17605/13 cos/ams/hm/aan/aan/hsm 1 DG B 4A

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 2013 (11.12) (OR. en) 17605/13 SOC 1029 EGC 30 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 15905/13 SOC 913 EGC 18 Vedr.: Effektiviteten af de institutionelle mekanismer til forbedring af kvinders stilling og ligestilling mellem kønnene - Rådets konklusioner Hermed følger til delegationerne den endelige udgave af konklusionerne som vedtaget af EPSCO- Rådet den 9. december /13 cos/ams/hm/aan/aan/hsm 1

2 Effektiviteten af de institutionelle mekanismer til forbedring af kvinders stilling og ligestilling mellem kønnene Rådets konklusioner 1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM NOTERER SIG FØLGENDE: 1. Ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union som fastsat i traktaterne og en af Den Europæiske Unions målsætninger og opgaver, og integrering af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i alle aktiviteter udgør en specifik opgave for Unionen Beijingerklæringen og handlingsprogrammet, der blev vedtaget på den 4. verdenskonference om kvinder i 1995, udpeger "institutionelle mekanismer til forbedring af kvinders stilling" som et af 12 kritiske områder (i det følgende benævnt "institutionelle mekanismer"). Det fastsætter, at mekanismernes rolle bl.a. består i at udforme, fremme gennemførelsen af, udføre, overvåge, evaluere, anbefale og mobilisere støtte til politikker, der fremmer forbedringen af kvinders stilling 3. Velfungerende institutionelle mekanismer med tilstrækkelige ressourcer er afgørende forudsætninger for at sikre, at der sker fremskridt på alle de øvrige kritiske områder. 3. I den europæiske ligestillingspagt ( ) 4, der blev vedtaget i marts 2011, bekræftede Rådet, at det er fast besluttet på at styrke governance gennem integrering af kønsaspektet ved at indarbejde kønsperspektivet i alle politikområder, herunder EU's optræden udadtil, og tilskyndede medlemsstaterne og Kommissionen til, navnlig gennem Eurostat, at videreudvikle de eksisterende, kønsopdelte statistikker og indikatorer og udnytte kapaciteten på Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (Ligestillingsinstituttet) fuldt ud Konklusioner vedtaget som led i gennemgangen af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet med særlig henvisning til det kritiske område "H: Institutionelle mekanismer til forbedring af kvinders stilling". Artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i TEU og artikel 8 i TEUF. Beijinghandlingsprogrammet, punkt / /13 cos/ams/hm/aan/aan/hsm 2

3 4. Den 21. september 2010 vedtog Europa-Kommissionen sin nye strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd , der udpeger "Ligestilling - governance og redskaber" som en horisontal prioritet og understreger betydningen af at styrke samarbejdet med de relevante institutionelle aktører. 5. Direktiv 2004/113/EF, 2006/54/EF og 2010/41/EU pålagde medlemsstaterne at udpege et eller flere organer til fremme, evaluering og overvågning af samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, med kompetence til uafhængigt at bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling, at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, at offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling og at udveksle tilgængelige oplysninger med tilsvarende europæiske organer som f.eks. Ligestillingsinstituttet. 6. Den Europæiske Union råder over et betydeligt antal retsakter, der fremmer overholdelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for områder som beskæftigelse og adgang til varer og tjenesteydelser, men det fremgår af Europa-Kommissionens årlige rapporter om fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd, at der endnu ikke er opnået reel ligestilling mellem kønnene. Dette underbygges yderligere af det nyligt offentliggjorte indeks for ligestilling mellem kønnene 6, som er udarbejdet af Ligestillingsinstituttet, og bekræftes af arbejdet i forbindelse med Europa 2020-strategien, herunder de landespecifikke henstillinger, der er rettet til medlemsstaterne. 7. Disse konklusioner bygger på de politiske tilsagn fra Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og andre relevante interessenter på dette område, herunder de dokumenter, der er nævnt i bilag II /10. Ligestillingsinstituttet: juni /13 cos/ams/hm/aan/aan/hsm 3

4 SOM ERINDRER OM FØLGENDE: 8. Siden 1999 har de skiftende EU-formandskaber udarbejdet indikatorer for individuelle kritiske områder i Beijinghandlingsprogrammet. Rådet har vedtaget flere sæt konklusioner, der støtter disse indikatorer, og som gør det lettere at måle medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde Beijinghandlingsprogrammets målsætninger. 9. I sine tidligere konklusioner om "institutionelle mekanismer" (2006) opfordrede Rådet medlemsstaterne til at styrke deres institutionelle mekanismer og noterede sig følgende tre indikatorer: 1) omfanget af regeringernes ansvar for fremme af ligestilling mellem kønnene, 2a) personaleressourcer til det offentlige ligestillingsorgan, 2b) personaleressourcer til det udpegede organ eller de udpegede organer til fremme af ligebehandling af mænd og kvinder og 3) kønsmainstreaming. Rådet tilskyndede medlemsstaterne og Kommissionen til at yde støtte til de nationale og EU's statistiske kontorer, så alle relevante officielle statistikker om enkeltpersoner indsamles, udarbejdes, analyseres og præsenteres opdelt efter køn og afspejler problemer og spørgsmål angående kvinder og mænd og fremme af ligestilling mellem kønnene. 10. I sine konklusioner om "Beijing + 15": En fremskridtsrapport" (2009) understregede Rådet, at kønsmainstreaming og specifikke tiltag til fremme af ligestilling mellem kønnene er strategier, der gensidigt understøtter hinanden, og at strukturer og metoder skal styrkes og anvendes effektivt på både nationalt plan og EU-plan. 11. I 2009 henstillede Kommissionens Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til at sikre effektiv integrering af kønsaspektet i de nationale forvaltningers arbejde og navnlig at sikre effektiv støtte og ressourcer til de personer, der har ansvar for ligestilling mellem kønnene i de nationale forvaltninger /13 cos/ams/hm/aan/aan/hsm 4

5 12. SOM SER MED TILFREDSHED PÅ Ligestillingsinstituttets rapport "Gennemgangen af EU-medlemsstaternes gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet: Institutionelle mekanismer til fremme af ligestilling mellem kønnene" 7, der er udarbejdet efter anmodning fra det litauiske formandskab, og som giver en oversigt over udviklingen i medlemsstaternes institutionelle mekanismer siden 2006 ud fra ovennævnte indikatorer, vurderer fremskridtene i gennemførelsen af målene for Beijinghandlingsprogrammets kritiske område H og indeholder konklusioner og anbefalinger. I sin rapport udarbejdede Ligestillingsinstituttet også en ny indikator med henblik på den fremtidige gennemgang af fremskridt. 13. SOM ANERKENDER medlemsstaternes bestræbelser på at styrke effektiviteten i de offentlige ligestillingsorganer ved at udvide anvendelsesområdet for deres opgaver, øge inddragelsen af civilsamfundet, navnlig kvindeorganisationer og ikkestatslige organisationer, der fremmer ligestilling mellem kønnene, øge ligestillingspolitikkernes ansvarlighed og oprette strukturer til kønsmainstreaming. 14. SOM NOTERER SIG, at ovennævnte rapport fra Ligestillingsinstituttet viser, at omfanget af regeringernes ansvar for fremme af ligestilling mellem kønnene i visse medlemsstater ikke er blevet væsentlig større siden , at ligestillingsorganer med ansvar for flere former for forskelsbehandling ikke altid kan forelægge oplysninger om de personaleressourcer, der er afsat til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, hvilket hindrer overvågningen af fremskridt med hensyn til indikator 2b, og at anvendelsen af redskaber og metoder til kønsmainstreaming i mange medlemsstater stadig er sjælden og ikke i tilstrækkelig grad institutionaliseret /13 ADD 1 Jf /06 ADD 1 + COR /13 cos/ams/hm/aan/aan/hsm 5

6 SOM UNDERSTREGER FØLGENDE: 15. Ligestillingspolitikker er afgørende for økonomisk vækst, velstand og konkurrenceevne. Lige, fuld og effektiv deltagelse af kvinder og mænd på alle områder, navnlig inden for beskæftigelse, bidrager til at nå målene i Europa 2020-strategien. I erklæringen fra formandskabstrioen om ligestilling mellem kvinder og mænd, der er undertegnet af Irland, Litauen og Grækenland, anføres det, at det kræver en effektiv forvaltning og gennemførelse at opnå reel ligestilling mellem kvinder og mænd på alle politikområder. SOM BEKRÆFTER FØLGENDE: 16. Institutionelle mekanismer spiller en afgørende rolle for at fremskynde opnåelsen af reel ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union, og der er behov for stærke og bæredygtige mekanismer med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af de relevante politikker for at sikre, at ligestilling mellem kønnene fortsat har en fremtrædende plads på den politiske dagsorden. 17. SOM NOTERER SIG resultaterne af udvekslingen af synspunkter på det litauiske formandskabs konference den 13. september i Vilnius om reel ligestilling mellem kønnene som bidrag til opfyldelse af målene for Europa 2020-strategien set ud fra effektiviteten af de institutionelle mekanismer. Denne konference gav lejlighed til at drøfte de centrale elementer og udfordringer i forbindelse med at sørge for effektive og velfungerende institutionelle mekanismer. 18. SOM NOTERER SIG følgende indikator, der er udarbejdet af Ligestillingsinstituttet i ovennævnte rapport, til at måle fremskridt på dette område: Indikator 4: Udarbejdelse og formidling af kønsopdelte statistikker Denne indikator skal supplere de indikatorer, der allerede findes på området, jf. bilag I /13 cos/ams/hm/aan/aan/hsm 6

7 OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL, idet de fuldt ud tager hensyn til forskellene mellem og de særlige forhold i de nationale offentlige forvaltningssystemer: 19. at træffe aktive og effektive foranstaltninger for at fremskynde opnåelsen af reel ligestilling mellem kønnene som et afgørende element i demokratiet og en forudsætning for fuld udøvelse af menneskerettighederne, for økonomisk vækst og for konkurrenceevne, herunder ved at sørge for effektive og velfungerende institutionelle mekanismer, 20. fortsat at sikre, at ligestilling mellem kønnene forbliver en høj prioritet på regeringernes dagsorden, og at der forfølges supplerende tilgange, navnlig foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn og politikker til fremme af ligestilling mellem kønnene, for at sætte fart i fremskridtene i retning af at opnå reel ligestilling mellem kvinder og mænd, 21. at styrke de offentlige ligestillingsorganers effektivitet ved at placere dem på det højest mulige niveau i regeringen, der hører under en ministers ansvarsområde, og give dem klart definerede mandater og beføjelser, herunder kompetence til at analysere, vurdere og bidrage til politikker på forskellige områder, at udfærdige og revidere lovgivning samt at udvikle og gennemføre ligestillingspolitikker, og ved at tildele dem tilstrækkelige personaleressourcer til at opfylde dette mandat, 22. at sikre, at organer til fremme, analyse, overvågning og støtte af ligebehandling af alle personer uden forskelsbehandling på grund af køn - navnlig de organer, hvis mandat omfatter forskelsbehandling af forskellige grunde - ved udførelsen af deres uafhængige funktioner i henhold til de relevante EU-direktiver lægger tilstrækkelig vægt på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn og fremme ligebehandling af kvinder og mænd og regelmæssigt vurderer, hvor mange finansielle ressourcer og personaleressourcer der afsættes til dette arbejde, 17605/13 cos/ams/hm/aan/aan/hsm 7

8 23. at forsætte med at forbedre ligestillingspolitikkernes effektivitet ud fra den dobbelte tilgang med kønsmainstreaming og specifikke tiltag og at udvikle nationale strategier og handlingsplaner, der bør omfatte strategiske mål, klare og målbare mål og specifikke målsætninger og tidsrammer, ressourcer til gennemførelse, indikatorer for overvågning og evaluering og regelmæssig rapportering om de opnåede resultater, 24. at styrke bestræbelserne på at integrere ligestilling mellem kønnene i alle offentlige politikområder på alle niveauer gennem inddragelse af og konsultationer med alle ministerier og afdelinger samt f.eks. udnævnelse af personer med ansvar for ligestilling mellem kvinder og mænd i hver af disse, gennem udvikling af letanvendelige redskaber og metoder til kønsmainstreaming, f.eks. undervisning i kønsspørgsmål, kønsspecifikke konsekvensanalyser, kønsbudgettering, overvågning og evaluering, og gennem fremme af anvendelsen heraf i praksis, 25. at oprette og/eller sikre effektivt fungerende tværministerielle koordineringsstrukturer med henblik på kønsmainstreaming, som inddrager nøgleaktører som f.eks. kvindeorganisationer og ikkestatslige organisationer, der fremmer ligestilling mellem kønnene, arbejdsmarkedets parter, akademikere, eventuelt regionale og lokale regeringer samt andre interessenter inden for ligestilling mellem kønnene, for at styrke netværksdannelse og samarbejde og sørge for synergier mellem de forskellige bestræbelser på at opnå reel ligestilling mellem kvinder og mænd, 26. at skabe øget bevidsthed om ligestilling mellem kønnene og fordelene ved kønsmainstreaming, idet Ligestillingsinstituttets kapaciteter, viden og produkter i givet fald udnyttes fuldt ud og styrke ekspertisen inden for ligestilling mellem kønnene og kønsmainstreaming blandt offentligt ansatte på tværs af forskellige sektorer, herunder gennem regelmæssige tilbud om uddannelse i kønsspørgsmål under hensyn til deltagernes behov, f.eks. ved at medtage et uddannelsesmodul om ligestilling mellem kønnene og kønsmainstreaming i den offentlige forvaltnings almindelige uddannelsesstruktur, 17605/13 cos/ams/hm/aan/aan/hsm 8

9 27. i samarbejde med nationale og EU's statistiske kontorer og under fuld anvendelse af Ligestillingsinstituttet at forbedre udarbejdelsen, formidlingen og brugen af sammenlignelige, pålidelige og regelmæssigt ajourførte kønsopdelte statistikker på alle relevante områder, navnlig hvis der endnu ikke foreligger sådanne oplysninger, og fremme brugen af sådanne statistikker ved fastsættelsen af mål og indikatorer i de relevante handlingsplaner for at måle og overvåge fremskridtene og evaluere effektiviteten af ligestillingspolitikker og kønsmainstreaming, både i national sammenhæng og i EU-sammenhæng, navnlig inden for rammerne af Europa 2020-strategien, 28. at stille kønsopdelte statistikker til rådighed for alle brugere ved at sørge for regelmæssige udgivelser og/eller websteder, samarbejde med nationale og EU's statistiske kontorer og udnytte Ligestillingsinstituttets kapaciteter, viden og produkter fuldt ud, OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL i overensstemmelse med deres respektive beføjelser: 29. fortsat at overvåge, hvor effektivt de institutionelle mekanismer fungerer, ved at anvende indikatorerne i bilag I og videreudvikle og forbedre disse indikatorer, også under hensyn til de forskellige regeringsstrukturer i medlemsstaterne, f.eks. føderale systemer, for at sikre effektiv overvågning og sammenlignelighed, idet Ligestillingsinstituttet udnyttes fuldt ud, 30. regelmæssigt at gennemgå fremskridtene inden for de kritiske områder, der er udpeget i Beijinghandlingsprogrammet, og som der allerede er udviklet indikatorer for, tage hensyn til resultaterne af disse gennemgange i Kommissionens årlige rapport om fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd og udvikle indikatorer for de kritiske områder, som der endnu ikke er udviklet indikatorer for, idet Ligestillingsinstituttet udnyttes fuldt ud /13 cos/ams/hm/aan/aan/hsm 9

10 BILAG I INDIKATORER 9 1) Omfanget af regeringernes ansvar for fremme af ligestilling mellem kønnene Det drejer sig her om eksistensen af et offentligt ligestillingsorgan og om dets ansvar og kapacitet. Det er en forudsætning for effektiv fremme af ligestillingen mellem kønnene, at regeringen og det organ, der tillægges regeringsbeføjelser og kapaciteter, har et ansvar og har pligt til at stå til regnskab. 2a) Personaleressourcer til det offentlige ligestillingsorgan Tilstrækkelige personaleressourcer er en afgørende forudsætning for, at der kan udformes effektive regeringspolitikker for ligestilling. 2b) Personaleressourcer til det udpegede organ eller de udpegede organer til fremme af ligebehandling af mænd og kvinder Tilstrækkelige personaleressourcer er en afgørende forudsætning for effektiv fremme og beskyttelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i overensstemmelse med direktiv 2002/73/EF. 3) Kønsmainstreaming Der kan kun gøres betydelige fremskridt i retning af ligestilling mellem kønnene, hvis regeringerne forpligter sig med hensyn til kønsmainstreaming og sørger for de nødvendige strukturer og metoder til gennemførelse af dette princip, 9 Jf / /13 nd/top/cos/ams/hm 10

11 NY INDIKATOR 4 Indikator 4: Udarbejdelse og formidling af kønsopdelte statistikker Formålet med denne indikator er dels at måle regeringernes opfyldelse af forpligtelsen til at udarbejde og formidle kønsopdelte statistikker, dels at identificere de metoder, der anvendes til formidling af sådanne statistikker. Ligestillingsinstituttets rapport viser, at en vigtig forudsætning for effektive ligestillingspolitikker og lovgivning er, at der er adgang til aktuelle kønsopdelte statistikker af høj kvalitet. Sammenlignelige og pålidelige kønsopdelte statistikker af høj kvalitet er med til at afdække kønsskævhederne og tilpasse politikkerne i det omfang, det er nødvendigt. Sådanne statistikker er et nyttigt kvantitativt redskab til at overvåge ligestillingspolitikkernes effektivitet, evaluere, hvorvidt målene er nået, og sikre rettidig og relevant evidensbaseret beslutningstagning. Ifølge Ligestillingsinstituttets rapport er det ikke alle medlemsstater, der, selv om de fleste af dem regelmæssigt indsamler statistiske data, formelt har forpligtet sig til at gøre disse statistikker offentligt tilgængelige og formidle dem. De fleste medlemsstater offentliggør sådanne statistikker og udarbejder kønsopdelte statistikker, som er tilgængelige på deres websted. Forpligtelserne i henhold til Beijinghandlingsprogrammet er dog stadig ikke opfyldt fuldt ud /13 nd/top/cos/ams/hm 11

12 BILAG II Basisdokumenter 1) EU-lovgivning Direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af , s. 37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (EUT L 204 af , s. 23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (EUT L 403 af , s. 9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af , s. 164) Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (EUT L 68 af , s. 13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af , s. 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 af 15. januar 2013 om det europæiske statistiske program (EUT L 39 af , s. 12) 15905/13 nd/top/cos/ams/hm 12

13 2) Rådets konklusioner Alle Rådets konklusioner om gennemgang af Beijinghandlingsprogrammet 10, særlig følgende: Rådets konklusioner af 22. oktober 1999 om gennemgang af medlemsstaternes og EUinstitutionernes gennemførelse af handlingsplanen fra Beijing (11862/99) Rådets konklusioner af 30. november og 1. december 2006 om gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet Indikatorer for institutionelle mekanismer (14376/06) og den ledsagende rapport fra det finske formandskab "Institutionelle mekanismer" (14376/06 ADD 1) Rådets konklusioner af 30. september 2009 om gennemgang af medlemsstaternes og EUinstitutionernes gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet "Beijing + 15": En fremskridtsrapport (15992/09) Rådets konklusioner af 7. marts 2011 om den europæiske ligestillingspagt ( ) (EUT C 155 af , s. 10) 3) Det Europæiske Råd Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Madrid den december 1995 (400/1/95) 11 4) Kommissionen Kommissionens meddelelse: Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder: "Et kvindecharter - Erklæring fra Europa-Kommissionen på den internationale kvindedag 2010 i anledning af 15-året for vedtagelsen af en erklæring og en handlingsplan på FN's verdenskonference om kvinder i Beijing og 30-året for vedtagelsen af FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder" (7370/10) Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010: "Europa 2020: Den Europæiske Unions strategi for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010) 2020 endelig) Kommissionens meddelelse af 21. september 2010: Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd (13767/10) Kommissionens arbejdsdokument: "Rapport om fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd i 2012" (9297/13 ADD 1) Konklusioner, hvori Det Europæiske Råd gav tilsagn om årligt at overvåge Beijinghandlingsprogrammet /13 nd/top/cos/ams/hm 13

14 5) Andre Stocktaking study of the effective functioning of national mechanisms for gender equality in Council of Europe member states, CDEG (2004) 19, Anbefaling CM/Rec(2007)17 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om ligestillingsstandarder og -mekanismer, Europarådet, Rapport fra Kommissionens Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder: Opinion on the gender perspective on the response to the economic and financial crisis, 2009, Erklæring fra formandstrioen (IE, LT, og EL) om ligestilling mellem kvinder og mænd, Dublin 2013, Lydoptagelse fra det litauiske formandskabs konference om institutionelle mekanismers effektivitet, Vilnius 2013, Ligestillingsinstituttets rapport: "Gennemgangen af EU-medlemsstaternes gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet: Institutionelle mekanismer til forbedring af kvinders stilling" (12359/13 ADD 1) 15905/13 nd/top/cos/ams/hm 14