkurrence i gang, som handler om at bestemme over belønningsfabrikken i din og i min hjerne det kan du se i reklamerne hver dag. Det er faktisk ret nemt at manipulere andre menneskers hjerner og tanker, når man rører ved følelser, der handler om frygt og belønning. Du kan naturligvis trykke på startknappen i din egen belønningsfabrik. Efterhånden som du lærer flere af øvelserne i denne bog, vil du opdage, at du kan bruge det til at skabe velvære indeni dig selv, uden at du behøver at købe noget - eller putte noget i munden eller noget som helst andet. Så kan du også bedre tjekke, om der er nogen, der manipulerer med dine tanker og følelser. 24

25 Nydelse Forskere er ved at finde ud af, at følelsen af nydelse er noget andet end belønningsfølelsen og at det foregår helt andre steder i hjernen 12. Du kender følelsen af nydelse f.eks. når du vågner om morgenen efter en rigtig god nats søvn lige før der er noget som helst der går i gang, du har bare en fredfyldt følelse af at være uden tanker eller noget som helst andet. Det er altså en fredfyldt følelse, som opstår, når der er helt stille indeni når der ikke foregår noget målrettet i hjernen. Det er sådan set en form for hverdagsmeditation 25

26 Kærlighedshormonet Naturen er forunderlig den har f.eks. lavet et lille molekyle, som er med til at skabe liv og kærlighed - i mange forskellige sammenhænge Molekylet er et hormon, som hedder Oxytocin. Lidt poetisk sagt, får Oxytocin vores celler til at danse 13 : Oxytocin får livmoderen til at trække sig sammen, så vi kan blive født og komme ud i verden og leve. Oxytocin får mælken til at løbe til i moderens bryst, så det lille barn kan få noget at leve af. Oxytocin er med til at skabe den stærke følelse af sammenhæng og ansvar, når forældre og deres børn binder sig til hinanden i den allertidligste tid i livet og får denne følelse til at blive ved. Oxytocin danser rundt i kroppen, når vi bliver forelskede. Oxytocin skaber følelsen af venlighed og venlige handlinger. Og hvad kan så være med til at stimulere dannelsen af Oxytocin? det kan bl.a.: at øve sig i at være opmærksom og nærværende (få styr på sin indre lyskaster, som vi har talt så meget om i denne bog). at være venlig overfor sig selv og overfor andre. Oxytocin er nemlig selvforstærkende så når man begynder på det, så bliver der mere af det. fysisk aktivitet stimulerer direkte dannelsen af Oxytocin og for resten også af endorfiner. omsorgsfuld og kærlig berøring fra en man holder af eller en tryg og blid massage også fra en professionel massør stimulerer også dannelsen af Oxytocin ganske meget. 26

27 Hjernen modnes - med tid og kærlighed Ny forskning viser, at den forreste del af hjernen ikke er fuldt moden før i års alderen. Den forreste del af hjernen har at gøre med omtanke og overblik bl.a. at kunne overskue konsekvenserne af sine handlinger. Selv om teenagere er på vej til at blive voksne også i hjernen, så har de faktisk brug for de voksnes medspil og beskyttelse indtil de er mindst år gamle, så de kan passe på sig selv og ikke risikere at komme ud i noget, som de senere kommer til at fortryde bitterligt. Det er kærlighed, når voksne på en ordentlig måde hjælper teenagere med at sætte gode rammer i deres liv og det vil teenagere faktisk rigtigt gerne, at voksne gør. Det er næppe beskrevet bedre end af en 13-årig dreng, som sagde: Forældre skal give modspil - man kan ikke spille bold op af et gardin Allerbedst er det, når grupper af teenagere sammen med deres voksne (forældre og lærere) i et respektfuldt fællesskab skaber disse rammer. Det er nemlig ikke spor sjovt eller nemt at stå alene som teenager eller forælder og gøre noget andet end flertallet. - For den sags skyld er det heller ikke nemt når man er voksen. Forklaringen er den simple, at de sociale normer er nogle af de stærkeste kræfter i vores liv det er sporene i den indre model af verden, som vores tanketog kører på (se side 11-17). Hvis vi ikke åbent og i fællesskab bestemmer med hinanden, hvordan vi vil ha det så udvikler normerne sig måske i en retning, som faktisk er helt anderledes end det vi inderst inde ønsker os. 27

28 Giftfri hjerner Ny forskning tyder på, at hjernen er mere sårbar overfor rusmidler end vi tidligere har troet 14. F.eks. tyder undersøgelser på, at tømmermænd bogstaveligt talt brænder hjernecellerne i det område af hjernen, som hedder hippocampus et område, som er afgørende for, at vi kan lære og huske noget. Hvis man rigtigt godt kan lide rusmidler ikke har bivirkninger af det, og/eller er teenager, tyder forskningen på at hjernen er i særlig risiko for skader. Nye scanningsteknikker viser, at den påvirkede hjerne nærmest ligner en hullet ost - på billederne ligner den stimulanspåvirkede hjerne faktisk den demente hjerne ved Alzheimers sygdom 15. Det er ikke nogen nyhed, at massivt misbrug ødelægger hjernen. Men de nye undersøgelser giver mistanke om, at selv et lille forbrug faktisk påvirker hjernen, så man fungerer på et lavere niveau end man ellers ville gøre. Virkningerne er snigende mange menneskers selvoplevelse er, at de fungerer helt fint med rusmidlerne (tobak, alkohol, osv.) men hverken de selv eller omgivelserne opdager, at de kunne fungere meget bedre uden disse kemiske tilsætningsstoffer. Det er jo svært at sammenligne sig med sig selv, med mindre man prøver at være helt kemi-fri i nogle måneder 16. Andre undersøgelser tyder på, at unge meget hurtigt kan blive afhængige af tobak og rusmidler, fordi hjernen ikke er fuldt modnet endnu: "Forskere fra Massachusetts Medical School i USA har fundet, at nikotinafhængighed i mange tilfælde begynder med den første cigaret. Resultatet rystede dem: "Nogle af disse børn blev afhængige inden for få dage efter at de var begyndt at ryge" siger lederen af undersøgelsen Dr. Joseph DeFranza. Det bekræftes af en dansk forsker: "Afhængighed kan opstå lynhurtigt. Det er et fænomen, der ikke blot gælder tobaksrygning - altså nikotin - men også f.eks. rusmidler som alkohol og ecstacy. Hos børn og unge er centralnervesystemet og hjernen endnu under udvikling, og det kan være her forklaringen på den meget hurtige afhængighed skal søges. Et ufærdigt nervesystem er særlig følsomt over for de ændringer og påvirkninger der kommer udefra " siger lektor Sven Edelfors, Farmakologisk Institut, Københavns Universitet 1. " 28

29 Alkohol påvirker kroppens naturlige evne til at klare stress (fordi det såkaldte ACTH-system påvirkes negativt). Alkohol påvirker hjernens og kroppens naturlige søvnrytme. Alkohol forsinker sårheling og nedsætter immunsystemets evne til at beskytte os. En lille mængde rødvin beskytter hjertet - men det er ikke alkoholen, men andre stoffer i rødvinen, som er beskyttende. Alkohol er et kræftfremkaldende stof. Helbredsskader på grund af rygning rammer ikke kun voksne, men også teenage-rygere i form af o hoste, slim og øget risiko for forkølelse, halsbetændelse og lungebetændelse o astma o dårligere kondi o lungerne udvikles ikke fuldt ud til voksenstørrelse og - funktion o ændring af fedtstofferne i blodet med øget risiko for åreforkalkning. Teenageres hjerner er meget sårbare overfor nikotin og andre stimulanser: o 90 % af alle rygere er startet inden 21 års alderen. o De fleste af de teenagere, som har røget 100 cigaretter eller mere, vil gerne stoppe, men oplever at det kan de ikke. o Nikotin øger risikoen for afhængighed af andre stoffer. Risikoen for afhængighed af alkohol øges 3 gange. Risikoen for afhængighed af hash øges 8 gange. Risikoen for afhængighed af kokain øges 22 gange. Teenage-rygere har øget risiko for både vold og usikker sex. Risikoen for at blive ryger er størst, når man har venner, som ryger

30 Afhængighed på godt og ondt Afhængighed betyder, at der er noget, man ikke kan undvære. Afhængighed kan være positiv og livsvigtig - f.eks. er alle mennesker livsvigtigt afhængige af at få vand og mad og søvn. Nogen mennesker oplever at være positivt afhængige af at læse en god bog eller gå i biografen med jævne mellemrum de vil ikke undvære det mens dette for andre mennesker vil være komplet ligegyldigt. Og så kan afhængighed være skadeligt - som rusmidler (tobak, alkohol og narko) er for hjernen og kroppen. Forstået på den enkle måde, at hjernens og kroppens celler direkte bliver beskadiget af disse kemiske stoffer så kroppen skal til at reparere på det. Det er meget enkelt at afgøre, om man er afhængig af et eller andet på godt eller ondt. Man kan bare stille sig selv spørgsmålet: Kan jeg undvære det? Hvis svaret er nej, så er man afhængig. Om det så er godt eller skidt det kommer an på, om man er afhængig af noget, som krop og hjerne har godt af eller tager skade af. 30

31 Er du i fare? Både Tænkehjernen og Følehjernen kan tage skade, uden at du opdager det. Det bliver sværere for dig at lære og at huske, og dit humør bliver mere ustabilt. Hvis du mærker, at stimulanser er fedt, så er der grund til at passe meget på! Det er et tegn på, at din hjerne er særligt følsom og at rusmidlet er i gang med at ændre din hjerne. Desuden bliver kroppen alt for hurtigt gammel Med et foto af dig selv, og et bestemt computerprogram kan du kikke ind i fremtiden og se, hvordan du kommer til at se ud. Her kan du se, hvordan en teenagepige kommer til at se ud i fremtiden som ikke-ryger eller som ryger. aprilage.com 31

32 Kemisk snyd Stimulanser er kemi, som snyder hjernen (tobak, alkohol, stoffer). Stimulanser gør nemlig kun én ting: de skaber en stærk sult dybt inde i følehjernen efter mere stimulans. Når sulten ophæves ved at man mætter følehjernen med stimulans igen, så snydes hjernen til at tro, at stimulanserne giver velvære samtidig med at hjernen stille og roligt tager skade. Kroppen og hjernen får det gradvist dårligere på grund af stimulanser, samtidig med, at man i hverdagen tydeligt oplever, at netop stimulanserne er svære at undvære. Normal Livskvalitet Misbrugerens livskvalitet Misbrugerens livskvalitet hopper op og ned, samtidig med at den gennemgående retning er nedad, fordi hjernen og kroppen tager mere og mere skade gennem årene. Hjernens egne velværestoffer er stærkere end de kemiske stimulanser. F.eks. er endorfin 300 gange stærkere end morfin men endorfin har ikke bivirkninger. Du kan selv kickstarte endorfiner og andre velværestoffer i din hjerne: Din hjerne laver nemlig disse stærke velværestoffer, når du sover, bevæger dig, motionerer, slapper af, drømmer gode drømme - og gør noget, som du er glad for alene eller sammen med dem, du holder af. 32

33 Anbefalinger til teenagere og deres voksne Med den nye viden om hjernen og rusmidler har teenagere og deres voksne fået nye Udfordringer til Tiden som man må tale med hinanden om: Det er vigtigt, at teenagerhjerner er helt giftfri indtil de er voksne (20-22 år) - hvorefter de naturligvis selv må bestemme, om de vil forgifte sig selv og beskadige hjernen. Teenagere og alle voksne omkring teenagere, som hører sammen i en gruppe, må stå sammen om at beskytte de unge hjerner ved at o snakke åbent om den nye viden om rusmidlers påvirkning af hjernen og sætte en ny retning sammen med teenagerne. o arrangere super fester, som kan aktivere produktionen af kroppens egne rusmidler og velværestoffer. o sørge for, at det bliver cool at være giftfri. o Grib ind akut, hvis en teenager begynder på tobak, alkohol og stoffer. Cellerne i hjernens belønningssystem kan meget hurtigt ændres, så man bliver afhængig. Denne ændring af cellerne i belønningssystemet er en kemisk hjerneskade. Derfor haster det med at holde op. 33

34 Styr dine lyster Det er sjovt at gøre, hvad Du har lyst til! Men hvis du gør det hele tiden, eller overskrider nogle klare grænser, kan det blive et problem. Eksempler: Hvis du bruger alle dine penge på impulskøb. Hvis du får lyst til at slå, når du bliver vred. Hvis du er afhængig af f.eks. tobak, sukker, rusmidler, spil, osv. Så er det måske en ide at lave styrke-træning af dine lyster. Her er en metode: Øvelsen handler om at træne impulskontrol. Her bruger vi slik som eksempel men du kan jo øve dig med en hvilken som helst lyst, der måske styrer dig for meget. Det eneste du skal bruge er papir, blyant og dit ur. Øvelsen er god, fordi du selv bestemmer, hvor hurtigt du vil blive bedre! Forestil dig, at du ikke kan lade en pose slik ligge uden at tømme den med det samme. Læg posen midt på et pænt stykke papir, og skriv på papiret hvad klokken er. Lad posen ligge så længe du kan! Når du tager hul på posen, så skriv igen hvad klokken er. Regn ud hvor lang tid du kunne lade den ligge (sekunder, minutter, timer, dage?) Prøv øvelsen igen og igen og se om du kan gøre det bedre og bedre. Papiret skal ligge et sted, hvor du tit får øje på det. 34

35 På de følgende sider er der en række historier, som illustrerer vores viden om JEG et, opmærksomheden og alarmsystemet. Historierne kan også bruges til oplæsning og samtale, som inspiration til at skrive sin egen historie, som inspiration til at tegne, male eller modellere. Historien om tankernes hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage tankerne, har du verdens fineste værktøj med dig nemlig din opmærksomhed, som er en slags lyskaster. Når du sætter lys på en tanke, så opdager du den. Og så kan du flytte din opmærksomhed og opdage en anden tanke. I tankernes hus er der mange rum i et rum bor der måske nogle spændende tanker, i et andet rum bor der måske nogle triste eller vrede tanker og i et tredje rum bor der nogle glade tanker. I tankernes hus kan tankerne kalde på dig, hvis de gerne vil opdages. Det kan være rigtigt spændende og okay - men det kan også være irriterende især hvis det er nogle trælse tanker, som hele tiden vil opdages og ha opmærksomhed og bestemme over dig. Hvis der er tanker, som vil bestemme, at du skal være inde i deres rum hele tiden så får du måske slet ikke lov til at opdage de tanker, som er i alle de andre rum. Hvis du har nogle triste tanker eller vrede tanker, som hele tiden vil bestemme og trække dig ind i deres rum, så kan du måske komme til at tro, at der slet ikke findes spændende tanker eller glade tanker, og det er ikke sjovt Men det passer slet ikke, for alle de glade tanker og spændende tanker er bare inde i de andre rum i tankernes hus og venter på, at du opdager dem med din opmærksomhed. Tankernes hus er også en slags legehus, hvor du kan lege med din opmærksomhed og sætte lys på de mange rum i huset og opdage forskellige tanker, så du bliver rigtig god til det. Så kan du selv bestemme, hvilke tanker du helst vil ha. 35

36 Højhuset Jeg kender en, som forestiller sig, at tankernes hus er et højhus med en masse vinduer og hvis der er lys i vinduerne, så kan man kikke ind og opdage de tanker, som bor inde i værelserne. Når de trælse tanker fylder rigtigt meget inde i hovedet, så er det ligesom at stå helt tæt på et af vinduerne i højhuset og kikke ind i værelset med trælse tanker, og rundt om er der helt mørkt, som om der slet ikke findes andre tanker. Men når du svæver lidt baglæns, så bliver de trælse tanker inde i værelset mindre, og det bliver meget nemmere bare at lade dem være og du opdager, at der findes andre værelser i højhuset med en helt anden slags tanker.. Et fristed Der er så mange tanker, at man godt kan blive helt træt en gang imellem og få lyst til bare at få fri og slappe helt af inde i hovedet og slet ikke tænke noget som helst. Det er ligesom at lave sig et helt privat og trygt fristed inde i sig selv, hvor der er fred og ro og alting er godt. Inde i dit fristed har du lov til at indrette dig præcist som du vil. Du kan give dig selv lov til at ha det fuldstændig godt på alle måder og du har alle muligheder til rådighed, fordi du kan bruge din fantasi. Inde i dit fristed kan du få lov til at være dig, som du inderst inde ved, at du er, og som du gerne vil udvikle dig til at være. I dit fristed har du adgang til alt det bedste i dig alt det som føles rigtigt. Du kan altid bevæge dig ind i dit trygge fristed i kort tid eller i lang tid når du har lyst til det eller har brug for det og du kan udvikle dit fristed, som du vil. 36

37 Frihed Jeg vil fortælle dig om en smart ide, som du kan bruge til at få fri og slappe helt af inde i hovedet. Det er meget meget nemt: Det eneste, du skal gøre, er at flytte din opmærksomhed lige nu og lægge mærke til, hvordan du trækker vejret hvordan luften kommer ind og ud af næsen og hvordan brystkassen og maven bevæger sig, når du trækker vejret. Du skal lægge mærke til begge dele på en gang - både luften gennem næsen og bevægelserne i brystkassen og maven. Det er det eneste du skal gøre, og når du bliver ved med at holde din opmærksomhed på vejrtrækningen i nogen tid, vil du opdage, at du bliver fri for tanker og får fred og ro inde i hovedet imens. Mens du gør det, vil du helt sikkert opleve, at der er tanker, som prøver at tage fat i din opmærksomhed så lad bare tankerne flyve forbi, måske som om det er blade, som flyver forbi i vinden, mens du stille og roligt flytter din opmærksomhed til vejrtrækningen igen og bare holder øje med luften gennem næsen og bevægelserne i kroppen. Du vil opleve, at det giver dig en meget behagelig følelse i kroppen. Når du har øvet dig i lidt tid, så kan du også prøve samtidig at tænke på dit hjerte som ligger godt og trygt inde midt i brystkassen. Så kan du give dig selv tid til at opleve de gode følelser, som du ved er knyttet til dit hjerte tryghed og venskab 18. En flyvetur Forestil dig, at dine tanker og følelser er ligesom en slags landskab, som du kan opleve indeni dig selv. Du kan være nysgerrig og flyve hen over landskabet og kikke på tankerne og følelserne. Styrepinden i din flyvemaskine er din opmærksomhed på vejrtrækningen som du lige har lært at bruge. Hvis du er ved at falde ned i en tanke eller en følelse, så flyt din opmærksomhed til vejrtrækningen, så stiger du op og får udsigt igen. 37

38 Tankefest Luk øjnene og forstil dig, at du holder en fest indeni dig selv, hvor dine gæster er tanker, som kommer på besøg. Nogen af tankegæsterne er der måske i lang tid, mens andre bare lige kommer forbi. Når du opdager, at en ny tanke-gæst er kommet indenfor, kan du byde tanken velkommen bare ved at sige velkommen højt indeni i dig selv Det er din fest, og derfor vil du gerne gøre dit til, at det bliver en god fest. Også selv om du får besøg af en ubehagelig tanke, som du ikke har inviteret. Når du snakker venligt til tanken: selv om jeg ikke har inviteret dig, så skal du være velkommen, for du har åbenbart brug for at være her, så det er okay lige nu jeg håber, du får det bedre ved at være her, så kik dig omkring... og så må du have mig undskyldt, for jeg skal også snakke lidt med mine andre gæster ha en god fest Inde i vores hoved er det nemlig indrettet på den måde, at hvis der er uvelkomne tanker og følelser, som kommer til at fylde alt for meget, så er det bedst at lade dem være på en venlig måde så finder de ud af at få det bedre. Hvis man giver uvelkomne tanker og følelser alt for meget opmærksomhed, så kan de vokse og blive stærkere end godt er. Husk også, at du altid kan bevæge dig ind i dit indre trygge fristed, lave den lille frihedsøvelse med vejrtrækningen eller tage en flyvetur med din opmærksomhed, hvis du har brug for det. 38

39 Tanker og følelser er usynlige begivenheder indeni os, som vi oplever hele tiden men det er ikke tanker og følelser, som afgør, hvordan det går i livet Det afgørende er om man reagerer og handler på en tanke og en følelse og hvordan man gør det (indeni sig selv og i forhold til omverden) Hvad er det værste, der kan ske, hvis man lader en tanke eller en følelse være altså ikke involverer sig i den? Hvis man lader en tanke eller en følelser være og ikke involverer sig i den, så fordamper den og forsvinder efter et stykke tid, og afløses af en anden tanke eller følelse - som måske ligner eller er noget helt andet. En vred ung mand, som har øvet sig i teknikken, fortæller, at det gør ham fri: Nu behøver jeg ikke længere handle på det. 39

40 Velværekugler Ro i den ydre virkelighed og ro i kroppen giver frihed indeni. Luk øjnene og forestil dig at du har en lille velværekugle i hver eneste tå og hver eneste finger. De små kugler roterer langsomt og giver dig den mest behagelige varme du kan forestille dig. Lad langsomt kuglerne vandre opad, og når de når fødderne og hænderne, så lad dem smelte sammen til lidt større kugler, som langsomt vandrer op i ben og arme, men de roterer og giver dig den mest behagelige varme og velvære, du kan forestille dig. Når kuglerne når kroppen og hovedet, bliver de ved med at rotere langsomt og give dig behagelig varme, så du føler dig afslappet og fri inden i dig selv. Når du er færdig, så lad kuglerne blive usynlige, så de er klar til næste gang du vil bruge dem. 40

41 Tanker, der larmer Nogen gange kan tankerne larme rigtig meget inde i hovedet. Så kan det være dejligt at få lidt fri: Træk vejret langsomt og dybt, mens du tæller for dig selv: Træk vejret ind, mens du tæller: Pust ud, mens du tæller: Fortsæt indtil tankerne holder op med at larme, så der er dejligt stille indeni. Hvis du synes det er kedeligt kun at lægge mærke til, hvordan du trækker vejret, så prøv at holde dig for næsen og munden, og se, hvor lang tid der går før det bliver interessant med vejrtrækningen. Her er tre andre ideer, som også hjælper mod tankelarm i hjernen: Motion og frisk luft En god nattesøvn Spar på sukker og andre stimulanser. 41

42 Krop og Helbred Krop og sind har naturligvis også grundlæggende evner og mekanismer til selvhelbredelse ellers var vi her ikke. Disse mekanismer i kroppen påvirkes hele tiden af tanker og følelser på godt og ondt. Kroppen kan tage skade af negative tanker og følelser (f.eks. ensomhed) og usunde vaner men tanker kan også direkte påvirke kroppens systemer i positiv retning. Det kaldes Mind-Body Medicin og det er der meget ny forskning om 19. Vi ved f.eks. at: Hjernens og kroppens signalstoffer og vores gener kan aktiveres på sekunder og minutter, når vores tanker og følelser skifter. Kroppen oversætter simpelthen vores tanker og følelser til sit eget kemiske sprog på celleplan 20. Kroniske sår hos mennesker med dårligt kredsløb, kan hele dobbelt så hurtigt, når de med tankerne flytter mere varmt blod ud til såret 21. En halv times skænderi kan forsinke helingen af et sår med op til et døgn 22. Velvære beskytter kroppen imod forkølelsesvirus 23. Ro i følelserne forbedrer effekten af en vaccination 24. For højt blodtryk kan sænkes ved at lære dyb rolig vejrtrækning 25. På de næste sider kan du læse om, hvordan det foregår og hvad du selv kan gøre. 42

43 Et medicinsk smerteforsøg Et medicinsk smerteforsøg viser, at tanker påvirker hjernen og kroppen hurtigt og effektivt: 1. En forsøgsperson får at vide, at forsøget handler om at teste virkningen af forskellige slags smertestillende medicin. 2. Han putter den ene hånd ned i en spand isvand det er ikke farligt, men det er ubehageligt og gør ondt. 3. I den anden arm er en tynd slange lagt ind i en blodåre så der kan gives smerte-medicin og tages blodprøver. Der er opsat en skærm, så han ikke kan se slangen. 4. Når det begynder at gøre meget ondt, siger lægen: Nu giver jeg dig den bedste smertemedicin vi har - Det vil virke meget hurtigt. Lægen går om bag skærmen til slangen og gør ingenting! 5. Kort efter kan forsøgspersonen fortælle, at smerterne bliver mindre. Lægen tager en blodprøve fra slangen uden at personen ser det. Blodprøven viser, at kroppen nu laver sine egne smertestillende stoffer (endorfiner). 6. Efter nogle minutter sprøjtes et stof, som blokerer endorfiner, ind i slangen uden at forsøgspersonen får noget at vide. Straks begynder smerterne igen. Hvad sker der i dette forsøg?: En meningsfuld besked fra en person, man har tillid til, trykker direkte på knappen i det indre apotek. Kroppen oversætter tankerne til sit eget sprog på celle plan. Den tillidsfulde person kan også være én selv. Man kan lære selv at trykke på knappen i det indre apotek. 43

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Tanker til Tiden. Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen

Tanker til Tiden. Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen Tanker til Tiden Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen For nogen tid siden snakkede jeg med en teenager og spurgte ham: Hvad er tanker? Efter nogle sekunder, lyste han op i et stort smil og sagde:

Læs mere

OmTanke. Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen

OmTanke. Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen OmTanke Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen For nogen tid siden snakkede jeg med en teenager og spurgte ham: Hvad er tanker? Efter nogle sekunder, lyste han op i et stort smil og sagde: Jeg

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Robusthed. Velkommen. Alt det foregår naturligvis mellem mennesker og inde i vores tanker og følelser.

Robusthed. Velkommen. Alt det foregår naturligvis mellem mennesker og inde i vores tanker og følelser. 1 Robusthed Velkommen Robusthed handler om at blive god til at klare dagens udfordringer i stort og småt, især når livet er svært. Robusthed kan bruges til lidt af hvert, f.eks.: Opleve noget spændende,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Robusthed. Robusthed handler om at blive god til at klare dagens udfordringer

Robusthed. Robusthed handler om at blive god til at klare dagens udfordringer Robusthed Robusthed handler om at blive god til at klare dagens udfordringer 1 Kolofontekst Udgiver: xx 2013 Redaktører: Oversætter: Designer: Peter Langendorff Hansen Fotografer: Mads Phil (1, xx), Peter

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robusthed et fælles indsats område 8 Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robuste børn - en oplevelse at kunne tage fat om livet! Hvis børn skal blive robuste, er det

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Robusthed.dk 9/27/2016

Robusthed.dk 9/27/2016 9/27/2016 Sider fra en konsulents dagbog ADHD og robusthed Præsentation af Oplægsholder: Jannik Beyer Socialstyrelsen 2007-2015 Kortlægning af ADHD området (adhd og socialstyrelsen) Robusthed Taler vi

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Børnehaven Ankersgade Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Boble-Byen - Et indre rum af ro og styrke Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Den lille sol s rejse

Den lille sol s rejse Den lille sol s rejse - Kropsskanning Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne

5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne Lektion 4: Om forstyrrelser og ro i klassen 5 min Evaluering fra sidste lektion: Hvad virkede godt? 5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne 5 min Tanker på

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere