Nordisk Filatelistisk Tidsskrift

Transkript

1 NFT Nordisk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 4 / November årgang I anledning af klubudstillingen KPK 2010, 5-7. november, sammen med FrimærkeForum, vises her KPK frimærket på kuvert fra 50 års jubilæumsudstillingen i 1937; - med variant, se side 186. Adressen er: KPK 2010, Roskildehallerne, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde. Kjøbenhavns Philatelist Klub NFT 145 Danmarks frimærkesamler forening 2008/1

2 Sælg frimærker på auktion Cents, 1.tryk: grålilla/smaragdgrøn. Med skarpt og helt retvendt stempel ST. THOMAS LUXUS Solgt for kr K. brown/blue. A very fine unused copy of a RARE stamp, hinged with full original gum. Colourfresh and four large margins. Michel: EURO Solgt for kr Skilling, brun/lilla. Farvefriskt og perfekt postfriskt mærke. AFA: Attester Kaiser og Nielsen: PRAGTEKSEMPLAR Solgt for kr skilling, 1.tryk. Et helt perfekt centreret postfriskt mærke. AFA: Attest Møller: LUXUSEKSEMPLAR Solgt for kr Cents, karmin. 1.tryk, plade II. HVID GUMMI. Fantastisk flot eksemplar af et meget sjældent mærke. Perfekt placeret stumt 5-ringsstempel. Attest Nielsen Solgt for kr. Netop nu søges enkeltmærker, samlinger og andet filatelistisk materiale til salg på vores auktioner. Frimærkeauktioner hver anden søndag Søndag i de lige uger afholdes fra kl. 18 net-auktioner på bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionelle auktioner Udover net-auktioner afholder Bruun Rasmussen løbende traditionelle frimærkeauktioner. For yderligere information, besøg os på bruun-rasmussen.dk eller kontakt frimærkeafdelingen på frimaerker@bruun-rasmussen.dk eller på telefon Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale Øre, 1.tryk: ultramarin. Ubrugt TÉTE-BÉCHE parstykke med OMVENDT + RET RAMME. Smuk kvalitet af et meget sjældent parstykke. AFA: Attest Nielsen Solgt for kr. Baltikavej 10 Kommende eftersyn 2100 København Ø og auktioner: Tel bruun-rasmussen.dk 146 NFT 2010/4

3 KPK på vej mod 2012 Udstillerfortegnelse Klubudstilling Ramme nr Udstiller Eksponat titel Traditionel Klaus Wehlt Dänemark Wappentype Steen Hansen Danmark nummer 4,7 og 9, trykbestemmelse og pladning Morten J. Lintrup Belgium Niels Molander Tyske frimærker med danske stempler Johnny Speich Kroatien Torben Gregersen Thurn og Taxis Posthistorie Jørgen Kluge Postvorschuss - Auslagen - Nachname Klaus Wehlt Postverkehr zwischen Dänemark und Ostasien ca Lars Engelbrecht Denmark Postcard rates and regulations to Erik Nørbæk Sørensen Banegaardspostkontoret Peter Bech Ungarsk Pakkepost fra 2. juli 1945 til 31. juli Helge Nehm Militaria i helstaten Danmark og hertugdømmerne Thomas Hilkjær De danske landpostekspeditioners stempler Steen Hansen Bornholmske poststempler 'erne Søren Kjærgaard Ufrankerede forsendelser til udlandet ca Revenue Ole Steen Jacobsen Stempelloven af 1. april 1862 for kongeriget Danmark Helsager Henrik Mouritsen The classical postal stationery of Denmark Tema Ib Petersen Golfspillets historie og udvikling Åben klasse Björn Gustafsson Ældre og ny grundforskning speglad genom Danska frimærken Björn Gustafsson Ældre og ny grundforskning speglad genom Tyska frimærken (DDR) Björn Gustafsson Ældre og ny grundforskning speglad genom Grönlandska frimærken Björn Gustafsson Ældre og ny grundforskning speglad genom Isländska frimærken Björn Gustafsson Ældre og ny grundforskning speglad genom Finska frimærken Postkort Torben Hilberg Den offentlige transport i København og Omegn Juniorer Kasper Andresen Danmark - skillingsmærker med breve NFT 2010/4 147

4 Nordisk Filatelistisk Tidsskrift Redaktion - artikler og annoncer Morten Johan Lintrup, AIJP Uffesvej 9, 3600 Frederikssund / , ml@kpk.dk Illustrationer til artikler scannes i minimum 400 dpi JPG-, PNG-, BMP-, PSD- eller TIFF-format. Tegninger, fx af stempler o.lign., scannes i naturlig størrelse i TIFFformat og gemmes i 1200 dpi (min. 600 dpi). Sendes på en CD-rom med posten eller sendes via til NFT-redaktøren. Billeder indlejret i dokumenter, fx PDF- og Word-filer, er uegnede til reproduktion, og billederne skal derfor medsendes separat. Annoncepriser (excl. moms) 1/1 side farve kr. 1/2 side farve kr. 1/4 side farve 700 kr. 1/8 side farve 400 kr. Priserne gælder færdigt, digitalt materiale. Rabat 10% ved gentagne indrykninger. Deadlines Udgivelse 1. februar primo marts 1. maj primo juni 1. august primo september 1. november primo december Abonnement på NFT Pris kr. 300 årligt inkl. moms, kan tegnes ved henvendelse til KPK s kasserer (se side 142). Andet vedrørende NFT-abonnement Kjøbenhavns Philatelist Klub Farvergade 27, opg. D. St København K Køb af ældre numre Bent Keith Hansen Æblehaven 34, 3400 Hillerød / bkh@kpk.dk Tryk AKA-print A/S ISSN KPK 2010 UDSTILLEROVERSIGT Dåbsattesten for danske helsager Litteratur: Vandmærke Krone i danske helsagskonvolutter Tysk efterkrav : Postvorschuß Auslagen Nachnahme Julekort med julemærket fra * KPK info, inkl. mødeprogram Tofarvet: RM.5H, RM.5G og takningsfejl i 13 omvendt serien Den tofarvede studiegruppe øre våbentype nye matricekendetegn i 2. og 3. udgave KPK udstillingsfrimærket Frimærkerne fortæller historie Redaktørens side Annonce: Bruun Rasmussen Frimærker Annonce: Thomas Høiland Auktioner A/S Annonce: AFA Frimærkekataloger Annonce: SKANFIL, Annonce: Postiljonen AuctionHouse Mødeprogram - se midteropslaget! 148 NFT 2010/4

5 HUSK FRIMÆRKE FORUM november 2010 i Roskilde Hallerne Mød os på stand 26. Vi søger fortsat indleveringer til vore auktioner. Kontakt os for en uforpligtende vurdering. Thomas Høiland Auktioner A/S Frimærker Breve Postkort Mønter Pengesedler Medailler København Rebslagervej København NV Tlf Fax info@tha.dk Århus Muslingevej Egå Frimærker Mønter NFT 2010/4 149

6 A F A AFA FrimærkekAtAloger 2011 AFA Danmark - i FArver FArVer Frimærkekatalog 2011 AFAD11 225,- kr. AFA Skandinavien Frimærkekatalog 2011 AFAS11 225,- kr. AFA Mønt mønt og seddelkatalog m11 5M11 49,- kr. AFA Danmark Fireblokke 2011 AFA411 95,- kr. AFA Vesteuropa Bind I i (A-L) (A-l) Frimærkekatalog 2011 AFAV ,- kr. AFA Vesteuropa Bind II ii (M-Ø) (m-ø) Frimærkekatalog 2011 AFAV ,- kr. AFA Østeuropa Bind I i (A-R) (A-r) Frimærkekatalog 2011 AFAO111 AFAo ,- kr. AFA Østeuropa Bind II ii (R-U) (r-u) Frimærkekatalog 2011 AFAO211 AFAo ,- kr. AFA Special Frimærkekatalog 2008 AFA SP08 595,- kr. AFA Julemærker Norden Frimærkekatalog 2007 JUl ,- kr. Fås hos Deres sædvanlige katalogforhandler eller direkte hos AFA-forlaget. AFA-FORLAGET Kvindevadet 42 - DK-5450 Otterup - Tlf. (0045) Fax (0045) afa@afa.dk 150 NFT 2010/ Otterup Tlf Fax mail@nordfrim.dk FRIM1010

7 Dåbsattesten for danske helsager Af Henrik Mouritsen De fleste kender til den unikke såkaldte dåbsattest for Danmarks første frimærke, 4 RBS (se f.eks. NFT 2/2001, side 39). At en unik og endnu mere udpræget dåbsattest eksisterer for Danmarks første helsag, 4 skilling kuverten fra 1865, ved de fleste til gengæld ikke. Dåbsattesten for de danske helsager består af et licitationsdokument (se Figur 1-3) samt en formentlig sammenhørende licitationsprøve (se Figur 4). Licitationsdokumentet er på tre sider, der beskriver de Betingelser, hvorunder fabrikationen af Brevconvoluter med påtrykt Postfrimærke, at levere til Postvæsenet, udbydes i licitation. Af licitationsdokumentet fremgår det blandt andet, at postvæsenet stiller tre maskiner til rådighed: 1 stempelmaskine (til påtrykning af værdistemplet), 1 klippemaskine (til skæring af papiret), samt en false- og limemaskine (til at folde kuverterne samt at påføre disse den nødvendige lim til deres senere lukning). False og limemaskinen skulle drives ved dampkraft, de to andre per håndkraft. Til gengæld står entreprenøren for alle øvrige nødvendige udgifter inklusive tvungen forsikring og fremskaffelsen af dampkraften. Det fremgår også klart af licitationsdokumentet, at postvæsenet leverer det til fabrikationen nødvendige papir. Det understreges, at entreprenøren skal aflevere 3000 færdige konvolutter for hver 500 ark konvolutpapir, som postvæsenet havde leveret, med mindre en del af papiret tilbageleveres i uskadt stand eller som makulatur. Af denne oplysning kan man konkludere, at der tryktes 6 konvolutter per ark papir. Arkstørrelsen for de ældste danske helsagskonvolutter er altså 6. Papiret har været af typen med helsagskrone I. Hvis en del af papiret forsvandt, skulle entreprenøren betale for det antal konvolutter, der kunne have været produceret på det bortkomne papir. Licitationsdokumentets betingelser kræver, at entreprenøren skulle levere mindst færdige konvolutter hver dag. Det er ret mange, når man tænker på, at værdistemplet påtryktes ét ad gangen per håndkraft. Tilbuddene skulle være postvæsenet i hænde senest den 15/Jul/1864. Det viste licitationsdokument er i de sidste mange år altid blevet udbudt sammen med en unik 4 skilling kuvert trykt i ultramarin farve (de udgivne 4 sk kuverter er alle røde). Denne kuvert (Figur 4) er trykt på hvidt papir med helsagsvandmærke krone I, men er uden lim på flappen, hvilket altid findes på de udgivne kuverter. Denne blå 4 skilling kuvert repræsenterer formentlig en licitationsprøve, der er blevet udsendt sammen med licitationsdokumentet, idet en mulig byder for at kunne give et seriøst tilbud måtte vide, hvordan de ønskede kuverter skulle se ud. Ved at trykke licitationsprøven i ultramarin farve, reducerede man risikoen for, at licitationsprøverne senere skulle blive anvendt som betaling for forsendelsen af et brev. Den eneste anden mulighed er, at den blå 4 skilling kuvert er en farveprøve, men dette er yderst usandsynligt, idet farveprøver, når disser kendes i forbindelse med gamle danske frigørelsesmidler, altid forekommer i flere forskellige farver (farveprøver anvendtes jo til at fastlægge farven). Desuden findes adskillige eksemplarer af sådanne farveprøver i disse tilfælde i postmuseets prøvesamling. Dette NFT 2010/4 151

8 gælder specielt for enhver form for prøvetryk på papir med vandmærke, idet sådanne prøvetryk alle blev overleveret til postvæsenet, da papirregnskabet ellers ikke stemte. Den blå 4 skilling helsagskuvert falder ikke ind i dette mønster, idet der p.t. kun kendes dette ene eksemplar. Postmuseet besidder ingen lignende objekter. Dette er hvad der kan forventes, hvis der er tale om en licitationsprøve. Der var ingen grund til at fremstille licitationsprøven i mere end én farve. Desuden er det ikke overraskende, at objektet som licitationsprøve er unikt, idet de tabende bydere ikke har haft nogen grund til at beholde hverken licitationsdokumentet eller licitationsprøven. De eneste, der havde gode grunde til at bevare licitationsdokumentet og licitationsprøven var den vindende byder og postvæsenet selv. Thieles trykkeri vandt licitationen, og afleverede de første bundter til frimærkekontrollen den 21/Dec/1864, og 4 sk kuverterne synes at have været til rådighed for salg på posthusene fra den 02/Jan/1865 (to førstedagsanvendelser den 02/Jan/1865 kendes). Det er derfor overvejende sandsynligt, at det bevarede licitationsdokument og den bevarede licitationsprøve enten er postvæsenets eget eller Thieles eksemplar. Som licitationsprøve er kuverten fremstillet af postvæsenet selv før udsendelsen af licitationsdokumentet. Det fremgår jo af licitationsdokumentet, at maskinerne allerede eksisterede, samt at papiret til trykningen af helsagskuverterne var kendt på forhånd. Det er helt sikkert, at postvæsenet har testet maskinerne og papiret inden udsendelsen af licitationsdokumentet, og da det jo ville være stort set umuligt at give tilbud på produktion af kuverterne, hvis man ikke kunne se, hvordan de skulle se ud, har man formentlig produceret licitationsprøverne i forbindelsen med disse egne tidlige test af maskinerne. Dermed var der heller ikke nogen problemer med papirregnskabet, da det kun var trykkeriet, men ikke postvæsenet selv, der skulle stå til regnskab for det leverede papir. Dansk filateli er heldige med at have objekter som disse bevarede. Jeg kender ikke til nogle andre lande, hvor et licitationsdokument og/eller en licitationsprøve til landets første helsager er bevaret. De her omtalte objekter vises på KPK 2010 udstillingen i Roskilde. Objekterne var ukendte for Ringstrøm, men de har tidligere siddet i Willy Lauths og Erik Hvidbergs store samlinger af danske helsager. Erik Hvidberg har oplyst, at han købte objekterne sammen som en del af et stort helsagslot på en Globalia auktion, vist nok i 1980 erne. Hvis der er nogen, der kender til objekternes proveniens før Globalia-auktionen, er jeg meget interesseret i sådanne oplysninger. Ligeledes er jeg meget interesseret i at høre fra læsere, der måtte være i besiddelse af eller kende til andre tidlige helsagsessays, prøver, eller dokumenter. henrik.mouritsen@uni-oldenburg.de ENGLISH SUMMARY The Birth Certificate for the first Danish postal Stationery: Before the first Danish postal stationery, the 4 sk envelope, was issued, an invitation to submit tenders was distributed, probably accompanied by a tender s sample of the envelopes that The Post wanted produced. In the document, it is stated that The Post will provide the winning bidder with three machines: one to apply the stamp, one to cut the sheets of paper, and one to fold and apply glue to the envelopes. In return, the winning bidder had to produce at least envelopes/day in bundles of 25. The winning bidder had to deliver 3000 envelopes from 500 sheets of watermarked envelope paper. Thus, six envelopes were printed per sheet of paper. The offers had to be submitted by 15/ Jul/ NFT 2010/4

9 Figur 1. Licitationsdokument, side 1 af 3. NFT 2010/4 153

10 Figur 2. Licitationsdokument, side 2 af NFT 2010/4

11 Figur 3. Licitationsdokument, side 3 af 3. NFT 2010/4 155

12 Figur 4. Licitationsprøve af helsagskuvert i blå farve. Vandmærke Krone i danske helsagskonvolutter 3. udgave, september 2010, 24 sider af Willy Lauth Forlaget Skilling / DAKA Thomas Høiland, Rebslagervej København NV Tel ISBN , Pris DKK 50. Dette lille specialhæfte er nu udkommet i en ny, tredje udgave. Den omfatter blandt andet flere hidtil ikke publicerede varianter i danske og dansk vestindiske helsagskonvolutter. For den uindviede er det forbavsende at se hvilken detaljerigdom, det er muligt at beskrive og identificere på dette område. Det hele foreligger her fint illustreret. Desuden afbildes i hæftet de tre maskiner til fremstillingen, som omtales i artiklen herover. Red. 156 NFT 2010/4

13 Tysk efterkrav Postvorschuß Auslagen Nachnahme Af Jørgen Kluge, Hedehusene Postskud blev indført af det preussiske postvæsen i den første halvdel af det 18. århundrede. Postforskuds forskellighed fra efterkrav var, at afsenderen kunne få udbetalt beløbet, der skulle opkræves, allerede ved indleveringen af opkrævningen, derfor postforskud. Den første kendte bekendtgørelse er fra den hvor det oplyses, at retsinstansen ved aflevering af aktstykker kan modtage forskudsbeløb af gebyrer, der skulle opkræves for kendelser afsagt af retten. Skyldneren skulle herefter indbetale beløbet til postvæsenet inden for 14 dage. En ny postforordning (under fransk postadministration) trådte i kraft den Et enkelt brev (1 lot eller 16 gram) indtil 4 mil kostede 1 Groschen. Ved længere strækninger sank portoen proportionalt, f.eks. et brev fra Berlin til Frankfurt Oder (11¾ mil) kostede 1 Groschen og 6 Pfennige. Møntfoden var 1 Thaler (Th.) = 24 Gutegroschen (G.Gr.) = 288 Pfennige (Pf.). En ny preussisk postforordning, stadig under fransk postadministration, trådte i kraft den Brevportoen blev ikke ændret, men forordningen sagde, at prokuragebyret for postforskud ikke var godtgørelse for det merarbejde, der var med opkrævningen, men i hovedsagen skulle anvendes til en evt. erstatning for den risiko, der fulgte med opkrævningen af pengebeløb. Postforskudsforsendelser var ikke kun forbeholdt offentlige instanser; også private kunne benytte ordningen, og dette øgede risikoen for postassistenterne. Det franske postregime Figur 1. Postforskuds brev fra 14. marts 1780, ingen påtegning af Vorschuß, sendt fra Berlin til Coslin. Til: An E.(in) königl.(ich) Preuß.(isches) hochlöbl.(iches) Hofgericht des Herzogthums Pommern zu Cöslin. Påtegning nederst til venstre: Einen Thaler zwei Groschen innen genante Gebühren hat E.(in) hiesiges Wohll.(öbliches) Postamt avanciert. Berlin den 14ten März Boden. Audit. v. Thünaph?. Portobeløb: Prokuragebyr 1½ G.Gr. forsendelsesgebyr 11 G.Gr. Opkrævet beløb: 1 Th., 14 G.Gr. og 6 Pf. Beløb 1 Th. og 2 G.Gr.( 1R.Th. = 24 G.Gr.). plus forsendelsesomkostninger 12½ G.Gr. Noterede 27½ (G.Gr.) ændret efter overstregning til 38½ (G.Gr.) NFT 2010/4 157

14 Figur 2. Postforskudsbrev fra Berlin til Lübbenau sendt 18. Febr med påtegning Postvorschuß. Stemplet er først kommet i 1821 og gebyret ændredes i 1825, derfor er opkrævningen sendt mellem 1822 og Modtager: An eine Gräflich zu Lynarsche Justiz Kanzlei der Standesherrschaft Lübbenau zu Lübbenau. Påtegning nederst til venstre: gegen 1 Preußisch Thaler 24 Silbergroschen, Postvorschuß Prokuragebyr 2 Sgr. for den første Thaler og 1 Sgr. pr. efterfølgende = 3 Sgr. Forsendelsesgebyr 11½ Sgr. Opkrævnings beløb: 1 Th. og 24 Sgr. plus prokuragebyr og forsendelsesomkostninger 14½ Sgr. Noterede 57 (Sgr.) ændret efter overstregning til 68½ (Sgr.) Figur 3. Værdi, efterkravsbrev fra Carlsruhe, Baden til Sasbachwalden bei Achern, Modtager: An die lübl(iche) Gemeindeverrechnung in Sasbachwalden bei Achern. Påtegning nederst til venstre: Werth 24 Kr(euzer )/ durch Postnachnahme 13 Kr. / erhalten den 30. Juli 1840 / Grossh(erzogliche) Militairwittwenkasse / Blust (underskrift). Portobeløb: Efterkravsgebyr, Værdigebyr og befordringsgebyr 10 Kr. Postkvitteringsgebyr 2 Kr. samt Udbringningsgebyr 2 Kr. i alt 14 Kreuzer. Beløb opkrævet 13 Kreuzer Forsendelsesomkostninger 14 Kreuzer i alt 27 (Kreuzer), påskrevet med rødt nederst t. v., og på seglsiden med Empfangen 27 Kr. Eiseln. Stempel: Ovalt Carlsruhe Fahrpost stempel med Manualnummer 1, der angav hvor brevet var registreret. 158 NFT 2010/4

15 sluttede efter slaget ved Leipzig i En møntreform i 1822 ændrede møntfoden til 1 Reichsthaler (Th.) = 30 Silbergroschen (Sgr.) = 360 Pfennige (Pf.). Den blev en ny postordning med portonedsættelser bekendtgjort. Sammen med brevportoen blev der tillagt et prokuragebyr for opkrævningen efter følgende takster: - Indtil 5 Sgr. kostede det 0 Sgr., - fra 5 til 15 Sgr. kostede 1 Sgr., - fra 16 Sgr. til 10 Thaler kostede for hver ½ Thaler 1 Sgr. - derudover for hver efterfølgende Thaler ½ Sgr. Nye portoændringer kommer i 1844 med forenkling af portoen, men stadig udregnet efter vægt og afstand. Baden indførte samtidig, i 1824, en efterkravsordning, der blev varetaget af det Storhertuglige Postvæsen, og som i det store og hele ligner de nutidige efterkravsordninger. I 1848 indføres i Preussen et buet stempel med teksten AUSLAGEN, Dette er det første stempel, som kendetegn for en forskudsforsendelse, postforskud kendes kun med håndskrift. Disse Auslagen -stempler blev tildelt postkontorer i det preussiske område. I Bayern tildeltes stemplet kun i München og i Nürnberg, alle andre bayerske posthuse måtte påføre Auslagen med håndskrift. Mecklenburg-Schwerin, Mecklenburg-Strelitz og Schleswig-Holstein indførte Auslagenstempler efter preussisk mønster. I Württemberg kendes ingen Auslagen-stempler. Alle stemplerne er i rød farve. I 1849 kommer en ny postforskudsreform. Alle kan nu sende postforskudsbreve indtil 50 Thaler i opkrævning. Det var postembedsmanden, der afgjorde om han - evt. mod kaution - ville udbetale beløbet forlods, eller om han ville vente med udbetalingen til afsenderen indtil beløbet var indgået til postvæsenet. I 1856 bliver det principielt vedtaget, at beløbet først bliver udbetalt til afsenderen efter modtageren har indbetalt hele beløbet, inkl. alle gebyrer. Udbetaling af forskud, ved indlevering af opkrævningsforsendelsen var herefter kun mulig, når en offentlig instans eller en fortrolig person kunne stille sikkerhed for beløbet. Figur 4. Auslagen brev fra Marienwerder til Jastrow, Modtager: Der Magistrat in Jastrow. Påtegning nederst til venstre: 15 Sgr. Postvorschuß avvopi(?) Portobeløb: 2 Sgr. for Brev indtil 1 lot, mellem 15 og 20 mil, gyldig fra til Sgr. for Postvorschuß (Nachnahme), mellem 5 og 15 Sgr., gyldig fra til Opkrævet beløb: 15 Silbergroschen plus 3 Silbergroschen forsendelsesgebyrer, i alt 18 Silbergroschen. Noterede 15 (Sgr) ændret efter overstregning til 18 (Sgr). NFT 2010/4 159

16 Den overtager Preussen det af Thurn und Taxis administrerede postområde. I de områder, som Preussen overtager, indføres postforskudsordningen og samtidig også Auslagen-stempler. Auslagen-stemplerne kommer også i violet farve. Preussen udgiver samtidig frimærker med møntfoden 1 Gulden = 60 Kreuzer. Den overtager Norddeutsche Bund hele det preussiske postområde, og indføres nye gebyrer for postforskud; for hver påbegyndt Thaler ½ Sgr., mindst 1 Sgr., og for hver påbegyndt Gulden 1 Kreuzer, mindst 3 Kreuzer. Befordringsgebyr for forsendelser afhang af afstanden, men ikke af vægten. Befordringsgebyret for indenlandske forsendelser var: Indtil 5 mil 1½ Sgr. eller 6 Kr mil 2 Sgr. eller 7 Kr mil 3 Sgr. eller 11 Kr mil 4 Sgr. eller 14 Kr. Over 50 mil 5 Sgr. eller 18 Kr. Den overgår Norddeutscher Postbezirk til Reichspost. Fra omfatter Deutsches Reich også Baden, som indfører Auslagen-stempler, disse kommer nu også i sort farve. De i 1868 indførte porti og gebyrer fortsætter uændret. Postforskuds postanvisninger indføres i 1874, rekommandation af forskudsbreve tillades. Bayern afskaffer postforskud og indfører Nachnahme (efterkrav). En firkantet rosafarvet etiket med Auslagen tekst indføres i Etiketterne er i forskellige størrelser. Stednavne indsættes for områder med flere postkontorer. Den indføres i Deutsches Reich området Mark og Pfennig, i Württemberg den og i Bayern den Befordringsgebyret er herefter indtil 10 mil (75 km) 20 Pf. og over 10 mil 40 Pf. og for ikkefrankerede forsendelser kommer et tillæg på 10 Pf. Officielle instanser (tjenestebreve) var ikke omfattet af gebyret for ufrankerede forsendelser. Prokuragebyret var 2 Pf. per påbegyndt Mark, dog mindst 10 Pf. Figur 5. Auslagen brev fra Breslau til Ohlau, Modtager: An den Erzpriester Herrn Pfarrer Beer Hochehrwürden zu Ohlau. Påtegning nederst til venstre: Postvorschuß 23 Sgr 9 Pf. drei und zwanzig Silbergroschen neun Pfennige. Portobeløb: 1½ Sgr. for brev sendt indenfor 5 mil, gyldig fra til Prokuragebyr ½ Sgr. per Thaler mindst 1 Sgr. = 1 gange ½ Sgr. = ½ Sgr. forhøjet til 1 Sgr. i alt 2½ Sgr. Opkrævet beløb: 23¾ Silbergroschen plus 2½ Silbergroschen i forsendelsesomkostninger i alt 26¼ Sgr. 160 NFT 2010/4

17 Figur 6. Etiket med stednavn. Den indstilles Postforskudsordningen efter over 150 års virke. Auslagenstempler og -etiketter udgår samtidig. Fra den indføres Nachnahme (Efterkrav) i det tyske rige, herunder også Bayern og Württemberg. Rosa etiket med Nachnahme indføres. Gebyrudregningen fra 1875 bibeholdes. Højeste efterkravsbeløb sættes til 150,00 Mark. I 1882 indføres understregning af Nachnahme og beløb med rødt blokkridt. Største beløb for efterkrav forhøjes til 400 Mark i i 1888 indføres en lagerfrist på 7 dage inden evt. returnering af opkrævningen, uden Figur 8. Etiketter med Nachnahme til indland og udland. Figur 7. Auslagen brev fra Stettin til Stargard i Pommern, P.D.S. Portopflichtige Dienst Sache. Modtager: An Herrn Superintendant Höppner, Hochwürden in Stargard i/ Pom. Påtegning nederst til venstre: Ein Mark 50 Pfg. Postvorschuß II 22. Portobeløb: Befordringsgebyr indtil 75km, 20 Pfennige og prokuragebyr 2 Pf. for hver begyndte Mark, mindst 10 Pf. ingen tillæg for ikke frankerede tjenesteforsendelser, gyldig fra til Porto i alt 30 Pf. Opkrævet beløb: 1,50 Mark plus 30 Pfennig i forsendelsesomkostninger. I alt 1,80 Mark opkrævet. Etiket: Auslagen etiket rosa farvet, 15 x 30mm, med bynavn, indført i NFT 2010/4 161

18 Figur 9. Efterkravs brev fra Kirchen til Neuwied Nachnahme 3 M. 20 Pfg. Afsender Gerichtkasse in Kirchen. Portobeløb: Befordringsgebyr indtil 75 km, 20 Pf., Prokuragebyr 2 Pf for hver påbegyndte Mark, mindst 10 Pf. Porto gældende fra til Opkrævnings beløb: 3 Mark og 20 Pfennige. Figur 10. Efterkravs postkort fra Bruchsal til København, Efterkrav 11M. 60 Pf. omregnet til 10 Kr. 28 øre. Påsat porto 30 Pf., heraf 10 Pfennig for Postkort til udlandet, gældende fra til Rekommandations gebyr 20 Pfennig, gældende fra til Efterkravsgebyr blev ikke opkrævet for udlandsforsendelser efter 1892, i stedet skulle forsendelsen sendes rekommanderet. Gældende til Lilla Nachnahme / Remboursement etiket beregnet for udlandsforsendelser. 162 NFT 2010/4

19 indkassering af efterkravsbeløbet. Den kommer efterkravsforsendelser under brevposten, tidligere blev forsendelserne befordret med den kørende post (Fahrpost), samtidig blev portoen for efterkravsforsendelser ændret til porto som for almindelige forsendelser efter vægt. Gebyret for opkrævning blev ændret til 10 Pf. for præsentationen af opkrævningen. Portopligtige tjenesteforsendelser er fortsat fritaget for tillægsgebyret på 10 Pf. for ufrankerede forsendelser. Efter indløsning af efterkravet bliver postanvisningsgebyret fratrukket efterkravsbeløbet inden udbetaling til afsenderen. Fra 1892 kan vareprøver, postkort og tryksager sendes med opkrævning. Efterkravsforsendelser til udlandet pålægges ikke opkrævningsgebyr, men en tvungen rekommandation. Figur 11. Forskellige trekantede etiketter til indland og udland. Figur 12. Efterkravs tjenestebrev fra Karlsruhe til Baden-Baden, Efterkrav 2 Mark 35 Pfennig. Påsat porto 1,30 Mark. Porto 80 Pf. for indenrigsbrev g, gældende fra til Efterkravsgebyr 50 Pf., gældende fra til Rød trekantet Nachnahme / Remboursement etiket. Det opkrævede beløb er overført til Postcheckkonto i Karlsruhe. NFT 2010/4 163

20 De trekantede, rosa etiketter indføres i 1906, først med tysk og fransk tekst, Nachnahme og Remboursement, beregnet for efterkravsforsendelser til udlandet. En tilsvarende rosa trekantet etiket med kun tysk tekst indføres senere. Udlandsetiketterne blev også brugt på indenlandske forsendelser. I 1909 oprettes Postchecktjenesten, og det bliver muligt at indsætte efterkravsbeløb på kontoen. Fortrykte efterkravskort og efterkravsadressekort for pakker indføres i Disse kan også benyttes ved udlandsforsendelser med påhængende postanvisninger eller betalingskort. Fra 1912 kan postkort, tryksagskort og konvolutter med fortrykt efterkravsetiket benyttes. Under den tyske inflation i 1922/23 blev maksimum efterkravsbeløbet gradvis sat op efterhånden som pengenes værdi forringedes. F.eks. var det højeste beløb i februar 1923 på Mark og fra til var gebyret gange portoen for et ind- Figur 13. Datomærkning for henliggefristen. landsbrev af første vægtklasse. Fra er gebyret på 20 Pf., fra er det 10 Pf. og fra igen 20 Pf., dette gebyr fortsætter til I 1927 stemples forsendelserne med et Figur 14. Fortrykt efterkravskort fra Regensburg til Schwäbisch-Gemünd, Efterkrav Mark. Påsat porto 28 Pfennig. Porto 8 Pf. for indenrigs postkort, gældende fra til Efterkravsgebyr 20 Pfennig, gældende fra til Trekantet stempel med 11, dato for anden præsentation og sidste henliggedag. 164 NFT 2010/4

21 sort trekantet stempel med et ciffer i; dette indikerer den dato, hvor anden præsentation skulle foretages, og henliggefristen slutter for forsendelser, der ikke blev indfriet ved første præsentation. Datoen kan også blive indsat med håndskrift. Efter 2. VK. kunne der inden for den sovjetiske zone sendes efterkravsforsendelser fra I de vestlige zoner kunne efterkravsforsendelser igen sendes mellem de tre besættelseszoner fra Efterkravsforsendelser mellem Vesttyskland og den sovjetiske zone / DDR var ikke muligt fra til For Vestberlins vedkommende sluttede efterkravsforsendelser med sovjetzonen den Forsendelser til udlandet blev først mulige efter og kun under rekommandation. Litteratur Jakob Vetter: Nachnahme = Briefe im Deutschen Postwesen von Michel: Postgebühren Handbuch Deutschland. Michel: Spezialkatalog Wikipedia: Diverse artikler. Philaforum.com: Diverse tyske samlere. Arge NDP: Post und Telegraphen Handbuch 1868 (Nachdruck). Figur 15. Efterkravs brev sendt fra Lübeck til Hohenhorn, Bergedorf Land, Efterkrav 12,59 Mark. Påsat porto 44 Pfennig. Porto 24 Pf. for indenrigsbrev fra 20 til 250g, gældende fra til Efterkravsgebyr 20 Pfennig, gældende fra til Brevet er sendt fra Lübeck til en arbejdslejr i Lauenburg (begge i britiske zone). Herfra er brevet sendt til Groß-Breesen über Guben, Brandenburg den Returneret til Lübeck den Der kunne på afsendelsestidspunktet ikke sendes efterkravsforsendelser mellem de forskellige zoner, og samtidig var Groß-Breesen kommet under polsk administration i 1945, derfor retur. NFT 2010/4 165

22 Julekort med julemærket fra 1927 Af Kim Vilhelmsen I anledning af Postmester fra Charlottenlund, Einar Holbøll s død den 23 februar 1927, udsendte den daværende Julemærkekomite den 1. december 1927 årets julemærke med Holbølls portræt. Som altid blev motivet på julemærket også ved den lejlighed genstand for både positive tilkendegivelser samt det stik modsatte. Jeg skammer mig for at sætte et saa grimt julemærke paa, skrev afsenderen på et julekort afsendt fra København d til levering Juleaften hos modtageren i Fredericia, Figur 1. Her kommer to søde smaa med ønsket om en glædelig jul. Sådan skrev afsenderen på et andet julekort, Figur 2. Eftertiden har haft rigtig mange bud på hvem der opfandt julemærket, men det er et faktum, at det var Einar Holbøll, der realiserede Figur 1. Julekort afsendt fra København d til levering Juleaften hos modtageren i Fredericia. Frankeret med 10 øre (Bølgelinie) AFA 124. (Landsporto for postkort) og julemærket NFT 2010/4

23 Figur 2. Julekort afsendt fra Christians Minde d til Horne, Bøjden mark, pr. Faaborg. Frankeret med 10 øre (Bølgelinie) AFA 124. (Landsporto for postkort) og 2 stk. julemærker. Bemærk: Stjernestemplet: HORNE, samt FAABORG Brostempel. ideen til gavn for hele den vestlige verden. Figur 3 viser et postkort, der hædrer Einar Holbøll som julemærkets fader. Dette kort er aldrig set ægte brugt eller blot stemplet i 1927! Restoplaget dukkede uventet op til salg i Museumsbutikken på Post & Telemuseum i København i 1990 erne....hvor det stadig kan indkøbes til samlingen! Læs mere om julemærker på: Figur 3. Postkort der hædrer Einar Holbøll som julemærkets fader. NFT 2010/4 167

24 KPK Information Mødeprogram Møderne finder sted i Klublokalet Loftet VARTOV, Farvergade 27, 1463 København K. Møderne starter kl november 2010 Søren Chr. Jensen: H. H. Thieles Bogtrykkeri En causerende fortælling understøttet af billeder med personerne og håndværkerne, der stod bag trykningen af Danmarks frimærker, samt huset, trykkeriet, maskinerne og de unikke frimærkeprodukter i med- og modgang. Efter Kaffen: Kim Vilhelmsen kommer og viser nogle plancher med julemærker. Samtidig kan de nye ark julemærker fra Danmark og Grønland erhverves. 17. november 2010 Poul Thaarup: Tyske besættelser Et af de meget sjældne foredrag, så vi ser frem til en indholdsrig aften i skyggen af 2. Verdenskrig. Efter Kaffen: KPK Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske vin på højkant. Husk vor lille 5 lot auktion. 24.november 2010 KPK s Fødselsdag I år fejrer vi KPK s 123 år fødselsdag. Se frem til en festlig aften, gerne med ledsager. Se annoncen side 185. NB Mødet afholdes i STORE SAL. Det videre mødeprogram i 2011 er endnu ikke fastlagt, da dette nummer af hensyn til udstillingen KPK 2010 udkommer en måned tidligere end normalt. Næste nummer af NFT udkommer ca. 1. marts For mødeprogrammet i de første måneder af 2011 henvises derfor til foreningens hjemmeside på Det er altid en god idé at tjekke hjemmesiden, for eventuelle yderligere oplysninger eller mulige ændringer i mødeprogrammet, der måtte være sket efter trykningen af bladet! Gruppebillede fra klubbens fællestur til Nordia 2010 i Borås (S) maj i år. KPK arrangerer den næste Nordia frimærkeudstilling i Roskildehallerne i dagene 2-4. november december 2010 Skrammelauktion ved Svend Åge Marcher. 8. december 2010 Det årlige Julebanko Som sædvanlig med ledsager og højt julehumør og gerne nissehue. NB Mødet afholdes i HJØRNESTUEN. 5. januar 2011 Årets Gæst 168 NFT 2010/4

25 Den tofarvede studiegruppe Sidste mødedato for efteråret 2010 med tilhørende tema er: Onsdag den 17. nov.: Setting 39A1-39B1, herunder 1 cent tryk 7 I 2011 er følgende mødedatoer fastlagt: Onsdag den 19. januar, Onsdag den 9. februar, Onsdag den 16. marts og Onsdag den 13. april. Vi mødes klokken i de nye lokaliteter, se på Vi indleder med at gøre status omkring planlægning af Seminar Til alle møder kan du medbringe mærker, som du gerne vil vise andre, eller som du gerne vil have kommentarer til (trykbestemmelse, placering m.m.) Er du interesseret i at høre mere om arbejdet i Den Tofarvede Studiegruppe kan du kontakte en af nedenstående personer: Henrik Stilling Tlf E-post: henrikstilling@post.cybercity.dk Claus Hedegaard Tlf E-post: clh@tdcadsl.dk Lars V. Hansen Tlf E-post: lvhansen@post1.dknet.dk Niels Hjersing Tlf E-post: niels.hjersing@skolekom.dk Se endvidere Studiegruppe, våbentype På vor hjemmeside er offentliggjort Hennings Nielsens omfattende studier af 20 øre våbentype. Vi mener nu at have samlet al tilgængelig litteratur om våbentypen på hjemmesiden. For nyligt har vi oprettet et forum, hvor samlere kan stille spørgsmål og indsende skanninger af galvanofejl, som de er i tvivl om, eller som er hidtil ukendte. Vi gør vores bedste for at besvare alle spørgsmål, og oplysninger om alle nye galvanofejl bliver registreret og offentliggjort. Vi er i øjeblikket en halv snes medlemmer, men vil gerne være flere. En forudsætning for at blive medlem af gruppen er, at man har adgang til nettet, da al vor kommunikation foregår pr. . Det er også en forudsætning, at man ønsker at deltage aktivt i gruppens arbejde. Interesserede kan henvende sig til: Bent Keith Hansen Tlf E-post: bent.keith@tdcadsl.dk Stephen Grøn Tlf E-post: steph.zeze@gmail.com Optagelse af nye KPK-medlemmer Medlemmer af KPK kan deltage i klubmøderne, købe og sælge på klubbens anvisningssalg og auktioner. Anmodning om optagelse som nyt medlem af KPK kan ske til: KPK, Farvergade 27, Opg. D., St København K, - eller gennem KPKs hjemmeside. Abonnement på NFT (og DFT for A-medlemmer) er inkluderet i medlemskontingentet. Ved indmeldelse efter 1. juli betales kun et halvt års kontingent. Medlemsskab KPK DFF i alt A-medlemmer 350 kr 255 kr 605 kr B-medlemmer 350 kr kr A-pensionister 305 kr 255 kr 560 kr B-pensionister 305 kr kr Udlands-medl. 440 kr kr Udlands-pens. 395 kr kr B-medlemskab er kun for medlemmer, som er A-medlem i en anden klub tilknyttet DFF. Medlemmer, der overgår til status som folkeeller invalidepensionist, må selv meddele dette til kassereren senest 1. november. KPK s sekretariat Farvergade 27, Opg. D., St København K / kpk@kpk.dk KPK s bibliotek Bibliotekar Peter Kr. H. Bech, tlf KPK byder velkommen til følgende nye medlemmer Ole Bech, Sabro, Jørgen M. Brandt, Hammel, Ernst Dahl Christensen, København, Flemming Djurhuus, København, Uno Grossmeyer, Roskilde, Torben Robert Hansen, Frederiksværk, Henning Petersen, Slagelse og Morten Theilgaard, Canada. NFT 2010/4 169

26 RM.5H, RM.5G og takningsfejl i 13 omvendt serien Af Claus Hedegaard RM.5H Rammematricetyperne (RM) i hovedgruppe 5 er ikke alle lige almindelige. RM.5H forekommer således kun i få eksemplarer og især i 13 omvendt serien. RM.5H er let genkendelig på den defekte midterfjer i nedre højre vifte (ret stilling). Da jeg for et par år siden købte en planche Figur 1. RM.5H: retvendt, resp. omvendt, rammestilling. med et pænt antal 5H er, slog det mig, at man måtte kunne finde yderligere fejl i mærkebilledet, som gjorde det muligt at adskille 5H i de forskellige tryk. I den fintakkede periode i hovedgruppe 5 findes 5H først i 1892 seriens sidste afdeling (4ø64 og 8ø68), hvor der i nederste række indsættes nye rammeklichéer i omvendt stilling, og her sidder 5H i position A97 (RF ). Derefter dukker 5H op på nogle klicheer i 13 omvendt serien. Det er dog rimelig nemt at adskille disse to tryk farvemæssigt fra de efterfølgende tryk i 13 omvendt serien, og her tænkes specielt på position A96 (RF.42.5), som også har nederste række præg. Her kan det måske hjælpe, at 5H erne i 1892 serien har nye rammeklicheer i nederste række, men især 4ø64 er et uldent og uskarpt tryk. 4ø64 har også nye ovalklichéer i de to nederste rækker. Derimod findes 5H hverken i den forrige, 1890 serien, eller i den efterfølgende, 6 og 81 omvendt serien. I 13 omvendt serien findes fire stk. 5H er. I første afdeling er disse klichéer rette, og de sidder som position A5 (RF.42.5), B23 (RF ), B52 (RF ) og B53 Figur 2. Utakket par 8ø70 B39 og B49 med RM.5H. Figur 3. 8ø70 B47 og B48 med RM.5H og OM.2a. 170 NFT 2010/4

27 (RF ). Sidder man således med et fintakket, retvendt hovedgruppe 5 mærke med RM.5H, kan man være sikker på, at det er en af fire nævnte positioner i 4ø65 eller 8ø69. Hvis mærket er takket med KII, kan man derefter anvende takningsnøglen til positionsbestemmelse. Dog er cirka halvdelen af mærkerne takket med KIII, hvor takningen ikke er til nogen hjælp. Der er ovalmatricetyper (OM) i nogle af positionerne (se skema over 5H). Figur 4. RF Position 4ø65 8ø69 A5 V S B23 OM2 OM1a S B52 OM3 V B53 OM7 V Ø I 2. afdeling af 13 omvendt serien (8ø70 og 4ø66) vendes klichéerne om, og positionerne bliver nu A96, B48, B49 og B78. Klichéen A96 bliver sammen med de øvrige klichéer i nederste række herefter kasseret, mens de tre øvrige 5H er fortsætter med samme placering i afdeling, alle med omvendte rammer. Nedenfor beskrives yderligere kendetegn på de tre sidstnævnte positioner, mens der ikke er fundet yderligere kendetegn på positionen A5 / A96. Position B48 Under en skanning af postmuseets helark, kunne jeg ikke undlade at nærstudere postmuseets to B-ark af 4ø68, og her opdagede jeg en rammefejl på B48 i begge ark. Figur 5. 4ø68 B48 med RM.5H og RF Figur 6. RF Ved gennemgang af mine 5H er har jeg fundet RF på 4ø68, 4ø69 og 8ø73. Jeg har ikke fundet fejlen på 8ø72 og heller ikke på 8ø74. Rammefejlen må altså være opstået i 4ø68 og ophørt i løbet af 8ø73, idet jeg mener at have 8ø73 både med og uden fejlen. Position B49 Også her findes en supplerende rammefejl,. RF , som især optræder i det sidste tryk i serien, 8ø74. Figur 7. 8ø74 B49 med RM.5H og RF Pletten mellem ydre og indre vestrammelinje er fundet på 4ø70 og 8ø74. Den forekommer i nogle tilfælde kun som en lille plet på NFT 2010/4 171

28 den ydre vestrammelinje, og i andre tilfælde forbinder den de to rammelinjer helt. Den lille farveplet i nord opfører sig på samme måde, idet pletten optræder som en fuld forbindelse mellem de to nordrammelinier og i andre tilfælde kun som en lille plet på den tynde nordrammelinje. Her er pletten set på 8ø73, 4ø70 og 8ø74. I begge tilfælde opfatter jeg fejlen som en +/- fejl, altså ukonstant. Position B78 Her optræder i de tre sidste tryk en tydelig rammefejl i nordvest, mellem indre og ydre rammelinie. Denne rammefejl forekommer i 8ø73, 4ø70 og 8ø74, og fortykkelsen af den ydre rammelinje bliver tykkere jo længere man kommer i trykrækkefølgen. Det kan diskuteres, om det i det hele taget er en rammefejl, fordi lignende fortykkelser ses på andre slidte klichéer især i den nederste del af arket, I 8ø74 er tillige set en plet mellem indre og ydre nordrammelinie over Figur 8. RF Figur 9. 8ø74 B78 med RM.5H og RF Pos. fra til B48 B49 B78 8ø OM.2a 4ø ø ø ø OM.2 4ø RF ø RF SØ SØ NØ NØ 8ø OM.10 NV RF SØ N SØ OM.12 OM.1a Ø Ø Ø NØ OM.8 OM.12 OM.9 Ø NØ NØ Ø Ø SØ 4ø RF RF ø Ø Ø S OM.3 NØ RF RF N N 172 NFT 2010/4

29 det sidste A i DANMARK, men denne fejl er ikke konstant i hele trykket. I ovalerne er der med hensyn til ovalmatricetyper nogle ændringer i forhold til Lasse Nielsens bog Danmarks Tofarvede Frimærker , idet 4ø66 B78 er OM.8 og 4ø67 B78 er OM.12 i stedet for OM.8. Desuden er 8ø70 B48 OM.2a, jf. illustration. Rammefejl og ovalmatricetyper er sammenfattet i skemaet på foregående side. Deri har jeg med kursiv beskrevet, hvordan ovalcentreringen retter sig. NØ fortæller således, at ovalen centreres mod NordØst. Jeg må også her gøre opmærksom på, at der er tale om tendenser, idet jeg på nogle mærker finder små afvigelser fra tendensen. Datoerne angiver første og sidste aflevering fra trykkeriet. RM.5G En anden af de mere sjældne rammematricetyper er RM.5G. Den viser sig ved en fortykkelse på den nedre rammelinje, og denne fortykkelse kan være vanskelig at se på slidte klichéer. På nye klichéer er RM.5G derimod tydelig, og fortykkelsen kan her være helt adskilt fra rammelinjen. De to tegninger af RM.5G er tegnet som man ser position B66 i 1. afdeling (8ø69 og 4ø65), henholdsvis 2.afdeling (B35 i 8ø70 og 4ø66). Det lille frie linjestykke har modsætningsvis RM.5G i 1892 serien og i 6 og 81 omvendt serien en meget vandret placering i forhold til den nedre rammelinje. I de to sidstnævnte serier sidder det frie linjestykke nærmest i en vinkel i forhold til den nedre rammelinje. Farverne på mærkerne med omvendt ramme i de to sidste tryk i 1892 serien er så forskellige fra farverne på mærker i 13 omvendt serien, at det er rimeligt nemt at adskille RM.5G i de to serier. På grund af det meget vandrette linjestykke i RM.5G, er det meget vanskeligt at finde enkeltmærker med RM.5G i 13 omvendt seriens to sidste afdelinger, hvor klichéerne er meget slidte. RM.5G findes også som position B92 i 5. afdeling, hvor der er indsat nye klichéer i nederste række. Her ses også en rammefejl RF som en plet mellem ydre og indre Figur 10. RM.5G (ret rammestilling). Figur 12. RF Figur 11. RM.5G (omvendt rammestilling). Figur 13. 8ø73 B92 med RM.5G og RF NFT 2010/4 173

30 østrammelinje, og den findes på 4ø69 og 8ø73 som en +/- fejl (ukonstant, idet jeg også har mærker uden denne rammefejl). Klichéen fortsætter som B99 (4ø70 og 8ø74), men uden RF. Takningsfejl i 4ø70 Børge Schäffer skriver i sin artikel 1893 ret og 1894 omv. serien (NFT 1971 nr.2 p.37), at 4 øre tryk 70 findes med en takningsfejl, og at denne må betragtes som meget sjælden. På takningsfejlen i 4ø70 mangler det 7. takningshul, og det er sandsynligt, at takningsnålen er knækket og er blevet udskiftet efter kort tid. Dette er i øvrigt sket før, nemlig i 8ø56. På det tofarvede seminar i Slagelse i januar 2010 så jeg et parstykke på brev med positionerne B24-B25 og afstemplet i Hjørring. Jeg har kendskab til yderligere et parstykke B64-B65 afstemplet i Hjørring og et enkeltmærke B95, hvor stemplet viser et H samt RING, hvilket kunne være Hjørring. Schäffer havde også et parstykke A14-A15, som er afstemplet i Præstø. Endelig har jeg kendskab til 2 enkeltmærker A65 og B55, som begge er stemplet i København. Der har således været adskillige ark med den nævnte takningsfejl. Ovenstående er udtryk for den viden, som studierne af RM.5H og RM.5G samt takningsfejl har givet mig. Jeg vil gerne takke Niels Hjersing og Lasse Nielsen for velvillig bistand ved udarbejdelsen af denne artikel, samt takke de samlere, der har sendt mig skanninger af takningsfejl. Udtrykket Der er plads til forbedringer gælder også i dette tilfælde. Har du frimærker, som kan dokumentere yderligere viden eller tilføjelser, så kontakt mig på... clh@tdcadsl.dk. Figur 14. 4ø70 A65 og B55 med takningsfejl. Herover: Den tofarvede studiegruppe i nye omgivelser på Vartov. Næste side: (t.v.) Foredrag på det tofarvede seminar i (t.h.) Der arbejdes med takningsnøgler på seminar. 174 NFT 2010/4

31 Den tofarvede studiegruppe Af Claus Hedegaard En kreds af frimærkesamlere med Svend Wæver, Henrik Stilling, Michael Lerche Nielsen og Niels Hjersing i spidsen dannede i 1998 Den tofarvede studiegruppe som en studiegruppe under KPK. Før denne har der eksisteret andre grupper. Tænk bare på Selskabet for de tofarvede tilbage i starten af 60 erne og Studiekredsen for de tofarvede fra 70 erne. Den tofarvede studiegruppe er ikke en formel gruppe med bestyrelse, formand, kontingent mm., men alene en gruppe frimærkesamlere med den samme fælles interesse Danmarks tofarvede frimærker fra 1870 til I KPK regi mødes den tofarvede studiegruppe otte gange om året. Til hvert møde er der på forhånd aftalt et emne, hvor et af medlemmerne fortæller om sin måde at samle på området. Medlemmer kan til mødet medbringe eget materiale, få hjælp til pladning m.m. En aften fortæller Niels om takningsfejl i 4ø75 og 8ø79 i 6 og 81 serien. Takningsnålene i takningsmaskinen er på det tidspunkt så slidte, og det sker, at en takningsnål knækker. Derved mangler mærkerne et takningshul for oven og for neden på mærket (Læs mere i Lasse Nielsen: Danmarks tofarvede frimærker , side 164). Niels viser sine mærker med takningsfejl frem og de cirkulerer rundt. Andre samlere har også takningsfejl med og nogle af disse takningsfejl bliver pladet. Det sker også, at tofarvede mærker skifter ejermand, og så ryger der andre mærker den modsatte vej. En aften fortæller Henrik om parstykker og stribers betydning for pladningsarbejdet. Han er kommet i besiddelse af en hel del parstykker og striber fra tidlige serier i hovedgruppe 4. Han påviser, at der skal ske en ændring i 1878 serien, fordi to 3-striber med supplerende kendetegn dokumenterer dette. Det drøftes, hvordan vi sammen kan hjælpe hinanden videre ikke kun i 1878 serien men også andre serier ved hjælp af parstykker og striber. Det tofarvede seminar En gang årligt mødes tofarvede samlere fra det ganske land ja også fra vore nabolande er der deltagere. Vi mødes fredag eftermiddag med indkvartering på en højskole eller en kaserne, og aktiviteterne fortsætter så til søndag middag, hvor der bliver sagt farvel og på gensyn til næste år. Det første seminar blev afholdt i 2000 og bortset fra et enkelt år har der været afholdt seminar siden. I 2011 afholdes seminaret den januar på Sla- NFT 2010/4 175

32 gelse kaserne. Sidste år var vi 45 deltagere, og vi vil gerne være flere, så er du interesseret, så følg med på den tofarvede hjemmeside. På seminariet vises udstillingssamlinger, holdes foredrag, laves workshops, udveksles erfaringer, og ikke mindst så byttes der mærker. Karsten Jensen har medbragt sin udstillingssamling og fortæller om regler for opsætning. Hvor mange breve skal der være, og hvordan placeres teksten i forhold til det filatelistiske materiale? Der drøftes sjældenhedsgrad og sammenhængen mellem overskrift og tekst i forhold til det viste materiale. I en workshop arbejdes der med at lære takningsnøglerne KI og KII at kende. Arrangører og oplægsholder har på forhånd medbragt takningsnøglerne i kopi, og deltagerne har selv mærker med fra perioden , hvor det er muligt at placere mærket i en lodret række ved hjælp af takningsnøglerne. De erfarne samlere med godt kendskab til takningsnøglerne hjælper de mindre erfarne og nybegynderne. Disse opnår i løbet af workshoppen et godt grundlag for at arbejde videre med takningsbestemmelse. Den jyske gruppe I området omkring Århus mødes 6 til 10 samlere en gang om ugen. Møderne foregår dels privat og dels i Viby frimærkeklub. Den højere mødefrekvens gør, at klubbens medlemmer virkelig opnår resultater. I en periode blev der arbejdet meget med udvidede takningsnøgler til hver serie (f.eks. 69 omvendt serien). Samtidig arbejder gruppen intenst for at udvikle et pladningsværktøj med udgangspunkt i Lasse Nielsens bog samt de mange opdagelser, der er gjort siden bogens udgivelse. I øjeblikket arbejder to medlemmer med pladning af Karton-serien, herunder at registrere nye ændringer i forhold til hidtil kendt litteratur. Pladningsværktøjet var oprindelig en papirudgave, hvor man ved opslag ret hurtigt kunne plade mærker, men nu er samlerne i gang med at lave et elektronisk værktøj, hvor man langt hurtigere kan søge efter mærker med bestemte rammefejl eller ovalfejl. Den tofarvede hjemmeside Den tofarvede studiegruppe har siden udgivelsen af Lasse Nielsens bog Danmarks tofarvede frimærker arbejdet for, at den forskning og de resultater, der opnås, bliver tilgængelige for alle. En del af forskningen fører til artikler i KPK s medlemsblad NFT, men megen viden gøres også tilgængelig på Studiegruppen har sikret sig, at Børge Schäffers samling af 4 øre og 8 øre blev scannet, inden KPK solgte samlingen på en auktion i København. Senest har studiegruppen sikret sig, at Post og Telemuseets samling af helark er blevet scannet, og disse helark vil gradvist blive tilgængelige for alle på den tofarvede hjemmeside. Hjemmesiden er ikke alene et sted, hvor man kan finde ny viden om de tofarvede. Samlere af tofarvede kan indsende indlæg, hvor man offentliggør sine opdagelser med tilhørende scanning af opdagelsen. Andre samlere kan så kommentere, og på den måde er der en dialog i gang, som så kan føre til ny viden. Vil du vide mere Den tofarvede studiegruppe har medlemmer fra alle egne af landet og måske også en i nærheden af dig, så vi kan skabe kontakt i dit lokalområde. Studiegruppen afholder et åbent møde på Frimærkeforum i Roskilde lørdag den 6. november 2010 kl. 13:00 16:00. Der holdes korte foredrag om det at samle tofarvede og den tofarvede hjemmeside. Samtidig har tofarvede samlere eksempler fra egne samlinger med, så du får mulighed for at se, hvordan vi arbejder. Du har også mulighed for at kontakte en af nedennævnte... Henrik Stilling Tel E-post henrikstilling@post.cybercity.dk Niels Hjersing Tel E-post niels.hjersing@skolekom.dk Lars V. Hansen Tel E-post lvhansen@post1.dknet.dk Claus Hedegaard Tel E-post clh@tdcadsl.dk 176 NFT 2010/4