Leg bliver farlig af forbud
|
|
- Ejvind Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Leg bliver farlig af forbud Vibeke Bye Jensen, 2012 Børn skal have lov til at klatre i træer og lege ved åen. Forskning viser nemlig, at børn har strategier for, hvordan de håndterer det farlige. Især 5 hvis de ikke forstyrres af pylrede voksne, der kun fokuserer på sikkerheden. Børn hopper på trampolin, klatrer i træet og leger tæt ved vand, fordi de synes, det er sjovt. Legen er sjov, fordi den også er lidt farlig. Det er blandt andet det farefulde, som får børn til at blive ved med at lege. Men børnene og deres leg modarbejdes for meget af 10 pædagoger og forældre, der har mere fokus på sikkerheden end på børnenes mulighed for at lege. Det mener Helle Skovbjerg Karoff, adjunkt og ph.d. på Aalborg Universitet i København. Hun er i gang med forskningsprojektet 'Fare, leg og teknologi', hvor hun undersøger aspekter af den farefulde leg hos børn fra 8-14 år. 15 Hun er interesseret i det farefulde i legen, fordi det er en del af børns legekultur, som er under pres. Det skyldes voksnes trang til at styre barndommen.» Vi skal passe på med for mange forbud. For børn opsøger det farlige, ellers synes de ikke, at en leg bliver ved med at være sjov. Men betingelserne for den farefulde leg er blevet anderledes. Vi skal give ansvaret tilbage til børnene, for børn er gode til at hjælpe 20 hinanden med, at der bliver fare nok, men også med at passe på sig selv og hinanden. Hvis vi voksne bakker en lille smule, sørger børnene selv for, at legen bliver ved med at være spændende, men også sikker,«siger hun. Den norske legeforsker Ellen Beate Sandsetter kalder sammenhængen mellem det sjove og det farlige for 'funscary'. Hvis børn ikke får lov til at lege 'farligt', gør det dem ikke 25 kun fysisk dummere. De bliver også dummere rent legemæssigt, mener Helle Skovbjerg Karoff.
2 Hvis en mor eller en pædagog hele tiden stir og siger 'pas nu pl, pas nu på', mens barnet hopper på trampolin eller klatrer i træer, ødelægger de den gode stemning og barnets lyst til at lege videre. 30»Der er noget benzin i det farlige, som gør oplevelsen bedre. Gode oplevelser med leg gør børn mere kompetente til at lege, fordi de vil stræbe efter mere af det gode. Og når de stræber efter mere, bliver de også bedre til det,«siger hun. Farlig leg kan læres 35 Det har en bagside, at der er overdreven fokus på sikker-heden, samtidig med at børn har færre muligheder for at lege i flok med børn i alle aldre. For eksempel går der viden tabt om, hvordan man leger og klarer farlige elementer i legen. De blev tidligere givet videre fra ældre til yngre børn, mener Helle Skovbjerg Karoff.» Da jeg var syv år, fortalte jeg min søster, som var to år yngre, hvor de bedste 40 gemmesteder var, hvad man kunne bruge pinde til, hvad man kunne bruge åen til, og hvor man kunne bygge gode huler. Det sker i mindre grad nu, fordi børnene er opdelt i alder og leger, hvor de hele tiden er overvåget af voksne,«siger hun. Fordi børns lege det meste af tiden foregår i institutioner og skoler, er fokus på sikkerheden øget. Børn må ikke komme til skade, nlr de er i pædagogernes varetægt, og 45 forældrene lægger pres på personalet for mere sikkerhed. Mere end pædagogerne selv ønsker, mener Helle Skovbjerg Karoff. I stedet for at indføre flere forbud, skal pædagogerne arbejde med 'farlighed' i deres praksis. De skal indse, at børn har brug for det, og så må de sammen med børnene lave regler for, hvad de må og ikke må. Derved bliver det lettere at give forældrene 50 kvalificerede svar på, hvorfor børnene skal have lov til de lidt farligere lege.» Pædagoger har forstand på at gå i dialog med børnene om, hvad der er farligt, og hvordan de kan passe på sig selv og hinanden. Det skal de udnytte i stedet for at lave forbud,«siger hun. Helle Skovbjerg Karoff kender til en skole i Aarhus, hvor der er et bestemt stykke af 55 åen, som børnene gerne må færdes ved. Men der er også et stykke, hvor de ikke må. Og pæda-gogerne er dygtige til at tale med børnene om, hvorfor den ene side af åen er
3 okay, mens den anden side ikke er. Børnene har nu lært, hvordan man færdes de mere 'farlige' steder.»det betyder, at der hele tiden er en dialog mellem børnene om, hvordan de håndterer 60 faren. Det gør legen mindre usikker, og der sker færre uheld,«siger hun. Giver usikre børn Ofte bliver forbud legitimeret med manglende ressourcer til hele tiden at have øjnene stift rettet mod alle børn, mener Helle Skovbjerg Karoff. 65 Men pædagoger og forældre skulle hellere tænke på, hvad der sker med børnenes leg, hvis de bliver mandsopdækket og forbydes at lege farefulde lege. Hun så, hvordan det kan gå, hvis hensynet til sikkerheden kommer til at stå over hensynet til børnenes muligheder for at udfolde sig, da hun for nogle år siden lavede studier i skoler og institutioner i England. 70»Alle foranstaltninger i institutioner og på skoler blev vurderet ud fra, om børn kunne komme til skade. Intet handlede om at lære børn at håndtere fare, men udelukkende om at undgå den,«siger hun. Blandt andet besøgte Helle Skovbjerg Karoff en børnehave med børn i 3-4-års-alderen i Sheffield. Uden om børnehaven var der et hegn, og for at børnene skulle kunne kigge 75 ud over hegnet og sige farvel til deres forældre, skulle de stå på et lille fundament, som var cirka 10 centimeter højt. Men det måtte de ikke, for så kunne de jo falde ned. De engelske børn var blevet meget usikre af alle forbuddene og ventede p!, at andre skulle sætte legen i gang.»sådan skulle det helst ikke ende her. Vi skal indse, at fare handler om at være 80 opmærksom på de omgivelser, man er i, og om at håndtere sin egen krop i forhold til dem. Sikrer man for meget, tager man den evne fra børnene,«siger hun. Helle Skovbjerg Karoff mener, at voksnes utryghed ved 'farlige' lege kan hænge sammen med deres egne mangelfulde erfaringer med for eksempel trampolinen eller at klatre i træer. Hendes råd til voksne er derfor, at de selv skal mærke, hvad det vil sige at 85 hoppe eller gøre noget andet, som de finder for farligt for børnene. For så ved man mere om, hvor der skal passes på.
4 »Der er en helt klar sammenhæng mellem kompetence og det at komme til skade. Der sker færre skader, jo dygtigere man er. Nm- vi som voksne vurderer farlighed, så gør vi det ud fra de kompetencer eller mangel på samme, vi har, og derfor bedømmer vi ofte 90 noget som farligere, end det er,«siger hun. Ikke en Ronja-barndom Børn uden fysiske erfaringer bliver fysisk dummere. Helle Skovbjerg Karoffs forskning handler dog ikke om det udviklingspsykologiske og fysiologiske perspektiv i farlig leg. 95 Hun er mere interesseret i, hvordan det farlige er vigtigt for, at børn kan skabe situationer, hvor det er sjovt at lege.»jeg taler ikke for en 'Ronja-i-skoven-barndom', og der er ikke grund til at romantisere over børns farlige lege. Det handler mere om at se i øjnene, hvilke konsekvenser et over-drevent sikkerhedsfokus har. Men det handler også om at trække linjerne op for, 100 hvor børnene er i stand til at klare sig selv, og hvor det vil være godt, at voksne sætter rammer for legens udfoldelser,«siger hun. Derfor har Helle Skovbjerg Karoff i et pilotprojekt med en trampolin undersøgt, hvordan børn gebærder sig, hvis de får lov til at lege 'farligt'. Ved at sætte en trampolin op i en baghave i et boligkvarter med mange børn i alle 105 aldersgrupper og filme, nm- der var aktivitet på trampolinen, fik Helle Skovbjerg Karoff indblik i både børn og voksnes adfærd. Hun så, at forældres råb og formaninger forstyrrede børnenes leg, så de glemte at passe på. Altså fik forældrenes adfærd den stik modsatte virkning af, hvad de ønskede. Når børnene fik lov til at lege selv, så forskeren, at de havde gode strategier for at 110 håndtere det farlige. Børnene passede i stor udstrækning både på sig selv og de andre. De gav dem, der var lidt mere modige, mere plads, og de var gode til at have styr på deres kroppe, så de vidste, hvor både de selv og andre befandt sig. Forskeren så også, at børn er rigtig gode til at fornemme, hvem der kan lide, hvis legen bliver farligere, ved at andre hopper tæt på dem, og hvem, der ikke kan, og så stille ind 115 efter det. Er nogle børn dårlige til at fornemme andres behov, får de besked om det med det samme.
5 » Børnene sætter ind socialt, hvis de ikke kan acceptere en bestemt opførsel. Det siger noget om, at de børn, der ikke er i stand til at aflæse strategierne, ffir problemer. Derfor er det også vigtigt, at alle børn får kendskab til strategierne, ved at vi tillader, at de får 120 lov til at opleve dem på egen krop,«siger Helle Skovbjerg Karoff. I de tre uger, hvor hendes trampolinstudie stod på, skete der ikke en eneste ulykke. Børn kan selv Børn benytter sig af forskellige strategier, der er med til at mindske faren i deres lege: De passer på sig selv og andre. 125 De giver plads til dem, der er lidt modigere. De er gode til at have styr på, hvor deres krop er i forhold til legeredskabet eller 'det farlige'. De har styr på, hvor de andre børn er. De holder justits med, om de selv eller andre kan lide for farlige lege. 130 De skrider ind over for uacceptabel adfærd. Store søskende tager ansvar for de små og lærer dem, hvordan de skal gebærde sig. Børn har forskellige regelsæt alt efter alderen på de børn, som er med til at lege. De bruger ofte lyd og larm som et kommunikationsmiddel til hinanden. 135 Leg kan være farlig på forskellige måder: Ved højder Ved fart Gennem sociale relationer Ved brug af farlige redskaber 140 Ved farlige elementer som sten, skrænter, åer eller søer. Kilde: Helle Skovbjerg Karoff. Forskeren og hendes forskning
6 Helle Skovbjerg Karoff er adjunkt og ph.d. på Aalborg Universitet /København ved 145 Forskningslaboratoriet for IT og Læringsdesign (ILD). Hun er mor til tre børn. Forskningsprojektet 'Fare, leg og teknologi', hvor hun er på vej ud i feltstudier af 8-12-årige børns leg, er støttet af Carlsbergfondet. Forskeren skal følge børn i deres skole, i SFO'en, i hjemmet, i fritidsaktiviteter og i leg med kammeraterne på legepladsen eller hjemme. Hun skal studere børnene for at se, hvad 150 de laver, hvem de er sammen med, hvad de må og ikke må, og hvordan de håndterer det farlige. Børns farestrategier, som hun har set i et studie med en trampolin og børns adfærd på den, håber hun at få uddybet i det større studie senere. En anden del af studiet er at forske i den teknologi, som i højere og højere grad kobles på legeredskaber. Teknologien bruges som et 'drive' til at få børnene ud at være mere 155 fysisk aktive. Det kan for eksempel handle om tryklm ap per på trampolinen, som giver lyd og lys, når børnene hopper i bestemte zoner. Helle Skovbjerg Karoffs tese er, at teknologien på de fysiske legeredskaber både kan hjælpe med, at det farlige kan være til stede under sikrede forhold og samtidig risikere at gøre redskaberne mere farlige. Kilde: Fagbladet Børn&Unge/BUPL
Børneinterview en del af børnemiljøvurderingen oktober 2017.
Børneinterview en del af børnemiljøvurderingen oktober 2017. Storegruppen, - årgang 11/12 interviewes af deres primærpædagog: Drengenes svar/pigernes svar Formålet med børneinterviewet har været at få
Læs meresprog om erfaringerne med leg Professor Helle Marie Skovbjerg Designskolen Kolding
sprog om erfaringerne med leg Professor Helle Marie Skovbjerg Designskolen Kolding Oplæggets pointer Leg er en central almenmenneskelig aktivitet Samtidens legeforståelse er domineret af en bestemt sprogliggørelse
Læs mereLeg under nye former: Konference om ny forskning i leg
Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mere1 of :09
Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereModige Magnus En uge vendt på hovedet
Modige Magnus En uge vendt på hovedet Carl-Johan Forssén Ehrlin Illustrationer af Katarina Vintrafors På dansk ved Lilian Kingo Forord Det er meget svært at se hjælpeløst til, når børn græder eller har
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Forskere: Styret leg giver mindre kreative børn Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Forskere: Styret leg
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. En god dag i børnehaven
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER En god dag i børnehaven Kære børn i Børnerådets Minibørnepanel Tusind tak til alle jer, der har besvaret det talende spørgeskema. I er 1278 børnehavebørn fra 90 forskellige børnehaver,
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereDet skal kilde i maven
TEMA farlig leg Tekst: Persille Schwartz / Foto: Nils Lund Pedersen Det skal kilde i maven Børn elsker leg der indebærer en risiko for at noget går galt, viser Ellen Beate Sandseters forskning. Bakspejlet
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereÆblehuset s bevægelsespolitik
s s Hovedformål: I ønsker vi at gøre bevægelse til en integreret del af børn og voksnes dagligdag. Det skal være et tilbud som en aktivitet på lige fod med de andre tilbud som gives i både inde og ude.
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereAkvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40
Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,
Læs mereSide 1 af 7. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012. Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sæby Hallenslev Fribørnehave Myretuen
Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012 Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sæby Hallenslev Fribørnehave Myretuen Periode: Resultatet baserer sig på besvarelser, som ikke er afgrænset
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereHvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Læs mereFra børnehave til skole
Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereKID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009
KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det
Læs mereBevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.
1 Gadebakken 5e, 8660 Skanderborg Virring, 29. juni 2011 Tlf. 87 94 26 60 Fax. 87 94 26 80 E-mail: vs@virring-skole.dk Hjemmeside: http://si.virring-skole.dk Kastaniehuset tlf. 87 94 26 58 Hjemmeside:
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER
LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereHvad ved vi om børn og legekultur?
BØRNS LEG OG HVERDAGSLIV Oplæg ved konferencen om Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 2.oktober 2008 Stine Liv Johansen, Post Doc, Ph.d. Center for Playware, SDU Hvad ved vi om børn og legekultur?
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mere6. Hvad var den største øjenåbner for dig på SSP dagen?
Evaluering af SSP dagen elev 18 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det hedder den fordi at det er sejt at sige nej til de dumme ting. 2. Hvad lærte du? (Fik du ny viden? ) Jeg lærte en
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs merePædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne
Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv
Læs mereSkoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf
Skoleparathed Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf. 32 57 17 06 www.den-flyvende-kuffert.dk SKOLEMODENHED- SKOLEPARATHED Hvad skal et 5-6 årigt barn kunne?
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereKøn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne
Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder
Læs mereSPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN
SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold til at rumme
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID
Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1sid6er Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID Få kontrol over børnenes tablet-tid INDHOLD: Min bedste ven tablet...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog Science 2 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700
Læs mereKrop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog.
Modul 2 børnehaven Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog. Fokuspunkter Fællesskab/ venskaber Periode Maj-august 2017 ( dette modul starter når vores største børn overgår til SFO) Tovholdere
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereBØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereIqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016
Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:
Læs mereBY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE
BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mereUd med passivitet ind med leg og bevægelse
Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen (MHB), designer Klatretræet...et sanseligt og kropsligt læringsredskab. Undersøgelser viser, at piger kan koncentrere sig 23 min og drenge
Læs mereFamilien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.
På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereJuni 2013. Nyt fra de forskellige teams:
Nyt fra de forskellige teams: Juni 2013 Team 00. klasse: Om mandagen og torsdagen har børnene lavet førskole-opgaver, hvor deres kommende børnehaveklasselærere har deltaget. Mange af børnene har været
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1
Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereKulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve
Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Voksne der opsøger kultur og udtrykker sig kulturelt. Traditioner. Alternative normer og traditioner. Kulturelle oplevelser i det omgivende
Læs merePlanlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum Puderum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til at kunne boltre
Læs mereLEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.
LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi
Læs mereSommer Juni, Juli, August
Sommer 2018 - Juni, Juli, August Tur ud til Bondemand Jens - Grønne Spirer Så er vi taget på en tur ud til Bondemand Jens, denne gang er vi alle sammen gået der ud i det dejlige sommervejr, glade børn
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereUdkast læringsmål det ca. 6 årige barn
De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand
Læs mereSå står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og
Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og der skal køres ned i gear. Desværre har vi oplevet at mange har ændret og slettet ferie, efter vi har lavet vores planlægning
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereLokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken
Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål
Læs mereDen Interaktive Legeplads
Den Interaktive Legeplads Af: Sidsel Bjerregaard/karch/0ktober 2006 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Research/workshop via probes af børns leg på Hansted Skole 3. Evaluering af workshop på Hansted Skole
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereDagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse
Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste
Læs mereBilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2
Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?
Læs mereBørn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse
Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens
Læs mereBilag nr. 5: Interview med Adin
Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereVelkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier
Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier Oplægsholdere: Vibeke Riis og Ina Skov Christesen, familieplejekonsulenter Program Præsentation af Vibeke og Ina Præsentation af gruppens deltagere
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mereFra en børneforkæmpers perspektiv
Fra en børneforkæmpers perspektiv OmSorg Børns sorg er et voksent ansvar Et barn som har et problem, men ikke bliver set, hørt og forstået bliver et problembarn Helene - vil du bede din far om, at række
Læs mereUd med passivitet ind med leg og bevægelse
Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 143-147 Malene Høegh Bendtsen Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen (MHB), designer Klatretræet...et
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs mereMål og metoder for de 6 læreplanstemaer
Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling. Alle børn skal opleve at blive mødt med: Faste kendte voksne, som er glade for at se dem Opmærksomhed, accept, interesse og
Læs mereHvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling
HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling INDHOLD Kapitel 1: Velkommen til Ha det godtskoven...................................
Læs merePædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen
Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:
Læs mereSundhedspolitik for Regnbuen
Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereSkoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv
Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side
Læs mereMål: Børnene skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab Børn skal har mulighed for, at opleve accept og anerkendelse af andre
Sociale kompetencer vi ønsker, at styrke børnenes evne til at lege - at iagttage børnenes leg og finde ud af deres behov - at skabe rum og rammer for leg store og små - at blive bedre til at aflæse skolebørnenes
Læs mereBonus fag/ Valgfag Emne: Legestue
Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereVinter 2017/ December - Januar - Februar
Vinter 2017/2018 - December - Januar - Februar Nissejagt i Stensbæk Plantage - Grønne Spirer - Spring ud i naturen Så er det blevet den 1. december, en måned som børnene glæder sig til. Fordi der plejer
Læs mereDet er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur
Center for Ungdomsstudier (CUR) Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur KL 18.april 2012 Center for Ungdomsstudier (CUR) Hvad er der
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs mereHvordan står det til med børnemiljøet i vuggestuen? Skema til kortlægning af børnemiljøet i vuggestuer
Hvordan står det til med børnemiljøet i vuggestuen? Skema til kortlægning af børnemiljøet i vuggestuer Sådan bruges skemaet Skemaet henvender sig til vuggestuer, der skal kortlægge børnemiljøet. Via skemaets
Læs mereSPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE
SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereDet er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...
Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................
Læs mere