Dimissionstalen 26. juni 2015 Middelfart Gymnasium og HF. Christian Alnor, rektor

Transkript

1 Dimissionstalen 26. juni 2015 Middelfart Gymnasium og HF Christian Alnor, rektor Kære studenter og hf- ere. I dag er I ikke længere elever. På skolens vegne hjerteligt tillykke til jer alle med jeres eksamen. Her kommer min tale til jer. Og jeg kan lige så godt advare jer: det bliver ikke bare en hyggelig og sjov tale, hvor jeg skal sige nogle pæne ord til og om jer. Det skal jeg også. Men det er også en tale, hvor I skal lære noget, og hvor jeg vil give jer et godt råd. Så det er ikke helt forbi endnu. Jeg udnytter altid lejligheden til det allersidste - til at lære jer noget og til at påvirke jer. Sidste år lærte de noget om hønseavl, det kommer I ikke til at høre om i år. I år skal I lære noget om hvor nogle bestemte ord kommer fra. Og så vil jeg slutte af med at give jer nogle gode råd med på vejen. I min forberedelse til at skrive denne tale til jer læste jeg for nogle uger siden et essay af en ung amerikaner, Marina Keegan, som hedder The Opposite of Loneliness Det modsatte af ensomhed. Titlen fangede mig fordi der i den seneste tid har været meget fokus på unges ensomhed. Vores lokale avis, Fyens Stiftstidende har haft en længere serie om emnet, hvor de har portrætteret unge, som føler sig ensomme. I artikelserien har avisen også forsøgt at finde nogle forklaringer på hvorfor det er sådan, at mange unge føler sig ensomme, og hvad man kan gøre for at undgå det. Der er også organisationer som fx Ungdommens Røde Kors, der arbejder på at hjælpe børn og unge med ikke at være ensomme. Det kommer jeg tilbage til. Marina Keegans essay The Opposite of Loneliness er oprindeligt en tale, som hun holdt ved dimissionen i 2012 på det amerikanske universitet Yale. Her havde Marina Keegan gået på college i 4 år og hun holdt så de studerendes afgangstale. Hun var ikke nogen hvem som helst på det tidspunkt ualmindelig velbegavet, vellidt og energisk, en som havde blandet sig i en masse ting under studiet. Foran hende lå en karriere som journalist og forfatter, for hun havde allerede fået udgivet flere 1

2 noveller og hun havde sikret sig et job efter studiet på en prestigefyldt avis i New York. Sådan skulle det imidlertid ikke gå det tragiske er, at hun kun få dage efter dimissionen omkom i en billulykke. Men talen blev delt på nettet og blev verdensberømt, og den er nu udkommet i en samling med de essays og noveller, som hun nåede at skrive. Jeg har sørget for, at der ligger en kopi af dette essay i jeres kuvert med eksamensbeviset. Jeg synes I skal give jer tid til at læse det ved lejlighed. Marina Keegan funderer i dimissionstalen fra 2012 over, at det engelske sprog ikke har noget ord, som er et direkte antonym til altså det modsatte af ordet Loneliness ensomhed. Men, siger hun, det som hun har oplevet de 4 år hun har været på Yale, det føler hun, er det modsatte af ensomhed. Hun kan bare ikke finde et enkelt ord for det. Det er ikke helt love (altså kærlighed), siger hun, og det er heller ikke helt community (fællesskab). Men det er den følelse af, at her på Yale er der en masse folk omkring hende, som alle sammen er optaget af noget, ikke nødvendigvis det samme. Men de er med på holdet. De er optaget af at lave noget og at lære noget. Det at gå på Yale oplevede hun altså som det modsatte af ensomhed. Men hun har ikke et dækkende engelsk ord for det. Har vi et ord på dansk, som er det modsatte af ensomhed? Det har vi faktisk ikke men ved vi måske nok hvad det modsatte af ensomhed er. Det danske ord ensom kommer af oldnordisk og er sat sammen af ein altså en og sammann man er altså ene sammen. Vi har imidlertid ikke et ord, som betyder det modsatte. Det har de på svensk, hvor de lige som os har ordet ensam, men de har også et ord for det modsatte: gemensam. Man er fælles sammen. Det lyder som - og kommer også af - det tyske ord gemeinsam. På ældre dansk kunne man også sige gemen om noget, der var almindeligt eller fælles. For 150 år siden kunne man tale om den gemene offentlighed. Men ikke i dag. Ordet gemen betyder noget helt andet i dag. På dansk kan vi altså ikke sige, at vi er gemensomme når vi er noget andet end ensomme. 2

3 Som nævnt bliver emnet ensomhed behandlet i medierne for tiden. Det skyldes, at vi kan se, at alt for mange børn og unge oplever, at de er ensomme. Ikke at de ikke har kontakter de kan godt have hundredvis af venner på Facebook og Instagram. Men alligevel synes de ikke, de har nogen at dele livets sorger og glæder med. De føler sig hægtet af det liv, de ser foregå omkring sig. Der kan være mange årsager til denne oplevelse af ensomhed, ofte er der også noget i den personlige historie, som gør et menneske mere disponeret for ensomhed end andre. Men der er også noget, der tyder på, at vi i dag er så optaget af, at hver enkelt person har så mange muligheder for selv at blive til en succes, at det slår tilbage på en selv med ubønhørlig kraft, hvis man af den ene eller anden grund ikke lige lykkes 100% - hele tiden. Og mindre end 100% succes opleves måske af mange som en fiasko, når de nu kan se hvordan alle andre kører med klatten. Mange unge føler også, at de er i skarp konkurrence med hinanden: om de gode studiepladser, om det rigtige arbejde, om den rigtige kæreste, om at se bedst ud. Det kan være, vi ikke har et ord for det modsatte af ensomhed på dansk. Men vi har en aktivitet, som er det modsatte, nemlig at gøre noget i fællesskab. Marina Keegan mener som nævnt ikke, at det engelske ord community helt dækker det, hun søger. Ordet community kom ind i engelsk fra fransk engang i middelalderen. Oprindeligt kommer ordet fra latin og I kan godt genkende det på dansk i ordet kommune. Det latinske ord communis er sat sammen af com (sammen) og munis, som betyder en opgave eller en pligt. En kommune betyder altså, at opgaverne er man fælles om. I det romerske samfund betød fælles, at det var for både overklassen (patricierne) og underklassen (plebejerne). Sådan en fælles opgave har I været en del af mens I har været elever her på Middelfart Gymnasium og HF. Undervisning og uddannelse er nemlig en social aktivitet, som foregår i et fællesskab. Man uddanner sig ikke alene, selv om der er noget, der hedder selvstudium. Som minimum er der også en lærer eller vejleder, der hjælper med at finde vejen, eventuelt bare til stede i form af tekster eller ting overleveret fra andre. Men alene kan man ikke uddanne sig. At det er læreren, der leder eleven, genfinder man i det engelske ord for uddannelse: education. Roden i 3

4 det ord er det latinske ord duco jeg leder eller fører. Læreren er altså en, der fører eller leder elever. (En elev er i øvrigt en, der skal løftes op, eller drages op fra sin tilstand af uvidenhed - heraf opdragelse. Men det fører for vidt at komme ind på det her også.) Så tilbage til den fælles beskæftigelse i uddannelse. I har ikke så ofte oplevet at være alene med en lærer, men det er sket, fx ifm med jeres store afsluttende opgaver SSO og SRP og AT- projektet. Som regel er I sammen med andre elever også. Og jeg er sikker på, at I alle har oplevelsen af, at rigtig saft og kraft kommer der først i udviklingen, når man er sammen om et stof eller et problem, som man arbejder på i fællesskab at forstå. Når vi evaluerer undervisningen spørger vi som lærere også ind til hvad eleverne mener om den måde vi agerer på som lærere. Men pointen er, at det er den fælles aktivitet i klasserummet undervisningen - som vi evaluerer og forsøger at gøre så god og frugtbar som muligt. Det er ikke en popularitetskonkurrence for lærere. Vi behøver ikke være populære det vigtigste er, at eleverne lærer noget. Det er det, vi har ansvaret for. Men eleverne har også et ansvar, blandt andet ved at biddrage til undervisningen med engagement og noget så gammeldags som flid. Det må I gerne tage med herfra til jeres videre liv. For det kommer til at gælde alle de steder, hvor I kommer. På videregående uddannelser og arbejdspladser. Hvis I har fået den indstilling med herfra, så har vi opnået en væsentlig kvalitet i vores arbejde med at uddanne jer. Om jeres uddannelse har kvalitet afhænger nemlig ikke kun af om I kan præstere et eksamensbevis med 10 og 12- taller. Hvis en elev har lært at udnytte sine evner optimalt og har bevaret eventuelt genfundet sin tiltro til sine egne evner og lysten til at lære mere i fællesskab med andre, så er vores mission lykkedes med denne elev. Også selv om eksamensbeviset kun viser et gennemsnit på 3,0. Det er nemlig ikke rigtigt, at et eksamensbevis med et lavt gennemsnit ikke kan bruges til noget. Det bevis I får om lidt åbner dørene for jer til en videregående uddannelse og der er mange forskellige uddannelser, hvor der er brug for forskellige evner. Mine meget gode venners ældste datter havde det ikke altid let i 4

5 sin barndom. Hun slap kun lige akkurat igennem sin HF- uddannelse, men da hun senere uddannede sig som pædagog fandt hun ud af, at her var noget, hun var rigtig god til. Og pludselig og ved hjælp af hårdt arbejde, tag ikke fejl af det men pludselig oplevede hun at få topkarakterer. Efter bacheloreksamen tog hun en kandidateksamen i pædagogisk psykologi og i dag er hun ansat som skolepsykolog i en nordjysk kommune. Det var der ingen, der havde set komme, da hun var 15. I ved formentlig godt, hvad Ivan Olsen siger i Gummitarzan, ikke? Aller er gode til noget, man skal bare finde ud af hvad det er. Ivan var ikke så god til at klatre i træer og til at spytte langspyt som de andre seje drenge. Men han var god til noget andet. (Gummitarzan er for øvrigt lige blevet kåret af et børnepanel til at være den bedste børnebog. Lige foran Pippi Langstrømpe. Pippi har også en formaning til os: I ved, at Pippi kan klare alt. Men derfor er hendes leveregel også, at når man er stærk, så skal man også være sød.) Jeg kan godt være bekymret for, at det kraftige fokus der i dag er på konkurrence i samfundet og også i uddannelsessektoren, at den konkurrence kan vise sig at blive meget skadelig. Ansvarlige politikere og højtuddannede embedsmænd i blandt andet Finansministeriet gør hele tiden opmærksom på, at vi i Danmark er i konkurrence med udlandet. De mener, at vi skal stramme os an for at vi kan rykke op på rangstigen i de forskellige målinger, som hele tiden bliver lavet. I ved: Kina mod Danmark: 3-0. Senest var Danmark placeret som nr. 22 på en rangliste af 95 lande, hvis uddannelsessektor var blevet målt af OECD. I toppen lå en række asiatiske lande mens både Sverige og Norge og USA var placeret længere nede på listen end Danmark. Men vi skal højere op. Og derfor skal skolen hele tiden arbejde på, at vores studenter får højere karakterer, og I skal hurtigere i gang med den rigtige uddannelse og gøre den færdig hurtigere end den foregående årgang gjorde. Økonomer peger altid på konkurrencen. De er nemlig optaget af at sikre det økonomiske grundlag for plejehjem, sygehuse, skoler og kulturinstitutioner, siger de. Problemet er imidlertid, at når de ser alt gennem økonomiens briller, så bliver de så fokuseret på konkurrence, at de overser det fællesskab, som vi gerne vil værne om. 5

6 Det er min faste overbevisning, at kvaliteten af jeres uddannelse ikke kan måles udelukkende på gennemsnittet af de karakterer, I har opnået. I har fået andet end kun karakterer. I har også fået dannet en karakter en personlighed. Vi har gjort alt hvad vi kan for også at give jer nogle værdier med herfra, som ikke er målt i tallene på jeres afgangsbevis. Vi har gjort hvad vi kunne for at præge jer med, at I har en rolle at spille i fællesskabet. Det kan godt være, at der ikke findes et ord, der udtrykker præcis det modsatte af ensomhed. Men vi ved godt, hvad der skal til for at modvirke ensomhed. På engelsk kan man godt bruge ordet community, der som nævnt oprindeligt betyder, at man er fælles om en opgave. Det danske ord er fællesskab og det handler om at gøre noget med og for andre. Og hvis I vil vide hvor det danske ord fællesskab kommer fra og jeg kan jo se på jer, at det brænder I efter at vide så er det på oldnordisk en sammensætning af ordet fæ (altså dyrene på gården: får, geder, køer) og så ordet for land. Før udstykningen af landet i små gårde græssede køer og får og heste på det åbne land, som ikke var indhegnet til at blive dyrket. Denne jord var i vis forstand fælles. Hvad kan vi alle gøre for at undgå at blive ensomme og for at hjælpe andre til ikke at være ensomme? Vi kan være noget for andre. Ikke sådan i abstrakt forstand som nogen man giver et like på Facebook. Den amerikanske forfatter Mark Twain det er ham med Huckleberry Finn spurgte sig selv ved enden af et langt liv hvad det er, vi alle lever for? The good opinion of your neighbours var hans konklusion. Og naboen er, som han siger, folk som kender dig, som kan se dig, tale til dig, og som du kan have en betydning for. I kan være noget for andre. I kan engagere jer i de fællesskaber, som alle steder tilbyder sig for jer. Der hvor I bor, der hvor I arbejder eller uddanner jer. I idrætsklubber og ungdomspartier. Det er der mange af jer, der allerede har gjort. Jeg har altid været glad for at se jer arbejde i elevrådet, knokle for at stable fester på benene for hinanden i FUN og Gallaudvalget. Jeg er blevet utrolig stolt på skolens vegne, når jeg har set nogle af jer tage ansvar til indsamlinger, i OD, i politiske 6

7 partier og i lektiecafeen i Ungdommens Røde Kors. I mange af de kuverter, som I om lidt får, ligger der et frivillighedsbevis, som jeg har skrevet under. Beviset er en anerkendelse af det frivillige arbejde, som I har ydet. Bliv ved med det. Bliv ved med det for jeres egen skyld. For gennem det frivillige arbejde møder I en masse andre mennesker. Og det er samværet med dem, der hjælper jer med ikke at blive ensomme. Sådan vil det også være senere i jeres uddannelse og på jeres arbejdsplads. Skal I have en grund mere? Jeg læste for nylig, at folk som er engageret i frivilligt arbejde også har et bedre sexliv. Hvis vi skal modarbejde ensomhed, så kræver det handling. Og jeg har besluttet at hjælpe jer lidt på vej med den første handling. Jeg har nemlig brugt de penge, som vi normalt bruger på en lille gave til dimittenderne, på et sponsorat. I de næste 5 år er alle I, som i dag får et eksamensbevis I er sammen om at være sponsor for nogle aktivitetshuse for ensomme børn, som Ungdommens Røde Kors opretter på Fyn. Deres kampagne hedder Se mig! og målet er at støtte ensomme børn med et sted, hvor de kan være sammen med andre børn. Planen er, at der også skal være sådan et aktivitetshus her i Middelfart. De næste 5 år vil skolen på jeres vegne støtte kampagnen med et beløb. Tillykke med det. Og her kan jeg passende runde af. Tillykke med jeres eksamen og held og lykke med at bruge den og jeres mange evner til gavn for jer selv og for alle os andre. Husk at ordet kommune oprindeligt betød, at man løser nogle opgaver sammen. Husk at være noget for hinanden. Og hermed dimitterer jeg jer som studenter og hf- ere fra Middelfart Gymnasium og HF