Tjek din risikoprofil. Ukraine-krisen kaster fortsat lange skygger. Lyse udsigter skaber basis for aktiestigninger

Transkript

1 maj 214 Ukraine-krisen kaster fortsat lange skygger Lyse udsigter skaber basis for aktiestigninger Tjek din risikoprofil det kan være afgørende for dit afkast sydbank investering I august 213 aktier I obligationer I emerging markets I global ØKONOMI I valuta I analyse I baggrund 1

2 LEDER OG INDHOLD INDHOLD Jacob Graven cheføkonom 4 Baggrund Lange skygger fra Ukraine 6 Siden sidst Selvom forårssolen har tøet den amerikanske økonomi op, og det lysner i Europa, kaster krisen i Ukraine lange skygger over de finansielle markeder kloden rundt. Om man vil det eller ej, vil det efter alt at dømme også være tilfældet i de kommende måneder. Krisen i Ukraine og dens betydning for de finansielle markeder er derfor et vigtigt omdrejningspunkt i denne udgave af Investering. Op- og nedture er uundgåelige på de finansielle markeder. Derfor er det vigtigt, at man som investor har en portefølje, der passer til ens individuelle økonomi og risikoprofil. Men vores privatøkonomi og risikoprofil ændrer sig over tid, i takt med at vi for eksempel bliver gift, får børn, bliver skilt eller går på pension. Derfor er det vigtigt, at man løbende får opdateret sin risikoprofil og tilpasset porteføljen, så den passer til det sted, man er i livet. Det er emnet for artiklen på side Global økonomi 12 Investeringssammensætning 14 Aktier 19 Sådan reagerer markederne 2 Emerging Markets 24 Obligationer 28 Sydbanks forventninger God læselyst. ansvarshavende redaktør Regnskabssæsonen er i gang, og virksomhederne har stort set indfriet investorernes forventninger. Lysere udsigter skaber basis for aktiestigninger se side Sydbank Markets Analyseafdelingen DK-62 Aabenraa tlf info@sydbank.dk sydbank.dk CVR-nr. DK , Aabenraa Redaktion: Cheføkonom Jacob Graven tlf (ansv.) Aktieanalysechef Bjørn Schwarz tlf Produktion: Sydbank Kommunikation Redaktionen sluttet 9. maj 214. Næste nummer: 2. juni 214. Artiklerne i Investering er skrevet af økonomer og analytikere i Sydbank, medmindre andet fremgår af artiklerne. Magasinet er alene bestemt for Sydbanks kunder. Artikler mv. må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives uden redaktionens tilladelse. Magasinets indhold er baseret på informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for, at indholdet er fuldstændigt eller nøjagtigt og tager desuden forbehold for trykfejl, beregningsfejl og evt. øvrige fejl. Holdningerne i magasinet er udtryk for Sydbanks generelle holdning og kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, ligesom holdningerne kan ændre sig, uden at banken nødvendigvis informerer herom. At investere er forbundet med risiko for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden kan bruges som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast og/eller kursudvikling omtalt i magasinet kan blive negativ. Er oplysningerne baseret på bruttoafkast, kan gebyrer, provisioner og andre omkostninger medføre, at afkastet bliver lavere end anført. Hvor magasinet oplyser om skattemæssig behandling af en disposition, er det med forbehold for, at skattebehandling altid afhænger af kunders individuelle situation, og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis et finansielt instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der desuden risiko for, at valutaudsving kan medføre højere eller lavere afkast. Dette magasin er ikke et tilbud om eller opfordring til at købe/sælge finansielle instrumenter. I magasinet nævnes investeringsprodukter, som har risikomærkningen grøn og gul. Grøn betyder, at der investeres i et finansielt instrument, hvor risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille. Gul betyder, at der investeres i et finansielt instrument, hvor der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttyperne grøn og gul er typisk ikke vanskelige at gennemskue. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for evt. tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner foretaget på basis af oplysninger i magasinet. Sydbank eller ansatte i Sydbank kan have positioner i finansielle instrumenter, der er nævnt i magasinet. Sydbank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 11, DK-2 København Ø. 2

3 Værd at vide Tjek dine aktier med mobilen Med en smartphone og Sydbanks MobilBank-app har du nem adgang til at følge med i dine værdipapirer. Du kan således både købe og sælge aktier med din mobiltelefon, hvis du benytter Sydbanks MobilBank. Ligesom du kan se en oversigt over alle de depoter, du har i Sydbank. Du har også mulighed for at se detaljer om dine forskellige værdipapirer. Og du kan blandt meget andet også få vist afkastet fra år til dato i depotet. Kilde: Sydbank Virksomheder låner historisk billigt TEKST: journalist Kasper Reggelsen FOTO: Shutterstock.com, Bee-Line Danske virksomheder kan i dag låne en mio. kr. for gennemsnitligt 15. kr. om året, hvilket er fire gange lavere end i 28. Det viser den nyeste rentestatistik fra Nationalbanken. Renten på nyudlån til erhverv var i marts 1,5 procent, mens den gennemsnitlige rente på nyudlån i 28 var 5,85 procent. Kilde: Finansrådet og Nationalbanken Færre danske konkurser Udviklingen i antallet af danske konkurser indikerer en fremgang i den danske økonomi. Antallet af danske konkurser er faldet med 17 procent fra fjerde kvartal 213 til første kvartal 214, og den overordnede udvikling i antallet af konkurser fortsætter således den nedadgående tendens. Faldet i første kvartal kan spores til stormene Allan og Bodil, som har skabt ekstra aktivitet, særligt blandt håndværkere. Kilde: Sydbank og Danmarks Statistik Betydelig fremgang i boligpriserne Danmarks Statistik har offentliggjort sin månedlige boligprisstatistik for februar, og den viser, at priserne på ejendomme stiger. En gennemsnitlig lejlighed er på papiret således steget fra 1,664 mio. kr. til 1,793 mio. kr. i værdi over det seneste år, hvilket svarer til en fremgang på 7,7 procent. Huspriserne er ligeledes steget med 3,4 procent over det seneste år, hvilket giver den gennemsnitlige boligejer en gevinst på ca. 6. kr. over det seneste år. Kilde: Danmarks Statistik 3

4 Baggrund Bevarende Konservativ Balanceret Vækstorienteret Vær opmærksom på din risikoprofil En risikoprofil kan være afgørende for et fornuftigt investeringsafkast. Og derfor er det vigtigt, at man løbende gennemgår den. Du har sikkert fået udarbejdet en såkaldt risikoprofil. Det er nemlig blevet et lovkrav, at personlig investeringsrådgivning skal foretages med udgangspunkt i en risikoprofil. Det er også vigtigt, at du som investeringskunde tager risikoprofilanalysen alvorlig. Og tager kontakt til banken, hvis din økonomiske situation ændrer sig. Din risikoprofil er nemlig udgangspunktet for al investeringsrådgivning, og den har indirekte stor indflydelse på dit investeringsafkast. Hvad er en risikoprofil? En risikoprofil dannes typisk med udgangspunkt i svarene på en række spørgsmål. Resultatet af en risikoprofilanalyse er en rapport, der fortæller om henholdsvis din evne til at påtage dig investeringsrisiko samt din villighed til at påtage dig risiko. Tilsammen danner dette din samlede risikotolerance altså hvor meget investeringsrisiko, du bør påtage dig. Der indgår mange parametre i vurderingen af risikoevne. Eksempelvis indgår investeringshorisont, evne til at generere lønindkomst, behovet for løbende udbetalinger og investeringens værdi i forhold til total formue. I Sydbank arbejder vi hovedsageligt med fem risikoprofiler: Bevarende, Kon- 4

5 I Sydbank arbejder vi hovedsageligt med fem risikoprofiler: Bevarende, Konservativ, Balanceret, Vækstorienteret og Aggressiv. Aggressiv servativ, Balanceret, Vækstorienteret og Aggressiv. Mens en persons evne til at påtage sig investeringsrisiko er forholdsvis let at kvantificere, er risikovilligheden langt sværere. Nogle mennesker er forsigtige af natur. Andre har det bedre med risiko, hvis muligheden for et højt afkast er til stede. Det er vigtigt at indse, at evnen til at påtage sig investeringsrisiko kan svinge meget over et livsforløb og ændre sig pludseligt ved større begivenheder. Risikovilligheden er mere konstant, idet denne ofte relaterer sig til grundlæggende personlighedstræk hos den enkelte. Risikoprofil er afgørende for dit afkast Det kan ved første øjekast være svært at se, hvad risikoprofilen har med investeringsafkastet at gøre. Der er imidlertid stor sammenhæng. Risikoprofilen danner udgangspunkt for den overordnede investeringssammensætning, din investeringsrådgiver vil foreslå dig. Har du eksempelvis en konservativ risikoprofil, vil investeringsforslaget også være konservativt og bestå af fortrinsvis sikre obligationer. Er din risikoprofil mere aggressiv, vil investeringsforslaget bestå af mange aktier, hvor muligheden for et højt afkast er til stede. Dermed bliver risikoprofilen helt afgørende for eksempelvis andelen af aktier, der foreslås for en given portefølje. Studier viser, at investeringssammensætningen, altså fordelingen mellem aktier og obligationer, betyder langt mere end valget af de specifikke aktier, der efterfølgende bliver foreslået. Og dermed bør du som investor også interessere dig mere for investeringssammensætningen, og dermed risikoprofilen, end for de konkrete investeringer i aktier og obligationer. Ændres over tid Din risikotolerance vil givetvis ændre sig over tid. Det sker helt automatisk, som tiden går. De fleste mennesker bliver gradvist mere og mere forsigtige, efterhånden som pensionsalderen nærmer sig og behovet for pensionsudbetalinger presser sig på. Efter en årrække vil din rådgiver automatisk sørge for at få opdateret din risikoprofil, men du kan med fordel selv sige til, hvis der sker væsentlige ting i dit liv, der bør få konsekvenser for dine investeringer. Eksempelvis kan følgende påvirke evnen til at påtage sig investeringsrisiko i enten den ene eller den anden retning: Fremrykning eller udskydelse af forventet pensionstidspunkt, en arv, skilsmisse, ændret jobsituation eller et ønske om at øge levestandarden med et højere forbrug. Listen er naturligvis meget længere, men fælles for alle forholdene er, at de enten påvirker investeringshorisonten, behovet for likviditet eller evnen til at tjene penge. Jo bedre din investeringsportefølje modsvarer din livssituation, desto større er sandsynligheden for, at det forventede investeringsafkast modsvarer dit opsparingsbehov. Risikoevne Eksempel på høj risikoevne: Personen har en lang investeringshorisont og skal ikke bruge pengene foreløbigt. Der er ikke behov for at trække midler ud i investeringsperioden. Personen har en høj lønindkomst med mulighed for at øge denne, hvis behovet måtte opstå. Endelig udgør investeringen kun en mindre del af personens totale formue. Eksempel på lav risikoevne: En person skal bruge investeringsmidlerne inden for få år. Investeringsbeløbet udgør personens samlede formue. Personen har ikke mulighed for at kompensere for eventuelle tab på investeringerne ved at øge lønindkomsten. Tekst: afdelingsdirektør Mads Kjølsen Olsen FOTO: Shutterstock.com GRaf: Sydbank 5

6 Siden Sidst Tekst: cheføkonom Jacob Graven FOTO: Shutterstock.com GRafIK: Thomson Reuters Datastream Krisen i Ukraine lægger en dyne over finansmarkederne Trods tegn på forårsstemning i både amerikansk og europæisk økonomi har der været en mat stemning på de finansielle markeder i de seneste uger. Hovedårsagen er krisen i Ukraine. Med forårets komme er det blevet endnu mere klart, at både amerikansk og europæisk økonomi er på vej op i fart. Det har dog ikke givet forårsstemning på de finansielle markeder. Både på aktie-, obligations- og valutamarkedet har udsvingene generelt været beskedne i de seneste uger, jf. figur 1-3. Hovedårsagen er, at krisen i Ukraine lægger en dyne over de finansielle markeder. Frygten for en dyb handelskonflikt mellem Rusland og Vesten skygger over, at store dele af verdensøkonomien er på vej frem. USA ud af dybfryseren Den amerikanske økonomi var i begyndelsen af året præget af den usædvanligt hårde vinter, der rasede i dele af USA. I 1. kvartal gik væksten derfor næsten helt i stå efter pæn vækst i 2. halvår 213. Som vi havde forventet, tyder meget dog på, at amerikansk økonomi igen er på vej ud af dybfryseren. I april blev der skabt 288. nye arbejdspladser, jf. figur 4. Det er den stærkeste fremgang på en enkelt måned i over to år. Samtidig blev virksomhederne mere optimistiske. Både arbejdsmarkedet og virksomhedernes humør var hårdt ramt gennem vinteren, men ser nu ud til at tø op. Mildere vinde over Europa Også i Europa ser det ud til at lysne. Ganske vist er virksomhedernes optimisme stagneret i de seneste måneder, i skyggen af krisen i Ukraine, men humøret er fortsat betydeligt højere end i de seneste år. Samtidig er forbrugerne i eurozonen mere optimistiske end på noget tidspunkt siden 27, jf. figur 5. Selv på arbejdsmarkedet er det begyndt at lysne. Arbejdsløsheden i eurozonen er faldet en smule i de seneste måneder, og forsigtig fremgang i detailsalget viser, at europæerne så småt begynder at bruge flere penge. En anden solstrålehistorie fra Europa er, at gældskrisen i store dele af Sydeuropa foreløbig ser ud til at være overstået. Obligationsrenterne i de fleste af de gældsplagede lande er faldet til det laveste niveau nogensinde, og Portugal fulgte i begyndelsen af maj i fodsporene på Irland og Spanien og lagde EU s hjælpepakke bag sig. Selv i Grækenland er situationen på de finansielle markeder nu så god, at landet i april for første gang i fire år kunne udstede statsobliga- Figur 1 Aktieindeks målt i DKK, 1. januar 214 = indeks Figur 2 1-årig statsobligationsrente, procent Figur 3 USD/DKK Danske aktier Europæiske aktier S&P 5 Globale aktier EM-aktier 3,5 3, ,5 2, USA Danmark Jan Feb Mar Apr 1,5 Jan Feb Mar Apr 52 Jan Feb Mar Apr Figur med fem års historik findes på side 15 6

7 Frygten for en dyb handelskonflikt mellem Rusland og Vesten skygger over, at store dele af verdensøkonomien er på vej frem. tioner. Landet er dog fortsat afhængig af EU s hjælpepakke. Kritisk lav inflation Selvom det altså på flere fronter lysner for Europas økonomi, er der dog en slange i paradis. Inflationen i eurozonen er kritisk lav. Ganske vist steg inflationen i april til,7 procent fra,5 procent i marts, jf. figur 6. Men den sene påske i forhold til sidste år har utvivlsomt løftet prisstigningerne i april. Under alle omstændigheder er inflationen langt under Den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning på knap to procent. ECB antydede derfor på rentemødet i begyndelsen af maj, at man er parat til at handle på næste rentemøde i juni for at presse inflationen op. Seddelpressen bremses I modsætning til ECB har den amerikanske forbundsbank (Fed) i en længere periode ladet seddelpressen rulle og opkøbt obligationer for nye penge. Siden nytår har Fed på hvert rentemøde nedtrappet de månedlige opkøb med 1 milliarder dollars. Fra 1. maj bliver der opkøbt for 45 milliarder dollars, så opkøbene er omtrent halveret i forhold til niveauet på 85 milliarder dollars om måneden gennem 213. Det skal ses i lyset af, at amerikansk økonomi er på vej op i fart. Mens de største vestlige økonomier øger tempoet, har motoren hostet i en række Emerging Markets-økonomier i de seneste måneder. Det gælder primært Ukraine og Rusland, der, som følge af krisen i Ukraine, og frygten for en handelskrig med Vesten, har oplevet kapitalflugt, som har sendt økonomierne i bakgear. Men også Kinas økonomi er bremset op. I 1. kvartal voksede den kinesiske økonomi kun med 7,4 procent på årsbasis. Det er stadig betydeligt højere end i de fleste andre lande, men er den laveste vækst i Kina siden 29. Figur 4 Ændring i beskæftigelse per måned, 1. personer, USA Figur 5 Forbruger- og industritillidsindeks, eurozonen Figur 6 Inflation, procent, eurozonen Faktisk Ekskl. energi og fødevarer Forbruger Industri

8 Så længe konflikten forbliver koncentreret omkring Ukraine, vil effekten på de globale finansmarkeder sandsynligvis forblive relativt behersket. 8

9 GLOBAL ØKONOMI Opsvinget er stadig på sporet I skyggen af krisen i Ukraine har både USA og Europa kurs mod et økonomisk opsving. Usikkerheden i Ukraine har siden marts præget de finansielle markeder. Det skyldes, at Rusland er en central aktør i krisen. Set fra et smalt, finansielt synspunkt er det afgørende ikke, hvordan krisen i Ukraine udvikler sig, men om krisen fører til en dyb handelskrig eller endda en væbnet konflikt mellem Rusland og Vesten. Selvom meget tyder på, at konflikten i Ukraine bliver langvarig og blodig, vurderer vi fortsat, at risikoen for en storstilet handelskrig mellem Rusland og Vesten er lille. Simpelthen fordi begge parter har alt at tabe ved en handelskrig. Rusland har mest på spil med en økonomi, der allerede er i bakgear, jf. figur 1, og en kreditvurdering, som er sat ned til tæt på junk-status. En dyb og langvarig handelskonflikt med Vesten vil sende russisk økonomi i dyb recession og mod afgrunden en statsbankerot. Også for resten af Europa er perspektiverne i en dyb handelskonflikt med Rusland skræmmende. Østeuropa vil naturligvis blive ramt hårdest, da mange østeuropæiske lande har Rusland som et vigtigt eksportmarked. Desuden er en række lande i Øst- og Centraleuropa stærkt afhængige af russisk olie og gas. Men alene Ruslands økonomiske størrelse med en økonomi på størrelse med Italiens, der udgør omkring tre procent af verdensøkonomien, betyder, at en dyb handelskrig mellem Rusland og Vesten kan slå det spirende opsving i Europa ihjel. Foreløbig anser vi det skrækscenario for usandsynligt. Derimod er det desværre meget sandsynligt, at krisen i Ukraine bliver langvarig og blodig. Så længe konflikten forbliver koncentreret omkring Ukraine, vil effekten på de globale finansmarkeder sandsynligvis forblive relativt behersket. Europa holder kursen Foreløbig har Ukraine-krisen da også kun givet anledning til mindre panderynker hos forbrugere og virksomheder i Europa. Det samlede tillidsindeks for forbrugere og virksomheder i euro- zonen faldt lidt i april efter 11 måneders uafbrudt fremgang, hvilket antyder, at eurozonens økonomi fortsat bevæger sig forsigtigt fremad, jf. figur 2. Vi vurderer, at europæisk økonomi vil holde kursen mod et forsigtigt opsving. Eurozonens økonomi kan formentlig vokse med omkring en procent i år og lidt mere i 215. Forårssol over USA Henover vinteren bremsede den amerikanske økonomi kraftigt op, som følge af det hårde vintervejr i dele af USA. De seneste måneders økonomiske nøgletal fra USA, der er blevet bedre, bekræfter vores vurdering af, at økonomien er tilbage på vækstsporet, mens forårssolen er brudt frem, jf. figur 3. Vi fastholder derfor vores skøn om, at amerikansk økonomi vil vokse med op mod tre procent i 214, selvom indledningen i år har været svag. Det vil i givet fald være den stærkeste vækst i amerikansk økonomi siden 25. Men kan i en amerikansk målestok kun betragtes som et moderat opsving. Tekst: cheføkonom Jacob Graven FOTO: Shutterstock.com GRafIK: Thomson Reuters Datastream Figur 1 BNP-vækst, kvartal-over-kvartal, Rusland Figur 2 BNP-vækst (procent, kvartal-over-kvartal) og sammenvejet forbruger- og erhvervstillidsindeks, eurozonen Figur 3 BNP-vækst (procent, kvartal-over-kvartal, årsniveau) og industritillidsindeks, USA 2, , , 5,5, -1-2 Tillid (højre) BNP Tillid (højre) BNP ,

10 global økonomi En joker i forhold til de gældsplagede lande kan være stresstesten af bankerne i EU. Emerging Markets med skruen i vandet Mens de vestlige økonomier ser ud til at være på vej op i gear, hoster den økonomiske motor i flere Emerging Markets-lande. Vækstøkonomierne, med Kina i spidsen, fylder så meget i den globale økonomi, at også de vestlige økonomier bliver ramt, når vækstlandene bremser op. Foreløbig vurderer vi, at de fleste vækstlande med Kina i spidsen vil holde skruen i vandet i de kommende år. Væksten i flere EM-lande vil være lavere end i de seneste år, men fortsat højere end i de vestlige økonomier. Meget afhænger dog af, om landenes politikere formår at gennemføre de rette reformer, jf. EM-afsnittet side Sydeuropa blomstrer op Ikke mindst i Sydeuropa er udsigterne for de kommende år væsentligt bedre end tidligere. Obligationsrenterne i flere sydeuropæiske lande er faldet til rekordlave niveauer, jf. figur 4, ligesom forbedret konkurrenceevne har løftet landenes eksport kraftigt, jf. figur 5. Hvis ikke Europa rammes af en ny hård krise udefra, vil de gældsplagede lande sandsynligvis både vækstmæssigt og finansielt være i førertrøjen i Europa i de næste par år. Det betyder dog ikke, at alle landenes problemer er løst, og at investeringer i landene er uden risiko. Et af de største problemer er gældens størrelse. Landenes offentlige gæld er så høj, at det er tvivlsomt, om alle kommer til at betale hele gælden tilbage. Ikke mindst, da flere af landene har udsigt til faldende arbejdsstyrke i de kommende årtier. Vi vurderer, at de gældsplagede lande fortsat risikerer en statsbankerot på længere sigt. De bedre vækstudsigter vil naturligvis ikke fjerne de sociale problemer i landene, der i lang tid endnu vil være præget af høj arbejdsløshed. Men kurven er sandsynligvis knækket, så ledighedskøen i landene bliver kortere i de kommende år. En joker i forhold til de gældsplagede lande kan være stresstesten af bankerne i EU, som offentliggøres i efteråret. Flere sydeuropæiske banker vil formentlig blive stemplet som usikre, hvis ikke de tilføres yderligere kapital. I værste fald kan stresstesten igen sætte de gældsplagede lande i et negativt lys, så uroen omkring landene blusser op. Foreløbig vurderer vi dog, at den positive stemning vil fortsætte i de kommende måneder, hvis kun et begrænset antal sydeuropæiske banker, som forventet, dumper stresstesten. Alt for lav inflation Her og nu er den største udfordring for Europas økonomi, at inflationen er alt for lav. I værste fald begynder mange Figur 4 1-årig statsobligationsrente, procent Figur 5 Eksport i faste priser, indekseret Figur 6 Inflation (pct) samt investorernes og forbrugernes inflationsforventninger på et års sigt, eurozonen Irland Spanien Italien Portugal Irland Spanien Italien Tyskland Portugal Inflation Forbrugernes inflationsforventninger (nettotal, venstre akse) Investorernes inflationsforventninger

11 at forvente faldende priser gennem en længere periode. Det kan være ren gift for økonomien, da forbrugere og virksomheder i så fald vil vente med at bruge penge i forventning om, at alt bliver billigere i fremtiden. Desuden vil mange være tilbageholdende med at låne penge, idet værdien af lånet vil stige over tid. Dermed vil den økonomiske vækst blive kvalt. Heldigvis er der stadig en vis bremselængde i forhold til at afværge deflationstruslen i eurozonen. Inflationen er stadig positiv, og forbrugere og investorer forventer fortsat, at priserne vil stige gennem det kommende år, jf. figur 6. Men jo længere tid inflationen ligger langt under målsætningen på knap to procent, jo større er risikoen for, at inflationen bider sig fast på et for lavt niveau. ECB må i arbejdstøjet Den Europæiske Centralbank (ECB) må derfor i arbejdstøjet og lempe pengepolitikken i eurozonen yderligere. ECB vil formentlig sænke udlånsrenten til,1 procent fra,25 procent og sende flere penge i omløb allerede i juni. Dog vil ECB sandsynligvis ikke lade seddelpressen rulle ved at opkøbe obligationer for nye penge, som centralbankerne i USA, Japan og England ellers har gjort i de seneste år. I USA er den amerikanske forbundsbank (Fed) i gang med at bremse seddelpressen, der har kørt på højtryk i de seneste år. Vi forventer, at Fed vil fortsætte opbremsningen, så seddelpressen helt stopper i efteråret. Det betyder dog ikke, at renteforhøjelser står for døren i USA. Vi vurderer, at Fed vil holde renten tæt på nul til omkring midten af 215. I Japan ruller seddelpressen foreløbig videre, og tempoet kan endda blive sat op i de kommende måneder for at skubbe på økonomien, der sandsynligvis er gået i bakgear efter, at momsen blev hævet den 1. april. I England er seddelpressen stoppet, og et stærkt opsving i britisk økonomi tyder på, at Bank of England bliver den første af de store centralbanker, der hæver renten. Der er dog intet hastværk, da inflationen også i England er lav. De lange obligationsrenter er faldet i de seneste måneder. Det skal især ses i lyset af krisen i Ukraine, der har fået mange investorer til at søge mod sikker grund. Desuden har den lave inflation og muligheden for flere rentenedsættelser fra ECB bidraget til rentefaldet. Vi forventer, at især de amerikanske obligationsrenter vil stige i de kommende 12 måneder, hvor Fed vil stoppe seddelpressen og gøre klar til at sætte styringsrenten op. Det kan smitte af på Europa og presse de europæiske obligationsrenter op, især hvis frygten for en handelskrig mellem Rusland og Vesten aftager. Men rentestigningerne i Europa vil formentlig være små i de kommende 12 måneder, jf. figur 8, da ECB vil holde renten tæt på nul i lang tid endnu, og inflationen vil forblive lav. På længere sigt må man forvente, at renterne skal op på et betydeligt højere niveau end i de seneste år. Hvornår renterne for alvor stiger, er naturligvis særdeles usikkert, men vi forventer i udgangspunktet ikke, at det bliver i de kommende 12 måneder. Stærkere dollar Dollaren er forblevet svag i de seneste måneder, selv om seddelpressen i USA er ved at blive bremset. Det skyldes blandt andet, at der, trods opbremsningen, stadig bliver sprøjtet milliarder af nye dollars ud i det finansielle system hver Her og nu er den største udfordring for Europas økonomi, at inflationen er alt for lav. måned. Desuden har den spirende vækst i eurozonens økonomi og især i Sydeuropa fået flere investorer til at søge mod eurozonen og dermed styrket euroen. Vi forventer fortsat, at dollaren bliver styrket i løbet af året, jf. figur 9, hvor Fed stopper seddelpressen i USA, og ECB lemper pengepolitikken i eurozonen. På kort sigt kan dollaren dog meget vel forblive svag. Figur 7 Centralbankernes udlånsrenter Figur 8 1-årig statsobligationsrente, procent Figur 9 USD/DKK England Eurozonen USA Danmark Japan USA Danmark

12 INVESTERINGSSAMMENSÆTNING Tekst: afdelingsdirektør Mads Kjølsen Olsen FOTO: Shutterstock.com GRaf: Sydbank Faldende renter udfordrer afkastet Selvom mange af de vigtigste nøgletal fra USA og Europa har vist fremgang, har det ikke fået markedsdeltagerne til at sælge ud af de enorme mængder af statsobligationer. Tværtimod er der tilsyneladende en pæn efterspørgsel, hvilket har fået renterne til at falde næsten uafbrudt siden september sidste år kun afbrudt af stigende renter i december. Og det er ikke kun renterne på statsobligationer, der er faldet. Renterne på virksomhedsobligationer har således også vist fald siden årsskiftet. Der er flere forklaringer på rentefaldet, men grundlæggende handler det om, at inflationsudsigterne er beherskede. Derfor er centralbankerne fortsat meget opsatte på at fastholde de korte styringsrenter på et lavt niveau i en lang periode endnu. Desuden spiller det ind, at krisen i Ukraine har fået mange investorer til at søge mod det sikre, så obligationsrenterne i bl.a. Danmark er blevet presset ned. Spred din risiko Som investor skal du indstille dig på, at det forventede afkast i din obligationsportefølje også falder i takt med, at rentefaldet breder sig fra statsobligationer til mere risikofyldte obligationstyper. Navnlig på virksomhedsobligationer har det været muligt at nyde godt af op til tocifrede afkast. Dette kommer vi sandsynligvis ikke til at se igen foreløbigt. I Sydbanks modelportefølje spreder vi obligationsinvesteringerne på både realkreditobligationer, højrenteobligationer og virksomhedsobligationer. Dermed fordeles risikoen på mange obligationstyper, og det kan medvirke til at begrænse kursfaldene, hvis renten begynder at stige igen. Der findes desværre ikke nogen mirakelkur, der sikrer et højere obligationsafkast. Vi anbefaler en høj risikospredning, og så skal man ellers indstille sig på, at afkastet fremover ikke bliver nær så højt, som i de gode år efter finanskrisen. Sydbanks anbefalinger Anbefalingerne på disse sider er baseret på Sydbanks fem risikoprofiler: bevarende, konservativ, balanceret, vækstorienteret og aggressiv. Din risikoprofil Din rådgiver i Sydbank hjælper dig med at fastlægge risikoprofilen for lige præcis dine forskellige værdipapirdepoter pension, frie midler, børneopsparing osv. ligesom du bliver rådgivet om dit valg af konkrete værdipapirer i de forskellige aktivkategorier. Rådgivningen tager udgangspunkt i både din investeringsprofil og den risikoprofilrapport, som Sydbank udarbejder til kunder med værdipapirdepot i banken. Sydbank PengePlan Ønsker du at overlade ansvaret for dele af eller hele din portefølje til Sydbank, tilbyder vi professionel pleje af dine midler. Det kalder vi Sydbank Penge Plan. Din rådgiver kan fortælle dig om mulighederne. 12

13 Investering vs. risikoprofil Som investor er du enten aktiv, dvs. handler værdipapirer løbende, eller passiv, dvs. investerer ud fra, at dine beholdninger skal kunne passe sig selv i en længere periode. I oversigterne på disse sider kan du se, hvordan Sydbank overordnet rådgiver en aktiv investor. Dertil kommer individuel rådgivning på basis af den enkelte investors investerings- og risikoprofil. Tabel 1 Sydbanks anbefalede fordeling på kontant, obligationer og aktier Bevarende Konservativ Balanceret Vækstorienteret Aggressiv Kontant 8 % Obligationer 2 % 85 % 7 % 4 % 2 % Aktier 15 % 3 % 6 % 8 % Taktisk aktieallokering Overvægt Overvægt Overvægt Overvægt Tabel 2 Sydbanks anbefalede fordeling på aktivkategorier Kontant 8 % Porteføljeandele (%) Bevarende Konservativ Balanceret Vækstorienteret Aggressiv Danske obligationer Korte 2 % Mellemlange/lange 6 % 5 % 25 % Udenlandske obligationer Emerging Markets 1 % 1 % 5 % 5 % Virksomhedsobligationer Investment grade 1 % 1 % High yield 5 % 1 % 1 % 5 % Aktier Globale 15 % 25 % 5 % 7 % Emerging Markets 5 % 1 % 1 % Afkast år til dato ( ), % 2,7 % 2,8 % 2,9 % 3,2 % De viste afkast er beregnet på basis af Sydbanks konkrete modelporteføljer rettet mod frie midler. Afkastet tager højde for de porteføljeændringer, vi løbende foreslår. Pilens retning angiver ændringen i forhold til seneste udgave af Investering. Figur 1 Formueudvikling på Sydbanks modelporteføljer. Værdier pr = indeks Aggressiv Vækstorienteret Balanceret Konservativ Bevarende Januar Februar Marts April 13

14 AktieR Aktier i højere omdrejninger Danske aktier er fortsat at finde i toppen af de europæiske aktiemarkeder, der har oplevet de største afkast i år. 14

15 Driftsmæssige optimeringer og lysere konjunkturudsigter skaber basis for aktiestigninger. Vækstudsigterne på begge sider af Atlanten er i bedring. Sammen med fortsat lave renteniveauer, centralbankernes vilje til at understøtte opsvinget og driftsmæssige effektiviseringer i virksomhederne understøtter det udviklingen på mange aktiemarkeder. Usikkerheden om den videre udvikling i Ukraine er fortsat stor, men konsekvenserne for de globale vækstudsigter er stadig meget begrænsede. Dette kan selvfølgelig ændre sig med en optrapning af situationen i de kommende måneder. Men vi hælder dog fortsat mest til, at konflikten forbliver regional og bedringen i de globale vækstudsigter dermed ikke bliver afsporet, jf. afsnittet om den globale økonomi. Stemningen på mange aktiemarkeder har fået et mindre løft i de seneste uger, da strømmen af regnskaber fra virksomhederne langt hen ad vejen indfrier investorernes forventninger. Det er fortsat tidligt på året, og belært af de foregående år er virksomhederne tilbageholdende med at udtrykke sig alt for optimistisk om indtjeningsmulighederne trods lidt lysere konjunkturudsigter i år. Foruden krisen i Ukraine er udviklingen i kinesisk økonomi også en fortsat kime til bekymring. Signalerne i de kinesiske nøgletal antyder en svagere vækst. Der bliver dog sandsynligvis ikke tale om en såkaldt hård landing, men fortsat en blød landing i økonomien. Hvis dette scenario udspiller sig, fejer det ikke benene væk under det nuværende globale konjunkturbillede og virksomhedernes indtjeningsudsigter. Danske aktier i top Eurozonen står fortsat for mange af de gode nyheder i år. Inflationen er ganske vist bekymrende lav, men formkurven i mange kriselande er i bedring, og virksomhederne effektiviserer og optimerer for at få indtjeningsmaskinerne op i omdrejninger. Sammenholdt med en fortsat attraktiv prisfastsættelse af europæiske aktier og en generelt højere risikovillighed blandt investorerne, i deres jagt på et konkurrencedygtigt afkast, er der således mange forhold, som taler for en positiv udvikling for mange europæiske aktiemarkeder. Danske aktier er fortsat at finde i toppen af de europæiske aktiemarkeder, der har oplevet de største afkast i år. Indledningen på 214 har været opløftende i mange danske virksomheder, og investorerne kan allerede nu se frem til mere godt nyt fra en række af de store danske virksomheder i løbet af året. De amerikanske aktiemarkeder tager stadig en dans på stedet. Mens investorerne i Japan i stigende grad synes at miste troen på, at denne gang er det anderledes under Abes regi. EM-aktiemarkederne har fortsat svært ved at finde retningen, selvom der generelt er tale om en mindre fremgang på det seneste, jf. figur 1. Vi ser fortsat de bedste afkastmuligheder blandt de europæiske aktier, heriblandt det danske aktiemarked, i de kommende måneder sammenlignet med den udvikling, vi forventer i USA. På EM-aktiemarkederne favoriserer vi fortsat fjernøstlige aktier fremfor latinamerikanske aktier trods den seneste kraftige optur i Brasilien. Og for den meget risikovillige investor byder der sig fortsat langsigtede muligheder i morgendagens EM-økonomier, de såkaldte Frontier Markets. Vækstmæssige skuffelser største risiko Mere end fem års aktieoptur ser dermed ud til at fortsætte, men medfører samtidig, at prisfastsættelsen generelt har fået et løft. Og enkelte markeder ser dyre ud både absolut og relativt, jf. figur 2 og 3. Indtjeningsvæksten har ganske vist været høj i mange virksomheder, og har i flere tilfælde mere end modsvaret stigningerne, men aktiekurserne på enkelte aktiemarkeder afspejler efterhånden meget høje forventninger til virksomhedernes indtjeningsevne i de kommende år. Såfremt den generelt positive udvikling, vi forventer på mange aktiemarkeder skal fortsætte, skal dette underbygges af en solid økonomisk fremgang i verdensøkonomien. Svækkes vækstudsigterne, øges risikoen for, at virksomhederne ikke kan leve op til de Tekst: aktieanalysechef Bjørn Schwarz FOTO: Colourbox.dk GRafIK: Sydbank, Thomson Reuters Datastream AKTIER: Risikomærkning gul Figur 1 Udviklingen i aktieindeks (i DKK) (indekseret) Figur 2 Prisfastsættelse målt på P/E Figur 3 Prisfastsættelse målt på K/I 25 2 S&P 5 Europa EM Verden Danmark S&P 5 Europa EM Verden Danmark 2,6 2,4 2,2 2, S&P 5 Europa EM Verden Danmark , ,6 1,4 1, ,

16 AktieR For den meget risikovillige investor byder der sig fortsat langsigtede muligheder i morgendagens EM-økonomier, de såkaldte Frontier Markets høje indtjeningsforventninger, som aktiekurserne i flere virksomheder efterhånden afspejler. Danske aktier er dyre internationalt set, målt på nøgletal. En unik sammensætning af det danske indeks med mange markedsledere og ekstremt veldrevne, lønsomme og højt prisfastsatte virksomheder, som Coloplast, Novo Nordisk, Novozymes, GN Store Nord og Chr. Hansen, er en del af forklaringen. De regnskabsmæssige resultater har været imponerende, og mange virksomheder vil fortsat levere på et højt niveau. Blandt de defensive virksomheder inden for telekommunikation, sundhed, stabilt forbrug og forsikring levner prisfastsættelsen dog heller ikke plads til skuffelser. Kløften i prisfastsættelsen over mod de cykliske virksomheder inden for bank, cyklisk forbrug og industri er markant. Men formkurven i de cykliske virksomheder peger op, og de skal således i stigende grad trække fremgangen i de danske aktier resten af året. Problembørnenes aktiemarkeder er ved at udvikle sig til et godt bekendtskab for investorerne, og markederne kan overraske yderligere i indeværende år. Forsigtige forventninger Amerikansk vinterkulde og konflikten i Ukraine overskygger den igangværende regnskabssæson. Og sætter sit naturlige præg på virksomhedernes forventninger til resten af året, som samlet set er behersket optimistiske, men fortsat forsigtige. Figur 4 Udviklingen for amerikanske teknologi- og biotekaktier, indekseret Figur 5 Kontantbeholdning i amerikanske virksomheder (mia. dollar) Figur 6 Nikkei-indekset siden Nasdaq Internet indeks S&P 5 Biotek (højre) % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % Pct. likvide midler ift. aktiver Pct. kontantbeholdning ift. aktiver Kontantbeholdning (højre) %

17 Tabel 1 Branchevægte i Norden Branche Afkast (ÅTD) Sydbanks anbefaling Energi 9,7 % Undervægt Basisindustri 5,9 % Neutral Industri 6, % Overvægt Cyklisk forbrug -1,1 % Overvægt Stabilt forbrug -6,7 % Neutral Sundhed 13,2 % Overvægt Finans 1,2 % Overvægt Informationsteknologi -5,4 % Undervægt Telekommunikation -3,3 % Undervægt Forsyning -1,3 % Undervægt Samlet 2,5 % Figur 7 Enhedslønomkostninger, indekseret Figur 8 Offentligt underskud og gældsætning, procent af BNP Italien Grækenland Portugal Spanien Tyskland gæld DK IT DK PT PT underskud SP JP GR USA USA SP GR På overfladen er hovedparten af de amerikanske regnskaber bedre end ventet, men udviklingen dækker over, at analytikerne fortsat nedjusterer deres indtjeningsforventninger til virksomhederne i det store amerikanske aktieindeks S&P 5 for resten af året. Indtil, at der er skabt en bedre balance mellem analytikernes forventninger og virksomhedernes finansielle formåen i USA, har vi svært ved at se, hvad der for alvor skal sende amerikanske aktier mod højere niveauer. Vi fastholder derfor vores tidligere forventninger til de amerikanske aktier der har et potentiale op mod fem procent for 214. I Europa tegner regnskaberne et broget billede. Her er det dog værd at hæfte sig ved, at udsigterne for eurozonens økonomi er i bedring, ligesom den europæiske centralbank er villig til at lempe pengepolitikken yderligere for at understøtte vækstudsigterne og bekæmpe en eventuel deflationstrussel. Enhedslønomkostningerne falder i mange kriselande, og virksomhederne arbejder fortsat med yderligere effektiviseringer, som giver grundlag for et større indtjeningsmæssigt overraskelsespotentiale i løbet af året. Sammen med en Figur 9 Rentespænd mellem Sydeuropa og Tyskland (1 årige renter), procentpoint Portugal Italien Spanien Grækenland mere gunstig prisfastsættelse i Europa taler det fortsat til de europæiske aktiers fordel. Formår politikerne i eurozonen sammen med ECB at styre fri af større tilbageslag, og en opblussen af gældskrisen, byder der sig desuden fortsat gode afkastmuligheder for den risikovillige investor på aktiemarkederne hos eurozonens problembørn jf. figur 1. Problembørnenes aktiemarkeder er således ved at udvikle sig til et godt bekendtskab for investorerne, og markederne kan overraske yderligere i indeværende år. Det er vores vurdering, at det især vil være de cykliske virksomheder i Europa, Figur 1 Udviklingen i sydeuropæiske og europæiske aktier, indekseret Portugal Grækenland Italien Spanien Europa Figur 11 Emerging Markets aktier ift. globale aktier, europæiske aktier og amerikanske aktier, indekseret EM USA Verden Europa

18 AktieR som har mulighed for at stå for de største overraskelser i år. sikkerhedsnet ud under aktiekurserne i USA. Højt at flyve Realismen er ved at vende tilbage til de højtflyvende dele af det amerikanske aktiemarked. Blandt teknologi- og bioteknologiaktierne har trenden i de seneste uger således peget nedad. Nogle investorer er begyndt at indse, at den nuværende prisfastsættelse af denne type aktier stiller krav om en meget høj vækst over mange år for at retfærdiggøre prisfastsættelsen. Enkelte virksomheder vil muligvis leve op til kravene, men mange vil givetvis ikke. Og vi ser risiko for yderligere skuffelser og kursfald i disse segmenter i de kommende kvartaler. Overordnet frygter vi dog ikke noget stort tilbagefald i USA, da lønsomheden i de amerikanske virksomheder er høj, og balancerne generelt er kraftigt styrket de seneste år. Kontantbeholdningen har aldrig været højere i de amerikanske virksomheder, og det spænder et vist Brasiliansk aktiesamba Nedtur er for en stund vendt til optur for de brasilianske aktier, som de seneste uger er kommet stærkt igen. Udviklingen skyldes dog ikke et væld af nye reformer, øget produktivitet eller udsigten til en ny regering ved valget i efteråret. Alene et spinkelt håb herom synes at drive udviklingen. Grundlæggende er udsigterne for Brasilien derfor ikke ændret. Aktierne er fortsat dyre, og virksomhedernes konkurrencekraft ringe. Samlet har EM-aktierne det fortsat svært. Ikke mindst, da politisk usikkerhed, manglende reformvilje, tabt konkurrenceevne og svagere økonomisk vækst i flere EM-økonomier har fået investorerne til at søge mod Europa og delvist USA. På den korte bane er der næppe udsigt til, at denne udvikling ændres væsentligt. Køb, Hold, Sælg Begreberne køb, hold og sælg angiver, hvordan en aktie forventes at klare sig i forhold til andre aktier i samme kategori, dvs. enten cykliske eller defensive. Vi arbejder med tre anbefalingstrin: Køb Forventes at klare sig bedre end gennemsnittet af virksomheder i kategorien. Hold Forventes at klare sig på linje med gennemsnittet af virksomheder i kategorien. Sælg Forventes at klare sig dårligere end gennemsnittet af virksomheder i kategorien. Sydbanks aktieanalyse Læs her, hvilke aktier Sydbank anbefaler at købe, beholde og sælge. Køb Hold Sælg Cykliske aktier A.P. Møller Mærsk Nordea Bang & Olufsen (konjunkturfølsomme) Danske Bank D/S Norden NKT Holding DSV Pandora FLSmidth Rockwool SAS Vestas Defensive aktier Alk-Abelló Chr. Hansen Novozymes (mindre konjunkturfølsomme) Carlsberg Coloplast Royal Unibrew GN Store Nord H. Lundbeck TDC ISS Topdanmark Novo Nordisk William Demant Tryg På sydbank.dk finder du løbende opdateringer af Sydbanks anbefalinger vedrørende de nævnte aktier. Dels i form af aktieanalyser, dels som kommentarer til aktierne. 18

19 DE FINANSIELLE MARKEDER Sådan reagerer markederne Læs her, hvilke begivenheder der især kan påvirke de finansielle markeder i den kommende tid. Tekst: cheføkonom Jacob Graven Land Begivenhed Konsekvens Rusland USA Konflikten mellem Rusland og Vesten udvikler sig til en dyb handelskrig. Den amerikanske forbundsbank (Fed) stopper opkøbene af obligationer. Især russisk økonomi vil blive ramt hårdt, men også europæisk økonomi vil lide. Olie- og gaspriserne vil stige og på kort sigt presse inflationen op. Obligationsrenterne og aktiekurserne i de vestlige lande vil falde. Dollaren vil sandsynligvis blive styrket. Bliver opkøbene stoppet brat, kan det udløse et ramaskrig på de finansielle markeder med faldende aktiekurser og kraftigt stigende obligationsrenter. Især hvis baggrunden er, at Fed er bekymret for stigende inflation. Hvis baggrunden derimod er, at den økonomiske vækst tager fart, og opkøbene bliver nedtrappet langsomt, vil aktiekurserne kunne stige yderligere. Dollaren vil sandsynligvis blive styrket. Europa Kina Globalt Globalt Globalt Uroen omkring gældskrisen i eurozonen bryder ud igen. Den kinesiske økonomi bremser yderligere op. Inflationen falder yderligere i en række vestlige økonomier med USA og eurozonen i spidsen. Olieprisen stiger kraftigt som følge af forstærket uro i et eller flere store olieproducerende lande. Væksten i verdensøkonomien tiltager kraftigt Obligationsrenterne i de gældsplagede lande vil stige, mens de vil falde i sikre lande som Danmark og Tyskland. Aktiekurserne vil falde, og euroen bliver svækket. De kinesiske myndigheder vil gøre alt for at stimulere økonomien, men det er usikkert, om man kan styre udviklingen. Lykkes det ikke, vil aktierne falde verden over, og renterne presses ned. Især på Emerging Markets vil kursfaldene blive store. I første omgang vil faldende inflation give en positiv stemning på de finansielle markeder i forventning om flere tiltag fra centralbankerne. Men fortsætter inflationen ned, kan der opstå frygt for deflation. Aktiekurserne vil falde, obligationsrenterne bliver presset ned, og valutaerne i de pågældende lande vil blive svækket. Den økonomiske vækst vil falde, mens inflationen i første omgang stiger. Aktiemarkederne vil falde, og statsobligationsrenterne vil formentlig følge med ned. Renterne vil stige kraftigt. I første omgang vil et stærkt opsving være godt for aktiemarkedet, men kraftige rentestigninger risikerer at kvæle opturen. 19

20 Emerging markets Generelt har den politiske kurs, Rusland har ført de sidste år under Putins ledelse, tilført landet økonomisk skade. 2

21 Politik stjæler atter overskrifterne Situationen i Ukraine vil til stadighed være en kilde til usikkerhed. Politik er svært at komme udenom i Emerging Markets, og i år har politik næsten været en altdominerende faktor for de finansielle markeder. Ukraine og Rusland stjæler således overskrifterne i aviserne, men faktisk ikke afkastet, hvilket bliver behandlet på side 23. Situationen i Ukraine er siden sidste udgave af Investering skiftet fra svag optimisme til en tilstand, der er noget mere negativ. Der var ellers godt nyt til Ukraine, da landet fik en aftale på plads med den internationale valutafond, IMF. Men siden har oprørsstyrker i Østukraine gjort situationen meget usikker, og det er til tider svært at danne sig et klart billede af, hvad der foregår. Meldingerne skifter næsten på timebasis. Situationen kan på kort sigt vise sig at blive værre, idet Ukraine har igangsat en større militæraktion mod oprørsstyrkerne i Østukraine, hvilket rammer de ukrainske og russiske obligationer. Frem mod præsidentvalget den 25. maj vil der formentlig være mange større eller mindre konfrontationer. Og oprørsstyrkerne har intet ud af et fredeligt og velafviklet valg, og de vil gøre deres til, at valget bliver kaotisk, udskudt eller helt aflyst. Der er tegn på, at Putin og Rusland har ændret kursen på det seneste. Vi er dog endnu ikke fuldt overbeviste. Derfor vil kurserne på ukrainske og russiske aktier og obligationer formentlig svinge i takt med udviklingen. Moderate sanktioner mod Rusland I slutningen af april blev der gennemført endnu en række EU-sanktioner mod personer i Rusland. Efter vores vurdering er der stadig tale om forholdsvis moderate sanktioner, som derfor ikke har de store økonomiske konsekvenser. Det har truslen om hårdere sanktioner derimod. Men efter vores vurdering vil væsentligt hårdere sanktioner formentlig kræve, at Rusland decideret invaderer dele af Ukraine, hvilket vi på nuværende tidspunkt ikke anser som særligt sandsynligt og heller ikke i Ruslands interesse. Generelt har den politiske kurs, Rusland har ført de sidste år under Putins ledelse, tilført landet økonomisk skade. Den udvikling er kun blevet forværret i år, og med den nuværende kurs er der ikke meget håb for Rusland rent økonomisk. Udenlandske virksomheder vil ikke investere i landet på nuværende tidspunkt, og selv indenlandske virksomheder overvejer formentlig, om det kan betale sig. Kapitalflugten fra Rusland har været stor i år, hvilket har resulteret i en svækket rubel. Svækkelsen er dog mindre voldsom end i 28, jf. figur 1. Derfor er en nedsmeltning af rublen ikke på den aktuelle dagsorden, medmindre russiske soldater marcherer ind i Ukraine. Men en yderligere svækket rubel er sandsynlig. For landets obligationer udstedt i USD er sanktioner den største trussel. Valutareservens størrelse gør, at det kun er et spørgsmål om viljen til at betale, og ikke landets evne, som afgør, om Rusland betaler renter og afdrag på obligationerne. Alligevel er merrenten på Ruslands obligationer udstedt i USD steget i år, og de er nu højere end Tyrkiet og Ungarn, jf. figur 2. Og det er på trods af, at netop Tyrkiet har været ramt af politiske problemer. Tekst: senioranalytiker Hans Christian Bachmann FOTO: Shutterstock.com GRafIK: Thomson Reuters Datastream Em-obligationer: Risikomærkning gul Figur 1 Valutareserve, Rusland, mia. USD og russisk rubel (RUB) Figur 2 Merrente i forhold til amerikanske statsobligationer i procentpoint, Rusland, Tyrkiet og Ungarn Figur 3 Befolkningsprognose Indonesien, Nigeria og Rusland, millioner indbyggere Valutareserve USD/RUB (højre akse) ,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 Ungarn Rusland Tyrkiet Indonesien Nigeria Rusland ,

22 EMERGING MARKETS Den russiske regerings kurs betyder, at økonomisk vækst i Rusland vil være vanskelig, hvorfor man som investor måske med fordel kan kigge andre steder hen. Det kunne være Nigeria. Nigeria overhaler Sydafrika I marts var Sydafrika på papiret Afrikas største økonomi. Men i april blev revisionen af Nigerias bruttonationalprodukt offentliggjort, og dermed overtog Nigeria førstepladsen. På papiret voksede Nigerias økonomi med næsten 6 procent fra 27 mia. USD til nu godt 5 mia. USD. Til sammenligning er Ruslands økonomi ca. fire gange så stor. Mange vil måske spørge, hvordan kan man opskrive økonomiens størrelse på den måde. Det forholder sig sådan, at de tidligere tal var baseret på, hvordan økonomien så ud i 199. Og siden er økonomien vokset betydeligt. Det, der især er sket, er, at nye sektorer er kommet til, eksempelvis IT og mobiltelefoni, som stort set ikke fandtes i 199. Disse sektorer er derfor ikke blevet medregnet eller ikke givet den vægt, som de burde. Samlet er Nigeria derfor blevet en meget større økonomi. Opskrivningen i april ændrer naturligvis ikke i sig selv den økonomiske hverdag i Nigeria. Der, hvor opskrivningen har betydning, er, når man skal se på forskellige mål for eksempel gæld eller betalingsbalance i forhold til BNP. Begge tal bliver mindre, men i Nigerias tilfælde er det kun godt for gældens andel af BNP. Betalingsbalance er nemlig allerede i plus. Alt andet lige betyder den lavere gæld i forhold til BNP, at obligationsinvestorer ser Nigeria som et mere sikkert land. Fremadrettet kan de nye BNP-tal betyde flere udenlandske investeringer, eftersom markedet nu ser større ud og dermed kan være værd at gå efter for en udenlandsk virksomhed. Det har det dog allerede været i forvejen. Ikke mindst demografisk, hvor befolkningen forventes at stige fra godt 175 mio. til 35 mio. i 235 og næsten 6 mio. i 265. Det kan holdes op mod Rusland, hvor befolkningstallet vil falde i de næste mange år, jf. figur 3. Den ekstremt store befolkningsvækst i Nigeria udgør dog også en stor risiko i et land, der er hærget af politisk uro, specielt i den nordlige del af landet, og hvor Alt andet lige betyder det, at obligationsinvestorer ser Nigeria som et mere sikkert land. demokrati stadig ikke har bidt sig fast. Ligesom korruption desværre spiller en stor rolle. Derfor vil en opbremsning i befolkningsvæksten i stil med Indonesien formentlig være positiv for den økonomiske og politiske udvikling i landet. Men på trods af udfordringerne har Nigeria et stort potentiale. Figur 4 Effektiv rente på EM-obligationer i USD, rentespænd mellem EM-obligationer i USD og US-renter samt 1-årig US-rente Effektiv rente Rentespænd mellem EM-obligationer i USD og US-renter 1-årig US-rente Figur 5 Åtd. afkast på EM-obligationer i lokalvaluta opgjort i EUR samt fordelt på obligationsafkast og EM-valutaafkast mod EUR i procent Obligationsafkast Valutaafkast Total afkast Jan Feb Mar Apr Se 5-års historik i tabel 1 side 23 Figur 6 Afkast i EUR på udvalgte EM-aktiemarkeder 2 % 15 % 1 % 5 % % -5 % -1 % -15 % -2 % -25 % Hang Seng (Kina) Afkast i EUR, Afkast i EUR, Åtd 214 Sensex 3 (Indien) Bovespa (Brasilien) Se 5-års historik i tabel 2 side 23 RTS-Index (Rusland) FTSE All-Share (Sydafrika) 22