NR.1/11. Marts. Målebladet NR1/11 1

Transkript

1 NR.1/11 Marts Målebladet NR1/11 1

2 Målebladet udgives af: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C. Kontortid: Mandag - onsdag Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: klf@kl-f.dk Hjemmeside: Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand thomas.wester.andersen@gmail.com Henrik Pangel, næstformand HP@kms.dk Jens Chr. Madsen, kasserer jcm@ge.dk Karsten Vognsen, sekretær KV@kms.dk Sektion offentlig: Jimmy Petersen jpp@vd.dk Dijana Ivanisivic di@kms.dk Sektion privat: Knud Meller Nielsen knud.meller.nielsen@hotmail.com Ditte Knudsen ditte@ejc.dk; stenbjerggaard@vip.cybercity.dk Charlotte Gosvig Nielsen charlottegosvig@msn.com Martin Aspelund ma@tvilum.dk Indhold: Regnskabets time... side 3 Fyraftensmøde i region Hovedstaden... side 4 Klub Region Syddanmark er startet... side 4 Landmålingstekniker med Master... side 8 Geoteams brugerkonference... side 8 Geoforum arrangement... side 9 Lokalt uddannelseudvalg på KEA... side 9 Ordinær generalforsamling... side 10 Kursus i GIS - WMS og WFS... side 10 KLF temadag... side 10 KMS i 2010 og til nu... side 12 Arbejdsløshedsstatistik... side 12 Ledere og nedslidning... side kendetegn ved en god leder... side 14 Ledere bliver beslutningsjunkier... side 15 Giv plads til ildsjælene... side 16 Kort nyt... side 16 Praktikophold... side 18 KLF nu og i fremtiden... side 18 Birgit Kragh Sekretariat: Kirsten Sørensen FTF FTF-A: Redaktion: Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals Mob: kortogland@mail.dk JanSlotCarlsen@gmail.com Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V jebundgaard@yahoo.dk Johnny Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry humlebaek@privat.dk Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj knud.meller.nielsen@hotmail.com Deadlines i 2011: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Annoncepriser: 1/1 helside 2200 kr. Bagside 2750 kr. 1/2 side 1300 kr. 1/4 side 750 kr. tillæg pr. farve: 500 kr. Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: Alfa Bogtryk, Sorø Forside: Julerose ISSN: X 2 Målebladet NR1/11

3 Regnskabets Time Så er det nu, at hovedbestyrelsen skal til eksamen. Har vi levet op til medlemmernes tillid? - Har vi indfriet de forventninger medlemmer havde til os? Man kan have sine formodninger; men det er på generalforsamlingen, at man får svaret. Det er der, vi kan blive ristet over en sagte ild af spørgelystne og viden begærlige medlemmer, der kræver indsigt og ansvar. Det er også på generalforsamlingen at Rigets tilstand kundgøres, hvor man kan få at vide, om hovedbestyrelsen er kørt træt og livløs, og behøver nyt liv og blod tilført. Jeg håber, at mange ønsker at deltage, til gengæld får man så også producentudstilling, temadag med overskriften Geodata I Hverdagen, samt gallafest med levende musik med oven i hatten. Vel mødt i Middelfart! Thomas Wester-Andersen, formand. Målebladet NR1/11 3

4 Fyraftensmøde i Klub Region Hovedstaden af Martin Aspelund, HB Et af hovedbestyrelsens nye tiltag er at afholde regionale klubmøder i KLF-regi for at skabe et fagligt og socialt netværk for den enkelte kort- og landmålingstekniker. Formålet med klubberne er at bevare og styrke kontakten mellem KLF s medlemmer og skabe mulighed for smalltalk og erfaringsudveksling på møderne. Dette er vigtigt, da der er mange KLT ere, der sidder alene på deres arbejdspladser. Den 29. november afholdt Region Hovedstaden klubmøde i LE34 s lokaler i Ballerup. Henrik Johansen (LE34) om Metrobyggeriet Landinspektør og partner Henrik Johansen fra LE34 fortalte om opgaver og udfordringer i forbindelse med Metrobyggeriet. Han kom bl.a. ind på de lidt usædvanlige udfordringer ved at skulle flytte en fredet bygning i hel tilstand fra byggeområdet på Assistens Kirkegård. Når byggeprocessen er afsluttet, er det så meningen, at bygningen skal genplaceres på den oprindelige beliggenhed. Vi håber på det bedste! Derudover viste han os også skemaer med resultater fra monitorering ved hjælp af kontinuerlige opmålinger med totalstationer, der ville afsløre eventuelle sætninger og deformationer. Han fortalte også om udfordringerne ved kanalforholdene ved Gammel Strand, hvor metrobyggeriet spænder en smule ben for kanalrundfartbådenes adgangs- og vendeforhold. Alt i alt et utroligt spændende og indsigtsrigt foredrag om en af landets største anlægsopgaver. Stor tak til LE34 til Henrik Johansen for foredraget og til Per Lützen for at stå for det praktiske omkring lokaler og forplejning. Nyt fra hovedbestyrelse og sekretariat Uden mad og drikke duer heltene ikke, så derefter var det tid til en bid brød og lidt øl og vand, hvor snakken gik lystigt på kryds og tværs, både fagligt og socialt. Derefter var der nyt fra hovedbestyrelsen og sekretariatet, hvor undertegnede og Kirsten Sørensen fortalte om, hvad der arbejdes med i hovedbestyrelsen og sekretariatet i øjeblikket. Der blev orienteret om kommende kurser, generalforsamling og kort om fremtidige møder i forbindelse med den kommende overenskomstforhandling. Derudover var der mulighed for at spørge ind til de enkelte punkter og komme med kommentarer og forslag som altid når vi mødes i KLF-regi! Der kom bl.a. flere gode forslag til afholdelse af kurser og belysning af sikkerhedsforhold på bl.a. byggepladser, som naturligvis er noget, vi arbejder videre med. Fremtidige klubmøder KLF s klubmøder afholdes flere gange i løbet af året i landets regioner og man kan orientere sig om tid og sted for arrangementerne på hjemmesiden. Alle KLF ere er velkomne, og der er mulighed for at tilmelde sig og deltage i arrangementerne på tværs af regionerne. Vi glæder os til at se jer næste gang, vi kalder til hof. Klub Region Syddanmark er startet Flot opbakning til medlemsmødet i Kolding af Jens Erik Bundgaard De genopståede regionsmøder ser ud til at blive en succes. I Kolding kunne samles 22 medlemmer. I Hovedstaden og i Nordjylland blev der også holdt møder i november måned I Region Syddanmark blev mødet holdt på Trefor i Kolding. Her fortalte Poul Kirk Andersen om ledningsregistrering i Trefor regi, om LER-integration, det digitale format og om koordinatsystemer. Poul Kirk, der oprindelig er uddannet kort- og landmålingstekniker, er 1 ud af 3 gis-koordinatorer der arbejder i Trefor med de gis-systemer, som firmaets ledningsregistrering bygger på. Charlotte Gosvig Nielsen fra Hovedbestyrelsen, havde tilrettelagt det vellykkede arrangement, der startede med fint smørrebrød til de fremmødte. Charlotte fortalte selv, efter Poul Kirks foredrag, om hvordan ledningsregistreringen foregår i marken. Der var stor tilfredshed med arrangementet fra de fremmødte medlemmers side. Snakken gik godt, spørgelysten var stor og de to foredragsholderes indlæg var meget informative og godt forberedte. Tak for alt det. Læs også interviewet med Poul Kirk Andersen på de næste sider, hvor han fortæller om og uddyber indholdet i sit foredrag. Fra regionsmødet hos TRE-FOR i Kolding hvor der var 22 fremmødte medlemmer. 4 Målebladet NR1/11

5 Leica Viva Realisér dine opmålingsvisioner... lad os inspirere dig Leica Viva sætter fleksibilitet i system Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let til virkelighed. Leica Viva byder dig velkommen lad os inspirere dig. Læs mere om Leicas produkter på eller ring på Tlf Målebladet NR1/11 5

6 Landmålingstekniker med master-uddannelse Poul Kirk Andersen fortæller om master-uddannelsen, ledningsregistrering og om kort-og landmålingsteknikernes fremtid. af Jens Erik Bundgaard Poul Kirk Andersen: Jeg bor sammen med min kæreste Lone, i et stort gammelt hus, hvor vi har plads til min far i en lejlighed på 1. sal og Lones søn på 2. sal. Jeg har selv to døtre, der begge er flyttet hjemmefra og er en glad morfar til et par raske tvillingepiger. Jeg er meget aktiv som formand for vores lokale juniorsejlklub, hvor jeg også gennem de seneste par år har været involveret i at skaffe penge til restaureringen af den gamle proprietærgård; Vestermølle, som sejlklubben har haft til huse i, i snart 30 år. Indtil videre har vi skaffet 22 mio. kr. selv, og kommunen har givet 7 mio. Nu mangler vi, at skaffe lidt penge til et nyt bådhus og indretningen af vores lokaler. Når Vestermølle står færdig, bliver der et stort mødested for mange foreninger med et aktivt fritidsliv i Skanderborg Kommune. Derudover er jeg formand for Idrætssamvirket i Skanderborg, og er senest begyndt at sejle med min lille båd one-meter, en modelbåd, der får flere og flere tilhængere i Danmark. Hvorfor valgte du landmåler-retningen? I 1976 blev jeg færdig som landmålingstekniker fra Horsens Tekniske Skole, hvor hele uddannelsen foregik på Ingeniørhøjskolen. Men hvorfor jeg lige valgte at blive landmåler, er egentligt et godt spørgsmål. I folkeskolen var jeg i praktik hos en landinspektør i Silkeborg, og dette gav mig en idé om, hvad jeg godt kunne tænke mig at arbejde med. Jeg valgte først at læse til teknisk assistent, men havde hele tiden slutmålet, at uddanne mig til landmålingstekniker. Din master uddannelse - hvad det har givet dig? Jeg havde i mange år gået med en drøm om, at få mere teori ind i min tilgang til de arbejdsopgaver jeg havde arbejdet med hos TDC. Og via TDC fik jeg så muligheden, idet TDC betalte uddannelsen, og jeg selv tiden. Det var to gode år, hvor der var faglige udfordringer, udvikling og rigtig mange timers hårdt arbejde, som har givet mig en meget stor faglig ballast, der har ført til, at jeg i dag sidder i en stilling som GIS koordinator hos TRE-FOR i Kolding. Master uddannelsens teoretiske ballast, undervisningen og miljøet på Aalborg Universitet var inspirerende og innovativ. Jeg sad for år tilbage, i en kort tid i det daværende Landmålingsteknikerforenings (FFL) Uddannelsesudvalg, og ønskede dengang, at man fik en mere samlet uddannelse inden for landmåling. Jeg ønskede, at landmålingstekniker-uddannelsen blev en del af landinspektør-studiet. Koblingen mellem teori og praksis har jeg så siden selv fået via Master uddannelsen på Aalborg Universitet. Måske kunne foreningen (KLF) drage fordel af, at søge samarbejde med Universitetet, så andre landmålingsteknikere, der ønsker det, også kunne få mere teori i rygsækken. Du har haft nogle spændende arbejdssteder. Ja, jeg har arbejdet med mange forskellige ting, indenfor faget, og dette har givet mig en meget stor ballast, som jeg drager stor nytte af i dag. Lige efter jeg blev færdig som landmålingstekniker rejste jeg til Saudi Arabien for Ilcon Landsurveys for at være med til at lave opmåling til 2 role-one roleoff havne. Siden kom jeg til Samsø Kommune, hvor jeg arbejdede med saltvandets indtrængning i grundvandet. I nogle år En dristig Poul Kirk på klatring op i et af GI s måletårne over et fikspunkt i en skov ved Hundslund 6 Målebladet NR1/11

7 Poul Kirk Andersen på opmåling i Saudi Arabien På den måde kommer vi som medarbejdere til at skabe innovation i virksomhederne. var jeg hos Landinspektør Haastrup i Odder, og efterfølgende arbejdede jeg på Nordsøen med opmåling af gasledninger. Herefter kom jeg til TDC, hvor jeg var i 21 år, og var med til at indføre digital indmåling og udvikling af GIS. Da tiden ved TDC var slut, startede jeg mit eget firma, inden jeg fik muligheden for komme til TRE-FOR som GIS koordinator, og udvikle det system, med ledningsregistrering som vi p.t. er ved at indføre. Hvad er dine opgaver i TRE-FOR? I min nuværende stilling som GIS Koordinator hos TRE-FOR, som er et multiforsyningsselskab, er jeg en del af et team på tre, der står for driften af virksomhedens GIS systemer. Vores GIS systemer består af NET- BAS; et Powel produkt, der ligger bag driften af el, vand, varme og gadelys samt NE system, som er et ArcGis produkt, og som ligger bag driften af bredbånd. I forbindelse med samling af vores GIS systemer, skifter bredbånd til NetBas i løbet af foråret Dette er en stor opgave, med mange udfordringer og meget projektstyring. Udover disse opgaver står GIS koordinatorerne også for: Driften af diverse tegneprogrammer f.eks. AutoCAD. Indkøb, opdatering af grundkort. Ajourføring OIS adresser. Tinglysninger. Konsulentarbejde i forsyningerne i forbindelse med udvikling. Styring af udviklingsprojekter. Fortæl om ledningsregistreringen, som du var inde på i dit foredrag for landmålingsteknikerne på Regionsmødet i Kolding. I mit foredrag kom jeg ind på vores nye løsning til montører og eksterne brugere. Løsningen er bygget op omkring en webløsning, hvor montørerne kan få alle de oplysninger, der er i det store GIS system (NETBAS) med en simpel brugerflade. De vigtigste nye tiltag er, at det nu bliver muligt for brugerne, at opdatere egenskabsdata og lave linjer og punkter samt, at overføre disse til NETBAS. Vi laver en automatisering af graveforespørgslerne, så brugerne og TRE-FOR får en lettere arbejdsgang, med en LER integration, hvor de oplysninger graveaktøren indtaster i LER automatisk overføres til NETBAS. Herefter udsendes ledningsoplysningerne automatisk til forespørgerens som PDF-filer. Desuden kom jeg i foredraget ind på, hvad det krævede af de indmålingsdata som de komplicerede GIS systemer kræver, og ikke mindst hvilke konsekvenser det har, når brugerne begynder at drifte, vedligeholde, simulere og beregne på data for at styre deres ledningsnet. Hvordan ser du på landmålingsteknikernes fremtid med al den teknologi der findes, GIS, GPS osv.? Jeg ser den som lys, men det vil kræve en meget mere dyb indsigt i, hvad kundens data skal bruges til, da data der ikke overholder normer, kan koste meget efterbehandling eller være med til at degenerere systemet og ødelægge de store værdier, der er investeret i deres GIS systemer. Alle landmålingsteknikere vil under en eller anden form kunne komme til at måle, men det kræver en god og dyb basisviden om, hvad man kan presse systemerne til, uden at få dårlige data. I lighed med den øvrige del af samfundet, kræves også viden inden for landmålingsteknik, mere indsigt og uddannelse, da man skal indgå i teams og arbejde på tværs af faggrupper. På den måde kommer vi som medarbejdere til at skabe innovation i virksomhederne. Fra regionsmødet hos TRE-FOR ses Poul under sit foredrag. Målebladet NR1/11 7

8 GEOTEAM s brugerkonference Af Johnny Humlebæk I sidste nr af Målebladet, nr 4 i 2010 (side 12-15), var der sat fokus på det udstyr og de folk, der formidler det, vi som landmålere betjener os af i dagligdagen. Da det er en særdeles vigtig og uundværlig del af det job vi udfører, er det i sagens natur nødvendig at følge med i den udvikling, der til stadig pågår på instrument og data. Et af de firmaer, der praktiserer denne opfølgning på en særlig måde er GEO- TEAM, der den februar 2011 afholdt en brugerkonference på Severin Kursuscenter i Middelfart for landmålere og MobilGIS brugere, som der stod i det trykte program. Sidste brugerkonference var for 2 år siden, i 2009, hvor ca.70 landmålere deltog. Dengang fik man megen ros for det gode faglige niveau og et højt udbytte af arrangementet. Nu skulle man så se, om succes en kunne gentages. Ca. 60 landmålere og GIS brugere af forskellige observans og med forskellige tilhørsforhold som forsyningsselskaber, landinspektører og entreprenører mfl. havde fundet vej til Middelfart for at deltage i arrangementet. I år var der flere brugerindlæg end sidst og de forskellige workshops gav god lejlighed til at høre om og spørge ind til alt det nye. Temaet for konferencen i 2011 var: Collect, Share and Deliver eller oversat : Indsamle, Dele og Levere og som man fra Trimble påpeger, at uanset hvad man arbejder med i geodatabrancen er disse tre udsagn nøglefunktioner i løsningen af diverse opgaver. Det er Trimble s vision at sætte øget fokus på de tre nøgleord i udvikling og forskning i de kommende år. Det omfattende to dages program med ca. 30 præsentationer indeholdt såvel egne produktspecialister som eksterne erfarne Trimble brugere og gik på en vekslen mellem foredrag og workshops, og omfattede emner som: Monitorering i forbindelse med Metrobyggeriet i København ved Rasmus Gregersen, LE34, Effektiv opmåling og bearbejdning af arkæologiske data ved Egil Søbye, Museum Sønderjylland og endelig Fremtidens Referencenet ved Karsten Vognsen, KMS. Workshop delen omfattede emner som: Måling af utilgængelige punkter med GPS, kalibrering af 5600 og S-serien, og Introduktion til Access for bare at tage et lille udpluk. Et særligt spændende foredrag, der skal nævnes er landmålingstekniker Knud Rolskov Rasmussen fra firmaet Sitech s indlæg med titlen: GPS maskinstyring forandrer landmålerens rolle. I mange afsætningsopgaver f.eks. ved anlægsarbejder, har mange af os har haft gorillaarme af at bære træpæle i forbindelse med detailafsætninger. Det er forbi skal jeg hilse og sige, og hvilke kompetencer gør så en landmåler uundværlig i entreprenørens brug af maskinstyring, spurgte Knud og gav svaret: Datakendskab og sagde videre på pædagogisk vis, at indsigt og kritisk vurdering af nævnte data er og bliver alfa og omega for en succesfuld implementering af 3D maskinstyring. Ingen andre end den professionelle landmåler er klædt på til opgaven! Et budskabet vi som Kort og Landmålingsteknikerne til stadighed må gøre os bevidst om. Sluttelig skal det siges, at GEOTEAM s mål er at afholde brugerkonference hvert 2. år. Der skal jo også være plads til Trimbles internationale brugerkonference - Trimble Dimensions i Las Vegas i februar og de årlige roadshows - Trimble Express her i foråret. Med den tilfredshed der var med arrangementet skal der nok blive tilslutning til brugerkonferencen fremover hvis kvaliteten holdes, så hold øje med 2013! 8 Målebladet NR1/11

9 Geoforum arrangement Af Johnny Humlebæk Geoforums vestudvalg afholdt den 8. februar 2011 et arrangement i opdatering af FOT som et administrationsgrundlag. FOT samarbejdet (Fælles Offentligt geografisk administrationsgrundlag) er den overordnede betegnelse for samarbejdet mellem staten og kommunerne, og som handler om at etablere et fælles geografisk administrationsgrundlag, som er målrettet til den offentlige forvaltning, og som efter planen skal være landsdækkende i Ideen med projektet er at eliminere dobbeltarbejde og samtidig gøre brug af de samme data på tværs af forvaltningsniveauer og sektorer. KMS direktør Jesper Jarmbæk betegner status i udviklingen som vellykket i en artikel i Geoforum nr 121 side 10. Landinspektør Else Marie Ulvsgaard fra Erhvervs og Byggestyrelsen lagde ud med at redegøre for status i Digitaliseringen af Offentlig Byggesagsbehandling, kaldet DOB, hvor man anvender FOT data i sagsbehandlingen og de muligheder, der er i den udvikling. 6 udvalgte kommuner, bl. a. Århus i det jyske, og Lyngby-Tårbæk på Sjælland, for at nævne et par, havde deltaget i et udviklingsprojekt i digital byggesagsbehandling og det kan man gå ind og se på Næste indlæg var landinspektør Torben Korsgaard Hansen fra Herning Kommune, som berettede om FOT-status fra kommunernes synsvinkel med ajourføring af grundmaterialet i form af fotogrammetriske kort. Endvidere udbredelsen til alle sektorer og samarbejdet med samme sektorer og derfor hvilke data FOT skal indholde. Torben Korsgaard Hansen var også lige omkring økonomidelen af FOT projektet, noget som den etablerede forening må tage stilling til. Sidste indlæg var geograf Dorthe Holm fra FOT. FOT i dag er en organisation bestående af Staten og Kommunerne, hvor der p.t. kun er 5 kommuner, der ikke endnu er medlem ud af ialt 98 kommuner. Den 17.marts 2011 var der møde om konstituering af bestyrelsen, og den 27. april 2011 afholdes der repræsentantskabsmøde for organisationen. Der er selvsagt mange problematikker at tage stilling til, herunder kvalitetssikring, som også Torben Korsgaard Hansen var inde på. At der er nok at arbejde med i projektet, lagde Dorthe Holm heller ikke skjul på, men samtidig bedyrede hun også, at hun var meget åben for nye ideer. At arrangementet havde stor og bred interesse, vidner det stor fremmøde på 40 deltagere om. Så tak til Geoforum for en vellykket eftermiddag. Lokalt uddannelsesudvalg på KEA Af Martin Aspelund Hovedbestyrelsen i KLF har været med til at etablere et lokalt uddannelsesudvalg på Københavns Erhvervs Akademi for Kortog Landmålingsteknikeruddannelsen med det formål at skabe et forum, hvor lærere, elever og erhvervsliv kan udveksle viden og erfaringer om uddannelsen, komme med input, stille spørgsmål og byde ind med ting, der kan være interessante at implementere i uddannelsesforløbet. Udvalgets møder er bygget op omkring en model, hvor lærere og studievejledere orienterer om, hvordan det går på skolen, om undervisningsforløbet, om opgaver, der løftes fra skolens side, herunder praktikforløb, projektforløb, pensum/undervisningsforløb, og de udfordringer, der måtte være ved disse forhold. På møderne fortæller lærerne om skolegangen, og begge parter har mulighed for at spørge ind til og kan debattere de forskellige emner og dialogformen fungerer som drivkraft for udvalgets arbejde og resultater. Ligeledes er det i udvalget besluttet, at man til hvert møde tager et tema op, som er af interesse for uddannelsen. Indtil videre har vi behandlet temaet matrikulær sagsudarbejdelse, som der undervises i på skolen, og her det været givende for lærere/studievejledere at få større indsigt i, hvordan kort- og landmålingsteknikerens arbejde/ hverdag ser ud efter endt uddannelse. Et andet tema har været GIS, hvor der ligeledes er blevet udvekslet snakke om, hvad der er relevant at have fokus på på Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen. Udvalget har derudover diskuteret idéer til samarbejde mellem skolen og virksomheder, herunder muligheden for virksomhedsbesøg, skolebesøg (hvor repræsentanter fra virksomheder besøger skolen og holder foredrag om udvalgte emner), praktik samt opgaverelaterede virksomhedsforløb. Medlemmer af udvalget er: Trine Strunck, kort- og landmålingstekniker, Frederiksberg Kommune. Anders Nygaard Møller, landinspektør og partner, LE34. Claudio Spaziani Testa, studievejleder, KEA. Nikolaj Kragsholm, landinspektør, ledende lærer, KEA. Jens Boelt Gregersen, landinspektør, lærer, KEA. Søren Andersen, landinspektør og ejer, Landinspektørgården I/S, samt repræsentant for Praktiserende Landinspektørers Forening (indtrådt i stedet for Anne Buch Larsen, KMS) Martin Aspelund, kort- og landmålingstekniker, Tvilum, samt repræsentant for Kort- og Landmålingsteknikerforeningen Målebladet NR1/11 9

10 Dagsorden til 10. ordinære generalforsamling i Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Lørdag d. 9. april 2011 på Quality Park Hotel i Middelfart Dagsorden: 1. Generalforsamlingens åbning 2. Vedtagelse af forretningsorden 3. Valg af dirigent 4. Valg af stemmeudvalg 5. Formandens beretning 6. Indkomne forslag HB stiller forslag om ændring af vedtægter m.h.t. fastsættelse af kontingent jf. 6. Nærmere ordlyd fremsendes sammen med revideret regnskab. 7. Regnskab 8. Budget, samt fastsættelse af kontingent. HB s forslag til kontingentændring fremsendes med budget for 2011 og Valg a) Formand (HB anbefaler genvalg af Thomas Wester-Andersen) b) Næstformand (HB anbefaler genvalg af Henrik Pangel) c) Kasserer (HB anbefaler genvalg af Jens Christian Madsen) d) Sekretær (HB anbefaler genvalg af Karsten Vognsen) e) 2 revisorer f ) 2 revisorsuppleanter g) Meddelelse fra sektionerne om valg af medlemmer og suppleanter til foreningens hovedbestyrelse 10. Eventuelt Regnskab, forslag til vedtægtsændring, forslag til kontingentfastsættelse samt budget for 2011 og 2012 udsendes ultimo marts På hovedbestyrelsens vegne Thomas Wester-Andersen Forslag til forretningsorden: - Afstemninger og valg sker ved håndsoprækning, dog skal afstemninger og valg ifølge lovene foregå skriftligt, såfremt 1 medlem ønsker det. - Dirigenten bemyndiges til, såfremt det viser sig nødvendigt, at fastsætte en begrænset taletid. Dog minimum 2 minutters taletid. - Begæring af ordet sker ved håndsoprækning. Dirigenten bemyndiges til at indføre skriftlig begæring af ordet, såfremt det er nødvendigt. - Indlæg fremføres efter dirigentens anvisninger, men på en sådan måde, at alle kan høre og se vedkommende der holder indlægget 10 Målebladet NR1/11

11 Møder i sektionerne offentlig og privat Fredag d. 8. april 2011 kl. 17 på Quality Park Hotel i Middelfart Dagsorden: 1. Mødets åbning 2. Valg af dirigent og stemmetællere 3. Sektionsledelsens beretning 4. Valg af HB-medlemmer og suppleanter 5. Eventuelt Beretningen sættes ikke til afstemning, men skal ses som oplæg til spørgsmål, kommentarer og debat På hovedbestyrelsens vegne Thomas Wester-Andersen KLF Faglig Temadag 2011 Fredag d. 8. april 2011 kl på Quality Park Hotel i Middelfart GEO-DATA i hverdagen Kaffe og velkomst Indlæg af Sik Cambon Jensen, GIS-udvikler for KMD Indlæg af Bjarne Kallesø, Herning Kommune Indlæg nr. 3 aftale med foredragsholder undervejs Instrumentudstilling Der tages forbehold for ændringer i programmet. Det endelig program udsendes sammen med den skriftlige indkaldelse til Generalforsamling for KURSUS I GIS WMS og WFS Onsdag d. 6. april - torsdag d. 7. april 2011 på Quality Park Hotel i Middelfart Under kurset belyses WMS og WFS set fra brugerens synsvinkel (klientsiden). Kurset henvender sig til kort- og landmålingsteknikere, der arbejder med GIS og geodata og gerne vil vide mere om hvad WMS og WFS er og kan. Under kurset belyses de fordele og ulemper der er ved at tilgå geodata via WMS og WFS, og der arbejdes med at opsætte de kald med mere, der skal til for at få adgang til forskellige WMS og WFS services. Under kurset anvendes MapInfo eller egne programmer. Uddybende kursusbeskrivelse udsendes sammen med indkaldelsen til Generalforsamlingen for Målebladet NR1/11 11

12 KMS i 2010 og til nu af Henrik Pangel I 2010 sagde vi i KMS, som alle jo ved, farvel til 24 kolleger, heraf var de 9 medlemmer af KLF. Den 1. august var det en realitet: Den sidste afskedigede KLF er sagde farvel. En trist periode. Hvad betyder det så i hverdagen for dem, der er tilbage? Jo, de render hurtigere. I starten gik det, men efterhånden som samfundet er kommet ovenpå igen, er arbejdspresset vokset, så de der er tilbage, skal lave lidt mere for at kunne få tingene til at hænge sammen. Dette er ikke optimalt, men sådan bliver det. For at aflaste de fastansatte hyres nu studentermedhjælpere til at lave forefaldende arbejde, bl.a. matrikulær måloplysning, hvilket ikke er noget, man kommer udefra og bare gør, det kræver indgående kendskab til matrikelen. Det undrer en en smule, at man hyrer folk udefra til at lave arbejde, hvorfra man netop har fyret folk, som alligevel får løn i de næste 3 år. Besparelsen bliver svær at få øje på. Er det lovligt? Ja, det er det, så længe evt. studenter ikke udelukkende sidder fra 8 16 med opgaven. Moralen er en anden ting. Derved siger jeg ikke, at studenter er dårlige. Det er vigtigt, at de også får mulighed for at tjene lidt penge, og det er vigtigt for en institution som KMS at være kendt i studenter/universitets kredse, også for fremtidens skyld. Men, at det i den givne situation kan virke forkert. Det gør det. En anden ting, der kan virke moralsk forkert er, at ansætte folk på diverse tilskudsordninger - folk der rent faktisk yder en del. I princippet må dette ikke gå ud over de almindelige job, og det sker heldigvis dog efter min mening heller ikke. Virksomheder som KMS har forpligtigelse til at tage et vist antal årsværk. Hvor mange afgøres af det antal ansatte en virksomhed har. På trods af den lidt haltende økonomi i KMS, så fik vi rent faktisk en del gode aftaler i forbindelse med de lokale lønforhandlinger i november. Der var sat ca. 1% af lønsummen af, hvoraf halvdelen skulle udmøntes som varige tillæg, og den anden halvdel, som midlertidige og engangstillæg. 1% af lønsummen er ca. 1,1 mio. Disse midler skulle fordeles på ca. 270 medarbejdere, idet chefer, chef og specielkonsulenter ikke var med. KLF med ca. 110 medlemmer fik små kr. af denne pulje. Dette var også ca. det jeg havde forventet. Men enkelte problemer kan disse årlige forhandlinger ikke løse. Vi har nogle - ja, jeg vil kalde dem strukturelle problemer - gående ud på lige løn for lige arbejde. Et eks: Vi har enhedsledere. En enhedsleder laver omtrent det samme, om det er en AC enhedsleder eller KLF enhedsleder, men lønnen er langt fra den samme. Selvfølgelig er jeg klar over uddannelsesforskellen, men på et eller andet niveau bør dette udlignes. Et andet eks. er at vi rent faktisk har en specielkonsulent blandt vore medlemmer, men lønnen følger ikke de andre AC specielkonsulenter. Vi forlanger ikke, at vi skal ligge i top; men blot ligge i nærheden af den laveste lønnede AC specielkonsulent, og jeg må erkende, at der lidt vej endnu. Der er mange ældre KLF er i KMS, der i disse år, måske allerede i år, har nået den alder, hvor de ikke ønsker at bruge al deres tid på arbejdsmarkedet. Dette betyder, at der er sat gang i en større videnoverdragelse. Det bliver trist, at sige farvel til de mange, der altid - i hvert fald for os de yngre - har været der. De var gamle og de kloge, da vi yngre startede, og de er stadig de gamle og kloge, så nu bliver det snart en realitet, at vi de yngre bliver gamle og kloge, og det endda i måske rigtig mange år, da pensionsalderen i disse år bliver højere og højere. I KMS har vi for KLF er en seniorklub. og den er stærkt voksende. Der er hwldigvis et kraftigt sammenhold blandt vore medlemmer og tidligere kolleger. Nu vil jeg håbe vi ses i Middelfart til generalforsamlingen. Kan man ikke deltage her, er der også mulighed for at deltage på de møder, der er arrangeret rundt om i landet. Arbejdsløshedsstatistik for Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Øvrig Sjælland Dimitender Juni Juli August September Oktober November 12 Målebladet NR1/11

13 Målebladet NR1/11 13

14 Ledere skal lære at spotte stress og nedslidning Der bliver brugt alt for få penge på forebyggelse af psykisk nedslidning. FTF vil nu sende en vejledning om emnet ud til en lang række arbejdspladser. Lederne skal samtidig have ret til fem dages efteruddannelse i at spotte stress og andre faresignaler hos medarbejderne. 14. februar 2011 kl Send til en vensend UdskrivTwitterFacebook Hvert år er fuldtidspersoner sygemeldt på grund af et elendigt psykisk arbejdsmiljø. Samtidig ligger danskerne ifølge en nyere opgørelse fra OECD øverst, når det gælder mental nedslidning. Det er der ifølge hovedorganisationen FTF en række grunde til. Og der kan gøres noget ved dem alle. FTF er fælles talerør for lærere, pædagoger, it-ansatte, bankfolk, socialrådgivere og sygeplejersker. Det er alle grupper, der er meget udsatte, når det gælder psykisk nedslidning. Problemet med psykisk nedslidning er ifølge FTF-formand Bente Sorgenfrey så stort, at der er behov for en bred og massiv indsats. Det her er så stort et problem, at vi er nødt til at tage et fælles ansvar. Følgerne af psykisk nedslidning på arbejdet er ikke noget, den enkelte selv må kæmpe med. Vi ved fra vores lederundersøgelser, at lederne ikke føler sig klædt godt nok på til at opdage og sætte ind i forhold til at forebygge medarbejdernes mentale nedslidning. Derfor foreslår vi også, at lederne indenfor de første to år som leder mindst får fem dages uddannelse i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø, siger Bente Sorgenfrey. Hun tilføjer, at der alt for længe har været berøringsangst, når det gælder de voldsomme problemer og udgifter til psykisk nedslidning. Fokus har derfor desværre også været på behandling, når folk først er blevet langtidssyge eller ligefrem sendt på førtidspension som følge at det elendige arbejdsmiljø. Med en målrettet lederuddannelse bliver der ifølge Bente Sorgenfrey sat fokus på forebyggelse og en tidlig indsats. Ny vejledning FTF arbejder i øjeblikket også på en vejledning til virksomhederne, hvor både ledelsen, og tillidsfolk kan få gode råd til at forebygge og håndtere nedslidning, stress og andre problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Og der er især ét råd, der ifølge FTF er vigtigt. Vi bliver nødt til at turde tale åbent om det på arbejdspladserne. Det er desværre et kæmpe stort tabu at tale om, hvordan vi skal forholde os til den mentale nedslidning og alle de problemer, det giver. Derfor er rådet at tale om det. Derudover opfordrer vi alle arbejdspladser til at få lavet en klar politik om det psykiske arbejdsmiljø. Det bør ske i samarbejdsudvalg, hvor både ledelse og repræsentanter for medarbejderne sidder med, siger Bente Sorgenfrey. Hun tilføjer, at ledelsen har den vigtigste rolle i at have psykisk arbejdsmiljø højt oppe på dagsordenen. Ved at udarbejde en politik på hver arbejdsplads bliver forebyggelsen så bred og helhedsorienteret som mulig. 10 kendetegn ved en god leder En analyse viser, hvilke 10 karaktertræk og egenskaber gode ledere har tilfælles. Der findes en række særlige træk, gode ledere i det offentlige har tilfælles. Dygtige og vellidte chefer kan således sætte flueben ud for en liste med ti konkrete punkter af egenskaber. Det viser en ny analyse fra Væksthus for Ledelse. Se en uddybet forklaring på en god leders 10 træk. De ti kendetegn optræder på en ti-punkts liste, som viser, at en god leder: 1) Udvikler medarbejderne. 2) Inddrager medarbejderne og prioriterer medindflydelse højt. 3) Skaber arbejdsglæde og arbejder aktivt for høj trivsel. 4) Ser den enkelte. 5) Har klare mål og forventninger. 6) Er styrmand. 7) Motiverer medarbejderne. 8) Tænker nyt. 9) Taler i et sprog medarbejderne kender. 10) Fokuserer på borgeren. Resultatet bygger på en analyse lavet på baggrund af de 330 nomineringer, der blev indsendt, ved sidste års kåring som Årets leder. Konkurrencen afholdes blandt offentligt ansatte, der har mulighed for at nominere deres chef til titlen. Undersøgelsen er foretaget blandt 40 af de ledere, der blev indstillet. Analysen giver en indsigt i, de egenskaber, medarbejderne peger på, de gode ledere har. 14 af de 40 ledere er udvalgt af dommerpanelet. De resterende 26 er tilfældigt udvalgt og repræsenterer ledere af begge køn og fra alle ledelses-niveauer. 14 Målebladet NR1/11

15 Ledere bliver beslutningsjunkier Chefer kan blive afhængige af at tage hurtige beslutninger. Abstinenserne minder om ludomaners, og det går ud over den langsigtede planlægning. Symptomerne kan dog bekæmpes, siger forskere. Kirstine Petersen, Journalist, studerende Flere ledere oplever en tilfredsstillelse ved at træffe beslutninger. En biologisk forklaring på det er, at det kemiske stof dopamin frigøres i hjernen, når man tager en beslutning. Oplevelsen kan gå hen og blive en afhængighed for nogle ledere, fortæller Annemette Digmann, der er innovationschef i Region Midtjylland, og som har et tæt samarbejde med FTF. FTF organiserer ledere på bl.a. skole-, sundheds- og børnepasningsområdet. Annemette Digmann er ikke i tvivl om, at afhængigheden går ud over den strategiske ledelse: Kicket gør, at chefen får svært ved at koncentrere sig om strategiplanlægning og langsigtede beslutninger. De vil hellere træffe hurtige beslutninger, der har direkte effekt, siger hun til FTF. Annemette Digmann har erfaring fra egne undersøgelser af chefer samt fra sit samarbejde med eksperter inden for hjerneforskning. Derudover bakker ny international forskning op om teorien. Forskningen viser, at et højt dopaminindhold præger udfaldet af de beslutninger, vi tager. Derudover stiger dopaminindholdet, i det øjeblik beslutningen tages. Urinstinktet spiller ind Stoffet giver en tilfredsstillelse, som ludomaner også oplever, når de træffer en beslutning om eksempelvis at sælge eller købe under et pokerspil. Albert Gjedde er professor i neurologi, farmakologi og institutleder ved Københavns Universitet. Virkningen af at træffe beslutninger er et urinstinkt, siger han: Dopamin er et hormon i hjernen, der driver os til at gøre overlevelsesfremmende ting. Magt, mad og sex er blandt de faktorer, der øger dopaminindholdet, og det at tage en beslutning hører under magt, siger han. Dopamin er et hormon, der driver os til at gøre overlevelsesfremmende ting. Magt, mad og sex er blandt de faktorer, der øger dopaminindholdet, og dét at tage en beslutning hører under magt. Albert Gjedde, professor ved Københavns Universitet Om ledere generelt har mere dopamin i hjernen, eller om de får mere af at være leder, er ifølge professoren ikke undersøgt. Trangen kan afhjælpes At træffe en hurtig beslutning er ikke nødvendigvis dårligt, men hvis beslutningen vedrører et flerårigt millionprojekt er der grund til omtanke. Trangen til en hurtig beslutning afhjælpes ved at træne - ligesom hos rygere, der vil lægge smøgerne på hylden, siger Annemette Digmann. En metode er at få en sparringspartner, der kan påpege lederens overspringshandlinger. En anden er at afsætte tid til at gå en tur, når beslutningerne kræver eftertanke. Det er også væsentligt at minde sig selv om at spørge medarbejderne, hvilke beslutninger, de selv vil træffe, siger Annemette Digmann. Det vigtigste er, at man erkender sit problem og derefter finder den metode, der virker bedst ligesom for rygere og ludomaner, fortæller hun. Ludomani i lederhjernen Symptomerne for en beslutningsjunkie minder om dem, ludomaner oplever, når de har trang til at spille: Uro, en drift til at forløse trangen m.m. Annemette Digmann har videoovervåget en række ledere på jobbet, og problemerne er tydelige: Lederne overspringshandler, når de har afsat tid til at lægge strategier for et område. De opfinder selv mindre vigtige områder, der skal træffes beslutninger på hurtigt, og de kan ikke sidde stille på kontorstolen, når opgaven skal løses over længere tid foran skærmen. Det er ofte mindre vigtige beslutninger, cheferne træffer, når trangen nager dem. Det kan være beslutninger som at gøre ting, medarbejderne lige så godt kan gøre og måske endda gøre bedre. Ledere spænder ben for sig selv Flere af lederne mener, at deres strategiske opgaver bliver hindret af det, de kalder akutopgaver, såsom at dele lønsedler ud. Min forskning med lederne viser til gengæld, at 72 procent af akutopgaverne bliver produceret af lederen selv, siger hun. Der bliver derfor brugt for meget tid på driften frem for den strategiske del af ledelsen, hvis chefen er beslutningsnarkoman, mener Annemette Digmann. EU- forskning siger, at hvis du skal være en god leder, skal du bruge 30 procent af din tid på strategien. Der, hvor det går galt, bruger lederne to procent på strategi og 98 procent på driften, siger hun. Målebladet NR1/11 15

16 Giv plads til ildsjælene Mere plads til de innovative ildsjæle. Mere nytænkende samarbejde mellem det offentlige og det private. En ny kultur hvor man tør udfordre gamle dogmer og prøve noget nyt. Fremtidens Velfærd er sat til debat! Det er meget positivt, at der er taget hul på debatten om fremtidens velfærdssamfund. Vi skal turde tænke anderledes og udfordre gamle tanker og ideer. Det offentlige og det private behøver ikke at være uforenelige modsætninger men snarere samarbejdspartnere og sammen finde nye og innovative løsninger til gavn for alle, siger Hanne Skou Rasmussen fra HI organisationen for ledende medarbejdere i idræt- kultur- og fritidssektoren var med i Øksnehallen Ligesom flere af sine kolleger fra Forhandlingskartellets medlemsorganisationer lod hun sig inspirere af de mange oplæg og konkrete ideer på Velfærdens Innovationsdag 2011 i Øksnehallen for nylig. Knapt 1000 fra det offentlige, private og en række organisationer var mødt op for at få ideer til, hvordan de sammen kan tackle de udfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor. Helt i tråd med overenskomstkrav Én ting er jeg for alvor blevet klar over. I det offentlige er vi så vant til, at ideerne kommer oppefra. Men innovation kommer ikke fra oven. Den kommer nedefra eller fra siderne alle steder fra, siger Vibeke Bredsdorff Sørensen, formand for Gentofte Kommunalforening. Hun tilføjer: Det ligger også helt i tråd med Forhandlingskartellets overenskomstkrav om innovation på arbejdspladserne. Det her kræver en kulturændring, og det vil tage tid. Vi skal væk fra milimeterregnskabet over, hvem der kan tage æren for nye gode ideer. Det er resultatet, der tæller ikke så meget hvem der hæver pokalen. Vi skal hylde ildsjælene Nee Marianne Attle, formand for Frederiksberg Kommunalforening er enig. Hun syntes, det var spændende at se, hvad andre har gjort for at udvikle innovationen mellem det offentlige og det private. Vi skal hylde og værdsætte ildsjælene, og fagbevægelsen skal frem for alt ikke være stopklodsen. Hvis vi kan løse opgaverne på en smartere måde, der samtidig er billigere, er det kun godt. At effektivisere og dermed spare behøver ikke føre til et dårligere resultat. Vi skal ændre tankegang. Fra robotstøvsugere til online-omsorg Der var mange spændende brikker til vores eget puslespil, siger Dorthe Lykke Hansen, uddannelses- og konferencechef fra Lederforum og nævner blandt andet de udfordringer, som ny teknologi vil stille bl.a. social- og sundhedssektoren overfor hvad enten vi taler om robotstøvsugere eller online-omsorg. Jeg fik masser af input til, hvordan man kan få offentlig-privat innovation OPI til at blomstre. Mange små pluk fra mange meget kompetente mennesker. Men jeg kunne godt bruge lidt mere helhed og fordybelse samt et bud på, hvordan vi bedst kan få samarbejdet til at køre på tværs af regionerne. Velfærdens Innovationsdag er arrangeret af Mandag Morgen. Du kan læse mere på hvor du også vil kunne finde et udførligt program for dagen med masser af tips og kontakter. KORT NYT Behandling af Byggesager Lige inden jul(2010) blev det kendt, at erhvervsminister Brian Mikkelsen arbejder på at få byggesagsbehandlingen fjernet fra kommunerne. Årsagen er, at sagsbehandlingstiden gennemgående er for lang og forskelligartet, bl.a. vedr. gebyrer kommunerne imellem. Dansk Byggeri har et ønske om, at der oprettes regionale centre til at varetage sagsbehandling samt en sagsbehandlingstid, der siger 3 uger for et ordinært byggeri. Ledningsejerregisteret LER Som tidligere nævnt trådte en ny lov om LER s dækningsområde i kraft fra 1.september 2010.Den nye lov udvider området fra kun at omfatte offentlige veje og private fællesveje til at omfatte alle arealer på land og havbund til 12 sømilegrænsen. Det indebærer, at alle, der vil grave professionelt nu skal spørge LER forud for arbejdets påbegyndelse. I forbindelse med en renovering af systemet har der været en del konvertering af tidligere indtegnede polygoner til gældende standarder. Fremover vil LER kun tillade indtegning af polygoner, der opfylder standarden på området. I løbet af foråret flytter LER, da man igennem et offentligt udbud har fået ny leverandør. Derfor kan det anbefales at man holder sig orienteret idet der vil være lukkedage. Tlf eller: ler@ler.dk Samarbejde VIA University College i Horsens og Århus Arkitekt skole har indledt et samarbejde om udbydelse af efteruddannelse i : Det Digitale Byggeri og Bygningers Informations Modellering. Ideen er at ruste kursisten til at indgå i centrale og integreret del af projektgrupper i forbindelse med byggesager. Nærmere : www. detdigetalebyggeri.dk Johnny Humlebæk En ildsjæl er en person som, ofte ulønnet, arbejder begejstret og ivrigt for en sag, eller sagt med andre ord en person der brænder for en sag. Eksempler på ildsjæle kan være folk der skriver i Målebladet, frivillige bestyrelsesmedlemmer i KLF og andre fagpolitiske sammenhænge. 16 Målebladet NR1/11

17 Hvor langt vil du gå for en billigere bilforsikring? RAFFI NADERI ET.DK Spar penge med Danmarks smarteste bilforsikring. Er du træt af dyre og indviklede bilforsikringer, så prøv den nye bilforsikring hos Tjenestemændenes Forsikring. Hos os betaler du kun i forhold til det antal kilometer, du kører. Prisen stiger heller ikke, hvis du skal have dækket en skade. Og så er bilforsikringen inklusiv vejhjælp! Gå ind på og prøv vores nye bilberegner med det samme. Gå ind på bilberegner.dk Målebladet NR1/11 17

18 Praktikophold Praktikken i kort- og landmålingsteknikeruddannelsen har igennem årene været lidt et til- og fravalg, men med den nye bekendtgørelse for uddannelsen, nr.715 af 7. juli 2009, er der for fremtidige studerende i faget indført en 10 ugers obligatorisk praktik i det 3. semester. At det gerne skulle blive en succes arbejdes der på på mange fronter. Derfor er ethvert bidrag til at sætte fokus på praktikken velkommen. Ulla Ebbesen, der er 40 år og mor til to børn, bor i Køge. Ulla valgte et jobskifte fra et bygningshåndværk og til uddannelsen til kortog landmålingstekniker. U lla læser på Københavns Erhvervs Akademi, (KEA) og er nu i praktik. Det fortæller Ulla om her: Der har været frit valg til at vælge praktikvært. Jeg har valgt at søge praktik i et praktiserende landinspektørfirma. Begrundelsen for mit valg er, at jeg gerne vil stifte bekendtskab med og have erfaring i de opgaver, der typisk udføres et sådant sted. Det indebærer opgaver som afsætning og alt dertil hører, ledningsregistrering og matrikulære sager, såsom skelafsættelse og opmåling til arealoverførsel. Jeg har været med til mange forskellige opgaver igennem min praktikperiode, men vil her fortælle om en enkelt af dem: Sammen med en landinspektør har jeg målt en spildevandsledning ind af flere omgange, fra Faxe Bryggeri og til rensningsanlæget. Før ledningsarbejdet blev påbegyndt, havde kollegaer lavet fikspunkter og nivelleret hen over dem alle, foretage netberegning, hvorefter de havde afsat ledningen. Jeg var med til at registrere ledningen efter den var anlagt og tildækket. Vi startede med at verificere totalstationen, da den var lånt af Leica. På det første stykke af ledningen var der fald ned til en pumpestation. På gravitationsledningen målte vi alle dæksler og bundkoter ind. Pumpestationen blev målt ind, da der skulle laves en arealoverførsel til forsyningsselskabet. Fra pumpestationen og til rensningsanlægget var der anlagt en trykledning, som skulle registreres. Den var markeret med viserpinde i jorden over ledningen, men en del af fikspunkterne, som skulle bruges til opmålingen, var gået tabt da de var lavet på marker, som bonden nu havde høstet. Vi måtte derfor etablere nye fikspunkter, og måle nettet med de fikspunkter vi kunne finde endnu, før vi kunne registrere ledningen. På det sidste stykke af trykledningen, var der lavet styret underboring, da den skulle ligge i vejen. Dette stykke var muligt at registrere med GPS alene. På denne opgave betjente jeg instrumenter som totalstation og GPS og så var jeg med ved beregningerne og klargjorde afleveringen til forsyningsselskabet. Ulla Ebbesen Jeg er meget glad for den genindførte praktik i vores uddannelse. Den har været med til at bekræfte, at mit valg af studie har været rigtigt, samt at praktikken giver et bedre indblik i faget, end skolen kan tilbyde. Samtidig har jeg fået bekræftet, at den viden jeg har erhvervet på uddannelsen, er yderst relevant i forhold til at omsætte begreber og metoder til praktisk arbejde. Til sidst vil jeg gerne takke Landmålergården I/S Køge, som har været min praktikvært. KLF nu og i fremtiden Hovedbestyrelsen og rekaktionen samlet i januar til seminar 14 personer var i januar måned samlet til et 2-dages seminar og hovedbestyrelsesmøde, hvor man drøftede foreningens nuværende situation, fordeling af nuværende arbejdsopgaver og fremadrettede ønsker. Man drøftede organisationssamarbejdet inden for FTF og hvordan vi i højere grad kan bruge FTF i det fremadrettede arbejde. På mødet blev foreningens økonomi og kontingent også behandlet. Der blev lagt planer for regionsmøderne, for de kommende overenskomstforhandlingerne og for generalforsamlingen og den faglige temadag i april måned. Man kom langt omkring i foreningens hjørner og fik mange gode og sunde diskutioner til gavn for medlemmerne. Mød op på generalforsamlingen til april, der vil du kunne høre mere. JEB 18 Målebladet NR1/11

19 - Digital imaging teknologi - icontrol WiFi fjernkontrol meter uden reflektor - iscan Feature Detection - ImageMaster 3D modellering IS Imaging Station grafit-werbeagentur.de Banegraven Slangerup Tlf.: info@topptopo.com IS Imaging Station Kun fra Topcon, pionere inden for digital foto opmåling. Målebladet NR1/11 19

20 Afs: KLF Tinglevgade 1, 8000 Århus C. B Sag: OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE TRIMBLE TOTALSTATIONER LØSNINGER DER LEVER OP TIL DINE BEHOV! TOTALSTATIONER MED SERVO, AUTOLOCK OG ROBOT 20 Trimble M3 Trimble S3 Trimble S6 Trimble S8 Gennemprøvet Team building Revolution State of the art Målebladet NR1/11 GEOTEAM A/S Energivej 34, 2750 Ballerup Telefon: info@geoteam.dk