Retningslinjer for kandidatspecialer ved Den lægevidenskabelige kandidatuddannelse

Transkript

1 Retningslinjer for kandidatspecialer ved Den lægevidenskabelige kandidatuddannelse Omfang, indgangskrav, formål og målbeskrivelse... 2 Omfang... 2 Indgangskrav... 2 Formål og målbeskrivelse... 2 Fire specialetyper... 2 Katalogspeciale... 2 Selvvalgt speciale... 3 Selvvalgt speciale i tilknytning til prægraduat forskningssemester... 3 Elitespeciale i eksperimentel mikrokirurgi... 4 Formkrav, aflevering og vurderingskriterier... 6 Formkrav: Følg et tidsskrifts manuskriptvejledning... 6 Aflevering... 6 Vurderingskriterier... 7 Vejledningens form og rammer... 8 Hvem kan vejlede?... 8 Vejleders og studerendes opgaver... 8 Udbud og godkendelse af specialeforslag... 9 Genudbud af specialeforslag... 9 Forskningsledernes ansvar... 9 Sammenhæng med forskningsenheden øvrige forskning... 9 Vejledningsperiode og vejlederskift/opgaveskift Vejledningsaftale Opgaveskift Merit Lovgrundlag Sidst opdateret: 26. maj

2 Omfang, indgangskrav, formål og målbeskrivelse Omfang Kandidatspecialet er placeret på kandidatuddannelsens 5. semester og strækker sig over 16 uger svarende til 24,5 ECTS point.. Specialet kan skrives individuelt eller parvis. Indgangskrav Påbegyndelse af kandidatspecialet har som indgangskrav, at ét klinikophold på kandidatuddannelsen er godkendt, og at den studerende har bestået mindst 80 ECTS-point på kandidatstudiet. Det er den studerendes eget ansvar, at indgangskravene overholdes. Der kan ansøges om dispensation hos Studienævnet. Formål og målbeskrivelse Formålet med kandidatspecialet er, at den studerende dokumenterer færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under udarbejdelse af et fagligt afgrænset emne med relevans for medicinstudiet. Den studerende skal demonstrere evne til at: Opstille en videnskabelig problemformulering Udarbejde en projektbeskrivelse Planlægge og udføre en forskningsopgave, bestående af enten: o et litteraturstudie o en analyse af allerede foreliggende data, som f.eks. laboratoriedata eller journaldata o et mindre klinisk eller eksperimentelt studie, som udføres på grundlag af afprøvede teknikker, og som resulterer i egne data Anvende relevant videnskabelig teori og metode ved udførelse af specialeopgaven Beskrive det udførte forskningsarbejde og de opnåede resultater på en klar og forståelig måde. Se i øvrigt studieordningens formulering af krav om viden, færdigheder og kompetencer, der skal demonstreres via kandidatspecialet. Fire specialetyper Katalogspeciale Fakultetets forskningsenheder udbyder en række specialeforslag i et katalog, som opslås i slutningen af 10. semester. Studerende, som gerne vil skrive et katalogspeciale, skal på grundlag af specialekataloget angive minimum 6 ønskede specialer i prioriteret rækkefølge. Disse ønsker angives på et skema, der afleveres til Fakultetssekretariatet (medicinspeciale@health.sdu.dk). 2

3 Hvis flere studerende/studentergrupper har budt ind på samme speciale, fordeles specialerne, således at flest muligt får opfyldt deres første prioriteter. Hvis det ud fra de studerendes prioriteringer ikke er muligt at tildele alle et ønsket speciale, vil ikke-ønskede opgaver blive fordelt ved lodtrækning, så alle så vidt muligt får tilbudt et speciale. Er der ikke nok specialer, vil man blive forespurgt, om man ønsker en specialepartner. I dette tilfælde vil der også blive taget hensyn til begge parters prioriteringer. De specialeforslag, der optræder i specialekataloget, er godkendt af et specialeudvalg, som er nedsat af Fakultetet. Godkendelsesproceduren er nærmere omtalt nedenfor i afsnittet Udbud og godkendelse af specialeforslag. Selvvalgt speciale Ved selvvalgte specialeforslag træffer studerende og vejleder selv aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til pågældende studerende. Studerende og vejleder kan ikke indgå forhåndsaftale om at skrive et bestemt speciale, der samtidig udbydes i kataloget. Det er muligt at skrive selvvalgt kandidatspeciale i forbindelse med et udlandsophold, f.eks. et IMCC-ophold, ophold på et sygehus i Norge eller Sverige, ophold på en erhvervsvirksomhed eller på en offentlig institution. Der skal dog sikres både en ansvarlig hovedvejleder på SDU og en lokal vejleder på opholdsstedet. Den ansvarlige SDU-vejleder skal godkende specialeforslaget, inden det indsendes til godkendelse i specialeudvalget, SDUvejlederen skal inddrages løbende og afslutningsvis stå for bedømmelse af specialet sammen med censor. Det er den studerendes ansvar at holde den nødvendige kontakt til den ansvarlige SDU-vejleder. Selvvalgte specialer skal, senest en måned inden den studerendes specialeforløb starter, indsendes til godkendelse af specialeudvalget efter de samme retningslinjer, som gælder for katalogspecialer. Godkendelsesproceduren er nærmere omtalt nedenfor i afsnittet Udbud og godkendelse af specialeforslag. Selvvalgt speciale i tilknytning til prægraduat forskningssemester Specialet har samme form og indhold som almindelige selvvalgte specialer, bortset fra at specialet placeres i forlængelse af et prægraduat forskningssemester, hvor den studerende genererer data, der indgår i specialets videnskabelige undersøgelse. Studerende, som gennemfører et selvvalgt speciale i tilknytning til et prægraduat forskningssemester, forventes at gennemføre kurset Forskningsmetode og Evidensbaseret medicin i tilknytning til specialeskrivningen, så der samlet set bliver tale om et fuldt prægraduat forskningsår (et helt studieår). I løbet af det prægraduate forskningsår er der desuden mulighed for at deltage i op til tre ph.d.-kurser. Studerende, som skriver selvvalgt speciale i tilknytning til et prægraduat forskningssemester, skal i samarbejde med vejleder finde finansiering (skolarstipendium) til det samlede forløb. Der kan søges om et skolarstipendieudlæg fra Fakultetet, som kan finansiere det 3

4 prægraduate forskningssemester, mens der ventes på svar fra eksterne finansieringskilder. Hvis der opnås ekstern finansiering, skal udlægget betales tilbage til Fakultetet. For yderligere information vedr. prægraduat forskningssemester, herunder ansøgningsfrister, se: rgraduate Elitespeciale i eksperimentel mikrokirurgi Formålet med elitespecialet er, at den studerende udover indholdet i det almindelige kandidatspeciale også udvikler og kan dokumentere begrebs- og metodekompetence indenfor eksperimentel kirurgisk forskning, samt kan dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under formulering af kvalificerede forskningsspørgsmål på baggrund af kliniske problemstillinger. Formålet er desuden at give den studerende basale håndværksmæssige færdigheder inden for eksperimentel kirurgi på dyr. Den studerende skal demonstrere evne til at: kritisk læse, fortolke og formidle videnskabelig originallitteratur inden for eksperimentel kirurgi dokumentere patofysiologisk viden på højt niveau indenfor det emnefelt, som specialet omhandler udføre basale suturerings-, dissektions- og instrumenteringsteknikker redegøre for lovgivning og etiske problemstillinger inden for dyreforsøg opstille overordnede kvalitetskriterier for målemetoder opstille teoretiske og eksperimentelle rammer for en afgrænset eksperimentel kirurgisk problemstilling, herunder diskutere studiestørrelse og valg af statistiske metoder præsentere og forholde sig logisk argumenterende til videnskabelige resultater formulere nye problemstillinger og foreslå undersøgelser på baggrund af opnåede resultater Valg af elitespeciale og optagelse på elitemodulet Der indgås aftale om elitespeciale efter samme principper som et selvvalgt speciale, dvs. de studerende skal selv opsøge og indgå aftale med en vejleder. Det er vigtigt at være i god tid med ansøgning og forberedelse, da der også skal foreligge godkendelse fra Rådet for Dyreforsøg mv.. Det er de studerendes ansvar, at disse tilladelser er indhentet inden specialeforløbet går i gang. (Sagsbehandlingstiden i Dyreforsøgstilsynet er op til 8 uger, og det er derfor vigtigt, at de studerende henvender sig på Biomedicinsk Laboratorium, for at indhente tilladelser, tidligt i forløbet) Der er kapacitet til 6 pladser på elitemodulet pr. semester. Studerende der ønsker optagelse på elitemodulet, skal derfor sammen med ansøgningsskema om selvvalgt speciale indsende dokumentation for karaktergennemsnit på bacheloruddannelsen. Herudover skal der vedlægges en motivationsskrivelse på max 1 A4-side, hvor den studerende redegør for sin motivation for at søge optagelse på elitespecialet. Optagelse på elitemodulet foregår 4

5 efter en individuel vurdering baseret dels på karaktergennemsnittet fra bacheloruddannelsen, dels på en vurdering af den studerendes motivation for at søge elitespecialet. Elitespecialet skal udføres indenfor rammerne af elitemodulet, og der kan således ikke laves særlige, selvvalgte specialer. Elitespecialet kan ikke kombineres med udlandsophold pga. den intensive undervisning og laboratorievirksomhed undervejs i forløbet. Elitemodulets elementer og forløb Elitespecialet svarer til 24,5 ECTS point, fordelt på 6 ECTS forskningsmetodologiske kurser, 14 ECTS praktisk eksperimentel kirurgi og 4,5 ECTS præsentationsdel. Kurser (6 ECTS): Elitemodulet omfatter forskningsmetodologiske kurser i hhv. dyreforsøgskundskab (2 ECTS), statistik (2 ECTS) og medical writing (2 ECTS). Kurset i dyreforsøgskundskab tilstræbes placeret tidligt i modulet. Kurset i statistik bygger ovenpå den undervisning i statistik, som den studerende i øvrigt har modtaget i løbet af bachelor- og kandidatstudiet. I kurset Medical Writing arbejdes der så vidt muligt direkte med den specialeafhandling, den studerende skal aflevere ved modulets afslutning. Eksperimentelt arbejde (14 ECTS): De studerende gennemfører i små hold/parvist et dyreeksperimentelt kirurgisk arbejde på dyr. Der vil oftest være tale om etablering af en velbeskrevet dyremodel (fx hypertension gennem delvis ligatur af aa. Renalis) og et efterfølgende farmakologisk eksperiment. Alternativt kan der være tale om afprøvning af en ny eksperimentel teknik (fx end-to-end eller side-to-side-anastomose af mindre kar eller tarmsystemet med nye suturmaterialer). Endelig kan der være tale om invasive målemetoder til monitorering af sygdomsprogression eller behandlingseffekt (fx mikrodialyse på peritonealvæske og måling af cytokiner ved eksperimentel periotonitis). Præsentationsteknik (4,5 ECTS): De studerende vil i hele forløbet præsentere original litteratur i et Journal Club-format, i det en formel rollefordeling (oplægsholder, chairman, spørger) indøves. Mod slutningen af perioden vil præsentation af egne resultater danne baggrund for oplæggene. Retorisk fremstilling og logisk argumentation vil indgå som evalueringskriterier i denne del af modulet. Vejledning og parvis specialeskrivning ved elitespecialer Et elitespeciale skrives altid i samarbejde mellem to studerende. De 6 pladser i elitemodulet fordeles dermed på 3 forskellige elitespecialer. Hver speciale-par på elitemodulet har to vejledere repræsenterende hhv. grundforskning og klinisk forskning. Alle vejledere og undervisere er forskningsmæssigt faglige eksperter, fortrinsvis professorer og lektorer. Alle forslag til elitespecialer skal, inden opgaven påbegyndes, godkendes af det elitespecialeudvalg, som udpeges af Fakultetet. Godkendelsesproceduren er nærmere omtalt nedenfor i afsnittet Udbud og godkendelse af specialeforslag. 5

6 Formkrav, aflevering og vurderingskriterier Formkrav: Følg et tidsskrifts manuskriptvejledning Specialet skal udfærdiges som et manuskript, der følger manuskriptvejledningen til artikler i et konkret, relevant lægevidenskabeligt tidsskrift. Manuskriptet skal følge de formmæssige krav, der stilles af pågældende tidsskrift, herunder krav om manuskriptets omfang, antallet af tabeller og figurer, referencer, litteraturliste m.v. Dog gælder følgende undtagelser: Manuskriptet kan skrives på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Elitespecialer skal dog altid skrives på engelsk. Specialets omfang må ikke overstige 5000 ord ekskl. litteraturliste og figurer, og antallet af tabeller og figurer bør ikke overstige 8 Litteraturlisten bør begrænses til de vigtigste og nyeste arbejder Der skal være en forside med titel, navn på forfatter, vejleder, forskningsenhed, det valgte tidsskrift samt antal ord af selve teksten og antal ord af det engelske resumé. Det engelske resumé, må ikke overstige 250 ord. Sammen med specialet afleverer de studerende en forfatter-/medforfattererklæring, som indsættes bagerst i opgaven. Ved specialer, som er skrevet af to studerende sammen, deklarerer forfatter-/medforfattererklæringen hver studerendes andel af ansvaret for de enkelte dele af specialet. Aflevering Specialet afleveres inden specialeperiodens udløb. Specialet afleveres som en samlet pdffil til hhv. Fakultetssekretariatet (medicin-speciale@health.sdu.dk) og til vejleder(-ne). Herefter sender fakultetet specialet videre til bedømmelse hos censor med de nødvendige oplysninger. Afleveringsfristen er den sidste fredag i specialeperioden kl Den afleveringsfrist, som universitetet fastsætter, og som den studerende skriver under på i sin vejlederaftale, er bindende for den studerende. Der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke afleverer indenfor fristen. Reeksamen Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som Udeblevet (UB). Herefter udformer den studerende i samarbejde med vejleder en ny opgaveformulering indenfor det oprindelige emneområde, og afleveringsdatoen fastsættes til tre måneder efter den oprindelige afleveringsdato. Bedømmes specialet til ikke bestået ( 00 eller -3 ) udfærdiges ligeledes en ny problemformulering med afleveringsfrist tre måneder efter bedømmelsen er offentliggjort. Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås kan den studerende få et tredje eksamensfor- 6

7 søg efter de samme regler. Den studerendes indskrivning som specialestuderende ophører, når antallet af eksamensforsøg er opbrugt. Usædvanlige forhold Der kan dispenseres fra afleveringsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold (dokumenteret sygdom, barsel (uden orlov), o.l.). Studienævnet skal i så fald ansøges om dispensation. Vurderingskriterier I bedømmelsen af den skriftlige besvarelse lægges der vægt på følgende vejledende punkter: Afgrænsning af opgaven: Er der en klar og relevant problemstilling? Fremgår begrundelsen for valget og afgrænsningen af problemstillingen klart af indledningen? Hovedbudskabet: Er problemstillingen behandlet og fremlagt på en dybtgående måde, der bygger på resultater af de nyeste publicerede forskningsresultater samt på egne data? Er materiale og metoder klart beskrevet? Er de væsentligste resultater fra analyse af evt. data fremstillet, så fundene klart fremgår? Forsøgsdesign: Er der redegjort og fremsat tilfredsstillende argumenter for det valgte forsøgsdesign (hvor det er relevant)? Kritisk vurdering: Er der sat spørgsmålstegn (forbehold, begrænsninger, usikkerhed) ved nogle af de synspunkter og fund, som opgaven bygger på eller antager? Er grundene til forskellige fund diskuteret på tilfredsstillende vis? Er fejlkilder og tolkning af egne data diskuteret tilfredsstillende (styrker og svagheder)? Etik: Er det diskuteret, om der er etiske problemer forbundet med de udførte forsøg eller tilsvarende (hvor det er relevant)? Formen: Er dispositionen og opstillingen klar og sproget forståeligt? Modsvarer og supplerer tabeller og figurer teksten på en overskuelig måde? Er teksten søgt harmoniseret, hvis der er to forfattere? Litteratur: Hvilke typer litteratur har været anvendt (originalarbejder, oversigtsartikler, bøger)? Indeholder litteraturlisten de væsentligste arbejder? Er den udformet korrekt, så der kan findes tilbage til kilden, og er referencerne anvendt korrekt? Bedømmelse: Kandidatspecialet bedømmes på baggrund af den skriftlige fremstilling. Der er således ikke et mundtligt forsvar. Specialet skal være bedømt og resultatet offentliggjort senest 2 mdr. efter specialets indlevering. Fordeling af censor foregår centralt via Fakultetet Der benyttes eksterne censorer fra Det fælles censorkorps for Lægeuddannelsen i Danmark. 7

8 Eksaminator og censor skal hver for sig vurdere den skriftlige opgave og herefter blive enige om en karakter, der skrives på eksamensprotokollen. Der gives karakter efter 7- trinsskalaen. Se i øvrigt notat om Vejledning vedr. eksamen i Kandidatspeciale ved Medicin. Vejledningens form og rammer Hvem kan vejlede? De af fakultetets senior-vip ere (professorer, kliniske lektorer, lektorer og forskningslektorer), som underviser medicinstuderende, skal være rede til at fungere som hovedvejleder, dvs. udbyde, vejlede og eksaminere mindst ét kandidatspeciale pr. semester, men må ikke vejlede mere end 3 specialer pr. semester. Det er muligt at lade f.eks. ph.d.- studerende indgå som projektvejledere sammen med en ansvarlig hovedvejleder. For den ansvarlige hovedvejleder er rammen for vejledningens omfang pr. opgave 10 arbejdstimer, inkl. bedømmelse. Der ydes ikke særskilt honorar for specialevejledningen. Vejleders og studerendes opgaver Vejleder har som udgangspunkt kun afsat kort tid til specialevejledningen (10 timer, inkl. bedømmelse). Det er derfor i den studerendes og vejlederens fælles interesse, at en så stor del af processen som overhovedet muligt foretages selvstændigt af den studerende. Det er vigtigt, at vejlederen hjælper med til at afklare de væsentlige forhold vedr. valg af problemstilling, afgrænsning af opgaven, valg af undersøgelsesdesign og bestemmelse af hvilket tidsskrift, der skrives til. Den studerende bør som en selvfølge selv stå for alle praktiske opgaver, herunder fx litteratursøgning, skrivning og korrekturlæsning, på at finde ud af formkravene til det valgte tidsskrift, sætte sig ind i værktøjer til referencehåndtering osv. Det kan være en fordel, hvis den studerende laver skriftlige oplæg til og evt. referater af vejledningsmøder. Specialearbejdet bør indledningsvis fokusere på udarbejdelse af en arbejdsplan sammen med vejlederen, en nærmere afklaring af problemstillingen og afgrænsning af opgaven, opstilling af en profil for litteratursøgningen, indhentning og indledende læsning af litteraturen, og eventuel indledende indsamling og indtastning af foreliggende data. Dernæst bør der ske en nærmere gennemgang af den indhentede litteratur, færdiggørelse af indtastningen af eventuelt foreliggende data og analyse af disse. Den sidste fase af specialeperioden anvendes til sammenskrivning af opgaven. Se i øvrigt notat om Generelle retningslinjer for vejledningsaftale. 8

9 Udbud og godkendelse af specialeforslag Alle specialeforslag skal godkendes af specialeudvalget, inden opgaven påbegyndes. Forslag til specialer formuleres i et skema, der kan hentes på hjemmesiden om kandidatspecialer. Forslagene indsendes til Fakultetssekretariatet: medicin-speciale@health.sdu.dk. Især for specialer, som omfatter analyse af allerede foreliggende data, eller som baserer sig på et mindre klinisk eller eksperimentelt studie, er det vigtigt, at specialets gennemførlighed fremgår af projektbeskrivelsen, herunder materialets størrelse. Foreliggende data må ikke have et større omfang end at de kan nå at blive indtastet og analyseret inden for den begrænsede tid, der er til rådighed i specialeperioden. Det er ligeledes vigtigt, at nye data fra foreliggende projekter kan fremskaffes med afprøvede metoder, der let kan indlæres på kort tid. Genudbud af specialeforslag Hvis et udbudt katalogspeciale ikke vælges, kan det ligge over til næste semester og i alt udbydes tre gange, såfremt vejleder og forskningsleder er indforstået hermed. Et specialeforslag, som allerede er aktiveret, kan ikke genfremsættes. Forskningsledernes ansvar Det er forskningslederens ansvar at sikre koordinering og indsendelse af forslag til specialer. Det er også forskningslederens ansvar, at vejledningen forløber tilfredsstillende. Ved vejleders forfald (ansættelsesophør, sygdom, o.l.) er det forskningslederens ansvar at finde en anden vejleder i forskningsenheden eller selv overtage vejledningen, herunder eksamensforpligtelsen. Sammenhæng med forskningsenheden øvrige forskning Specialerne skal så vidt muligt kobles til forskningsenhedens aktuelle forsknings- og udviklingsvirksomhed, ligesom det vil være hensigtsmæssigt at skabe kontinuitet i udbydelsen af specialerne, således at det ene kandidatspeciale bider det andet i halen. Inden for store forskningsområder vil det være muligt at udbyde specialer med samme hovedoverskrift, men med forskellige undertitler. Det skal dog fremgå af projektbeskrivelserne, hvori forskellene i opgaveløsningen består. Ud over at udarbejde opgaven vil det være et mål i sig selv, at den studerende inddrages i forskningsenhedens forskningsmiljø. Det betyder, at forskningsenhedens ph.d.- studerende, specialestuderende og andre skal have kendskab til hvilke studerende, der er tilknyttet enheden, og der skal sørges for, at disse deltager i seminarer osv. Det vil også 9

10 være naturligt, at ph.d.-studerende inddrages i vejledningen af de studerende, der skriver speciale, men det skal understreges, at det er den enkelte kliniske lektor, lektor eller professor, som har hovedansvaret. Vejledningsperiode og vejlederskift/opgaveskift Vejledningsaftale Vejledningsaftalen er en kontrakt, der underskrives af den studerende og vejleder. Der skal laves vejledningsaftaler for alle typer af specialer. Vejledningsaftalen gøres klar af Fakultetssekretariatet, Uddannelse og Kvalitet, og sendes til underskrift hos vejleder og studerende. Ved individuelle specialeforløb, der fra starten ikke følger semesterskemaet, vil der i vejledningsaftalen fremgå, over hvilke uger vejledningsperioden løber. Som udgangspunkt altid 16 uger. For selvvalgte specialer i tilknytning til prægraduat forskningssemester vil specialeperioden være placeret umiddelbart efter orlovsperioden og 16 uger frem. Opgaveskift Fakultetet er kun forpligtet til at tilbyde ét specialeforslag per studerende. Disse specialeforslag udbydes i kataloget. Hvis den studerende ikke ønsker at vælge et af disse forslag eller senere ønsker at skifte opgave, er fakultetet som hovedregel frigjort fra sin forpligtelse til at tilbyde et specialeforslag. Derefter er det den studerendes ansvar at finde en vejleder og formulere et selvvalgt specialeforslag, der skal godkendes af Specialeudvalget inden specialet påbegyndes. Ved opgaveskift aftaler den studerende med sin vejleder, om det nye speciale kan skrives indenfor den oprindelige 16 ugers periode, eller om der skal påbegyndes en ny 16 ugers periode. I sidstnævnte tilfælde vil det koste den studerende et mistet eksamensforsøg. Skift fra elitespeciale til almindeligt speciale Hvis en studerende, som er optaget på elitemodulet, ønsker at skifte til et ordinært speciale, skal der foretages en individuelt vurdering af, om den studerende kan tildeles og gennemføre et ordinært speciale i den indeværende undervisningsperiode, eller om gennemførelse af kandidatspecialet må udskydes. Merit Der kan ikke gives merit for et kandidatspeciale fra en anden uddannelse, men et sådant speciale kan evt. danne udgangspunkt for et selvvalgt speciale. 10

11 Lovgrundlag Uddannelsesbekendtgørelsen (BEK nr af 16/12/2013) Eksamensbekendtgørelsen (BEK nr. 670 af 19/06/2014) Studieordninger for kandidatuddannelsen i medicin 11