NR. 1 MARTS Nye legeredskaber. Du STORE verden. Livet i buskene. Lejrekursus og generalforsamling

Transkript

1 NR. 1 MARTS 2005 Nye legeredskaber Du STORE verden Livet i buskene Lejrekursus og generalforsamling

2 LEGEPLADSEN Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 1 marts 2005 Leder Verden er så stor, så stor Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Oplag: 600 REDAKTION Benny Schytte (ansv.h.) Lissen Jacobsen Helle Nebelong Ida Vestergaard REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf legepladsen@mail.dk LAYOUT Karen Hedegaard TRYK Kailow Graphic ABONNEMENT Pris 190 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redaktionen i hænde senest 10. maj FORSIDEFOTO Frode Svane ANNONCEEKSPEDITION Dansk Legeplads Selskab Tlf lissenhere@post.tele.dk Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skribenten. Synspunkter, der fremføres i artiklerne, er skribentens og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller DLS. ISSN Barndommen er en rejse i muligheder og udfordringer. Hjemmet er det trygge udgangspunkt og basen, man vender tilbage til, hvis det derude bliver for faretruende. Som forældre er vi ansvarlige for, at vores børn får mulighed for at vokse sig robuste til at turde vove sig helt ud i grænselandet, hvor deres mod bliver sat på prøve. Men har vi selv mod til at give vores børn den frihed? Tør vi overlade noget af deres opdragelse til deres egen voksende kompetence og til skæbnen? Og håbe på det bedste? Danske børn tilbringer en stor del af barndommen i institutioner. Den resterende tid er også ofte skemalagt og skal matche forældrenes planer. Vi fragter de små mellem skole og hjem og fritidstilbud. Hjemme bænker vi dem hånd i hånd med underholdningsindustrien foran skærme med virtuelle eventyr, så de sidder som fængslede i fantasiverdener, der ikke er deres egne. Vi vil godt vide, hvor vi har dem. Så behøver vi ikke at frygte noget af det værste, forældre ved: At der sker dem noget, eller at de keder sig. Aviserne er fulde af artikler, der handler om børn. Om børn, som indlægges med stress, fordi hverdagen i danske familier nu er så hektisk, at børnene bukker under. Om børn og fedmeproblemer, børn og mobning, børn og kriminalitet. Om børn, der ikke er fagligt kompetente. Der er artikler om den nye Guldguide, som er spækket med opskrifter på, hvordan vores små guldklumper sikres udvikling i al den tid, de er i dagtilbud. Det er ikke nok, at de bliver passet, siger den nye familie- og forbrugerminister, Lars Barfoed (K). I en anden avis, siger Niels Christian Meyer bedre kendt som Bubber at han ikke har så meget forstand på børneopdragelse. Alligevel udtaler han, at børneopdragelse handler om tre ting: Kærlighed, kærlighed og kærlighed. Men at han altså ikke er noget orakel. Helt ærligt: Hvor svært skal det være? Den engelske freelanceforfatter Tim Gill mener, at alle børn har potentiale til at blive mere robuste, kompetente, kreative og interesserede i at lære, end vi giver dem mulighed for. Alligevel bliver barndommen stadig mere skemalagt og kontrolleret. Hvis børn og unge skal have noget mere og bedre ud af deres barndom, er vi nødt til at gå aktivt i gang med at forbedre mulighederne for leg og udfoldelse, bl.a. ved at gøre gader, parker og byer mere børnevenlige. Forældre skal opmuntres til og støttes i at give børnene noget af den samme frihed tilbage, som de selv nød godt af, da de var unge. Vi må acceptere, at det er naturligt og sundt for børn i alle aldre at udforske livet ved bl.a. at vove, at søge spænding og afprøve grænser. Vi må revidere vores ide om den gode barndom. Legepladsen introducerer i 2005 en ny rubrik Du STORE verden, hvor vi vender blikket ud over landegrænsen for at møde nye muligheder og udfordringer. Måske kan vi endnu nå at vende den overkontrollerende indstilling, hvis konsekvenser vi ikke har kontrol over, og som stresser og ængsteliggør de stakkels børn og deres lige så stakkels forældre. God rejse! Helle Nebelong, formand for Dansk Legeplads Selskab 2 Legepladsen 1/2005

3 Uddannelse Design-ingeniøren er uddannet til at være en fornyer af fremtidens produkter og processer i samfundet og erhvervslivet. Studerende, som kun har gået på den nye uddannelse siden september 2004, har som deres første semesterprojekt arbejdet med udviklingen af nye legeredskaber. Vi har fået mulighed for at vise to af løsningsmodellerne her i bladet. Opgaven gik ud på at designe et robust, inspirerende og udfordrende legeredskab til Københavns Kommune. Af Lissen Jacobsen De studerende, hvis projekter vi viser her på de følgende sider, er i gang med uddannelsen til "Civilingeniør i design & innovation". En ny uddannelse, som stiller store krav til elevernes kreativitet og evne til innovation og som ruster bredt til dé mange konstruktive og kreative opgaver, man som civilingeniør kommer ud for i praksis. Efter tre år (bachelor) er man klar til at springe ud på jobmarkedet som designingeniør, eller man kan gennemføre 4 semestre mere (master) for at specialisere sig i produktdesign, systemdesign eller innovationsledelse. Uddannelsen startede i september 2002 og foregår på Danmarks Tekniske Universitet. Den omfatter en kombination af teknisk-videnskabelige og samfundsvidenskabelige fag og kompetencer. Der lægges vægt på den kreative syntese af teknologiske og sociale facetter af udvikling af produkter, systemer og serviceydelser. Det betyder, at designingeniøren skal kunne udvikle ideer, som tager hensyn til både produktions-, distributions- og serviceforhold og til miljø, funktion, brugsværdi og æstetik. Som blot et enkelt eksempel kan nævnes Citybiken, hvor form, funktion og infrastruktur går op i en højere enhed. Der findes utallige andre eksempler alt fra Storebæltsbroen til navlestrengssaksen. Helhedsprægede løsninger er simpelt hen målet og visionen for uddannelsen. Design & innovation-uddannelsen fokuserer i høj grad på et projektorienteret forløb. Projektopgaverne går som en rød tråd gennem studiet. Opgaverne er formuleret, så de stiller krav til engagement, fagligt overblik, samarbejdsevner og metodekendskab. Der arbejdes med åbne problemstillinger, som ikke har én, men mange forskellige løsninger. Løsningsmulighederne bestemmes f.eks. af, hvilke behovsvurderinger, der udarbejdes, og hvilken teknolgiudnyttelse, man vælger at fokusere på. Kun 60 studerende optages om året, og der bliver god brug for dem i fremtiden. Jobmulighederne er mange, f.eks. som designer/konstruktør/systemudvikler i industrivirksomheder, produkt- eller udviklingschef, rådgiver eller simpelt hen som selvstændig innovatør, dvs. skaber af nye produkter. Behovet for dem bliver kun større i fremtiden, både for forbrugere generelt, for samfundet som helhed, for erhvervslivet og inden for forskning. Det er en gruppe lærere og forskere på DTU, der fandt sammen om at udvikle uddannelsen og dermed de bedst tænkelige designingeniører. Du kan læse meget mere om uddannelsen på Vi siger tak til de to hold studerende, hvis fine projekter vi viser her. Legepladsen 1/2005 3

4 Nyt legeredskab Den foranderlige labyrint Labus Som første semesterprojekt på den nye civilingeniøruddannelse Design & Innovation på Danmarks Tekniske Universitet fik vi til opgave at designe et robust, inspirerende og udfordrende legeredskab til Københavns Kommune. Vi blev kastet ud på dybt vand som nystartede studerende, men den sideløbende undervisning i kurserne Mekanik & Materialer, Visuel Kommunikation samt det sociotekniske kursus Produkters brug & Design gav os en god bevæggrund for den videre udarbejdning af det endelige produkt. Følgende beretning er et kort oprids af, hvad vores syv mand store gruppe udrettede på første semester. I projektets første fase, analysefasen, opsøgte og udspurgte vi forskellige aktører, heriblandt kultursociologen Benny Schytte. De mange aktører gav os et indtryk af, hvilke områder, der var vigtige at tage hensyn til ved udformningen af et legeredskab. Gennem vores research fandt vi frem til, at det er særdeles vigtigt, at redskabet inspirerer børnene til fri og social leg. Desuden at deres motorik, sanser og fantasi bliver stimuleret. Endvidere er muligheden for konstruktion samt fyldestgørende udfordring og naturlige omgivelser ved redskabet vigtige elementer. Ud fra vores betragtninger fik vi udarbejdet en kravspecifikation og begyndte at generere ideer, der resulterede i tre legeredskabskoncepter, hvoraf vi valgte at gå i dybden med labyrinten Labus. Mange muligheder Labus er et foranderligt legemiljø, opbygget af hække i varierende højde. Mellem hækkene er der placeret bevægelige dobbelt- og enkeltdøre, som kan åbnes og lukkes således, at nye gange dannes, og andre lukkes af. Dørene er designet på en sådan måde, at de falder i hak ved forudbestemte fikspunkter, således at den nye position er i forlængelse af en væg. Resultatet er en fleksibel labyrint, som børnene selv kan ændre på. Børnene er på den måde selv med til at skabe deres eget legemiljø, og Labus vil fremstå anderledes, hver gang de leger i den. Ved anvendelsen af forskellige sorter af hække og duftbuske forandrer labyrinten sig i takt med de forskellige blomstringstider i løbet af året. Ligeledes har man mulighed for at klippe hækkene i forskellige højder, som tilsammen er med til at underbygge Labus foranderlighed. Børnene vil på denne måde kunne danne sig endnu flere sanseindtryk. De kan eksempelvis anvende deres lugtesans, synssans og følesans. Labus opfordrer som noget af det vigtigste til fri leg, mens den samtidig er med til at danne en ramme om legen. Den giver børnene mulighed for adskillige legeformer som f.eks. konstruktionsleg, regelleg, symbolleg og rolleleg. Labus kan benyttes af ét barn, der går på oplevelse inde i labyrinten. Men den kan ligeledes bruges af større grupper som f.eks. daginstitutioner, hvorfor den derved kan være anledning til en større og mere organiseret leg. Rum og huler En platform inde i labyrinten giver børnene mulighed for at danne sig et overblik over labyrinten og kommunikere med hinanden på afstand. Via dørene dannes der små rum i labyrinten, sådan at der er tale om rum i rum. Disse kan fungere som huler, og der kan være placeret store sten og hule træstammer, der kan fungere som balancebomme og klatreredskaber. Der er også dannet små huller i hækkene, ca. 50 cm i diameter, som børnene kan kravle igennem. Udover at børnene med dørene selv danner rum i rummet, kan de samtidig danne små huler inde i hækkene. Det giver dem mulighed for at gemme sig for de voksne og selv gå på opdagelse. Labus kan i princippet antage mange forskellige størrelser og geometrier. Den Labus, vi er endt op med, har en størrelse på omkring 17x17meter. Denne størrelse betyder, at den egner sig bedst i større parker og fælleder. Man kan selvfølgelig lave en mindre størrelse på f.eks. 7x7meter, der stadig indeholder tilstrækkelig mange kombinationsmuligheder til, at Labus er sjov og udfordrende. Dog synes vi ikke, at man bør gå længere ned i størrelse. Vi mener, at det vil forringe Labus legeværdi. Labus skaber med sine naturomgivelser en lille oase for byens børn. Med Labus tager vi naturen med ind i byen. Alt i alt synes vi, at resultatet er et produkt, som vi alle kan stå inde for både på den sociale og tekniske side. LABUS er: Iben Conrad Hansen Andreas Baltzer Justesen Marinus Nejrup Rasmus Nielsen Sara Gry Striegler Hoang Son Nguyen Henrik Limkilde Schou 4 Legepladsen 1/2005

5 Flexi-Fun en fleksibel, ophængt måtte, der styrker balancen, udvikler motorikken og desuden har et stilrent look. på alle offentlige legepladser i Københavns Kommune. De gældende sikkerhedsstandarder for legeredskaber skal være overholdt. Redskabet skal være robust og holdbart. Kriterier Må gerne indbyde til social interaktion mellem børnene. Redskabet skal appellere til børnene. For de indirekte brugere og for ikkebrugerne skal legeredskabet have en æstetisk værdi. Må gerne kunne anvendes af andre aldersgrupper end de 2-4 årige. Redskabet skal helst kunne anvendes i alt slags vejr. Ideen bag FlexiFun er at skabe høj legeværdi og derigennem stimulere børnene motorisk. FlexiFun er udviklet på baggrund af vores feltarbejde i første fase af projektet, hvor vi opdagede en stor efterspørgsel på legeredskaber, der kunne udvikle børnenes sansemæssige- og motoriske evner som en naturlig del af deres opvækst. Derudover skal FlexiFun være visuelt tiltalende for børn såvel som ikke-brugere. I første fase førte aktørudtalelser omkring emnerne, legeredskaberne, sikkerhed og børns leg os frem til en grundspecifikation, via en SCOT analyse. Det gik hurtigt op for os, at der var forskellige syn på, hvor omfattende sikkerhed bør være, når der snakkes legeredskaber. Om legeredskaber skal overholde alle sikkerhedsstandarder på bekostning af redskabets legeværdi, var der forskellige meninger om. Omvendt var det helt tydeligt, at sansestimulerende og motorik-fremmende legeredskaber var meget efterspurgt. Sansestimulering medfører motorisk udvikling, og specielt den svævende fornemmelse, som børn får ved at tumle og hoppe, er vigtig for udvikling af balancen. Derfor ønskede vi at udvikle et legeredskab, hvor aktion fra børnenes side ville medføre en reaktion fra redskabet. Hermed ville børns bevægelser påvirke hinanden, ligesom et overraskelsesmoment og en uforudsigelighed ville være inkorporeret. Krav Skal kunne anvendes af 2 4 årige. Skal tilgodese børnenes behov for udvikling i denne alder. Børnene skal kunne lege med redskabet uden hjælp fra voksne. Legeredskabet skal kunne opstilles Redskabet er derfor en fleksibel måtte ophængt i elastikker. For at måtten ikke ville klappe sammen og dermed samle regnvand, børn etc. på midten, lagde vi tværgående rør ind i måtten i en sandwich konstruktion, så den på den måde kun var fleksibel i længderetningen. Selve måtten er hæftet til jorden ved hjæp af afskærmningen, som også sørger for, at børnene ikke kravler ind under og bliver mast. Denne afskærmning valgte vi skulle være skrå for at bevare et svævende look. Elastikkerne er belagt med to lag. Et indre lag af kevlar, der er modstandsdygtig over for hærværk som f.eks. snit, og et ydre lag af presseninglignende materiale for at beskytte mod vind og vejr. For at imødekomme vores krav mht. det æstetiske har vi valgt skjulte ophæng et stilrent look. Flexi-Fun er: Sara Helene Makworth Christoffer Victor Schmidt Jon Storm Madsen Peter Nielsen Robert Kirk Fraser Legepladsen 1/2005 5

6 Du STORE verden Engelske tendenser Børns legemuligheder skal forbedres, så de kan lege frit og sikkert. De er i fare for at blive fanger i samfundet, fordi barndommen er blevet så kontrolleret, skemalagt og overvåget. Selvstændighed og uafhængighed hæmmes, hvis børn ikke vænnes til at have frihed over tid og sted. Et af midlerne mod denne negative udvikling er at forbedre de offentlige udendørs legemuligheder og at give børnene lov og mod til at bruge dem. Af Helle Nebelong IEngland er antallet og kvaliteten af offentlige steder, hvor børn kan lege, indskrænket gennem mange år. I 2001 lovede den engelske regering imidlertid, at den vil investere 200 mio. pund (godt 2,17 mia. kr.) i at forbedre børns legemuligheder i hele United Kingdom (UK). Ansvaret for, at pengene bliver brugt i de dele af samfundet, hvor behovet er størst, er placeret i the Department for Culture, Media and Sport. Ministeriet igangsatte en undersøgelse, som blev offentliggjort sidste forår. Tim Gill, som indtil for nylig var leder af The Children's Play Council, blev ansat til at lede undersøgelsen. Rapporten Getting serious about play a review of children s play (1) anbefaler, at pengene investeres i forbedringer af tusindvis af steder, hvor børn og unge kan lege frit og sikkert. Der bør fokuseres på områder og grupper af børn, som i dag har den ringeste adgang til gode legemuligheder. Der bør tages særlig hensyn til unge, som tilbydes stadigt færre muligheder, og til gruppen af handicappede børn, som længe har været ekskluderet fra det offentlige rum. Ud over egen næsetip Tim Gill er i dag freelance forfatter og konsulent (2). Jeg traf ham første gang i 2003, hvor han var med en delegation i København for at se på, hvordan vi laver legepladser. Senest har vi været sammen i februar i år, hvor han stod for et visionsseminar på en virksomhed i England, der producerer legeredskaber. Virksomhedsejeren ønskede, at ledelsesteamet skulle motiveres til at se ud over egen næsetip. Jeg var inviteret til at fortælle om legepladser, som slet ikke indeholder standard legeredskaber, men alene er skabt af naturelementer. Det var lidt af en udfordring for en virksomhed, som erklærer, at de sætter barnet i centrum, at høre om, hvordan børn leger engageret i timevis på naturlegepladser uden et eneste legeredskab. Teamet følte sig da også i begyndelsen voldsomt provokeret og noget forvirret. Hvordan kunne de lære af det, de omtalte som The-Helle-approach, når deres virksomhed, som i øvrigt er i vækst, bygger på design af legeredskaber i stål, gummi og plastik? Debatten var livlig, og da seminaret sluttede efter halvandet døgn følte de sig positivt udfordret, havde fået appetit på at tænke mere natur og mening ind i deres design og på at arbejde videre med at definere mere præcist, hvad de egentlig mener med, at de sætter barnet i centrum. Øer af tid og rum Tim Gill holdt et oplæg om barndommen, som bliver stadigt mere kontrolleret og overvåget. Han omtalte den tyske sociolog Helga Zeiher, som har studeret fritidsaktiviteter blandt 10-årige i Berlin. I sin analyse af børns hverdagsliv fandt hun, at det er skemalagt i serier af fritidsaktiviteter, som foregår forskellige steder. Forældrene fragter børnene fra det ene sted til det andet. De har ikke kammerater med hjem eller er tilknyttet offentlige legesteder i nærheden af deres hjem. Deres sociale liv foregår på isolerede øer, der er begrænset af det relativt korte tidsrum, fritidsaktiviteten varer, og det geografiske sted, den foregår. Det skemalagte, institutionelle program, som børnene deltager i, levner kun få muligheder for at intensivere deres relationer til de andre deltagere. Efter Tim Gills mening er børn i fare for at blive fanger i samfundet. Der er måske nok tale om veludstyrede fængselsceller, og børn har ofte et bredt udvalg af aktivitetsmuligheder at vælge imellem. Men de holdes i stigende grad inden døre eller eskorteres overalt af deres forældre gennem dagen mellem det, som Helga Zeiher kalder øer af tid og rum. Tabet af frihed til at bevæge sig frit omkring er veldokumenteret i UK, og den samme tendens ses i andre lande som f.eks. Danmark, hvor antallet af børn, som bliver kørt til skole i bil, er fordoblet fra 1993 til Årsagerne til dette skift i barndommens natur er delvis begrundet i en bredere social forandring. Flere forældre arbejder i længere tid, og samfundet er i stigende omfang fragmenteret og splittet. Der er færre venlige væsner til at tage sig af børnene. Familierne bliver mindre, og der er færre ældre søskende, som de mindste kan vove sig ud sammen med. Familier flytter også mere i dag og svækker således børns tilknytning til et lokalt miljø. Børn har i dag egne komfortable og veludrustede værelser, ofte med eget tv og computer. Og i mellemtiden udvikler underholdningsindustrien stadig mere forførende indendørs tilbud. En ond cirkel Tim Gill frygter, at det overkontrollerede barn hæmmes i sin vækst mod selvstændighed og uafhængighed evner, som det er centralt at udvikle i 6 Legepladsen 1/2005

7 Skal vi lege gemmeleg? Billede af The second best playground i Sheffield taget fredag den 11. februar kl. 14:55. Foto: Timm Gill. Barn leger på promenaden Jubilee Line langs Themsen i London. Foto: Helle Nebelong. udfordringer og muligheder, livet stiller dem overfor, når de vokser op. Så for at standse den dårlige udvikling må vi både forbedre tilbudene om offentlige udendørs legemuligheder, men også lære børn og voksne at se mere nuanceret på barndommen som børns selvstændighedsrejse mod et voksenliv, de kan klare sig i. Faste rammer for, hvor børn må lege: Inden for hegnet! Der er faktisk to børn i klatrenettet, hvis man kigger godt efter. Bemærk det smukke træ som også er hegnet ind i sin egen indhegning inden for hegnet! London, Westminster, tirsdag den 1. april 2004 kl. 10:24. Foto Helle Nebelong. barndommen. Børn, der ikke fra de er helt små, lærer at reagere på det uforudsigelige, bliver sandsynligvis frygtsomme og ængstelige som voksne og ved ikke, hvordan de skal håndtere det uventede. Vi står derfor over for en ond cirkel, hvor frygt skaber restriktioner, som skaber isolation, ængstelse og tab af tillidsfuldhed og fortrolighed der igen fører til mere frygt og endnu flere restriktioner. Ifølge Tim Gill er der brug for mere end bare fysiske forandringer. Vi må lære mennesker at overvinde deres frygt og få dem til at ændre indstilling til barndommen. Børn må genintroduceres til gode, sunde vaner med at have frihed over tid og sted. Børn har måske endnu ikke glemt, hvordan det er at opleve spænding eller fornemmelsen af at være i fare. Men de ved måske ikke, hvordan de skal håndtere friheden, som ligger fjernt fra deres nuværende livserfaringer. Det kan også være en af grundene til, at det at inddrage børn og unge eller for den sags skyld voksne ikke nødvendigvis fører til særligt spændende eller inspirerende legesteder: Deres ideer er simpelthen begrænsede af deres egne begrænsede erfaringer! Giv børn lov til at vove Børn ønsker og har brug for friheden til at udforske verden, løbe risici og begå fejltagelser. De skal gives muligheden for at vove lige så meget som deres mod, vurdering og kompetencer tillader. På den måde vil de hver især lære at passe på sig selv og klare sig i livet noget de naturligt har en stærk drivkraft mod. For mange børn gives denne frihed så sent hvis den overhovedet gives dem at vi helt seriøst risikerer at efterlade dem dårligt rustet til at klare de Notehenvisninger: 1. Rapporten Getting serious about play a review of children s play kan downloades på: publications/archive_2004/children_ play_review_report.htm 2. På Tim Gills hjemmeside er der henvisning til flere af hans fremragende taler: Små notitser fra den store verden Har du været ude i den STORE verden og set noget, som kan være af interesse for Legepladsens læsere? Så send gerne et foto og en lille notits om, hvor billedet er fra, og hvad du mener gør det interessant at dele med andre i dette forum. Legepladsen 1/2005 7

8 En seværdig legeplads Noah legeplads med udsigt t Af Ida Vestergård Hvor Noahs ark nu ligger, lå før en nedslidt legeplads, der trængte rigtig meget til fornyelse. Boligselskabet gjorde det udsædvanlige men som burde være en almindelig fremgangsmåde at foretage en børnehøring blandt beboerne. Børnene blev spurgt om deres forventninger til en ny legeplads. De kom med ønsker om rutschebane, gynger, legehuse, forhindringsbane, klatretårn med tovværk, sandkasser og jorden er farlig -leg. Traditionelt måske, men i utraditionel udformning med hygge og med æstetik i højsædet. Men så var børnene også med til at vælge, hvem der skulle udføre legepladsen. Børnerådet og legepladsudvalget kiggede på forskellige legepladser og valget faldt på tømrermester og kulturhåndværker Henrik Andersen, Mestertræ, Helsinge. En legeplads med mange dyr Ved det første møde blev Henrik spurgt, hvad han helst ville lave til børnene på legepladsen. Svaret var: Så mange dyr som muligt. Dyrefigurer er populære og inspirerende. Der var 1,5 millioner kr. til rådighed og frie hænder i samarbejde med det nedsatte arbejdsudvalg. 12 dyrearter og i alt 24 dyreskulpturer blev det til på Noahs Ark, der blev temaet for legepladsens udformning og også dens navn. Skildpadderne og flodhestene er kommet i land, og girafferne har taget sandstranden i brug. På toppen af skibets kommandobro sidder duen med olivengrenen i munden. Børnene har fulgt legepladsen helt fra starten. 25 nysgerrige unger i alderen fra 5 til 12 var hjemme og kigge på Henriks værksted og senere med ude i skoven og se de store gamle flådeege blive fældet til legepladsen. De har kunnet følge tilblivelsen af legepladsen og dens skulpturer på tæt hold hele tiden og føler et stort ansvar for og medejerskab til deres legeplads. Legepladsen i fugleperspektiv At legepladsen har udsigt til tre højhuse med 14 etager, betyder også at mange beboere har udsigt ned til legepladsen og kan følge med i livet og børnenes færden på legepladsen. Det var vigtigt, at legepladsen blev for alle beboerne både børn, deres forældre og bedsteforældre. Den skulle ikke kun kunne leges på, den skulle i høj grad også ses på oppe fra lejlighederne, og den skulle være samlingssted med gode siddepladser for beboerne i højhusene og andre, der kommer I sommeren 2004 blev legepladsen Den ligger lige neden for boli Sorgenfri station, hvor der også t 8 Legepladsen 1/2005

9 s ark il tre 14 etagers højhuse Sorgenfrivang II i Lyngby indviet. gselskabet DABs højhuse ved idligere har været en legeplads. forbi som f.eks. dagplejemødre og børnehaver. Samtidig betyder beliggenheden lige op og ned af højhusene, at det ikke altid er nemt at finde læ. En nærliggende børnehave hedder ikke Hvirvelvind uden grund. Da en legeplads i dag kræver meget store arealer med faldunderlag, hvis man bare vil en lille smule i højden med legeredskaberne, kunne det nemt gå hen og blive en sandørken med tilhørende turbulente sandstorme her i læ af højhusene. Men på Noahs ark er det løst på en spændende og relativ dyr, men god måde. Der er kun sand i sandkassen. Faldunderlaget er blevet til den blå flod og det brune dæk på skibet, alt sammen udført i asfalt, men vel og mærke gummiasfalt. Men når man mærker rigtigt efter med fødderne, er der forskellige hårdhedsgrader i hvert af de farvede asfaltområder. Og det er nemt at holde rent og fri for hunde-hm-hm er. Ønsker opfyldt Legepladsen skulle illustreres således, at børnene og arbejdsudvalget kunne forstå ideén, og den skulle godkendes ved byggesagsbehandling i kommunen. Her kom Henriks mangeårige samarbejdspartnere i gruppen Arabesk, Erik Rytter og Dashja, ind i billedet. De har udformet de endelige tegninger og udført modellerne af kommandobroen og de tre hytter. Børnene fik den ønskede gynge, rutschebanen, sandkassen og legehuse. "Jorden er farlig"- leg er blevet til en styltegang på 32 stolper, der er udformet som bølgende årer eller flammestænger hvad éns fantasi nu finder på. Der er god mulighed for at bruge netop fantasien og få styrket sin smidighed og muskulatur på vejen rundt langs skibsrælingen og oppe på arkens kommandobro. Børnene fik også ønsket om vand på legepladsen opfyldt i form af en vandsten, en skålformet sort diabas granitsten udformet som en drikkefontæne, men uden mulighed for buksevand. Skal der stuves vand op i stenen, må børnene selv lave en dæmning af sand, som nemt fjernes igen ved næste regnskyl. Fred og ro er nok svært at finde på legepladsen lige ud til en trafikeret vej. Hytterne lavet af douglasgran giver dog ly til en god snak og leg. Men der er også Noahs stol, en granitsten udformet som siddesten, der appellerer til følesansen. Iskold om vinteren, men en varm sommeraften har den opslugt solens varme og holder sig lun til langt ud på aftenen. Legepladsen er beliggende: Sorgenfrivang II Grønnevej Virum Ejer og bygherre: Boligforeningen Sorgenfrivang under DAB Formand Torben Lohfert, udvalgsrepræsentant Mette Empacher. Udførelsesår Areal: ca. 800 m 2 Idéoplæg og udførelse: Henrik Andersen, Mestertræ, Helsinge Legepladsen 1/2005 9

10 Uderum med teaterleg Livet i buskene Om børns behov for rum-i-rummet og naturmaterialer til brug for rolleleg eller bedre: Teaterleg udendørs. Af Frode Svane BANG! Du er død! Høje råb fra alle kanter. Jeg kaster mig ned i græsset og spiller stendød. Om lidt kommer børnene og stikker mig med deres skydepinde. Mine øjnene glipper lidt, og jeg får lov til at stå forsigtigt op og lader mig med mine hænder bagbundet føre ind i et åbent rum blandt de tætteste buske. Derinde sidder en lille shaman på ca. fem år og blander urter i en stor gryde. De mindre børn har efter shamanens instrukser samlet blomster og blomsterfrø ind fra planter og træer i børnehaven til grydens rige indhold. Ved synet af nogle uidentificerbare småkryb i gryden, nægter jeg at tage imod smagsprøven, som de tilbyder mig, og jeg falder dermed øjeblikkelig ud af rollen som deltager i legen. Børnene kalder det inderste rum i buskene for kidnapper-konge-slottet. De har på TV set (får jeg senere at høre), at en hel børnehave i Frankrig er blevet kidnappet og ført til et slot. De, der skød mig ned, var altså slottets vogtere! Dette er et lille glimt fra min dramatiske indtræden i Etterstad børnehave i Oslo, hvor jeg arbejdede i nogle uger som vikar for de ældste børn i forbindelse med et projekt i udeområdet. Scenerum og rekvisitter I børnenes rolleleg, hvor de forskellige funktioner kan betragtes ud fra teatrets virksomme begreber, har børn behov for velegnede scenerum og rekvisitter (Guss,1997). I legens teater har børn brug for fleksibilitet og ændringsmuligheder tilpasset de forandringer, som foregår i spillet. Et velfungerende scenerum giver således mulighed for stadig nye indretninger og ny sceneografi. Men disse processer betyder også, at denne legearena straks bliver til et personligt rum med ønske om en vis grad af uforstyrrethed og en afgrænsning mod indtrængen (Kampmann,1994). Tætte og varierede buske i uderummet, som måske også går lidt i højden, egner sig ypperligt for disse intense virksomheder blandt børn. Herinde i buskene findes også en umiddelbar tilgang til betydningsfulde rekvisitter: Pinde, blade, frugter og blomster, som man ellers måske måtte foretage lange ekspeditioner for at finde. Kan man tillige klatre i højden og udføre gyngende traverser, kan man også hurtigt opnå den rumlige variation, som den polske regissør Jerzy Grotowski tilstræber i sine utraditionelle, professionelle teaterrum, ved at have aktører og tilskuere i stadigt nye rumlige positioner i relation til hinanden, og som dermed giver nye og varierede følelser (Grotowsky, 1968). Børnenes behov i teaterlegen er både at kunne omforme rummet eller hurtigt at skifte rum samt at kunne indtage varierede fysiske positioner i det. Aktørernes positionering i rummet skal helst samsvare med det, som de søger at udtrykke gennem spillet og de relationer, som aktørerne udvikler mellem sig: Nær/fjern, højt/lavt, over/under, bag/foran, ved siden osv. Plads og ingen afbrydelser De vigtigste årsager til at forsøge at opnå privacy på sådanne legearenaer i udemiljøet er efter min mening, at børnenes indretning og rekvisitter ofte kan blive udsatte for ødelæggelser i miljøer, hvor der ikke er plads nok og muligheder for alle. Den anden årsag til at trække sig lidt væk og holde nytilkomne eller stadig tilbagevendende indtrængere på afstand, er, at spillet slet og ret er så komplekst, at det ikke tåler gang på gang at blive afbrudt af nytilkomne. Her er allerede foregået en tæt kommunikation med en klar rollefordeling i gruppen, som bygger på foregående akter og tidligere spil, og det virker selvsagt forstyrrende og måske helt ødelæggende at måtte involvere og informere nytilkomne. Enkelte regissører og spilsituationer kan dog imøde- 10 Legepladsen 1/2005

11 komme nye aktører, hvis der er brug for dem til en helt ny rolle. Eller når den nytilkomne gerne går ind på spillets etablerede præmisser, f.eks. til en rolle, som ingen af de andre hidtil har villet have. Den oversigt, som Jan Kampmann giver (Kampmann, 1994) over temaerne: Personligt rum og privacy, behovet for afgrænsninger og det fysiske rums manipulerbarhed bliver i denne sammenhæng interessant, skønt de fleste af de refererede undersøgelser drejer sig om børnehavens inderum. Buskadset kan i Elisabeth Prescotts terminologi for inderum betragtes som en slags superunit, der giver et uendeligt antal af muligheder med hensyn til materialvalg og rumændringer. (Prescott, 1987) Naturlandskabet som ramme Naturlandskabets vekslende topografi, rum og detaljer kan inspirere til helt specielle rollelege. Tænk på grotten, tænk på udsigtspunkter eller hulen i træet eller i buskene! I naturens mangfoldighed er det meget simpelt at skifte hurtigt til et andet scenerum, der passer spillet bedre. Man behøver ikke omforme rummet. Man kan uden besvær løbe over til noget andet eller klatre op til et nyt terrænniveau. Rolle- eller teaterlegens forankring i naturlandskabet kan være noget så simpelt som en stor, knudret trærod, et par store sten eller et plateau i en skråning. Den varierede topografi med forsænkninger, forhøjninger, volde, grotter, plateauer osv. giver mange indbydende scenerum, der tillige er simple at afgrænse yderligere, og derigennem kan give forskellige grader af uforstyrrethed: Ikke at blive set, ikke at kunne se ud osv. Vegetation i form af buske og træer giver i tillæg en så stor rumlig rigdom, at børnene sjældent må konkurrere om arenaer for rolleleg. Alle kan finde sine steder! Her er en overflod af rekvisitter: Blade, blomster, forskellige frugter, strå, pinde, grene, sand, ler, vand, sten osv. Naturrummet kan således give en frihed og inspiration til skabende rolleleg på børnenes egne præmisser, som ingen andre planlagte fysiske rum kan give. Spændingen og uforudsigeligheden er også knyttet til naturens foranderlighed: Årstidsvariationerne og forskellige vejrforhold. Lysmesteren er givet; scenografien er uendelig! Kommunikation og fysisk udfoldelse Rolleleg eller teaterleg er aldrig kun stillesiddende, koncentreret kommunikation. Den er også iblandet elementer af kraftig fysisk udfoldelse og forskellige konstruktionsvirksomheder. Terrænformer, klatretrær og buske giver gode muligheder for grovmotorikken. Variationen mellem stillesiddende, koncentreret kommunikation og voldsom fysisk udfoldelse synes at være helt nødvendig. Har du nogensinde set børnene sidde stille i mere end 15 minutter? Her går der tydeligt en grænse. Som på et givet signal, ofte usynlig for den voksne (i al fald hvis du ikke selv er deltager!), hopper børnene op, løber og hærger, klatrer, drejer og snurrer. Det bliver de ved med et godt stykke tid. Derefter kan de så igen finde på at vende tilbage til deres tidligere scenarie. Legepladsen 1/

12 Uderum med teaterleg Livet i buskene... fortsat Af de nævnte kvaliteter i naturlandskabet: Varierede rumafgrænsninger og rig tilgang til naturmaterialer synes det ofte at være den rige rekvisittilgang, der er den vigtigste inspirationskilde for opstart af legen, selv om et ekstremt indbydende og spændende rum som f.eks. hulen eller krybegangen i buskene eller det høje græs alene kan give en spontan opstart. Privacybehovet synes at være noget, der mere opstår efterhånden, som processerne tiltager i kompleksitet. Teaterleg Faith Gabrielle Guss giver i sin dokumentation et godt grundlag for at indføre begrebet teaterleg i stedet for rolleleg. Teaterlegen finder sted i uderummet, hvor den enkelt kan etablere et afgrænset, uforstyrret scenerum, og hvor der samtidig er hurtig tilgang til løse materialer og elementer, som kan bruges i scenografien og til rekvisitter. Behovet for afgrænsning af rum er større, hvor børnetætheden er stor. Legens tætte kommunikation, regler og aftalte rollefordeling kræver en kontinuitet og opmærksomhed, som let skaber en vis intolerance over for indtrængere eller nytilkomne og dertilhørende uønskede afbrud i legen. Processen med at omskabe scenerummet efter forandringer i spillet og samlingen af nødvendige rekvisitter gør, at scenerummet hurtigt udvikler sig til at blive et personligt rum. Buskene i uderummet bliver således et lille paradis for teaterlegen. Når jeg nu har valgt at sætte fokus på livet i buskene, er det fordi jeg igennem længere tid har registreret tendensen til, at gårdmænd i børnehaver og pedeller på skoler saver buskadset helt ned, specielt i institutionernes randzoner, dér hvor stærkt infiltrerende buske øjensynlig er en stor trussel mod de gamle trådhegn. Men livet i buskene er altså af stor betydning for børns rolle- og teaterleg, og det er vigtigt, at flere får øjnene op for det. Ret dit blik ind i buskene kryb lige derind! Og kommuniker bedre med gårdmanden og pedellen i tide! Referencer Guss, Faith Gabrielle, Lekens drama. Høyskolen i Oslo. Notat nr Kampmann, Jan, Barnet og det fysiske rum. Forlaget Børn & Unge. København Grotowsky, Jerzy, Towards a Poor Theatre. New York: Simon and Schuster Prescott, Elizabeth. The Environment as Organizer of Intent in Child Care Settings. I: Spaces for Children: The Built Environment and Child Development, edited by Carol S. Weinstein and Thomas G. David. New York: Plenum Press Frode Svane er norsk pædagog og arkitekt. For videre inspiration i planlægning af børns uderum henvises til hans omfattende hjemmeside Børnenes Landskab: Dansk bearbejdelse: Benny Schytte 12 Legepladsen 1/2005

13 BOGHJØRNET nye bøger v/ Benny Schytte Institutionsudvikling med naturen som læringstema håndbog i projektledelse Lene Schmidt og Hanne Larsen Praksis & Læring Fonden Frie Børnehaver Børn og Service 67 sider Pris: 85 kr. Serien Praksis og læring er en ny serie af arbejdsbøger om praksisudvikling i daginstitutionerne. Bogens lange titel dækker over den ambition at være en indføring i hovedprincipper bag projektledelse og projektarbejde i systematisk form og samtidig en inspiration til at arbejde med natur og friluftsliv. Ideen med bogen er at gøre det mere attraktivt og overskueligt at indgå i udviklingsprocesser. Metoden er afprøvet i to daginstitutioner med fokus på udelivet på legepladsen og i området på institutionerne. Første del af bogen præsenterer projektarbejdsformen med en beskrivelse af et projektforløbs faser eksemplificeret med legepladsen som udviklingstema. Her er skemaer, oversigter, highlines, tidsplan, gruppeopgaver, forslag til dokumentation mv. samt ikke mindst en udførlig beskrivelse af projektlederens rolle og arbejdsopgaver. Undervejs gives konkrete eksempler på metoden i forhold til udvikling og forandring af legepladsen. Bogens anden del kaldes af forfatterne for Værktøjskassen, der er en samling af praktiske fif og ideer, som kan understøtte processen. Her er ideer til samarbejdslege for projektdeltagerne, gode råd til projektlederen, evalueringsmetoder samt praktiske råd om gennemførelse af et visionsværksted. Bogen afsluttes med en række konkrete ideer til aktiviteter på og forandringer af legepladsen samt henvisninger til litteratur, forhandlere og websider. Der er ingen tvivl om, at bogen vil være til inspiration, hvis man som personalegruppe ønsker at sætte fokus på legepladsen. Noget, man savner i bogen, er alle de problemer og barrierer, man altid støder ind i under en sådan proces. Forfatterne nævner, at to daginstitutioner har afprøvet metoden i forhold til deres legepladser. Her kunne det have været interessant at høre om de problemer, konflikter og svære situationer, som opstod undervejs, og om hvordan de blev løst eller ikke løst. Det kan man som regel lære meget af. Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Trine Agervig Carstensen, Anna Esbjørn Hess, Gertrud Jørgensen og Kim Rasmussen. Skov & Landskab 30 sider Børn er borgere i vores byer. Men tages sjældent med på råd, når der skal planlægges eller bygges. Det er forfatternes påstand, som det vil være svært at være uenig i. Men hvordan gør man det? Betyder det nu, at børn skal bestemme det hele? Nej, det er ikke forfatternes ærinde med denne her lille, men dog meget interessante pjece. Ideen er at give inspiration og ideer til, hvordan børn kan deltage i planlægning og omdannelse af deres omgivelser, hvad deltagelse er, hvorfor det er vigtigt, hvor og hvornår det er relevant, samt hvordan man gør. Pjecen bygger bl.a. på en række erfaringer fra forskningsprojektet Kvarteret som ramme for børns hverdagsliv. Forfatterne skelner mellem indtænkning af børn, inddragelse af børn og børns medbestemmelse. Et vigtigt argument for at inddrage børn er, at børn kan give planlæggere et kig ind i barndommens land. Forfatterne indskærper, at inddragelse og deltagelse af børn i planlægningen kræver, at man som voksen forbereder sig godt og klargør formålet med inddragelse, niveauet for inddragelse, hvem børnegruppen er, og hvad man forventer af børnene. Pjecen indeholder en kort præsentation af seks metoder til inddragelse af børn, som har vist sig brugbare, når børn skal deltage i byplanlægning. Men som forfatterne skriver, skal man, uanset hvilken metoder man vælger for at inddrage børn, huske: At give sig tid, se og lytte og lade børnene være medfortolkere af deres egen udtryk. Idrættens fornemmelse for byrum Svava Riesto, Nicolai Carlberg og Søren Møller Christensen Lokale- og Anlægsfondens skriftrække 80 sider Pris: 60 kr. Interessen for byens udfoldelsesmuligheder er stærkt stigende i disse år. Torve, pladser, parker og bystrøg undergår renoveringer og omlægninger, som sætter fokus på arealer til idræt og fysisk udfoldelse, legeområder mv. I denne nye bog fra Lokale- og Anlægsfonden sætter forfatterne, som er landskabsarkitekter, fokus på planlæggerens rolle i relation til fremtidens byrum og byrumsidrætten. En af forfatternes pointer er, at planlæggerne i programmeringsfasen i langt højere grad skal gå ind på brugernes præmisser og kunne imødekomme forskellige behov, drømme og udfordringer. Udformningen af byrummet skal være åben for fortolkning, og for at aktiviteter kan forsvinde og nye komme til. Bogen giver et spændende indblik i byrumsidrættens historie og beskriver eksempler på pladser og steder, som mod deres oprindelige hensigt indtages og bruges til selvorganiseret idræt som løbeture, skating, rulleskøjteløb, BMX, footbag mv. Vi får endvidere et fint indblik i en række brugeres forhold til byens idrætsrum, og hvorfor nogle byrum er at foretrække frem for andre. Som forfatterne påpeger, er det ganske vist muligt at bruge byrum, der oprindeligt er tænkt anderledes, til fysisk udfoldelse det viser bogens eksempler til fulde men hvis planlæggerne fra starten tager fysisk aktivitet med i overvejelserne, vil der åbne sig helt andre muligheder og måske endda bedre løsninger. Legepladsen 1/

14 Lejre-kursus 2005 Årets Lejre kursus maj 2005 sidste frist for tilmelding er udgangen af UGE 15 Igen i år afholder Dansk Legeplads Selskab i samarbejde med Lejre Forsøgscenter sit inspirationskursus for lærere, pædagoger, legepladsansatte og andre interesserede. Prisen er 3400 kr. for ikke-medlemmer, 3200 kr. for medlemmer af DLS. Det sker som altid under overskriften ILD VAND JORD LUFT de fire elementer til at videregive børn en grundlæggende forståelse for naturen, en oplevelse af sammenhænge, indblik i menneskets afhængighed af naturen og respekt for og fornuftig udnyttelse af naturen. Tilmeldingskupon Kurset er et internatkursus og foregår på Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, Slangealleen 2, 4230 Lejre. Det er en del af hele oplevelsen at overnatte på stedet, og der er også program om aftenen. Instruktørerne er dygtige, engagerede medarbejdere på forsøgscentret. Man tilmelder sig en gruppe, men nogle ting overlapper, og man besøger hinanden og udveksler måske teknikker. Aftensmaden foregår omkring bålet. Man kan deltage i en af følgende grupper. Det er dog nødvendigt at tilmelde sig to i prioriteret rækkefølge, hvis den ene skulle blive annulleret på grund af for få deltagere. Stenalderliv Pileflet Jordovne Filtning Smedning Vikingeliv Enkle teknikker omkring bålet På vores hjemmeside kan du læse alt om de forskellige grupper og kurset i det hele taget. Efter tilmelding fremsendes besked om optagelse, betaling, kursusprogram og praktiske oplysninger. Har du spørgsmål, kan de rettes til Lisbeth Kristensen på tlf eller Verner Storm på tlf eller LVSTORM@mail.dk Tilmeldingskupon sendes til Dansk Legeplads Selskab, Klerkegade 10 B, 1308 K. eller send oplysningerne til legepladsen@mail.dk Navn: Adresse: Tlf.: Gruppe 1: Gruppe 2: Fødselsdato: Institution: Tlf. 14 Legepladsen 1/2005

15 BestyrelsesNYT DANSK LEGEPLADS SELSKAB Klerkegade 10B, 1308 København K. Tlf Giro nr legepladsen@mail.dk Dansk Legeplads Selskabs Generalforsamling 2005 Torsdag den 12. maj kl på Naturcenter Vestamager, Aktivitetshuset, Granatvej 7, 2770 Kastrup Alle medlemmer er velkomne! Kl. 16:00 Naturvejleder Jes Aagaard viser rundt på naturlegepladsen Himmelhøj (omtalt i Legepladsen 4/2004) Kl. 17:30 byder foreningen på et måltid mad, som tilberedes på bål Kl. 19:00 holdes der ordinær generalforsamling for 2005 Dagsorden for generalforsamlingen i flg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab og budget, herunder fastsættelse af kontingent 4. Behandling af indkomne forslag 5. Fremtidigt arbejde 6. Valg a. formand (lige år) b. kasserer (ulige år) c. tre bestyrelsesmedlemmer (lige år) d. to bestyrelsesmedlemmer (ulige år) e. to suppleanter (hvert år) f. to revisorer (en lige år og en ulige) 7. Eventuelt Du kommer til Naturcenter Vestamager ved at tage Metroen til Vestamager Station der er kun 14 minutters kørsel fra Nørreport. Fra stationen er der 10 minutters gang til naturcentret. Du kan også tage bus 31, 32, 33, 34 eller 75E. Stå af ved krydset Kongelundsvej / Finderupvej og gå ind ad porten til Vestamager for enden af Finderupvej. Hvis du kommer i bil, skal du parkere udenfor de røde låger, da bilkørsel på Kalvebod Fælled ikke er tilladt. Tilmelding til middagen og til generalforsamlingen senest tirsdag den 10. maj til Dansk Legeplads Selskabs sekretariat på tlf.: eller på legepladsen@mail.dk TELEFONTID Onsdage kl Beskeder og bestillinger kan indtales på telefonsvareren i løbet af ugen. BESTYRELSE Formand: Helle Nebelong Næstformand: Thor-Leif Andersen Bestyrelsesmedlemmer: Carsten Frederiksen Marianne Mortensen Barbara Wandall Bjørn Engtorp Bestyrelsessuppleanter: Frank Simonsen Ida Vestergaard Kasserer: Mariann Nielsen SEKRETARIAT Klaus Nedergaard MEDLEMSKAB: Personligt medlemskab: 170 kr. årligt Institutioner o.lign.: 430 kr. årligt Studerende: 85 kr. årligt Henvendelse vedr. medlemskab til Dansk Legeplads Selskab IPA, DANMARK Ulla Sutton sutton@get2net.dk Legepladsen 1/

16