INDHOLDSFORTEGNELSE. Beskrivelse af praktikstedet... side 3

Transkript

1 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af praktikstedet... side 3 Uddannelsesplan: Særlige forhold... side 26 Forbesøg... side 27 Praktikvejledning... side 27 Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen... side 28 Linjefag... side 29 Specialisering... side praktikperiode: Centrale kundskabs- og færdighedsområder... side 31 Faglige kompetencemål... side praktikperiode: Centrale kundskabs- og færdighedsområder... side 33 Faglige kompetencemål... side praktikperiode: Centrale kundskabs- og færdighedsområder... side 36 Faglige kompetencemål... side 37 Praktikstedets specialiseringsmuligheder... side 39 2

3 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Skørping Skolefritidsordning ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Himmerlandsgade Skørping INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER SFO - Skolefritidsordning 305 børn 5 10 år 4 fløje, 3 sporopdelte klasse, 1 for 3. klasse Man. tors.: Fre.: ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 16 ansatte + ledelse 10 fuldtidspædagoger der fungerer som kontaktpædagoger. En 30 timers pædagog, der er kontaktpædagog. 5 pmfére på delt tid, heraf en der fungerer som kontaktvoksen. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Anitta Pedersen Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: 14. juni

4 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Skolefritidsordningen er som en del af skolens virke omfattet af folkeskolens formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Byrådet i Rebild Kommune har besluttet at supplere formålsparagraffen med et overordnet formål for SFO i Rebild Kommune: En skolefritidsordning, i daglig tale SFO, skal forstås som en del af skolens virke. Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Dette gøres ved at sikre: at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn ved en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer. at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid. at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov. hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole. hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO en og omvendt. Lederen af SFO en er en del af skolens ledelsesteam og refererer til skolelederen, der har det overordnede ledelsesansvar for SFO en. SFO-lederen har det daglige ansvar for SFO ens drift, herunder ansvar for det pædagogiske arbejde, personaleledelsen og administrationen af SFO ens budget. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Skørping SFO rummer pt. 252 børn i alderen 6 10 år Af disse børn kan der være børn fra specialskoler, børnecentre og lignende. Børn med særlige behov, støttes så også de får en god oplevelse af at gå i SFO. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor SFOén er et fristed for børnene i og med, at de er her i deres fritid efter skole. Det betyder, at børnene er med til at bestemme og tilrettelægge, hvad deres eftermiddag skal indeholde, hvilket giver et udfoldelsesrum fyldt med fordybelse og alsidige oplevelser for børnene. De ting der sættes i gang af de voksne er tilbudsaktiviteter, hvor børnene kan være med, hvis de har lyst. Aktiviteterne opstår både ud fra børnenes ideer og initiativ, hvor de kan være med til at tilrettelægge, købe ind og sætte tingene i gang, men aktiviteterne er også ud fra, hvilke interesser og ideer pædagogen har; det være sig boldspil, aktiviteter omkring bålet, at gå i gymnastiksalen med en flok, at tage på en spontan tur i lokalområdet osv. I forhold til aktiviteter har vi også nogle traditioner, som børnene går højt op i. Det er f.eks. rollespil, natursjov og Store fritter dag. 4

5 Vi har i Skørping SFO udarbejdet en mål- og indholdsbeskrivelse, der er vore rettesnor for det pædagogiske arbejde: Mål- og indholdsbeskrivelse for Skørping SFO 1. Skole og SFO s fælles værdigrundlag Skørping Skoles virksomhed og opgavevaretagelse sker inden for rammerne af Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser, centrale kundskabs- og færdighedsområder samt Undervisningsministeriets trinmål for de enkelte fag. Det vigtigste på Skørping Skole er: Den enkelte elevs alsidige personlige udvikling Derfor er det vigtigt: At eleverne udvikler en positiv selvopfattelse og bliver i stand til at indgå konstruktivt i sociale sammenhænge Det er vores mål: At udvikle hver enkelt elevs selvværd. At alle elever oplever tryghed. At alle elever føler sig set og hørt hver dag. At alle elever udfordres socialt Derfor er det vigtigt: At eleverne tilbydes en alsidig og fagligt udfordrende undervisning Det er vores mål: At undervisningen tilrettelægges således, at den enkelte elev møder udfordring på forskellige måder, således at elevernes nysgerrighed og lyst til at lære styrkes og bevares Derfor er det vigtigt: At forberede eleverne til demokrati. Det er vores mål: At elever, lærere og forældre udvikler ansvarlighed og gensidig respekt. At give eleverne mulighed for at få erfaringer med demokratiske processer 5

6 PROFILEN FOR SKØRPING SFO BARNETS TRIVSEL I CENTRUM Tryghed Anerkendelse Alsidighed Udeliv Barnet er tilknyttet en fløj. Barnet har faste kontaktpersoner. Forudsigelighed i hverdagen. Etablering af venskaber. Aldersintegration Samarbejde mellem fløjene. Barnet bliver set og hørt. Barnets selvværd styrkes. Vi er nærværende og lyttende voksne. Respekt for hinanden. Hensyn til fællesskabet og den enkelte. Barnets initiativer er i fokus. Barnet tilbydes forskellige aktiviteter. Den frie leg prioriteres. Fokus på kreative og sociale aktiviteter. Barnet kommer ud og oplever naturen. Barnet får brugt sin krop og sanser. Fokus på inspirerende og attraktive ydre fysiske rammer. Tilknytning til en kendt gruppe børn og voksne sikrer genkendelighed i hverdagen: De voksnes nære kendskab til det enkelte barn er væsentligt for at støtte den enkeltes udvikling og trivsel. Ved at lytte til og respektere det enkelte barn, skabes rammer for at kunne indgå i sociale sammenhæng e, løse konflikter osv. SFO er børnenes fritid. Efter en lang skoledag er der brug for selv at vælge mellem fri leg eller aktiviteter, som tilgodeser børnenes At være ude giver plads, stimulerer bevægelse og fantasi, og giver plads til børnenes egne initiativer og fordybelse. 6 forskellige behov.

7 2. Beskrivelse af det pædagogiske indhold Beskrivelsen af det pædagogiske indhold i kommunens SFO er tager afsæt i temaerne fra daginstitutionernes læreplaner og er samlet under overskrifterne: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets leg 3. Sprog og krop som udtryksformer 4. Mødet med kultur og natur 1. Barnets alsidige personlige udvikling Det overordnede mål for SFO ens pædagogiske praksis er at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre. Barnets selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne, og barnets selvtillid styrkes når det får mulighed for passende udfordringer. I SFO en skal barnet udvikle sin evne til at vise empati, at behandle andre ordentligt, at acceptere forskelligheder, at acceptere og forstå andres grænser, at kunne lytte til andre og håndtere konflikter. Alt dette er muligt for barnet at udvikle når det får mulighed for at lege eller deltage i aktiviteter alene eller sammen med deres venner. Barnet skal i dagligdagen opleve at det har indflydelse på leg og aktiviteters indhold, så det kan udvikle en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati. I Rebild Kommunes SFO er er barnets alsidige personlige udvikling omdrejningspunktet for arbejdet med de tre temaer: Barnets leg, sprog og krop som udtryksformer, samt mødet med kultur og natur. 7

8 A. Barnets alsidige personlige udvikling, og hvordan barnet sikres medindflydelse på leg og aktiviteter. For at varetage barnets alsidige personlige udvikling er hvert barn tilknyttet en kontaktperson. Denne har til opgave at observere og indsamle viden om barnet og koordinere indsatsen til brug for barnets videreudvikling. Set i relation til dette har vi i år sat ekstra fokus på børns venskaber/relationer For at inddrage børnenes medindflydelse, bliver der i 3.kl. fløjen holdt børnemøde, mens der på de andre 3 fløje holdes samlinger hver dag, når børnene kommer fra skole. Ud over praktiske oplysninger, m.m. fra personalet er dette også her børnene har mulighed for at komme med forslag om fremtidige aktiviteter, lige som vi her har fokus på børns autonomi/selvstændighed ved bl.a. at give dem ansvar for at give beskeder fra hjemmet. I SFO en har vi fokus på at forbedre og opretholde de gode fysiske rammer vi har, så de både understøtter de mangeartede aktivitetstilbud, som vi udbyder, men også tilgodeser børnenes egen leg. B: Passende udfordringer. Med et godt kendskab og indsigt i det enkelte barn, kan vi skabe udfordringer, miljøer og rammer, ud fra det enkelte barns interesser og kompetencer. I Skørping SFO vil barnet kunne deltage i mange forskellige former for processer, og derved udvikles den enkeltes udtryksformer. Barnet bliver udfordret i processen, idet kravene og materialerne indrettes efter den nuværende formåen og langsomt gøres mere udfordrende i forhold til det enkelte barns nærmeste udviklingszone (NUZO) C: Positiv og anerkendende tilgang i samværet med barnet. 8

9 Vi er i Skørping SFO bevidste om vores indbyrdes afhængighed af ægte anerkendelse, som giver det enkelte barn oplevelsen af at være noget værdifuldt i sig selv. Gennem lege og aktiviteter opfordrer vi børnene til at hjælpe og støtte hinanden. Herved skabes der grobund for succesrige oplevelser, hvor følelsen af at kunne gøre noget for andre, samt oplevelsen af at være betydningsfuld i og med fællesskabet, er essentiel. Ligeledes er vi voksne bevidste om vores rolle i samværet med barnet og søger med jævne mellemrum at lave en analyse af vores relation til det enkelte barn. 2. Barnets leg I legen kan barnet eksperimentere, det kan ræssonere, bruge sin nysgerrighed og prøve sig selv af. Legen støtter og udvikler barnets tænkning, barnets sprog og fantasi, barnets kreativitet, social indstilling og følelser. I SFO en skal der være rammer og plads til den frie leg. Der skal være plads til udfoldelse gennem vilde lege, men også mulighed for ro og fordybelse. D: Muligheder for leg Vi har i SFO en fokus på gode fysiske rammer og et varieret aktivitetsudbud, da omverdenen og de ting vi mestrer, har indflydelse på de valg vi træffer, samt tilgodeser vores interesser og forskelligheder. I Skørping SFO vil barnet kunne deltage i mange forskellige former for processer, og derved udvikles den enkeltes udtryksformer. Barnet bliver udfordret i processen, idet kravene og materialerne indrettes efter den nuværende formåen og langsomt gøres mere udfordrende i forhold 9

10 til det enkelte barns nærmeste udviklingszone. I Skørping SFO er vi bevidste om, at børns frie leg (for barnet) ikke har noget formål i sig selv, andet end selve nydelsen af det at lege. Vi er dog bevidste om, at den sociale og personlige læring, der ligger implicit i legen, er af væsentlig karakter, da den er svær at opnå i strukturerede aktiviteter. Derfor vægter vi, at børnene får rammer til at lege den frie leg. I Skørping SFO bliver barnets initiativer taget alvorligt og behandlet ud fra tidspunktets umiddelbare mulighed. Dette betyder, bl.a. at vi prøver at imødekomme barnet og dets initiativer, f.eks. ved hjælp af en ændring i aktiviteten/legen eller ved at overdrage barnet nogle anvendelige rekvisitter/redskaber. 3. Sprog og krop som udtryksformer Barnets kreativitet stimuleres i leg med rim og remser, i historielæsning og ved at skrive tal og bogstaver. Men under sprog hører også et kendskab til dialogen og dens betydning for konflikthåndtering, tonelejets betydning for kommunikationen og af kunne aflæse kropssprog. Barnet skal have mulighed for at danne sig erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse gennem leg og bevægelsesaktiviteter. De voksne er rollemodeller som inspirerer barnet til at bevæge sig og leve sundt. E: Sprog som udtryksform og sprogkultur. Børnene stimuleres hele tiden sprogligt, I skole, i SFO, hjemme. I en SFO er det især de konkrete oplevelser, som stimulerer og udvider børnenes sprog. Børnene rører ved tingene, de er kropslige aktive, de bruger deres sanser i naturen og socialiseres sproglig i samvær med både børn og voksne. Som konkrete oplevelser kan nævnes vores rollespil og kreative værksteder, som blandt andet er med til at udvikle de nonverbale udtryksformer, hvorimod vores konflikthåndtering og billeddokumentation opfordre mere til den 10

11 verbale dialog. Vores inddeling af SFO en i aldersintegrerede fløje, ser vi også som et aktivt, da vi oplever de yngre børn suge til sig af de ældre børns ordforråd (på godt og ondt) F: Mulighed for fysisk udfoldelse. Vi ved, at masser af leg og fysisk aktivitet har stor betydning for vores fælles oplevelse af hinanden. Som Platon siger: man lærer et menneske bedre at kende gennem en times leg, end ved samtaler gennem et år. Derved kommer barnets samværskompetencer helt naturligt i fokus. Og vi ser, at gennem nonverbal samvær, kan de ordknappe børn, få succes og styrket deres relationer Vi er bevidste om, hvad fysisk aktivitet og frisk luft gør for barnets velvære og sundhed. Knogler og muskler styrkes, der udvikles naturlig træthed og sult, og samtidigt styrkes barnets immunforsvar, så det rent faktisk har færre sygedage. Ligeledes er vi opmærksom på at motorikkens indvirkning på evnen til indlæring. Derfor er et af vores fokusområder også UDELIV og vi bruger i vid grad de muligheder vi har i vores nærmiljø, så som vores dejlige udfordrende legeplads, skoven, naturbasen, gymnastiksalen m.m. 4. Mødet med kultur og natur Barnet lærer at mestre forskellige udtryksformer ved at eksperimentere med forskellige materialer og medier. Barnet inspireres gennem forskellige musikgenre og udtryksformer, gennem mad, kunst, teater, drama, rollelege, kendskab til andre kulturer og traditioner. Barnet skal have mulighed for at udvikle sit kendskab til og sin respekt for naturen, dyr og planter. Barnet inspireres gennem eksperimenter, fantasi, kreativitet 11

12 og kendskab til det lokale miljø. G: Kultur gennem oplevelser og aktiviteter. I SFO en har vi valgt at lægge hovedvægten på de kulturelle oplevelser der kan foregå i nærmiljøet. Vi har bl.a. tradition for madlavning over bål. Dette foregår hele året rundt og symboliserer også årstiderne, da maden der bliver lavet er årstidsbestemt. Der bliver bl.a. lavet både julefrokost og påskemad over bål. Vi arbejder også med forskellige håndværk. F.eks. maler vi, arbejder med ler, ostevoks, sliber sten og kokosnøddeskaller (bl.a. til perler) og træ. Mange af disse aktiviteter foregår ude i vores Snittehus. I gennem hele dette skoleår arbejdes der, i en af fløjene, i dybden med et indianeremne Vi har gennem snakken omkring udfyldelsen af denne blok fundet frem til at vi gerne vil have lidt mere fokus på vores danske traditioner, så som jul, fastelavn og påske, så det ikke blot handler om f.eks. julemusik og fremstilling af gaver og pynt, men også information om hvad der ligger bag. H: Naturen gennem oplevelser og aktiviteter. I Skørping SFO er det vores erfaring, at udebørn har en bedre motorik. Det at opholde sig i naturen stimulerer sanserne og øger barnets velbefindende. Vi er desuden opmærksomme på, hvad attraktive og inspirerende udearealer betyder for barnets lyst til at være ude, hvilket betyder, at vi prioriterer vores 12

13 uderum højt. Konkret betyder dette, at vi ud over at fokusere på barnets egen lyst og impulsivitet, samtidig er bevidste om den strukturerede aktivitets indflydelse på pædagogiske muligheder, som for eksempel relationsarbejdet. Eksempler her på kan være bålhygge, snitteværksted, fodbold, natursjov (udegruppe) og rollespil. Udegruppens aktiviteter planlægges og gennemføres efter årets gang. Det er af stor betydning at aktiviteter og legen har sin omdrejningspunkt i stedet og i årstiden. Dette giver nemlig mening og autentiske naturoplevelser og det umiddelbare kald der ligger i naturen, skaber glæde, forundring og begejstring hos barnet. 3. Dokumentation og evaluering Pædagogisk dokumentation: Dokumentation er vigtigt værktøj for at sikre det kvalificerede pædagogiske arbejde. Det gælder i forhold til den interne dokumentation, som fx kan være i form af iagttagelser, refleksioner og evaluering. Men det gælder også den eksterne dokumentation til børn, forældre, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen kan have mange former. Der er den mundtlige, som fx finder sted i den daglige dialog med forældrene, i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder, i forbindelse med evalueringer på personalemøder eller gennem vejledning af studerende i praktik. Der er den skriftlige, som fx sker gennem elevplaner, orienteringsskrivelser, aktivitetskalender eller artikler på skolens hjemmeside. Endelig er der også den visuelle dokumentation, som fx er fotos, video, udstillinger osv. Oftest er det SFO ens personale som dokumenterer den pædagogiske praksis, men dokumentation er også noget barnet selv kan bidrage til gennem tegninger, skulpturer, billeder, historier osv. Når barnet selv bidrager, bliver dokumentationen nærværende og betydningsfuld for barnet. A: Ekstern dokumentation i praksis, herunder hvordan børnenes egne produktioner benyttes som dokumentation. Ekstern dokumentation foregår i SFO en på mange måder: Den daglige dialog der sker, når børnene hentes Udstillinger og ferniseringer af børnenes produkter, hvor forældre invi- 13

14 teres Fotografier fra dagligdagen, der hænges op eller ruller på skærmen som dias Skoleintra Bl.a. månedsbrev, hvor hver fløj både evaluerer på måneden der gik og samtidigt ser frem på den nye måned Den eksterne dokumentation har til formål at inddrage eksterne parter primært vores brugere (forældre) og hermed skabe en fælles forståelse af dagligdagen i SFO. Den eksterne dokumentation er her ud over med til at skabe refleksion over det pædagogiske arbejde der foregår Evaluering af den pædagogiske praksis: Systematisk evaluering bidrager til udviklingen af arbejdet med det enkelte barn, og er med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Evalueringen finder fx sted i forbindelse med forberedelse til forældresamtaler, som opfølgning på aktiviteter og som værktøj til den faglige udvikling af SFO ens medarbejdere. Evalueringen systematiseres gennem konkrete evalueringsmodeller, som bidrager til en fastholdelse af fokus på de konkrete pædagogiske mål. Den enkelte SFO vælger selv hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evalueringer af det enkelte barn eller evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder. B: Evalueringsværkstøjer Ud over den evaluering der implicit ligger i LP modellen, arbejdes der i SFO med venskabstræet som evalueringsværktøj. Dette værktøj har bl.a. til formål, igennem samtaler med børnene, at afdække og skematisere hvert enkelte barns sociale relationer. På sigt revurderes skemaerne og vil hermed give et billede af barnets sociale relationers udvikling. Evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder sker igennem personalemøder og fløjmøder, samt FUS (Fløj Udviklings Samtaler) hvor også teamarbejdet i fløjene (med baggrund i GRUS materialet fra Kulissen) bearbejdes. 14

15 Vi arbejder p.t. hen på at få lavet fælles evalueringsredskaber for hele SFO en men har ikke været i stand til det på nuværende tidspunkt, da vi gerne vil have at de ligger i tråd med LP modellen (og mål og indholdsbeskrivelserne) som vi først er ved at folde ud nu. 4. Samarbejdet med skoledelen A. Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. Der arbejder 9 pædagoger (kontakt personer) i skoledelen. De har 8 timer i hver sin klasse. (0.-1. og 2. klasserne) Pædagogen tilknyttet 3.klasserne i SFO samarbejder kun via møder med de respektive lærere, og eksterne samarbejdspartnere om fælles børn. Kontaktpersonerne er tilknyttet årgangsteamet på skolen og er med til hvert andet møde (altså hver 14. dag i 2 timer) hvor de ud over planlægning af skoletiden også gennemgår børnene Derudover afholdes der 4 indskolingsmøder om Året, hvor der bl.a. drøftes pæd./lærer samarbejde, holdes oplæg om fælles interesseområder og laves overordnet planlægning. Kontaktpersonen laver handleplaner for klassen og om nødvendigt, på det enkelte barn. Planerne fremlægges for kollegaerne til fløjmødet, husmødet og/eller personalemødet. Desuden informeres over klasseloggen, hvis der er specielle ting alle skal være opmærksomme på. Der skal være harmoni mellem handleplanerne i SFO og elevplanerne i skolen. Heri ligger også opgaven at lave handleplaner/aftaler med lærerne om hvem der tager sig af hvilke indsatser (fagligt /socialt) Kontakt personen sørger for overlevering af handleplanerne ved overgang mellem fløjene. 15

16 B. Skole og SFO s samarbejde om skole-hjemsamarbejdet Kontaktpersonen deltager i forældremøde, samt skole/hjem samtaler Derudover holdes om nødvendigt fælles møder med eksterne samarbejdspartnere Pædagogen er vikar mens læreren udfærdiger elevplaner Kontaktperson er ud over at være bindeled mellem SFO og skole, også bindeleddet mellem hjemmet og SFO. Den personlige kontakt vægtes. Her ud over anvendes skoleintra og telefonopkald Forældrekontakt sker der foruden ved fælles arrangementer som markedsdag, ferniseringer, kaffe m.m. C. Lektiestøtte Lektiestøtte foregår ikke som et formaliseret tilbud men vil kunne foregå når rammerne, her under personale normering, er til stede. Det er samtidig ud fra barnets initiativ at der laves lektier. Til gengæld støtter vi op om læringen i det daglige*, bl.a. ved at vi giver flere timer i skoledelen end de udmeldte, samt er bevidste om at vi i samværet med barnet støtter det også i dets faglige læring. Vi har pædagoger med kurser i Skolen i skoven m.m. som selvfølgeligt også bliver medtænkt i vores daglige virke. *Madlavning: børnene skal regne portioner ud. Læser opskriften med hjælp fra pæd. Indianeremne: ark med opgaver Forskellige spil 16

17 D: Andre områder eller aktiviteter, hvor der er samarbejde mellem skole og SFO (emneuger, projekter etc.). Mange timer hvor pædagogen deltager foregår som aktiviteten Udeskolen. Denne aktivitet, hvor alle fag er indeholdt, foregår i naturen omkring skolen Ud over ovennævnte er fastelavn et fællesarrangement der strækker sig over hele dagen. I den enkelte klasse og i klasseteams ene aftales der også arrangementer/emner/ture der strækker sig ud over dagen. 5. Samarbejde med dagtilbud A: Samarbejdet med dagtilbud. Samarbejdet foregår mellem Skørping Skole/SFO og børnehaverne, Vaskebjørnen, Skovbørnehaven, Enghaven og Troldehaven Skolen/SFO og børnehaverne lægger stor vægt på et tæt og åbent samarbejde. Det er en stor omvæltning for mange børn at skulle starte i skole/sfo, og vi kan som fagfolk være med til at ruste børnene til denne nye udfordring. Ved at arbejde tæt sammen kan vi give børnene mulighed for at lære skolen at kende over tid. Vi kan lave fælles arrangementer, hvor hovedformålet er at skabe tryghed for de kommende skolebørn. Det er vigtigt, at børnene på forhånd kender skolen/sfo, området og de voksne, de skal være sammen med, allerede inden de starter i skole/sfo. B: Overgang fra dagtilbud til SFO. Der foregår feriekoordinering mellem børnehaverne og SFO i både sommerfe- 17

18 rien og påskeferien. Denne foregår altid i SFO ens lokaliteter, hvorved mange af de børn der starter op på Skørping skole, har oplevet området under trygge forhold. (få børn, barnet oplever børnehavens voksne arbejde tæt og ligeværdigt sammen med SFO personalet.) Derudover afholdes der i samarbejde med skolen flere fælles arrangementer, så som: Informationsmøde vedrørende skoleparathed for forældre til kommende skolebørn i november. Flere Åbent hus arrangementer for alle kommende skolebørn og deres børnehavepædagoger i foråret. Åbent hus arrangement for kommende skolebørn og forældre i foråret. C: Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. Overlevering af kommende skolebørn.: Pædagoger fra børnehaverne overleverer mundtligt og/eller skriftligt (med forældrenes tilladelse) de nye skolebørn til børnehaveklasseledere og pædagoger fra SFO. Denne overlevering foregår i børnehaverne i april måned. Datoerne er som alle de andre datoer i skole/sfo/børnehavesamarbejdet meldt ud allerede i juni året før. LP-Modellen: Alle skoler og SFO'er i Rebild Kommune er ved at indføre LP-modellen. Denne model er en arbejdsmetode for lærere og pædagoger, der systematiserer den pædagogiske viden, som faggrupperne allerede har. (LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse) Det overordnede mål for LP-modellen er, at der i skolen og SFO'en etableres gode læringsmiljøer med gunstige betingelser for både faglig og social læring. Dette er en model til pædagogisk analyse, hvor hensigten er at få en forståelse for de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer. 18

19 Ved at anvende modellen får pædagogen en viden om det enkelte barns trivsel samt en forståelse for, hvilke omgivelser der påvirker barnet. Herudover kan LP-modellen også bruger i forbindelse med arbejdet med problematikker på årgangen/fløjen eller f.eks. et rums anvendelighed. Venskabs- og trivselssamtaler: Kontaktpædagogerne afholder to gange årligt venskabs- og trivselssamtaler med sin klasse. Her afdækkes der, ved hjælp af specifikke positive spørgsmål tilpasset den enkelte årgang, det enkelte barns sociale styrker/svagheder i SFO og skole, og det aftales hvordan dette kan blive bedre med hjælp fra kontaktpædagog/forældre. Handleplaner: Kontaktpædagogerne er ansvarlige for at udarbejde handleplaner for de børn/grupper eller klassen, hvis der opstår problemstillinger der kræver en målrettet pædagogisk indsats. Dette gøre ved hjælp af nedenstående handleplansskabelon: Barnets navn Klasse Fløj Kontaktpædagog Påbegyndt dato Afslutnings dato Almen beskrivelse Barnets egne udsagn Handleplan Skørping Skolefritidsordning Familieforhold 19

20 Relationer til andre børn (Her tages der udgangspunkt i de to årlige venskabssamtaler samt observationer) Relationer til voksne (Her tages der bl.a. udgangspunkt i børn-voksen kontaktskemaet med rød/gul/grøn) Udsagn om barnet (Skriv de vigtigste udsagn om hvad barnet gør/laver) Observationer fra Klasselog Tidligere tiltag (herunder LP) 20

21 Beskrivelse af problemet Mål Delmål Pædagogisk indsats Samtale(r) med barnet 21

22 Forældresamarbejde Indhentning af viden Pædagogisk handling (herunder pædagogiske tiltag og metodevalg) Evaluering Handleplanen evalueres den: Handleplanen er udarbejdet af: 22

23 PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Skørping SFO er en sporopdelt institution, der er opdelt i et A, B og C spor. Hvert spor holder til på en fløj samt der er en fløj der samler de tre 3. klasser. Bulderby: 0.A. 2.A. Katholt: 0.B. 2.B. Mathisborgen: 0.C. 2.C. Friheden: 3. A, B og C 1. april hvert år starter den nye førskolegruppe (som starter i Børnehaveklasse pr. 1. august) i SFO. Dette betyder at børnene fra 2. klasse, med tilgangen af ca. 60 børn på de tre fløje Bulderby, Katholt og Mathisborgen, flytter til Friheden (hvor de bliver 3. klasser pr. 1. august), og at de nuværende 3. klasses børn flytter til Juniorklubben på Kulturstationen (hvor de ellers kunne gå pr. 1. august). Kontaktpædagogerne der hidtil har haft 2. klasserne, overgår til at blive kontaktpædagoger for de nye førskolebørn, og er herefter kontaktpædagoger for disse til og med 2. klasse. De nye førskolebørn vil om formiddagen have tilholdssted i SFO 2, hvor det bliver de tre kontaktpædagoger samt to børnehavepædagoger der følger med børnene, der er ansvarlige for pasningen. Når de øvrige børn kommer fra skole, deles de nye førskolebørn ud på fløjene Bulderby, Katholt og Mathisborgen, hvor de indgår i SFOéns hverdag på lige fod med de øvrige børn, og herved får et indgående kendskab til SFOén inden de pr. 1. august starter i børnehaveklasse. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Skørping SFO er underlagt skoleledelsen og skolebestyrelsen. Der er en SFO leder og en pædagogisk leder i SFOén: SFO lederen er SFOéns overordnede leder, og har til opgave at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre. Herudover deltager SFO lederen i møderne med skolens øvrige ledelsesteam samt i det lokale MED-udvalg. Den pædagogisk leder har det daglige ansvar for at de besluttede mål og visioner føres ud i livet. Det administrative arbejde er delt mellem de to ledere. På de tre fløje Bulderby, Katholt og Mathisborgen er der ansat 3 pædagoger og en pædagogmedhjælper. På Friheden hvor 3. klasserne holder til er der ansat 2 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. I Skørping SFO vægter vi fløjenes selvbestemmelse højt. Fløjene er selv ansvarlige for den daglige/månedlige planlægning, og for at fløjbudgettet kører som det skal. Vi mener at i det tætte samarbejde mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere, er alle meninger vigtige uanset uddannelse, og derfor foregår beslutningsprocessen og udviklingen af nye tiltag som et samarbejde mellem de to personalegrupper. Dette ændrer sig dog ift. pædagogernes rolle som kontaktvoksne for klasserne. Hele fløjen kommer med input og sparring omkring det enkelte barn, gruppe, klasse, men det er kontaktpædagogen der sidder med det endelige ansvar og ligeledes deltager i møder med forældre, skole-hjem samtaler, udarbejder handleplaner og afholder venskabssamtaler. Kontaktpersonen er ansvarlig for at udarbejde handleplaner for klassen samt de børn/grupper hvor der kræves en ekstra indsats. 23

24 INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Personalemøder: En gang om måneden afholdes der P-møde for alle. Punkterne er ofte praktiske, orienterende, overleverende omkring børn samt omhandler planlægning af større aktiviteter såsom koloniture og Store fritter dag. Ligger altid om fredagen. Udviklingsmøder: En gang om måneden afholdes der U-møde for alle. Dette møde omhandler udvikling af eksisterende praksis eller ny praksis. Grundlaget herfor kan være artikler, viden fra kurser eller udefrakommende oplægsholdere. Ligger altid om fredagen. Pædagogfaglige møder: En gang om måneden afholdes pæd. møde for alle uddannede pædagoger. Her diskuteres der med et mere fagligt udgangspunkt emner som skolesamarbejdet, diskussioner vedr. pædagogiske artikler/bøger, opkvalificering af møder osv. Ligger altid om fredagen. Fløjmøder: Hver 14 dag er der fløjmøde for alle på fløjen. Et fløjmøde kan omhandle planlægning, diskussioner omkring et enkelt barn, gruppe eller klasse og udarbejdelse af pædagogisk strategier ift. dette, overlevering af viden samt pædagogiske diskussioner omkring den daglige praksis, regler, visioner osv. Ligger altid i mellemtimen mellem skole og SFO ( ). Husmøder: En gang om måneden mødes personalet fra to fløje (Bulderby og Mathisborgen i hus 2 og Katholt og Friheden i hus 1) og diskuterer emner der er relevante for huset. Dette kunne være fælles indkøb, fælles arrangementer og fælles regler for huset. Ligger altid i mellemtimen mellem skole og SFO ( ). Årgangsmøder: Efter hvert Pæd. møde mødes pædagogerne fra årgangen og planlægger hvad der skal ske for den enkelte årgang i SFO og skole i den kommende måned. Ligger altid om fredagen. LP-møder: Den enkelte fløj skal afholde ca. 8 LP-møder henover et år. En tovholder fra skolen leder mødet som kan omhandle problematikker omkring et enkelt barn, gruppe eller en generel problematik vedr. ex. oprydning. Ligger altid i mellemtimen mellem skole og SFO ( ). Pt. er vi i gang med at uddanne fire tovholdere fra SFOén. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Skolesamarbejdet: Kontaktpædagogerne fra er to dage om ugen i klassen fra kl Kontaktpædagogerne fungerer ikke som støtte på enkelte børn, men varetager klassens sociale udvikling. Dette gøres i tæt samarbejde med klasselæreren og de øvrige lærere i teamet. Kontaktpædagogen har et indgående kendskab til børnene i såvel SFO som skole, hvilket betyder at han/hun ser hele barnet, hvilket betyder at kontaktpædagogen i højere grad kan tolke/tyde/forstå barnets handlemåder/signaler og udarbejde pædagogiske strategier/aktiviteter samt arbejde med gruppesammensætninger. Der afholdes teammøder to gange om måneden (3-4 lærere og 3 pædagoger). Her diskuteres børn, aktiviteter, mål med tiltag osv. Herudover indeholder teammøderne også en høj grad af planlægning og uddelege- 24

25 ring af undervisning og især af de forløb hvor der er flere personer der er ansvarlige. Teamets LP-møder ligger kl Pædagogisk råd: Vi afholder 5 møder i pædagogisk råd i løbet af et skoleår. Her deltager alle faggrupper på skolen (pædagoger, pædagogmedhjælpere, lærere, AK-klassen, ledelsen, servicepersonalet, kompetencecentret, det administrative personale, biblioteket). Her drøftes der og orienteres på et overordnet plan. Der gennemgås Mål- og indholdbeskrivelser, kontrakter, budget og der kommer udefrakommende oplægsholdere i forbindelse med store fælles tiltag på Skørping skole. Her snakkes der visioner for Skørping skole. Kompetencecentret: Kompetencecentret er det organ på Skørping skole der beskæftiger sig med støttekrævende børn. Det er her lærernes og pædagogernes instillingsskemaer behandles og som tilbyder den rette støtte. Herudover tilbyder kompetencecentret enkeltintegration hvor den enkelte elev kan få et løft i eks. dansk eller matematik. Personalet kommer ud i klasserne og observerer på den enkelte elev samt tester den enkelte elev, for at afdække hvorledes den elevs forudsætninger for læring er. På baggrund af alt dette tilrettelægges der et forløb i tæt samarbejde med læreren og pædagogen. Det er også på kompetencecentret at skolens overordnede LP-koordinator sidder. Skolepsykologen: Skørping skole har tilknyttet en skolepsykolog, der træder til i en sag vedrørende det enkelte barn, når der er sendt en instilling til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Skolepsykologen vil herefter foretage en række tests af det pågældende barn samt deltage i møder med forældre og medlemmer af klasseteamet. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Børneattest og straffeattest: Der indhentes børneattest og straffeattest på alle nye medarbejdere, således også på studerende og vikarer. Tavshedspligt: Personalet ved Skørping SFO har tavshedspligt. Dette indebærer, at vi ikke må videregive oplysninger, som vi får kendskab til i forbindelse med vores arbejde. Men hvis vi ved eller formoder, at et barns udvikling er truet, og at det har behov for hjælp, gælder tavshedspligten ikke så har vi tværtimod pligt til at underrette de sociale myndigheder. Magtanvendelse: Ved magtanvendelse (fastholdelse) og/eller overgreb på barn - eller af barn på personale udfyldes papirer altid i samarbejde med vejleder eller anden pædagog (spørg vejleder). Ambulancebrev: Sammen med vejleder udfyldes et ambulancebrev, som anvendes i situationer hvor personale har brug for krisehjælp. 25

26 UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling På første forbesøg vil den studerende blive informeret om, hvilken fløj han/hun placeres på i SFOén. Den studerende placeres som udgangspunkt på samme fløj som hans/hendes vejleder. Her møder du vejleder, evt. tidligere studerende og får information om gruppen. Her udleveres også skriftligt materiale om gruppen, som kan bruges som grundlag ved udarbejdelse af læringsmålene. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER At du kommer på aftalt forbesøg (to dage) og medbringer en præsentation og foto til vores opslagstavle og nyhedsbrev. At du har læst vores Mål- og indholsbeskrivelse på skolens hjemmeside med henblik på at kunne skrive udkast til praktikdokument, der afleveres på anden besøgsdag. At du medbringer mål, vurdering og arbejdspunkter fra tidligere praktikker der inddrages i din kommende målsætning. At du er åben omkring din faglige og personlige udvikling at blive vejledt. At du vil arbejde med kommunikation verbalt såvel som skriftligt. At du skriver log-bog og arbejder med interaktionsskemaer. At du i vejledningstimerne er medansvarlig, velforberedt og kommer med dagsorden. At du bruger log-bogen og interaktionsskema som udgangspunkt for refleksion. At seminariets evalueringsskemaer udfyldes efter hvert vejledningsmøde. At du kommer med dine specielle interesser, mål og forventninger om læring hos os. At du er indstillet på at samarbejde og bruge personalet som led i læringsprocesser i praktikperioden. At du forholder dig kritisk/undersøgende til institutionens praksis og til de enkelte kollegaers praksis. At du opøver /udviser selvstændighed og engagement i arbejdet/studiet. At du deltager aktivt på personalemøder, hvor du på dit faste punkt kan orientere om dit forløb og evt. lægge op til temadiskussioner gerne ud fra teorier du stifter bekendtskab med i dit studie. At du er bevidst om din rolle som opdrager/rollemodel og bevidst om egen moral og etik. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Du er ansat 32 timer ugentligt. Du skal deltage i skoledelen sammen med din vejleder en dag om ugen fra kl Herefter er der mellemtime i SFOén som bruges på fløjmøder/husmøder/lp-møder, hvor det forventes at du deltager. Herefter normal vagtplan til 16.00/ De øvrige vagter starter kl / / fredage om måneden er der mødevirksomhed enten fra kl eller fra kl Det forventes at du deltager i alle P-møder, U-møder og Pæd. faglige møder, for at få et indblik i hvad dette omhandler. Der vil være vejledning en gang om ugen. I løbet af din praktikperiode forventes det at du prøver at deltage i et pædagogisk råds møde. 26

27 ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Store fritterdag Eventuel deltagelse i forældresamtaler/skole-hjem samtaler Vi vil aftale med den studerende når han/hun starter, hvilke arrangementer vi forventer deltagelse i. TILBUD TIL DEN STUDERENDE 1½ - 2 timers vejledning om ugen Hele personalegruppen stiller sig åben i forhold til sparring som et led i din uddannelsesproces. Vi er et personale, der er åben overfor, at du forholder dig spørgende/undrende i forhold til vores praksis, moral og etik, og som ser velbegrundet kritik som en konstruktiv mulighed for udvikling. Du har retten til at være studerende, der er tid til fordybelse, observation og beskrivelse, men da du også til dels indgår i normeringen forventer vi også at du til dels kan dække ind ved andet personales fravær. Vi lægger vægt på, at du som studerende skal føle dig velkommen i Skørping SFO. Du får mulighed for at gennemføre en af dine praktikperioder på en supergod arbejdsplads. Du indgår i det pædagogiske arbejdsmiljø i Skørping SFO og er med i skole, så du ligeledes oplever hvad pædagogens arbejdsopgave er i skolen. Du har mulighed for at afprøve dig selv og nye idéer. Arbejde en uge på de tre øvrige fløje, for på den måde at se, føle og opleve forskellene i arbejdet. Du kan få lov til næsten alt. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Forbesøgsdag 1: Du møder ledelse, vejleder og det øvrige personale. Du vises rundt af vores gamle studerende eller din vejleder, og har mulighed for at stille spørgsmål. Du får information om stedet og selve praktikken, og får besked om hvilken fløj du placeres på. Resten af eftermiddagen tilbringer du på fløjen til kl Forbesøget skal bruges til indhentning af information; så du har mulighed for at udarbejde læringsmål. Forbesøgsdag 2: Planlægges i samarbejde med din vejleder, men vil typisk indeholde en kort vejledning, samt at du følger gruppen en hel eftermiddag. Vi forventer, at du med baggrund i dine forbesøg medbringer næsten færdige læringsmål til praktikopstart. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Opgaven som praktikvejleder går på skift imellem pædagogerne med praktikvejlederuddannelse. Det er legalt som pædagog at sige fra overfor opgaven i en periode. Du vil oftest blive tildelt en vejleder, som er på samme fløj som dig, og vejleder vil som oftest have et indgående kendskab til børnegruppen. To af SFOéns pædagoger har taget diplomuddannelsen Praktikvejleder til pædagoguddannelsen, og er de to der pt. varetager vejlederfunktionen. 27

28 ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Vi tilbyder engagerede vejledere og ½ times forberedelsestid og 1½ vejledningstimer pr. uge. Den studerende udarbejder dagsorden, som afleveres senest 2 dage før vejledninger. Ligeledes tager den studerende referat, der underskrives af begge parter. Formålet med vejledningstimerne er, gennem dialog og refleksion, at inspirere og styrke den studerende i en personlig og faglig udvikling, samt at synliggøre etiske og holdningsmæssige problemstillinger. Udover vejlederen, kan den studerende også bruge resten af personalegruppen ved dagligdagsproblemer og spørgsmål. Vi har et godt personalesamarbejde, og det bliver den studerende også en del af ved at gøre brug af os i forskellige situationer. Yderligere er det vores holdning, at en studerende er HELE institutionens studerende, ikke kun vejlederens, og vi lægger derfor op til, at den studerende kan gå til alle personaler og få feedback og drøfte problemstillinger, temaer osv. Til den første vejledning forventes der, at den studerende medbringer udkast til læringsmål og, med accept fra den studerende, eventuelle tidligere praktikudtalelser, da vejlederen dermed har mulighed for at se den studerendes løbende udvikling igennem praktikkerne, samt støtte denne i at arbejde med evt. svage sider hen imod nye kompetencer. Den studerende bedes ligeledes medbringe materialer fra praktikforberedelsen på seminariet, for at vejlederen kan få et indblik i arbejdet på seminariet, og hvad i skal ud og arbejde med i jeres praktik. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Den studerende medbringer et udkast til læringsmål, som i fællesskab med vejlederen bliver til den studerendes læringsmål indenfor de første 3 uger - en sammenkobling af henholdsvis den studerendes, institutionens og seminariets krav og forventninger til praktikken. Praktikdokumentet er et betydningsfuldt arbejdsredskab hele praktikken igennem, og det er vigtigt, at alle betydningsfulde mål indgår tydeligt heri. Måludkastet bearbejdes sammen med praktikvejleder indenfor praktikkens første halvanden uge, hvorefter seminariet indkalder til målmøde. Institutionen forholder sig herforuden til den gældende bekendtgørelse. Herefter udarbejdes der en målkalender, hvor det præciseres hvornår I vil arbejde med hvilke mål, og hvornår disse skal diskuteres og evalueres på vejledningen. Praktikdokumentet og læringsmålene vil som udgangspunkt være grundlaget for vejledningen igennem hele praktikken. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Skørping SFO har et formaliseret samarbejde med Seminariet forstået på den måde, at vejlederen primært deltager i, de på forhånd fastlagte arrangementer vedr. de studerende der er i institutionen, f.eks. praktikvejlederindkald, 2/3-delssamtale, opgaveevaluering. Endvidere tilstræber vi at deltage i praktikvejlederkurser, temadage og anden undervisning som udbydes fra Seminariet. Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) Praktikvejlederen udarbejder en status udtalelse på den studerende. 28

29 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) Vejleder udarbejder altid en skriftlig 2/3 dels evaluering. Den studerende får den til gennemlæsning og evt. diskussion på vejledning inden 2/3-dels samtalen. Det er den studerendes ansvar at aflevere denne til studievejleder i god tid. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Såfremt vejleder ser at den studerende har vanskeligheder i praktikken meddeles dette praktikansvarlig/sfo leder Anitta Pedersen. Der afholdes et møde med praktikansvarlig, vejleder og den studerende, hvor der redegøres for problematikkerne. Herefter besluttes det, om problematikken kan løses internt i institutionen eller om seminariet skal inddrages. Hvis den studerende oplever problemer, og det er svært at diskutere problematikken med vejleder, har den studerende mulighed for at kontakte praktikansvarlig Anitta Pedersen, som vil tage hånd om problematikken i samarbejde med vejleder og studerende. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Vejleder udarbejder en kort skriftlig evaluering af den studerende, som efter gennemlæsning tages op på vejledning. Det er den studerendes ansvar at studievejleder modtager disse papirer rettidigt. Den studerende skal inden praktikkens afslutning udarbejde evalueringer af vejleder samt af praktikstedet som uddannelsesinstitution. Disse evalueringer bruges udelukkende internt til evaluering af praktikforløbet, samt opkvalificering af vejledningspraksis og IKKE til evaluering af den studerende. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Den studerende har mulighed for at arbejde med emnerne krop og bevægelse. Vi har de fysiske muligheder for bevægelse både inde og ude. Vi har egen gymnastiksal, udendørs multibane, mooncars og boldbane. Hver uge er der rollespil for årgang, hvilket foregår i skoven med stor fysisk udfoldelse. Hver uge er der Natursjov for årgang. Hver anden uge er det i skoven med stor aktivitet i form af skovlege og andre bevægelsesaktiviteter. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Vi har ingen faste musikaktiviteter, men har lavet skuespil, musicals og indspillet cdér. I samarbejde med skolen laver vi På scenen på 0. årgang, hvor børnene opfører en stor forestilling for de øvrige børn og deres forældre. I forbindelse med vores ugentlige omgang rollespil, skal børnene leve sig ind i en anden rolle og en anden tid og fastholde denne rolle spillet igennem. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Skørping SFO er placeret i Rold skov, med træområder til alle sider og med vandhuller og søer indenfor gå-afstand. SFOén har et stort udeområde, med både en etableret legeplads ved SFOén, en legeplads i skolegården, flere boldbane. De fleste af vores børn og unge holder meget af at være ude, og områderne bliver brugt flittigt. Den studerende har mulighed for at arbejde med værksted, natur og teknik. Vi har rigtig gode muligheder i Skørping SFO, da vi har snittehytte og talrige bålsteder der bruges dagligt 29

30 Vi råder over tre udevogne: bål- og snittevogn, sø- og vandvogn samt en Kryb og krable vogn, som giver mulighed for hurtigt at tage spontant i skoven, da vognene altid står færdigpakkede. Vi ligger indenfor gå-afstand til Røverknolden i Rebild, Rebild bakker, Jyske Skovhave, Store Øksø samt vi har en naturbase placeret indenfor fem minutters gang fra SFOén. En gang om ugen er der natursjov for 0. til 3. årgang. Hver anden uge foregår det i skoven med leg og opdagelse og hver anden uge foregår det i snittehytten med kreativ natursjov og arbejde med naturens materialer. I begge huse er der kreative værksteder, som benyttes til ler, maleri og perler m.v. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 30

31 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF-er) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Den studerende skal læse og diskutere folkeskolens formålsparagraf og Rebild kommunes supplement til denne. Den studerende skal læse og diskutere SFOéns Mål- og indholdsbeskrivelse med vejleder. Den studerende skal forholde sig undrende / spørgende hvorfor gør I sådan? Hvordan hænger det sammen med værdigrundlaget? Osv. Den studerende skal delagtiggøre andre i sine overvejelser - det kunne være på et personalemøde. Den studerende skal forholde sig til sin egen praksis. Den studerende skal fokusere på sine evner og kompetencer. Den studerende skal forholde sig til sine evner til at indgå i samspil og relationer. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende deltager i det daglige arbejde, sammen med det øvrige personale. Samværet vil være præget af ligeværd og anerkendelse af den studerendes erfaringer. Den studerende vil få tildelt ansvar, både for at iværksætte pædagogiske forløb, men også ved at indgå i det praktiske pædagogiske arbejde med børnene. Et af vores vigtigste redskaber er kommunikation, det er derfor vigtigt at den studerende forholder sig til hvad sprog og ikke mindst kropssprog betyder for andre. 31