Tillæg nr. 4. Mariagerfjord Kommuneplan Vindmølleområde Døstrup Vest

Transkript

1 Tillæg nr. 4 Mariagerfjord Kommuneplan Vindmølleområde Døstrup Vest

2 Kommuneplantillæg nr. 4 Baggrund Mariagerfjord Kommune har udarbejdet Lokalplan 86/2015 for vindmølleområde Døstrup Vest beliggende ca. 600 meter vest for motorvej E. 45 og ca. 700 meter nord for Nordre Ringvej. Idet afgrænsningen af lokalplanområdet er indpasset i et område udlagt til potentielt vindmåde Volstrup, er der udarbejdet et tillæg nr. 4 til Mariagerfjord Kommuneplan Kommuneplanrammen er tildelt benævnelsen DØS.V.3, Vindmølleområde Døstrup Vest. Det nye rammeområde DØS.V.3 tilpasses til alene at omfatte de arealer, hvor vindmøllen opstilles samt det tilhørende arbejdsareal og adgangsvej. Det nye vindmølleområde skal indgå som en del af en vindmøllepark på i alt 5 skal ligge i Rebild Kommune, umiddelbart vest for kommunegrænsen. En forudsætning for opførelse af vindmølleparken er, at de eksisterende fem møller i DØS.V.1 nedtages. Med vedtagelse af DØS.V.3 udtages DØS.V.1 af rammerne Fundamentet til den nordligste mølle i lokalplan 225 bevares som en integreret del af fundamentet til den nye mølle. Kommunen har derfor udarbejdet dette kommuneplantillæg, hvori området udlægges til teknisk anlæg vindmølleområde. Eksisterende forhold side 2

3 Kommuneplantillæg nr. 4 Mariagerfjord Kommuneplan Tillæg nr. 4 Redegørelse Grundvandsbeskyttelse i vandplanen Vand- og Natura 2000-planerne er implementeret i den danske lovgivning i Miljømålsloven, og det er Naturstyrelsen, der udarbejder planerne. Kommuneplanen for Mariagerfjord Kommune kan ikke indeholde retningslinjer for emner, der er omfattet af miljømålslovens bestemmelser. Rammeområdet er omfattet af Vandplan for Mariager Fjord, hvor planlægning i forhold til drikkevandsinteresserne er styret gennem retningslinjerne 40 og 41. Rammeområdet er beliggende inden for et område med drikkevandsinteresser (OD), hvor der er krav i forhold til anlægsprojekter, der kan forurene drikkevandet. Der er ikke særlige drikkevandsinteresser (OSD) i området, og de nærmeste drikkevandsboringer ligger ved Døstrup, der ligger ca. 5 km mod nordøst. Rammeområdet ligger relativt højt i terrænet - uden for lavbundsområde med høj grundvandsstand. På baggrund af dette bliver der ikke behov for en grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter i anlægsfasen, og dermed opstår der heller ikke risiko for forurening med okkerholdigt vand. Af hensyn til grundvandet skal der foreligge en beredskabsplan for evt. oliespild ved opstillingen og under drift af møllerne. I tilfælde af uheld skal Mariagerfjord Kommune orienteres efter, at møllerne er rengjorte og olien er fjernet mv. Evt. vaskevand fra møllerne skal opsamles og håndteres som spildevand. Aktiviteter i rammeområdet skal ske under hensyntagen til grundvandsbeskyttelse. Mariagerfjord Kommune vurderer, at kommuneplantillægget ikke er i strid med vandplanens retningslinjer om grundvandsbeskyttelse. Rammer for lokalplanlægning i kommuneplanen Lokalplanområdet for Lokalplan 86/2015 ligger indenfor det i Mariagerfjord Kommuneplan udlagte potentielle vindmølleområde Volstrup. Da der p.t. ikke er udlagt et rammeområde med tilhørende rammebestemmelser, er der udarbejdet dette forslag til tillæg nr. 4 til Mariagerfjord Kommuneplan Det nye rammeområde DØS.V.3, Vindmølleområde Døstrup Vest, tilpasses til alene at omfatte det areal, hvor vindmøllen opstilles og det tilhørende arbejdsareal samt adgangsvej. Området udlægges til teknisk anlæg vindmøller og indeholder retningslinjer for opstilling af 1 vindmølle, herunder opstillingsmønster for det samlede vindmølleområde, totalhøjde, udformning af møllen, samt støjkonsekvenszoner. Forslag til Tillæg nr. 4 fremlægges i offentlig høring i 8 uger samtidig med VVMredegørelsen og lokalplanforslaget. Idet en del af det nye rammeområde DØS.V.3 rækker ind over rammeområdet DØS.V.1, bortfalder DØS.V.1 i forbindelse med vedtagelse af dette kommuneplantillæg. Jordbrugsområder En meget lille del af kommuneplanramme DØS.V.3 ligger i område udpeget som særligt værdifuldt jordbrugsområde og i område for store husdyrbrug. Disse områder skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan sætte begrænsninger for nærområdets produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Lokalplanen giver mulighed for at etablere en vindmølle med tilhørende arbejdsarealer, veje og teknikbygning, som skal fjernes, når anlægget ikke længere skal bruges til vindmølleanlæg. Der er derfor ikke noget til hinder for, at området på et senere tidspunkt kan genoprettes til jordbrugsformål. side 3

4 Kommuneplantillæg nr. 4 På baggrund af anlæggets midlertidige karakter vurderer Mariagerfjord Kommune, at kommuneplantillægget ikke er i strid med kommuneplanens retningslinjer , og Særligt værdifulde landskaber En del af kommuneplanramme DØS.V.3 ligger i område udpeget som særligt værdifulde landskaber. Denne type område skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan slæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Idet DØS.V.3 delvis ligger i DØS.V.1 og hele området ligger langs den sydligste afgrænsning af området syd for Skørbæk, er der i forbindelse med udarbejdelse af Mariagerfjord Kommuneplan , godkendt arealudlæg af potentielt vindmølleområde Volstrup. kommuneplanrammeområdet DØS.V.3 er placeret Indenfor dette udlæg. Områdeafgrænsningen af særligt værdifulde landskaber bliver tilrettet ved kommende kommuneplantillæg eller senest i forbindelse med revisions af kommuneplan På baggrund af kommuneplanens udlæg af potentielt vindmølleområde Volstrup og anlæggets midlertidige karakter, vurderer Mariagerfjord Kommune, at kommuneplantillægget ikke er i strid med kommuneplanens retningslinjer Særlige bestemmelser Der udlægges et støjkonsekvensområde omkring vindmøllerne på baggrund af det beregnede støjbidrag, når vindmøllerne anmeldes. Når vindmøllerne bliver anmeldt vil det eksakte konsekvensområde blive indtegnet i kommuneplanens kortgrundlag. Støjkonsekvensområdet svarer til den største udstrækning af området omkring vindmøllerne, hvor den samlede støj fra vindmøllerne er højere end 37 db(a) ved 6 m/s og 39 db (A) ved 8 m/s. Der skal ved kommunens planlægning og landzoneadministration sikres, at der ikke etableres støjfølsom anvendelse, såsom boliger, inden for vindmøllers støjkonsekvensområde, eller etableres andre anlæg, såsom husstandsvindmøller, som vil begrænse vindmøllernes anvendelse. Habitatvurdering De arealer, der påvirkes direkte af projektet, er landbrugsarealer og der sker således ikke et direkte tab af arealer med væsentlig naturværdi. Projektet vil ikke i nogen af sine faser medføre ændringer i naturtilstanden på arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. En lokal fortrængning af eventuelt tilstedeværende svaner, gæs og hjejler nærmest møllerne kan ikke helt afvises, og disse fugle vil i givet fald skulle søge til andre dyrkede arealer i nærområdet. Den faktiske betydning af en sådan fortrængning vil dog i givet fald være marginal, udstrækningen af de dyrkede arealer i nærområdet taget i betragtning. Det kan ikke udelukkes, at der i området omkring projektområdet kan forekomme særligt beskyttelseskrævende dyrearter, men de tilstødende arealers beskaffenhed taget i betragtning er dette ikke sandsynligt. Der er heller ikke fremkommet oplysninger eller tilvejebragt data, der tyder på, at dette skulle være tilfældet. Natura 2000-områder De nærmeste Natura 2000-område er område nr Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal, som ligger ca. 9 km. sydvest for mølleområdet, område nr Kielstrup Sø som ligger 11 km. Mod sydøst og område nr Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø der ligger ca. 11 km nord for det foreslåede mølleområde. Sidstnævnte indeholder også EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 3 - Rold Skov, som er udpeget af hensyn til ynglende stor hornugle, hvepsevåge, side 4

5 Kommuneplantillæg nr. 4 isfugl, sortspætte, hedelærke og rødrygget tornskade. Det vurderes, at vindmøllerne ikke vil have nogen effekt på naturtyperne på udpegningsgrundlaget for de nævnte Natura 2000 områder på grund af den store afstand mellem projektområdet og de aktuelle Natura 2000 områder. Habitatområdernes udpegningsgrundlag, arter såvel som naturtyper, er snævert tilknyttet de pågældende områder, og mølleprojektet vil ikke kunne påvirke disse negativt. De nævnte ynglefuglearter på udpegningsgrundlaget for Rold skov har deres ynglepladser i fuglebeskyttelsesområdet ca. 11 km nord for mølleområdet. Mølleområdet rummer heller ikke egnede yngle- eller fourageringsmuligheder for disse arter. En væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne kan derfor afvises. Bilag IV Ingen bilag IV arter er fundet ved besigtigelsen og områdets potentielle egnethed for sådanne arter er yderst begrænset. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i området omkring møllerne kan forekomme bilag IV arter. Det vurderes De planlagte vindmølleplaceringer og anlægsveje berører ikke ynglevandhuller eller egnede raste- og fourageringslokaliteter for spidssnudet frø eller stor vandsalamander. Disse vil således ikke blive påvirket af projektet. Da møllerne opsættes i god afstand fra nærmeste mulige levested for odder (Skørbæk) vil denne art ligeledes ikke blive påvirket af projektet. Placeringen af vindmøllerne på landbrugsarealer betyder, at der ikke skal ske fældning af træer eller fjernelse af bebyggelse og dermed heller ikke ske en - kollisioner med møllevingerne samt risikoen for barotraumer. Af de arter, som lejlighedsvist kan forekomme i området (brun-, syd-, skimmel-, - ofte jager i åbent terræn og stor højde. Kollisioner kan ikke fuldstændigt udeluk- der være tale om meget sjældne hændelser. Kollisionsraterne vurderes derfor ikke at kunne påvirke bestandene i et omfang der kan påvirke populationerne negativt og områdets økologiske funktionalitet vurderes som værende intakt for disse arter efter projektets gennemførelse. Samlet set vurderes det således, at projektet ikke vil skade yngle- og rasteområder for arter på bilag IV. side 5

6 Kommuneplantillæg nr. 4 side 6

7 Døstrup Områdenummer Områdenavn DØS.V.3 Vindmølleområde - Døstrup Vest Fremtidig anvendelse Nuværende zonestatus Fremtidig zonestatus Bebyggelsens omfang og udformning Vindmøllepark Landzone Landzone Der kan kun opføres bygninger og anlæg som er nødvendige for vindmølleparkens drift. Antal møller: max 1 stk Navhøjde: Max 90 m Rotordiameter: Max. 113 m stal under 30 - og vingernes omdrejningsretning skal være med uret. Vindmølle, fundament (incl. fundament fra gl. 68,5 m mølle), tekniske installationer m.v. skal fjernes uden udgift for det offentlige, når møllen har været ude af drift et år. området udtages af kommuneplanens rammedel. Bebyggelsesprocent Maksimal bygningshøjde Antal etager Særlige bestemmelser - Vindmølle: 140 m Teknikbygning 3,5 m - Inden for støjkonsekvenszonen må der ikke etableres boligområder eller anden støjfølsom arealanvendelse, eller etableres andre anlæg, såsom husstandsmøller, hvis disse begrænser vindmøllernes anvendelse. Møllen skal være samme type som resten af vindmølleparken Døstrup Vest, der er beliggende i Rebild Kommune, med hensyn til tårn, rotordiameter, navhøjde, farve, omdrejningsretning og møllen skal opstilles så den står på lige linje med de øvrige møller i vindmølleparkens sydlige linje - med indbyrdes ensartet afstand.

8 DØS.V.3 DØS.V.1 Husk! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet KMS Kommuneplanrammer Tillæg nr. 4 til Mariagerfjord Kommuneplan Tidspunkt: :47:38 Målestoksforhold: 1:7000 Der tages forbehold for ændret målforhold ved print og kopi af kortet.

9 Kommuneplantillæg nr. 4 Miljøvurdering Når Mariagerfjord Kommune udarbejder et kommunetillæg, skal der ifølge 3, stk. 1 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer udarbejdes en miljøvurdering i følgende tilfælde: Hvis lokalplanen fastlægger ramme for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Hvis indholdet af lokalplanen kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Hvis der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplan og kommuneplantillæg omfatter et projekt, der er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 4, hvorfor det er obligatorisk at udarbejde en miljøvurdering. Miljøvurderingen indgår i den samlede miljørapport for projektet med VVMredegørelse og miljøvurdering, som offentliggøres samtidig med lokalplanen og kommuneplantillægget. Kopi af ikke teknisk resume er vedhæftet som bilag. Klagevejledning til kommuneplantillægget Hvad kan jeg klage over? Ifølge reglerne i Planlovens kapitel 14 kan du klage over den endelige plan til Natur- og Miljøklagenævnet. Du kan kun klage over retslige spørgsmål. Det kan være svært at afgøre, om der er tale om et retligt spørgsmål. I korthed kan siges, at retlige spørgsmål drejer sig om, hvorvidt Planlovens regler er overholdt dvs. om plan ens procedure og indhold er udarbejdet, som der står i Planloven. Retlige spørgsmål er bl.a.: Er planen udarbejdet i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv.? Er der uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan? Er Planloven, kommuneplanen og lokalplanen fortolket korrekt? Er et byggeprojekt lokalplanpligtigt? Forudsætter et anlæg en VVM-vurdering? Er de almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. fulgt? Hvordan klager jeg? Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljø- af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM- ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. side 9

10 Kommuneplantillæg nr. 4 Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, du får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Natur- og Miljøklagenævnet kan beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at du trækker din klage tilbage, eller du i øvrigt trækker din klage tilbage, før Naturog Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis du trækker klagen tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Hvis du ønsker afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden for 6 måneder fra modtagelse af afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet. side 10

11 Kommuneplantillæg nr. 4 Vedtagelsespåtegning Foranstående er vedtaget som forslag til Tillæg nr. 4 til Mariagerfjord Kommuneplan af Mariagerfjord Byråd, den 26. februar Mogens Jespersen Borgmester Niels Højgaard Kommunaldirektør I henhold til 27 i planloven er foranstående Tillæg nr. 4 til Mariagerfjord Kommuneplan vedtaget endeligt af Mariagerfjord Byråd, den 25. juni Mogens Jespersen Borgmester Niels Højgaard Kommunaldirektør Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 7. juli side 11

12

13 Sammenfattende redegørelse Vindmølleområde Døstrup Vest

14

15 Indholdsfortegnelse Sammenfattende redegørelse Indledning og baggrund Planvedtagelse Integrering af miljøhensyn i planerne Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen Valg af plan på baggrund af alternativer Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger...9

16

17 Sammenfattende redegørelse

18 Sammenfattende redegørelse Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, og omhandler følgende planer: Lokalplan nr. 283 for vindmøller, Døstrup Vest (Rebild Kommune) Kommuneplantillæg nr. 9 til Rebild Kommuneplan 2013 Lokalplan 86/2015 for vindmølleområde Døstrup Vest (Mariagerfjord Kommune) Kommuneplantillæg nr. 4 til Mariagerfjord Kommuneplan VVM-redegørelse og miljøvurdering (samlet i en miljørapport) for vindmøller ved Døstrup Vest. 1. Indledning og baggrund Eurowind Energy A/S har ansøgt om opstille fem vindmøller på et areal beliggende i det åbne land vest for Døstrup. I henhold til lov om miljøvurdering skal planer og programmer, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som er opført på bekendtgørelsens bilag 3 eller 4, og/eller planer som kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt miløjvurderes. Er der kun tale om en plan for et mindre område, skal der jf. lovens 3, stk. 2 foretages en screening af planens mulige miljøpåvirkning for at afgøre, om planen alligevel skal miljøvurderes. Vindmøller er opført på bilag 4 under punkt 3 og efter praksis vurderes en lokal- hvorfor der ofte udarbejdes en miljøvurdering. Det har også været tilfældet med vindmølleområde Døstrup Vest. Reglerne for miljøvurderingen er i høj grad sammenfaldende med de krav, som stilles til en VVM-redegørelse, hvorfor de to vurderinger er integreret i én samlet miljørapport. Miljørapporten - herunder et ikke-teknisk resume - foreligger og offentliggøres som et selvstændigt dokument. I miljørapporten indgår et forslag med 5 vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter. Udover 0-alternativet, er der ikke undersøgt andre alternative placeringer af møllerne. Planforslagene med tilhørende miljørapport har været udsendt i offentlig høring i perioden 10. marts 2015 til 6. maj Rebild og Mariagerfjord Kommuner har efter udløbet af høringsperioden gennemgået de indkomne indsigelser, forslag og bemærkninger til planforslagene og miljørapporten med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet og at tage de indkomne udtalelser i betragtning. I denne sammenfattende redegørelse redegøres for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, hvorfor planerne er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet og hvorledes kommunerne vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planen eller programmets realisering forventes at ville afstedkomme. side 6

19 Sammenfattende redegørelse 2. Planvedtagelse Mariagerfjord Kommune har efter den offentlige høring besluttet at vedtage planforslagene endeligt med følgende ændringer: I lokalplanen indsættes en ny bestemmelse om, at der i tilknytning til hver vindmølle anlægges kranpladser på hver op til 3000 m 2 med en belægning af grus. Lokalplanens 5.6 udtages af planen. Herefter er der ikke længere mulighed for at etablere teknikbygninger inden for lokalplanområdet. I lokalplanens afsnit 4.6 tilføjes en begrundet vurdering af vindmøllernes påvirkning af Natura 2000-områder. I kommuneplantillægget tilføjes en begrundet vurdering af vindmøllernes påvirkning af Natura 2000-områder. I lokalplanen udtages afsnittet om værdifulde landskaber i sin helhed. I kommuneplantillægget tilføjes til afsnittet om særligt værdifulde landskaber, at områdeafgrænsningen af særligt værdifulde landskaber vil blive tilrettet ved kommende kommuneplantillæg eller senest i forbindelse med revisionen af kommuneplan I lokalplanen indsættes et nyt afsnit i kapitel 4 om planens forhold til vindmøllebekendtgørelsen. Rebild Kommune har efter den offentlige høring besluttet at vedtage planforslagene endeligt med følgende ændringer: I lokalplanen indsættes en ny bestemmelse om, at der i tilknytning til hver vindmølle anlægges kranpladser på hver op til 3000 m 2 med en belægning af grus. I lokalplanens 6.7 præciseres det, at der kan etableres én teknikbygning på op til 40 m 2. I lokalplanens kapitel 5.4 og kapitel tilføjes en begrundet vurdering af vindmøllernes påvirkning af Natura 2000-områder. I kommuneplantillægget tilføjes en begrundet vurdering af vindmøllernes påvirkning af Natura 2000-områder. Dermed giver de endeligt vedtagne planer mulighed for opstilling af fem vindmøller ved Døstrup. 3. Integrering af miljøhensyn i planerne Dette afsnit redegør for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten er taget i betragtning, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 1. Samtidigt med udarbejdelsen af planforslagene blev der igangsat en miljøvurdering af planerne. Udarbejdelsen af miljørapporten helt fra begyndelsen af planlægningen har efter kommunernes vurdering medvirket til at relevante problemstillinger blev opdaget og afklaret meget tidligt. På den måde er der derfor allerede i planforslagene taget og indarbejdet en række miljøhensyn for at undgå, reducere og/eller kompensere for eventuelle negative miljøpåvirkninger på omgivelserne. Disse miljøhensyn er beskrevet nærmere i planforslag og tilhørende miljørap- side 7

20 Sammenfattende redegørelse port. For et fuldstændigt billede henvises derfor til disse dokumenter. I miljørapporten beskrives et forslag med fem vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter. De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektets forslag om opstilling af 5 vindmøller samt den samlede konklusion fremgår af Miljørapportens afsnit 2, 15 og Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen Dette afsnit redegør for, hvordan hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 1. Miljørapporten har efter kommunernes vurdering medvirket til at afdække de relevante problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse og fremlæggelsen af planforslagene. Rapporten har ligeledes medvirket til at de landskabelige, naturog miljømæssige hensyn er integreret i planerne. Indsigelserne og bemærkningerne har primært omhandlet støj og skyggevirkninger fra møllerne, de visuelle konsekvenser ved opstilling af møllerne samt påvirkning af Natura 2000-områder. Følgende er et kortfattet resumé af de indkomne indsigelser til de udsendte planforslag og miljørapport: Henny Gjørup og Jens Tindahl Madsen, Kirkegårdsvej 8 har indsendt bemærkninger omkring de visuelle konsekvenser samt blink og skyggegener, Mogens og Birgitte Kløve-Mogensen, Løgstørvej 125 har indsendt bemærkninger omkring visualiseringerne, støj, påvirkning af omkringliggende erhvervsvirksomheder og påvirkning af de rekreative interesser i området. Naturstyrelsen har indsendt bemærkninger omkring påvirkning af Natura 2000-områder. Det er Rebild og Mariagerfjord Kommuners vurdering, at der ikke i høringsperioden er fremkommet bemærkninger, der medfører behov for at foretage yderligere vurderinger og undersøgelser. 5. Valg af plan på baggrund af alternativer Dette afsnit redegør for hvorfor de vedtagne planforslag er valgt på baggrund af 0-alternativet, som også har været behandlet, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 2. Ved et valg af 0-alternativet, som i VVM-sammenhæng betegner den situation hvor møllerne ikke opføres, vil det berørte areal omkring Døstrup fortsat blive anvendt til intensiv landbrugsproduktion, og de fem eksisterende møller vil ikke blive fjernet men vil fortsætte i normal drift, indtil de er forældede og skal nedtages. side 8

21 Sammenfattende redegørelse Der er ikke beskrevet andre alternativer end 0-alternativet til det ansøgte projekt. I forbindelse med foroffentlighedsfasen i VVM-processen kom der fra en vestlige mølle var fjernet. Dette alternativ blev fravalgt, da byrådene i Rebild og Mariagerfjord Kommuner ønsker at udnytte det udpegede potentielle vindmølleområde optimalt, og det potentielle vindmølleområde har plads til placering af fem vindmøller inden for lovens rammer i forhold til afstandskrav til nabobeboelse, støjkrav m.m. Det er yderligere vurderet, at den vestligste mølle ikke giver en større påvirkning af landskabet end de øvrige vindmøller. Ved etablering af fem nye vindmøller ved Døstrup Vest vil der opnås en besparelse på ton CO 2 ækvivalenter på et år, når driften af vindmøllerne sammenlignes med el produceret af en blanding af fossile brændstoffer og vedvarende energikilder og en besparelse på ton for el produceret ved kulkraft. I vindmøllernes levetid på mindst 20 år giver det samlet set henholdsvis en reduktion på ca og ton CO 2 ækvivalenter. Et valg af de vedtagne planforslag frem for 0-alternativet kan således mindske den årlige udledning af CO 2 ækvivalenter betragteligt. Der er derfor en væsentlig klimagevinst ved at opstille fem nye møller, selvom det vil medføre at fem eksisterende vindmøller nedtages. CO 2 ækvivalenter er et samlet udtryk for emmissionen af drivhusgasser, hvor CH 4 (metan) og N 2 O (lattergas) er omregnet med henholdsvis en faktor 25 og en faktor 298. Metan og lattergas har også egenskaber som drivhusgasser som tilfældet er med CO 2, og disse stoffer har en stærkere drivhuseffekt end CO Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger Dette afsnit redegør for hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 3. I forbindelse med kommunalreformet i 2007 overgik tilsynskompetencen fra amtsrådet til kommunalbestyrelsen. Efter 1. januar 2007 er det derfor kommunerne, som har miljøtilsynet, der skal sikre, at kravene til vindmøller fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller og VVM-tilladelsen overholdes. Støj i anlægs- og nedtagningsfasen Evt. overvågning af støj i anlægsfasen kan fastsættes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmeldelse af anlægsarbejderne. Støj i driftsfasen Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i bekendtgørelse om støj fra vindmøller kræve, at ejeren af en vindmølle for egen regning udfører støjmålinger. Støjmålinger kan kræves når: en anmeldt mølle sættes i drift i forbindelse med almindeligt tilsyn efter loven, dog højst en gang årligt eller i forbindelse med behandlingen af naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for nødvendigt. I VVM-tilladelsen vil der blive stillet krav om, at der foretages en støjmåling senest seks måneder efter igangsætning af vindmøllerne. side 9

22 Sammenfattende redegørelse Skyggekast Skyggekast er beregnet som reel skyggetid, hvor påvirkningen ved skyggekast opgøres som det samlede årlige antal timer en nabo udsættes for skyggekast. Dette vil variere med de vejrmæssige årstidsvariationer. Antallet af skyggetimer må ikke overstige 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid efter WindPRO Shadow program eller et tilsvarende program. Dette betyder, at antallet af skyggetimer er en teoretisk beregning ud fra de meteorologiske forhold i et normalår. Overvågning vil ikke give et realistisk billede af belastningen, hvorfor der ikke er behov for overvågning af vindmøllernes Der vil blive installeret et system i de vindmøller, som giver generne - et såkaldt skyggestop - som afbryder driften af møllerne, når 10 timers reel skyggetid pr. år er nået. Stop af vindmøllerne af hensyn til skyggekast vil medføre et lille produktionstab. I VVM-tilladelsen vil der blive stillet vilkår for vindmøllernes skyggekast. Sikkerhed Så længe en vindmølle er i drift, skal regelmæssig vedligeholdelse og service af vindmøllerne sikre, at skader af sikkerhedsmæssig betydningbegrænses mest muligt. Risikoen for havari vurderes at være meget lille. Der kan forekomme overisning af vindmøllerne. I disse situationer kan isklumper falde ned fra møllerne og ved kraftig blæst blive spredt et stykke fra møllen. Hvis vindmøllen er i drift kan isklumper i sjældne tilfælde blive slynget væk fra møllen. Nedfaldende isklumper udgør dermed en potentiel risiko for tilstødende veje m.v. Den sydvestlige vindmølle - vindmølle tre - placeres i en afstand af ca. 52 meter fra Rosbjergvej. Da vingerne i særlige vindretninger kan have vingeoverslag over Rosbjergvej monteres der en is-sensor på denne mølle af hensyn til vindmølle - vindmølle fem - da denne møller ligger inden for den afstand, som Vejdirektoratet anbefaler som sikkerhedsafstand. De øvrige vindmøller ligger uden for denne sikkerhedsafstand, hvorfor der ikke monteres is-sensor på disse møller. side 10

23 Sammenfattende redegørelse side 11

24

25 VVM-redegørelse og miljøvurdering Vindmøller ved Døstrup Vest FEBRUAR 2015

26

27 Vindmøller ved Døstrup Vest VVM-redegørelse og miljøvurdering Februar 2015 Udgiver Udarbejdet af Redaktion Fotos Kort Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune Orbicon A/S, Jens Juuls vej 16, 8260 Viby J i samarbejde med Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune Henrik Skovgaard, Orbicon A/S. Henrik Skovgaard, Margit Bloch Avlund, Urland Aps, Siemens Wind Power A/S. Orbicon A/S Grundkort Kort- og Matrikelstyrelsen

28 MYNDIGHED, BYGHERRE OG RÅDGIVERE MYNDIGHED Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade Hobro raadhus@mariagerfjord.dk Rebild Kommune Hobrovej Støvring raadhus@rebild.dk BYGHERRE Eurowind Project A/S Mariagervej 58 B 9500 Hobro Tlf.: RÅDGIVER PÅ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls vej Viby J info@orbicon.dk STØJBEREGNINGER EMD International A/S Niels Jernes Vej Aalborg Ø emd@emd.dk TEKNISK VISUALISERING Urland Aps Landskab & Planlægning Pasteursvej 24, 4. sal 1799 København cha@urland.dk FORSIDEBILLEDE Visualisering af Urland Aps 4

29 1 INDLEDNING Metode og begreber i VVM-redegørelsen Hovedforslag og alternativer Læsevejledning IKKE-TEKNISK RESUMÉ Projektbeskrivelse Temaer i miljørapporten Afværgeforanstaltninger og overvågning Den videre proces PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer og produktion Alternativer Teknisk beskrivelse af mølletype Anlægsfasen Driftsfasen Skrotning LOV- OG PLANGRUNDLAG Metode VVM og miljøvurdering Planforhold Forhold til anden lovgivning SCOPING: MILJØVURDERINGENS FOKUS Idéfasen Høring af berørte myndigheder VISUALISERINGER Metode Gennemgang af visualiseringer

30 7 MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND Metode Eksisterende forhold Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger LANDSKAB, KULTURHISTORIE OG REKREATIVE INTERESSER Metode Eksisterende forhold Vurdering Afværgeforanstaltninger NATUR, PLANTE- OG DYRELIV Metode Eksisterende forhold Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger OVERFLADEVAND OG GRUNDVAND Metode Eksisterende forhold Vurdering Afværgeforanstaltninger STØJ Metode Eksisterende forhold Skrotning Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger

31 12 LYS, SKYGGER OG BLINK Metode Eksisterende forhold Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger LUFTKVALITET OG KLIMA Metode Eksisterende forhold Vurdering af driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Ikke-teknisk resumé af kapitlet luftkvalitet og klima RÅSTOFFER, AFFALD OG FORURENET JORD Metode Eksisterende forhold Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger OVERVÅGNING Planforhold Miljøforhold herunder støj og skyggepåvirkninger Naturforhold og andre beskyttelseshensyn MANGLENDE VIDEN OG BEGRÆNSNINGER SAMMENFATTENDE VURDERING 140 7

32 1 Indledning Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune har på baggrund af en konkret henvendelse fra Eurowind Project A/S igangsat planlægningen af et nyt vindmølleområde ved Døstrup Vest vest for Hobro. Ansøger ønsker at opstille 5 vindmøller. Hver mølle vil hver have en effekt på 3-3,5 MW og en totalhøjde på op til 140 meter. Møllernes totalhøjde medfører, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Sideløbende med VVM-redegørelsen skal der udarbejdes både forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan samt tilhørende miljøvurdering iht. reglerne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er sammenfaldende på en lang række områder og er derfor integreret i én samlet miljørapport. Denne miljørapport skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplaner i offentlig høring, inden kommunerne eventuelt kan vedtage kommuneplantillæggene og lokalplanerne samt meddele endelig tilladelse til projektet. myndigheder fik mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten og kommuneplantillæggene. I forbindelse med debatfasen blev der holdt et borgermøde d. 29. oktober 2014 i Døstrup Forsamlingshus. De indkomne forslag og ideer fra offentligheden og andre myndigheder er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de af kommunerne er vurderet relevante for miljøvurderingen. Miljørapporten fremlægges nu - sammen med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan - i 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne igen får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Indkomne bemærkninger vil indgå i den afsluttende myndighedsbehandling af projektet. Den endelige vedtagelse forventes at foreligge i Bilagene med støjberegninger (bilag I) og skyggeberegninger (bilag II) findes som separate filer, men kort og nøgletal findes i selve miljørapporten. Der var i perioden fra 15. oktober 2014 til 12. november 2014 en offentlighedsfase, hvor alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre 8

33 Figur 1-1: Eurowind Project A/S ønsker at opsætte 5 vindmøller med en totalhøjde på 140 meter ved Døstrup Vest i Rebild og Mariagerfjord Kommune. På billedet ses en visualisering af møllerne set fra Løgstørvej. 9

34 1.1 Metode og begreber i VVM-redegørelsen I denne VVM-redegørelse er en påvirkning på miljøet defineret som betydningen af påvirkninger på modtagere før gennemførelse af afværgeforanstaltninger. Miljøbegrebet i en VVM omfatter mennesker, flora og fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv. Der eksisterer ikke nogen officiel terminologi eller graduering vedrørende vurdering af potentielle påvirkninger. I denne VVM-redegørelse anvendes en terminologi med tre grader af påvirkning, se Tabel 1-1: Terminologi for vurdering af påvirkninger i nærværende miljørapport. Forklaringerne læses i sammenhæng med de i brødteksten beskrevne begreber. Efter hvert kapitel i miljørapporten præsenteres et skema, hvor påvirkningerne, som er gennemgået i kapitlet, opsummeres og kategoriseres ud fra terminologien illustreret i tabel 1-1. Den overordnede påvirkning vurderes ud fra en samlet afvejning af graden af påvirkning og påvirkningens omfang, varighed m.m. Til vurdering af dette anvendes en række begreber, der er beskrevet nedenfor. Tabel 1-1: Terminologi for vurdering af påvirkninger i nærværende miljørapport. Forklaringerne læses i sammenhæng med de i brødteksten beskrevne begreber Terminologi Eksempel på påvirkning 1 Positiv, ingen eller meget lille påvirkning. Påvirkningen udgør en forbedring af miljøtilstanden. Ingen påvirkning i forhold til udgangspunktet. Omfanget af miljøpåvirkningen relaterer til det geografiske område, der påvirkes og vurderes som lokal, regional, national eller grænseoverskridende. Lokale påvirkninger er begrænset til projektområdet og dets umiddelbare nærhed, mens regionale påvirkninger kan strække sig ud til ca. 10 km fra projektområdet. Påvirkninger, der rækker ud over dette område, betegnes som nationale eller evt. som grænseoverskridende. Påvirkninger af lokal eller højst regionalt omfang, hvor graden af påvirkning vurderes som ubetydelig. Varigheden kan være kort (påvirkninger knyttet til anlægsfasen) eller lang (påvirkninger knyttet til driftsfasen), men altid med fuld reversibilitet. Påvirkninger af regionalt omfang med lav grad af påvirkning og kort, mellemlang eller lang varighed eller med middel påvirkningsgrad og kort varighed. Effekterne skal i alle tilfælde være fuldt reversible. 2 Moderat påvirkning Middel grad af påvirkning og mellemlang til lang varighed, eller høj grad af påvirkning og kort varighed. Effekterne skal som udgangspunkt være reversible og begrænset til det regionale område, men kan ved middel grad af påvirkning have et større omfang i en kort periode. 3 Væsentlig påvirkning Påvirkningsgraden er høj og varigheden mellemlang eller lang. Tilfælde af middel grad af påvirkning kan også klassificeres som væsentlige, hvis effekterne er nationale eller grænseoverskridende, eller påvirkningerne er helt eller delvist irreversible. Grad og kompleksitet af påvirkningen vurderes samlet som ingen/ubetydelig, lille (lav) eller stor (høj). En stor påvirkning indebærer, at en vigtig miljømæssig funktion går tabt. Kompleksiteten inddrages bl.a. ved at påvirkninger af hele systemer, f.eks. et fødenet som alt andet lige vægtes højere end påvirkninger af en enkelt art. Der findes både direkte og indirekte påvirkninger, hvilket kan øge kompleksiteten. Ved direkte påvirkning kan kilden påvirke modtageren direkte, mens indirekte påvirkning forekommer ved at et mellemled påvirkes, hvorefter påvirkningen går videre til modtageren. Varigheden af miljøpåvirkningen vurderes som kort, mellemlang eller lang. Kortvarige påvirkninger stopper, når den pågældende aktivitet ophører eller inden for få dage eller uger derefter, mens mellemlange påvirkninger varer op til 2 år og langvarige påvirkninger mere end 5 år. Påvirkninger, der er knyttet til et projekts driftsfase, vil som udgangspunkt 10

35 være af lang varighed, og påvirkningens reversibilitet bliver da afgørende betydning for vurderingen. Reversibilitet er nært knyttet til påvirkningens varighed. Klassificering af en påvirkning som kort eller mellemlang forudsætter, at miljøtilstanden vender tilbage til udgangspunktet efter påvirkningens ophør (fuld reversibilitet), mens helt eller delvist irreversible påvirkninger altid vil blive klassificeret som langvarige. Længerevarende påvirkninger bør således karakteriseres yderligere efter deres reversibilitet; det er dog langt fra altid, at den eksisterende viden om det økologiske system eller fysiske forhold er tilstrækkelig til, at dette er muligt. Hyppighed og sandsynlighed kan være relevante begreber for påvirkninger, der ikke er konstante, såsom støj eller udslip af forurenende stoffer. Tilbagevendende begivenheder medfører alt andet lige en større miljøpåvirkning, hvis de forekommer hyppigt, end hvis de forekommer sjældent. Sandsynligheden inddrages især i tilfælde, hvor påvirkningen skyldes uheldslignende begivenheder med potentielt store påvirkninger. Sandsynligheden vurderes som usandsynlig (mindre end én hændelse pr. 100 år), mulig (i størrelsesordenen én hændelse pr år), sandsynlig (hændelsen forekommer fra tid til anden inden for en 10-årig periode) eller definitivt (helt sikkert, konstant eller med bestemte intervaller). Desuden kan konfidens af datagrundlaget for vurderingerne af miljøpåvirkninger være relevant, og vurderes som lav, middel eller høj. Lav konfidens betyder, at datagrundlaget er begrænset og kun Tabel 1-2: Sammenhæng mellem vurdering af påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger. Terminologi 1 Positiv, ingen eller meget lille påvirkning. spredte data med markante huller i vidensgrundlaget er til rådighed. Ved middel er datagrundlaget tilstrækkeligt med spredte data, feltforsøg og dokumenteret viden. Konfidensen er høj, når datagrundlaget består af sammenhængende data samt veldokumenteret viden. I nogle tilfælde kan vurderingen være subjektiv, og vil i den forbindelse være baseret på faglig dømmekraft og erfaringer fra tidligere projekter af lignende karakterer. Afværgeforanstaltninger Eksempel på påvirkning Intet behov for afværgeforanstaltninger. Vurderingen af den overordnede betydning af en påvirkning er nært knyttet til vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger. Ved moderate eller væsentlige påvirkninger vil det som hovedregel være nødvendigt at gennemføre foranstaltninger for at undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige påvirkninger på miljøet, som i VVM sammenhænge dækker mennesker, flora og fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv. Ved meget lille påvirkning kan afværgeforanstaltninger gennemføres i det omfang, det ikke er uforeneligt med andre hensyn. 2 Moderat påvirkning Påvirkningen har et omfang, hvor afværgeforanstaltninger kan være påkrævede. 3 Væsentlig påvirkning Påvirkningen er så alvorlig, at ændringer af projektet bør overvejes. Hvis dette ikke er muligt, vil afværgeforanstaltninger være påkrævet, f.eks. udpegning af erstatningsbiotoper. Disse foranstaltninger vil typisk blive knyttet til den senere tilladelse som vilkår. Sammenhængen mellem den overordnede betydning af en påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger er skitseret i tabel 1-3. Den endelige miljøvurdering af et projekt, herunder valget mellem forskellige alternativer, vil typisk være en afvejning af positive (typisk socioøkonomiske) og negative påvirkninger. For projekter, der forløber i en anlægsfase og en driftsfase gælder i særdeleshed, at positive miljøpåvirkninger i en driftsfase (f.eks. nedsat luftforurening og støjbelastning) ofte skal vejes op mod en række negative påvirkninger i anlægsfasen. 11

36 1.2 Hovedforslag og alternativer VVM-redegørelsen skal ikke blot indeholde en beskrivelse og vurdering af det påtænkte anlæg eller projekt (hovedforslag). Ifølge VVM-bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning skal redegørelsen også indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer samt oplysninger om de vigtigste grunde til bygherrens valg af alternativ under hensyn til påvirkningerne på miljøet. Relevante alternativer kan dels være bygherrens egne forslag til alternative placeringer eller alternativ udformning af anlægget, dels alternativer, der er foreslået af planmyndigheden eller andre berørte myndigheder. Desuden skal alternativer, der er fremført af offentligheden i forbindelse med den indledende høring (idéfasen), inddrages i det omfang, det vurderes at være relevant. Det er endvidere et krav, at der redegøres for de miljømæssige påvirkninger af, at projektet ikke gennemføres (0-alternativet). Det er ikke et krav, at der foretages en indgående belysning af alle alternativer. Ifølge VVM-vejledningen er det tilstrækkeligt, at gennemgangen af alternativer giver mulighed for at vurdere det ønskede projekt (hovedforslaget) i forhold til andre realistiske alternativer, således at det fornødne grundlag for en beslutning er tilvejebragt. 1.3 Læsevejledning Rapportens opbygning og indhold er fastlagt ud fra kriterierne i lovgivningen, jf. afsnit 4.2. Først præsenteres det ikke-tekniske resumé i kapitel 2. Kapitlet er kortfattet og letforståeligt, men rummer stadig alle vigtige konklusioner i rapporten. Det er et godt sted at starte for interesserede, som ønsker at forstå projektet og dets virkninger uden at skulle sætte sig ind i alle tekniske detaljer. I kapitel 3 præsenteres det fremlagte projekt med mulige alternativer. I kapitel 4 gennemgås det lovog plangrundlag, som udstikker rammerne for VVM og miljøvurdering. Inden for disse rammer tilpasses den enkelte en miljøvurdering til de særlige forhold, som gør sig gældende for det givne projekt. Det vil typisk være yderligere temaer, som ønskes belyst. Derfor præsenteres i kapitel 5 de parametre, som i denne miljøvurdering tillægges en særlig vægt. Det er parametre, som er fremkommet i den gennemførte scoping. I dette kapitel redegøres også for indkomne forslag fra idefasen og hvordan disse håndteres i redegørelsen (se afsnit 5.1). Herefter følger en række kapitler, som redegør for miljøpåvirkninger af forskellige forhold. Disse kapitler følger alle samme opbygning, se figur 1-2. De begynder med en metodebeskrivelse efterfulgt af en redegørelse for eksisterende miljøforhold. Herefter følger en gennemgang af de eventuelle miljøpåvirkninger, projektet kan have. Disse sammenfattes i et oversigtsskema. I slutningen af hvert kapitel følger en vurdering af kumulative effekter samt forslag til afværgeforanstaltninger, hvor dette er relevant. Der er foretaget separat beskrivelse og vurdering af anlægs-, drifts- og skrotningsfase i de tilfælde, hvor påvirkninger og forhold adskiller sig væsentligt fra hinanden, og hvor en individuel vurdering er relevant. Generelt er vurderinger af virkninger i anlægsfasen foretaget under hensyn til, at eventuelle påvirkninger af omgivelserne, i modsætning til driftsfasen, er af midlertidig karakter. Metode Eksisterende forhold Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Figur 1-2: Generel struktur for redegørelseskapitler 12

37 2 Ikke-teknisk resumé Dette kapitel er et resume af den samlede miljørapport. Rapporten indeholder en VVM-redegørelse for vindmølleprojektet og en miljøvurdering af de tilhørende forslag til kommuneplantillæg og lokalplaner, som skal muliggøre opstilling af vindmøller ved Døstrup Vest (også kaldet Volstrup). Området ligger ca. 0,6 km vest for motorvej E 45 og ca. 6 km nordvest for Hobro. I nærheden af vindmølleområdet ved Volstrup findes en golfbane og en fiskesø. Indenfor 28 gange møllehøjden svarende til m findes der 10 andre vindmøller fordelt på 4 områder. Området ved Døstrup Vest er i Kommuneplanerne for Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune udlagt som potentielt vindmølleområde som led i kommunernes generelle planer om at udbygge produktionen af vedvarende energi. 2.1 Projektbeskrivelse De to kommuner har på baggrund af en konkret ansøgning fra Eurowind Project A/S igangsat planlægningen for opstilling af 5 nye vindmøller. Der planlægges opstillet 5 Siemens SWT møller eller lignende mølletype i to rækker. Fire møller placeres i Rebild Kommune og én mølle i Mariagerfjord Kommune, se figur 2-2. Møllerne vil med en rotordiameter på op til 113 meter og navhøjde på 83,5 m få en totalhøjde på 140 meter. De 5 eksisterende møller ved Døstrup Vest skal fjernes for at projektet kan gennemføres. Hvis projektet ikke gennemføres, fortsættes driften af de eksisterende møller (0-alternativet). Figur 2-1: Potentielt vindmølleområde ved Døstrup Vest i Mariagerfjord og Rebild Kommuner. 13

38 14 Figur 2-2: Potentielt vindmølleområde ved Døstrup Vest med placering af 5 nye vindmøller og nedtagning af 5 eksisterende vindmøller

39 Da vindmøllerne har en totalhøjde på over 80 meter, er projektet VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger pa Miljøet. Formålet med VVM er at vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. VVM skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen, og grundlaget herfor er denne miljørapport. Sideløbende med VVM skal der laves forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet og lokalplaner med detaljer om arealudnyttelsen i hver kommune. Miljørapporten skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplaner i mindst 8 ugers offentlig høring, inden Byrådene eventuelt kan give tilladelse til opstilling af vindmøllerne. Kommuneplantillægget vil tage udgangspunkt i kommuneplanerne med de retningslinjer for vindmøller, der allerede foreligger i planerne, og med de eventuelle ændringer og tilføjelser, der vil fremgå af kommuneplantillæggene. Elproduktionen fra de 5 nye vindmøller er ca. 46 mio. kwh/år, som kan dække ca husstandes elforbrug. Alle adgangsveje og konstruktionsfaciliteter til vindmøllerne vil være færdigbyggede, før opstillingen begynder. De eksisterende 5 møller vil være i drift helt frem til opstillingen af de nye møller og nedtages, inden de nye møller sættes i drift. Den overordnede adgang til mølleområdet sker fra Rosbjergvej. I forbindelse med projektet etableres eller udbygges der ca. 1,5 km nye, permanente adgangsveje med diverse stikveje til de enkelte vindmøller. Vejene vil være ca. 5,5 meter brede og med en belægning af grus. Der udlægges i lokalplanerne et areal omkring hver vindmølle, inden for hvilket der kan placeres kranpladser på hver op til ca m 2 med en belægning af grus samt et fælles målerhus med transformerstation ved en af møllerne. Veje, vendepladser og kranpladser anlægges med mindst muligt arealforbrug og kun i det omfang, det er nødvendigt for driften af vindmøllerne. Landbrugsdriften i området vil fortsætte uden for selve møllefundamenterne, vejområdet og kranpladserne. Selve anlægsfasen vil vare 3-5 måneder. I denne periode kan der, primært i dagtimerne, forekomme støj fra tung trafik og under etablering af fundament, kranpladser og adgangsveje. Vindmøllerne vil være automatisk betjente og fjernovervågede, men der vil være behov for serviceeftersyn 1-2 gange årligt. Der vil derfor være meget lidt trafik og støj forbundet med drift og vedligeholdelse, når vindmøllerne først er opstillet. Vindmøllerne har en levetid på år. Når driften indstilles, skal vindmøllerne og de tilhørende anlæg fjernes, og materialerne genbruges. Vindmøllerne kan også udskiftes med nye, når de gamle er udtjent efter en eventuel fornyet tilladelse. 2.2 Temaer i miljørapporten Vindmølleprojektet har været offentliggjort med et debatoplæg på Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommunes hjemmesider og i lokalaviser i perioden fra 15. oktober 2014 til 12. november Her fik alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten ud over de lovpligtige temaer. I forbindelse med debatfasen blev der holdt et borgermøde d. 29. oktober 2014 i Døstrup Forsamlingshus. Desuden har Eurowind Project A/S oprettet en hjemmeside for projektet med informationer om projektet på DostrupVest.dk. De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de af kommunerne er vurderet relevante for miljøvurderingen. Det drejer sig om serviceforhold, sikkerhedsforhold i forbindelse med vingeoverslag på Rosbjergvej, støjberegninger af de eksisterende møller, støjforhold ved forskellige vindhastigheder og problemstillinger omkring fejludpeget fredskov, som Rebild Kommune afklarer med Naturstyrelsen. Reglerne om værditabsordning, den grønne ordning og køb af anparter jf. Lov om Vedvarende Energi (VE-loven) er beskrevet i miljørapporten, men afklares i praksis i andet regi. 15