Input fra workshops på Regional dialogdag Billund

Transkript

1 Input fra workshops på Regional dialogdag Billund Læs mere om konceptet for dialogdagen her: Deltagerne skulle på seks forskellige workshops diskutere: 1. Hvad er de vigtigste elementer i emnet for jeres workshop (fx børn som medskabere af egen læring, samarbejde med forældre osv.)? 2. Hvordan omsættes disse vigtige elementer til praksis? Dvs. hvilket konkret læringsmiljø eller hvilken indsats understøtter, at elementerne omsættes til praksis? Teksten nedenfor kommer fra de plakater, deltagerne udfyldte, mens de arbejdede med spørgsmålene. Børn som medskabere af egen læring i rammer de voksne har ansvar for De vigtigste elementer: At være villigt til at justere på din egen pædagogiske praksis samt ændre på de fysiske rammer ud fra børnenes behov, input, ønsker At både børn og voksne kan være i processen/fællesskabet og se deres egen læringsdispostition Balance mellem planlagte aktiviteter og børnenes spor Tage pædagogisk ansvar for rammerne: mål, didaktik, differentierede fælleskaber Justering (åbenhed), gå foran, gå ved siden af, gå bagved Støtte mestring og give feedback Forstørre børnenes stemmer italesætte, værdisætte, gentage, følge At turde skabe rammer inden for hvilken børnene har selvbestemmelse Børn At få børnene til at forstå at de har medbestemmelse og kan bruge den Omsætning til praksis: Voksne udfordrer sig selv, og dermed også børnene Arbejde med medarbejdernes egne refleksioner Arbejde i mindre grupper, som bringer det videre til den større gruppe Skabe daglige situationer hvor børnene lærer af hinanden Tilgængelige voksne 1

2 Børn Et område i børnehaven (ude/inde) hvor børnene er med til at bestemme hvordan det kan bruges, forandres efter nogen tid Sætte ord på børns medbestemmelse og være tydelige i forhold til at børn mærker/oplever at de har bestemt noget/er medskabere Gå på opdagelse i barnets baggrund, læring med udgangspunkt i barnets interesse Børneinterview Inddrage børnenes hjemmemiljø evt, den musik de selv hører hjemme Observere - opdage de stille børn Hvordan får vi øje på barnets initiativ nysgerrighed på barnet Lade børnene vise deres egen verden gennem egne fotos/videooptagelser og justere praksis/læringsrum Større inddragelse af børnene i evalueringsprocesser At børnene selv skaber læringsrum og at den voksne er nysgerrig på børnenes projekt og er uvidende i forhold til børnenes læring Børnemøder giver børnene medbestemmelse, følge børns spor Rum Indretning, muligheder, udnyttelse af det fysiske rum Hvad tilbyder vi børnene i forhold til materialer, opleverlser, udfoldelser mm. 2

3 Trivsel og læring i børnefællesskaber De vigtigste elementer: en Hvordan organiserer vi os? fysiske rammer, strukturer Ressourcer og muligheder til at se og forstå det enkelte barns behov Relationspædagogik barnet er trygt Fokus på grundlæggende færdigheder/dannelse Nysgerrighed Fagligt dygtigt personale Tid Ressourcer Personalets italesættelse af børnenes positionering Barnet Hvor store børnefællesskaber kan børnene rumme er 2 et fællesskab? Det er ok at nogle børn søger nogen de ligner en voksenopgave at udvide og inkludere Både store og små fællesskaber er vigtige Arbejde definitionens på et børnefællesskab: hvornår er det et fællesskab/en gruppe At tilhøre en majoritet fremmer trivsel Man bliver set og hørt som man er Hvornår lærer børn bedst? Tryghed Plads til forskelligheder ens rolle og motivation er altafgørende forældreinddragelse er meget vigtigt, forældre skal støtte op om de fælleskaber der fungerer i dagtilbuddet Andet Nogen gange skal man eksludere for at kunne integrere Kigge på læringsmiljøet: hvornår er fællesskab, hvordan fællesskab, hvornår er individet i centrum Overordnet fællesskab: børn, personale, forældre. Italesætte, dokumentere, inddrage forældre Idéer til praksis: en Skabe mulighed for at pædagogerne uddannes, inspireres mm., understøtte det i dagligdagen, der skal være voksne nok Aktiviteter planlægges ud fra et blik for de store og små fællesskaber, ud fra kendskab til det enkelte barn: der skal være mening og mål med aktiviteterne, ud fra motivation hos pædagogen Frihed under ansvar, så personalets entusiasme smitter af på børnene Rammesætte/planlægning: Hvorfor, hvordan, hvornår? 3

4 Barnet Børnemiljø: Gruppens størrelse og indretning skal være fleksibel Filosofisk dialog min sandhed er ikke nødvendigvis din sandhed Børn hjælper børn Trivselsråd blandt forældrene: laver arrangementer for voksne/børn, legeaftaler, sørge for at alle børn inkluderes, også selvom forældrene vælger ikke at deltage Italesætte til forældrene: vigtigheden i fundamentale/basale i forhodl til børns læring Andet Det åbne dagtilbud: kan tænkes ind i dagligdagen i form af personer, viden mm. 4

5 Samarbejde mellem forældre og dagtilbud om børns læring og trivsel De vigtigste elementer: en Opmærksomhed på samarbejdet med ALLE forældre og på hvordan vi gør det Inddragelse af andre faggrupper gerne social-fagligt personale i institutionerne Hvordan kan vi inddrage de forældre som har ressourcerne Hvordan når vi alle forældre Guide og vejlede Fælles forståelse af differentieret forældresamarbejde (personale) Hvor er forældrene Måden vi møder forældrene på og vores egen forforståelse/definitionsmagt Vi skal prioritere samarbejder med forældre/børn i udsatte positioner udvikle nye metoder Vi skal nytænke vores forældresamarbejde, så de ikke kun er målrettet de stærke forældre Turde invitere forældrene ind i vores dagligdag forældre er altid velkomne Hvordan lærer jeg af forældre gensidig tilpasning Hvordan får vi inddraget alle forældre i kulturen/fællesskabet Vidensdeling af effekterne i forældreinddragelse fra alle typer dagtilbud Inddrage forældrene i hvorfor mht. at blive skarpe på formidling mm. At tage ansvar på læringsmål Blive skarpere på opgavens karakter: samarbejde/samskabelse for forældre (livsvilkår), for personalet (arbejde) Relation som fundament/baggrund for samarbejdet tryghed, tillid Inklusion også i forældresamarbejdet (forpligtende fællesskaber, formelt og uformelt), forældre er også En del af et fællesskab Inddragelse af forældre i pædagogisk praksis arbejde udfra bestemte mål/læringsmål. understøttelse af institutionernes praksispartnerskab mellem forældre og dagtilbud (obs! Tværfaglige samarbejdspartnere som eks. Psykologer, tale-sprogskonsulenter m.fl.) Forventingsafstemning mellem forældre og dagtilbud (forståelse og indsigt i hinandens perspektiv) Usikre forældre: - Børn får for mange valg - Curlingbørns børn (forstærker udfordringer) - er en vidensbank om barnet - Opmærksomhed i dagtilbuddet omkring forældres forskellighed - Hvordan ser kvalitet og læring ud i dagtilbud i et forældreperspektiv?! og i dagtilbuddets perspektiv Ideer til praksis: en Tydelig forventningsafklaring hvad forventer vi af forældrene hvad forventer forældrene af os Klar til læring (Hedensted Kommune) Guide og vejlede ud fra fælles indsats ud fra bestemt læreplanstema med bestemt barn/forældre Tydelige forventninger hvad er pædagogens rolle vi skal både være: socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut og familieterapeut 5

6 Kommunikation: Facebook, intranet, alm. Dialog, billeder Afklare forældresamarbejde Hvor kan vi hjælpe i dialog med forældrene Hjemmebesøg møde forældrene på hjemmebane Hverdagsråd og udviklingstring: Hvor er barnet henne i sin udvikling: Pæd. Skal rådgive/vejlede Involvering/informering Opsætte pejlemærker for selvregulering/selvkontrol ens rolle: Analyse, refleksion professionel: at pædagogen/insitutionen har /skal gå ind i forældrenes arena/ privatsfærde? Opstartsmøder/forventningsafklaringsmøder med hver enkelt familie (forældreperspektivet) Inddragelse af bestyrelserne Dagsordenspunkt på P-møde: differentieret samarbejde hos os, hvad gør vi i praksis? Dialog ved 3. md. Samtale, som bør være obligatoriske Fyraftensmøder med aktuelt emne ex. Sprog, motorik, søvn, mad Husk at fortælle forældrene små gode historier fra barnets hverdag Cafehjørne i institutionen Lave forældresamarbejde sammen med familiekonsulent m.v. Opkvalificering (personale) Holdningsbearbejdelse har pæd.ledere, medarbejdere forskellige indsatser, procedurer skal anvendes. For at behandle forældre/familier ens, skal de behandles forskelligt Materialer til forældre skal tilgodese forskellige sprog, forudsætninger for at læse Der skal være fora, hvor børnene involveres ift. deres dagtilbudsliv jf. dagtilbudsloven Barnet Inddragelse af børnene ex. Små film Mentorordning bestyrelsesmedlem el. anden forældre som tager imod og guide nye forældre Mentorordning for forældre med anden etnisk baggrund: Bestyrelsesmedlem eller anden forældre som tager imod og guider nye forældre, eller for forældre med anden etnisk baggrund ansvar for inkluderende arbejde Tydeliggøre at I som forældre har betydning for alle børn konkrete handleanvisninger Styrket tværfagligt samarbejde: tilbud for alle, men prikke forældre Have øje for/afstemt forskellige roller forældre/fagpersonale Tidlig tilknytning, være kendt i hinandens verden: besøg i barn + forældres hjem inden start, sammenhæng DP,UD,BH formuleret dagsorden (3 punkter) Systematik omkring inddragelse i arbejdet med læringsmål: At forældrene på baggrund af viden om læringsmål, selv byder ind med forslag til ex. Aktiviteter i hjemmet formidling til alle forældre (konkrete handlingsforslag, Hvornår kan jeg gøre det Forpligtende fællesskaber: Ex. Bordkort til forældremøde/arbejdslørdag, legegrupper Opfordre forældre til at tage andre børn med hjem 6

7 Læring for børn, der befinder sig i udsatte positioner De vigtigste elementer: Fagpersons fokus på de ekskluderende rutiner i hverdagen Evalueringskultur i hverdagspraksis Egen rolle hvordan er vi som professionelle med til at ekskludere/inkludere Vores ansvar - turde tage ansvar for at barnet indgår i deltagelse/ legen /sociale relationer Fokus på relationen frem for aktiviteten ernes rolle -> at se indad, forforståelser og det, at man er normsættende At pædagogen kan indtage forskellige roller i samspil med børn. Hvilken rolle/ hvilke roller understøtter barnets læring At pædagogerne tydligt viser positive forventninger Hvordan får vi hævet bundlinjen Give rammer for et fælles refleksionsrum Barn Ikke (af) skærme børn Hvordan identificerer, hvad det enkelte barn har brug for, i forhold til at indgå i fællesskaberne Systematisk afdækning af børns samvær (smtte) Hvad betyder gruppesammensætningen Inklusion i mindre grupper Give alle børn mulighed for at deltage Fokus på barnets læringsforudsætninger Give alle lige muligheder ved at behandle dem forskelligt inddragelse, skabe den gode historie (narrative aspekt) samarbejde forbedres læring avler læring Hvordan kan vi i institutionerne udvide forældreansvar Det gode samarbejde med forældre forventningsafstemme med forældrene Rum/miljø Deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne /indretning og organisering Kan organiseringen gøres bedre Andet Styrket tværprofessionel indsats Social kapital i dagtilbud Kvalitet kommer ikke spontant tid til forberedelse 7

8 Ideer til praksis: Støtte pædagog i traditionel forstand afløses af ressourcepædagog / ressource korps omkring den samlet børnegruppe Dagligt arbejde i smågrupper med voksen guidning Give barnet alternativer -> voksen tager ansvar ved at starte en interessant lej, spil osv. Ud fra barnets styrker. Sprog i samspil giv en fælles referenceramme for personalet fx morgensituationen: personalet er synlig -> synlig enighed -> giver ro blandt børn og forældre Statusmøder vedr. læreplaner -> evalueres så man hele tiden ved hvor vi er Voksendeltagelse i leg Vær opmærksom på de voksens kropssprog Skarp handleplan -> få målbare mål -> kort periode (ex. 3 uger) Trivselstilsyn -> fokuseret indsats Proces frem for produkt Fleksible løsningsmuligheder køb udetøj til børn, der ikke får det Fleksible tilgang, kenskab til de forskellige børn, organisering af børnegrupper At bryde den sociale arv ikke reproducere Tidlig opsporing => tidlig indsats tværfagligt samarbejde og information hele vejen rundt Barn Afdække barnets/børnegruppens behov og kompetencer, som afsæt for det gode læringsmiljø. Blik for rammesætning og organisering, fokus på relationer omkring barnet fremfor grundlæggende antagelser Flere refleksioner omkring barnets adfærd med forskellige perspektiver på barnet Børnefælleskaber -> skabe positive billeder Vigtigt at få en fornemmelse at, hvor banret og familien er relations cirklen her kortlægges der hvem barnet har tæt på af voksne ud fra dette kan det vurderes kan indsatsen kan være Læringsmiljø hvor placeres barnet så det tager mest hensyn til barnets behov. Gør barnet attraktivt i børnefælleskabet ved at starte lege, spil mm., som inkluderer barnets kompetencer Hjælpe med at give barnet en stemme så de får værdifælleskabet systematisk deltagelse i- fælleskaber Alle er ligeværdige mentaliteten i praktik i børnehuset samtaler -> hyppige opfølgninger ne skal have information om barnets aktuelle udvikling hvad der skal arbejdes med lig nu samt have konkrete opgaver og materiale med hjem Rum/miljø Indrette og organiserer sit børnehus med bedst mulige deltagelsesmuligheder Legemiljø som fysisk understøtter sanser mm. 8

9 At udarbejde og tilrettelægge zoner/rammer Andet Månedligt tværfaglig dag, hvor alle omkring familien er i spil (vejledes) Vurdering af læringsmiljø meget lavpraksis har vi for meget, har vi for lidt Ord skaber mening giv tingene navn fælles refleksionstid 9

10 Faglig ledelse, der fremmer læring og trivsel De vigtigste elementer: Sparring med personalet om børn i udsatte positioner Evaluering før, under og efter processen i et læringsfokus (både børne og voksen perspektiv) Fokus fra aktivitet til læring hos barnet Fokus på praksisændring -> oversætte forskelle Bevidsthed omkring læring i hverdags rutiner Udvikling af læringsmiljøer i samarbejde med daglig leder og personale Skabe tid og struktur - Rum til at gå fra til planlægning - Rum til refleksion - Rum til systematisk evaliering - Hvordan skal de ressourcer vi har bruges? Rammesætningen Holder gryden levende i kog Stratefisk faglig ledelse: systematisk, ramme for evaluering Målstyring /synlig læring Aktionslæring feedback processer Tydlige ledelses rammer for refleksion, nærvær, situeret, ejerskab/medledelse, vedholdenhed Strategi for ledelse: tydlighed, struktur, til det refleksion, indretning af huset Skab mening for personalet Strategi for systematisk i pædagogikken med læreplaner Formidling af den røde tråd og praksis Procesleder sætte retning Forvaltnings initiativer Nærværende ledelse Fokus på motivation af de ansatte Vær en del af den pædagogiske samtale med forældrene Inklusion alle børn skal sikres deltagelse i fællesskaber og læringsmiljøer Bevidstgørelse hos medarbejderne om, hvordan vi fremmer børn læring partnerskaber Rum/miljø Læringsmiljøer der understøtter læringsmål (voksen initieret og børnenes spor) Refleksionsrum: faglig mål/refleksion/plan udviklingspotentiale Andet Fælles fagligt fundament 10

11 Systematisk refleksion Vidensdeling både til medarbejder, forældre og omverden Positiv formidling af læreplaner Læreplanerne gælder hele dagen. Skift fokus fra aktiviteter til intension/ mål for læringsaktiviteter. Definition af læringsmiljøbegrebet -> læringsforståelsen / definition af børnesynet Ideer til praksis: Inddrag børnene i evalueringen (ex. hverdagsoplevelser ved ex. at opstille 3 glas og børnene putter en rød, gul eller grøn klods i. Italesættelse af hverdagens praksis -> refleksion Sparing og vidensdeling på tværs Fælles fokuspunkter -> skiftende fokuspunkter i de små situationer i hverdagen Tid til fordybelse plads til nysgerrighed Systematisk refleksion, gennem italesættelse af praksis Aktionslæring som kompetenceudvikling Fokus på sammentænkning af dannelse og læring Tydlige opgaver til personalet med ejerskab Medinddragelse af personalet og tid til fordybelse, kommunikation og evaluering og uddannelse OBS. På at voksne forstyrrer hinanden Italesætte de voksenes roller positionering At ledelsen giver feedback til medarbejderne i forbindelse med en selvvalgt opgave (på baggrund af min. observation derefter feedback) At forberedelse ligger i arbejdsplanen Gjort lært klogt at gøre => GLK eksperimentering med nye modeller Forskelligheder udnyttes som styrke At lederen er garant for helikopterperspektivet. Stiller de forstyrrende/ refleksive spørgsmål med udgangspunkt i børnene. Uddannelse rettet mod faglig ledelse Strategi og systematik med afsæt i data af pædagogiske processer behov for kompetenceudvikling Ressourcer til med-ledelse Positiv formidling for børnenes skyld og opretholde faglighed Tydlighed omkring, hvad, hvorfor og hvordan Konkret strategi evt. årshjul, drøft i p-gruppen, hvordan gør vi, ansvarsområder Proceskonsulent strukturere praksis Nærværende ledelse i professionelle læringsmiljøer PLF/ sustematisk arbejde med data til refleksion over og udvikling af pædagogisk praksis Metakommunikation Bred de forskellige grundlæggende definitioner ud i personalegruppen Se på mirko-processer øve sig på at se læringen i hverdagen n skal skabe rammerne for processer 11

12 - Udnytte personalets kompetencer i planlægningen af de enkelte læringsmiljøer - Anerkendende tilgang: italesætte ønsket adfærd/fremhæv positiv adfærd - Fælles/ ens tilgang Partnerskab med forældrene samarbejdet: hvordan inddrages forældrene i arbejdet med læreplaner? Hvordan får vi forældrene med? på tværs i kommunerne -> samarbejde omkring familien Ind tænk familiesamarbejdet som læringsmiljø Familietiltag for at bryde mønstret (udvidet kontakt til konsulenter og sagsbehandler) At se familien som en del af helheden -> ledelse på tværs i kommunen Rum/miljø OBS på de fysiske rammer Vælge fokuspunkter ex. Kravl i børnehøjde Institutions omfattede tiltag -> kulturelle forandringer, organisatoriske forandringer, organisatorisk læring Fokus på det psykiske arbejdsmiljø Systematiske rum for dialog /refleksion/udvikling/ undersøge data/effekter Andet At arbejde i institution -> det skal være sjovt, men det er ikke for sjov Vidensdeling med klart fagligt input Rammesætning dialog kompetenceudvikling på alle niveauer Læring forgår hele dagen Ind tænk nye former for dokumentation Inddrage eksterne samarbejdspartner på nye måder Fokus på demografi miniske uligheder er der er modige og tør ta fagligheden på sig og leder der tør sparre med pædagogerne om opgaven. 12

13 iske læringsmål, evaluering og systematik De vigtigste elementer: Evaluering af børnenes læring og udbytte Evaluering ændrer endnu ikke praksis Læreplanstemaer skal konstant evalueres som en løbende proces. Den systematik mangler Synligheden giver systematik. Husk opfølgning på tidligere processer Fokus på mindset hvad virker? Får børnene det ud af det, som vi planlagde? Evaluering af daglig praksis, ikke kun de store projekter Mellemrummene mellem aktiviteter er læringsrige vigtige at arbejde med Læreplantemaerne skal gennemsyre hverdagen og ikke kun udvalgte aktiviteter Brede læringsmål skal omsættes til hvad der er centrale Derfor udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe for børnene Der mangler flere tydelige mål Evaluering af læring (de voksnes) Gøre evalueringen mere brugbar Refleksion: teori og praksis Ikke kun evaluere til slut Hvad vi evaluerer på (målsætningen) Evaluering som en del af planlægningen hvordan vil vi dokumentere og evaluerere? Evaluere/dokumentere bredt Læringshistorier andre øjne på læringsmiljøerne udveksling af praksis Kollektivt ansvar for læringsmål institutionerne imellem i kommunen Systematik Synlighed Fagligt læringsrum/mulighed for de voksne Skabe kultur hvor man er udviklingsorienteret, selvreflekterende ift. praksis Skarpe på målsætning for at kunne evaluere Evalueringsagentur Hvem evaluerer vi for? Skarphed på hvem modtager Systematisk refleksion fokus på udviklingspotentiale (visuelle/fælles referenceramer) Hvilke læringsmål stiller vi til rådighed for barnet? Systematik, læringsmål for det enkelte barn Meningsfuldhed i praksis, det er ikke nok med evaluering Hvorfor dokumentere for hvis skyld? Skarp ramme for pædagogiske drøftelser. Hvad evalueres der på? processen eller aktiviteten Alle tre elementer er vigtige ingen kan stå alene Ressourcer til planlægning som forudsætning Brug for en skærpet forståelse af evaluering- systematikdelene Evaluering er ofte en underprioriteret del, vi er bedre til at planlægge Hvilken model/metode man anvender har indflydelse på proces og prioritering (ex. smitte, logiske model Evaluering er et fag i sig selv, det bør vi måske styrkes i 13

14 Hvad er det vi skal/vil måle på? Mere fokus på effektmål, og her er det nok nødvendigt at målsætte for pædagogikken og læringsmiljøerne men dokumentere og evaluere på det enkelte barns udbytte. Det stærkeste læringsmiljø har en stærk selvkritik Hvordan får vi øje på det der har betydning Hvordan får man skabt de refleksionsrum, hvor vi løbende kan evaluere. Plads til improviserende pædagogik Evaluering skal være synlig for medarbejderne, bruges i personalegrupper og gøres dynamisk kan give nye vinkler Personalet skal have ejerskab Fokus på børnenes læring fremfor personalets. Fokus på venskaber Glæde og begejstring Ideer til praksis Kompetencer skal sættes i spil Mindre grupper en voksen Visualisering af læreplansarbejdet personalet skal have kompetencerne til at evaluere og reflektere. Mere fokus på børnene fremfor de voksne lederen har her en vigtig rolle Udfordringen er at få læreplaner er i brug som pædagogisk redskab ændre praksis på baggrund af de data vi har! Det generelle niveau skal løftes, det skal medvirke til at løfte de udsatte børn fokus på læringsmiljøet Fokus på vores idealer og vores praksis - refleksion Dokumentering skal understøtte evaluering dokumentere bredt Evaluering som visitation (en del af planlægningen) aktionslæring, evalueringsagenda smæssig opgave at skabe læringsmiljø for personalet Hvordan understøttes systematisk refleksion? Selvledelse/ejerskab Kompetenceudvikling og viden hos ledere og pædagogisk personale: erkendelse af den fundamentale vigtighed af den daglige-faglige praksis. Øget fokus og bevidsthed om og på indsatserne og betydningen af det målrettede arbejde. Kunne tilbydes via ministeriet puje eller rejsehold/taskforce Ressourcer er et eviggyldigt tema, men der er forskellige opfattelse af, om det er afgørende og hvorfor; det handler også om prioritering-ledelseskompetencer Færre afbrydelser/organisation Tydelighed/rammesætning fra ledelse Jobrotation for at lære en ny måde - se på kompetencer ved forældre Barn Evaluering af praksis af læringsmiljø for udsatte børn Vi skal høre barnets stemme Hverdagsfortællinger: Hvad var godt, hvad var interessant? Filme børnene og evaluere den samlede børnegruppe hvem har behov for hvad? Børn skal lære at sætte ord på oplevelser Læringshistorier 14

15 Få børneperspektivet med: fx give bolde eller smileys til børnene og lade dem vurderer hvad de har lært/hvordan det har været Hvad siger børnene om det de har lært Børneinterviews Redskabsbank Fremlægge evalueringer på personalemøder som fast punkt Inddrage forældre hvordan er læringsmiljøet i hjemmet? Opstille mål for læring i hjemmet fora for mindre ressourcestærke Sætte fokus på kommunikation af læringsmål i fht. Børn og forældre således vil de kunne blive en aktiv del af læringsmiljøet og en kilde til evalueringsdata Evaluering i samarbejde med hjemmet udvidet samarbejde Evaluering/dokumentation Kompetenceprofil (Rambøl) systematisk opfølgning på alle børn Viden der ligger gemt (ex.observationer) hvordan får vi den data i spil? Synliggørelse af at hverdagsevaluering er en vigtig pædagogiske praksis Daglig selvevaluering og 1 fælles evaluering for opstillede fokuspunkter og læringsmål hvad er det vi gerne vil? Andet En diamant: En model der beskriver en aktivitet og de læreplanstemaer der er en del Tydeliggør, de pædagogiske aktiviteter, evaluer m. børnene hvad har de lært, heri tegn på læring og tilrettelæggelse på baggrund heraf Få styr på det pædagogiske grundlag Nationalt inspirationsmateriale/værktøjskasse på de tre delemner. Måske også forventingsafklaring, noget vi lokalt kan tilpasse, men også mere objektivt kan måle os i forhold til = redskaber til kompetenceudvikling. Større inddragelse af indskolingen (samarbejde mellem dagtilbud-forældre-skole) 15